Datafangst. En ny æra // side 16 09/14. Rådgiverrolle er fyldt med dilemmaer // side 08. RhD profylakseundersøgelse: Interview: er absurd forslag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Datafangst. En ny æra // side 16 09/14. Rådgiverrolle er fyldt med dilemmaer // side 08. RhD profylakseundersøgelse: Interview: er absurd forslag"

Transkript

1 Tekst // xx, journalist Foto // xx 09/14 RhD profylakseundersøgelse: En ny æra // side 16 Interview: Kandidatuddannelse i bioanalyse er absurd forslag // side 14 Datafangst Rådgiverrolle er fyldt med dilemmaer // side 08

2 Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr Som studerende og medlem af Danske Bioanalytikere. kan du få Danmarks bedste studiekonto. Med en masse medlemsfordele, som du ikke finder nogen andre steder. Sådan får du Danmarks bedste studiekonto 1. Book et møde på eller på studiekonto.dk og husk at fortælle, at du er medlem af Danske Bioanalytikere, så du kan få alle fordelene. 2. Tag dit NemID og pas eller kørekort med til mødet. 3. Efter mødet klarer din personlige rådgiver alt det praktiske med at skifte fra din nuværende bank. Til din studiekonto kan du vælge en kassekredit på op til kr. Debitorrenten er 5,09%, det svarer til ÅOP på 5,09 %. (ÅOP er beregnet på samlet kreditbeløb kr., 100% udnyttelse og løbetid på 5 år). Du skal blot samle hele din privatøkonomi hos os og være medlem af Danske Bioanalytikere. Du får Studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 1. maj Studiekonto ganske kort 2,5% i rente på de første kr. derefter 0,25% Kassekredit på op til kr. Kun 5% i rente Gratis Visa/Dankort og MasterCard samme pinkode StudieOpsparing 0,5% på HELE opsparingen Hæv med Visa/Dankort i alle automater i Danmark uden gebyr Valutaveksling helt gratis Få en bedre studiekonto! Ring på eller gå på studiekonto.dk DBIO_140804_Studie_180x280.indd 1 23/07/

3 prisopgave kr // side 35 september 2014 Interview Kandidat i bioanalyse er absurd forslag // side 14 Bioanalytikeruddannelsen er ikke en akademisk uddannelse, og bioanalytikerne mangler de faglige redskaber, som de, der starter på en kandidatuddannelse fra en universitetsbachelor, har med sig. Søren Jepsen, bioanalytiker, cand. scient. med. og ph.d studerende Etik rimer på optik Bioanalytikere i rådgiverrollen skal kunne leve med dilemmaer // side Korte nyheder 08 Datafangst: Sådan fik vi styr på vores AK-patienter 10 Når patienten ikke vil høre Praksisbioanalytikere fortæller om svær opgave 11 Etik rimer på optik 14 Interview: Monofaglig kandidatuddannelse er absurd forslag 16 Fagligt: RhD profylakseundersøgelse Fra serologisk til molekylærgenetisk metode 20 Fagligt: SeHCAT Optimering ved korrektion for baggrundsstråling 24 Delpension og pauseknap Pensionsplaner behøver ikke være enten-eller 28 Nye boligregler for studerende 29 Er du tilfreds med dbio? 30 Anmeldelser 31 Læserbrev 32 Kontante fordele for medlemmer af dbio 33 Spørg dbio 34 Velkommen til nye kolleger 35 Prisopgave 35 Lokalnyt Stor medlemsundersøgelse i oktober // side 29 med dbio? Er du tilfreds dbio nr september 2014 udgiver Danske Bioanalytikere Skindergade København K. Tlf.: redaktion Jytte Kristensen, ansvarshavende redaktør tlf Stillingsannoncer Pia Vinther Christensen, tlf Forside Lars Rønbøg Tekstsideannoncer Dansk Mediaforsyning tlf design, produktion og tryk Datagraf Communications Trykt på Miljøpapir oplag Udkommer 11 gange årligt Tilsluttet Dansk Fagpresseforening og Fagpressens Medie Kontrol. Artikler i danske bio analytikere dækker ikke nødvendigvis redaktionens/ Danske Bioanalytikeres synspunkter. Eftertryk kun tilladt med kildeangivelse, dog ikke i erhvervsmæssig sammenhæng. afleveringsfrister Sidste frist for aflevering af redaktionelt stof og annoncer er klokken på dagen for deadline. Denne frist kan ikke overskrides. Nr. 10 udkommer 26. september frist: 9. september 2014 Nr. 11 udkommer 31. oktober frist: 14. oktober 2014 Nr. 12 udkommer 28. november frist: 11. november 2014 Danske Bioanalytikere 9//14 3

