Den Sociale Sikringsstyrelse. Virksomhedsregnskab 1998

Transkript

1 Den Sociale Sikringsstyrelse Virksomhedsregnskab 1998

2 Den Sociale Sikringsstyrelse Virksomhedsregnskab 1998

3 Indholdsfortegnelse 1. BERETNING DEN SOCIALE SIKRINGSSTYRELSES OPGAVER OG MÅL RESULTATKRAV I KONTRAKTEN MED SOCIALMINISTERIET AKTIVITETER OG BEGIVENHEDER I Sagsbehandlingstid, kvalitet og produktivitet Udviklingen i sagsområder og antal sager Andre begivenheder ÅRETS REGNSKABSRESULTAT OG DE SENESTE ÅRS UDVIKLING DE KOMMENDE ÅRS UDVIKLING Udviklingen internt i Styrelsen RESULTATANALYSE SAGSBEHANDLING Aktivitetsoversigt Mål og resultater Sagsbehandlingstid Produktivitet Intern kvalitetsmåling Prisanalyse Vurdering VEJLEDNING PULJER OG INSTITUTIONER Puljer Institutionskontoret HJÆLPEFUNKTIONER SAMT GENEREL LEDELSE OG ADMINISTRATION DRIFTSREGNSKAB DRIFTSREGNSKAB DRIFTSREGNSKAB OPDELT PÅ HOVEDFORMÅL BEVILLINGSAFREGNING AKKUMULERET RESULTAT OG VIDEREFØRSELSMULIGHED PERSONALE OG ORGANISATION OMSTILLINGSPROJEKTET PÅ DET INTERNATIONALE PENSIONSOMRÅDE PERSONALEPOLITIKKEN PERSONALEFORBRUG SYGEFRAVÆR TILGANG OG AFGANG OVERARBEJDE OG MERARBEJDE PÅTEGNING FREMLÆGGELSE PÅTEGNING...30

4 1998 har været et godt år for Den Sociale Sikringsstyrelse. Den Sociale Sikringsstyrelse har i 1998 nået alle de opstillede mål i vores resultatkontrakt. Den største succes for Styrelsen har været en meget væsentlig reduktion af sagsbehandlingstiden en forbedring, der var langt bedre end forudset. I 1998 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 90 dage. I forhold til 1997 er det en reduktion på 52 dage, idet sagsbehandlingstiden dengang var 142 dage pr. sag. Denne forandring skyldes, at Den Sociale Sikringsstyrelse har afsluttet en meget stor del af den gamle sagspukkel, således at de verserende sager er relativt unge. Derfor er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid blevet betydeligt kortere. Bortskaffelsen af sagspuklen betyder, at Styrelsen i 1999 kan opnå en lav sagsbehandlingstid. Under de rette økonomiske forhold vil denne positive situations strække sig over de næste år. Styrelsen har fået to nye opgaver, administration af Socialministeriets institutioner og puljer, som før lå i departementet. De nye opgaver har givet os en masse nye medarbejdere, som er faldet godt til. Virksomhedsregnskabet er en økonomisk redegørelse, skrevet til de primære interessenter: Folketinget, Finansudvalget, Socialministeren, Statsrevisorerne og Rigsrevisionen. Kirsten Thorball Direktør 1

5 1. BERETNING 1.1 Den Sociale Sikringsstyrelses opgaver og mål Den Sociale Sikringsstyrelse er en institution under Socialministeriet. Styrelsen er oprettet i Styrelsens største opgave er sagsbehandling på en lang række sociale områder på internationalt, nationalt og regionalt niveau. Derudover har Den Sociale Sikringsstyrelse opgaver med udbetaling af pension til udlandet, vejledning og information af bl.a. kommunerne, internationalt samarbejde og som noget nyt fra 1998 administration af Socialministeriets institutioner og puljer. Den Sociale Sikringsstyrelses mål er at være en effektiv garant for borgernes sociale rettigheder ved på en hurtig og effektiv måde at træffe korrekte afgørelser og at yde vores mange brugere og interessenter en god service. Styrelsen skal fortsat være i stand til at forny og omstille organisationen, så Styrelsen løbende kan opfylde sine målsætninger. Den Sociale Sikringsstyrelse skal komme med nye udspil, der kan imødekomme brugernes og interessenternes krav og behov. Den Sociale Sikringsstyrelse skal være en attraktiv arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling for medarbejderne samt med et socialt ansvar overfor medarbejderne. Styrelsens udfordring i de kommende år er at: fastholde sagsbehandlingstiden på de fleste områder og reducere den yderligere på andre øge produktiviteten fastholde den opnåede kvalitet forbedre kundeservicen blive en endnu bedre arbejdsplads tage godt imod nye medarbejdere og implementere nye arbejdsområder udvikle styringsinstrumenter, der kan håndtere udviklingen i antallet af sager afpasse mål og indsatsområder til de tildelte ressourcer. 2

6 Vi arbejder målrettet med at videreudvikle nøgletalssystemer og anden ledelsesinformation. Der er opstillet en IT-strategi med en tilhørende handlingsplan, og der er formuleret en ny personalepolitik. 1.2 Resultatkrav i kontrakten med Socialministeriet Den Sociale Sikringsstyrelse (dengang Direktoratet for Social Sikring og Bistand) indgik i sommeren 1996 en resultatkontrakt med Socialministeriet for en periode på 5 år ( ). Resultatkravene i kontrakten omfatter primært en: væsentlig forøgelse af produktiviteten væsentlig reduktion af sagsbehandlingstiden forbedring af kvaliteten i sagsbehandlingen forbedring af servicen over for borgere og andre interessenter forøgelse af medarbejdernes medansvar og deres personlige og faglige udvikling i arbejdet Den Sociale Sikringsstyrelse har opfyldt de mest væsentlige resultatkrav i 1998, og der er afsluttet så mange sager, at næsten hele reserven er udløst. Kontrakten indebærer, at Styrelsen kan udløse en reserve, når der afsluttes flere sager, end der kan rummes indenfor grundbevillingen. For hver afsluttet sag udover grundbevillingen udløses et beløb, der svarer til Styrelsens enhedsomkostning pr. sag. Denne kontrakt er imidlertid ikke længere et anvendeligt styringsinstrument, da mange af forudsætningerne for den ikke længere er gældende. Den Sociale Sikringsstyrelse har derfor sendt et revideret kontraktudkast til Socialministeriet den 1. december 1998 for perioden frem til Forhandlingerne om en ny kontrakt beror på den udgiftsanalyse, der omtales i afsnit Aktiviteter og begivenheder i Sagsbehandlingstid, kvalitet og produktivitet Vi har i 1998 nået målene vedrørende sagsbehandlingstid, kvalitet og produktivitet. De opnåede resultater, som er særdeles pæne, beskrives nærmere i resultatanalysen. 3

7 Udviklingen i sagsområder og antal sager Den Sociale Sikringsstyrelse fik i forbindelse med socialreformen tilført fem nye sagsområder den 1. juli Det er klagesager om sygedagpenge, sager om hjemsendelse, klagesager om afgørelser efter retssikkerhedslovens 7, klagesager om aktiveringstilbud mv. og klagesager om hjemmehjælp. Samtidig blev kompetencen i ansøgninger om førtidspension, bil, etablering mv. overført til kommunerne. De nye sagsområder har overrasket, idet Styrelsen stort set ikke har modtaget sager på områderne. Undtagelsen er klagesager om dagpenge, hvor der er modtaget næsten det ventede antal sager. Et andet nyt område er, at Den Sociale Sikringsstyrelse fra 1. juli 1998 har kompetencen til at ansøge om pension fra lande, der har indgået konventioner med Danmark om social sikring. Den Sociale Sikringsstyrelse har 16 sagsgrupper med meget forskelligartede sager. En stadigt stigende del af Den Sociale Sikringsstyrelses sager er internationale. Figuren herunder viser fordelingen af danske sager og sager af international karakter for de afsluttede standardsager i pct. af sagerne er internationale. Det er en stigning i forhold til 1995, hvor 61 pct. af sagerne var internationale og 39 pct. var danske. 31% Danske sager Internationale sager 69% Figur 1.1. Fordeling af danske og internationale standardsager Som det ses af figur 1.2. nedenfor har Den Sociale Sikringsstyrelse siden 1993 oplevet en stadig stigning i antallet af indkomne og afsluttede sager. Der har været en stigning i indkomne sager på 263 pct. fra 1993 til 1998, og en stigning i antallet af afsluttede sager i samme periode på 291 pct. Indtil 1997 betød de mange indkomne sager, at Styrelsen fik et stigende antal verserende sager, fordi der ikke var tilstrækkeligt mange ressourcer til at afslutte sagerne. Siden 1997 har Styrelsen været i stand til at afslutte flere sager, end der er kommet ind, og antallet af verserende sager er dermed faldet. 4

8 Antal standardsager Indkomne Afsluttede Verserende Figur 1.2. Indkomne, afsluttede og verserende standardsager Andre begivenheder En markant begivenhed i 1998 er, at Styrelsen fik tilført Institutionskontoret og Puljekontoret fra Socialministeriets departement med i alt 26 medarbejdere. De to kontorer varetager administrationen af Socialministeriets institutioner og puljer. Kontorerne omtales i afsnit 2.3. Socialministeriet og Finansministeriet har bestilt en analyse af Den Sociale Sikringsstyrelses udgifter, der skal munde ud i en varig bevillingsmodel for Styrelsen. Analysen, der foretages af Økonomistyrelsen, ventes færdig i juni Styrelsen mangler af tekniske grunde at opfylde et punkt i den gældende IThandlingsplan om implementering af Scan Jour version G, som er en grafisk udgave af Styrelsens journalsystem. 1 De verserende udbetalingssager indgår ikke i antallet af verserende sager, fordi disse sager først afsluttes, når pensionisten dør eller flytter hjem til Danmark. Ressourceforbruget på området går, i modsætning til de øvrige sagsområder, netop til at vedligeholde bestanden af verserende sager. Det er ikke muligt at opgøre det præcise antal af indkomne sager på dette sagsområde i 1995 på grund af et databaseskift. Der indgår derfor i denne tabel et skøn over antallet af indgåede internationale ansøgninger om folkepension, førtidspension mv., idet der er tillagt standardsager med vægten 0,6539. Det skyldes, at der må være indgået mindst lige så mange sager i 1995, som der blev afsluttet. Af samme grund er der tillagt indgående udstationeringssager for 1994 med vægten 0,

9 I foråret 1998 blev arbejdet med at udforme delpolitikker og retningslinier under personalepolitikken afsluttet. Den overordnede personalepolitik vil bl.a. på baggrund af Styrelsens nye opgaver blive revideret i foråret 1999, således at den afspejler de nye mål og vilkår, der er for Styrelsen, samt de ændringer, der er sket i forbindelse med arbejdet med delpolitikkerne. 1.4 Årets regnskabsresultat og de seneste års udvikling Den Sociale Sikringsstyrelse har haft udgifter på 76,1 mill. kr. i 1998, hvilket er 4,6 mill. kr. mindre end budgetteret. Udgifterne er fordelt med 51,4 mill. kr. til løn og 24,8 mill. kr. til drift. Den største besparelse findes på drift med 2,8 mill. kr. og skyldes primært, at en række planlagte investeringer ikke er blevet foretaget i 1998, men skudt til Styrelsen havde en nettoudgiftsbevilling på 80,7 mill. kr. og indtægter på 0,5 mill. kr., hvilket resulterer i et overskud på 5,0 mill. kr. Bevillingen er efterfølgende blevet reduceret med 0,5 mill. kr. og overskuddet er dermed 4,5 mill. kr., jf. side 24. Styrelsens økonomi må i en samlet vurdering siges at være sund, idet afvigelserne fra budgettet er planlagte og ikke vurderes at være væsentlige. 1.5 De kommende års udvikling Den Sociale Sikringsstyrelse får løbende nye sagsområder. De mest aktuelle er klagesager i henhold til integrationsloven, klagesager i henhold til loven om omsorgspligt og retssikkerhed for psykisk handicappede og klagesager i henhold til lov om repatriering. Den Sociale Sikringsstyrelse har lavet en prognose over sagsudviklingen på det internationale pensionsområde frem til år Ved at analysere befolkningsudviklingen og vandringsmønstre tilbage til 1945 når vi i prognosen frem til, at der vil være ca flere ansøgere om international pension om året i 2010 end i Det er en stigning på 62 pct. Der ventes også en stigning i antallet af internationale pensionsansøgninger som følge af nedsættelsen af pensionsalderen fra 67 år til 65 år. 6

10 De kommende år vil i høj grad være præget af en økonomisk balancegang, som stiller store krav til økonomistyringen var det første år, hvor der indgik færre sager end ventet, og antallet af verserende sager blev nedbragt væsentligt. Styrelsen har hidtil haft en betydelig vækst i antallet af indkomne sager. Der forventes fortsat en vækst på det internationale pensionsområde, mens der forventes et fald eller en stagnation på de nationale områder. Styrelsen er med en videreførselsadgang for uforbrugte midler fra reserven i en ligevægtssituation de næste par år. Det er gunstigt for sagsbehandlingstiden, men vanskeligt at administrere, fordi antallet af medarbejdere skal tilpasses løbende til de enkelte sagsområder, så produktionskravene kan overholdes. På FFL 2000 får Den Sociale Sikringsstyrelse adgang til at videreføre ubrugte midler fra reserven. Baggrunden er, at det på FFL 2000 vurderes, at der ved udgangen af 1999 vil være et ubrugt beløb, mens reserven for 2000 til 2003 vurderes af være for lille. Videreførselsadgangen vil delvist løse de løbende problemer med at fastsætte reservens størrelse korrekt. Reservens størrelse har afgørende betydning for udviklingen i sagsbehandlingstiden. Styrelsen skal udarbejde en ny resultatkontrakt gældende fra 2000, der bl.a. skal inkorporere resultaterne af udgiftsanalysen og opstille resultatkrav til vejlednings-, institutions- og puljeområderne Udviklingen internt i Styrelsen I 1998 er der truffet beslutning om ny struktur på det internationale pensionsområde med virkning fra den 1. januar år I løbet af 1999 forberedes og gennemføres en række enkeltstående initiativer, der støtter strukturbeslutningen, ifølge hvilken der oprettes et antal parallelle kontorer, som skal være ligestillede med hensyn til opgaver og årsværk. Strukturbeslutningen er et led i projektet "Omlægning af sagsbehandlingen af internationale pensionssager", der bl.a. skyldes den forventede sagsudvikling på det internationale område. Formålet med projektet er at øge Styrelsens service overfor brugere og interessenter på det internationale område og at give medarbejderne et bredere arbejdsfelt gennem kompetenceudvikling. De initiativer, der iværksættes, skal med- 7

11 virke til, at produktiviteten på sigt kan øges, og at sagsbehandlingstiden kan reduceres. Strukturbeslutningen hviler på en analyse af sagsgangene på det internationale pensionsområde og en undersøgelse af medarbejdernes tilfredshed. 2. RESULTATANALYSE Afsnittet gennemgår hvert hovedformål og slutter af med en oversigt over samtlige hovedformål. Den Sociale Sikringsstyrelse har fem hovedformål: Sagsbehandling, Vejledning og generelle internationale opgaver, Puljer og institutioner, Hjælpefunktioner og Generel ledelse og administration. De to sidste behandles sammen. 2.1 Sagsbehandling Den Sociale Sikringsstyrelses største hovedformål er sagsbehandling med et årsværkforbrug på 64 pct. af det samlede antal årsværk. Der er på nuværende tidspunkt 16 forskellige sagsområder af forskellig karakter. Sagsområderne er kommet til løbende siden oprettelsen i Den Sociale Sikringsstyrelses sagsområder kan opdeles i nogle grupper. En af Styrelsens opgaver er at fungere som sekretariat for Det Sociale Nævn i Københavns og Frederiksberg Kommuner. De sagsområder, der hører hertil, er klagesager om kontanthjælp mv. (tilført 1992), ansøgninger om førtidspension, bil og etablering mv. (tilført 1992 og ophørt i forbindelse med socialreformen 1. juli 1998), klagesager om førtidspension mv. (1992), klagesager om dagpenge (1998), klagesager om 7- afgørelser mv. (1998), klagesager om aktiveringstilbud mv. (1998) og klagesager om hjemmehjælp (1998). En anden væsentlig opgave er at behandle ansøgninger om dansk pension til personer i udlandet samt at hjælpe herboende personer med at få pension fra udlandet. Sagsområderne i denne forbindelse er ansøgninger om personlige tillæg (1994), internationale ansøgninger om folkepension, førtidspension mv. (1994), internationale pensionsudbetalingssager (1994) og omberegningssager i henhold til EØS-aftalen (1995). 8

12 En tredje opgave er at behandle sager i forbindelse med EU s målsætning om arbejdskraftens frie bevægelighed. Det gælder udstationeringssager (1993) og artikel 17- sager (1993). Til sidst er der en række øvrige sagsområder. Det drejer sig om sager om erstatning til besættelsestidens ofre (1993), sager om arbejdsmarkedsbidrag mv. (1994), sager om ligningslovens 7z (1998) og klagesager om hjemsendelse (1998). For at have et overblik over antallet af sager og for at kunne afveje ændringer indenfor et sagsområde mod de øvrige sagsområder opererer Styrelsen med begrebet standardsager. Udgangspunktet for standardsagsberegningen er klagesager, der vejer 1. De øvrige gamle sager er vægtet overfor klagesagerne i forhold til deres budgetterede produktivitet i 1996 på FL 97, og de nye sagsområder er vægtet udfra de produktivitetskrav, der blev fastsat ved vurderingen af socialreformens økonomiske konsekvenser for Styrelsen. Klagesager om kontanthjælp mv. 1,0000 Ansøgninger om førtidspension, bil, etablering mv. 0,7014 Klagesager om førtidspension mv. 1,0000 Ansøgninger om personlige tillæg 1,0000 Internationale ansøgninger om folkepension, førtidspension mv. 0,6539 Pensionsudbetalingssager 0,3615 Udstationeringssager 0,0690 Artikel 17-sager 0,2332 Sager om arbejdsmarkedsbidrag mv. 0,3696 Sager om erstatning til besættelsestidens ofre 0,7715 Omberegningssager i henhold til EØS-aftalen 0,3242 Klagesager om dagpenge 1,0361 Sager om hjemsendelse mv. 0,7014 Klagesager om 7-afgørelser mv. 1,1097 Klagesager om aktiveringstilbud mv. 0,7014 Klagesager om hjemmehjælp 0,7014 Tabel 2.1. Sagsvægte til omregning fra faktiske sager til standardsager Vægt Aktivitetsoversigt Den Sociale Sikringsstyrelse måler aktiviteten på sagsbehandlingsområdet i antallet af afsluttede faktiske sager og antallet af afsluttede standardsager. For pensionsudbetalingssager måles antallet af verserende sager ultimo året. 9

13 Klagesager om kontanthjælp mv Ansøgninger om førtidspension, bil, etablering mv Klagesager om førtidspension mv Ansøgninger om personlige tillæg Internationale ansøgninger om folkepension, førtidspension mv Pensionsudbetalingssager (verserende ultimo) Udstationeringssager Artikel 17-sager Sager om arbejdsmarkedsbidrag mv Sager om erstatning til besættelsestidens ofre Omberegningssager i henhold til EØS-aftalen Klagesager om dagpenge Sager om hjemsendelse mv Klagesager om 7-afgørelser mv Klagesager om aktiveringstilbud mv Klagesager om hjemmehjælp Afsluttede faktiske sager i alt Tabel 2.2. Afsluttede faktiske sager Tabel 2.2. viser, at Den Sociale Sikringsstyrelse har afsluttet et stigende antal sager. Stigningen fra 1995 til 1998 er på 33 pct Klagesager om kontanthjælp mv Ansøgninger om førtidspension, bil, etablering mv Klagesager om førtidspension mv Ansøgninger om personlige tillæg Internationale ansøgninger om folkepension, førtidspension mv Pensionsudbetalingssager Udstationeringssager Artikel 17-sager Sager om arbejdsmarkedsbidrag mv Sager om erstatning til besættelsestidens ofre Omberegningssager i henhold til EØS-aftalen Klagesager om dagpenge Sager om hjemsendelse mv Klagesager om 7-afgørelser mv Klagesager om aktiveringstilbud mv Klagesager om hjemmehjælp Afsluttede standardsager i alt Tabel 2.3. Afsluttede standardsager

14 Stigningen i afsluttede sager er endnu mere markant, når der måles i standardsager. Her er stigningen fra 1995 til 1998 på 41 pct. Denne stigning sker primært på det internationale område. Socialreformen overraskede, idet den slet ikke medførte det antal indkomne sager, som var ventet. Vi havde ventet knapt 800 faktiske sager på de nye sagsområder og hertil en stigning i antallet af klagesager om førtidspension på 375 sager i 1998, dvs. på halvårsbasis. På de fem nye områder fik vi i alt 165 sager, heraf var de 162 klagesager om dagpenge. Det er en generel tendens, at der kommer færre sager end ventet. I faktiske sager, kom der 992 nævnssager og 491 sager om international pension færre end ventet. Kun indenfor EU-området kom der flere sager end ventet, nemlig 793 flere, men der er et meget højt produktivitetskrav til disse sager, så fra et ressourcesynspunkt vejer det ikke op for de øvrige områder. I alt kom der standardsager færre end ventet svarende til et årsværkforbrug på 6,9 årsværk Mål og resultater Den Sociale Sikringsstyrelse måler sagsbehandlingstiden, produktiviteten og kvaliteten af sagsbehandlingen Sagsbehandlingstid Det er et tungtvejende krav i kontrakten med Socialministeriet, at sagsbehandlingstiden 2 skal nedbringes. Tabel 2.4 viser, at den opnåede sagsbehandlingstid i 1998 er væsentligt meget bedre end målet for Kun for et enkelt sagsområde er målet overskredet og kun med 1 dag i gennemsnit. På nogle sagsområder skyldes overopfyldelsen af kravet, at der er tale om nye sagstyper uden en sagspukkel til at trække sagsbehandlingstiden op. 2 Sagsbehandlingstiden i Den Sociale Sikringsstyrelse opgøres efter "bruttometoden". Det betyder, at den angivne sagsbehandlingstid er den tid, der går fra Styrelsen modtager sagen, til den afsluttes med en afgørelse til borgeren. Den eneste undtagelse herfra er angivelserne af sagsbehandlingstid i de internationale ansøgninger om folkepension, førtidspension mv. I disse sager fradrages den tid, hvor sagen alene beror på en udenlandsk institution, når sagsbehandlingen i Den Sociale Sikringsstyrelse er afsluttet. 11

15 Sagsbehandlingstid i dage 1995 regnskab 1996 regnskab 1997 regnskab 1998 regnskab Klagesager om kontanthjælp mv Ansøgninger om førtidspension, bil, etablering mv mål 1999 mål Klagesager om førtidspension mv Ansøgninger om personlige tillæg Internationale ansøgninger om folkepension, førtidspension mv Udstationeringssager Artikel 17-sager Sager om arbejdsmarkedsbidrag mv Sager om erstatning til besættelsestidens ofre Omberegningssager i henhold til EØS-aftalen Klagesager om dagpenge Sager om hjemsendelse mv Klagesager om 7-afgørelser mv Klagesager om aktiveringstilbud mv Klagesager om hjemmehjælp Tabel 2.4. Sagsbehandlingstiden i dage med mål for Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for samtlige sager er faldet fra 142 dage i 1997 til 90 dage i For langt de fleste sagsområder er sagsbehandlingstiden faldet siden Undtagelsen er ansøgninger om førtidspension mv., hvor sagsbehandlingstiden er steget fra 149 til 154 dage og udstationeringssager, hvor den er steget fra 17 til 18 dage. Sagsbehandlingstiden for ansøgninger om førtidspension mv. kan kun stige, fordi der ikke længere kommer nye sager ind, der kan trække den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ned. En af grundene til, at sagsbehandlingstiden er faldet så meget er, at Styrelsen i 1997 og 1998 har prioriteret at afslutte de ældste sager først. Det gav i 1997 en meget høj sagsbehandlingstid, og i 1998, hvor gennemsnitsalderen for de verserende sager derfor var faldet, blev sagsbehandlingstiden betydeligt lavere. Endvidere er der i 1998 kommet færre nye sager, hvilket har frigjort ressourcer til at afslutte de gamle verserende sager. Endelig har den forhøjede produktivitet bidraget til at nedsætte sagsbehandlingstiden. 12

16 120 Procentvis fordeling efter alder < 3 mdr mdr > 6 mdr < 3 mdr mdr > 6 mdr. Klagesager om kontanthjælp mv. Klagesager om førtidspension mv. Ansøgninger om personlige tillæg Figur 2.1 Verserende sagers alder i 1997 og 1998 Figuren viser de verserende sagers alder for tre sagsområder i 1997 og Hvor der i 1997 var næsten lige mange sager under 3 mdr. og over 6 mdr., var langt hovedparten af de verserende sager i 1998 under 3 mdr. gamle. Det faktum, at der er så få gamle sager, slår igennem i form af en lavere sagsbehandlingstid. Konklusionen er, at den eksisterende kontrakts krav om en forbedring af sagsbehandlingstiden er opfyldt. Den Sociale Sikringsstyrelse har taget skridt til at stramme kravene til sagsbehandlingstiden i forhold til den eksisterende kontrakts krav Produktivitet Målet for produktiviteten i 1998 var 172,0 standardsager pr. årsværk, hvilket er 3 pct. strammere end kravet for Standardsager pr. årsværk Mål 98,8 101,3 122,9 158,2 162,1 167,0 172,0 177,1 Resultat 132,3 133,9 151,9 162,3 163,4 168,7 176,5 Årlig stigning i produktivitet i procent 1,2 13,4 6,9 0,7 3,3 4,6 Tabel 2.5. Produktivitetsmål og resultater I 1998 har 103,3 årsværk afsluttet standardsager, hvilket giver en produktivitet på 176,5 standardsager pr. årsværk. 3 I alle år ligger resultatet over målet. I 1998 ligger 3 Årsværkene til beregning af produktiviteten svarer ikke til det samlede antal årsværk til sagsbehandling, fordi der er nogle sagsområder, hvor vi ikke kan tælle antallet af afsluttede sager. Årsværkene til 13

17 produktiviteten 2,6 pct. over det krævede. I perioden 1992 til 1998 er produktiviteten steget med 33,6 pct. svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 4,9 pct. I kontrakten med Socialministeriet indgår sager om erstatning til besættelsestidens ofre og omberegningssager i henhold til EØS-aftalen ikke. I henhold til kontrakten med korrektion for sager, der ikke kan tælles, er produktiviteten 178, Intern kvalitetsmåling Den Sociale Sikringsstyrelse laver hvert år en kvalitetsmåling af en række parametre, der vægtes indbyrdes. Der måles på opfyldelsen af de formelle krav til sagsbehandlingen, nærmere bestemt på begrundelse, partshøring, partsrepræsentation, lovgrundlag, bekræftelse, aktindsigt og forståelighed. Målingen foretages af et internt kvalitetsudvalg, der udvælger sagerne ved stikprøve, og resultatet er de opnåede point i forhold til den maksimale mulige pointsum Mål 61,1 70,0 75,0 88,1 90,8 Resultat 61,1 85,3 91,0 Årlig stigning i pct. 39,6 6,7 Tabel 2.6. Resultat af den interne kvalitetsmåling Målingen viste en forbedring i kvaliteten i forhold til 1997, og sagsbehandlerne er nu oppe på at opnå 91 pct. af den maksimale pointsum. Resultaterne er særligt gode ved begrundelse, lovgrundlag, aktindsigt og forståelighed, mens partshøringen skal forbedres. Målene for 1999 til 2002 er i lyset af regnskabet for 1997 ændret i opadgående retning, og de nye resultatmål er skrevet ind i direktørens resultatlønskontrakt for Vi arbejder med at udvikle et internt kvalitetsmålingssystem for udbetalingskontoret, der på grund af deres særlige karakter ikke passer ind i målesystemet for de øvrige kontorer. behandling af disse sager trækkes derfor fra. Det drejer sig om sager om hjemsendelse mv. og sager om ligningslovens 7z. 14

18 Prisanalyse Den Sociale Sikringsstyrelses pris pr. standardsag er sat sammen af den direkte udgift til sagsbehandling samt andelen af udgifterne til fællesfunktioner opgjort i forhold til årsværkforbruget. Der er én pris for pensionsudbetalingssagerne og én pris for de øvrige sager. Det skyldes, at der er særligt store driftsudgifter til pensionsudbetalingen PL-niveau Løn Drift I alt Faktisk pris pr. standardsag excl. pensionsudbetalingssager 2.248,54 961, ,38 Pris pr. standardsag ifølge prisnotatet af 6. april ,55 950, ,60 Regnskab budget -137,00 11,79-125,22 Faktisk pris pr. pensionsudbetalingsstandardsag 2.006, , ,49 Pris pr. standardsag ifølge prisnotatet af 6. april , , ,33 Regnskab budget -379,04 113,21-265,84 Tabel 2.7. Faktiske og budgetterede priser 1998 Eksklusive pensionsudbetalingssager er den faktiske pris pr. standardsag 3.210,38 kr., hvilket er 125,22 kr. lavere end budgetteret. Løndelen er 137,00 kr. lavere end budgetteret, mens driftdelen er 11,79 kr. højere end budgetteret. For pensionsudbetalingssager var den faktiske pris pr. sag 3.418,49 kr., heraf 2.006,50 kr. i løn og 1.411,99 kr. i drift, og dermed er den budgetterede pris 265,84 kr. for høj. Dette tal dækker over en overbudgettering på 379,04 kr. på løn og en underbudgettering på 113,21 kr. på drift. De budgetterede priser var i 1998 en smule højere end den faktiske udgift. For begge grupper gælder det, at det er løndelen, der er for høj. For sager eksklusive pensionsudbetalingssager er driftdelen næsten nøjagtigt rigtig, men driftdelen af pensionsudbetalingssagerne er budgetteret næsten 10 pct. for lavt. Årsagen til prisforskellen er bl.a., at der har været en højere produktivitet end krævet, særligt for de internationale pensionsansøgninger mv., at den gennemsnitlige udgift pr. årsværk var lavere end budgetteret, samt at der har været et mindre årsværkforbrug end budgetteret til fællesfunktioner Vurdering De opnåede resultater i sagsbehandlingen er meget tilfredsstillende. På alle områder er der sket en forbedring siden 1997, og resultaterne lever fuldt ud op til målene. 15

19 2.2 Vejledning Den Sociale Sikringsstyrelse vejleder dels på nævnsområdet og dels på det internationale område. Vejledningen på nævnsområdet retter sig mod socialcentrene og enkeltpersoner i Københavns og Frederiksberg Kommuner og vejledningen på det internationale område retter sig mod alle landets kommuner, virksomheder og enkeltpersoner. På det internationale område har Styrelsen desuden en række generelle opgaver med bl.a. udarbejdelse af vejledninger mv. En af aktiviteterne i 1998 var en besøgsrunde til de københavnske socialcentre, hvor Styrelsen vejledte om kravene til sagsbehandlingen på nævnsområdet. Besøgsrunden havde til formål at forbedre samarbejdet med socialcentrene og lette Styrelsens sagsbehandling med en reduktion af sagsbehandlingstiden til følge. Der udarbejdes ikke aktivitetsoversigter for vejledningen, og der opstilles ikke kvantificerbare mål og resultater. Styrelsen vil inden udgangen af 1999 komme med forslag til, hvordan vejledning og praksiskoordinering kan omfattes af resultatstyringen. 2.3 Puljer og institutioner Den Sociale Sikringsstyrelse overtog den 1. januar 1998 administrationen af Socialministeriets puljer og institutioner Puljer Den Sociale Sikringsstyrelse administrerede i 1998 puljer og øvrige tilskud til særlig indsats for de socialt svagest stillede grupper på godt 700 mill. kr. Målgrupperne er socialt udsatte grupper som børn og unge, ældre, psykisk syge, handicappede, narkotikamisbrugere og grupper, der er marginaliserede på arbejdsmarkedet. Cirka den ene halvdel af bevillingerne gives som rammebeløb og tilskud og den anden halvdel som ansøgningspuljer. Ansøgerne er både offentlige og private, primært kommuner, amtskommuner og private frivillige organisationer. Den Sociale Sikringsstyrelse varetager den administrative del af puljearbejdet, mens det faglige indstillingsarbejde foregår i Socialministeriets departement. Puljekontorets arbejde består i at behandle ansøgninger, anvise det bevilgede beløb, tage stilling til ændringer i bevillingsforudsætningerne samt at gennemgå og godkende regnskaber. 16

20 1998 PL-niveau R 1998 Årsværkforbrug 11,24 Antal indkomne ansøgninger Antal bevillinger Antal afslag Behovsdækning (bevillinger i pct. af ansøgninger) 35,2 Antal behandlede sager i alt (bevillinger + afslag) Behandlede sager pr. årsværk 337 Antal indkomne regnskaber Antal godkendte regnskaber Godkendte regnskaber pr. årsværk 193 Produktivitet: behandlede sager + godkendte regnskaber pr. årsværk 530 Udbetalt beløb Antal udbetalinger Udbetalingernes gennemsnitlige størrelse Udbetalt beløb pr. årsværk Tabel 2.8. Aktivitets- og bevillingsoplysninger på puljeområdet Der er i 1998 givet ca bevillinger og ca afslag, og der er godkendt ca regnskaber. Der er udbetalt ca. 48 mill. kr. pr. årsværk, og hvert årsværk har i gennemsnit behandlet 337 ansøgninger og 193 regnskaber. Inden den 1. november 1999 vil der blive fastsat kvantitative mål for Puljekontoret, som kan anvendes i den interne styring af området. Disse måls anvendelighed i en bevillingsmodel vil blive overvejet. Mill. kr Udbetalingsbevilling og udbetalinger Beholdning primo Tabel 2.9. Tilskudsregnskab for puljer Bevilling Forbrug Bevilling minus forbrug Beholdning ultimo Udestående tilsagn ultimo Beholdning primo Bevilling 379,1 681,6 542,8 138,8 517,9 220,9 517,9 883,5 Der var i 1998 puljer for i alt 681,6 mill. kr., og der blev udbetalt 542,8 mill. kr, hvilket giver et mindreforbrug på 138,8 mill. kr. Beholdningen primo var 379,1 mill. kr. og beholdningen ultimo var 517, mill. kr. Der er udestående tilsagn for 220,9 mill. kr. Baggrunden for dette relativt høje beløb er, at der er disponeret over flerårige puljer, som ikke udbetales før senere år. 17

21 Institutionskontoret Kontoret administrerer de 21 institutioner, der findes på Socialministeriets område. Institutionerne fordeler sig på socialmedicinske-, forsorgshjemslignende-, handicap-, videns- og formidlingsinstitutioner. Institution FL98 bevilling i mill. kr. Antal årsværk Støttecenter mod Incest 1,5 4,0 Center for selvmordsforskning 1,9 4,0 Formidlingscenter Nord 1,9 4,2 Formidlingscenter Øst 2,0 4,8 Formidlingscenter Aarhus 1,9 4,2 Formidlingscentret Storkøbenhavn 2,0 4,2 Formidlingscenter for socialt arbejde 1,9 4,2 Udviklings- og Formidlingscenter for Socialt Arbejde med Unge 1,9 4,2 Udviklings- og Formidlingscenter for Fyn og Sønderjylland 1,9 4,2 Center for frivilligt socialt arbejde 3,5 9,0 Videncenter for socialpsykiatri 5,2 4,0 Center for forebyggende og socialt arbejde for kvindelige og mandlig prostituerede 3,6 8,0 Videnscenter om Alkohol 3,5 3,0 Dansk Ungdomsklubseminarium 1,6 5,0 Statens Øjenklinik 9,8 19,0 Center for Ligebehandling af Handicappede 4,5 9,0 Center for små handicapgrupper 6,5 19,0 Døvefilm Video 7,5 16,0 John F. Kennedy Instituttet 20,8 54,0 Kofoeds Skole 34,0 93,0 Møltrup Optagelseshjem 4,6 25,0 I alt 122,0 302,0 Tabel Institutioner, der bliver administreret af Den Sociale Sikringsstyrelse Administration af Socialministeriets institutioner omfattede i 1998 bevillinger på ca. 136 mill. kr. og et personaletal på ca. 400, svarende til ca. 300 årsværk. Indtil den 1. juli 1998 administrerede kontoret ligeledes Konsulenter for handicappede, som omfattede yderligere 8,7 mill. kr. og 16 årsværk. Derudover administrerer kontoret Efteruddannelse og DELTA, Dansk, Elektronik, Lys og Akustik samt en udligningskonto for personale, tilsammen ca. 5,0 mill. kr. Endvidere beregner og reviderer kontoret tjenestemandspensioner for de institutioner, der er udlagt fra staten til kommunerne og amtskommunerne, og varetager i øvrigt resterende opgaver i forbindelse med de udlagte områder. 18

22 Den konkrete administration omfatter personaleforhold, økonomistyring og faglige spørgsmål mv. Derudover arbejder kontoret mere overordnet med diskussion af institutionernes (socialpolitiske) formål/målsætninger, den faglige udvikling af institutionerne og resultatkontrakter og institutionsaftaler. Samarbejdet med institutionerne foregår i en balance mellem service og kontrol. Institutionskontoret skal inden udgangen af 2003 opbygge et sammenhængende styrings- og rapporteringssystem for samtlige institutioner. Formålet er at sikre, at kontoret får væsentligt bedre mulighed for at styre, kontrollere og vurdere institutionernes opgaveløsning. Der skal inden udgangen af 1999 opstilles en handlingsplan for udarbejdelsen og implementeringen af styrings- og rapporteringssystemet. Den Sociale Sikringsstyrelse skal i 1999 udarbejde resultatkrav for Institutionskontoret selv. 2.4 Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration På de to hovedformål hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration konteres alle udgifter, der ikke specielt kan henføres til de øvrige hovedformål Antal årsværk i alt Heraf hjælpefunktioner Heraf generel ledelse og administration Fællesfunktionernes andel af årsværkforbruget i pct. 17,5 18,1 15,9 16,7 Heraf generel ledelse og administration 11,7 11,2 10,6 10,9 Tabel Fællesfunktionernes andel af årsværkforbruget Den Sociale Sikringsstyrelse har i 1998 brugt 16,7 pct. af det samlede årsværkforbrug på fællesfunktionerne. Det er en lille stigning i forhold til 1997, men stadig under de 18,2 pct., der er det niveau, der er budgetteret i Styrelsens enhedsomkostninger. 19

23 1.000 kr. i 1998 PL-niveau Årsværk Løn Drift I alt Sagsbehandling 105, Vejledning og generelle internationale opgaver 6, Puljer og institutioner 22, I alt 134, Tabel Fordeling af udgifter til fællesfunktioner på de øvrige hovedformål efter årsværk Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration udgør tilsammen de fællesfunktioner, der er nødvendige for driften af den øvrige del af Styrelsen. Udgifter, der kan henføres direkte til et af de øvrige formål, bliver konteret der, så udgifterne på hovedformålene hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration kan fordeles ligeligt på de øvrige hovedformål efter antallet af årsværk. Det gælder såvel løn som drift. Denne øvelse giver 22,7 mill. kr. til sagsbehandling, 1,3 mill. kr. til vejledning og generelle internationale opgaver og 4,9 mill. kr. til puljer og institutioner. 3. DRIFTSREGNSKAB 1998 Den Sociale Sikringsstyrelse anvender de regnskabsprincipper og budgetteringsregler, der er fastsat i reglerne for regnskabsaflæggelse og budgettering i staten. Reglerne er fastsat i Budgetvejledningen, Budgethåndbogen og i Finansministeriets cirkulærer mv. Styrelsens bevilling er en egentlig udgiftsbevilling på finansloven. Staten betaler således for driften af Den Sociale Sikringsstyrelse. 3.1 Driftsregnskab Den Sociale Sikringsstyrelses driftsregnskab er et udgiftsbaseret regnskab. Mill. kr. i løbende priser Regnskab Regnskab Budget Budget regnskab Budget Indtægter 55,4 81,2 80,7-0,5 66,3 Nettotal (tilskud) 55,4 80,7 80,7 0,0 61,5 Driftsindtægter 0,0 0,5 0,0-0,5 4,8 Udgifter 57,9 76,1 80,7 4,6 66,3 Lønninger 38,9 51,4 53,1 1,7 45,5 Øvrige driftsudgifter 19,0 24,8 27,6 2,8 20,8 Overskud -2,5 5,0 0,0-5,0 0,0 Tabel 3.1. Driftsregnskab 1998 Den Sociale Sikringsstyrelses driftsregnskab viser et overskud på 5 mill. kr. i Det er dog efter vedtagelsen af tillægsbevillingsloven for 1998 blevet klart, at ikke 20

24 hele reserven skulle have været udløst. Det betyder, at bevillingen nedsættes med 0,5 mill. kr., som tilbageføres til reserven. Overskuddet i 1998 er derfor retteligt 4,5 mill. kr. Udgifterne er på 76,1 mill. kr., heraf er 51,4 mill. kr. løn og 24,8 mill. kr. drift. Udgifterne er 4,6 mill. lavere end budgetteret, heraf er 1,7 mill. kr. løn og 2,8 mill. kr. drift Besparelsen på løn skyldes en forhøjet produktivitet i forhold til den budgetterede, og besparelsen på drift skyldes, at der er en række planlagte investeringer i 1998, som er blevet udskudt. Udgifterne er steget med 18,2 mill. kr. i løbende priser i forhold til Heraf vedrører 7,5 mill. kr. puljer og institutioner og 6,1 mill. kr. hjælpefunktioner, bl.a. etablering af nye kontorer, IT- investeringer, køb af nye skriveborde og udgifter i forbindelse med omstillingsprojektet. Derudover har Styrelsen fået flere medarbejdere til sagsbehandling, hvilket har resulteret i en ekstraudgift, men også i et større antal afsluttede sager 3.2 Driftsregnskab opdelt på hovedformål kr. i 1998 PL-niveau R 1995 R 1996 R 1997 R 1998 Sagsbehandling Vejledning og generelle internationale opgaver Puljer og institutioner Hjælpefunktioner Generel ledelse og administration I alt Tabel 3.2. Samlede udgifter pr. hovedformål Tabel 3.2. viser, at Den Sociale Sikringsstyrelse overvejende er en sagsbehandlende styrelse, idet 48,6 pct. af de samlede udgifter går til sagsbehandling. Styrelsen har brugt i alt 76,1 mill. kr. i 1998, hvilket i faste priser er en stigning på 16,4 mill. kr. i forhold til 1997, heraf kan de 7,5 mill. kr. henføres direkte til puljer og institutioner. 21

25 Pct Sagsbehandling 17,0 12,0 3,6 Vejledning og generelle internationale opgaver 16,3-9,1 28,3 Puljer og institutioner Hjælpefunktioner 17,3 11,3 34,4 Generel ledelse og administration 2,7 8,8 24,1 I alt 15,5 10,6 27,4 Tabel 3.3. Årlig stigning i samlede udgifter pr. hovedformål Den mindste stigning findes på sagsbehandling. Her er der i 1998 brugt 37,0 mill. kr. på sagsbehandling svarende til en stigning på 3,6 pct. fra Det er et mindreforbrug pr. standardsag, idet der er afsluttet 3,9 pct. flere standardsager i 1998 end i Der er i 1998 brugt 2,7 mill. kr. på vejledning, hvilket er en stigning på 28,3 pct. Årsagen til denne vækst er, at Styrelsen fra den 1. juli 1998 i forbindelse med socialreformen er blevet forpligtet til i samarbejde med Den Sociale Ankestyrelse at foretage praksiskoordinering imellem socialcentrene i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Derfor anvendes der flere årsværk på vejledning i Der er sket en stigning i udgifterne til fællesfunktioner. En stor del af denne stigning skyldes udvidelsen med de nye kontorer, både i form af etableringsudgifter og som daglige driftsudgifter kr. i 1998 PL-niveau R 1995 R 1996 R 1997 R 1998 Sagsbehandling Vejledning og generelle internationale opgaver Puljer og institutioner Hjælpefunktioner Generel ledelse og administration I alt Gennemsnitlig lønudgift pr. årsværk (hele kr.) Tabel 3.4. Lønudgifter pr. hovedformål Tabel 3.4. viser, at 51,4 mill. kr. ud af de samlede udgifter på 76,1 mill. kr. i 1998 gik til løn. Lønudgifterne steg med 11,2 mill. kr. svarende til 27,9 pct. fra 1997 til Ud af denne stigning gik 7,4 mill. kr. til puljer og institutioner og 2,2 mill. kr. hjælpe- 4 Beregningen inkluderer ansatte på særlige vilkår. 22

26 funktioner samt generel ledelse og administration. Stigningen i fællesfunktionerne skyldes bl.a. tilførslen af Puljekontoret og Institutionskontoret. Den gennemsnitlige lønudgift pr. årsværk er efter nogle års fald tilbage på niveauet for 1995 med ca kr. pr. årsværk. Stigningen skyldes en kombination af flere forskellige forhold, blandt andet at de medarbejdere, som er overført fra departementet er gennemsnitligt højere lønnet end Styrelsens oprindelige medarbejdere, og at cheferne fik udbetalt stor resultatløn. 3.3 Bevillingsafregning Hovedkonto Den Sociale Sikringsstyrelse Nettoudgifter Mill. kr. i 1998 PL-niveau Lønsum Øvrig drift I alt Resultatopgørelse indeværende år Bevilling (B + TB) 53,1 27,6 80,7 Regnskab 51,4 29,5 80,8 Korrektioner for ikke-fradragsberettiget købsmoms - 5,2 5,2 Bevillingstekniske omflytninger Årets overskud 1,7 3,3 5,0 Opgørelse af akkumuleret resultat Akkumuleret overskud ultimo ,4 1,4 1,9 Primokorrektion til akkumuleret overskud ultimo Årets overskud ,7 3,3 5,0 Disponeringsmæssige omflytninger Disposition, overskud som bortfalder Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo ,2 4,7 6,9 Tabel 3.5. Bevillingsafregning 1998 Den Sociale Sikringsstyrelse havde i 1998 et overskud på 5,0 mill. kr., som resulterer i et akkumuleret overskud ultimo 1998 på 6,9 mill. kr. Heraf skal 0,5 mill. kr. tilbageføres til reserven, således at overskuddet reelt er 4,5 mill. kr. og det akkumulerede overskud er 6,4 mill. kr. 23

27 3.4 Akkumuleret resultat og videreførselsmulighed Mill. kr. i løbende priser Primo saldo Løn 0,9 1,5 2,2 0,4 Øvrig drift 4,4 3,4 2,2 1,4 Samlede udgifter 5,3 4,9 4,4 1,9 Årets resultat Løn 0,6 0,9-1,7 1,7 Øvrig drift -1,0-1,2-0,8 3,3 Samlede udgifter -0,4-0,3-2,5 5,0 Ultimo saldo Løn 1,5 2,2 0,4 2,2 Øvrig drift 3,4 2,2 1,4 4,7 Samlede udgifter 4,9 4,4 1,9 6,9 Tabel 3.6. Akkumuleret resultat og videreførselsmulighed 1998 Årets overskud i 1998 er væsentligt større i 1998 end de foregående tre år, hvor der var et underskud. Det medfører, at ultimo saldoen nu ligger over niveauet primo Årsagen er som nævnt ovenfor, at produktiviteten er øget og at flere investeringer er blevet udskudt. 4. PERSONALE OG ORGANISATION Den Sociale Sikringsstyrelse er opdelt i 9 kontorer. Det Sociale Nævn Direktør 1. kontor Sekretariatet 2. kontor 3. kontor 4. kontor 5. kontor 6. kontor 7. kontor 8. kontor 9. kontor Sociallov- Pensionskontoret Internationalt Internationalt Internationalt Omberegnings-, Institutions- Puljekontoret kontoret Pensionskontor Udbetalingskontor kontor boligstøtte- og kontoret dagpengekontoret 1. kontor beskæftiger sig med økonomistyring, ledelses- og organisationsudvikling, personaleudvikling og personaleadministration. Under sekretariatet hører tillige IT-sektionen og de øvrige fællesfunktioner (betjentfunktion, omstilling mv.). 2. kontor er sekretariat for Det Sociale Nævn for Københavns og Frederiksberg Kommuner og behandler klagesager om kontanthjælp mv., klager over 7-afgørelser, klager over aktivering, klager over hjemmehjælp og sager om hjemsendelse. 3. kontor er ligeledes sekretariat for Det Sociale Nævn for Københavns og Frederiksberg Kommuner, og behandler såvel ansøgnings- som klagesager om førtidspension mv. Kontoret behandler også internationale ansøgninger om personlige tillæg. 4. kontor behandler internationale ansøgninger om folkepension, førtidspension mv. 5. kontor udbetaler løbende pensioner til pensionister i udlandet. 24

28 6. kontor behandler sager om udstationeringer, sager om artikel 17 (lovvalg), sygesikringssager og sager om arbejdsmarkedsbidrag mv. Hertil kommer, at kontoret varetager Styrelsens generelle internationale arbejde og administrerer Socialministeriets arbejdsskadesager. 7. kontor behandler sager om erstatning til besættelsestidens ofre, omberegningssager i henhold til EØS-aftalen, boligstøttesager, der er en del af klagesagerne om kontanthjælp mv., klagesager om dagpenge og sager iht. ligningslovens 7z. 8. kontor administrerer Socialministeriets institutioner og 9. kontor administrerer Socialministeriets puljeordninger. 4.1 Omstillingsprojektet på det internationale pensionsområde Strukturen vil blive ændret pr. 1. januar 2000 som følge af projektet "Omlægning af sagsbehandlingen af internationale pensionssager". I forbindelse med projektet blev sagsgangene på det internationale pensionsområde analyseret, ligesom medarbejdernes tilfredshed blev undersøgt i foråret Undersøgelserne blev foretaget af et konsulentfirma. Analysen af sagsgangene viste generelt set, at: de nuværende sagsgange indebærer et længere sagsforløb end nødvendigt, fordi det samlede forløb fra ansøgning om pension over tilkendelse til udbetaling samt vedligeholdelse er delt på flere kontorer, de nuværende sagsgange indebærer, at pensionisterne i flere tilfælde må henvende sig forskellige steder i sagsforløbet, og at de nuværende sagsgange kombineret med produktionsmålingssystemet medvirker til en suboptimering, der atter bevirker, at der anvendes længere tid på det samlede sagsforløb end nødvendigt. Undersøgelsen af tilfredsheden hos de medarbejdere, der er beskæftiget på det internationale pensionsområde, viste under ét, at der er gode muligheder for at gennemføre projektet. Det skyldes blandt andet, at medarbejderne ønsker at: udvikle sig fagligt og at lære mere, blandt andet for senere at kunne prøve noget nyt, have udviklende, afvekslende og meningsfulde opgaver, bl.a. sager, der kræver et skøn frem for sager, hvor reglerne er klare og entydige. De fleste medarbejdere er relativt trygge ved forandringer, om end en del frygter, at omlægningen af sagsbehandlingen på det internationale pensionsområde betyder, at de får mere travlt. 25

29 På baggrund af konsulentfirmaets vurderinger og anbefalinger, er der truffet beslutning om at ændre strukturen med virkning fra den 1. januar år Der vil blive oprettet et antal parallelle kontorer, som skal være ligestillede med hensyn til opgaver og årsværk. Den ledelsesmæssige udfordring er derfor at drage nytte af forandringspotentialet og samtidig sørge for at tilrettelægge sagsgange og teknologi, således at produktiviteten kan øges. Opgaverne er en fornuftig dannelse af kontorerne (fordeling af medarbejdere og opgaver), opstilling af samarbejdslinier mellem de parallelle kontorer, koordinering af forskellige tværgående funktioner på pensionsområdet og beslutninger om stillingsstrukturen i det enkelte kontor. Sidst men ikke mindst er det en meget væsentlig opgave at sikre, at der forud for dannelsen af de nye kontorer, er gennemført den nødvendige efteruddannelse. 4.2 Personalepolitikken Den Sociale Sikringsstyrelses personalepolitik er udformet, så den understøtter Styrelsens målsætning. Styrelsen vedtog en ny, overordnet personalepolitik i 1996 og har siden løbende udarbejdet delpolitikker til denne. Den Sociale Sikringsstyrelse vedtog i marts 1998 den første lønpolitik, der defineres som et af flere styringsredskaber i arbejdet med at nå styrelsens fastlagte mål. Kvalitet, produktivitet og mobilitet er højst prioriteret blandt kriterierne for at modtage tillæg med henblik på at understøtte Styrelsens målsætning. Der er udarbejdet kriterier for rekruttering til forskellige stillingskategorier for at sikre rekruttering af medarbejdere med de kvalifikationer, som Styrelsen har brug for. Ansvarsfordelingen for introduktionen af nye medarbejdere er nedskrevet. For at sikre at medarbejdernes kompetence følger ændringer i arbejdsopgaverne og for at fastholde dygtige medarbejdere er der vedtaget en efteruddannelsespolitik, der indeholder en obligatorisk efteruddannelsesplan for nye medarbejdere og som i øvrigt giver gode muligheder for relevant efteruddannelse, også med henblik på stillingsskift. Der er i efteråret 1998 vedtaget en seniorpolitik, der sigter på at fastholde erfarne medarbejdere ved at tilskynde til fleksible, individuelle aftaler om den enkeltes arbejdsindhold og arbejdstid. 26