2 Målrapportering... 5

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1 Beretning Den Sociale Sikringsstyrelses opgaver Den Sociale Sikringsstyrelses mission og vision Det finansielle resultat for Faglige resultater i Forventninger til det kommende år Oversigt over hovedkonti Målrapportering Oversigt over målopfyldelse Analyse og vurdering af målopfyldelse Regnskab Driftsregnskab for Den Sociale Sikringsstyrelse Bevillingsafregning for Den Sociale Sikringsstyrelse Tilskudsregnskab Personaleregnskab Påtegning Bilag Driftsregnskab opdelt på fællesfunktioner og øvrige hovedformål Retningslinier for IT-anvendelse...19

2 1 Beretning Den Sociale Sikringsstyrelse er en styrelse under Socialministeriet. Styrelsens opgaver er personsagsbehandling og vejledning på det sociale område. Der er indgået resultatkontrakt mellem Den Sociale Sikringsstyrelse og Socialministeriet. Resultatkontrakten revideres og forlænges hvert år, så målene er 4-årige Den Sociale Sikringsstyrelses opgaver Styrelsens opgaver omfatter tre hovedgrupper: International pension. Styrelsen behandler ansøgninger om pension til pensionister i udlandet og udbetaler pension til de berettigede. Styrelsen varetager også behandling af ansøgninger om pension fra udlandet til pensionister, der bor i Danmark, og som har optjent ret til pension fra EU/EØS-lande eller konventionslande. Styrelsen vejleder borgere og myndigheder om reglerne om international pension. Arbejdet sker i henhold til EF-forordning 574/72 om gennemførelse af EF-forordning 1408/71, Administrativ Aftale til Den Nordiske Konvention om Social Sikring af 15. juni 1992, lov om social pension, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt i henhold til bilaterale aftaler. Styrelsen udbetaler efter aftale med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration reintegrationsbistand til flygtninge på baggrund af tilkendelser i kommunerne. Lovvalg. Styrelsen behandler sager vedrørende social sikring af vandrende arbejdstagere. Danskere og EØS-borgere, der arbejder i udlandet, kan, hvis de opfylder en række betingelser, fortsat få sociale ydelser efter dansk lovgivning. Styrelsen har en række generelle opgaver f.eks. i form af deltagelse i forhandlinger om konventioner, koordinering i forhold til EU og vejledning af borgere og myndigheder. Arbejdet sker i henhold til EF-forordning 574/72 om gennemførelse af EF-forordning 1408/71, Administrativ Aftale til Den Nordiske Konvention om Social Sikring, til de administrative aftaler til bilaterale konventioner og i henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ankenævn. Styrelsen behandler sociale klagesager i egenskab af sekretariat for Det Sociale Nævn for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Styrelsen har opgaver vedrørende praksiskoordinering og vejledning i forhold til de to kommuner. Arbejdet sker i henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om aktiv socialpolitik, lov om social service, lov om social pension, lov om boligstøtte, lov om børnetilskud og andre sociale love. Styrelsen træffer afgørelse om dispensation for bopælskravet ved udbetaling af pension i udlandet, samt afgørelse om eventuel hjemsendelse af udlændinge, der har behov for vedvarende hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. 1

3 Styrelsen behandler sager om erstatning til besættelsestidens ofre. Styrelsen administrerer endvidere reglen om skattefrihed for legater uddelt af sociale fonde Den Sociale Sikringsstyrelses mission og vision Det er Den Sociale Sikringsstyrelses mission at sikre borgernes sociale rettigheder på tværs af landegrænser at sikre borgernes sociale rettigheder i klagesager Det er Den Sociale Sikringsstyrelses vision at opnå dette ved hurtigt og effektivt at træffe korrekte afgørelser i personsager at løse generelle opgaver professionelt at være brugervenlig, åben og serviceminded at forny og udvikle styrelsen i forhold til de politiske mål at videreudvikle styrelsen som en attraktiv socialt ansvarlig arbejdsplads, og hvor den konkrete udmøntning fremgår af resultatkontraktens krav Det finansielle resultat for 2004 Den Sociale Sikringsstyrelses bevilling er hovedsagelig taxameterstyret med en enhedspris pr. afsluttet standardsag. Hvis styrelsens produktion overstiger det antal sager, der kan afvikles inden for grundbevillingen på konto Den Sociale Sikringsstyrelse, overføres på FTB beløb fra konto Reserve vedrørende Den Sociale Sikringsstyrelse. I 2004 har styrelsen afsluttet i alt standardsager. Heraf er der afsluttet sager indenfor grundbevillingen. De resterende afsluttede sager svarer efter resultatkontrakten til en bevilling på 12,8 mio. kr. På FTB 2004 er der overført 11,2 mio. kr. fra reserven til styrelsen svarende til den samlede bevilling på reservekontoen. Styrelsen har dermed haft en produktion i 2004, der er større end svarende til den afsatte bevilling på FL Resultatopgørelse 2004 Konto Den Sociale Sikringsstyrelse Nettoudgifter Mio. kr PL Lønsum Øvrig drift I alt Bevilling (B + TB) 65,0 23,4 88,4 Regnskab 58,0 23,3 81,3 Disposition, overskud som bortfalder 0,0-0,1-0,1 Årets overskud 7,0 0,0 7,0 Akkumuleret overskud ultimo ,0 0,0 0,0 Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo ,0 0,0 7,0 Selvom der er ubalance mellem bevilling og produktion har Den Sociale Sikringsstyrelse i 2004 opnået et regnskabsmæssigt overskud på 7,0 mio. kr. Heraf udgør 0,9 mio. kr. endnu ikke udbetalt decentral løn for Overskuddet udgør reelt 6,1 mio. kr. Ved FTB 2004 blev bevillingen til dels tilpasset sagstilgangen for I overskuddet indgår således 3,0 mio. kr. ad Akt 2 20/10-04 om forøgelse af bevilling til Den So- 2

