Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål. modolendre feugait am dolum irit accumsa ndreros nonsequam, consequisim venisl utpat praesed
|
|
- Simone Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ny KvægForskning Nr årgang, Juni 2011 vvraesto commod modigna autet, quat aliquat ad tatie dolorper il ullam, sectem dolenim iniat la feuipsu sciniat ver aliqui bla feumsandipit iure eummy nulputat, commolore volobore commy nulla alit utat adipsuscil ut prat. Ut laortie vel utpat. Endipit ipit velendignibh etummy nulla commy nullum accum nullandre dolut wnonsectem verit lobore conullandre ver se tat aut wis adit volum adionsenisim eraesequis nullan utem vendit vent alit loreros duis del et accum ipit la feu feum alit ad tat prat iureet alit nulla facidui psustio nsequat ummodolent nulla core diam in hent lummy nonsecte veros dolorem ea aut iure erat eu feuisisim veniatem iniam quatie vel il in exero dolutpat, veriure vel digna feuipis augiamcor sent pratet ulpute commy nummodo lortism odiate vel dunt nos aciduipis dolorperos nibh esequipiscil ullutpat. Sisisi. Usto consenim ip et, venisit adignim ero del ut aut ad tem quam dolor sustrud dit acil illa feumsandre volore facidui bla commy nonulla feugue modo odo conullam quam, commolo rtisism odolenim in hendionum qui euipsuscil ullaortin henit utem il dit exeraessim del iuscipissit volortie faccum zzriure faccum iriusci duisi. Ignit aliquamcon hent velis eu faci bla feugiatie ting ea aliquam zzril ulluptat iustissi ting exeraessit illa at venim incipis dunt iliquam corerae sequat, volorpero estrud modolenisl dolortis nibh eros aliqui blaoreet alit velit, consequat. Ex euissent alis nit amet nonsequat ut dit ipit nonsequ issiscilit at acing eugait alit, quat adigna feum zzrilisi. Na accum il ing eugiamet veliquis Kvægbrugets Forsøgscenter aute tio elendre modolorem verat. Ed tem voluptat lorercidunt lum quat lorem init, vullaor incing ea feugait et et, corperos elit lorperaese vel erat loborper ipit dolore mod dolore tis amet ut nosto eugait aute coreet ut wismod min henis et nonsequ ismodigna feugue modolortie dignisl in ea alit irilla feu facin eu feuipis nit dunt ad tat nos ad mod dolorercip er ipsum illa feum ad tinciduisi blam wwzzriliquisl ipiscil ullut autat, core tat wisl dolorercin eu faci bla faccum dipis nostisit iliquat el utpate delis nonum velisl irit vel utpatem nonulputpat nos duipsum exeraestrud duis amcommy nostisi bla facinis nosto eriliquis auguera estrud eugiat vel exeraesto odolor si. Ud te consendre faci tio od modolum nisis diat laore tat vendreratue magnissequat incin vulputem quis doleniam nosto odolore magnit, conum nisim dionsectem quis non hendiatue vel eniat vulputat ver ip euisl ulput adiat irit lore minci elessit augue dolortie modit at lorper acipit aut augait atum venibh euis aliquat alit, sum venim dolor autpatisi bla am iriustis atis alit, quat, consendreros aliquat, sequissit nisl ing er se faciduisl diam, volor sim il illa feuguer iustrud dit ad magnissisl delent ver sum nonsectem ea faci eril ing eugait el del dolor iure modolore eu facinci duipit at. Ut lam, consed dolobor acidunt exercip et at, velit irilla aliquisl et nulla corem vel dunt aliquisit, conulpute modigniam, vel ex ent digna consequat. Ent alit, quat, quatie dunt ad dipisi tie mincidui tat nonsectet la consed dolore ese Afgræsning nedsætter malkekoens risiko for at dø. Side 2 Stort tab af fosfor i urin ved ketose. Side 10 Arrangementer modolendre feugait am dolum irit accumsa ndreros nonsequam, consequisim venisl utpat praesed Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål Tirsdag den 6. september 2011, Herning Kongrescenter Temadag om Sygdomsadfærd og sundhedsovervågning Torsdag den 29. september 2011, Aarhus Universitet i Foulum. dolobor se dolore digna feugait, venit loborper sumsan veraessisl in ero dolore ming exer ipisi blaortissit volore et ullut ad euguera essecte consequi et, consequam zzriurem el dolum voloboreet nullamet, quatummolent nis alis auguerostio od magniscip eugue euisis nostie molore ex enim quip et vullam eliquat, quatin henis aliquatisl dolor sum in vullut lobore minciduissim nos nim incidunt adit delenibh hørfrø. ero ex ea feugue conseni smodipit nulpute con veniat. Tet Side 4 irillandre dolor sustrud dunt alisit am, sustrud minibh endre dolorer iliquis er sum zzriure mincill utatum quamcon hendipi smodigna feuipisit eu facipit alis aliquismod ea feum voluptate facinibh esto exerit ut wisit iuscidu issectet ut utpat wissequisl euguerostrud tie dunt lore ming ent lore vent ipsusci eu facipisissi. DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Fodring med raps og God effekt af rapsfrø som fedttilskud til goldkøer Side 6 Mere omega-3-fedtsyre i mælken ved fodring med hørfrø Side 8
2 Afgræsning nedsætter malkekoens risiko for at dø Jo flere timer køer er på græs, jo mindre er risikoen for, at de dør. Det er resultatet fra en undersøgelse om afgræsningsmanagement og kodødelighed i 391 malkekvægsbesætninger. Dødeligheden i tilfældigt udvalgte besætninger med mindst 100 årskøer blev undersøgt i Undersøgelsen omfattede 130 besætninger (gns. 154 årskøer), hvor køerne kom på græs om sommeren, og 261 besætninger (gns. 184 årskøer), som ikke praktiserede afgræsning. Undersøgelsen var baseret på et spørgeskema omhandlende afgræsningsmanagement fra de 391 besætninger og oplysninger om kodødelighed fra Kvægdatabasen. Figur 1: Antal døde køer (per 100 årskøer; selvdøde + aflivede) i 391 afgræsnings og ikke-afgræsningsbesætninger Figur 1: Antal døde køer (per 100 årskøer;selvdøde + aflivede) i afgræsnings og ikke-afgræsningsbesætninger 5,1 6,0 afgræsning ikke-afgræsning 2,8 5,9 Besætningerne med malkestald Besætningerne med robotmalkning Forskel på afgræsning eller ej Sammenligningen mellem afgræsningsbesætningerne og besætninger uden afgræsning viste, at andelen af køer, der dør eller aflives, var lavest i afgræsningsbesætningerne (4,8 vs. 6,0 per 100 årskøer i 2008). Vi fandt, at forskellen var størst i besætninger med automatisk malkning. I besætninger med automatisk malkning var dødeligheden 54 % lavere i besætninger med afgræsning sammenlignet med dødeligheden i besætninger uden afgræsning (Figur 1). 2 Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram
3 Figur 2: Relativ forskel i dødelighed (selvdøde og aflivede) som effekt af timer på græs i 130 afgræsningsbesætninger i løbet af månederne juni, august og oktober Figur 2: Dødeligheden (selvdøde + aflivede) i forhold til samlet antal timer på græs i løbet af sæsonen Forholdsmæssig dødelighed 100% 80% 60% 40% 20% 0% Antal timer på græs i løbet af sæsonen Forskelle inden for afgræsning Dødeligheden i besætninger med afgræsning var påvirket af hvilket managementsystem, der blev benyttet. Undersøgelsen viste, at dødeligheden var lavere, jo flere timer køer var ude på marken i løbet af sæsonen (Figur 2). Dødeligheden var 42 % højere, hvis køerne havde fri adgang i høj grad end hvis ej eller kun i lav grad (svarmuligheder i spørgeskemaet) mellem stald og mark. Til gengæld fandt vi ingen sammenhæng mellem dødelighed og drivvejens længde og ingen effekt af, om køerne blev tilbudt vand på marken eller kun i stalden. Det kan overordnet konkluderes, at afgræsning nedsætter malkekøers risiko for at dø eller blive aflivet. Jo flere timer køerne er på græs, jo mindre er risikoen for, at de dør/ aflives. Dyrevelfærd i malkekvægsbesætninger med sommerafgræsning og dermed også potentielle bagvedliggende årsager til dødelighed undersøges nærmere i ph.d.-projektet Dyrevelfærd i mælkekvægbesætninger, der praktiserer afgræsning (del af det større projekt Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug ). Flere oplysninger Ph.d. -studerende Elke Burow, Aarhus Universitet Elke.Burow@agrsci.dk 3 Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram
4 I dette nyhedsbrev bringer vi tre artikler, som alle bidrager med resultater fra et 3-årigt projekt ved Kvægbrugets Forsøgscenter: Næringsstofstrategi med fokus på mælkefedt og sunde køer. Her har forskere ved DJF undersøgt, hvordan fedttilskud, i form af raps- og hørfrø, til malkekøer kan påvirke foderoptagelse, mælkeydelse og mælkens sammensætning. Dette arbejde følges op af et projekt: Miljøvenlige fodringsstrategier til malkekøer, som er startet op på KFC i Her bliver der fokuseret på fodringsmæssige tiltag, bl.a. i form af fedttilskud, som kan reducere køernes udskillelse af metan og kvælstof. Fodring med raps- og hørfrø Fodringsforsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter har vist, at høje mængder umættet fedt i foderet, som bl.a. kan medvirke til at reducere køernes metanproduktion, ikke påvirker foderoptagelse og mælkeproduktion negativt. Tabel 1: Fodring Hørfrø (% af tørstof) 0 0,9 1,7 2,6 Rapsfrø (% af tørstof) 0 2,6 5,1 7,6 Byg (% af tørstof) 10,0 6,7 3,3 0 Total fedtsyrer (g/kg tørstof) a 32,7 42,7 51,9 60,8 a Linolensyre udgjorde ca. 25% af den totale mængde fedtsyrer. Det anbefalede niveau af fedtsyrer i foderrationen kan tildeles i form af raps- og hørfrø. Fedttilskud til malkekøer kan både øge mælkeydelsen, reducere metanproduktionen og påvirke mælkens sammensætning. Hvis fedttilskuddet gives i form af oliefrø, giver det tilmed mulighed for at anvende lokalt producerede fedtkilder. For at belyse de produktionsmæssige konsekvenser af tildeling af store mængder umættet fedt fra oliefrø til malkekøer gennemførte forskere ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet og Kvægbrugets Forsøgscenter et forsøg med stigende mængder formalede oliefrø til henholdsvis 74 Holstein- og 31 Jersey-køer. Køerne var, indenfor laktationsnummer (første laktation og senere laktationer), fordelt på fire niveauer af hørfrø og rapsfrø i foderet (Tabel 1). Overvejende positiv effekt Op til et oliefrø-niveau på 6,8 % var der overvejende positiv effekt af fedttildelingen hos Holstein-køer, men tørstofoptagelsen blev reduceret ved et oliefrøniveau på 10,2 % hos første laktations Holstein-køer. Det samme gjaldt for Jersey uanset laktationsnummer. Det var kun hos første laktations Holstein-køer, at det reducerede tørstof-indtag gav udslag i en reduceret mælkeydelse. Førstelaktations Jersey-køer havde den højeste EKM-ydelse ved oliefrø-niveauet på 10,2%, men til 4 Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram
5 Tabel 2: Mælkeydelse og -sammensætning Laktation Første Senere Andel oliefrø i foder (% af tørstof) 0 3,5 6,8 10,2 0 3,5 6,8 10,2 Holstein EKM (kg/dag) 32,3 32,0 32,1 28,3 39,7 38,9 36,4 41,6 Fedt % 3,7 3,9 3,9 4,1 3,7 3,8 3,8 3,6 Protein % 3,4 3,3 3,4 3,3 3,3 3,3 3,2 3,2 Protein/fedt forhold 0,84 0,86 0,87 0,80 0,88 0,87 0,87 0,87 Jersey EKM (kg/dag) 27,4 27,4 28,7 29,5 34,7 36,1 36,6 34,9 Fedt % 5,8 6,0 5,6 5,5 5,6 5,8 5,7 5,7 Protein % 4,3 4,1 4,1 3,9 4,2 4,1 4,0 3,9 Protein/fedt forhold 0,74 0,69 0,72 0,69 0,76 0,72 0,71 0,68 gengæld havde de også den laveste proteinprocent i mælken. Moderat tildeling af oliefrø øgede generelt mælkens fedtprocent, mens højeste tildeling, bortset fra hos første laktations Holsteinkøer, reducerede fedtprocenten. Ligeledes reducerede øget oliefrøtildeling proteinprocenten og protein/fedtforholdet i mælken, idet effekten i begge tilfælde var størst for Jersey-køer (Tabel 2). Medvirkende til dette var formodentlig et ændret propionsyre/eddikesyre forhold i vommen som følge af, at den øgede tildeling af umættet fedt gav et ændret forgæringsmønster i vommen. Det ser generelt ud til, at højtydende malkekøer kan håndtere høje tildelinger af umættet fedt i form af formalede oliefrø uden uacceptable produktionsmæssige konsekvenser. Da fedttildelingen i ovennævnte forsøg overstiger anbefalingerne på 50 g fedtsyrer pr. kg tørstof, ved det højeste oliefrøniveau, ser det ud til, at det anbefalede niveau af fedtsyrer i rationen uden problemer kan tildeles i form af raps- og hørfrø i forholdet 3:1. Læs mere om næringsstofstrategiforsøget på: under afsluttede projekter. Flere oplysninger Lone Hymøller Lone.Hymoller@agrsci.dk Tlf: Martin Riis Weisbjerg Martin.Weisbjerg@agrsci.dk Tlf: Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram
6 God effekt af rapsfrø som fedttilskud til goldkøer I et fodringsforsøg ved Kvægbrugets Forsøgscenter er den fysiologiske betydning af fedttildeling i goldperioden blevet undersøgt på malkekøer. Tildeling af fedt i form af rapsfrø i goldperioden havde positiv effekt på køernes stofskifte i tidlig laktation. Perioden lige efter kælvning er for højtydende malkekøer vigtig med hensyn til sundhed og ydelse. De fleste højtydende malkekøer oplever lige efter kælvning negativ energibalance og mobiliserer derfor energi fra kropsdepoterne, især fedt. Det er ikke ønskeligt at den negative energibalance bliver for stor, da en ekstrem mobilisering af energi kan øge risikoen for produktionssygdomme, herunder stofskiftelidelser som ketose og fedtlever. Der er derfor stor interesse for at kunne optimere energibalance og fedtmobilisering omkring kælvning. Hypotesen var, at malkekøer kan trænes til at omsætte fedt i tidlig laktation ved at blive fodret med en høj fedtmængde i goldperioden. Formålet med dette forsøg var at belyse effekten af fedttilskud i foderet i goldperioden på omsætningen af fedt i tidlig laktation vurderet ud fra blodets indhold af fedt, sukker og enzymer, samt graden af ophobningen af fedt og sukkerstoffer i leveren. Rapsfrø som fedttilskud I forsøget indgik 43 køer, 14 førstegangskælvere og 29 flergangskælvere, af Dansk Holstein. Halvdelen af køerne fik fedttilskud i goldperioden på 8 uger før forventet kælvning, mens resten fik en normal goldfoderblanding. Fedt- Fedttilskud til goldkøer i form af rapsfrø havde en god effekt på fedt- og energiomsætningen hos køer i tidlig laktation. KFC s arkivfoto. 6 Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram
7 Figur. Gennemsnitligt indhold af glykogen og fedt (triglycerid) i leveren 2 og 5 uger efter kælvning hos Dansk Holstein køer fodret med fedttilskud via rapsfrø eller kontrolfoder i goldperioden. Glykogen og fedt i leveren µmol/g Fedttilskud Kontrol 0 Glykogen Fedt tilskuddet var formalede rapsfrø resulterende i et fedtsyreindhold i rationen på 51 g pr. kg tørstof. Kontrolblandingen var ikke tilsat fedt og havde et fedtsyreindhold på 17 g pr. kg tørstof. Alle køer fik, de 5 første uger efter kælvning, en ration uden fedttilskud. Der blev udtaget blodprøver ugentligt i goldperioden og til 5 uger efter kælvning. Leverbiopsier blev udtaget 2 og 5 uger efter kælvning. Blodprøver og leverprøver blev analyseret for glukose, fedt og en række enzymer. Bedre omsætning af fedt og energi Fedttilskud i goldperioden så ud til at forbedre fedt- og energiomsætningen i begyndende laktation målt ved mindre fedtophobning og større glykogenophobning i leveren i forhold til kontrolgruppen. Der- udover var der tendens til et lavere indhold af ketonstoffer (BHBA) og et lavere indhold af leverenzymet GGT i blodet efter kælvning hos køer, der fik fedttilskud i goldperioden i forhold til kontrolkøer. Dette tyder også på en forbedret energibalance, hvilket stemmer overens med den lavere mobilisering. Fedttilskud i goldperioden påvirkede ikke mælkeydelsen i tidlig laktation, men mælkens fedtprocent var lavere i forhold til kontrolgruppen. Resultaterne af dette forsøg har vist, at fedttilskud via rapsfrø i goldperioden har en positiv effekt på fedt- og energiomsætningen hos Dansk Holstein køer i tidlig laktation. Læs mere om næringsstofstrategiforsøg på under afsluttede projekter. Flere oplysninger Birte Marie Damgaard, Aarhus Universitet birthem.damgaard@agrsci.dk 7 Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram
8 Mere omega-3-fedtsyre i mælken ved fodring med hørfrø Hørfrø i foderet giver højere indhold af den gavnlige linolensyre i mælken uden at det går ud over mælkens smag. Det viser forsøg ved Kvægbrugets Forsøgscenter (KFC). Mælkens fedtsyresammensætning påvirkes i høj grad af mængden og sammensætningen af fedtsyrer i foderet. Navnlig foderets indhold af polyumættede fedtsyrer er afgørende for mælkens indhold af polyumættede fedtsyrer. Det er dog kun en mindre del af de polyumættede fedtsyrer i foderet, der ender i mælken, da en betydelig del mættes i vommen. Denne mætning afhænger både af foderets indhold af fedtsyrer og af den øvrige fodersammensætning. Højt linolensyre-indhold i hørfrø Hørfrø er karakteriseret ved et højt indhold af linolensyre, der også er den dominerende fedtsyre i græs. Linolensyre er en poly-umættet fedtsyre, - en såkaldt omega-3 fedtsyre, der anses for at være gavnlig i forbindelse med forebyggelse af hjerte-karsygdomme. Fodring med hørfrø vil kunne øge mælkens indhold af linolensyre på tilsvarende måde som ses ved fodring med store mængder græsprodukter. Specielt vil tilskud af hørfrø til vinterfoder kunne anvendes til at opretholde samme fedtsyresammensætning i mælk, som der opnås gennem afgræsning om sommeren. Ved et forsøg på KFC (med 36 Holstein og 21 Jersey køer) blev der opnået stigende mængder af linolensyre i mælken ved stigende indhold af en olifrøblanding med hørfrø og rapsfrø i forholdet 1:3 i 8 Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram
9 Figur 1: Mængden af linolensyre i mælkefedtet ved stigende mængder oliefrø Linolensyre, % af fedtsyrer 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0 % 3,5 % 6,8 % 10,2 % Holstein Jersey Andel af oliefrø i foder foderet (figur 1). Der sås en effekt på indholdet af linolensyre i mælken ved øget andel oliefrø i foderet for begge racer. Andelen af linolensyre var generelt højere i mælk fra Holstein køer sammenlignet med mælk fra Jerseykøer. Det højeste niveau af oliefrø resulterede dog ikke i en yderligere forøgelse af mælkens linolensyreindhold for Holstein, så her havde vi nået et mætningspunkt. Stigende mængder hørfrø påvirkede ikke mælkens smag Umættet fedt, f.eks. med højt indhold af linolensyre, øger risikoen for oxidation med udvikling af afsmag i mælken. Derfor blev mælken også bedømt af et smagspanel, både frisk og efter opbevaring på køl en uge. Disse smagsbedømmelser omfattede mælk fra køer fodret med hhv 0%, 3,5% % og 10,2 % oliefrø. Resultaterne viste, at der opstod lidt hengemt smag Figur 2. Effekt af andel af oliefrø samt lagring på mælkens smag. Samlet set viser vores resultater, at man ved fodring med hørfrø kan øge mælkens linolensyreindhold op til 0,65-0,80% af mælkefedtet, og at dette kan gøres uden smagen ændres nævneværdigt. Hengemt smag Holstein frisk Holstein lagret under køleopbevaring, men der var ikke forskel mellem de forskellige mængder af hørfrø i foderet (figur2). Den hengemte smag var mere tydelig i mælk fra Holstein køer, hvilket især skyldtes, at det højere fedtindhold i jerseymælk maskerer smagsnuancerne. Jersey frisk Jersey lagret Flere oplysninger Mette Krogh Larsen, Aarhus Universitet mette.larsen@agrsci.dk Tlf Ulla Kidmose, Aarhus Universitet ulla.kidmose@agrsci.dk Tlf % oliefrø 3,5% oliefrø 10,2% oliefrø 9 Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram
10 Stort tab af fosfor i urin ved ketose En screening af et stort antal køer på KFC for fosfor (P) i urin tyder ikke på, at der er grundlag for at anvende avlsarbejde til at reducere udledning af fosfor i urinen fra køer. Derimod påviser resultaterne en stærk sammenhæng mellem forekomsten af ketose og høj koncentration af P i urin. Fosfor er et vigtigt mineral for køernes produktion og sundhed, men samtidig er der, på grund af stigende P priser og miljøhensyn, behov for at reducere køernes udskillelse af P med gødning og urin. Derfor har tildelingen af fosfor med foderet i en årrække været faldende. I den situation er det vigtigt at være opmærksom på, om nogle dyr har et større tab af, og dermed et større behov for, P end andre. Screening af KFC s køer En gennemsnitlig ko udskiller omkring 30 kg fosfor (P) årligt med gødning og 0,7 kg med urin. Det udskilte P indgår i miljøbelastningen fra kvægholdet, og det undersøges i flere forskningsprojekter, om det er muligt at reducere udskillelsen af P med gødningen og urin, hovedsagelig ved at tildele mindre P gennem foder og mineraltilskud. Som det fremgår af tallene udskiller køer normalt kun lidt P med urinen, men i mange undersøgelser har man observeret, at enkelte køer udskiller betydelige mængder P med urinen. Der har været indikationer for, at denne store udskillelse kunne skyldes en genetisk afvigelse. Vi har derfor screenet et stort antal køer på KFC for P i urin for at teste denne hypotese. 10 Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram
11 Figur.: Blandt de 308 prøver fandtes èn med ekstremt højt P-indhold. Denne prøve havde også ekstremt lavt ph, 5.9 mod normalt mellem 7.5 og 8.3 P mm Ketose ko ph Forsøget Der blev opsamlet urinprøver to gange fra hver ko i løbet af en to måneders periode i januar til marts I alt blev 308 prøver opsamlet i løbet af 6 perioder af hver 2 timers varighed og omfattende 140 køer, 104 Holstein og 36 Jersey, fordelt jævnt over alle laktationstrin og kælvningsnumre. Lige efter opsamlingen blev ph værdien målt i hver urinprøve, og derefter blev P koncentration målt i urinen. Intet tyder på, at der i populationen findes en genetisk afvigelse, som giver anledning til høj udskillelse af P i urinen. Der ser heller ikke ud til at være grundlag for at anvende avlsarbejde til at reducere udledning af fosfor i urinen fra køer. Derimod giver vores resultater grund til at tro, at der er en stærk sammenhæng mellem forekomsten af ketose og høj koncentration af P i urin. Ekstremt højt P-indhold og lav ph hos en enkelt ko Blandt de 308 prøver fandtes bare èn med ekstremt højt P-indhold. Denne prøve havde også ekstremt lavt ph, 5.9 mod normalt mellem 7.5 og 8.3 (se figur). Prøven stammede fra en Jersey ko der var 22 dage efter kælvning. Ved nærmere gennemgang af data fra denne ko blev det afsløret at den, af HerdNavigator, var udpeget med ketose på samme dag. Ketose giver netop sur urin, således som det også udnyttes til diagnose med Ketostix, der viser det ved en farvereaktion. Sammenhænge mellem ketose og ekstreme P-koncentrationer i urin er ikke tidligere beskrevet hos kvæg. Men, det er mere nærliggende, at tidligere tilfælde af meget høje P koncentrationer i urin fra køer kan forklares ved ketose end ved genetiske defekter. Overordnet ses der ikke væsentlige forskelle mellem Holstein og Jersey køer. Fosforindholdet i urin følger en laktationskurve gennem laktationen, men udsvingene er ret små. Fosforindholdet har ret svag gentagelighed (t = 0.22), hvilket tyder på, at også arvbarheden er ganske lav. Da størstedelen af P-overskuddet udskilles ad andre veje end via urin giver resultaterne af denne undersøgelse ikke grundlag for at anvende avlsarbejde til at reducere udledning af P baseret på målinger af P i urin. Flere oplysninger Peter Løvendahl, Aarhus Universitet Peter.Lovendahl@agrsci.dk Jakob Sehested, Aarhus Universitet Jakob.Sehested@agrsci.dk 11 Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram
12 Ny KvægForskning Nr.3 9. årgang, Juni 2011 Kort nyt Røde køer tåler sommervarmen bedre end sortbrogede I et forsøg fra Tyrkiet har man sammenlignet frugtbarheden hos 347 svenske SRB-køer med 148 Holstein-køer og fundet, at der er stor forskel på drægtighedsprocenten mellem de to racer særligt i de varme sommermåneder. Den store forskel skyldtes, at Holstein-køerne i højere grad end SRB-køerne blev ramt af fosterdød mellem dag 31 og 62 i drægtigheden (10,1% mod 3,5%). Forskellen mellem racernes drægtighedsresultater var størst i den varme periode fra maj-september (21,8 grader gns. døgntemp.) sammenlignet med den kolde periode fra oktober april (9.4 grader gns. døgntemp.), hvor Holstein-køernes drægtighedsprocent lå på 38% og SRB-køerne på 54%. Det tyder således på, at SRBkøerne er mindre varmefølsomme end Holstein-køerne. Dog havde Holstein-køerne i gennemsnit en fem kg højere daglig mælkeydelse, end SRB-køerne, hvilket kan have haft indflydelse på resultaterne. Kilde: Husdjur nr. 5, 2011 Hårde gulve kan give inflammation Køer der stod på betongulv foran foderbordet havde højere indhold af hvide blodlegemer samt af akutfaseproteiner i blodet i perioden fra to til seks måneder efter kælvning sammenlignet med køer, der stod på gummimåtter. Det viser resultater fra et amerikansk forsøg med 30 Holstein-køer gennem to laktationer og forskellige gulvsystemer i en løsdriftstald med liggebåse. For- skellen i blodprøverne indikerer en inflammatorisk reaktion hos køerne på betongulv. Senere i laktationen faldt blodværdierne tilbage til det normale, men mønstret med gentog sig i den efterfølgende laktation. Køerne reagerede tydeligvis på det hårde underlag, men det fremgår dog ikke, om man havde undersøgt klovene nærmere for klovskader som en mulig forklaring på inflammationen. Kilde: Husdjur nr. 5, 2011 Ny KvægForskning udgives af Kvægbrugets Forsøgscenter og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Redaktion Linda S. Sørensen, Christian Børsting, ansv., Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele Tlf: , Fax: Eftertryk fra»ny KvægForskning«tilladt med kildeangivelse Layout Sine Claudell, Enggaardens Tegnestue Tilmelding til Ny KvægForskning samt oplysning om ændret -adresse til sekretær Karin.Smedegaard@agrsci.dk eller på agrsci.dk kfc-foulum.dk 12 Formidlet med støtte fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram
Ny KvægForskning Bakterier blomstrer i børen. Side 2 Slagtekalve trives godt på kolbemajsensilage. Side 4 Hvornår er koen virkelig i brunst?
