Elever med særlige behov i almenskolen: Inklusion, trivsel og selvværd En kortfattet systematisk forskningskortlægning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elever med særlige behov i almenskolen: Inklusion, trivsel og selvværd En kortfattet systematisk forskningskortlægning"

Transkript

1 Elever med særlige behov i almenskolen: Inklusion, trivsel og selvværd En kortfattet systematisk forskningskortlægning af Camilla Brørup Dyssegaard Michael Søgaard Larsen Bente Maribo Hald Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet København 2013

2 Titel Inklusion, trivsel og selvværd i almenskolen. En kortfattet systematisk forskningskortlægning Copyright 2013 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ISBN Udgivelsestidspunkt November 2013 Forfattere Camilla Brørup Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen & Bente Maribo Hald Adresse Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet Tuborgvej København NV Tlf.:

3 Indhold 1. En kortfattet systematisk forskningskortlægning Baggrund Reviewspørgsmål Søgning, screening og genbeskrivelse Forskningskortlægning Temaer i forskningen Komparative studier af forskellige elevgrupper Sammenligning af skolemiljøer Interventioner Lærerne og elevrelationerne Afrunding Referencer til de 29 studier, der indgår i kapitel Anden anvendt litteratur

4 1. En kortfattet systematisk forskningskortlægning En kortfattet systematisk forskningskortlægning gennemføres hurtigere end en traditionel, fuld systematisk forskningskortlægning, der normalt tager ca. 1/2 år. De processer, der indgår, er de samme, men den totale dækning af et forskningsfelt tilstræbes ikke. Der sigtes mod at ramme kernen i feltets forskning. Alle processer i nærværende forskningskortlægning er som i en traditionel systematisk forskningskortlægning forbundet med transparens. Denne brief forskningskortlægning er gennemført på to måneder. 2. Baggrund Denne rapport indgår i en række på tre rapporter. Rapporterne skrives inden for et projekt, der er skrevet kontrakt om mellem Ministeriet for Børn og Undervisning, Center for Udvikling af Dagtilbud og Folkeskole og Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, IUP, Aarhus Universitet. De undervisningstilbud, som elever med særlige behov tilbydes i grundskolen, er under forandring. Sigtet, at etablere det bedst mulige vidensgrundlag for disse ændringer, er i fokus her. Spørgsmålet, om elever med særlige behov og almenelever kan trives sammen i skolen og udvikle positivt selvværd stilles her. Spørgsmålet om, hvad der skal til pædagogisk set for at skabe dette, stilles også. Her er der altså fokus på elevernes trivsel og selvværd ikke på de faglige resultater. Dette er som bekendt kun en del, men en væsentlig del af inklusionsbegrebet. I denne rapport ses der nærmere på disse sociale virkninger af samværet i undervisningen. Viden fra forskning herom må formodes at have stor betydning for undervisningspraksis på feltet. 3. Reviewspørgsmål Hvordan er trivsel og selvværd hos elever med særlige behov i almenklasser? Hvilke pædagogiske forhold og indsatser, der foregår i almenskolen, er på dette område forbundet med positive virkninger på eleverne? Pædagogiske forhold og indsatser er i udgangspunktet tænkt meget bredt. Forskning, der kan belyse dette spørgsmål, vil blive søgt, screenet, kvalitetsvurderet og beskrevet. 4. Søgning, screening og genbeskrivelse I Clearinghouses arbejde med det systematiske review om inklusion blev der i sin tid identificeret 279 studier, der undersøgte faglig, social eller trivselsmæssig effekt af inklusionstiltag enten på almenelever eller på elever med særlige behov. 1 Disse studier blev identificeret på baggrund af meget omfattende afsøgninger af hele den internationale litteratur og forskning om inklusion I det endelige scope for det systematiske review blev 65 af disse 279 studier bearbejdet. Det særlige udvalg af 65 studier er der argumenteret udførligt for i reviewet. De 214 studier, der ikke indgår, er imidlertid ikke uden interesse. De 1 Dyssegaard, Camilla Brørup; Larsen, Michael Søgaard; Tiftikci, Neriman (2013). Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen: Systematisk review. København: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, IUP, Aarhus Universitet, s. (Clearinghouse-forskningsserien; Nr. 13). 2

5 214 studier undersøger også effekter af inklusionstiltag. Der er allerede sorteret på, hvilke effekter der undersøges på elevgrupperne. Derudover er de ikke nøjere analyseret. I forbindelse med dette kortfattede review tages afsættet i de ovennævnte 214 studier. Disse er blevet screenet for at undersøge, hvilke der kunne give relevante bidrag til besvarelse af reviewspørgsmålet her om trivsel, selvværd og pædagogiske indsatser i forhold hertil. En screening på grundlag af abstract og titel gav 42 potentielt relevante studier. En nøjere gennemlæsning af disse 42 studier resulterede i, at fem af disse måtte ekskluderes. Dette fordi studierne ved nærmere granskning viste sig ikke at undersøge spørgsmålet for dette review. De resterende 37 studier blev derefter med anvendelse af softwaren EPPI-Revieweren 2 genbeskrevet og kvalitetsvurderet. Til rådighed for forskningskortlægningen er således 37 studier. 5. Forskningskortlægning Der er 37 undersøgelser, der kan belyse spørgsmålet om trivsel og selvværd i forbindelse med inklusion på almenskolen. Der er foretaget en fuld vurdering af de 37 studiers forskningskvalitet. Alle de kvalitetsspørgsmål, der indgår i EPPI-Revieweren, er besvaret i et peer review-system, hvor de tre forfattere, der har arbejdet på projektet, har fordelt alle studier to og to imellem sig. 3 Alle studier er, efter de er blevet kvalitetsvurderet, gennemgået af alle tre forfattere. Her viste det sig, at otte af de 37 studier var rapporteret på en sådan måde, at der ikke kunne fæstes lid til deres resultater. De otte studier udviste alle flere forskellige, afgørende mangler i rapporteringen, der betød, at der ikke kunne fæstes lid til resultater og konklusioner. I en række af disse studier tog forfatterne også selv mange forbehold for studiets generaliserbarhed. Der er således 29 studier tilbage, der kan belyse reviewspørgsmålet. 4 Disse 29 studier kan kort karakteriseres således: Fordelingen på oprindelsesland: England 11, USA syv, Canada tre, Holland to samt et fra hvert af landene Sverige, Spanien og Australien, Tyskland, Irland samt Norge. Studiernes primære forskningsdesign fordeler sig således: syv længdesnitsundersøgelser med surveykarakter, 14 tværsnitsundersøgelser med surveykarakter, fem eksperimentelle eller quasieksperimentelle design. Tre af studierne anvendte systematisk en blanding af kvantitative og kvalitative tilgange (mixed methods-design). 2 EPPI-Revieweren er nøjere beskrevet her: 3 Kvalitetsvurderingen er dermed i princippet gennemført, som den er beskrevet i rapporten fra det systematiske review om inklusion. 4 De 29 studier er beskrevet i 32 referencer, idet tre af studierne hver er beskrevet i to referencer. 3