4 ciale Sikringsstyrelse. Overskuddet fra 2004 er således disponeret til afslutning af sager i 2005 for at overholde målene for sagsbehandlingstid i Faglige resultater i 2004 Den Sociale Sikringsstyrelse har i 2004 opfyldt de fleste af de fastsatte krav i resultatkontrakten. Målopfyldelsen for de centrale udadrettede mål fremgår af nedenstående tabel: Målopfyldelse Mål Resultat Sagsbehandlingstid (dage) Produktivitet (standardsager pr. mio. kr.) Formel kvalitet (pct.) 90% 83,6% Materiel kvalitet (pct.) 95% 96,6% Kvalitet i udbetalinger og beregninger (pct.) 95% 96,4% Den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid for styrelsen svarer netop til målet på 51 dage. Resultatet dækker over, at sagsbehandlingstiden for hovedparten af sagsgrupperne ligger under målet, mens sagsbehandlingstiden for sagsgrupperne på nævnsområdet først hen mod slutningen af året er ved at nå ned på målet. Styrelsen har i 2004 en ekstraordinær høj produktivitet, hvilket hovedsagelig skyldes en særlig indsats på lovvalgsområdet for at imødegå en uventet stor sagstilgang. Den samlede produktivitet er 11,8 pct. højere end resultatkontraktens mål. Kvalitetsmålingerne af sagsbehandlingen viste i 2004 ligesom tidligere år en meget høj kvalitet vedrørende det materielle indhold (afgørelsens rigtighed). Den formelle kvalitet (korrekte sagsbehandlingsprocedurer) er forbedret i forhold til 2003, men er dog ikke helt tilfredsstillende. Målingen af udbetaling og beregninger på det internationale pensionsområde viste uændret et tilfredsstillende niveau. I forhold til målene i øvrigt kan det fremhæves, at styrelsen i 2004 har gennemført en bruger- og interessentundersøgelse, der viser en meget høj tilfredshed blandt brugere og interessenter på det internationale pensionsområde. Styrelsen har i 2004 modtaget netværksprisen for indsats for det rummelige arbejdsmarked. Omfanget af sygefravær er på et alt for højt niveau og lever ikke op til målkravet Forventninger til det kommende år Styrelsen har i en årrække haft en stigende sagstilgang, hvilket især skyldes tilgangen af sager på det internationale pensionsområde, der bl.a. afhænger af faktorer som demografi og mobilitet. Stigningen i 2004 skyldes imidlertid hovedsagelig nedsættelsen af pensionsalderen fra 67 til 65 år. Der er endvidere sket en uventet stor stigning i antal indkomne sager på lovvalgsområdet på grund af udenlandske myndigheders øgede krav til EU-dokumentation om social sikring. 3

5 Det forventes, at sagsbehandlingstidsmålene kan opfyldes i 2005, da tilførslen af yderligere bevilling på FTB 2004 tilnærmelsesvis sikrer de nødvendige ressourcer til at behandle de verserende og indkomne sager i Det forventes endvidere, at en merproduktivitet bidrager til at sikre, at sagsbehandlingstidsmålene kan holdes. I forhold til bevillingerne på FL 2005 mangler Den Sociale Sikringsstyrelse på nuværende tidspunkt midler til, at resultatkravene til sagsbehandlingstiden fra 2006 og fremover kan indfries. Styrelsen deltager i Socialministeriets koncernaftale om FESD. Der skal i 2005 og 2006 investeres betydelige midler og arbejdskraft i overgangen til digital forvaltning. Det forventes, at der fra 2007 kan indhøstes en effektiviseringsgevinst i form af en nettobesparelse på de løbende driftsudgifter. Nettobesparelsen udgør kun en beskeden del af bevillingsmanglen fra 2006 og fremover Oversigt over hovedkonti Den Sociale Sikringsstyrelses hovedkonti på finansloven Konto Kontonavn Den Sociale Sikringsstyrelse Reserve vedrørende Den Sociale Sikringsstyrelse Bevillingen til Den Sociale Sikringsstyrelse er opført på finansloven med to hovedkonti. Bevilling fra reservekontoen overføres til Sikringsstyrelsens grundbevilling ved FTB når styrelsens produktion i form af antal afsluttede sager overstiger det antal sager, der kan afsluttes indenfor grundbevillingen opgjort på grundlag af de sagspriser, der er fastsat i styrelsens resultatkontrakt. I forbindelse med styrelsens administration af social pension til udlandet mv. er styrelsen bogførende på en række lovbundne underkonti for departementet. Der henvises til tilskudsoversigten i afsnit 3. 4

6 2 Målrapportering 2.1. Oversigt over målopfyldelse Den Sociale Sikringsstyrelses eksterne mål er aftalt med Socialministeriet i resultatkontrakten for Skematisk oversigt over mål i resultatkontrakten for 2003 Resultatmål Målopfyldelse Resultat Resultatmål for styrelsens udadrettede opgaver Sagsbehandlingstid: Fra 12 til 290 dage afhængig af sagstype. 51 dage for styrelsen i gnst. i Produktivitet: 471 standardsager pr. 1 mio. kr. lønsum. Omgørelsesprocenter: Redegøre for omfanget af klager over styrelsens afgørelser. Andre udadrettede mål Ansatte på særlige vilkår: Mindst 12 ansatte i Delvis opfyldt Delvis opfyldt Kvalitet i sagsbehandlingen: 90 pct. korrekt formel kvalitet, 95 pct. korrekt materiel kvalitet og 95 pct. korrekt udbetaling. Generelle internationale opgaver: Tværgående samarbejde i fht. EU, opfølgning på forenkling af Rfo 1408/71, forhandlinger vedr. nye konventioner mv. samt vejledning af borgere og myndigheder. Vejledning og praksiskoordinering på nævnsområdet bl.a. for at sikre ensartet praksis i Kbh. og Fr.berg Kommuner. Bruger og interessentundersøgelse: Systematisk opgørelse af brugerog interessentoplevet kvalitet og service opfulgt af handleplaner. I 2004 på det internationale pensionsområde. Nævnscentret har bl.a. holdt vejledningsmøder om magtanvendelsesreglerne, gennemført en praksisundersøgelse om anvendelsen af arbejdsevnemetoden på pensionsområdet, holdt vejledningsmøde om anvendelsen af reglerne om lov om social pension. Spørgeskemaundersøgelse af 853 modtagere i Sverige, Norge og Tyskland, og kvalitative interviews med 6 kommuner, 2 departementer og 3 udenlandske pensionsmyndigheder. Resultatet viser bl.a., at over 90 % er tilfredse med styrelsens service. Når det gælder skriftlig kommunikation viser undersøgelsen, at 94 % mener, at de har fået en klar og forståelig begrundelse, jf. rapport på Ankestyrelsen har ændret styrelsens afgørelser fra 4,20 % i 2003 til 3,51 % i I domstolsafgørelser er omgørelsesprocenten steget fra 5,88 % til 22,22 %. Da der er et begrænset antal sager, skal der kun få ændringer til, før det giver store udslag i omgørelsesprocenterne. Sagsbehandlingstidsmålet for styrelsen under ét er opfyldt. Sagsbehandlingstiden for klagesager om kontanthjælp mv., førtidspensionssager, klagesager om hjemmehjælp, lovvalgssager samt sager om arbejdsmarkedsbidrag mv. er ikke opfyldt. 526 standardsager pr. 1 mio. kr. lønsum svarende til 11,8 pct. over målet. Resultatet er ekstraordinært højt på grund af særlige forhold på Lovvalgsområdet. Formel kvalitet: 83,6 pct. korrekt, opfylder ikke målet Materiel kvalitet: 96,6 pct. korrekt, opfylder målet Udbetaling: 96,4 pct. korrekt, opfylder målet, jf. rapport på Lovvalgskontoret har bl.a. deltaget i udarbejdelsen af en ny forordning til afløsning af Rfo 1408/71 og udarbejdet en administrativ aftale til den nye nordiske konvention. 18 ansatte på særlige vilkår i Styrelsen modtog i 2004 Netværksprisen for sin indsats omkring det rummelige arbejdsmarked. Styrelsen har dokumenteret sin indsats i et Socialt regnskab for Vægt

7 2003/2004, jf. Effektiviseringsstrategi: Bidrage til Socialministeriets effektiviseringstrategi ved at vurdere styrelsens opgavers udbudsegnethed, deltage i arbejdet med at implementere ministerområdets indkøbspolitik mv. Økonomistyring: Videreudvikle forvaltning og styring af økonomi, således at styrelsen i 2006 er på niveau 4 i Økonomistyrelsens trappemodel. Omkostningsbaseret regnskab: Styrelsen skal i 2004 forberede indførelsen af et omkostningsbaseret regnskab. Digital forvaltning: Forandre organisationen i relation til digitaliseret sagsbehandling herunder samarbejde med borgere/firmaer og samarbejdspartnere mv. Digitale blanketter og oplysninger: Cost-benefitundersøgelse af digital udveksling af blanketter og leveoplysninger om pensionister i Norden. Ansatte med anden etnisk baggrund: Mindst 6 ansatte i Interne mål Sygefravær: Nedbringe sygefravær til gnst. for staten. I 2004 ikke over 11,0 dage pr. ansat. Kompetenceudvikling: Evaluering af styrelsens kompetenceudviklingsprojekt mhp. fastlæggelse af mål for den fremtidige kompetenceudvikling. Ikke opfyldt 7 medarbejdere, der er indvandrere eller efterkommere fra 3. lande. Det gennemsnitlige sygefravær var i ,7 dage pr. medarbejder. Styrelsen har i første halvår af 2004 afsluttet et kompetenceudviklingsprojekt støttet af Udviklingsog Omstillingsfonden. Der er udarbejdet en evalueringsrapport af projektet til SSCK. Resume på SCKK's hjemmeside under projektdatabasen. En række lærings- og uddannelsesaktiviteter fortsætter ud over projektets formelle afslutning. Foretaget fælles udbud af alarm og vagtservice, hvilket medfører skift i leverandør og en besparelse, arbejdet med at implementere Socialministeriets løncenter, udarbejdet oversigter over udbudsgraden, udliciteringer samt identifikation af udbudsegnede opgaver og gennemført en markedsanalyse vedr. pensionsudbetalingssystemer samt ajourført Rapport om udlicitering af udbetalingen på det internationale pensionsområde mv. I 2004 er indsatsen hovedsagelig sket indenfor integration af styrings- og datasystemer. Resultatkontraktens priser og vægte er for 2005 fastsat på grundlag af tidsregistreringsdata til afløsning af skønsmæssigt baserede priser og vægte. Tidsregistreringssystemet er hermed blevet integreret i økonomistyringen. Der er udarbejdet workflow for en række centrale rutiner i styrelsens personale og bogholderifunktion som grundlag for integration af kildedatasystemer og arbejdsopgaver. Forberedelsen til indførelse af omkostningsbaseret regnskab pr. 1. januar 2005 er foregået i henhold til den af departementet godkendte tidsplan. Styrelsen har bl.a. deltaget aktivt i arbejdet med at indgå koncern FESD kontrakt med CSC/Scanjour, deltaget i ministerområdets arbejdsgrupper om implementering af FESD kontrakten og udarbejdet en cost/benefit analyse af indførsel af ESDH. Rigsrevisionen har i juli 2004 gennemført IT-revision i styrelsen og vurderet at den generelle IT-sikkerhed, styring og tilrettelæggelse af IT-anvendelsen er god. Cost-benefit undersøgelse afsluttet og planlægningen af digital udveksling er påbegyndt, herunder af anvendelsen af XML/Edifact bro produktet, som skal bruges til digital udveksling. Anm.: Der er knyttet vægte til de enkelte aktiviteter med henblik på en samlet resultatopgørelse af kontrakten. Summen af vægtene er

8 Målrapportering nedenfor sker hovedsagelig for centrale udadrettede mål Analyse og vurdering af målopfyldelse Sagsbehandlingstid I resultatkontrakten er sagsbehandlingstider fastsat efter sagsgrupper jf. oversigten nedenfor. Oversigt over fastsatte mål og faktisk opnåede sagsbehandlingstider Sagsbehandlingstid i dage (brutto) Regnskaskaskaskarence Regn- Regn- Mål Regn- Diffe- Mål Nævnsområdet: Klagesager om kontanthjælp mv Klagesager om førtidspension mv Klagesager om dagpenge Klagesager om 7-afgørelser mv Klagesager om aktiveringstilbud mv Klagesager om hjemmehjælp Sager ang. psykisk handicappede med retskrav Sager ang. psykisk handicappede uden retskrav Det internationale pensionsområde: Ansøgninger om personlige tillæg Internationale ansøgninger om folkepension mv Ansøgninger før om førtidspension mv Ansøgninger efter om førtidspension mv. Bopælsbekræftelser Ansøgninger om dansk sygesikring

9 Efterlevelseshjælp efter pensionister Efterlevelseshjælp efter ikkepensionister Engangsydelse til pensionister Lovvalgsområdet: Udsendelsessager Lovvalgssager Sager om arbejdsmarkedsbidrag mv Øvrige personsager: Sager om erstatning til besættelsestidens ofre Sager om hjemsendelse mv Anm.: Sagsbehandlingstiderne for sagstyperne under Nævnscentret er i henhold til resultatkontrakten opgjort for december Styrelsens faktiske sagsbehandlingstid for afsluttede sager i 2004 er 51 dage, hvilket er sammenfaldende med et sagsbehandlingstidsmål på 51 dage. Sagsbehandlingstiden for styrelsen er samlet set tilfredsstillende. Sagsbehandlingstiden i Nævnscentret for klagesager om kontanthjælp mv., førtidspensionssager, klagesager om hjemmehjælp og i Lovvalgskontoret for lovvalgssager og sager om arbejdsmarkedsbidrag mv. ligger ikke indenfor målet. Nævnsområdet Nævnet gik ind i 2004 med et stort antal uafsluttede sager, hvorfor det er målet i kontrakten, at målene for sagsbehandlingstiden skal nås i december Det er lykkedes at komme meget tæt på målet. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de sager der blev afsluttet i december 2004 blev på 97 dage, og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid blev 87 dage for de sager, der blev afsluttet i januar måned Nævnet havde pr. 1.januar verserende sager, hvoraf 961 sager var ældre end 3 måneder. Pr. 1. januar 2005 var nævnets sagsbeholdning nedbragt til verserende sager, hvoraf 344 var ældre end 3 måneder. Siden den 12. januar 2005 oplyser nævnet i forbindelse med bekræftelse af klagesager, at nævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid er 3 måneder. Folketingets Ombudsmand har på baggrund af en konkret klagesag om førtidspension ved brev af 9. juni 2004 bedt Nævnet om en redegørelse vedrørende sagsbehandlingstiden i Det Sociale Nævn for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Folketingets Ombudsmand bad om, at udtalelsen blev sendt via Socialministeriet med henblik på ministeriets eventuelle bemærkninger, og har samtidig bedt om, at blive underrettet om målet for sagsbehandlingstiden på gennemsnitligt 90 dage i december 2004 nås. Efterfølgende foreligger styrelsens redegørelse af 18. juni 2004 om sagsbehandlingstiden, Socialministeriets brev af 30. juni 2004 til Folketingets Ombudsmand samt Folketingets Ombudsmands redegørelse af 12. juli

10 Styrelsen har oplyst ombudsmanden om sagsbehandlingstiden i brev af 7. marts Lovvalgsområdet På lovvalgsområdet indkom lovvalgssager mod en forventning på blot På den baggrund har det ikke været muligt at holde sagsbehandlingstidsmålet, selvom produktiviteten har været meget høj, jf. afsnittet herom. Der blev forventet 240 arbejdsmarkedsbidragssager for hele I alt er der dog indkommet 514 sager, hvilket ligeledes har betydet, at sagsbehandlingstiden har været under pres uagtet den høje produktivitet. Arbejdsmarkedsmarkedssagerne er endvidere meget forskellige. I mange tilfælde skal der indhentes oplysninger hos Told og Skat, som ofte har en lang sagsbehandlingstid, og denne tid tæller med i opgørelsen af styrelsens sagsbehandlingstid. Det er erfaringen, at der i mange af de aktuelle sager er behov for at indhente yderligere oplysninger, både fra ind- og udland. Der er i slutningen af 2004 ansat personale med henblik på at få sagsbehandlingstiden ned, så snart oplæringsfasen er veloverstået. Produktivitet Styrelsens samlede produktivitet er på 526 standardsager pr. 1 mio. kr. lønsum i Målet er 471 standardsager pr. 1 mio. kr. Den samlede produktivitet er dermed 11,8 % højere end målet i kontrakten. Alle områder har haft en højere produktivitet end målet. I beregningsgrundlaget indgår lønsumsforbruget i 2004 plus 0,9 mio. kr. i endnu ikke-udbetalt decentral løn vedrørende I 2003 afsluttede styrelsen standardsager for 41,3 mio. kr. (PL 2004), hvilket giver en produktivitet på 480 sager pr. mio. kr. Produktiviteten i 2004 ligger ca. 9,6 % over produktiviteten i Lønforbrug til sagsbehandling 2004 mio. kr. Afsluttede standardsager 2004 Produk tivitet Produktivitet ift. produktivitetskrav Nævnsområdet ,5% Lovvalgsområdet ,7% Det internationale pensionsområde ,7% I alt ,8% På lovvalgsområdet er realiseret en ekstraordinær høj produktivitet på 52,7 pct. Der har i 2004 været en uventet stor sagstilgang, hvilket skyldes, at de udenlandske myndigheder har skærpet kontrollen med personer, der midlertidigt arbejder i deres lande. Det drejer sig om personer, der arbejder i Danmark, men af og til har korte arbejdsophold i udlandet fx i forbindelse med møder. Hidtil har de arbejdet i udlandet uden dokumentation for, at de fortsat er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Ændringen i de udenlandske myndigheders praksis har medført en kraftig tilvækst i antal ansøgninger især fra store firmaer. 9

11 Styrelsen har i den forbindelse tilrettelagt et forløb med specialiseret massesagsbehandling, som kombineret med en ekstraordinær medarbejderindsats har givet en meget høj produktivitet. Massesagsbehandlingen er i vid udstrækning baseret på nærmere aftalte forenklede procedurer med de store firmaer. Styrelsen har vejledt og forsøgt at sikre, at alle oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse, følger med ansøgningerne. Det har været af betydning, at der er tale om sager, der drejer sig om ensartede situationer. En række andre opgaver i kontoret stillet i bero, med henblik på at få løst denne opgave, hvor en meget kort sagsbehandlingstid er afgørende for virksomhedernes medarbejdere. Det forventes, at de udenlandske myndigheders ændrede praksis giver et mindre løft i niveauet for indkomne sager fremover. Kvalitet i sagsbehandlingen Styrelsen arbejder løbende på at opretholde eller forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen for at sikre korrekte afgørelser til borgerne. Der gennemføres årligt kvalitetsmålinger på nævnsområdet og det internationale pensionsområde. Mål og resultater fremgår nedenfor: Opfyldelsesprocent Mål 2004 Resultat 2004 Nævnsområdet Formel kvalitet 66 88,0 82, ,20 Materiel kvalitet 93 97,6 100, ,18 International pension Formel kvalitet 51 86,5 79, ,79 Materiel kvalitet 97 97,9 97, ,22 Udbetaling 95 95,1 94, ,44 Der er vedrørende den formelle kvalitet grundlag for forbedringer på målepunkterne begrundelse, bekræftelse, lovgrundlag og partsrepræsentation, orientering om forlængelse af sagsbehandlingstiden og partshøring. Ledelsen i Den Sociale Sikringsstyrelse vil i samarbejde med de respektive arbejdsgrupper på kvalitetsområdet tage initiativ til, at arbejdet med kvaliteten, især på det formelle område, vil blive styrket i det kommende år. Sygefravær Det gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder må på sigt ikke overstige det gennemsnitlige sygefravær indenfor staten. I 2004 er styrelsens mål, at det gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder ikke må overstige 11 dage. Det gennemsnitlige sygefravær var i ,7 dage pr. medarbejder. Det relativt store fravær skyldes bl.a. mange ansatte på særlige vilkår, et stort antal langtidssyge medarbejdere og en linie om at fastholde dem, hvis de vurderes at kunne vende gradvist tilbage til arbejdet. Styrelsen indgår således løbende 28- aftaler og har i perioden haft 3 medarbejdere på disse aftaler. 10

12 Styrelsen har og har haft megen fokus på sygefraværet. Der har været afholdt seminar for mellemlederne om hvordan vi bedst gennemfører sygefraværssamtaler (i lighed med det der blev holdt for chefgruppen i 2003). Styrelsen har været mere konsekvent i sine handlinger omkring sygefraværet. 11

13 3 Regnskab 3.1. Driftsregnskab for Den Sociale Sikringsstyrelse Den Sociale Sikringsstyrelses samlede bevilling i 2004 indeholder et reservetræk på FTB 2004 på 11,2 mio. kr. svarende til den samlede bevilling på konto Reserve vedrørende Den Sociale Sikringsstyrelse. Der overføres midler fra reserven når styrelsens produktion overstiger det antal sager, der kan afvikles inden for grundbevillingen på konto Der er afsluttet i alt standardsager i Heraf er der afsluttet sager heraf udbetalingssager indenfor grundbevillingen. De resterende afsluttede sager svarer til en bevilling på 12,8 mio. kr. heraf havde styrelsen mulighed for at få dækket 11,2 mio. kr. svarende til bevillingen på reservekontoen. Den Sociale Sikringsstyrelses resultat for 2004 før bevillingsafregning er opgjort til et mindreforbrug på 7,1 mio. kr. Regnskab for Den Sociale Sikringsstyrelse ( ) 2004 Regnskab 2003 Budget Regnskab Difference Budget 2005 mio. kr. løb. pl Udgifter 79,8 89,8 83,4 6,4 84,8 Indtægter 1,4 1,4 2,1-0,7 1,5 Resultat, brutto 78,4 88,4 81,3 7,1 83,3 Bevilling 80,5 88,4 88,4 0,0 83,3 Resultat, netto 2,1 0,0 7,1-7,1 0,0 Afvigelsen i indtægter skyldes hovedsagelig tilskud fra Statens Center for Kvalitet og Kompetenceudvikling Bevillingsafregning for Den Sociale Sikringsstyrelse Bevillingsafregning for Den Sociale Sikringsstyrelse Kr. Lønsum Øvrig drift I alt Bevilling Regnskab Årets resultat Akk. overskud primo Akk. overskud ultimo Disp. overskud der bortfalder Akk. overskud til videreførsel ult

14 Der foretages bortfald af opsparing på kr. i renteindtægter bogført under styrelsen underkonto 30. overført fra bogføringskreds vedrørende lovbundne udgifter til sociale pensioner til personer i udlandet. Renteindtægten opfattes som en del af administrationen af ordningen, og kan derfor bogføres under styrelsen, men renteindtægten skal modregnes i videreførselsbeløbet i forbindelse med årsafslutningen. Akkumuleret resultat, Den Sociale Sikringsstyrelse Mio. kr. Ultimo 2001 Ultimo 2002 Ultimo 2003 Årets resultat Ultimo 2004 Lønsum 5,6-2,6 0,0 7,0 7,0 Øvrig drift 3,1 0,5 0,0 0,0 0,0 I alt akkumuleret resultat 8,7-2,1 0,0 7,0 7, Tilskudsregnskab I oversigten nedenfor er regnskabet opstillet for de lovbundne konti, hvor Sikringsstyrelsen er regnskabsførende, og som styrelsen helt eller delvis administrerer. Der er ikke overførselsadgang for de omhandlede konti. Tilskudsregnskab for Den Sociale Sikringsstyrelse mio. kr. løb. Pl Regnskab Budget 2004 Regnskab Difference Budget Regnskabsførende institution: 0861 Den soc. Sikringsstyr. f/soc.min.dep Folkepension til pensionister i udlandet 628,6 754,1 683,2 70,9 759, Udenlandske pensionister 191,8 222,6 204,1 18,5 211,8 med højeste eller mellemste førtidspension Udenlandske pensionister 120,0 138,3 117,8 20,5 124,3 med almindelig førtidspension Personlige tillæg til pensionister 0,7 0,7 0,6 0,1 0,7 i udlandet Varmetillæg til pensionister i 0,1 0,1 0,1 0,0 0,1 udlandet Førtidspension til pensionister i udlandet 0,7 10,3 10,6-0,3 75, Efterlevelseshjælp 1,3 10,3 0,0-4, ATP-bidrag af førtidspension 137,7 157,0 1,4-155, Supplerende pensionsopsparing for førtidspensionister 101,3 136,5 0,5-150,0 Regnskabsførende institution: 0860 Den soc. Sikringsst. f/int.min.dep. 13

15 Reintegrationsbistand 3,0 6,7 4,0 2,7 8,1 Den Sociale Sikringsstyrelses lovbundne område omfatter administrationen vedrørende social pension til udlandet. Der er på finansloven under 15.8 Sociale pensioner på de lovbundne hovedkonti til social pension afsat bevilling særskilt til social pension i udlandet på underkontoniveau. I tilknytning til administrationen af social pension er der endvidere på konto ATP-bidrag af førtidspension, på konto Supplerende pensionsopsparing for førtidspensionister samt på konto Efterlevelseshjælp bogført mindre udgifter vedrørende pensionister i udlandet betalt af Den Sociale Sikringsstyrelse, jf. oversigten. Langt hovedparten af udgifterne udbetales af kommunerne til herboende pensionister. For regnskabsmæssig forklaring for de lovbundne bevillinger henvises til Socialministeriets bidrag til bevillingskontrollen for Endelig administrerer Sikringsstyrelsen udbetaling af reintegrationsbistand ( Reintegrationsbistand) for Ministeriet for Integration, Flygtninge og Indvandrere. Der henvises til Integrationsministriet for regnskabsmæssig forklaring ad konto Repatriering af udlændinge Personaleregnskab Styrelsens samlede årsværksforbrug fremgår af nedenstående tabel: Antal årsværk B 2005 Sagsbehandling 118,4 104,2 111,3 123,8 130,1 Vejledning og generelle internationale opgaver 7,9 7,8 7,7 5,0 5,0 Institutioner 12,2 3,8 0,0 0,0 0,0 Puljer 16,3 6,3 0,0 0,0 0,0 Fællesfunktioner 32,9 29,2 25,2 24,0 22,8 Ansatte på særlige vilkår 12,0 12,8 15,6 14,8 14,0 Samlet antal årsværk 199,7 164,1 159,8 167,6 172,0 Årlig stigning 12% -18% -3% 5% 3% Faldet fra 2001 til 2002 skyldes pulje- og institutionskontorets overgang til departementet, et mindre antal afskedigelser samt et ansættelsesstop indtil udgangen af Tilgang og afgang fra styrelsen fremgår nedenfor. Tilgang og afgang, antal personer Nyansatte medarbejdere Fratrådte medarbejdere Nettotilgang

16 De mange fratrådte i 2002 skyldes bl.a. at institutionsområdet og puljeadministrationen er blevet overført til departementet. Antallet af fratrådte i 2004 udgør 17 % af ca. 200 medarbejdere (inkl. studenter, eksl. lægekonsulenter) i

17

18 5 Bilag 5.1. Driftsregnskab opdelt på fællesfunktioner og øvrige hovedformål Efter aftale med departementet opgøres økonomiske nøgletal for styrelsen som udgifter til løn og øvrig drift på to hovedkategorier, fællesfunktioner og øvrige hovedformål, og de gennemsnitlige udgifter til løn og øvrig drift pr. årsværk angives for de to hovedkategorier. I forbindelse med opgørelsen skal baggrunden for driftsudgifternes fordeling på de to kategorier beskrives. Driftsregnskabet for 2004 til løn og øvrig drift opdelt på fællesudgifter og øvrige hovedformål 2004 Løn kr. Drift kr. I alt kr. Årsværk eksl. ansatte på særlige vilkår Årsværk inkl. ansatte på særlige vilkår Hjælpefunktioner ,9 15,5 Generel ledelse og administration ,1 11,5 I alt fællesudgifter ,0 26,9 Øvrige hovedformål ,8 140,7 Styrelsen i alt ,8 167,6 Ressourceandel til fællesudgifter 19% 70% 35% 16% 16% Udgifterne pr. årsværk opgøres herefter således, at lønudgifter er pr. årsværk eksl. ansatte på særlige vilkår, mens øvrig drift er pr. årsværk inkl. ansatte på særlige vilkår. Udgifter pr. årsværk til fællesudgifter og øvrige hovedformål i kr Løn pr. ÅV kr. Drift pr. ÅV kr. Samlede udgifter pr. ÅV kr. Hjælpefunktioner Generel ledelse og administration I alt fællesudgifter Øvrige hovedformål Styrelsen i alt I 2003 var andelen af lønudgifter til fællesfunktioner 20 pct. Den gennemsnitlige lønudgift pr. årsværk var kr. mod kr. i 2004, hvilket betyder, at stigningen i den gennemsnitlige lønudgift fra 2003 til 2004 er lavere end den generelle lønstigning. 17

19 Det fremgår, at 70 pct. af de samlede udgifter til øvrig drift bogføres under fællesudgifter, hvilket medfører en iøjnefaldende høj udgift til øvrig drift pr. årsværk under disse hovedformål. Bogføringen af øvrig drift på hovedformål kan ses i sammenhæng med styrelsens bevillingsmodel. Styrelsens bevilling er sammensat af en fast bevilling til fællesudgifter og en aktivitetsbestemt bevilling, der gives på grundlag af antal afsluttede sager ganget med en marginal sagspris. I sagsprisen indgår alene bidrag til omkostninger, der direkte kan henføres til sagsbehandlingen. Det betyder i praksis, at sagsprisen hovedsaglig indeholder løn. Langt hovedparten af udgifterne til øvrig drift herunder husleje, kontorhold mv. er principielt indeholdt i den faste bevilling til fællesudgifter og udgifterne bogføres under hovedformålene til fællesudgifter. Driftsudgifter, der direkte kan henføres til sagsbehandlende hovedformål, består hovedsagelig af udgifter, der vedrører udbetaling af pensioner i form af gebyrer til Kommunedata, PBS, SKB Jyske Bank, Unitel og udgifter til Post Danmark. Disse udgifter andrager ca. 5,3 mio. kr. ud af de i alt ca. 7,7 mio. kr. til øvrig drift bogført under øvrige hovedformål. De resterende udgifter, der kan henføres til sagsbehandling, består i det væsentligste af udgifter til uddannelse og retssager. Ved fordelingen i statsregnskabet på styrelsens tre underkonti bliver fællesudgifterne til øvrig drift fordelt forholdsmæssigt efter bruttoårsværk. Regnskabet vises endvidere nedenfor opdelt på alle hovedformål svarende til opstillingen i virksomhedsoversigten på FL. Regnskab for Den Sociale Sikringsstyrelse opdelt på hovedformål 2004 Virksomhedsoversigt FL 2004 Regnskab kr. Difference kr kr. 1. Sociale ankenævnssager mv Lovvalgssager Internationale pensionsansøgninger mv Internationale udbetalingssager (verserende) 5. Vejledning og praksiskoordinering mv. 6. Vejledning og generelle internationale opgaver 7. Hjælpefunktioner Generel ledelse og administration Ressourceandel 0 0 I alt Ved udarbejdelsen af virksomhedsoversigten er udgangspunktet den forventede forbrugsmulighed på budgetteringstidspunktet inklusive reserven svarende til den afsatte bevilling. Fordelingen af bruttoudgifterne efter hovedformål sker herefter på grundlag af den forventede sagsproduktion efter hovedområde, de fastsatte sags- 18

20 priser samt opdeling af de faste bevillingselementer til fællesudgifter, vejledning mm. Den forventede sagsproduktion beregnes på grundlag af det forventede antal indkomne sager og de fastsatte sagsbehandlingstidsmål. Hovedformålsfordelingen ved budgetteringstidspunktet er således en beregnet udgiftsfordeling, der udledes af den afsatte bevilling, den kontraktfastsatte finansieringsmodel, den forventede sagsudvikling og de fastsatte sagsbehandlingstider. Hovedformålsfordelingen viser ikke nødvendigvis styrelsens faktiske driftsbudget på budgetteringstidspunktet. Opgørelsen af R-tallet viser de faktisk afholdte udgifter. De faktisk afholdte udgifter adskiller sig fra de forventede udgifter bl.a. på grund af, at sagsudviklingen har været anderledes end forventet, og at produktionen er opnået ved en anden gennemsnitspris end den kontraktfastsatte Retningslinier for IT-anvendelse Det er aftalt med Rigsrevisionen, at der i bilagsdelen til årsrapporten bekræftes, at retningslinierne for IT-anvendelse, jf. IT-sikkerhedsinstruksen følges. Herunder redegøres for eventuelle afvigelser. For Den Sociale Sikringsstyrelses vedkommende bekræftes, at retningslinierne for ITanvendelse efter IT-sikkerhedsinstruksen følges samt, at der ikke er afvigelser fra de fastsatte retningslinier. Rigsrevisionen har i juli 2004 gennemført IT-revision i styrelsen og vurderet, at den generelle IT-sikkerhed, styring og tilrettelæggelse af IT-anvendelsen er god. 19