Ny KvægForskning Nr. 2, 9. årgang, April 2011 vvraesto commod modigna autet, quat aliquat ad tatie dolorper il ullam, sectem dolenim iniat la feuipsu sciniat ver aliqui bla feumsandipit iure eummy nulputat,
Læs mereNy KvægForskningNr. 5
Ny KvægForskningNr. 5 13. årgang, November 2015 vvraesto commod modigna autet, quat aliquat ad tatie dolorper il ullam, sectem dolenim iniat la feuipsu sciniat ver aliqui bla feumsandipit iure eummy nulputat,
Læs mereTemadag om aktuelle fodringsspørgsmål. Tirsdag den 6. september 2011, Herning Kongrescenter Temadag om Sygdomsadfærd og
Ny KvægForskning Nr. 4 9. årgang, August 2011 vvraesto commod modigna autet, quat aliquat ad tatie dolorper il ullam, sectem dolenim iniat la feuipsu sciniat ver aliqui bla feumsandipit iure eummy nulputat,
Læs merewww.fbias.dk Kærvej 1 DK 8990 Fårup. Tlf. 86 45 20 88. Fax 86 45 20 04. www.fbias.dk
www.fbias.dk Kærvej 1 DK 8990 Fårup. Tlf. 86 45 20 88. Fax 86 45 20 04. www.fbias.dk 02 fårup betonindustri Velkomsttekst Utat dolore ectem dit num do odolore esequamet, quisi eugue tet, consequis ent
Læs mereDesignguide. Designmanual for Tradium
Designguide 1 Indhold Logo og navn............................... 3 Logo..................................... 4 Navn.... 5 Logo og navn, farvevarianter.................... 6 Logo og navn, farvevarianter,
Læs mereFagdata vindue for Jord
Fagdata vindue for Jord Jordstykke Kortlægningsstatus Lokalit et numm er. Område klassificering Nuance ring Link til attest Bolig erklæring Jordstykke xx V1 Xx Analysefrit område (kategori 2) Jordstykke
Læs mereLorem ipsum Lorem ipsum Overskrift til denne folder Lorem ipsum Lorem ipsum abcdefghijklmnopqrstuvwxzzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXZÆØÅ abcdefghijklmnopqrstuvwxzzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXZÆØÅ Kontakt:
Læs mereForord. Indhold. Kontakt vedr. Denne designmanual har til formål at sikre en ensartethed og kvalitet i anvendelsen af IBA s logo-/identitetsmateriale.
Designmanual_2009 Forord Denne designmanual har til formål at sikre en ensartethed og kvalitet i anvendelsen af IBA s logo-/identitetsmateriale. Indhold Manualen indeholder grafiske retningslinier for
Læs mereSikkerhed frem for alt.
ODOROX oxygen tilsat sporstof Sikkerhed frem for alt. Du kan ikke se lækagen, du kan ikke høre lækagen, men du kan lugte den med ODOROX oxygen tilsat sporstof. 02 ODOROX oxygen tilsat sporstof Du skal
Læs merepublikationer Forsideprincipper På denne og næste side kan du se reglerne og eksempler for hvordan forsider skal se ud, fx på en folder.
Logo placeres i nederste eller øverste højre hjørne Forsideprincipper Respektafstand omkring logoet På denne og næste side kan du se reglerne og eksempler for hvordan forsider skal se ud, fx på en folder.
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs mereUdlejning/ Uthyrning. HAJO TOOL Professionelt specielværktøj. Sortiment 2011. Vejledende priser er ekskl. moms, forsikring og fragt.
Professionelt specialværk Udlejning/ Uthyrning HAJO TOOL Professionelt specielværktøj Sortiment 2011 1 Register Affaser NITTO affaser MB-03... 04 NITTO affaser HB 15... 04 TRUMPF affaser TKA500... 04 Rørsave/-skære
Læs mereD E S I G N : M A R G I N A L B Ü R O A / S
D E S I G N : M A R G I N A L B Ü R O A / S S K A N D E R B O R G K O M M U N E 2 0 0 7 DESIGNGUIDE Skanderborgs kommunevåben er redesignet af Marginal büro a/s, som også har designet og tilrettelagt denne
Læs mereDesignmanual. VHF - Vanløse Handels & Erhvervsforening
Designmanual VHF - Vanløse Handels & Erhvervsforening INDLEDNING vanloese apotek Side 1 af 3 Udgangspunktet for VHF Vanløse Handels og Erhvervsforenings nye logo, startede i det små ved at jeg undersøgte
Læs merePRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT
Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN
Læs mereMINUAL Center for Regional- og Turismeforskning
MINUAL Center for Regional- og Turismeforskning FARVER tryk: Pantone: 542 C Cmyk: 51, 2, 11, 0 web/skærm: Grafik: RGB: 114, 148, 178 Tekst: RGB: 71, 105, 14 tryk: Pantone: 152 C Cmyk: 0, 51, 100, 0 web/skærm:
Læs mereEn virksomheds image er et produkt i sig selv. Derfor er det vigtigt, at vi altid er opmærksomme på det udtryk, vi sender vores kunder.
Designmanual Degsignmanual / TÅRNBYFORSYNING / maj 2010 side 2 Forord En virksomheds image er et produkt i sig selv. Derfor er det vigtigt, at vi altid er opmærksomme på det udtryk, vi sender vores kunder.
Læs mereFleksibilitet uden kompleksitet Designprogram for FTF
Fleksibilitet uden kompleksitet Designprogram for FTF 01 juni 2007 framework identity rillerkommunikation Tak for indbydelsen! I udviklingen af FTF s visuelle identitet har vi især lagt vægt på at opfylde
Læs mereGUIDE TIL REGERINGENS PUBLIKATIONER
NOVEMBER 2015 GUIDE TIL REGERINGENS PUBLIKATIONER VEJLEDNING TIL MINISTERIERNE OM BRUG AF REGERINGENS PUBLIKATIONSDESIGN REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER 1 Publikationsguide Formålet med denne
Læs mereDesignmanual. Professionshøjskolen University College Nordjylland
Designmanual Professionshøjskolen Indhold grundelementer 3 10 16 eksamensbevis 17 18 20 Formål Denne designmanual for Professionshøjskolen University College er udviklet for at sikre en stringent og konsekvent
Læs mere03 Papirlinie Brevpapir side 1 og 2 Følgeskrivelser Konvolutter / C5, M65 og C4 m/rude Visitkort Faktura
61 Designmanual Designmanual > Indholdsfortegnelse 01 Introduktion Identitet og baggrund 02 Grundelementer Bomærke Navnetræk Logo Typografi Identitetselement Farver Billedstil 03 Papirlinie Brevpapir side
Læs mereRingsted Kommune Visuel identitet
Ringsted Visuel identitet DESIGN 2013 BLASONERING REGISTRERET VÅBEN Ved våbenets registrering i kommunevåbenregistret den 15. marts 1938 blev Ringsted s våben beskrevet på følgende måde: Et Guldskjold
Læs mereTIB. Side 9 eren historien man ikke gabte af tips. Region Sjælland Marts 2007 Nr. 2 2. årgang
TIB &Danmarks Bedste Fagforening 3 7 10 12 LokalNyt Side 9 eren historien man ikke gabte af tips Region Sjælland Marts 2007 Nr. 2 2. årgang TIB &Danmarks Bedste Fagforening Udgiver af TIB & tips Lan eugiamc
Læs mereStålmagasinet. Unik brug af stål til attraktivt domicil byggeri side 6. Solidt anlæg til Zoologisk Haves kæmper side 8. Fabrikken i Thisted side 9
Unik brug af stål til attraktivt domicil byggeri side 6 Solidt anlæg til Zoologisk Haves kæmper side 8 Fabrikken i Thisted side 9 Trappetårne fuldender drømmeboliger side 11 Nyt kollegium båret af stål
Læs mereDesignguide. Vi skal genkendes af vores brugere. v.2.sep.2012
Designguide Vi skal genkendes af vores brugere Indhold Se symboloversigt under 1.2 Sådan kommer du i gang 1.0 Om denne Designguide 1.1 Introduktion 1.2 Sådan kommer du i gang 1.3 Koncernoversigt 2.0 Logo
Læs mereDesignguide. Vi skal genkendes af vores brugere. maj 2014
Designguide Vi skal genkendes af vores brugere Indhold Se symboloversigt under 1.2 Sådan kommer du i gang 1.0 Om denne Designguide 1.1 Introduktion 1.2 Sådan kommer du i gang 1.3 oversigt 2.0 Logo 2.1
Læs mereDesignguide. Brug piletasterne eller page up/page down til at bladre i designguiden.
Designguide Brug piletasterne eller page up/page down til at bladre i designguiden. September 2009 Vilje, vækst og velfærd Viborgs nye identitet er skabt ud fra et ønske om at synliggøre Viborg Kommune
Læs meretilnærmelse mod kommunens overordnede layout på publikationer.
Publikationer Jobcentrets publikationer bygger videre på farverne fra Jobcentrets logo og de generelle principper, som er benyttet i Jobcentrets visuelle udtryk. Samtidig er der lavet en tilnærmelse mod
Læs meregrundelementer Logo December 2006
grundelementer Logo December 2006 Haderslev Kommunes logo er sammensat af kommunevåbnet og navnetrækket. Kommunevåbnet er redesignet i et nutidigt formsprog efter det historiske motiv i Haderslevs kommunevåben.
Læs mereLaugesens Have Designguide
Kontakt I Kong Gulerod I Michael Ruby I Agerbækvej 9 I 7500 Holstebro T +45 4118 0688 I michael@konggulerod.dk I www.konggulerod.dk FORORD Denne designguide er netop det, ordet siger - en guide til at
Læs mereRanders / Byvåben. fæstning eller Randers Slot med voldgrav - og endelig som bymuren med bagvedliggende kirketårne.
Designmanual Randers / Byvåben Byvåbnet er en ny fortolkning af Randers` gamle byvåben. Det tidligst kendte aftryk af Randers` gamle byvåben er fra 1524. Det viser en mur med et porttårn med faldgitter,
Læs mereINDHOLD. Visuel identitet. Logo. Logoplacering. Typografi. Papirlinje. Brevpapir og visitkort. Konvolutter. Stillingsannoncer.
DESIGN- MANUAL INDHOLD 03 04 05 06 07 07 08 09 10 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Visuel identitet Logo Logoplacering Typografi Papirlinje Brevpapir og visitkort Konvolutter Stillingsannoncer Publikationer
Læs mereTYPOGRAFI. Håndbog. Hovedrubrik. Hasse Sørensen. Under- eller subrubrik. (Paginering) 24. Manchet betyder den indledende tekst forud for brødteksten
Hasse Sørensen TYPOGRAFI Håndbog Forrider; bruges i magasiner Hovedrubrik Under- eller subrubrik Løbende sidehoved Manchet betyder den indledende tekst forud for brødteksten Brødteksten er selve hovedteksten;
Læs mereIndhold. Logo...4. Grafiske elementer...5. Farver...6. Typografi...7. Billeder...8
DESIGNMANUAL 2 Indhold Logo...4 Grafiske elementer...5 Farver...6 Typografi...7 Billeder...8 Tryksager A4...9 21x21 cm brochure... 10 10x10 cm brochure... 11 Plakater... 12 Brevpapir... 13 Visitkort...
Læs mereVersion 2 Juni 2010. design guide. Friluftsrådets designguide 1
Version 2 Juni 2010 design guide Friluftsrådets designguide 1 Indhold Grundelementer Logo...4 Logo farver og anvendelse...5 Logo størrelser (A4 og A5)...6 Respektafstande (luft omkring logo)...7 Farver
Læs mereTOTALKREDIT GAV ÅRSOPGØRELSEN NY VÆRDI FRA TØR OG KEDELIG PLIGTSKRIVELSE TIL VIGTIGT KONTAKTPUNKT
TOTALKREDIT GAV ÅRSOPGØRELSEN NY VÆRDI FRA TØR OG KEDELIG PLIGTSKRIVELSE TIL VIGTIGT KONTAKTPUNKT» Vores tests viser, at nogle kunder ønsker fysiske breve, og andre foretrækker elektronisk kommunikation.
Læs mereBorgerservice søger medarbejdere. Vil du arbejde med byens trafi k? Bilag 2. Lorem ipsum dolor sit amet delissed ex erit
Bilag 2 Vil du passe på KØBENHAVN? Vil du hjælpe KØBENHAVNERNE? Vil du arbejde med byens trafi k? Borgerservice søger medarbejdere TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN ØKONOMIFORVALTNINGEN Lorem ipsum dolor sit
Læs mereKøers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereDesignguide. Brug piletasterne eller page up/page down til at bladre i designguiden.
Designguide Brug piletasterne eller page up/page down til at bladre i designguiden. Marts 2014 Vilje, vækst og velfærd Viborgs nye identitet er skabt ud fra et ønske om at synliggøre Viborg Kommune som
Læs mereSilkeborg Kommunes designlinje
Silkeborg Kommunes designlinje Opdateret april 2014 1 Indhold Vores designlinje... 3 Grafisk designlinje... 4 Grundelementer... 5 Grafisk element... 6 Farver... 7 Farvekode... 7 Typografi... 8 Papirlinje...
Læs mere8]j\e[\i`e]fidXk`fe\i1 9i\mgXg`i BfeZ\ie Rubrik Mellemrubrik
2 150 mm 18 Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Evt. division Afdeling Kontakt: Navn Navnsen navn.navnsen@ regionsyddanmark.dk Direkte tlf. 0000 0000 37, 4 Linieafstand = 11 pkt 2. februar 2007 Journal
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereM I N U A L BORNHOLMS BRANDFORSIKRING 2008
M I N U A L BORNHOLMS BRANDFORSIKRING 2008 LOGO Der er arbejdet med logoet som udtryk for de værdier, som kendetegner Bornholms Brandforsikring: Tradition/genkendelighed og historie Lokal tilknytning Troværdig/tryghed
Læs mereFEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden
FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden KVÆGKONGRES 2016 AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN I BESKYTTET FEDT For mere fedt: Ophør
Læs mereDesign guidelines. - Grundelementer - Retningslinjer for layout
Design guidelines - Grundelementer - Retningslinjer for layout Grundelementer Logo Banedanmark logo Sort Banedanmark logo Negative Banedanmark logo Bemærk: Når Banedanmarks logo placeres i en boks/felt
Læs mereFra mejeriforskning til anvendelse Torsdag 17. marts 2011 kl. 9:30 på Hotel Legoland
Ny KvægForskning Nr. 1, 9. årgang, Februar 2011 Store forskelle i mælkens ostningsevne Side 4 Automatisk klovvask virker! Side 2 Aktiv planlægning for sundhed og velfærd Side 6 Sodahvede og glycerol til
Læs mereDET NYE LOGO INDHOLD. Corporate logo 3. Respektafstand 4. Farvekoder 5. Visitkort 7. Brevpapir 8
DESINUIDE 215 DET NE LOO INDHOLD orporate logo 3 espektafstand 4 Farvekoder 5 Typografi 6 Visitkort 7 revpapir 8 uverter 9 illeder stil og tone 12 illeder i brug 13 Powerpoint 14 ontakt 15 DANS SUNDHEDSSIINs
Læs mereDesignmanual. Økonomi- og Erhvervsministeriet. 3. udgave
Designmanual Økonomi- og Erhvervsministeriet 3. udgave August 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE Logo... 3 Danske... 4 Engelske... 5 Buen... 6 Typografi... 7 Skabeloner... 8 Brevpapir... 8 Visitkort... 10 Kuverter...
Læs mereRing ved sygdom og skade
Infoannoncer Regionsrådsmøde Regionsrådet holder møde onsdag den 27. februar kl. 14 i Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, Viborg. Dagsorden til mødet kan findes på www.rm.dk under fanen politik. Du kan
Læs mereTemadag om aktuelle fodringsspørgsmål Den 7. september 2010 i Herning Kongrescenter
Ny KvægForskning Nr. 4, 8. årgang, August 2010 Metan-målinger på KFC viser gunstige resultater Side 2 Hvor er køerne - og hvad laver de? Side 7 Malkekøers tilpasning til ændringer i energiforsyningen Side
Læs mereNy KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2
Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4 Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Smagstest af forskellige mælketyper Side 10 Kviefodringens
Læs mereMælkens indholdsstoffer ved afgræsning
Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning
Læs mereOptimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen
Optimer din goldkofodring Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Energi Far-OFF / Close-UP Forsøg med vejning af goldkøer Protein CAB Praktiske løsninger og muligheder
Læs mereJobcenter Skive designmanual
Jobcenter Skive designmanual 2012 Indhold side Forord 3 Logo - varianter og farver 4 Det femte element - jobcenterbomærket 9 Baggrundsfarver 10 Typografi [2] 11 Brevpapir 12 Kuverter 14 Visitkort 16 Publikationer
Læs mereJobcenter Skive designmanual
Jobcenter Skive designmanual 2012 Indhold side Forord 3 Logo - varianter og farver 4 Det femte element - jobcenterbomærket 9 Baggrundsfarver 10 Typografi 11 Brevpapir 12 Kuverter 14 Visitkort 16 Publikationer
Læs mereHer kan du læ s e o m br u g a f log o, skrifter, farver og designe. lem e n t er o g d o w nlo a d e fil er fr a lin ks.
Her kan du læ s e o m br u g a f log o, skrifter, farver og designe lem e n t er o g d o w nlo a d e fil er fr a lin ks. Designmanual 2011 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet > Designmanual > Forord
Læs mereHULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING
AARHUS UNIVERSITET 23. JANUAR 2014 HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING VIBEKE BJERRE-HARPØTH, MOGENS LARSEN, MARTIN R. WEISBJERG OG BIRTHE M. DAMGAARD INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB UNI VERSITET I
Læs meremaj 2007 Designmanual for Gribskov Kommune
maj 2007 Designmanual for Gribskov Kommune Ny identitet i Gribskov Kommune Gribskov Kommunes design skal sikre, at kommunen fremstår med et ensartet udtryk af høj kvalitet. Det skal understøtte kommunikationen
Læs mereSodahvede og Glycerol til Malkekøer
Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1
Læs mereMåling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
Læs mereJournalistikkens syv faser
Journalistikkens syv faser Journalistikkens syv faser er et forholdsvist nyt kapitel, der skal hjælpe dig med at få overblikket over, hvilken forberedelse og hvilke arbejdsopgaver, der kan ligge forude
Læs mereMULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Læs meregladsaxe.dk designlinie version
gladsaxe.dk designlinie 2004 1. version Designlinie Tjek for seneste version på Gladsaxe Idéen bag det grafiske udtryk Gladsaxe Kommune 2004 Kommunes medarbejderportal, Fokus. Gladsaxe Kommune er en professionel
Læs mereFormsproget er stilrent og tidløst. Våbnets formsprog kommunikerer modernitet og dynamik, men med respekt for historien og geografien.
Grundelementer Logo Favrskov Kommunes logo er sammensat af det grønne kommunevåben og navnetrækket. Favrskovs mange åløb, med Gudenåen og Lilleåen som de mest kendte, er inspirationen til kommunevåbnet.
Læs mereSamlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer
Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereAtypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild
Atypisk mælkefeber Niels-Henrik Hjerrild Gården i Munke-Bjergby Niels-Henrik og Christa Hjerrild 3 voksne børn 2 plejebørn 3 fastansatte 270 jerseykøer + opdræt Non-GM mælk Produktion 9.842 kg EKM / årsko
Læs mereProtein til nykælvere - produktionsforsøg
Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret
Læs mereNykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011
Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereDESIGNMANUAL > VERSION 1.0 DESIGNMANUAL LM > VISUEL IDENTITET
DESIGNMANUAL > VERSION 1.0 DESIGNMANUAL LM > VISUEL IDENTITET 02 INDHOLD LMS DESIGNPOLITIK 1.0 LOGO 1.1 Versioner 1.2 Korrekt brug 1.3 Ukorrekt brug 1.4 Placering 1.5 Logo i andre sammenhænge 2.0 FARVER
Læs mereDesign af Energimåler II for Danfoss A/S
Design af Energimåler II for Danfoss A/S Design af Energimåler II for Danfoss A/S Projekt 7141 Design af Energimåler II for Danfoss A/S Synopsis Formålet med nærværende rapport er at præsentere det valgte
Læs mereREGION SYDDANMARK DESIGNGUIDE MAJ 2019
REGION SYDDANMARK DESIGNGUIDE MAJ 2019 Hvorfor en designguide? Denne designguide indeholder grafiske retningslinjer for Region Syddanmarks visuelle identitet. Designguiden skal sikre, at Region Syddanmark
Læs mereFOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION
23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P
Læs mereVIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER
VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER OG NIELS B. KRISTENSEN 1 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET Friske roer Større fermentering af sukker i vommen Betydning for VFA absorberet
Læs meredrømmejob André Babikian fra dagpenge til Omvalg på SDU Læs alt om dramaet Toilettalenterne- SDU s elever er kreative på tønden
FEBRUAR 2009 Omvalg på SDU Læs alt om dramaet Toilettalenterne- SDU s elever er kreative på tønden André Babikian fra dagpenge til drømmejob RUST - STUDIEMAGASINET FOR SYDDANSK UNIVERSITET RUST - studentermagasinet
Læs mereFodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,
Læs mereMINUAL LAKRIDS BY JOHAN BÜLOW
MINUAL LAKRIDS BY JOHAN BÜLOW Logo Der er arbejdet med logoet som udtryk for de værdier, som kendetegner Lakrids; Stil og klasse Eksklusivt Enkelhed Kvalitet Logoet skal skille sig ud fra den traditionelle
Læs mere09.10.2008 / Grand Park Flextrafik og interessenthåndtering i Movia
09.10.2008 / Grand Park Flextrafik og interessenthåndtering i Movia Jens Peter Langberg og Claus Hermansen jpl@movia.dk og che@movia.dk Flextrafik til alle, i 2010 Har vi målet i sigte? Hvad er Målet Alle
Læs mereForlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
Læs mereKONCEPT & GRAFIK // www.muuni.dk DESIGNGUIDE FRIE
DESIGNGUIDE FRIE skolers ledere de tre grundværdier Logoet for Frie Skolers Ledere signalerer: Frihed Sikkerhed Personlighed Frihed er det fundament, som alle frie skoler bygger på. Frihed til at have
Læs mereDesignmanual > version 1.0. designmanual. LM > identitet
Designmanual > version 1.0 designmanual LM > visuel identitet 0 Indhold LMs designpolitik 1.0 Logo 1.1 Versioner 1.2 Korrekt brug 1.3 Ukorrekt brug 1.4 Placering 1.5 Logo i andre sammenhænge 2.0 Farver
Læs mereAnalyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion
Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Mette Krogh Larsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet December 2013 Mælk fra low input produktion Baggrund Ole Panduro
Læs mere29. april 2009 Kollektiv Trafik Forum Direkte busser på Sjælland og øerne
29. april 2009 Kollektiv Trafik Forum Direkte busser på Sjælland og øerne Claus Lund Andersen cla@moviatrafik.dk Trængslen mod København er stigende Vækst i biltrafikken frem mod 2030 To scenarier 270
Læs mereNy KvægForskningNr. 6
Ny KvægForskningNr. 6 vvraesto commod modigna autet, quat aliquat ad tatie dolorper il ullam, sectem dolenim iniat la feuipsu sciniat ver aliqui bla feumsandipit iure eummy nulputat, commolore volobore
Læs mereNye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere
1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har
Læs mereNY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA
Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG
Læs mereAalborg Havn - Feeder Route
Langerak 19 P.. Box 8530 12.036 - CA/mart 2012 ide 1 af 7 Aalborg Havn - Feeder oute pgaven: Direct mail kampagne - worldwide container netværk. Virkomhed Att: Navn Navnen Gadenavn 00 Pot nr - by Ny feeder
Læs mereEr mindre bedre? Se eksempler på opgaver, vi har løst, på de følgende sider.
Er mindre bedre? martinsonnedesign er en mindre grafisk virksomhed med et bredt netværk af samarbejdspartnere fra fotografer til trykkerier. Vi løser stort set alle grafiske opgaver fra idé til færdigt
Læs mereLOGO FOR MUNKEGÅRDSSKOLEN 2017 Logomappe udgave 1.1
LOGO FOR MUNKEGÅRDSSKOLEN 2017 Logomappe udgave 1.1 Kim Frans Broström Grafisk designer/billedkunster 1 INDHOLD Logo for Munkegårdssskolen Logo med forklaring Logoet Navnetræk Typografi Farver Eksempler
Læs mereNovember 2008. Retningslinjer for anvendelse af AJKS logo Logoet er tegnet af Designlab A/S. Det er beskyttet af lov om ophavsret.
November 2008 Retningslinjer for anvendelse af AJKS logo Logoet er tegnet af Designlab A/S. Det er beskyttet af lov om ophavsret. AJKS logo skal altid gengives efter digital original. Varianter Logoet
Læs mereGi et øre! Læs mere på ungpaalinie.dk
Del ud af dig selv Gi et øre! ung På Linie & ungonline Giv et lyttende øre på telefonlinjen Ung På Linie eller chatten UngOnLine. Begge tilbyder anonyme og ufor pligtende samtaler til unge, der har brug
Læs mereBeregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen
FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.
Læs mereOm at designe bøger. Forfatterforlaget Attikas generalforsamling 22. april 2006. af Irene Schwarz Poulsen
Om at designe bøger Forfatterforlaget Attikas generalforsamling 22. april 2006 af Irene Schwarz Poulsen # /17 Om mig Født 1980 Begyndte at lave grafisk design i 2001 Debut som bog-designer i 2003 Uddannelse:
Læs mereFigur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er
Læs mereCAMPUS Bindselvs Plads designlinje 2017
CAMPUS Bindselvs Plads designlinje 2017 1 Indhold Logo...3 Typografi...4 Brevpapir...5 Brevpapir side 2 og efterfølgende sider... 6 Dagsorden, referater og notatpapir... 7 Rapport forside... 8 Rapport
Læs mereGROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER
Fodringsdag 2015, Herning GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER Adam C. Storm Adam.Storm@anis.au.dk VOMMENS OPBYGNING Figuren til højre illustrerer
Læs mereFodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting
Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting Hvorfor er det så svært? Min baggrund for at komme med et bud Ernæringsforsker i 16 år Opdateret fra
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mere