4 Microtomy at the touch of a button Building on the success and principles of SMART Automation, Sakura Finetek proudly introduces the next step in Total Laboratory Automation. It is called Tissue- Tek AutoSection. The first of its kind, this fully-automated and programmable microtome aligns and trims blocks with optimal precision, section after section. AutoAlign, the core technology behind AutoSection, automatically orients blocks and dramatically reduces the risk of losing tissue; revolutionary for re-cuts. In addition, with the Autotrim technology, blocks are faced and trimmed in only 10 seconds, and ready for sectioning. Optimized for use with Tissue-Tek Paraform Cassettes, as well as all other conventional tissue cassettes. AutoSection sets the standard ensuring: Consistent high-quality sectioning Preservation of valuable tissue from re-cuts Improved efficiency and speed Minimal repetitive motions Sakura Finetek Denmark ApS

5 Sundhedstjek er kun begyndelsen // leder Helbredstjek af mænd med lav uddannelse og usund livsstil blev i sidste måned lanceret som et centralt element i regeringens sundhedsudspil. Hensigten er at komme den veldokumenterede ulighed i sundhed og antal leveår til livs. Fint formål, men et sådant besøg hos den praktiserende læge er unægteligt kun første stop på en meget lang og bumlet vej. Forslaget har da også mødt kritik; undersøgelser ændrer i sig selv ingenting. De samme smøger, de samme bajere og den samme junk food befinder sig stadig inden for samme økonomiske og fysiske rækkevidde som hidtil. Og de jobs, eller den tilknytning til arbejdsmarkedet, som heller ikke var der før, kommer næppe af, at borgeren kender sit kolesteroltal, sit BMI og sit blodtryk. Hvor mange i målgruppen ønsker i øvrigt at troppe op, hvis de føler, at de er blevet udpeget som dårlige liv? De kan kun frygte at møde en parade af løftede pegefingre og trælse formaninger. Og det er dér, den egentlige hurdle ligger; hvordan stiller vi som samfund sundhedsydelser til rådighed, så de også når helt ud til de borgere, der måske har mest behov, men helst slår en stor bue uden om? Tvang er som bekendt ikke en mulighed. Risikoen for overdiagnosticering og stigmatisering er derimod overhængende. Hvad gør vi? I dette nummer af fagbladet viser vi omridset af en fremtid, hvor også bioanalytikere spiller en aktiv rolle. Den afgørende indsats kommer nemlig til at foregå i form af motiverende livsstilssamtaler i almen praksis. Det sker i dag over for patienter, der allerede er diagnosticeret med en kronisk tilstand som diabetes 2, hjerte-karsygdom eller KOL. De følges med det elektroniske program, Datafangst, hvor de efter en plan indkaldes, får deres tal og værdier tjekket jævnligt og rådgivet om medicin og livsstil. Denne kommunikative opgave vokser og ligger derfor i mange lægehuse nu hos personalet herunder også praksisbioanalytikere. Her kan hele det sundhedsfaglige team vænne sig til at møde patienter for hvem, det heller ikke altid er indlysende/ønskværdigt/muligt at ændre uhensigtsmæssige vaner. Det er de samme grupper, sundhedsministeren nu vil have undersøgt, før deres krop er belastet af en kronisk sygdom. Begge grupper har krav på respekt og indlevelse. Livsstilsamtaler skal være en dialog, hvor vi også påskønner de små skridts logik. Jeg håber, at det perspektiv også ender i regeringens strategi for større lighed i sundhed. dbio vil satse på at give sit bidrag til den forståelse af fri og lige adgang til sundhedsvæsenet. Af Bert Asbild, formand for Danske Bioanalytikere Danske Bioanalytikere 9//14 5