6 Studiernes omfang: Der er kun ét af studierne, der kan karakteriseres som lille. Det typiske studie har nogle hundrede elever i samplet. Kun et enkelt studie har flere tusinde elever i samplet. 6. Temaer i forskningen Studierne er herefter tematisk opdelt i fire temaer: Komparative studier af forskellige elevgrupper, sammenligning af skolemiljøer, interventioner samt lærer elev-relationerne. Fire af studierne belyser på én gang to temaer. Kun første gang, et studie indgår i teksten, beskrives det udførligt. Senere omtale bliver mere kortfattet og rettet mod at redegøre for studiets specifikke bidrag til det tema, der skal belyses 6.1 Komparative studier af forskellige elevgrupper Der er tretten studier i denne kategori. De bidrager alle med viden om trivsel og selvværd hos elever med særlige behov set i forhold til almenelever. Geografisk fordeler studierne sig således: seks fra England, fire fra USA, et fra Canada, Holland og Norge. De seks engelske studier Et engelsk studie (Avramidis, 2009) fokuserer på følgende tre områder: 1) selvopfattelsen hos elever med indlæringsvanskeligheder i inkluderende sammenhænge, 2) fastsættelse af den sociometriske status for elever med indlæringsvanskeligheder i klassens sociale netværk og undersøgelse af deres deltagelse i kammeratgrupper, 3) identificering af undervisningsstrategier og skolepraksis, som bidrager til fremme af social interaktion mellem elever med indlæringsvanskeligheder og deres klassekammerater, og udviklingen af venskaber. I studiet deltager 566 elever på 5. og 6. klassetrin fra syv skoler. 91 af eleverne er registreret som elever med indlæringsvanskeligheder. De er delt i to grupperinger, 56 elever med lettere indlæringsvanskeligheder og 35 elever med moderate og svære indlæringsvanskeligheder. 27 professionelle, lærere og konsulenter, er blevet interviewet. Til indsamling af data er benyttet et psykometrisk skema (SPPC), der vurderer forskellige fakta om den enkelte elev med særlige behovs selvopfattelse, og en sociometrisk test, der indsamler oplysninger om elevens kammerater og tilknytning til kammeratgrupper. Dataanalyse af den psykometriske spørgeskemaundersøgelse viser, at elever med indlæringsvanskeligheder har en positiv social selvvurdering og oplever sig som lige så accepterede i skolen som deres 4

7 almenkammerater. De har samtidig en positiv vurdering af deres selvopfattelse, den er dog lavere end selvopfattelsen hos deres almenkammerater. Der er ikke registreret forskelle i resultaterne mellem de forskellige grupperinger blandt elever med indlæringsvanskeligheder. Dataanalysen af den sociometriske test peger på, at elever med indlæringsvanskeligheder har færre kammerater end almenelever, og der er en signifikant forskel i antallet af kammerater mellem de forskellige grupperinger. Elever med adfærdsmæssige, følelsesmæssige og sociale vanskeligheder har færrest kammerater og en lav status, og ingen af dem betegnes som populære. Analysen af den sociale inklusion viser, at drenge med indlæringsvanskeligheder inkluderes i kammeratgruppen på lige fod med deres almenkammerater, mens piger med indlæringsvanskeligheder hyppigere er isoleret. Analysen viser, at arten af elevernes indlæringsvanskeligheder har betydning for deres tilknytning til kammeratgrupper. Ingen af eleverne med adfærds- og følelsesmæssige vanskeligheder er isoleret, og de elever, der er isolerede, har alle kognitive vanskeligheder og indlæringsvanskeligheder. Analysen peger på, at det er lige så sandsynligt, at drenge med indlæringsvanskeligheder udpeges som ledere og atleter som deres almenkammerater, mens piger med indlæringsvanskeligheder tiere bliver betegnet generte og tilbagetrukne. Drenge med adfærds- og følelsesmæssige vanskeligheder bliver hyppigst udpeget som nogle, der bryder regler. For alle eleverne gælder, at elever, der er med i en gruppe, lettere bliver valgt som leder, er mere populære og sportslige end elever, der er isolerede. Resultaterne peger på, at elever med indlæringsvanskeligheder på trods af deres lavere sociale status formår at blive del af en social gruppe. Forskerne anbefaler, at social intervention i klassesammenhæng retter sig mod alle klassens elever, og peger på, at kurser til elever med indlæringsvanskeligheder i social træning er forholdsvis ineffektive. Opmærksomheden bør koncentrere sig om udvikling af positive sociale karakteristika hos eleverne, som gør dem gode til at iværksætte og lede en leg og dygtige til sport og tilrettelæggelse af kooperative aktiviteter og gruppeaktiviteter. Lærerne opfordres til at arrangere struktureret sport, lege og kreative aktiviteter, som tilbyder alle elever muligheden for rollen som leder eller teamspiller. Et andet engelsk studie (Wainscot et al., 2008) undersøger det sociale fællesskab mellem elever med Aspergers syndrom og almenelever i og uden for undervisningen. I undersøgelsen indgår 30 elever med Aspergers syndrom og 27 almenelever i aldersgrupperne år fra 10 skoler. Undersøgelsen løber over to skoleår, hvor der er indsamlet data tre gange af én dags varighed. Data er hver gang indsamlet ved et struktureret interview med hver elev på maksimum 30 minutter; interviewet har fokus på elevens sociale interaktion i løbet af dagen. Samtidig tages en måling af elevens fysiske aktivitet i løbet af dagen, idet hver elev bliver udstyret med en skridttæller. Den enkelte elevs skolerapport gennemgås. Dataanalysen viser, at elever med Aspergers syndrom deltager i signifikant færre sociale aktiviteter i skolen end eleverne fra kontrolgruppen. De tilbringer frikvarterer og frokostpauser indendørs i roligere områder af skolen med tættere voksenopsyn, f.eks. på gangene, i klasseværelser og på biblioteket, mens en stor del af almeneleverne er udendørs i pauser og ved frokost. Analysen peger på, at eleverne med Aspergers syndrom har færre venner, og at de taler med færre kammerater i skoletiden. De oplyser alle, at de har en bedste ven på skolen, hvilket er interessant, da det peger på, at venskaber er vigtige for elever med Aspergers syndrom. Analysen viser, at de er mere udsatte for mobning end deres almenkammerater. På trods af vanskeligheder med kommunikation og social kontakt er der ikke nogen signifikant forskel mellem eleverne med Aspergers syndrom og deres klassekammerater i deres glæde ved at gå i skole. Eleverne med 5

8 Aspergers syndrom har gode skoleudtalelser og udtrykker selv, at de er tilfredse med deres skolegang. Opgørelsen over antallet af skridt, eleverne har taget i løbet af en dag, viser, at elever med Aspergers syndrom er mere inaktive end kammeraterne. Forskerne peger på nogle begrænsninger i studiet. For det første bygger det udelukkende på elevernes selvrapportering, hvilket ikke åbner mulighed for en uafhængig kontrol af udsagnene. For det andet er eleverne med Aspergers syndrom udpeget af specialundervisningskonsulenter, og oplysninger om deres diagnoser kommer fra skolerne, og i nogle tilfælde er kriterierne opstillet af studiet ikke fulgt omhyggeligt nok. Det er ikke lykkedes for studiet at få dannet en kontrolgruppe af elever med indlæringsvanskeligheder, som eleverne med Aspergers syndrom kan sammenholdes med. Manglen på en kontrolgruppe af elever med indlæringsvanskeligheder gør, at resultaterne af undersøgelsen bliver vanskeligere at udlægge. Et engelsk studie (Humphrey & Symes, 2010) undersøger sammenhænge mellem på den ene side social støtte og mobning og på den anden side gruppetilhørsforhold samt sammenhænge mellem social støtte og mobning. Undersøgelsen er gennemført som et eksperiment med stratificeret sample. Data i undersøgelsen kommer fra elever på 12 engelske skoler ( klasse). I undersøgelsen indgår tre matchede elevgrupper. 1. 4o elever med diagnosticeret autisme elever med diagnosticerede læsevanskeligheder elever uden særlige pædagogiske behov. Data om mobning er indsamlet med MLSC (My Life in School Checklist), der giver oplysninger om hyppighed af forskellige mobningsformer, som eleven har oplevet dem i den sidste uge på skolen. Social støtte er belyst med SSSC (Social Support Scale for Children). Her belyses elevens oplevede sociale støtte fra forældre, klassekammerater, lærere og venner. Elevernes sociale status er belyst med "Social Inclusion Survey". Dataanalysen er foretaget i form af ANOVA (statistisk variansanalyse). Studiet har følgende signifikante resultater: 1. Autisme-gruppen oplever markant flere tilfælde af mobning end begge de andre grupper. 2. Autisme-gruppen oplever markant mindre social støtte fra forældre, klassekammerater og venner end de to andre grupper. Den største forskel viste sig her i forhold til social støtte fra klassekammeraterne. Der viste sig ingen forskel i oplevet social støtte fra lærerne mellem de tre grupper. 3. En nøjere analyse af sammenhænge mellem oplevet social støtte og oplevet mobning viste markant fald i oplevet mobning, når eleverne oplevede social støtte fra klassekammeraterne. 6

9 Dette studie viser sammenhæng mellem mobning og social støtte. Det viser også, at særlige pædagogiske behov i nogle former, her autisme, i udgangspunktet er forbundet med mere mobning end andre former, her læsevanskeligheder. Det viser også, at klassekammeraternes sociale støtte kan være nøglen til mindre mobning. Et fjerde engelsk studie (Cooney et al., 2006) ønsker at undersøge, hvordan inkluderende undervisning og undervisning på specialskole indvirker på unge med generelle indlæringsvanskeligheders oplevelse af stigmatiserende behandling, deres egne sammenligninger med kammerater og deres forventninger til fremtiden. I studiet indgår 60 elever med generelle indlæringsvanskeligheder, der er i gang med deres sidste skoleår. 28 elever er inkluderet i almenklasser, hvor de primært modtager støtte, og 32 elever er på specialskole. Eleverne er fordelt på 20 almenskoler og fire specialskoler. Data er indsamlet ved, at deltagerne besvarer spørgsmål i en række spørgeskemaer. Et skema (Adapted Social Comparison Scale) undersøger, hvordan personer med generelle indlæringsvanskeligheder sammenligner sig med andre. Et andet skema (Modified Life in School Checklist) undersøger unge mennesker med generelle indlæringsvanskeligheders oplevelser af stigmatiserende behandling i og uden for skolen. Dette bliver uddybet i et skema (Experience of Stigma Checklist), der afdækker, om de unge mennesker har oplevet stigmatiserende behandling fra nøglepersoner i deres liv. Der indsamles data om deres forventninger til fremtiden og deres mål for beskæftigelse. Analyse af datamaterialet viser, at der er signifikant forskel i rapporteringen om stigmatiserende behandling i skoletiden mellem eleverne i inkluderende undervisning og eleverne på specialskole. Eleverne på specialskole oplever ikke stigmatiserende behandling i skoletiden, mens eleverne inkluderet i almenundervisning oplyser, at de bliver behandlet på en stigmatiserende måde i skoletiden, især af deres almenkammerater. Den mest almindelige oplevelse er, at eleverne med generelle indlæringsvanskeligheder bliver latterliggjort eller udelukket af almeneleverne. Analysen viser, at eleverne fra inkluderende undervisning og fra specialskole har samme oplevelser af stigmatiserende behandling uden for skolen. Øgenavne er det hyppigst rapporterede problem i begge grupper. Begge grupper vurderer sig selv positivt i forhold til kammerater, der har sværere generelle indlæringsvanskeligheder, og der er ikke forskel mellem gruppernes sammenligninger med almenelever. Tilsvarende er der ingen forskel på de to gruppers forventninger til fremtiden, hovedparten af eleverne med generelle indlæringsvanskeligheder forventer at skulle bo selvstændigt med ægtefælle eller venner, mens enkelte regner med at skulle bo med forældre og søskende. Alle regner med at få arbejde. Hovedparten af eleverne regner med at få et ufaglært job, men signifikant flere elever med generelle indlæringsvanskeligheder arbejder på at få et professionelt job. Resultaterne peger på, at generelle indlæringsvanskeligheder har signifikant negativ indvirkning på disse unge menneskers liv, uanset deres skolemæssige placering. Resultaterne viser samtidig, at de unge i begge grupper har en robusthed, der betyder, at de, på trods af at de oplever afvisning og latterliggørelse, bevarer en optimisme omkring fremtiden. Forskerne fremhæver, at resultaterne peger på to forskellige retninger, som skoler, der inkluderer elever med generelle indlæringsvanskeligheder, kan vælge. På den ene side viser studiet, at skolerne skal opmuntres til at bruge innovative veje for at møde elevernes sociale og faglige behov. På den anden side ser det ud til, at der er et ønske om at nedprioritere vanskeligheder og i stedet fremhæve, at alle hører til i almenskolen. Tavsheden omkring vanskelighederne bør erstattes af, at skolerne 7

10 gør en indsats for at støtte elevernes trivsel, så der bliver lagt større vægt på at genkende og fremhæve forskelle. Avramidis & Wilde (2009) har undersøgt elever med generelle indlæringsvanskeligheder og deres selvopfattelse og sociale position i grundskolen. Der indgår i alt 566 elever fra syv almenskoler i det nordlige England. De undersøgte elever er mellem år og går på femte eller sjette år i grundskolen (primary school), og de er alle inkluderet i almenklasser. Studiet er gennemført som et mixed methods-studie og anvender både kvantitative tilgange i form af psykometriske og sociometriske instrumenter og kvalitative tilgange i form af semistrukturerede interviews med både elever og lærere såvel som deltagerobservationer i skolens forskellige kontekster (i klassen, på legepladsen osv.). De psykometriske instrumenter er valgt for at få en dybtgående undersøgelse af elevernes opfattelser af sig selv, mens de sociometriske instrumenter er valgt for at kunne fastslå elevernes sociale position og for at opfange de fremherskende venskabsmønstre og sociale interaktioner i klassen. De kvalitative tilgange er valgt for at kunne undersøge individuelle og institutionelle tilgange til inklusion. Resultaterne viser, at eleverne med generelle indlæringsvanskeligheder viste sig at have dårligere selvopfattelse, at være mindre populære og at have færre venner end deres kammerater uden indlæringsvanskeligheder. Dog viser studiet også, at der kun kan påvises statistisk signifikante forskelle mellem de to grupper i tre ud af de i alt syv undersøgte skoler. I de kvalitative data fandt forskerne et kontinuum af tilgange til inklusion på tværs af de undersøgte skoler. Disse tilgange spænder fra inkluderende til integrationistiske og ekskluderende synspunkter. I forhold til elevernes grad af deltagelse i socialt liv i klassen viser studiet, at procentdelen af ekskluderede elever med generelle indlæringsvanskeligheder var den samme som procentdelen af ekskluderede almenelever. Hermed indikerer studiet, at trods deres generelt lave sociale status havde eleverne med generelle indlæringsvanskeligheder formået at skabe nogle positive relationer og var dermed en del af et socialt netværk. Et sidste engelsk studie undersøger social trivsel og selvværd (Crabtree & Meredith, 2000). Det undersøges, hvilke indvirkninger det har på selvopfattelsen hos elever med generelle indlæringsvanskeligheder at gå på hhv. specialskole og være integreret i en almenklasse. Studiet har som udgangspunkt den antagelse, at elever vælger at sammenligne det, de kan, med elever, som de ligner, og ikke med elever, der er gunstigere stillede. Dette spiller en væsentlig rolle for selvopfattelsen og er fokus for studiet. I undersøgelsen indgår årige elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne kommer fra samme skoledistrikt. 111 af eleverne går på specialskole. 69 elever går på almenskoler og er inkluderet i almenklasser, men får støtte i ressourcecenter 1-2 timer dagligt i matematik og modersmål. Studiet er gennemført som en tværsnitsundersøgelse af surveytypen. Data er indsamlet med to instrumenter: en test, SPPLD, der belyser selvopfattelsen hos elever med indlæringsvanskeligheder i ti forskellige domæner (fem faglige, fire ikke-faglige og et globalt), samt et spørgeskema, der belyser hvem ligner jeg. Spørgeskemaet gør det muligt at vurdere, om eleverne vælger at sammenligne sig med andre elever med generelle indlæringsvanskeligheder, eller om de vælger at sammenligne sig med almenelever. I forlængelse heraf blev der gennemført en t-test på de gennemsnitlige scorer for de to skoleplaceringer på de enkelte test items. 8

11 Dataanalysen er gennemført med henblik på at finde sammenhænge mellem elever, der bliver sammenlignet med, og skoleplacering. Resultaterne peger på, at skoleplacering har en signifikant effekt på selvopfattelsen hos elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne på specialskole bruger andre elever med tilsvarende vanskeligheder som faglig og social sammenligningsgruppe, mens elever med generelle indlæringsvanskeligheder i almenklasser sammenligner sig med elever uden indlæringsvanskeligheder. Studiets antagelse om, at elever vælger at sammenligne deres kunnen med andre elever, som de ligner, er derfor ikke korrekt. Analysen viser, at elever med generelle indlæringsvanskeligheder i almenklassen har en signifikant lavere vurdering af deres egen faglige formåen, end eleverne i specialskolen har, og at det har en væsentlig indflydelse på deres selvopfattelse, som er dårligere end selvopfattelsen er for elever på specialskole. Med hensyn til elevernes selvopfattelse i ikke-faglige domæner og deres selvopfattelse globalt set, viser undersøgelsen ingen forskelle mellem eleverne på specialskolerne og eleverne med generelle indlæringsvanskeligheder i almenskolerne. I forlængelse heraf viser undersøgelsen, at eleverne i specialskolerne har en mere positiv selvopfattelse, hvad angår det faglige, end tilsvarende elever i almenskolen. Resultaterne peger på, at forskellene mellem de to organisationsformer og elevernes selvopfattelse eksisterer på faglige områder, men at den lavere vurdering af egen faglig formåen hos elever med generelle indlæringsvanskeligheder i almenklasser har den effekt, at de også har en lavere vurdering af egen selvopfattelse. De fire studier fra USA Et amerikansk studie har undersøgt, hvordan børn med autisme trives i et inkluderende almentilbud (Chamberlain et al., 2007). Studiets sigte var at undersøge, om børn med autisme, som var inkluderede i almenklasser, blev isolerede og afvist af deres almenkammerater. I undersøgelsen indgår 398 børn (196 drenge), som går i klasse fordelt på syv skoler i to skoledistrikter i USA. 17 af de deltagende børn (14 drenge) har diagnosen højt fungerende autist eller Aspergers syndrom. Der blev indsamlet oplysninger om venskabskvalitet, klassekammeraters accept, ensomhed og klassens sociale netværk. Studiet benytter The social network clustering method. Metoden kombinerer flere deltageres synspunkter, således at det er muligt at undersøge, hvordan børn med autisme oplever deres egne sociale tilknytninger i klassens sociale struktur, og hvordan almenklassekammeraterne oplever dem. Resultaterne viser et blandet billede i forhold til børn med autismes engagement og sociale deltagelse i almenklasser. Fælles for de 17 børn med autisme var, at de undgik social isolation, men nogle havde kun sporadisk forbindelse til klassekammeraterne og ingen gensidige venskaber, mens andre var centralt placeret i klassen og havde flere gensidige venskaber. Overordnet set var eleverne med autismes sociale netværk mindre end deres klassekammeraters, de var mindre accepterede og havde færre gensidige venskaber. Resultaterne indikerer, at der er forskel på, hvordan elever med autisme vurderer deres egen sociale rolle i klassen i forhold til, hvordan almeneleverne vurderer den. Eleverne med autisme giver dog udtryk for, at de i mindre grad har samvær med deres klassekammerater end almeneleverne. Evnen til at finde på noget at lave sammen og omsætte idéer til handlinger er en udfordring for elever med autisme. Forfatterne 9

12 konkluderer, at træning i at indgå i sociale aktiviteter er essentiel i forhold til at forbedre muligheden for social udvikling hos børn med autisme i inkluderende miljøer. En begrænsning i studiet er, at eleverne med autisme, som deltog i studiet, kom fra en amerikanskeuropæisk baggrund og den højere middelklasse. Det havde givet et mere varieret indblik i inkluderende miljøer at inddrage børn med anden socioøkonomisk og etnisk baggrund. Ingen af eleverne med autisme i dette studie var socialt isoleret. Det skal dog bemærkes, at flere forældre ikke ville have deres børn til at deltage i studiet, da de mente, at det ville være for smertefuldt for deres børn at tale om venskaber, hvilket kan have medført, at resultaterne er tippet i en positiv retning. Et andet amerikansk studie (Vaughn & Elbaum, 1996) undersøger, hvordan elever med indlæringsvanskeligheder (16), elever der præsterer lavt (27), og elever der præsterer højt (21), fungerer socialt over et skoleår. Eleverne er inkluderet i 2., 3. og 4. almenklasse, hvor de har alle deres timer. Studiet foregår på en skole i en forstadskommune i det sydøstlige USA. Skolen har 937 elever, og 80 % af eleverne i distriktet repræsenterer minoritetsgrupper. Skolen har indført den inkluderende model ét skoleår tidligere, idet elever med indlæringsvanskeligheder tidligere har fået støtteundervisning i ressourcecenter uden for almenklassen. Hver inklusionsklasse har en almenlærer, en undervisningsassistent fire timer dagligt samt en lærer med speciale i elever med indlæringsvanskeligheder 90 til 120 minutter dagligt og en speciallærer til deling mellem klasserne. I forsøgsperioden arbejder en forskningsassistent som vejleder for personalet på skolen to timer om ugen. Studiet indsamler data ved skoleårets start og igen ved afslutningen på skoleåret for de tre grupper om graden af accept blandt kammerater, selvaccept, ensomhed og social fremmedgørelse. Eleverne bliver spurgt om antallet af kammerater, de kan lide, og hvem de ikke bryder sig om. Gensidige venskaber bliver ligeledes undersøgt. Elevernes selvopfattelse bliver undersøgt, og om de oplever, at de er ensomme og socialt utilfredse med deres kammeratskaber på skolen. Eleverne opgør graden af deres sociale tilknytning til lærerne. Analysen af data, der er indsamlet først og sidst på skoleåret, peger på, at der ikke er signifikant forskel mellem grupperne med hensyn til ensomhed og i tre af fire undergrupper ved selvopfattelse (udseende, venner og global selvaccept). Analysen viser en signifikant forskel mellem grupperne med hensyn til kammerataccept og faglig selvaccept, hvor både elever med indlæringsvanskeligheder og elever, der præsterer lavt, har lavere indikatorer end elever, der præsterer højt. En forskel der fortsætter gennem hele skoleåret. Elever med indlæringsvanskeligheder og elever, der præsterer lavt, har lavere social status end elever, der præsterer højt. De er mindre vellidte og bliver hyppigere afvist end elever, der præsterer højt, og denne klassificering er stabil hen over skoleåret. Der er en nedgang i antallet af højt præsterende elever, der er populære hele skoleåret, mens antallet af elever med indlæringsvanskeligheder, der er populære, stiger. For begge grupper viser analysen, at deres sociale status er mere negativ ved studiets afslutning end ved studiets start. Analysen viser, at mens hver fjerde elev med indlæringsvanskeligheder ved skoleårets start har mindst ét gensidigt venskab, er dette ikke tilfældet ved skoleårets afslutning, hvor ca. hver anden elev ikke har et gensidigt venskab. Forskerne vurderer, at elever i inkluderende undervisning klarer sig lige så godt socialt som elever, der modtager støtte i ressourcecenter uden for almenklassen. Der er endog tegn på, at de klarer sig bedre, da de ikke viser høj grad af ensomhed og oplever et højere antal gensidige venskaber under studiets forløb. Endnu et amerikansk studie (Boutot & Bryant, 2005) undersøger den sociale integration hos inkluderede elever med autisme. Undersøgelsen sigter mod at belyse, hvordan det forholder sig med tre forskellige mål 10

13 for social integration for autistiske elever sammenlignet med almenelever. Desuden er undersøgelsen rettet mod at udrede, om graden af elevernes autisme spiller en rolle for graden af social integration. Social integration betragtes her som et forhold med tre momenter: 1. Social preference, der defineres som graden af social accept, som den enkelte elev har set i forhold til klassekammeraterne. 2. Social impact, der defineres som den grad af synlighed, en elev har i klasseværelset, dvs., hvor kendt han er af sine klassekammerater. 3. Participation in a social network, der defineres som den kammeratgruppe (peer group), som en bestemt elev hører til i. I undersøgelsen indgår 177 elever fra 2. til 5. klasse i ni forskellige klasser i texanske grundskoler. 141 af disse elever er uden diagnosticerede vanskeligheder, 26 er diagnosticeret med andre vanskeligheder end autisme (ADHD, LD, BD), 10 elever er diagnosticeret med autisme. Eleverne med autisme modtog alle mindst 50 % af deres undervisning i almenundervisning med (seks tilfælde) eller uden støttelærer (fire tilfælde). Studiet er gennemført som en tværsnitsundersøgelse. Der er bortset fra baggrundsvariable kun hentet data fra elever, der belyser elevernes egne synspunkter. Dataindsamlingen fandt, hvad angår social preference og social impact, sted med anvendelse af BRP (Behavior Rating Profile). Der blev spurgt til, hvilke kammerater eleven helst/nødigst ville lege med i pauserne, invitere til fødselsdag, udføre skolearbejde sammen med. Participation in a social network blev belyst ved, at alle fik et stykke papir med fem cirkler. Eleverne blev her bedt om at skrive/eller få hjælp til at skrive navne på elever i cirklerne, som er meget sammen. Graden af autisme blev vurderet vha. af GARS (The Gilliam Autism Rating Scale). Her blev de autistiske elever vurderet til at have milde til moderate eller moderate til svære symptomer, hvad angår kommunikation, social relaterethed (social relatedness) og stereotyp adfærd. I dataanalysen blev på den ene side målene for de uafhængige variable (elever med autisme/elever uden autisme samt graden af autisme hos eleverne med autisme) set i forhold til de afhængige variable (social preference, social impact og deltagelse i socialt netværk). Fisher Exact Test blev anvendt i de statistiske beregninger. Resultaterne viser, at der ikke er forskel på almenelevernes og de autistiske elevers sociale integration. Graden af autisme hos de autistiske elever har heller ingen sammenhæng med den sociale integration. I Boutot og Bryants diskussion af disse fund gør de opmærksom på visse generaliseringsproblemer. Undersøgelsen viser, at social integration er mulig også for denne elevgruppe, men den giver ikke sikre svar på, hvad der giver disse gode resultater. De peger selv på mulige positive virkninger forbundet med en forhåndsorientering af klassekammeraterne i almenklassen, inden den autistiske elev er til stede i klassen. En sidste amerikansk undersøgelse (Montague & Rinaldi, 2001) undersøger dynamiske processer i klasseværelset og deres virkning på inkluderede elever. Undersøgelsen sigter mod at besvare disse spørgsmål: 1. Er der forskel på antal og form af lærer-elev-interaktioner mellem elever med særlige behov og almenelever? 2. Er der forskel på de to elevgruppers omfang og form af elev-elev-interaktioner? (Da der ikke er forløbsdata på dette, kan studiet ikke bidrage med svar herpå). 3. Er der forskel på de to elevgruppers oplevelse af lærerforventninger og selvopfattelse? 11

14 4. Er der forskel på den tid, som de to elevgrupper anvender på engagerede læreprocesser? Studiet er gennemført som en længdesnitsundersøgelse. Hvor den samme elevgruppe følges over tre klassetrin. Eleverne går fra starten i klasse og følges derefter op til klasse. Samplet var oprindeligt sammensat af 109 elever med særlige behov udvalgt efter "Systematic Screening for Behavior Disorders". Hver elev med særlige behov blev matchet med en almenelev fra samme klasse. Undersøgelsen har et ganske stort frafald i gruppen af elever med særlige behov (>50%). Det store frafald er forbundet med disse elevers langt hyppigere skoleskift. Data er indsamlet ved brug af forskellige standardiserede instrumenter til belysning af interaktionsmønstre i klasseværelser. Der er systematisk anvendt dobbeltkodning af dataindsamlingen dvs., to personer har anvendt samme skemaer til iagttagelser. Data er i forlængelse heraf valideret. Dataanalysen er gennemført som envejs variansanalyse (ANOVA). Resultaterne viser, at der er signifikante forskelle: Almeneleverne har flere positive og færre negative lærer-elev-interaktioner end eleverne med særlige behov. Det viser sig, at denne forskel bliver større i de senere målinger. Almenelever oplever, at deres lærere har større faglige forventninger til dem end til eleverne med særlige behov. Også denne forskel bliver større i de senere målinger. Almeneleverne har et mere positivt fagligt selvbillede end eleverne med særlige behov. Forskellen mellem elevgrupperne bliver større over tid. Almeneleverne bruger mere tid på engagerede læreprocesser end eleverne med særlige behov. Også dette forhold viser større forskel over tid. Denne undersøgelses resultater peger på de udviklingsmæssige udfordringer, som inklusion kan være forbundet med. I løbet af 2-3 år kan eleven med særllige behovs situation blive væsentligt forringet. Studiet viser således, hvor galt det kan gå, hvis der ikke er det nødvendige fokus på positive lærer-elev-relationer og faglige lærerforventninger til alle elever. Det canadiske studie Denne canadiske undersøgelse (Stanovich et al., 1998) er rettet mod at beskrive og sammenligne faglig selvopfattelse og social integration hos fire forskellige elevgrupper. De fire undersøgte elevgrupper, der kom fra 79 forskellige almenklasser fra 2. til 8. klassetrin i tre forskellige (by)skoledistrikter, er disse: 1. Exceptionelle elever. Det er elever med adfærdsmæssige, kommunikative, kognitive, fysiske eller multiple udfordringer. For at indgå i gruppen kræves det, at eleverne er formelt identificeret af en særlig komité med denne funktion i skolerne (IPRC). Højt begavede indgår ikke i gruppen. Der er 188 elever i denne gruppe elever, hvor engelsk ikke er modersmål elever, der ikke allerede er placeret i gruppe 1 eller 2, hvor deres lærer karakteriserer dem som udsatte elever (at risk for school failure). 4. Almenelever. Denne gruppe har elever. Undersøgelsen er overordnet set gennemført som et tværsnitsstudie, hvor der ledes efter elevernes synspunkter (views study). 12

15 Dataindsamlingen har fundet sted ved anvendelse af to tests: PASS (Perception of Ability Scale for Students), der er en standardiseret test rettet mod måling af faglig selvopfattelse hos elever. PSCS (Perception of Social Closeness Scale), der er en sociometrisk test, hvor hver enkelt elev i klassen vurderer alle andre elever i klassen i forhold til forskellige aktiviteter. Dataanalysen er gennemført som envejs variansanalyse, ANOVA, på de fire gruppers gennemsnitlige scorer i de to tests. Studiets resultater peger på, at almenelever klarer sig signifikant bedre end alle de tre andre grupper, både hvad angår faglig selvopfattelse og social integration. Der viser sig ingen signifikante forskelle mellem de tre andre grupper i faglig selvopfattelse. Derimod er der signifikante forskelle i de tre andre gruppers sociale integration. Her scorer de exceptionelle elever klart lavest. Dette studie undersøger ikke de indsatser, der skaber disse resultater. Dermed kan det alene bidrage med den viden, at høj faglig selvopfattelse og social integration ikke nødvendigvis påvirkes af, at klasseværelser bliver mere heterogene at der inkluderes i fysisk henseende, er ingen garanti for inklusion i øvrigt. Det hollandske studie Et hollandsk studie (de Monchy et al., 2004) fokuserer på den sociale position og graden af mobning hos elever med adfærdsvanskeligheder, der er fuldt inkluderet i almenklasser, samt på deres læreres vurdering af den sociale inklusion og af mobning. Fokus på elever med adfærdsvanskeligheder er valgt, da disse elever, som ikke har et synligt handicap, synes at tilhøre en kategori, som har størst risiko for at blive socialt ekskluderet og mobbet. I studiet indgår 21 elever (9-12 år) med adfærdsvanskeligheder og deres 411 klassekammerater fra 21 almenklasser. De involverede lærere er lærerne fra almenklasserne. Oplysninger om eleverne, som indgår i studiet, er udtrukket fra det regionale ekspertisecenter, som støtter almenskoler i at undervise elever med svære adfærdsvanskeligheder. Studiet er gennemført som surveyundersøgelse. Data er indsamlet gennem to spørgeskemaer, et til lærerne og et til eleverne, samt en sociometrisk test. Lærerskemaet har generelle spørgsmål om alle klassens elever og spørgsmål til elever med vanskeligheder om adfærdsproblemer, elevens sociale position og antallet af venner. Spørgsmålene til eleverne består af en sociometrisk test, hvor eleverne bliver spurgt om hvilke tre elever, de bedst kan lide, og hvilke tre, de ikke bryder sig om, hvilke tre elever, de ville vælge at lave en opgave med, og hvilke tre elever de ikke ville vælge at lave en opgave sammen med. I spørgeskemaet om mobning bliver eleverne spurgt om, hvor ofte de er blevet mobbet, og hvor ofte de selv har mobbet andre elever. Resultatet af den sociometriske test viser, at elever med adfærdsvanskeligheder ikke har en høj social position i almenklassen, og 10 af de 21 elever (48 %) bliver afvist af deres klassekammerater. Med hensyn til at vælge at udføre en opgave sammen bliver 12 (57 %) elever med adfærdsvanskeligheder fravalgt

16 elever med adfærdsvanskeligheder er venner med 1-2 klassekammerater, mens syv elever med adfærdsvanskeligheder ingen venner har i klassen. Analysen af spørgsmålene til lærerne viser, at sammenholdt med elevudsagnene overvurderer halvdelen af lærerne elever med adfærdsvanskeligheders sociale position i almenklassen, samtidig har de en mere positiv vurdering af, at eleverne vælges som samarbejdspartnere. Resultatet viser tillige, at lærerne undervurderer, både hvor hyppigt elever bliver mobbet, og hvor hyppigt eleverne mobber deres kammerater. Dette gælder for både almenelever og elever med adfærdsvanskeligheder. Resultaterne peger på, at elever med adfærdsvanskeligheder sammenlignet med klassekammeraterne er mindre socialt inkluderet, hvilket er opmærksomhedskrævende, da det kan resultere i negativ selvopfattelse og ensomhedsfølelse hos eleverne. Studiet viser samtidig, at omkring halvdelen af lærerne har et for positivt perspektiv på elevernes sociale position i klassen. Da lærerne har en nøglerolle i at overvåge/kontrollere elevernes sociale position og skal være endnu mere opmærksomme på at evaluere positionen for elever med adfærdsvanskeligheder, er lærernes systematiske undervurdering af alvoren i elevernes problemer bekymrende. Lærerne har tilsvarende betydning ved at støtte eleverne i at opbygge sociale relationer og udvikle venskaber i klassen. Studiet peger på, at ekstra støtte er nødvendig, hvis elever med adfærdsvanskeligheder skal blive en del af gruppen, og at risikoen for social isolation og mobning fortjener større opmærksomhed, og at social trivsel vil være en relevant del af lærerkurser, kursus-på-job samt vejledning til lærere. Det norske studie Pijl & Frostad (2010) har ønsket at undersøge sammenhængen mellem kammeraters accept af elever med indlæringsvanskeligheder og disses selvopfattelse. I undersøgelsen deltager elever på 7. klassetrin fra 12 skoler i Trondhjem Kommune. I alt deltager 498 elever, heraf 37 elever med indlæringsvanskeligheder. Undersøgelsen opdeler de 37 elever i en gruppe bestående af 15 elever med moderate eller svære indlæringsvanskeligheder og en gruppe på 22 elever med lettere indlæringsvanskeligheder. Opdelingen sker, idet studiet er funderet i den antagelse, at elever med moderate indlæringsvanskeligheder i mindre grad er i stand til at forstå graden af kammeraternes accept, mens elever med lettere indlæringsvanskeligheder er fuldt ud klar over graden af accept, og at dette spiller en væsentlig rolle for deres selvopfattelse. Data er indsamlet med to instrumenter: For det første bliver den sociale position for elever med indlæringsvanskeligheder beskrevet ved brug af sociometrisk teknik baseret på, at eleverne noterer navnene på deres bedste venner (maks. fem) i klassen og udpeger den kammerat, de helst vil arbejde sammen med, og den kammerat, de helst vil være sammen med i pauserne. For det andet samles data om elevernes selvopfattelse i tre kategorier: faglig selvopfattelse, generel selvopfattelse og social selvopfattelse. Her er brugt den norske version af Self Description Questionnaire I (SDQ-I) og Loneliness and Social Dissatisfaction Questionnaire. Analyse af variationen (ANOVA) bliver brugt til at undersøge, om der er forskelle mellem de tre grupper med hensyn til kammeraters accept, faglig selvopfattelse, generel selvopfattelse og social selvopfattelse. Til slut undersøges, om der er korrelation mellem kammerataccept og selvopfattelse i de tre grupper. 14

17 Dataanalysen viser, at elever med indlæringsvanskeligheder generelt er mindre accepteret af deres kammerater og har en dårligere selvopfattelse. Når eleverne med indlæringsvanskeligheder deles i to undergrupper, viser dataanalysen, at elever med lettere indlæringsvanskeligheder er mindre accepteret af deres kammerater og har en lavere selvopfattelse. Dette er i overensstemmelse med studiets antagelse. Analysen tilbageviser studiets antagelse om, at elever med moderate indlæringsvanskeligheder i mindre grad er i stand til at forstå graden af kammeraternes accept, idet data viser, at der hos elever med moderate eller svære indlæringsvanskeligheder er en tydelig sammenhæng mellem kammeraters accept og deres faglige selvopfattelse og en moderat sammenhæng mellem kammeraters accept og deres sociale selvopfattelse. Dette betyder, at elever med moderate indlæringsvanskeligheder, som ikke er accepteret af deres kammerater, udvikler en lav faglig og social selvopfattelse. Studiet viser, at for elever med moderate eller svære indlæringsvanskeligheder er en meningsfuld kontakt til kammerater lige så vigtig som for andre elever med og uden særlige behov, og resultaterne peger på, at forældre og lærere til elever med moderate indlæringsvanskeligheder ikke må undervurdere den relevans, det har for disse elever at have venner blandt deres klassekammerater. Opsummering: Studierne under dette tema viser, at der er stor forskel på, hvordan børn med forskellige særlige behov (forskellige diagnoser/udfordringer) trives socialt i forskellige undervisningsmiljøer. Disse undersøgelser belyser forskelle i trivsel og selvværd mellem elever med særlige behov og almenelever. Dermed giver de viden om omfang og indhold af udfordringerne på dette område. Studierne peger tilsammen på: Elever med adfærdsvanskeligheder er mindre socialt inkluderet i klassen sammenlignet med deres klassekammerater Elever med indlæringsvanskeligheder er mindre accepteret af deres klassekammerater Elever med indlæringsvanskeligheder har en dårligere selvopfattelse end deres klassekammerater Elever med moderate eller svære indlæringsvanskeligheder har brug for en meningsfuld kontakt til deres klassekammerater, hvis de ikke skal udvikle en lav faglig og social selvopfattelse Elever der ikke er placeret i en specifik kategori (fx elever med særlige forudsætninger, tosprogede elever, udsatte elever), har en bedre faglig selvopfattelse og er i højere grad socialt integreret Elever med særlige forudsætninger er mindre socialt integreret Almenelever har flere positive lærer-elev-interaktioner end elever med særlige behov Almenelever oplever, at deres lærere har større faglige forventninger til dem i forhold til, hvad elever med særlige behov oplever Almenelever bruger mere tid på at indgå aktivt i engagerende læreprocesser end eleverne med særlige behov I forhold til at inkludere elever med særlige behov i almenklassen, er det essentielt, at lærere har fokus på positive lærer-elev-relationer og høje faglige forventninger til alle elever Det fremmer elever med autismes sociale inklusion, hvis almeneleverne på forhånd er orienterede om elevens særlige karakteristika Elever i inkluderende miljøer klarer sig lige så godt socialt som elever, der modtager støtte i et ressourcecenter udenfor klassen 15

18 Træning i at indgå i sociale aktiviteter forbedrer muligheden for social udvikling hos børn med autisme i inkluderende miljøer Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i almenklasser har en lavere vurdering af egen faglig formåen og dårligeres elvopfattelse end tilsvarende elever i specialskoler Elever med særlige behov inkluderet i almenskolen oplever oftere en stigmatiserende behandling i skoletiden end tilsvarende elever på specialskoler Almenskoler skal bruge innovative indsatser for at møde eleverne med særlige behovs sociale og faglige behov Almenskoler skal gøre en aktiv indsats for at støtte eleverne med særlige behovs trivsel bl.a. ved at lægge vægt på at genkende og fremhæve forskelle Elever med autisme kan være mere udsatte for mobning, have færre venner og tale med færre i skoletiden Elever med autisme oplever mindre mobning, når de får social støtte fra klassekammerater Piger med særlige behov bliver oftere karakteriseret af deres almenkammerater som generte og tilbagetrukne Elever med adfærdsmæssige, følelsesmæssige og sociale vanskeligheder har færre kammerater, en lavere status og betegnes sjældent som populære. 6.2 Sammenligning af skolemiljøer Der er otte studier, der har sammenlignet trivsel og selvværd i forskellige skolemiljøer. Geografisk fordeler studierne sig med fire fra England samt et fra USA, et fra Holland, et fra Tyskland og et fra Australien. De fire studier fra England Et engelsk studie (Hodson et al., 2005) har gennemført et projekt på 7. klassetrin på fire almenskoler. Studiet har haft fokus på at forbedre skolernes evne til at henvende sig til elever med indlæringsvanskeligheder. Studiet dækker fire skoledistrikter og er forestået af distrikternes fire ledende skolepsykologer (District Senior Educational Psychologist, DSEP). Der blev afsat pund til gennemførelsen i hvert distrikt. Eleverne på 7. klassetrin er valgt, da erfaringer har vist, at overgangen fra et vellykket inkluderet forløb ved en engelsk primary school til en secondary school ofte har været svær for elever med indlæringsvanskeligheder, for deres forældre og for skolerne. Som ramme for studiet er valgt en selvvurderingsproces, hvor elever, personale og forældre på 7. klassetrin inddrages, og hvor skolerne identificerer de områder, der skal fokuseres på. Som materiale til selvvurdering er valgt Index for Inclusion materials, et spørgeskemamateriale, der er udsendt til samtlige engelske skoler fra Department for Education and Skills. Elevernes besvarelser har fået en nøglerolle, da studiet vurderer det som vigtigt at få belyst elevernes eget syn på deres hverdag. 16

19 Studiet identificerer en række inklusionsproblemer baseret på elevernes besvarelser af spørgeskemaet ved starten af 7. klasse. Ved starten af studiet har tre skoler signifikante forskelle i tilbagemeldingen fra elever med indlæringsvanskeligheder; de har tydeligt færre positive oplevelser end almeneleverne. I to af skolerne er den mest signifikante forskel i relation til mindre positive sociale oplevelser hos elever med indlæringsvanskeligheder og i elevernes manglende tillid til at kunne klare skolearbejdet. På baggrund af elevernes svar formulerer skolerne fokusområder. Der blev sat fokus på de inklusionsproblemer, hvor elever med indlæringsvanskeligheder viste tydeligt mindre tilfredshed end almeneleverne, og der er enighed om at prioritere sociale problemer i den første indsats. Skolerne formulerede forslag til intervention, og som hovedområder valgtes: frokostklubber til læring af sociale færdigheder, støttecenter til hjemmearbejde, støtte til at klare gruppearbejde, håndtere vrede og mobning, dramaværksted om venskaber og mobning for alle elever. Interventionerne blev gennemført i elevernes 7. skoleår. Resultaterne evalueres efter et år, hvor data bliver analyseret med ANOVA (envejs analyse). Studiet har ganske klare resultater: forskellen mellem svarene fra almeneleverne og de mindre positive besvarelser fra eleverne med indlæringsvanskeligheder er blevet mindre inden for alle fokusområderne. På de problemområder, som skolerne ikke har valgt til intervention, viser forskellen mellem svarene fra almeneleverne og de mindre positive svar fra eleverne med indlæringsvanskeligheder sig at være uændrede ved skoleårets slutning. Studiets analyser har gjort det muligt for alle fire skoler at revurdere deres praksis og benytte problemløsningsmetoder til at komme videre. Studiet har vist, at forholdsvis simple interventioner omkring inklusionsproblemer gør en signifikant forskel. Et andet engelsk studie (Osborne & Reed, 2011) har gennemført en undersøgelse i ti skoledistrikter fordelt over U.K. Undersøgelsen sigter mod at belyse, hvilke faktorer der arbejder for inklusion af elever med autisme spektrum forstyrrelser (ASF) i secondary schools. I studiet, der er gennemført som en surveyundersøgelse på 91 skoler, indgår 105 elever med ASF. 63 elever har diagnosen autisme, og 42 har diagnosen Aspergers syndrom. Eleverne er i gennemsnit 13 år gamle og modtager i gennemsnit 8,8 støttetimer om ugen. Studiet indsamler data fra elevernes forældre ved starten af skoleåret og igen 10 måneder senere. Til at vurdere sværhedsgraden af autisme hos den enkelte elev udfylder forældrene en registreringsliste over de autistiske symptomer (Autisme Behavior Checklist) og besvarer forældrespørgsmålene i et spørgeskema om barnets adfærd (Strengths and Difficulties Questionnaire). Forældrene besvarer sammen med barnet et skema, der afdækker barnets følelse af at være en del af skolen (Psychological Sense of School Membership). Der indsamledes data fra elevernes kontaktlærere om klassestørrelse, antal af støttepersonale, elever med indlæringsvanskeligheder på skolen og om personalets træning og specialviden. Analysen af datamaterialet viser, at eleverne har høj grad af adfærdsproblemer ved studiets opstart, og at der fortsat er adfærdsproblemer ved followup, men at der er signifikant reduktion i problemerne. For elever med autisme er der en reduktion i følelsesmæssige og sociale problemer, mens det for elever med Aspergers syndrom drejer sig om fremskridt i deres sociale adfærd. Analyse af data om skolestrukturens indvirkning på ændring i elevernes adfærd peger på, at skolens og klassens størrelse hverken har positiv 17

20 eller negativ effekt. Analysen viser, at der på såvel større skoler som i større klasser er fremskridt omkring elevernes følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. Et stort antal elever med indlæringsvanskeligheder på skolen har positiv betydning for ASF-eleverne, der viser fremskridt inden for sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Analysen peger på, at antallet af støttepersoner på skolerne har betydning for ASFeleverne. Et stort antal støttepersoner hjælper ASF-eleverne omkring sociale og følelsesmæssige problemer, samtidig med at et stort antal støttepersoner begrænser elevernes udvikling af social adfærd. Data viser, at lærernes træning og specialviden har størst betydning ved at reducere ASF-elevernes sociale problemer og ved at forøge elevernes oplevelse af at høre til på skolen. Endnu et, tidligere omtalt, engelsk studie (Crabtree & Meredith, 2000) undersøger hvilke indvirkninger, det har på selvopfattelsen hos elever med generelle indlæringsvanskeligheder at gå på hhv. specialskole og være integreret i en almenklasse. Studiet har som udgangspunkt den antagelse, at elever vælger at sammenligne det, de kan, med elever, som de ligner, og ikke med elever, der er gunstigere stillede. Dette spiller en væsentlig rolle for selvopfattelsen og er fokus for studiet. I undersøgelsen indgår årige elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne kommer fra samme skoledistrikt. 111 af eleverne går på specialskole. 69 elever går på almenskoler og er inkluderet i almenklasser, men får støtte i ressourcecenter 1-2 timer dagligt i matematik og modersmål. Studiet er gennemført som en tværsnitsundersøgelse af surveytypen. Resultaterne peger på, at skoleplacering har en signifikant effekt på selvopfattelsen hos elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne på specialskole bruger andre elever med tilsvarende vanskeligheder som faglig og social sammenligningsgruppe, mens elever med generelle indlæringsvanskeligheder i almenklasser sammenligner sig med elever uden indlæringsvanskeligheder. Studiets antagelse om, at elever vælger at sammenligne deres kunnen med andre elevers, som de ligner, er derfor ikke korrekt. Analysen viser, at elever med generelle indlæringsvanskeligheder i almenklassen har en signifikant lavere vurdering af deres egen faglige formåen, end eleverne i specialskolen har, og at det har en væsentlig indflydelse på deres selvopfattelse, som er dårligere end selvopfattelsen er for elever på specialskole. Med hensyn til elevernes selvopfattelse i ikke-faglige domæner og deres selvopfattelse globalt set viser undersøgelsen ingen forskelle mellem eleverne på specialskolerne og eleverne med generelle indlæringsvanskeligheder i almenskolerne. I forlængelse heraf viser undersøgelsen, at eleverne i specialskolerne har en mere positiv selvopfattelse, hvad angår det faglige, end tilsvarende elever i almenskolen. Resultaterne peger på, at forskellene mellem de to organisationsformer og elevernes selvopfattelse eksisterer på faglige områder, men at den lavere vurdering af egen faglig formåen hos elever med generelle indlæringsvanskeligheder i almenklasser har den effekt, at de også har en lavere vurdering af egen selvopfattelse. Et andet og tidligere omtalt engelsk studie (Cooney et al., 2006) undersøger, hvordan inkluderende undervisning og undervisning på specialskole indvirker på unge med generelle indlæringsvanskeligheders oplevelse af stigmatiserende behandling, deres sammenligning med kammerater og deres forventninger til fremtiden. Analyse af studiets datamateriale viser, at der er signifikant forskel i rapporteringen om stigmatiserende behandling i skoletiden mellem eleverne med generelle indlæringsvanskeligheder i inkluderende undervisning og eleverne på specialskole. Eleverne på specialskole oplever ikke stigmatiserende behandling 18

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Inklusion med et samtidigt specialpædagogisk tilbud i almenskolen En kortfattet systematisk forskningskortlægning

Inklusion med et samtidigt specialpædagogisk tilbud i almenskolen En kortfattet systematisk forskningskortlægning Inklusion med et samtidigt specialpædagogisk tilbud i almenskolen En kortfattet systematisk forskningskortlægning af Camilla Brørup Dyssegaard Michael Søgaard Larsen Bente Maribo Hald Dansk Clearinghouse

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen? Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING

INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING SFI NOTAT INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING STATUSNOTAT 1 Af Mikkel Lynggaard og Mette Lausten INKLUSIONSPANELET. ET FORSKNINGSPROJEKT

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Konsekvensen af inklusionsloven fra august 2012 er, at

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Små og store skoler -et notat om forskningen

Små og store skoler -et notat om forskningen Små og store skoler -et notat om forskningen Nærværende notat søger at kortlægge, hvad der er forskningsmæssigt belæg for i forhold til kvalitet og skolestørrelse. Når sammenhængen mellem kvalitet og skolestørrelse

Læs mere

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA NIELS EGELUND, PROFESSOR, DR.PÆD., DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE, AARHUS UNIVERSITET I slutningen af 1990 erne begyndte der at komme forskningsmæssig

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse Redaktører: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bidragydere: Niels Egelund, Ole Hansen, Marianne Jelved, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Lars Qvortrup, Ine Eriksen

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Elevformidling. Inklusion viden til praksis

Elevformidling. Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

BILAG 9d. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger

BILAG 9d. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger BILAG 9d Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger BILAG 9 D VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE PÆDAGO- GISK PERSONALE I FRITIDSORDNINGER I din kommune

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

PPRs opgaver er at understøtte denne overordnede vision gennem det pædagogisk psykologiske arbejde.

PPRs opgaver er at understøtte denne overordnede vision gennem det pædagogisk psykologiske arbejde. November 2013 PPR / Skoleafdelingen Svendborg Kommune PPRs inklusionsforståelse på skoleområdet i Svendborg Kommune PPR tager i inklusionsforståelsen afsæt i Svendborg Kommunes grundlæggende værdier: -Helhed

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Skolestøtte til børn i familiepleje

Skolestøtte til børn i familiepleje Skolestøtte til børn i familiepleje - En effektundersøgelse Luna Kragh Andersen, Cand. Scient. Soc., videnskabelig assistent, SFI Projektleder: Misja Eibergs, Cand.Psych., Ph.d. studerende Dagens oplæg:

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Udarbejdet foråret 2013 Ifølge lov om elevers undervisningsmiljø skal uddannelsesstedets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering af det

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Økonomi 'i de her tider handler alt om penge'

Økonomi 'i de her tider handler alt om penge' Økonomi 'i de her tider handler alt om penge' En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Oktober 2010 Redaktion Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst og analyse Trine Krab Nyby, Børnerådets

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere