Sortesø, Klaresø, Skåningedam og Horneby Engsø

Transkript

1 Sortesø, Klaresø, Skåningedam og Horneby Engsø Tilstand 29 i relation til vandplanerne Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i februar 21. Konsulenter: Mikkel Stener Petersen & Stig Rostgaard F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Formål Lokalitet og metoder Søernes beliggenhed Feltmålinger og analyser Vegetationsundersøgelser Sortesø Tidligere undersøgelser Søbeskrivelse Beliggenhed Morfometri og hydrauliske forhold Opland Ekstern belastning Fysiske og kemiske forhold Feltmålinger Vandkemiske analyser Biologiske forhold Vegetation Plankton, bunddyr og fisk Vurdering af tilstanden Miljømål Restaureringsmuligheder Indgreb overfor ekstern belastning Indgreb overfor intern belastning Indgreb overfor biologisk træghed Klaresø Tidligere undersøgelser Søbeskrivelse Beliggenhed Morfometri og hydrauliske forhold Opland Ekstern belastning Fysiske og kemiske forhold Feltmålinger Vandkemiske analyser Biologiske forhold Vegetation Plankton, bunddyr og fisk Vurdering af tilstanden Miljømål og restaureringsplan Restaureringsmuligheder Indgreb overfor ekstern belastning Indgreb overfor intern belastning Indgreb overfor biologisk træghed

3 5. Skåningedam Tidligere undersøgelser Søbeskrivelse Beliggenhed Morfometri og hydrauliske forhold Opland Ekstern belastning Fysiske og kemiske forhold Feltmålinger Vandkemiske analyser Biologiske forhold Vegetation Plankton, bunddyr og fisk Vurdering af tilstanden Miljømål og restaureringsplan Restaureringsmuligheder Indgreb overfor ekstern belastning Indgreb overfor intern belastning Indgreb overfor biologisk træghed Horneby Engsø Tidligere undersøgelser Søbeskrivelse Beliggenhed Morfometri og hydrauliske forhold Opland Ekstern belastning Fysiske og kemiske forhold Fysiske forhold, feltmålinger Vandkemiske analyser Biologiske forhold Vegetation Plankton, bunddyr og fisk Vurdering af tilstanden Miljømål og restaureringsplan Restaureringsmuligheder Indgreb overfor ekstern belastning Referencer 51 3

4 1. Indledning 1.1 Baggrund Med EU s vedtagelse af Vandrammedirektivet i 2 blev der stillet bindende krav om, at vandløb, søer og kystvande skal have en god økologisk og kemisk tilstand senest i 215. Dette krav er i Danmark udmøntet i Miljømålsloven fra 23, der implementerer EU s Vandrammedirektiv og dele af Habitatdirektivet til dansk lov. Det er Miljøministeriets opgave at fastsætte miljømål for de enkelte vandområder samt at udarbejde vandplaner, der skal sikre en god tilstand i både overfladevand og grundvand. I praksis er det statens miljøcentre, der udarbejder vandplanerne. Efter vedtagelsen af de endelige vandplaner bliver det kommunernes opgave at lave de konkrete handleplaner. Tidsplanen for implementeringen af vandrammedirektivet er vist nedenfor (tab.1) /1/. Tabel 1. Tidsplan for vandplanerne. Sortesø, Klaresø, Skåningedam og Horneby Engsø tilhører vandopland Øresund, og forslag til vandplan for dette område blev sammen med de øvrige 22 statslige vandplaner sendt til forhøring d. 14. januar 21. På denne baggrund har det været Helsingør Kommunes ønske, at udvide kendskabet til kommunens søer. 1.2 Formål Formålet med tilsynsprogrammet var at forøge kendskabet til de fire søers biologiske og fysisk-kemiske parametre for at beskrive søernes miljøtilstand. Undersøgelsernes resultater præsenteres i nærværende rapport og danner grundlag for en vurdering af vandplanernes målsætning. På baggrund af ældre data vurderes søernes aktuelle tilstand og de miljømål og restaureringsmuligheder, som er foreslået i vandplanen. 4

5 2. Lokalitet og metoder 2.1 Søernes beliggenhed Sortesø og Klaresø ligger i et landskab af rygge og dale parallelle med kystlinjen skabt af Grenå-Helsingborg forkastningen (fig.1). De ligger omgivet af skov i Teglstrup Hegn nær Helsingør. Skåningedam og Horneby Engsø er begge bynære menneskeskabte søer. Skåningedam er opstået ved opdæmning allerede under Frederik den 2. ( ) og blev udbygget ved hjælp af svenske krigsfanger i begyndelsen af 16-tallet. Horneby Engsø er skabt i 1998 som en forsø til Hornbæk Sø med formålet at tilbageholde næringsstoffer. Figur 1. Kort over søernes beliggenhed 2.2 Feltmålinger og analyser Tilsynene og vegetationsundersøgelserne blev udført i overensstemmelse med NOVANA-programmet for ekstensiv 1 søer, dog uden indsamling af en planktonprøve i sensommeren. Tilsynene indebar feltmålinger af sigtdybde, temperatur, ilt og ph samt udtagning af vandprøver ved syv tilsyn pr. sø. Tilsynsdatoer: 2-april 26-maj 24-juni 21-juli 2-august 22-september 25-november Ilt og temperatur blev foretaget som profilmålinger med en YSI, ProODO optisk iltmåler. I tilfælde af lagdeling af vandmasserne blev vandprøver udtaget i både epilimnion og hypolimnion. Derudover blev der udtaget en vandprøve i tilløbet, samt en prøve i afløbet fra Hornbæk Sø. Vandprøverne taget i søen (i epilimnion) blev betragtet som repræsentative som afløbsprøver. Vand fra epilimnion blev analyseres for total-p, ortho-p, total-n, uorganisk N og chlorophyl-a. I hypolimnion og i tilløb henholdsvis total-p, total-n. 5

6 Tabel 2. Søtilsyn. Vandprøver Søtilsyn Antal Sø Tilløb Horneby Engsø 7 X x Klaresø 7 X x Sortesø 7 X x Skåninge Dam 7 X x (Hornbæk Sø) 7 X Analyser Total- P Ortho-P Total-N NO 3 /NO 2 NH 3 + /NH 4 Chlorophyl-a Farvetal Feltmålinger Ilt Temperatur Sigtdybde ph Det bør understreges, at de få målinger over sommeren bevirker en betydelig usikkerhed på beregnede sommergennemsnit af forhold som sigtdybde og klorofyl-a, som erfaringsmæssigt kan variere betydeligt inden for et kort tidsrum. 2.3 Vegetationsundersøgelser Felt- og laboratoriearbejdet blev udført i overensstemmelse med overvågningsprogrammet i NOVANA-søer /1/. Undersøgelserne fandt sted i uge 28 og omfanget fremgår af (tab.2). Stationerne blev udlagt på en række tværgående linietransekter på søkort, som i felten blev fulgt via GPS. Bunden blev afsøgt for planter på samtlige punkter ud til maksimaldybden (bilag 1-4). Undersøgelsen omfattede endvidere en supplerende afsøgning af planter i udvalgte områder af en samlet varighed på 45 minutter. Undersøgelsesområderne markeredes med UTM-koordinater og indgik som en del af datamaterialet. Planter, der krævede en mere indgående bestemmelse, blev hjembragt til laboratoriet for nærmere identifikation under stereolup og mikroskop. 6

7 Tabel 3. Antal punkter, transekter og undersøgelsesområder. Vegetations Undersøgelse Antal punkter Transekter Undersøgelsesområder Horneby Engsø Klaresø Sortesø Skåninge Dam

8 3. Sortesø 3.1 Tidligere undersøgelser Frederiksborg Amt har i de forløbne år gennemført enkelte undersøgelser i Sortesø. Senest i 2 og 24 førtes tilsyn med omfattende målinger af fysiske og kemiske parametre, samt i 2 tillige med planteplankton 7 gange i løbet af året. Desuden blev der en enkelt gang i 2 udført en undersøgelse af søens vegetation. Udover disse undersøgelser blev der i januar 1982 ved en enkelt lejlighed foretaget undersøgelse af fysiske, kemiske og biologiske faktorer. I 1988 blev der otte gange målt sigtdybde og udført analyser af enkelte vandkemiske parametre. I denne rapport beskrives resultaterne af den overvågning som Helsingør Kommune har udført i Sortesø i 29. Resultaterne fra de tidligere undersøgelser er så vidt muligt medtaget som sammenligningsgrundlag. 3.2 Søbeskrivelse Beliggenhed Sortesø er en brunvandet skovsø som ligger midt i Teglstrup Hegn ca. 4 km vest for Helsingør by (fig.2). Søen ligger i et landskab af rygge og dale parallelle med kystlinjen skabt af Grenå - Helsingborg Forkastningen /1/. Sortesø er statsejet og administreres af Skov og Naturstyrelsen, Øresund. Figur 2. Kort over Sortesøs omegn Morfometri og hydrauliske forhold Sortesøs dybdeforhold er kortlagt ved lodning fra is i marts 1962 (fig.3). Søens areal er tidligere opgjort til 3,5 ha og den maksimale vanddybde 8

9 til 6, meter /1/. Ved hjælp af ortofoto fra 1999 er vandspejlsarealet dog kun bestemt til 3, ha. Figur 3. Sortesø - Dybdekort Sortesø modtager fra øst vand fra et mindre sommerudtørrende vandløb, samt fra mindst to andre tilløb henholdsvis fra syd og vest. I søens nordvestlige hjørne er der et rørlagt afløb med stigbord, som afvander til Klaresø og videre gennem Bondedam mod nordvest til udløb i Øresundstragten. Søen danner springlag allerede i april maj og forbliver lagdelt til ultimo september. Søens vandskifte er beskedent og vandets opholdstid er beregnet til omkring 1,3 år /3/. Tabel 4. Morfometriske og hydrauliske nøgletal for Sortesø Overfladeareal 3, Ha Dybde middel 2, Mm Dybde maks. 6, Mm Opholdstid 1,3 År Opland Figur 4 viser Sortesø med tilhørende opland, som er opgjort til 52,3 hektar inklusive søens areal. Ved en besigtigelse i januar 21 blev der fundet et tilløb til Sortesø, som bliver dannet af en skovgrøft både fra sydøst (st.2 figur 4) og fra nord øst (st. 1.a figur 4). Dette tilløb er sommerudtørrende og ved indløbet i søen er der ikke nogen egentlig vandløbsprofil. I stedet løber vandet ind i søen gennem et moseagtigt delta. Langt størstedelen af vandet kommer fra den nordøstlige grøft. Allerede ved st. 1a (figur 4) er vandføringen i vandløbet så betydelig at der er grund til at mene at afstrømningsoplandet er større end det topografiske opland. Den nordøstlige grøft afvander således sandsynligvis også dele af den tilstødende golfbane. 9

10 Figur 4. Sortesøs opland. Det topografiske opland består ifølge Frederiksborg Amt af 94 % skov. De sidste 6 % er fordelt på landbrug, bebyggelse, overdrev og moser (fig.5). 2% 1% 1% 2% 94% Landbrug Naturområder Skov Bebyggelse Søer Figur 5. Oplandets sammensætning for Sortesø Ekstern belastning. I oplandet til Sortesø var der i 2 kendskab til seks ukloakerede ejendomme, men ingen overløbsbygværker fra spildevandsledninger eller udledninger af regnvand fra befæstede arealer. 1

11 3.3 Fysiske og kemiske forhold Feltmålinger Som det fremgår af figur 6 var iltindholdet tilstrækkeligt i overfladen i hele perioden til normal biologisk aktivitet, mens niveauet i bundvandet var kritisk lavt fra maj til september. Temperaturudviklingen i overfladevandet fulgte lufttemperaturen, mens der ved bunden blev målt fra 6 til 1 grader i hele perioden. Søvandets ph var relativt lavt ved de første to målinger i april og maj, men steg herefter til et neutralt niveau omkring ph 7. Det mørke vand i Sortesø har gennem hele 29 ikke ladet sollyset passere særligt langt ned, og sigtdybderne blev målt til mellem 32 og 5 cm. De største sigtdybder forekom i sensommer og efterår. O 2 mg/l Top Bund Temperatur C Top Bund ph Sigtdybde m,6,5,4,3,2,1 Figur 6. Feltmålinger i Sortesø april-november Vandkemiske analyser Søvandets indhold af totalfosfor varierede kun i mindre grad mellem 8-9 µg/l, dog lidt højere i juni (fig. 7). I vækstsæsonen juni-august var indholdet af orthofosfor lavt. I hypolimnion fulgte totalfosfor koncentrationen epilimniets koncentration, dog undtaget i juli, hvor fosfor var meget højt. Fosforindholdet i tilløb var noget højere end i søvandet, og særligt målingen i maj viser høje værdier. 11

12 Indholdet af totalkvælstof udviste en stigning gennem året, med værdier omkring 1 mg/l i april stigende til næsten 2 mg/l i juli for at slutte på et middelniveau omkring 1,5 mg/l i november. Uorganisk kvælstof var lavt i hele perioden, og særligt i vækstsæsonen, hvor niveauerne lå meget lavt. I hypolimnion var koncentrationen af totalkvælstof højere i juli end ved de øvrige prøvetagninger. Kvælstofkoncentrationen i vandet fra tilløb var i hele perioden højt, og i sommersæsonen var indholdet særligt højt. Klorofyl a var relativt lavt ved flere målinger, dog undtaget junimålingen som var meget høj. Farvetallet for Sortesø var meget højt i hele måleperioden og lå på niveauer mellem 4 og 5 mg/l. Fosfor mg/l,7,6,5,4,3,2,1 Total-P Total-P tilløb Ortho-P Total P -hypo. Kvælstof mg/l 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 Total-N Uorg-N Total-N Tilløb Total N. hypo. Chlorophyl µg/l Farvetal Top Tilløb Figur 7. Analyser af fosfor, kvælstof, chlorophyl-a og farvetal i Sortesø og tilløb, april-november29. Tabel 5. Fysiske og kemiske nøgletal for Sortesø. Sigtdybde, sommermiddel 29,4 Mm Total-P, sommermiddel 29,81 mg/l Total-N, sommermiddel 29 1,35 mg/l Total-P, tilløb, sommermiddel 29,189 mg/l Total-N, tilløb, sommermiddel 29 2,99 mg/l Chlorofyl a, sommermiddel 29 31, µg/l 12

13 3.4 Biologiske forhold Vegetation III VI I Vegetation Sortesø Samlet Dækning II IV V 1-5 % 6-25 % 26-5 % % % 96-1 % Figur 8. Vegetationens udbredelse i Sortesø, juli 29. Der blev registreret 3 arter af undervandsplanter hvoraf almindelig kildemos, Fontinalis antipyretica, var mest udbredt med en dækning på 2,3 % (tab.3 og bilag 1). Vegetationen i søen var brednær og meget sparsom, hvilket givetvis skal ses i sammenhæng med den meget ringe sigtdybde i Sortesø (fig.8). I forhold til tidligere undersøgelser i 1989 og 2 er der hverken indvandret eller forsvundet arter af vandplanter, men kildemos er gået tilbage siden 2, både hvad angår dybdeudbredelse og forekomst. Sortesø har tidligere været eneste kendte voksested for slank klomos, men arten er muligvis forsvundet./5/ Almindelig kildemos på riven, Sortesø, juli 29 (Foto: Per Gørtz). Tidligere undersøgelser har ikke adskilt sump- og flydebladstyper fra submerse former når det gælder åkande, Nymphaeáceae, og søkogleaks, Schoe- 13

14 noplectus lacustris. Dette vanskeliggør sammenligninger, men med,62 % er den aktuelle dækning med submerse åkander ganske sparsom. Flydebladsvegetationen har en noget større dybdeudbredelse end tidligere. I undersøgelsen fra 2 lå åkandernes dybdeudbredelse på,9 m. Dette er i nærværende undersøgelse steget til 1,1 m for både hvid og gul åkande. Vandpileurts, Persicaria amphibian, dybdegrænse nævnes ikke i tidligere undersøgelser, men findes i nærværende undersøgelse ud til en dybde på,8 m. Tabel 6. Undervandsvegetationen i Sortesø i 29 (NOVANA). I tabellen er anført dybdegrænse og relativt plantedækket areal (RPA) for planterne. Relativ Dansk navn Latinsk navn Dybdegrænse (m) plantedækket areal (%) Frøplanter Åkande submers. Nymphaeáceae f.submersa 1,2,62 Sø-kogleaks submers. Schoenoplectus lacustris f. submersus,7 -- Mosser Alm.Kildemos Fontinalis antipyretica,7 2,3 Tabel 7. Flydebladsplanter i Sortesø i 29 (NOVANA). I tabellen er dybdegrænse for planterne. Art Latinsk Navn Dybdegrænse Hvid åkande Nymphaea alba 1,1 Gul åkande Nuphar lutea 1,1 Vand-pileurt Persicaria amphibian,8 Sortesø, juli 29 (Foto: Per Gørtz). 14

15 3.4.2 Plankton, bunddyr og fisk Søens planteplankton blev undersøgt i 2, hvor flagellaten Gonyostomum semen forekom i store mængder i sommerperioden. Udover denne planktonundersøgelse er der ikke for nyligt blevet lavet undersøgelser af søens biologi, men fiskebestanden blev undersøgt i Der blev ved undersøgelsen fanget gedde, rudskalle, suder, karusse og aborre. Helsingør Sportsfiskerforening har siden 197 og frem til frigivelsen af fiskeriet for offentligheden i søen i 25, foretaget udsætninger af regnbueørreder. Der er hvert år blevet udsat ca. 2-3 fisk af 3-4g og ved nogle lejligheder også enkelte større regnbueørreder /1, 6/. 3.5 Vurdering af tilstanden Søvandets indhold af næringsstoffer har siden den første komplette måleserie i 2 generelt set ikke ændret sig (fig. 9). Således er det tidsvægtede sommergennemsnit (april sep.) af total kvælstof fortsat på et niveau omkring 1,5 mg/l og total fosfor omkring,9 mg/l. På samme måde er de uorganiske kvælstof og fosforfraktioner stort set uændrede i perioden. Til gengæld er Sortesø blevet mere alkalisk og mindre survandet siden slutningen af 198érne. 2,25 7 Kvælstof mg/l 1,5 1, Alkalinitet mmol/l,2,15,1, ph 5 Tot. N. Amon. N Nit. N Alk. ph Fosfor mg/l,12,1,8,6,4, (µg/l) (mg/l) ,8,7,6,5,4,3,2,1 meter Tot. P Ort. P Farvetal Chl. Sigt Figur 9. Udviklingen for en række fysiske/ kemiske parametre (sommermiddel) i Sortesø. Bemærk at kategoriaksen ikke er tidstro. Fra 2 og frem til prøvetagningerne i 29 er farvetallet mindsket noget, hvilket antyder et faldende indhold af humusstoffer. Koncentrationen af klorofyl har udvist et fald fra måleserierne i 2 og 24 frem til 29, men på trods af det markant lavere klorofylindhold var vandets klarhed i 29 dog ikke væsentligt bedre end i I 1975 blev der ved fire lejligheder 15

16 målt sigtdybder mellem 1,2-1,8 meter, men med værdier mellem,35-,4 meter i tiden efter 2 er vandets klarhed i søen blevet væsentligt forværret. Ifølge planteplanktonundersøgelsen i 2 skyldtes de høje klorofyltal dette år overvejende den store, slimproducerende grønne flagellat, Gonyostomum semen, som var fuldstændigt dominerede i sommerperioden. Den høje måling af klorofyl i juni måned ved nærværende undersøgelser skyldtes formodentligt ligeledes en stor forekomst af denne flagellat. Algen optræder hyppigt i eutrofierede skovsøer med højt farvetal /3/. Disse søer er ofte lavalkaline eller decideret sure og med lav ledningsevne. På grund af sin evne til at skyde slimlegemer ud af cellen, er algerne temmelig generende i søer, hvor der bades. En anden karakteristisk egenskab ved Gonyostomum semen er dens evne til at foretage vertikale vandringer. Algen vandrer opad i morgentimerne og ned på større dybder om eftermiddagen og natten for at optage næringsstoffer og dette er medvirkende til at fastholde søens fosfortal på et højt niveau. Selvom udviklingen i søens miljøtilstand baseret på kemiske parametre er forbedret siden 8 erne er indholdet af næringsstoffer endnu ikke på et tilstrækkeligt lavt niveau til at god økologisk tilstand kan opnås. Vandets klarhed er tilmed blevet forværret hvilket ikke umiddelbart er forklarligt. Som forholdene er nu kan Sortesø ikke opfylde målet fra regionplanen 25 med en sommersigtdybde på mindst 1 m og ikke over 65 µg fosfor (se afsnit 3.6). Målene i vandplanerne er skærpede i forhold til regionplanernes målsætninger, og en opfyldelse af disse mål vil kræve en aktiv indsats for at forbedre tilstanden. 3.6 Miljømål Sortesø har i Regionplan 25 generel målsætning, B. Det betyder, at søen skal have et alsidigt plante- og dyreliv, der kun i ringe grad er påvirket af menneskelig aktivitet. Der er stillet krav om en sommersigtdybde på mindst 1 meter i gennemsnit og en fosforkoncentration på ikke over 65 mikrogram pr. liter som gennemsnit over hele året. I grundlaget for basisanalysen i vandplanerne er der defineret 16 danske søtyper på baggrund af forskelle i alkalinitet, saltholdighed, farvetal (humusindhold) og dybde. Sortesø tilhører søtype fem, der defineres som lavvandet, fersk, kalkfattig og med højt farvetal. I disse planer er miljømålet ændret til et klorofyl a niveau på 12µg/l (se tabel 6). Såfremt der ikke igangsættes tiltag for at forbedre forholdene i søen, forventes der ikke et fald i klorofylindholdet, som derfor er sat til niveauet i 24, hvor det var 179 µg/l. Selvom det sommergennemsnitlige klorofyl indhold med 31 mg/l i 29 lå langt under den forventede værdi på 179 µg/l er næringsbelastningen stadig for høj, idet målet er at nå ned på niveauer på henholdsvis,25 mg P/l og,33 mg N/l. Det skal dog nævnes, at kravene for målopfyldelse for søtype fem er ved at blive revurderet. Ændringer i kravene for god økologisk tilstand kan således være på tale /2/. 16

17 Tabel 8. Miljømål for økologisk tilstand i Sortesø som anført i vandplanerne/2/. Sønavn Søtype Miljømål Økologisk Krav til målopfyldelse Niveau for støtteparametre tilstand Klorofyl a µg/l EQR Fosfor mg/l Kvælstof mg/l Sortesø 5 God 12,32,25,33 Tabel 9. Sortesøs aktuelle og forventede fremtidige tilstand udtrykt ved overfladevandets klorofylindhold som sommermiddel og dertilhørende EQR og tilstandsklasse, som anført i vandplanerne/2/. Sønavn Indhold af klorofyl a Sommermiddel EQR Tilstandsklasse Nuværende 215 Nuværende 215 Nuværende 215 Sortesø ,2,2 Dårlig Dårlig Tabel 1. Indsats for reduktion af påvirkning af Sortesø, som anført i vandplanerne/2/. Vandområde/ Baseline 215 type af påvirkning Forudsat indsats Indsatsbehov ift. fuld målopfyldelse Sortesø Næringsstofbelast. Intern fosforbelastning Spredt bebyggelse Landbrug kg P/år Ingen indsats Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Krav til indsats i f rste planperiode Målopfyldelse 215 Nej Begrundelse for anvendelse af miljømålslovens 16 og 19 Forlængelse af tidsfrist *Naturgivne forhold, *Manglende viden Som det fremgår af tabel 1 forventes der ikke at ske en reduktion af belastningen til søen i tiden frem til 215. På denne baggrund forlænges fristen for målopfyldelse ved anvendelse af miljømålslovens 16 og 19, idet det vurderes at der er særlige naturgivne forhold og manglende viden om Sortesø. Således står der om søen i vandplanen for hovedvandopland Øresund: Søerne er Natura 2-område. På trods af en forventet dårlig tilstand i 215 er der næppe mulighed for yderligere indsats i oplandet, der består af skov. Søerne er stærkt brunvandede og det høje klorofylindhold skyldes masseopblomstring af slimalgen Gonyostomum, der desuden bidrager til søernes høje fosforniveau. Kendskabet til søerne er dårligt herunder betydningen af sedimentet og put & take fiskeriet. Desuden afventes en interkalibrering af brunvandede søer, der kan betyde, at kravene ændres /2/ 3.7 Restaureringsmuligheder Indgreb overfor ekstern belastning I rapporten fra Frederiksborg Amt 2 er det anført, at afstrømningsoplandet til Sortesø muligvis er større end det topografiske opland /3/. Dette har den konsekvens, at belastningen med næringsstoffer kan være større end forventet, og der bør derfor undersøges for andre kilder til ekstern belastning end de allerede kendte. De kilder der kendes indenfor det topografiske opland bør kloakeres, og det bør undersøges om der sker en afvanding til Sortesø fra den nærliggende golfbane. 17

18 Der er usikkerhed om hvilke tilløb der har den største vandføring, og det tilløb der er udtaget vandprøver fra i 29 er muligvis ikke det primære. Det anbefales at der foretages flere målinger af vandkemi i tilløb(ene) til Sortesø, og at afstrømningsoplandet kortlægges f.eks. ved brug af sporstoffer. Hvis det viser sig at der sker en afvanding fra banen, bør det desuden kortlægges, om brugen af næringsstoffer har ændret sig gennem de seneste årtier, og om det observerede fald i søvandets indhold af kvælstof og fosfor kan tilskrives en ændret praksis. Samlet set har de danske golfbaner væsentligt reduceret brugen af såvel pesticider som næringsstoffer gennem de seneste 1 år /7/. Størsteparten af oplandet til Sortesø består af skov, og udvaskningen fra disse arealer må formodes at være lav. En vejledende opmåling af skovtyperne i oplandet viser at omkring 8 ha bestod af nåletræer i 28, mens ca. 4 ha bestod af nåletræ som var afskovet indenfor en perioden på omkring 5 år. Tidligere har halvdelen af oplandet været beplantet med nåletræer. Nåletræsbeplantninger kan have negativ betydning for overfladevandet, idet mængden af organiske syrer i humuslaget samt udskillelsen af brintioner fra træernes rødder er større end i løvtræsbeplantninger. Dette virker forsurende for vandet og udvaskning af humusstoffer farver søvandet brunt /8/. Hvorvidt tidligere omlægninger af skovdriften eller de seneste års afdrift af nogle af arealerne har ændret tilgangen af næringsstoffer til Sortesø, er vanskeligt at vurdere, men det vil med stor sandsynlighed forbedre søens tilstand at et større areal udgøres af løvskov Indgreb overfor intern belastning Sortesø har formodentlig en stor pulje af fosfor i sedimentet som frigives i forbindelse med iltfrit bundvand under springlaget i sommermånederne (se fig.7). Denne interne belastning er formentlig den største kilde til fosfor i søvandet, men en begrænsning af denne belastning vil kræve kemiske eller mekaniske indgreb. Sådanne indgreb vil formodentlig kun vanskeligt kunne udføres, søens beliggenhed taget i betragtning Indgreb overfor biologisk træghed Biologiske faktorer kan i nogle tilfælde fastholde en sø i en uønsket, uklar tilstand, på trods af at søvandets indhold af næringsstoffer er relativt lave. Ved at undersøge fiskebestanden i Sortesø kan det klarlægges om bestanden medvirker til at fastholde søens uklare tilstand. Det kan desuden overvejes at foretage udsætning af egnede vandplanter, såfremt vandets klarhed øges i de kommende år. Nærmere anvisninger til hvilke arter der vil kunne trives i søen kan klarlægges. 18

19 4. Klaresø 4.1 Tidligere undersøgelser Frederiksborg Amt har i de forløbne år gennemført en række undersøgelser i Klaresø. I 2 blev der blandt andet ført tilsyn med Klaresø. Tilsynet omfattede målinger af fysiske og kemiske parametre samt planteplankton syv gange i løbet af året. Desuden blev der en enkelt gang i årets løb udført undersøgelse af søens vegetation. Udover den store undersøgelse i 2 er Klaresø kun blevet undersøgt få gange tidligere. I januar 1982 blev der foretaget en enkelt undersøgelse af fysiske, kemiske og biologiske faktorer og i 1988 blev der otte gange målt sigtdybde og enkelte vandkemiske parametre. I denne rapport beskrives resultaterne af den overvågning som Helsingør Kommune har udført i Klaresø i 29. Resultaterne fra de tidligere undersøgelser er så vidt muligt medtaget som sammenligningsgrundlag. 4.2 Søbeskrivelse Beliggenhed Klaresø er en brunvandet skovsø som ligger i Helsingør Kommune, midt i Teglstrup Hegn, ca. 4 km vest for Helsingør by (fig.1). Søen er statsejet og administreres af Skov og Naturstyrelsen, Øresund. Klaresø ligger i et landskab af rygge og dale, parallelle med kystlinjen, skabt af Grenå - Helsingborg Forkastningen/1/. Figur 1. Kort over Klaresøs omgivelser. 19

20 4.2.2 Morfometri og hydrauliske forhold Klaresøs dybdeforhold er kortlagt ved lodning fra is i januar 1961 (fig.11). Søens areal er tidligere opgjort til 3,4 ha, vandvolumen til 53. m³ og den maksimale vanddybde til 4, meter /1/. Ved hjælp af ortofoto fra 1999 og Top1dk er arealet bestemt til 3,7 ha (tab.11). Figur 11. Klaresø Dybdekort. Klaresø modtager størstedelen af sit vand fra Sortesø via et rørlagt tilløb i søens sydøstlige hjørne I søens nordvestlige hjørne er der et afløb med stigbord, som afvander til Bondedam og videre med udløb i Øresundstragten. Søen danner springlag i april maj og opblandes igen i september. Søen har en retentionstid på ca.,8 år /3/ Tabel 11. Morfometriske og hydrauliske nøgletal for Klaresø. Overfladeareal 3,7 Ha Dybde middel 1,6 Mm Dybde maks. 4, Mm Opholdstid,8 År Opland Figur 12 viser Klaresø med tilhørende opland. Oplandet til søen er opgjort til 63 hektar inklusive et søareal på 3,4 hektar (fig. 12). Det topografiske opland består ifølge Frederiksborg Amt af 9 % skov og 6 % ferskvand (fig. 13). Som det ses af figuren, udgør oplandet til Sortesø hovedparten af Klaresøs opland, og kun de nærmeste omgivelser omkring søen bidrager direkte med vand /3/. 2

21 Figur 12. Klaresøs opland indbefatter også oplandet til Sortesø. 2% 6% 1% 1% 9% Landbrug Naturområder Skov Bebyggelse Søer Figur 13. Oplandets sammensætning for Klaresø Ekstern belastning. Eftersom oplandet til Klaresø er næsten tilsvarende oplandet til Sortesø, er kilderne til ekstern belastning af Klaresø tilsvarende Sortesøs belastningskilder. Hertil kommer en eventuel belastning fra selve Sortesø, for eksempel i forbindelse med frigivelse af fosfor fra søsedimentet i perioder med springlag. 4.3 Fysiske og kemiske forhold Feltmålinger Som det fremgår af figur 14, var iltindholdet i epilimnion på et tilfredsstillende niveau ved alle målinger, mens mængden af opløst ilt i bundvandet var kritisk lavt ved målingerne i april og maj og igen fra juli til september. Temperaturudviklingen i overfladen fulgte lufttemperaturen, mens der ved bunden blev målt vandtemperaturer fra 6 til 15 grader i hele perioden. Laveste 21

22 temperatur blev målt i november. Ved at sammenholde målingerne af iltindhold og temperatur i henholdsvis overfladevand og bundvand kan det ses, at Klaresø var lagdelt i perioden frem til september, hvor en delvis opblanding har fundet sted. Først i november var opblandingen dog fuldstændig, og både iltindhold og temperatur var ens i top og bund. Søvandets ph var meget lavt ved den første måling i april, men steg herefter til et neutralt niveau omkring ph 7. Det humusholdige vand i Klaresø har en negativ indflydelse på de målte sigtdybderne, som har været mellem 36 cm og 88 cm. Den største sigtdybde blev målt i november O 2 mg/l Top Bund Temperatur C Top Bund ph Sigtdybde m 1,8,6,4,2 Figur 14. Feltmålinger i Klaresø april-november Vandkemiske analyser Søvandets indhold af totalfosfor var generelt faldende i løbet af året, med de højeste værdier i april og juli (fig. 15). I vækstsæsonen juni-august var indholdet af orthofosfor lavt, mens værdierne i begyndelsen henholdsvis i slutningen af året lå på niveauer omkring,1 mg/l. Koncentrationen under springlaget var på niveau med eller lavere end værdierne i epilimnion. Fosforindholdet i tilløbet var højere end i søvandet, dog undtaget målingen fra august, hvor koncentrationen i tilløbet var lidt under værdierne i søvandet. Indholdet af totalkvælstof var størst midt på sommeren, mens indholdet i tilløbet var stigende gennem året. Under springlaget var koncentrationen stabil på et niveau omkring 1,2 mg/l. Uorganisk kvælstof var lavt i hele perioden, og særligt i vækstsæsonen, hvor niveauerne var meget lave. Kvælstof- 22

23 koncentrationen i vandet fra tilløbet var i hele perioden på samme niveau eller lidt højere end koncentrationen i søvandet. Klorofyl a var relativt lavt ved fire målinger, men var forhøjet i juni, juli og september. Farvetallet for søvandet i Klaresø var højt i hele måleperioden og lå på niveauer mellem 2 og 32 mg/l. Fosfor mg/l,9,8,7,6,5,4,3,2,1 Kvælstof mg/l 1,8 1,6 1,4 1,2 1,8,6,4,2 Total-P Ortho-P Total-N Uorg-N Total-P tilløb Total-P, hypo Total-N Tilløb Total-N, hypo Chlorophyl µg/l Farvetal Top Indløb Figur 15. Analyser af fosfor, kvælstof, chlorophyl-a og farvetal i Klaresø, april-november 29. Tabel 12 viser sommermiddel sigtdybden, som i 29 var,65 m. Koncentrationen af total fosfor i søvandet over springlaget var,58 mg/l mens total kvælstof lå på et niveau på 1,13 mg/l. Koncentrationerne i tilløbet til Klaresø var højere, henholdsvis,71 mg P/l og 1,32 mg N/l. Sommermiddelværdien for Chlorofyl a var 18 mg/l. Tabel 12. Fysiske og kemiske nøgletal for Klaresø. Sigtdybde, sommermiddel 29,65 Mm Total-P, sommermiddel 29,58 mg/l Total-N, sommermiddel 29 1,13 mg/l Total-P, tilløb, sommermiddel 29,71 mg/l Total-N, tilløb, sommermiddel 29 1,32 mg/l Chlorofyl a, sommermiddel 29 17,7 µg/l 23

24 4.4 Biologiske forhold Vegetation Der blev registreret 3 arter af undervandsplanter hvoraf submers åkande var mest udbredt med en dækning på,46 % (tab.13 og bilag 2). Vegetationen i Klaresø var brednær og meget sparsom (fig. 16). Dette skal ses i sammenhæng med den meget ringe sigtdybde i Klaresø. 1 2 II III Vegetation Klaresø Samlet Dækning I IV % 6-25 % 26-5 % % % VI % Dybder - 1 m 1-2 m 2-3 m 3-4 m V VII VIII Figur 16. Vegetationens udbredelse i Klaresø, juli 29. Der er tidligere blevet lavet vegetationsundersøgelser i Klaresø. Disse undersøgelser blev foretaget i 1982, 1989 og i år 2. I forhold til tidligere er der hverken indvandret eller forsvundet nogle arter af vandplanter. Kildemos er gået tilbage i forhold til undersøgelsen i 2 både hvad angår dybdeudbredelse og forekomst. Tidligere har man ikke adskilt sump og flydeblads typer fra submerse former når det gælder åkande og søkogleaks. Dette gør at man ikke kan sammenligne data. Plantedækket af submerse åkander må siges at være ganske sparsomt, med et dække på,46 %. Dansk navn Latinsk navn Dybdegrænse (m) Tabel 13. Undervandsvegetationen i Klaresø i 29 (NOVANA). I tabellen er anført dybdegrænse og relativt plantedækket areal (RPA) for planterne. Relativ plante-dækket areal (%) Frøplanter Åkande submers Sø-kogleaks, submers Nymphaeáceae f.submersa,8,46 Schoenoplectus lacustris f. submersus,55 -- Mosser Almindelig kildemos Fontinalis antipyretica,6,4 24

25 Flydebladsvegetationen har en mindre dybdeudbredelse end tidligere. I 2 lå åkandernes dybdeudbredelse på 1,6 m. Dette er i nu reduceret til henholdsvis 1 m for hvid åkande og 1,3 m for gul åkande. Vandpileurts dybdegrænse er faldet fra 1,6 m til,3 m. Tabel 14. Flydebladsplanter i Klaresø i 29 (NOVANA). I tabellen er dybdegrænse for planterne. Art Latinsk Navn Dybdegrænse Hvid åkande Nymphaea alba 1, Gul åkande Nuphar lutea 1,3 Vand-pileurt Persicaria amphibia,3 Liden andemad Lemna minor -- Klaresø, juli 29 (Foto: Per Gørtz) Plankton, bunddyr og fisk Det relativt høje klorofyltal i Klaresø i forbindelse med målingerne i juni og juli, kan hænge sammen med en stor forekomst af den store, slimproducerende grønne flagellat, Gonyostomum semen. På samme måde som i Sortesø, kan algen være fuldstændigt dominerende i sommerperioden. Arten ses ofte i eutrofierede skovsøer med højt farvetal /3/. Fiskebestanden blev undersøgt i 1975, og der blev registreret gedde, rudskalle, suder, karusse, aborre og ål i fangsten. Desuden er der ligesom i Sortesø foretaget udsætninger af regnbueørreder i perioden fra 197 og frem til frigivelsen af fiskeriet for offentligheden i søen i 25. Der er årligt blevet udsat ca. 3-5 fisk af 3-4g og ved flere lejligheder også et færre antal større regnbueørreder /6/. 4.5 Vurdering af tilstanden Søvandets indhold af næringsstoffer har i tidsrummet fra 2 til 29 udvist et lille fald (fig.17). Således er det tidsvægtede sommergennemsnit (april sep.) af total kvælstof og total fosfor begge reduceret en smule. Koncentrati- 25

26 onerne af de uorganiske kvælstof- og fosforfraktioner er dog uændrede på relativt lave niveauer. Til gengæld er Klaresø blevet mere alkalisk siden slutningen af 198érne, mens surhedsgraden er nærmest uændret. Fra 2 og frem til prøvetagningerne i 29 er farvetallet mindsket noget, hvilket antyder et faldende indhold af humusstoffer. Målingerne af klorofyl er faldet markant i samme periode, og var i 29 på 17,7 mg/l. Trods det markant lavere klorofylindhold var vandets klarhed i 29 forringet sammenlignet med tidligere målinger. I 1975 blev der ved fire lejligheder målt sigtdybder mellem 1,1-2,6 m, mens der i 1982 blev målt sigt på henholdsvis,8 og 1,2 m. 1,5,3 7 Kvælstof mg/l 1, Alkalinitet mmol/l,2, ph Tot. N. Amon. N Nit. N Alk. ph,8 4,8 Fosfor mg/l,6,4, Tot. P Ort. P (µg/l) (mg/l) 3 2 1,6,4, Farvetal Chl. Sigt meter Figur 17. Udviklingen for en række fysiske og kemiske parametre i Klaresø, tidsvægtet sommermiddel. Bemærk at kategoriaksen ikke er tidstro. Chlorofylmåling fra 2 er ukorrigeret mens der i 29 blev målt på chlorofyl a. Som det fremgår af figur 15 og tabel 12 var koncentrationen af næringsstoffer højere i tilløbet end i søvandet. Dette betyder, at søen omsætter eller ophober kvælstof og fosfor, og at den primære forureningskilde ikke er intern belastning. Særligt ved vintermålingerne i november var koncentrationerne i tilløbet høje, hvilket indikerer, at Sortesø aflaster til Klaresø. Miljøtilstanden følger dermed forholdene i Sortesø med lidt forsinkelse, og en effekt af forbedringer af tilstanden opstrøms, forventes at kunne ses efter kort tid. Algesamfundet er ikke blevet undersøgt i Klaresø, men årsagen til de relativt høje værdier af klorofyl i juni og juli skyldes formodentlig dominans af den samme alge som i Sortesø, Gonyostomum semen. Selvom udviklingen i søens miljøtilstand baseret på kemiske parametre har udvist en lille forbedring siden 2, er indholdet af næringsstoffer endnu ikke på et tilstrækkeligt lavt niveau til at god økologisk tilstand kan opnås. 26

27 Hvorfor søvandet ikke er blevet mere klart på trods af fald i både farvetal og klorofyl, kan ikke forklares. Som forholdene er nu kan Klaresø ikke opfylde målet fra regionplanen 25 (se afsnit 4.6). Målene i vandplanerne er skærpede i forhold til regionplanernes målsætninger, og en opfyldelse af disse mål vil kræve en aktiv indsats for at forbedre tilstanden. 4.6 Miljømål og restaureringsplan Klaresø har i Regionplan 25 generel målsætning, B. Det betyder, at søen skal have et alsidigt plante- og dyreliv, der kun i ringe grad er påvirket af menneskelig aktivitet. Der er stillet krav om en sommersigtdybde på mindst 1 meter i gennemsnit og en fosforkoncentration på ikke over 65 µg pr. liter som gennemsnit over hele året. Klaresø tilhører, ligesom Sortesø, søtype fem i vandplanernes basisanalyse. Søtypen defineres som lavvandet, fersk, kalkfattig og med højt farvetal. Miljømålet er skærpet i forhold til regionplanens målsætning, blandt andet er kravet nu et klorofyl-a-nivau på 12 µg/l (se tabel 15). Klorofyltallene for Klaresø i 29 ligger langt under de forventede værdier for 215 på 139 µg/l, men niveauerne for næringsstoffer er meget højere end målet. Det skal dog nævnes, at kravene for målopfyldelse for netop søtype fem, er ved at blive revurderet/2/. Tabel 15. Miljømål for økologisk tilstand i Klaresø som anført af vandplanerne/2/. Sønavn Søtype Miljømål Økologisk Krav til målopfyldelse Niveau for støtteparametre tilstand Klorofyl a µg/l EQR Fosfor mg/l Kvælstof mg/l Klaresø 5 God 12,32,25,33 Tabel 16. Klaresøs aktuelle og forventede fremtidige tilstand udtrykt ved overfladevandets klorofylindhold som sommermiddel og dertilhørende EQR og tilstandsklasse, som anført af vandplanerne/2/. Sønavn Indhold af klorofyl a Sommermiddel EQR Tilstandsklasse Nuværende 215 Nuværende 215 Nuværende 215 Klaresø ,3,3 Dårlig Dårlig Tabel 17. Plan for indsats for reduktion af påvirkning af Klaresø, som anført i vandplanerne/2/. Vandområde/ type af påvirkning Klaresø Næringsstofbelast. Intern fosforbelastning Spredt bebyggelse Landbrug Baseline 215 Forudsat indsats Indsatsbehov ift. fuld målopfyldelse kg P/år Ingen indsats Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Krav til indsats i f rste planperiode Målopfyldelse 215 Nej Begrundelse for anvendelse af miljømålslovens 16 og 19 Forlængelse af tidsfrist *Naturgivne forhold, *Manglende viden Som det fremgår af tabel 17 forventes der ikke at ske en reduktion af belastningen til søen i tiden frem til 215. På denne baggrund forlænges fristen for 27

28 målopfyldelse ved anvendelse af miljømålslovens 16 og 19, idet det vurderes at der er særlige lokale naturgivne forhold og manglende viden om Klaresø. Således står der om søen i vandplanen for hovedvandopland Øresund: Søerne er Natura 2-område. På trods af en forventet dårlig tilstand i 215 er der næppe mulighed for yderligere indsats i oplandet, der består af skov. Søerne er stærkt brunvandede og det høje klorofylindhold skyldes masseopblomstring af slimalgen Gonyostomum, der desuden bidrager til søernes høje fosforniveau. Kendskabet til søerne er dårligt herunder betydningen af sedimentet og put & take fiskeriet. Desuden afventes en interkalibrering af brunvandede søer, der kan betyde, at kravene ændres 4.7 Restaureringsmuligheder Indgreb overfor ekstern belastning Ud over de indgreb der allerede er beskrevet for Sortesø, kan en ændring af tilløbet til Klaresø muligvis reducere tilførslen af næringsstoffer. Eksempelvis kunne det rørlagte tilløb frilægges og lægges i slyng, og eventuelt suppleres med en lille forsø eller et pilebeplantet vådområde. Sådanne foranstaltninger vil kunne reducere indløbskoncentrationen af næringsstoffer, forudsat det dimensioneres korrekt Indgreb overfor intern belastning Som Sortesø har Klaresø formodentlig en pulje af fosfor i sedimentet, men som det ses af figur 14 frigives dette ikke i forbindelse med iltfrit bundvand under springlaget i sommermånederne. Om dette skyldes at der i 29 var en periode hvor springlaget tilsyneladende var brudt og der var ilt ved bunden, eller om sedimentet generelt formår at holde fosforen bundet kan ikke konkluderes ud fra det nuværende kendskab til søen. For at tilvejebringe viden om dette bør der foretages en analyse af sedimentet. Hvis der er en betydelig fosforpulje i sedimentet som i nogle somre kan afgives til vandfasen, kan det overvejes at reducere denne enten kemiske eller mekanisk. Et sådan indgreb vil dog først være aktuelt når belastningen opstrøms fra er reduceret Indgreb overfor biologisk træghed Biologiske faktorer kan fastholde en sø i en uønsket, uklar tilstand, på trods af en ellers god miljøtilstand. Ved at undersøge fiskebestanden i Klaresø kan der bibringes viden om hvorvidt bestanden medvirker til at fastholde søen i en uklar tilstand. 28

29 5. Skåningedam 5.1 Tidligere undersøgelser Frederiksborg Amt har ført en række mere eller mindre omfattende tilsyn med Skåningedam siden starten af firserne. I april 1982 blev der foretaget en enkelt undersøgelse af fysiske, kemiske og biologiske faktorer. Sigtdybden blev målt i 1983 og i 1988 blev der foretaget en serie målinger af fysiske, kemiske og biologiske faktorer. I både 1996 og 23 blev der fortaget fysiske, kemiske og biologiske undersøgelser af søen. Resultaterne fra de tidligere undersøgelser er så vidt muligt medtaget i vurderingen af Skåningedams miljøtilstand som sammenligningsgrundlag. 5.2 Søbeskrivelse Beliggenhed Skåningedam er en lille, bynær, lavvandet og meget næringsrig sø. Den er 3 beskyttet og omgivet af moser. Søen ligger i Helsingør Kommune kun et par hundrede meter fra Øresundskysten. Mod nord er søen omgivet af bebyggelse. Langs sydsiden er der gammel bøgeskov Hammermølle Skov der flere steder vokser helt ned til søbredden og øst for søen er der et parkanlæg (fig.18). Søen har en åben vandflade med store partier med åkander. Den sydlige del af søen er sprunget i mose, med udbredt rørskov og begyndende pilekrat. Langs bredderne er der bevoksninger med dunhammer. Moserne ved søen er gennemgående meget fugtige. I vest og i sydøst har de karakter af søer med dunhammer og øer med vedplanter. Figur 18. Kort over dele af oplandet til Skåningedam Morfometri og hydrauliske forhold Skåningedam har et overfladeareal på 2,7 ha og en maxdybde på 2,1 m, søen er meget lavvandet med en gennemsnitsdybde på,66 m (fig.19, tab.18). 29

30 Figur 19. Skåningedam - Dybdekort Søens vigtigste tilløb er Knudemoseløbet, der afvander et stort område syd og vest for Ålsgårde. Dette vandløb har tidligere været belastet med opspædet spildevand fra regnvandsbetingede udløb. Ved hjælp af stigborde kan søen afvande igennem to forskellige afløb. Det ene rørlagte går direkte til Kattegat, mens det andet går til Fordam. Søen lagdeler ikke, men der opstår iltfrie forhold ved bunden i maj. Søvandets opholdstid er ukendt, men anslås til at være 15 til 3 dage. Tabel 18. Morfometriske og vandkemiske nøgletal for Skåningedam. Overfladeareal 2,7 ha Dybde middel,66 Mm Dybde maks. 2,1 Mm Opholdstid ukendt Opland Oplandet til Skåningedam består hovedsageligt af landbrugsarealer, men udgøres også af en stor andel befæstede og bebyggede arealer og skov (fig.2). Desuden findes der en losseplads i oplandet ved Skibstrup (fig.21). 25% Landbrug Naturområder 18% 53% Skov Bebyggelse 4% 3

31 Figur 2. Oplandets sammensætning for Skåningedam. Skåningedam Figur 21. Oplandet til Skåningedam Ekstern belastning. Oplandets karakter af landbrug afspejler sig i det forholdsvis høje niveau af især kvælstof der tilføres via Knudemoseløbet. Tilknyttet de befæstede og bebyggede arealer er der desuden kloaker, der afleder med både spildevand og regnvand. I kloaksystemet i oplandet er der fem overløbsbygværker og fem regnvandsudløb. Fra disse udledes ca. 2 kg fosfor og 8 kg kvælstof om året /9/. Derudover bibringes ca. 19 kg BI5, som under nedbrydning er med til at skabe iltfrie forhold ved bunden og dermed frigivelse af søbundens fosforpulje. Desuden har der tidligere været forurening fra lossepladsen ved Skibstrup, hvilket dog er kommet under kontrol /1/. Skåningedams store opland og bynære placering gør at der højest sandsynligt er udledt en del fosfor til søen gennem tiderne, hvilket formentlig er blevet opbygget på søbunden. 5.3 Fysiske og kemiske forhold Feltmålinger Iltforholdene i overfladevandet i søen var ved nærværende undersøgelse gennemgående mættet henover sommeren undtagen i juli, hvor ilten i overfladevandet dykkede til 63 % (fig.22). Det blæste på tilsynsdagen og der har derfor formodentlig været en svag omrøring, hvilket har opblandet det iltfattige bundvand med det iltede overfladevand. Fra maj til august var bundvandet således så godt som iltfrit. Fra september opblandes vandmasserne så småt og i november er søen fuldt opblandet med samme iltindhold i hele vandsøjlen. 31

32 Temperaturen i overfladevandet nåede sit maksimum i august, med en temperatur på ca. 2 grader. Bundvandet nåede sin maksimumtemperatur i juli, da der var omrøring grundet blæst. Allerede i april var der forskel på temperaturen mellem bundvandet og overfladevandet. PH lå stabilt henover sommerhalvåret med værdier på mellem 7,7 og 8,7 med højeste niveauer i forsommeren. PH følger i nogen grad klorofyltallet og er som sådan et udtryk for fotosynteseaktivitet. Sigtdybden i Skåningedam blev målt til 1 m i april, men faldt til,45 m i maj, hvilket var den laveste sigt i 29. Hen over sommeren lå sigtdybden stabilt omkring,8 m for så at stige i september og yderligere i november til 1,3 m. Det tidsvægtede gennemsnit for sommermånederne 29 var på,82 m. O 2 mg/l Top Bund Temperatur C Top Bund ph 8,8 8,6 8,4 8,2 8 7,8 7,6 7,4 7,2 Sigtdybde m 1,6 1,4 1,2 1,8,6,4,2 2 Top Oxygenmætning % Bund Figur 22. Feltmålinger i Skåningedam april-november

33 5.3.2 Vandkemiske analyser Indholdet af totalfosfor varierede i løbet af året med de største værdier over sommeren med et middelfosforindhold på,146 mg/l (tab.19 og fig.23). I starten af måleperioden april-juni var indholdet af orthofosfor lavt, for så at stige henover højsommeren og dykke igen i september. Fosforindholdet i tilløbet var noget lavere end i søvandet i starten af måleperioden, men steg så til et niveau der matchede søen i august og november. Indholdet af totalkvælstof lå rimeligt stabilt henover året med værdier omkring 1-1,5 mg/l i april- september stigende til næsten 2 mg/l i november. Sommermiddelkvælstoftallet i søen var på 1,16 mg/l. Uorganisk kvælstof var lavt i april-juni men steg i juli. Kvælstofindholdet i vandet fra tilløbet var i hele perioden højt med et niveau mellem 2 og 2,5 mg/l, og kun i november nærmede søens kvælstofindhold sig tilløbets. Klorofyl a var højst i maj med 7 µg/l men var herefter overraskende lave i juli-august med målinger under 1 µg/l. I gennemsnit over sommeren var klorofylindholdet på 32 µg/l. Farvetallet var derimod relativt højt i hele måleperioden med niveauer mellem 55 og 88. Fosfor mg/l,25,2,15,1,5 Total-P Ortho-P Total-P tilløb Kvælstof mg/l 3 2,5 2 1,5 1,5 Total-N Uorg-N Total-N Tilløb Chlorophyl µg/l Farvetal Top Tilløb Figur 23. Analyser af fosfor, kvælstof, chlorophyl-a og farvetal i Skåningedam og tilløb, april-november29. 33

34 Skåningedam, juli 29 (foto: Per Gørtz). Tabel 19. Fysiske og kemiske nøgletal for Skåningedam 29. Sigtdybde, sommermiddel 29,82 Mm Total-P, sommermiddel 29,146 mg/l Total-N, sommermiddel 29 1,33 mg/l 5.4 Biologiske forhold Vegetation Vegetationen i Skåningedam var meget ensidig, idet der kun blev registreret en art undervandsplante, submers gul åkande. De stod i forbindelse med de udbredte åkandebælter, overvejende langs den vestlige og sydlige bred i søens store bassin. Den samlede dækningsgrad var på 7,65 % (tab.2, fig.24 og bilag 3). Tabel 2. Undervandsvegetationen i Skåningedam i 29 (NOVANA). I tabellen er anført dybdegrænse og relativt plantedækket areal (RPA) for planterne. Relativ plan- Dansk navn Latinsk navn Dybdegrænse (m) te-dækket areal (%) Frøplanter Gul åkande, submers Nuphar lutea f. submersa 1,3 7,65 34

35 I IV VI 7 8 II III V 9 Vegetation Skåningedam Samlet Dækning 1-5 % 6-25 % 26-5 % % 13 VII Dybder % 96-1 % til,5 m,5 til 1 m 1 til 1,5 m 1,5 til 2 m 2 til 2,5 m Figur 24. Vegetationens udbredelse i Skåningedam, juli 29. Søen havde store områder dækket af gule såvel som hvide åkander. De voksede ud til en dybde på omkring en meter med enkelte afstikkere ud på lidt dybere vand (tab. 21). Hist og her langs den sydlige bred, blev der i rørskoven fundet små bevoksninger af liden andemad. Tabel 21. Flydebladsplanter i Skåningedam i 29 (NOVANA). I tabellen er dybdegrænse for planterne. Art Latinsk Navn Dybdegrænse Hvid åkande Nymphaea alba,9 Gul åkande Nuphar lutea 1,3 Liden andemad Lemna minor Plankton, bunddyr og fisk Der er ikke foretaget undersøgelser af søens planktonsamfund og fauna. 5.5 Vurdering af tilstanden Søvandets indhold af både fosfor og kvælstof udviser en faldende tendens fra 1996 over 23 frem til i dag (fig.25). Middelkoncentrationen af totalkvælstof over sommeren er således reduceret fra lidt over 2 mg/l til 1,2 mg/l, mens 35

36 totalfosfor er faldet fra 26 µg/l til 15 µg/l. Tilsvarende er de uorganiske fraktioner blevet reduceret væsentligt. Sideløbende er mængden af klorofyl blevet markant lavere fra 111 µg/l i 1996 til henholdsvis 35 µg/ i 23 og 32 µg/l i 29. Denne reduktion har dog tilsyneladende kun har givet sig udslag i en mindre forbedring af vandets klarhed fra et niveau omkring,75 m i 1996 til aktuelt,82 m. Kvælstof mg/l 2,5 2 1,5 1, Fosfor mg/l,3,25,2,15,1, Tot. N. Amon. N Nit. N Tot. P Ort. P Figur 25. Udviklingen for en række fysiske og kemiske parametre i Skåningedam, tidsvægtet sommermiddel. Bemærk at kategoriaksen ikke er tidstro. (µg/l) (mg/l) ,9,8,7,6,5,4,3,2,1 meter Farvetal Chl. Sigt Trods et langt højere indhold af klorofyl i 1996 var koncentrationen i sommermånederne dette år påfaldende lave ligesom tilfældet var det i 23 og ved denne undersøgelse. Ifølge de vandkemiske målinger er der næppe tale om egentlige sammenbrud i planteplanktonsamfundet, og tendensen er ikke umiddelbar forklarlig med mindre der er tale om eventuelle giftpåvirkninger. Generelt er Skåningedam en sø i bedring. Siden 1996 er fosfor og kvælstof således næsten halveret og klorofylet er reduceret til omkring en tredjedel. Næringsniveauet er dog stadig meget højt og uklart vand præger søen. En væsentlig årsag til det høje næringsniveau må formodes at skyldes en stor intern fosforbelastning, som er medvirkende til at holde søen fast i en uklar tilstand. Søens beskedne størrelse og det faktum at den er omkranset af træer, gør at der ikke sker nogen nævneværdig opblanding mellem søens bund og overfladevand. Grundet den lille vindeksponering er store dele af søen dækket af åkander, hvilket igen gør at omrøringen mindskes. Dette øger chancen for dårlige iltforhold ved bunden med frigørelse af især fosfor fra sedimentet til følge. 36

37 Skåningedam, juli 29 (foto: Per Gørtz). 5.6 Miljømål og restaureringsplan Skåningedam havde i Regionplan 25 generel målsætning, B. Det betød, at søen skulle have et alsidigt plante- og dyreliv, der kun i ringe grad var påvirket af menneskelig aktivitet. Kravet var en sommersigtdybde på mindst 1 meter i gennemsnit og en fosforkoncentration på ikke over 65 mikrogram pr. liter som gennemsnit over hele året. I grundlaget for basisanalysen i vandplanerne er Skåningdam defineret som søtype 13, der defineres ved høj alkalinitet og farvetal og lav dybde samt fersk, og det nye krav til søen er et klorofyl-a-nivau på 25 µg/l (tab.22). Dette niveau er noget mindre men ikke markant mindre end de µg/l, der er målt i søen ved de to seneste tilsynsrunder. Heraf danner målingen i 23 grundlag for vandplanens vurdering af den nuværende tilstand (tab.23). M.h.t. støtteparametrene er søvandets aktuelle indhold af næringsstoffer derimod klart større end de angivne værdier i vandplanen, særligt m.h.t. fosfor 215 /2/. Tabel 22. Miljømål for økologisk tilstand i Skåningedam som anført af vandplanerne/2/. Sønavn Søtype Miljømål Økologisk Krav til målopfyldelse Niveau for støtteparametre tilstand Klorofyl a µg/l EQR Fosfor mg/l Kvælstof mg/l Skåningedam 13 God 25,3,7,96 Tabel 23. Skåningedams aktuelle og forventede fremtidige tilstand udtrykt ved overfladevandets klorofylindhold som sommermiddel og dertilhørende EQR og tilstandsklasse, som anført af vandplanerne/2/. Sønavn Indhold af klorofyl a Sommermiddel EQR Tilstandsklasse Nuværende 215 Nuværende 215 Nuværende 215 Skåningedam 35 25,21,3 Moderat God 37

38 Næringstilførslen til søen forudsættes at blive begrænset væsentligt i de kommende år, idet der i oplandet påtænkes en afskæring af spildevand svarende til 66 kg P/år (tab.24). Helsingør Kommune har således projektsat kloakering af 27 ejendomme, hvoraf de seks på nuværende tidspunkt er gennemført mens ni ejendomme forventes kloakeret i snarlig fremtid. Størrelsen på søens interne beslastning udgør imidlertid en ukendt faktor, og vandplanen påpeger at sørestauringsindsats eventuel er nødvendig for målopfyldelse inden 215. Således står der om søen i vandplanen for hovedvandopland Øresund: Søen er Natura 2-område og forventes at kunne opfylde målet med den allerede vedtagne indsats. Søen har tidligere været belastet med spildevand og percolat fra en losseplads. For at opnå målopfyldelse kan det derfor blive nødvendigt at udføre sørestaurering fx i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet. Tabel 24. Indsatsområder for Skåningedam angivet i vandplanerne/2/. Vandområde/ type af påvirkning Skåningedam Næringsstofbelast. Intern fosforbelastning Spredt bebyggelse Landbrug Baseline 215 Forudsat indsats Indsatsbehov ift. fuld målopfyldelse 66 kg P/år Ingen indsats Evt. restaurering Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) Krav til indsats i første planperiode Målopfyldelse 215 Delvis Begrundelse for anvendelse af miljømålslovens 16 og 19 Forlængelse af tidsfrist *Tekniske årsager *Manglende viden 5.7 Restaureringsmuligheder Indgreb overfor ekstern belastning Skåningedam har et stort opland i forhold til sin vandvolumen og den allerede planlagte indsats mod belastningskilderne i den spredte bebyggelse på 66 kg/år vil reducere næringstilførslen af fosfor til søen betragteligt. Yderligere afskæring af især overløbsbygværker og regnvandsudløb bør overvejes, idet søen i 29 modtog meget fosforrigt vand i sensommeren muligvis som følge af regnvandshændelser. Det høje niveau af kvælstof i Knudemoseløbet vil antagelig reduceres som følge af bredere bræmmer langs vandløbene i oplandet, hvilket indgår som en del af vandplanerne. Reduktionen vil dog næppe medføre en væsentlig forbedring af den generelle miljøtilstand i søen Indgreb overfor intern belastning Såfremt den eksterne belastning reduceres kan Skåningedams interne belastning formodentlig fortsat hindre søen i at opnå en god økologisk tilstand i søen. En analyse af sedimentet vil kunne belyse problemets omfang, og give en indikation af mulighederne for at iværksætte de rette restaureringsindgreb. Det bør overvejes at inkludere undersøgelser af miljøfarlige stoffer, herunder muligvis arsen, i analysen. 38

39 Såfremt der er tale om et stort indhold af tungmetaller/arsen bør en fjernelse af bundslammet overvejes. Dette er normalt forbundet med forholdsvis store omkostninger. Såfremt problemet udelukkende er næringsstoffer kan aluminiumsbehandling eventuelt være et alternativ. I de senere år er aluminiumsbehandling med fældning af fosfor således blevet anvendt i en række søer med god virkning. Langtidseffekterne af et sådant indgreb er dog stadig dårligt belyst Indgreb overfor biologisk træghed Biologiske faktorer kan i nogle tilfælde fastholde en sø i en uønsket, uklar tilstand på trods af at søvandets indhold af næringsstoffer er relativt lave. Ofte er fiskebestanden medvirkende til dette idet fiskene bortæder søens dyreplankton, hvorved algerne får frit spil. Vandets klarhed i søer med mange karpefisk som skaller og brasener er således almindeligvis ringe selv ved relativt lave næringsstofskoncentrationer. Eftersom sigtdybden i Skåningedam ikke er forbedret væsentligt i takt med det faldende næringsniveau er det nærliggende at klarlægge om søens fiskebestand medvirker til at fastholde søens uklare tilstand. De forholdsvis små klorofylværdier i sommermånederne vidner om at fiskene næppe har nogen større negativ indflydelse på søens miljøtilstand. 39

40 6. Horneby Engsø 6.1 Tidligere undersøgelser Horneby Engsø er en kunstig sø, der blev oprettet i 1998 med det formål at aflaste Hornbæk Sø for næringsstoffer. Grundet den korte periode, som søen har hørt under Frederiksborg Amt, er der ikke blevet foretaget undersøgelser i søen før. 6.2 Søbeskrivelse Beliggenhed Horneby Engsø ligger som en for-sø til Hornbæk Sø placeret som en del af Hottemosen (fig.26). Syd for søen findes åbent land og skov, mens der på søens østlige og vestlige side er bymæssig bebyggelse. Søens nordlige side er et naturområde, der grænser op til Hornbæk Sø. Horneby Engsø Figur 26. Kort med Horneby Engsø s beliggenhed Morfometri og hydrauliske forhold Horneby Engsø har et overfladeareal på 2,7 ha. Søen er meget lavvandet med en maksimaldybde på 1,1 m og en gennemsnitsdybde på,58 m (tab.25 og fig.27). Horneby Engsø får langt størstedelen af sit vand fra Vesterbæk, som løber til i søens sydende. Søen afvander i nordenden gennem et kort løb til Hornbæk sø. Da søen er meget lavvandet lagdeler søen ikke hen over sommeren. Den præcise opholdstid er ukendt, men beregnet ud fra opholdstiden for Hornbæk Sø (73 dage) er opholdstien 5-6 dage. 4

41 Tabel 25. Morfometriske og hydrauliske nøgletal for Horneby Engsø. Overfladeareal 2,7 Ha Dybde middel,58 Mm Dybde maks. 1,1 Mm Opholdstid 5-6 dage Figur 27. Horneby Engsø - Dybdekort Opland Oplandet til Horneby Engsø er på 7,6 km² (fig.28). Halvdelen af oplandet består af landbrugsarealer, mens skov (3 %) og bebyggelse (14 %) udgør hovedparten af det resterende opland (fig.29). 41