6 noter Din leverandør af basisudstyr til laboratorier Vi kan nu tilbyde en PREMIUM-bænk! Premium består af: Hæve - sænke stativ Lavt lydniveau Afvaskelig Laminator der beskytter HEPA-filteret, giver bedre produktbeskyttelse 110 mm HEPA-filter giver længere livstid UV-lys 2 stk elstik Forberedte huller i siderude til kabel eller slange Markedets laveste energiniveau grundet LED-belysning Potentialfri -kontakt & uddgang til eksternt ventilationsspjæld 3 års garanti Fysisk aktivitet påvirker test for Downs Syndrom Ved hjælp af en blodprøve fra den gravide kvinde kan man nu risikofrit undersøge, om fostret har Downs Syndrom. Undersøgelsen er baseret på frit DNA i kvindens blod, som både stammer fra hende og fostret. Hvis man her kan måle en lille stigning af kromosom 21 i den totale mængde DNA, har fostret Downs Syndrom. Metoden er tilgængelig i flere lande, men endnu ikke på alle sygehuse i Danmark. Et nyt studie fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital viser, at mængden af mor-dna stiger, hvis kvinden er fysisk aktiv op til blodprøvetagningen. Denne stigning, der ser ud til at vare mindst 30 minutter, sænker den procentuelle del af foster-dna i kvindens blod og gør det dermed sværere at skelne mellem raske fostre og fostre med Downs Syndrom. Det bevirker, at testresultatets usikkerhed øges. Kvinder, der ønsker at få deres foster testet via en blodprøve, skal derfor undgå fysisk aktivitet i minimum en halv time, inden en blodprøve tages. Kilde: The cell-free fetal DNA fraction in maternal blood decreases after physical activity. Schlütter JM, Hatt L, Bach C, Kirkegaard I, Kølvraa S, Uldbjerg N. Prenat Diagn;34: Diplommodul i diagnostisk samarbejdspartner sendt til godkendelse Danske Bioanalytikeres ekspertgruppe i diagnostisk samarbejdspartner og VIA University College, Aarhus har sammen formuleret et udkast til et helt nyt diplommodul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Og nu venter alle spændt på, om den sundhedsfaglige diplomuddannelses fagudvalg vil sige ja til, at modulet kan udbydes i Århus fra foråret Modulets officielle titel bliver Optimering af bioanalytisk diagnostik i patientforløb, og det retter sig til bioanalytikere, som ønsker at uddanne sig til diagnostisk samarbejdspartner. Modulet er både for bioanalytikere ansat på hospitalerne og for bioanalytikere ansat i primærsektoren fx som bioanalytiker i lægepraksis. Modulets omfang er 10 ECT s point. God belysning Justerbar arbejdshøjde Stabilt hæve-sænke stativ Du arbejder afslappet i bænken A/S Ninolab Cordozasvinget Solrød Strand Tlf: dbio s ekspertgruppe Bodil Nørgaard Byskov, praksisbioanalytiker, Ry Lægehus, Region Midtjylland Evy Ottesen, ledende bioanalytiker, Klinisk Biokemisk Afdeling, Hillerød Finn Lustrup Sørensen, bioanalytiker, Transfusionscentret, Næstved Sygehus Janne Hjorth, afdelingsbioanalytiker, Patologisk Institut, Århus Universitetshospital Karen Grønkjær, ledende bioanalytiker, Klinisk Biokemisk Afdeling, Hospitalsenheden Horsens Kirsten Sønderby Knudsen, praksisbioanalytiker, Lægerne, Danmarksgade, Holstebro Lene Sofia Sørensen, afdelingsbioanalytiker, Klinisk Biokemisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest Lene Ørnstrup, centerchefbioanalytiker, Diagnostisk Center, Rigshospitalet Marianne Kinggaard Federspiel, bioanalytiker, Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicinsk Afdeling, Rigshospitalet Marianne Hedegaard Søndergård, ledende bioanalytiker, Mikrobiologisk Afdeling Midt- Vest, Hospitalsenheden Midt Susan Cording, centerchefbioanalytiker, Laboratoriecentret, Sygehus Sønderjylland. 6 Danske Bioanalytikere 9//14

7 Det Humane Mikrobiom Forskere fra DTU Systembiologi har netop kortlagt 500 hidtil ukendte mikroorganismer i menneskets tarmflora samt 800 ligeledes ukendte bakterie-virusser. Arbejdet indgår i den kortlægning af det humane mikrobiom den samlede bakterielle diversitet i mave-tarm-systemet - der internationalt er i gang i disse år. Mikrobiomet omfatter 10 mio. gener mod det humane genoms beskedne For at kortlægge mikroorganismerne har forskerne udviklet et nyt princip til analyse af DNA-sekvens data, som de har døbt the co-abundance principle. Et princip, som basalt set antager, at forskellige stykker DNA fra samme organisme vil fremkomme i samme mængde i en prøve, og at mængden svinger i takt hen over en serie af prøver. Med vores metode er forskere nu i stand til at identificere og samle genomer fra førhen ukendte mikroorganismer i selv meget komplekse mikrobielle samfund. Det giver os et overblik, vi ikke har haft tidligere fortæller DTU-professor Søren Brunak, som sammen med lektor Henrik Bjørn Nielsen står bag studiet. Bjørn Nielsen var oplægsholder, da Danske Bioanalytikere i 2011 afholdt NML-kongres i København. Her blev det dengang helt nye grundforskningsfelt præsenteret. Allerede dengang blev der forsigtigt talt om perspektiverne ved at udskifte tarmfloraen hos patienter med inficeret eller på anden måde dysfunktionel tarmflora. Hidtil har forskerne kortlagt mellem bakteriearter fra tarmen. Nu er antallet mere end fordoblet, hvilket antages at få stor betydning for forståelsen og behandlingen af en lang række sygdomme, ikke mindst type 2 diabetes, astma og fedme. hbn Sådan kan du forbedre arbejdsmiljøet med social kapital Er du interesseret i at forbedre arbejdsmiljøet, er der godt nyt om emnet social kapital, der handler om sociale relationer på arbejdspladsen. Den nyeste arbejdsmiljøforskning viser nemlig, at er der en høj grad af social kapital i en virksomhed, vil det antageligt kunne bidrage til at forbedre arbejdsmiljøet og skabe en bedre opgaveløsning. Det skriver Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Forskere fra NFA har udgivet en ny rapport om emnet og udviklet et spørgeskema for, hvordan man konkret kan måle social kapital på arbejdspladserne. For eksempel kan en afdeling på en arbejdsplads bruge spørgeskemaet til at kortlægge, hvor god eller dårlig afdelingen er til at udnytte sin sociale kapital i teams, mellem medarbejdere og ledelse og i samarbejdet med andre afdelinger. -kgj Læs mere: arkiv/2014/ny-rapport-og-nyt-spoergeskema-om-social-kapital-paaarbejdspladsen Social kapital Tillid Kerneopgaver Samarbejdsevne Retfærdighed Danske Bioanalytikere 8//14 7

8 etik i mødet med patienten Datafangst Sådan fik vi styr på vores AK-patienter En nyorientering i Korsør Lægehus betyder, at behandlingen af patienter i blodfortyndende behandling har fået et markant kvalitetsløft. Nu ligger kontrollerne udelukkende hos bioanalytikeren. Hun har til gengæld skullet lære sig en del om patientkommunikation Vi var helt sikre på, at vi gjorde det rigtig godt. At vi i alt fald lå i den bedre ende. Det var en stor overraskelse, da tallene viste, at vi faktisk var dårligere, end vi troede. Overraskelsen drejer sig om patienter i antikoagulerende behandling og brugen af Datafangst. Og for Berit Lassen, praktiserende læge i et mindre lægehus i Korsør, var den erkendelse lidt af en mavepuster; hun er som lægefaglig konsulent tilknyttet DAK-E de praktiserende lægers og regionernes fælles enhed for kvalitetsudvikling og derfor dybt engageret i bestræbelserne på at optimere kvaliteten af behandlingen i almen praksis. Hun er især specialist på diabetesområdet, og Datafangst er i hendes øjne et helt indlysende godt værktøj. Især hvis man ønsker aktivt at modarbejde social ulighed i sundhedsvæsnet. Det er noget af en hjertesag for hende. Men Datafangst er altså kun et red- 8 Danske Bioanalytikere 9//14

9 Tekst // Helle Broberg Nielsen, journalist Foto // Lars Rønbøg Bioanalytiker Aneta Søgaard tv. tager sig af alene af opgaven med patienter i AK-behandling. Husets læger, her Berit Lassen th. er naturligvis altid i baghånden, hvis det efter adskillige forsøg på regulering af behandlingen ikke er lykkedes at få en patient op over et TTI på 70 procent. skab, fandt hun og kollegerne ud af; der skal stadig opsættes mål og fokuseres på, hvordan man får det bedste ud af konceptet. Derfor siger jeg også, at Datafangst er en særlig måde at tænke på. Formålet er ikke at registrere for at kunne dokumentere. Formålet er at forbedre behandlingskvaliteten! Og det var ikke dét, der skete hos os, kunne vi konstatere. Vores tal for patienter i AK-behandling viste, at vi lå under det behandlingsmål, der er sat på området i forhold til TTI tid i terapeutisk interval. Målet er, at både den enkelte patient og hele patientgruppen i en praksis skal ligge over 70. Vi lå på 63, forklarer Berit Lassen. Erfaring og overblik Sammen med de øvrige læger og praksispersonalet tog hun derfor fat på at granske rutinerne for at lokalisere årsagerne. Hvor var de blinde vinkler? Vi fandt frem til, at opgaven med patienterne i AK-behandling simpelthen var fordelt på for mange hænder. Vi er foruden tre faste læger og en skiftende uddannelseslæge, tre sygeplejersker, en bioanalytiker og en sekretær. I en praksis med i alt patienter var der derfor ikke et tilstrækkeligt patientgrundlag i den gruppe til, at så mange af os kunne opnå grundig erfaring med at tage INR-værdier på patienterne og dermed have overblik over dosering, titrering, bivirkninger og hele farmakologien, siger hun. En omorganisering blev derfor sat i værk. I dag er det alene bioanalytiker Aneta Søgaard, som patienter i blodfortyndende behandling møder, når de kommer til kontrol i lægehuset. Det vil sige, husets læger er naturligvis i baghånden, hvis det efter adskillige forsøg på regulering af behandlingen ikke er lykkedes at få en patient op over et TTI på 70 procent; så skal det konventionelle førstevalgs-præparat Warfarin måske udskiftes med de mere kostbare NOAKpræparater nye orale anti-koagluatia. Måske skal den blodfortyndende behandling helt seponeres, hvis der er risiko for blødninger. Eventuelt skal der bare tages kontakt til hjemmeplejen for helt lavpraktisk at sikre, at den ordinerede medicin tages korrekt. Men nu er det en enkelt medarbejder, der sidder med erfaringen og overblikket, og det giver en mere sikker hånd. Og en så beskeden ændring betød faktisk, at vi på bare fire måneder nåede op på, at 85 procent af vores patienter i blodfortyndende behandling med Warfarin lå på niveau 70 procent af tiden, siger Berit Lassen. Datafangst har desuden gjort det muligt at opfange de patienter med for eksempel diagnosen atrieflimmer, hvor blodfortyndende behandling også kunne have en positiv effekt. Eller patienter, der ikke hidtil har været i optimal blodfortyndende behandling. Eventuelt fordi de stadig tager medicin efter en for længst forældet behandlingsstrategi. Følelsen af forskel Bioanalytiker Aneta Søgaard har med opgaveomlægningen fået et mere indgående kendskab til de ca. 60 patienter, hun nu møder med faste, skemaregulerede mellemrum. Lægehuset arbejder med Årshjulet et planlægningsværktøj, hvor blandt andet patienter med kroniske lidelser er plottet ind, så deres kontroller ikke risikerer at blive glemt eller udskudt. De patienter, der udebliver På bioanalytikeruddannelsen lærte Aneta Søgaard om korte, kontante patientkontakter. I sit nuværende job skal hun opbygge et tillidsforhold til patienterne og magte den motiverende samtale eller aflyser, får et venligt kald. Borgere, der er immobile, permanent eller kortvarigt, kan få et hjemmebesøg. Før fik patienterne bare en tid fra gang til gang og hos den af os, der nu var ledig. Det var derfor ikke på samme måde muligt at følge patienterne over tid og kende til alt dét, der kunne betyde, at deres INR-målinger svingede, så de ikke var i niveau. For eksempel om de havde et stort alkoholforbrug eller havde svært ved at huske at tage deres medicin, forklarer Aneta Søgaard. Hun har gjort sig nogle tanker om den mere indgående form for patientkontakt, hun nu har fået førstehåndserfaring med. Det var ellers ikke noget, der var fokus på under bioanalytikeruddannelsen på University College Sjælland i Næstved, beklager hun; det var vist en underviser, der blev syg. Men hele bioanalytikeruddannelsens orientering går også i retning af sygehusvæsnet og korte, kontante patientkontakter. Jeg har måttet lære det meste hen ad vejen. Men vi har også afholdt et kursus i girafsprog (en ikke-konfronterende kommunikationsform, red.) her i lægehuset, med en ekstern konsulent. Grundlæggende handler det om at opbygge et tillidsforhold, så patienterne føler, at de åbent kan tale med en. Så de svarer ærligt på vores spørgsmål og ikke synes, at de bliver skældt ud. Vi har en patient- > Danske Bioanalytikere 9//14 9

10 Praktiserende læge Berit Lassen er også lægefaglig konsulent og dybt engageret i bestræbelserne på at optimere kvaliteten af behandlingen i almen praksis Hvordan takler du patienter, der ikke vil høre? Fagbladets redaktion ønskede at finde ud af, hvordan virkeligheden ser ud for flere af de bioanalytikere, som varetager kronikeropfølgning eller anden form for længerevarende kontakt til patienterne. Vi sendte derfor en mail ud til medlemmer af dbio, som er ansat i lægepraksis. Spørgsmålet lød: 1) Har du, ofte eller lejlighedsvist, oplevet frustration over patienters manglende forståelse, evne eller vilje til at foretage livsstilsændringer? 2) Hvordan har du taklet situationen? > gruppe med en del ældre, socialt svage patienter, herunder også alkoholikere. De er nok ikke så opmærksomme på deres egenomsorg eller har ikke en særlig udbygget sygdomsforståelse. AK-behandlingen går jo ud på at forebygge blodpropper, og samtidig har patienterne ofte også andre alvorlige lidelser. Men når man kender patienterne lidt bedre, er det heller ikke så svært at spørge ind til, om de måske har festet lidt mere end sædvanlig, når man kan se, at deres målinger er ude af niveau, siger Aneta Søgaard. Den tættere patientkontakt giver hende den eftertragtede følelse af at gøre en forskel, siger hun. Jeg følger jo patienterne over tid og kan direkte se, når deres behandling forbedres. Risikopatienter datafanges Berit Lassen er klar over, at praksispersonalet med indførelsen af Datafangst og en mere systematiseret kronikeropfølgning kommer til at løfte en større og anderledes opgave, end de har været vant til i de fleste lægepraksis. Den såkaldt motiverende samtale om livsstilsfaktorer er en kompetence, der skal trænes. Det ER vores akilleshæl, og vi bruger rigtig mange ressourcer på vores personale i form af kurser, efteruddannelse og supervision. Men det gælder faktisk også for de nyuddannede uddannelseslæger, vi har; de kan heller ikke bare håndtere den form for patientkontakt fra dag 1. Men vi ser det også som en kæmpeinvestering vores dygtige praksispersonale er uerstatteligt og helt nødvendigt, hvis vi skal nå de risikopatienter, vi ellers nemt kommer til at overse, siger hun. To bioanalytikere svarede, og deres svar giver et fint indblik i, hvor udfordrende arbejdsopgaven kan være: Solvej Jensen Lægehuset Skelvænget, Assens Jeg er ansat i praksis, og vi har kost/vægtsamtaler og dmkontroller. Jeg møder da mennesker, som ikke går så meget op i, ikke forstår og en del som ikke har evnerne til at sætte sig ind i deres sygdom (dm). Men jeg bliver ikke frustreret. Det er jo mit job at finde en måde at vejlede og inspirere den enkelte, og ellers skal jeg jo blive på min egen banehalvdel så frustration: afgjort nej! Jeg ser det som en udfordring at finde en tilgang, der virker bare en lille smule, så vi for hver konsultation når videre. Kirsten Sønder Læge Anette Malling, Højbjerg Ja, jeg har oplevet frustration over, at patienterne ikke vil høre. F.eks. når gentagne samtaler om vægt og kost ikke fører til vægttab. Det er svært at køre rundt i den samme samtale. Jeg drøfter min frustration med min chef, som bl.a. siger, at det er svært at få folk til at tabe sig, men det er også en kunst at stoppe vægtforøgelsen. Jeg lader aldrig min frustration gå ud over patienten, men bliver ved med at prøve med forskellige tilgange: visuelt, videnskabeligt, lektier, balanceskemaer, eller hvad vi finder frem til kan være vejen frem. Jeg har også taget Region Midts sundhedspædagogiske uddannelse og forsøgt at afprøve flere af modellerne. Stemningen skal være god, for at tilliden kan være optimal. Jeg har talt med en sygeplejerske i anden praksis, og hun går mere drastisk til værks: Nu fortæller du mig om alt det du gør / undgår at spise - hvad spiser du så ind i mellem? eller Vi når ingen vegne her - er vi her for din eller min skyld? Det føler jeg ikke, at jeg kan sige til mine patienter. Til gengæld kan jeg sige, at jeg har fået de fleste af vores nydiagnosticerede KOL patienter til at holde med at ryge, selv om jeg er fanatisk ikkeryger og ikke er uddannet rygestopinstruktør. De er meget taknemmelige for, at jeg har KOL som mit hjertebarn. Det er også lykkes mig at få en ung pige til at tabe sig, så hun kunne blive gravid, og jeg føler mig nu som tante til hendes søn. Og jo, jeg er frustreret over diabetes- og blodtrykspatienternes manglende interesse og omsorg for sig selv. Jeg forsøger at bruge vendinger som f.eks.: Du har kun ét liv, og vi skal jo gerne have dig til at holde mange år endnu. Sagt med et smil i en alvorlig tone. Det vil være forskelligt fra en praksis til en anden. Det er jo chefen, der lægger tonen an. 10 Danske Bioanalytikere 9//14

11 etik i mødet med patienten etik rimer på optik Kronikeropfølgning. Husk at have blik for det enkelte menneske, slå ikke altid rationelt på statistik, undgå at moralisere; formanden for Etisk Råd mener, at bioanalytikere i rådgiverrollen skal indstille sig på at kunne leve med dilemmaer Tekst // Helle Broberg Nielsen, journalist Foto // Rasmus Meisler Patienten er uartig. Blodtrykket har allerede belastet indre organer i årtier, kolesteroltallet forbliver tårnhøjt, og motion og sund kost er ligesom ikke noget, han synes, han tåler. Bioanalytikeren er frustreret. Hun ved, hvilken livsstil og indstilling der ville kunne resultere i målinger, der kunne sende patienten over i kategorien velreguleret. Hun vil bare have lov til at gøre sit arbejde ordentligt. Der bliver argumenteret, lokket, presset. Patienten kniber udenom. Har et arsenal af undskyldninger. Underdriver og overdriver. Aflyser kontrolkonsultationer. > Danske Bioanalytikere 9//14 11

12 > Stadig flere bioanalytikere i almen praksis tager del i monitoreringen af patienter med kroniske lidelser og skal dermed lære at forholde sig til patienter, der opfører sig i strid med al autoritativ sundhedsfornuft og evidens. Det indebærer en helt anden form for patientkontakt end den, de typisk er oplært i og er fortrolige med: Korttidskontakten i ambulatoriet eller på sengeafsnittet; et par hurtige glas, lidt smalltalk, hvis det falder for. Og så hastigt videre til næste patient. Kontakter og kontroller Jacob Birkler, formand for Etisk Råd, har beskæftiget sig med sundhedsvæsnets etiske udfordringer i en årrække og har en baggrund som cand.mag. i psykologi og filosofi og er desuden ph.d. i medicinsk etik. Han har præget samfundsdebatten som forfatter til en lang række bøger, som underviser, foredragsholder og klummeskribent. Han kender blandt andet bioanalytikerne som faggruppe fra kurser i lige netop korttidskontakt ; den forbigående relation til den kierkegaardske hin enkelte, hver patient er. Kontaktens karakter bliver som nævnt noget mere forpligtende og måske endda direkte problemfyldt, når bioanalytikere ligesom andet hjælpepersonale i almen praksis møder de samme patienter igen og igen. Til kontroller, som det hedder, hver tredje måned eller hvert år. Etik rimer på optik, bemærker Jacob Birkler til indledning. Det handler om at have blik for MEN- etik i mødet med patienten Dybest set handler det om, hvorvidt vi vil tillade patienten at gå i døden for sine egne valg og fravalg NESKET. Man skal som medlem af det sundhedsfaglige kollektiv passe meget på med ikke at forse sig på PATIENTEN, advarer han. Patienten i ental er netop også en grov forenkling af begreberne. Der findes i dag mindst to arketyper, der fra hver deres pol lægger pres på det sundhedsfaglige personale. Den ovenfor karikerede, som slet ikke tager ansvar for sit helbred, men måske endda aktivt modarbejder det. Og som modpol den autonome patient, der selv er indstillet på at foretage informerede valg i forhold til sin behandling. Som leder efter alternativer på nettet, benytter sig af frit sygehusvalg, og som kræver og klager, når systemet ikke lever op til forventningerne. Sundhed stigmatiserer Det fokus på det individuelle, der er så fremherskende i resten af samfundet, findes naturligvis også her. Det giver sig på den ene side udtryk i en Chris MacDonaldisering ; folk må bare tage sig sammen og knokle for at holde sig sunde. På den anden side er vi klar over, at folk selv må bestemme og måske kan vælge at leve på en måde, der strider mod alle sundhedsmæssige formaninger. Det er afgørende principper og værdier som privathed og respekt, der er på spil. Her opstår spørgsmålet, om sundhedspersonalet står sig bedst ved at repræsentere den paternalistiske bedrevidenhed, sådan som det var fremherskende for årtier siden. Altså: Doktoren ved, hvad der er godt for dig, og hvilken behandling du sandsynligvis vil have gavn af. Omvendt kan man også vælge at cementere respekten for patientens valg og fravalg. Det er her, vi befinder os i et etisk dilemma. Dybest set handler det om, hvorvidt vi vil tillade patienten at gå i døden for sine egne valg og fravalg, siger Jacob Birkler. Det er udfordrende, tilstår han. For patientens ret til selvbestemmelse skal også ses i sammenhæng med samfundets behov for at prioritere de økonomiske ressourcer: Det er jo kostbart, når befolkningen ikke makker ret og indretter sig efter hele kataloget af sundhedsanbefalinger. Den megen opmærksomhed omkring forebyggelse og sundhedsfremme som samfundsinvestering betyder, at vægten i dag hælder imod, at sundhedsvæsnet hellere bekæmper potentielle livsstilssygdomme, snarere end det behandler patienter. Det er også her, det let bliver problematisk, etisk set; der er en overhængende fare for at komme til at stigmatisere de patienter, der netop foretager usunde valg med hensyn til livsstil. Sundhed er i høj grad blevet et spørgsmål om moral. Tænk bare på, hvordan vi italesætter sundhed, som om det netop er et, ja næsten religiøst anliggende. Vi synder, når vi spiser forkert. Kommer vi hjem efter en effektiv time i fitnesscentret, praler vi med at have god samvittighed. Det er dér, det moderne menneske foretager bodsgang og får syndsforladelse. Når de tendenser er så stærke i samfundet, kan det være nærliggende ikke at have respekt for individer, der lever uden for det moralkodeks. Hvad enten det er, fordi de ikke magter det fysisk, mentalt, socialt. Eller fordi de rent faktisk har truffet et aktivt valg om ikke at holde op med at ryge, drikke og ikke ønsker at dyrke motion, siger Birkler. Et dilemma er et dilemma Den undergruppe af kronikere bliver også indkaldt til kontrolmålinger i lægehuset. Og nogle vil formentlig føle sig forlegne ja, FLOVE når tallene nådesløst sladrer om, at naturen, igen, igen, er gået over optugtelsen. Konsekvensen kan være, at de bare holder sig væk og først dukker op på radaren igen, når deres tilstand kræver hospitalsindlæggelse. Det er derfor vigtigt, at disse patienter imødekommes, og som i så mange andre forhold er dialog en farbar vej, understreger formanden for Etisk Råd. Åben, ærlig dialog. Ikke belæring. Ikke manipulation. Hvis ens oprigtige intention er at støtte den enkelte patient i at styrke sin sundhedsmæssige adfærd, er det nødvendigt at opbygge en tillidsfuld relation. Forsøge at se situationen gennem patientens optik. Spørge ind til, hvordan verden ser ud fra det perspektiv. Måske giver det mening, at vedkommende ikke magter at ændre tingene lige nu. Måske er der et potentiale at arbejde videre med. Og ligesom man skal have blik for det enkelte menneske, skal man have blik for, at en sådan relation vil være dilemmafyldt. Sådan vil det være; et etisk dilemma kan ikke LØSES, det skal HÅND- TERES. Det er jo netop et dilemma. 12 Danske Bioanalytikere 9//14

ETIK I MØDET MED PATIENTEN

ETIK I MØDET MED PATIENTEN ETIK I MØDET MED PATIENTEN DATAFANGST SÅDAN FIK VI STYR PÅ VORES AK-PATIENTER En nyorientering i Korsør Lægehus betyder, at behandlingen af patienter i blodfortyndende behandling har fået et markant kvalitetsløft.

Læs mere

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Brug bioanalytikeren bedre Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Danske Bioanalytikere, dbio, er en af de 11 faglige organisationer, der er samlet

Læs mere

Frederik Banch Clausen Cand. Scient. Biologi, ph.d.

Frederik Banch Clausen Cand. Scient. Biologi, ph.d. Frederik Banch Clausen Cand. Scient. Biologi, ph.d. FØTAL RHD TYPNING ERFARINGER FRA DANMARK Frederik Banch Clausen frederik.banch.clausen@regionh.dk Biolog, ph.d. Blodgenetisk Laboratorium Klinisk Immunologisk

Læs mere

Har I overvejet en bioanalytiker?

Har I overvejet en bioanalytiker? Har I overvejet en bioanalytiker? Forside Kirsten Sønder; er som bioanalytiker ansat som eneste praksismedarbejder i solopraksis i Højbjerg. Har uddannet sig særligt til opfølgende samtaler og årskontroller

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget HIV, liv & behandling Ambulatoriebesøget Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der går til regelmæssig kontrol på et infektionsmedicinsk ambulatorium. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen Obligatorisk Beskrivelse fokuserer på kvalitetssikring inden for den bioanalytiske praksis, etik samt kontakt med patient og/eller donor. Undervisningen på modul 4 foregår på UCL i de første to uger og

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan laver du en mental u-vending 12 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Mental u-vending

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Maria og bioanalytikeren

Maria og bioanalytikeren Maria og bioanalytikeren Maria får undersøgt sine nyrer Af: Anette Riis og Martina Jürs Anette Riis og Martina Jürs Maria og bioanalytikeren Maria får undersøgt sine nyrer Copyright 2015 Danske Bioanalytikere

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Syddansk Universitet sdu@sdu.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk Universitets ansøgning om godkendelse af

Læs mere

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med

Læs mere

Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte

Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte Hvad er - Forhøjet stofskifte? 2014 Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte Brug den medicinske mulighed til reel helbredelse Dialog & Opgave Forhøjet stofskifte er en af de sygdomme, der er kategoriseret

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

Resultater fra effektvurderingen af THS

Resultater fra effektvurderingen af THS 10. marts 2010 Resultater fra effektvurderingen af THS Lektor, ph.d., Institut for Ledelse Handelshøjskolen, Aarhus Universitet præsen TATION Deltagere i effektvurderingsprojektet Danni Hundahl, cand.merc.

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Akutfunktioner i kommunerne

Akutfunktioner i kommunerne Akutfunktioner i kommunerne 22 november, 08:30-16:30 Hvordan er Danmark dækket, når det kommer til kommunale akutfunktioner- og tilbud, der kan tage over, når sygehusene giver slip. Deltag på konferencen,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Maria og bioanalytikeren

Maria og bioanalytikeren Maria og bioanalytikeren Maria får taget en blodprøve Af: Martina Jürs Martina Jürs Maria og Bioanalytikeren Copyright 2010 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.:

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Seminar om forsker-praktikersamarbejde i Region Sjælland. 16. november 2009

Seminar om forsker-praktikersamarbejde i Region Sjælland. 16. november 2009 Department of Public Health Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Seminar om forsker-praktikersamarbejde i Region Sjælland. 16. november 2009 Finn Diderichsen, Professor dr.med., viceinstitutleder

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau

Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau Region Hovedstadens Blodbank Region Hovedstaden Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau Fokus på patientforløb Samarbejde på tværs Ny forskning omsat til

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Titel: Indhold: Placering: Molekylær ernæring/molecular Nutrition Almen molekylær ernæring (5 ECTS) Bioaktive Fødevarekomponenter og Functional Foods (10 ECTS)

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen Obligatorisk Modulbeskrivelse præsenterer de studerende til bioanalytikerprofessionen og har fokus på basale laboratoriefærdigheder herunder den til grundlæggende naturvidenskabelige teori. Undervisningen

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Få en dialog om din klage

Få en dialog om din klage Få en dialog om din klage Patienter og personale overvejende positive, viser undersøgelser af det nye tilbud om en samtale Af Karen Stage Fritsen og Line Holm Jensen Siden 1. januar 2011 har patienter,

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul Fagetik Værktøjskasse Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul 1 En case Formålet med casen er at vise, hvordan et medlem eller en gruppe af medlemmer kan bruge fagetikken til at overveje hvilke fagetiske

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning organisatorisk effektivitet consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse Introduktion........................................

Læs mere

Maria og bioanalytikeren

Maria og bioanalytikeren Maria og bioanalytikeren Maria hos lægen Idé af Rikke Bech Skrevet og illustreret af Martina Jürs Rikke Bech og Martina Jürs Maria og bioanalytikeren Maria hos lægen Copyright 2016 Danske Bioanalytikere

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab 12. September 2013 Program 09.30-09.50 Hvorfor videreuddanne sig og hvordan kan

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere