Partnering strategi i Driftsområdet
|
|
- Silje Nygaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejdirektoratet Driftsområdet Partnering strategi i Driftsområdet Indhold: 1. Baggrund, grundlag og formål, 2 2. Hvad er partnering i driftsområdet, 3 3. Valg af partnering, 5 4. Entrepriseopdeling og former ved partnering, 6 5. Kompetencer og teambuilding, 7 6. Udvikling og vidensdeling, 8 7. Intern information og kommunikation, 9 8. Partnering skal helt ud på vejen, 10 Bilag: 1. Vejdirektoratets overordnede holdning til partnering 1
2 1. Grundlag, baggrund og formål Driftsområdets anvendelse af samarbejdsformen partnering er baseret på Vejdirektoratets holdning til partnering som udtrykt på jf. bilag 1. Fra de indledende afsnit citeres her: Partnering er en ny samarbejdsform, hvor bygherre, rådgiver og entreprenør indgår en samarbejdskontrakt med den intention, at alle kræfter koncentreres om at løse opgaven optimalt, frem for at hver især optimerer egne interesser. Partnering kan anvendes både ved nyanlæg og ved drift og vedligehold. Partnering baseres på fælles målsætninger, aftalte systemer til problemløsning og på aktiv søgning efter forbedringer. Partnering kan tage flere forskellige former alt efter projektets karakter. udbudsreglerne. Anvendelse af partnering er forankret i Vejdirektoratets visioner, driftsområdets idégrundlag og værdigrundlag: Visioner Vejdirektoratet forvalter statens vejnet og skaber herigennem og i samarbejde med hele sektoren det overblik og den viden som sikrer, at det danske vejnet planlægges, drives, udvikles og anvendes med sigte på en bæredygtig udvikling på vej- og transportområdet Partnering i driftsområdet fremmer opfyldelsen af VD s visioner gennem fokus på opretholdelse og øgning af vejkapitalen Driftsområdets idégrundlag Driftsområdet er et team, der driver og vedligeholder statens veje effektivt samt udvikler og omsætter ny viden til praktisk anvendelse Partnering i driftsområdet fremmer optimering gennem udvikling af planlægningsværktøjer og nye udførelsesmetoder Værdigrundlag Faglighed Resultatorientering Ansvarlighed Nytænkning Samarbejde Partnering i driftsområdet forudsætter faglighed hos VD. Gennem omsætning af målsætninger til resultatindikatorer bliver samarbejdet resultatorienteret. Ansvarlighed fremmes i et samarbejde i tillid, åbenhed og dialog. Partnering lægger op til inddragelse af alles kompetencer og nye idéer nytænkning. Partnering er baseret på det gode samarbejde. Partnering i driftsområdet er en strategi som skal medvirke til opfyldelse af VD s målsætninger på driftsområdet: at VD s målsætninger om øget fremkommelighed, sikkerhed, bevarelse af vejkapital og trafikanttilfredshed bedst muligt opfyldes at opnå en effektivisering på 2 % pa. at alle opgaver gennemføres på den mest optimale måde hvad angår teknologi, arbejdsprocesser, miljøhensyn, 2
3 planlægningsværktøjer, mv. at det gode samarbejde med entreprenører, rådgivere og leverandører fastholdes og udvikles at fremme en dynamisk medarbejderudvikling gennem kompetenceopbygning og incitamenter Partnering i driftsområdet ønskes fremmet på baggrund af de positive resultater fra vejdrift og beplantningspleje i distrikt nord og syd. For distrikt øst arbejdes der i 2004 med planlægning af en såkaldt bred partnering gennem en operatøraftale. Såfremt modellen i distrikt øst gennemføres med succes, vil den brede partneringmodel på sigt indgå i overvejelserne i distrikterne nord og syd Til denne beskrivelse af partnering som strategi er der knyttet en vejledning i at gennemføre partnering ved driftsområdets opgaver. Formålet med beskrivelsen af partnering som strategi og vejledningen for partnering er mangesidigt: at sikre, at driftsområdets medarbejdere har en fælles forståelse for hvad partnering er og indebærer at beslutning om anvendelse af partnering sker på et kvalificeret grundlag at gennemførelse af partneringsamarbejder sker optimalt at signalere til samarbejdspartnere og andre interessenter, hvad driftsområdet vil med partnering, og at driftsområdet er en seriøs og åben samarbejdspartner 2. Hvad er partnering i driftsområdet I byggeriet er der bred enighed om følgende definition på partnering (jf. litt. 1): Begrebet partnering anvendes om en samarbejdsform i et bygge- og anlægsprojekt, der er baseret på dialog, tillid, åbenhed og med tidlig inddragelse af alle parter. Projektet (processen) gennemføres under en fælles målsætning formuleret ved fælles aktiviteter og baseret på fælles økonomiske interesser. Denne definition kan også anvendes ved driftsområdets opgaver, men der er brug for en konkretisering. I Driftsområdet anvendes betegnelsen partnering om samarbejdsformen, når der indgår følgende: en partneringaftale, som indeholder fælles målsætninger og en omsætning af disse til resultatindikatorer incitamenter for produkt - og procesoptimering en samarbejdsproces med brug af team og samarbejdsfremmende fælles aktiviteter såsom workshops, fælles seminarer, mv. organisering med en aktiv styregruppe løbende evaluering af resultater, herunder samarbejdet brug af konfliktløsningsmetode i dialog Nogle af disse elementer kan sagtens indgå i et samarbejde med en entreprenør, men hvis ikke alle indgår, kalder vi det ikke partnering. Der kan også indgå andre elementer, og til beskrivelse af partnering hører 3
4 også de forudsætninger, som skal være i orden, samt de resultater, som forventes opnået. Disse 3 aspekter er vist på figuren herunder: Elementer Forudsætninger - støtte fra topledelse - tilstrækkelige ressourcer - engagement og motivation i alle led hos alle parter - samarbejdskompete ncer - forandringsvillighed - - en partneringaftale - - fælles målsætninger - - resultatindikatorer - - optimeringer - - team- og samarbejdsfremmende aktiviteter - - en aktiv styregruppe - - løbende evaluering - - konfliktløsnings-metode i dialog valg af parter ved udbud med vægt på partneringkompetencer inddragelse af alle kompetencer - - tillid - - gensidig forståelse - - åbenhed og dialog - - information og kommunikation - - vidensdeling Effekter (resultater) - - opfyldelse af mål vedr. økonomistyring sikkerhed fremkommelighed trafikantservice miljø etc. - - faglig udvikling - - personlig udvikling - - effektivisering - Partnering indebærer erfaringsmæssigt fordele og ulemper. Fordele er: Det tætte samarbejde giver mulighed for en sikrere styring af økonomi, omfang og kvalitet Partnering giver bedre mulighed for opfyldelse af VD s prioriteringer om sikkerhed, fremkommelighed, trafikanttilfredshed, mv. Partnering giver gennem produkt- og procesoptimering mulighed for effektivisering Det gode samarbejde fremmer, at dårlig kommunikation og spildtid reduceres, og at uenigheder løses i dialog, således at uenigheder ikke udvikler sig til tvister, som må løses ved syn og skøn og voldgift Ulemper for VD kan være: Der er især i de første år - et større administrativt ressourceforbrug end ved et sædvanligt entreprisesamarbejde Der kan være en risiko for, at der i en periode kun er en begrænset kreds af (bydende) firmaer, der har de nødvendige kompetencer til at samarbejde i partnering Hvis partneringsamarbejder udbydes i meget store entrepriser, kan der være en risiko for, at konkurrencen svækkes på længere sigt VD s fordele ved partnering skal altså holdes op mod det større 4
5 ressourceforbrug til f.eks. styregruppemøder, udviklingsaktiviteter, deltagelse i produkt- og optimering, mv. Og udbud med partneringsamarbejde bør tilrettelægges, således at konkurrencen fremmes på kort og langt sigt. Partnering indebærer ikke: at det sædvanlige aftalegrundlag sættes ud af spillet, f.eks. ved at VD skal undlade at anvende aftalte sanktioner eller undlade at kræve opfyldelse af aftalte kvaliteter at VD skal betale ved uenigheder for at bevare det gode samarbejde at VD skal undlade kontrol af arbejdet Men partnering indebærer gensidig åbenhed om de problemer der opstår, og løsning af disse i dialog og tillid til hinanden. 3. Valg af partnering For nogle opgaver er partnering mere oplagt end for andre. Der er forskellige kriterier for at vælge eller fravælge partnering på en opgave. De største fordele ved partnering opnås Hvis opgaven er større Hvis opgaven løber over flere år Hvis der er et potentiale for optimeringer af proces og produkt Hvis opgaven er kompliceret Mindre eller ingen fordele ved partnering opnås Hvis opgaven er lille, så det ekstraarbejde, som partnering indebærer, ikke kan svare sig Hvis opgaven er teknisk meget enkel og der i markedet er entreprenører/ leverandører, som sikrer den nødvendige fornyelse via materialer og metoder, mv. 5
6 4. Entrepriseopdeling og former ved partnering Opgaver i driftsområdet Der er i skemaet vist en oversigt over opgaverne i driftsområdet. Opgave Opgavetype 1 Almen drift: Renhold Græsslåning Tavler/autoværn Beplantning Belysning Nødtelefoner Afvanding Sideanlæg Brolægning Hegn Små bygværker Store bygværker Brodrift Belægninger Striber Vintertjeneste Beredskab Rådighed over vej Særtransporter Signalanlæg og trafikledelse Tavler Mindre driftsarbejder Rådgivningsopgaver ( = tjenesteydelse: BA = bygge- og anlægsarbejde) BA BA BA BA BA BA Om en opgave skal gennemføres med partneringsamarbejde besluttes i den konkrete sag, og i forbindelse med overvejelser om evt. flere opgaver skal indgå i partneringsamarbejdet. Entrepriseformerne og partnering Partnering er ikke en entrepriseform, men en samarbejdsform, som kan anvendes ved alle entrepriseformer. I driftsområdet skelnes mellem tjenesteydelser (rene D&V opgaver) og bygge- og anlægsopgaver (reparations- og renoveringsopgaver). opgaver er karakteriseret ved at indeholde procesoptimering, men ikke produktoptimering. opgaver opretholder eller forbedrer en tilstand, men der ændres ikke ved anlæggets geometri. BA vil principielt indeholde projektering og aflevering af et færdigt anlæg. For opgaver og BA kan der anvendes en fagentrepriseform, hvor der 1 opgaver henhører under EU s Tjenesteydelsesdirektiv medens BA opgaver henhører under tilbudsloven hhv. EU s Bygge og anlægsdirektiv 6
7 alene indgår én opgave (f.eks. almen drift eller en belægningsentreprise), eller en storentrepriseform, hvor der samles to eller flere opgaver i en kontrakt og partneringaftale. Fagentrepriseformen svarer til de 3 partneringsamarbejder i distrikt nord og syd. For blandede opgaver med både opgaver og BA opgaver kan anvendes storentrepriseformen, eller totalentrepriseformen. Sidstnævnte svarer til oplægget til udbud i distrikt øst, som tillige indeholder administrative opgaver. Ved BA opgaver indeholder samarbejdet en produktoptimering i samarbejde, og i dette samarbejde bør evt. projekterende rådgiver indgå Kompetencer, teambuilding Særlige partnering kompetencer En forudsætning for at kunne deltage i et samarbejde i partnering er, at de basale faglige kompetencer er til stede hos VD og rådgivere og entreprenører. Ellers kan optimeringsprocessen ikke fungere. Partnering indebærer endvidere, at der er behov for supplerende kompetencer. Der er behov for mere viden om de supplerende kompetencer, der er knyttet til at samarbejde i partnering. Nogle af disse kan være: 1. Ledelse 2. Forandringsvillighed - og lyst 3. Helhedsforståelse 4. Samarbejdsevne 5. At kunne lytte Ifm. udviklingsaktiviteter i partneringaftalen vedrørende almen drift i distrikt nord pågår der overvejelser om en analyse af partnering kompetencer med sigte på forslag til initiativer til at fremme disse. Sigtet er at nå frem til kompetencespind for de forskellige opgavefunktioner hos VD og udførende, jf. eksemplet herunder. 2 For bygge og anlægsopgaver findes en Vejledning i partnering fra Erhvervs og Boligstyrelsen 7
8 Konflikt Helhed Ledelse Faglighed IT Kompetencebehov Forandring Medarbejder, nn Teambuilding-seminarer mv. For at udvikle og fremme det gode samarbejde bør der afholdes seminarer/kurser o.lign. Disse kan være fælles for parterne i samarbejdet. Dette bør ske efter fælles vurdering af de konkrete behov. Endvidere er der afholdt et internt VD seminar i februar 2004 og der er planlagt VD kurser i partnering i maj Den etablerede partnering erfa - gruppe har til opgave at være initiativtagende. 6. Udvikling og vidensdeling Udvikling og innovation Partnering indebærer udvikling og dermed forandringer. Figuren på næste side anvendes til at illustrere den proces, der karakteriserer opbygningen af samarbejder i partnering. Fra det regelbaserede modspil baseret på mistillid (vind/tab) til det relationsbaserede samarbejde baseret på tillid (vind/vind) og med stort indhold af fornyelse (innovation). De udviklingsområder, som pt. er på dagsordenen i partneringaftalerne for almen drift i distrikt nord og syd, er: Udvikling af nye afregnings- og incitamentssystemer Udvikling af brugbare resultatindikatorer Udvikling af forståelse for de nødvendige kompetencer og værktøjer til at øge disse Inddragelse af alle led hos entreprenørerne (formænd og vejfolk) i partneringsamarbejdet (benævnt Bottom up ), jf. afsnit 8 En bedre koordinering af alle aktiviteter på vejen for at undgå spildtid 8
9 Høj Værdibaseret RELATIONER Vind/Vind Innovation Respekt Tillid Suboptimering RAMMER Konsensus Udvikling REGLER Vind/tab Stagnation Lav Lav Samarbejde/kommunikation Høj Vidensdeling For VD er det et mål, at den viden, som opbygges i partnering samarbejderne, kan deles og anvendes. Dette gælder: Fra ét løbende samarbejde til et andet Fra løbende samarbejder til nye udbud Internt mellem VD enheder (f.eks. mellem distrikter) Fra VD til andre byg/driftsherrer (samfundshensyn) Der er nogle reelle barriérer for denne vidensdeling. Det er: Entreprenørerne kan ønske at fortroligholde deres udviklingsprodukter af hensyn et vurderet forspring ift. konkurrenter Entreprenørerne bliver måske tilbageholdende med optimeringsforslag, når næste udbud rykker nærmere 7. Information og kommunikation Tilblivelsen og ajourføringen af denne Partnering - strategi i Driftsområdet og Vejledning er et væsentlig element i den interne information om samarbejde i partnering. Dernæst vil det løbende i partnering erfa - gruppen blive vurderet og diskuteret, om der er behov for særlige aktiviteter. Der er etableret et partnering erfa sted på intranettet. Her indlægges rapporter, nyheder om de enkelte samarbejder, udviklingsaktiviteter, 9
10 referater fra udvidede styregruppemøder, mv. Ekstern kommunikation og information vil fortsat ske ved indlæg på konferencer og kurser og udarbejdelse af rapporter. De udførende entreprenører i de 3 nuværende partnering samarbejder har alle omtalt partnering samarbejderne i interne nyhedsbreve. 8. Partnering skal helt ud på vejen Inden for byggeriet udvikles der i samarbejds/partneringprojekter i disse år en ny kultur i udførelsen. Den nye arbejdsform på byggepladsen kaldes trimmet udførelse. Trimmet udførelse har følgende væsentlige karakteristika: Planlagte aktiviteter skal være sunde inden de igangsættes, se boksen herunder En aktivitet er sund, når følgende 7 forhold er opfyldt: Ydre forhold (f.eks. myndighedsgodkendelser, afspærringer) skal være i orden Forudgående aktiviteter skal være færdige Nødvendig information skal være til stede Arbejdspladsen skal være ryddelig Det nødvendige materiel skal være klar Materialer skal være bragt frem Mandskab med rette kvalifikationer skal være parat Der planlægges på flere niveauer (tidshorisonter). Det væsentlige er her, at planlægningen en til to uger frem foretages af formændene Ugentligt opgøres en række indikatorer (resultatmål) såsom PPU (det betyder Procent-Planlagt-Udført, og indikerer, hvor stor en procentdel af de planlagte aktiviteter, der rent faktisk blev udført som planlagt). Andre indikatorer er: Arbejdsrytme, samarbejde, materialer, materiel, bemanding, arbejdsmiljø og byggeplads. Opfyldelsen af indikatorerne illustreres med grøn, gul og rød og de udfyldte skemaer placeres synligt for alle medarbejdere Trimmet udførelse er at bringe partnering ud på arbejdspladsen. Trimmet udførelse medfører en glat udførelsesproces med reducering af spildtid og en ansvarliggørelse af folkene i udførelsen. På driftsområdets opgaver skal trimmet udførelse fremmes gennem en løbende dialog med entreprenørerne. Der kan i de konkrete entrepriser overvejes egentlig kravstillelse, det kan f.eks. være, at der skal anvendes nogle af de omtalte 7 forudsætninger for en sund aktivitet samt samarbejde og arbejdsmiljø/sikkerhed. Det er væsentligt, at det er folkene i marken, som inddrages i systemet, så man opnår den bedste effekt. 10
11 Bilag 1 Om partnering 1. Grundlæggende karakteristika Partnering er en ny samarbejdsform, hvor bygherre, rådgiver og entreprenør indgår en samarbejdskontrakt med den intention, at alle kræfter koncentreres om at løse opgaven optimalt, frem for at hver især optimerer egne interesser. Partnering kan anvendes både ved nyanlæg og ved drift og vedligehold. Partnering baseres på fælles målsætninger, aftalte systemer til problemløsning og på aktiv søgning efter forbedringer. Partnering kan tage flere forskellige former alt efter projektets karakter. Der kan således være tale om en Partnering aftale, der indgås inden entrepriseaftalens underskrivelse, eller en aftale, der først indgås efter, at entrepriseaftalen er underskrevet. Videre skelnes der mellem "Project Partnering", der dækker en aftale indgået for et enkelt projekt, i modsætning til "Strategic Partnering", der dækker længere tids samarbejde om adskillige projekter. Strategic partnering kan dog ikke gennemføres frit på grund af udbudsreglerne. Partnering konceptet har været anvendt i USA gennem flere år. I Danmark har man efterhånden mange erfaringer primært fra byggebranchen - med denne samarbejdsform, der kan kombineres med forskellige udbudsformer. Vejdirektoratet har anvendt partnering ved vejdrift i distrikt nord og syd, se herom Vejdirektoratets notater nr. 90 og 91. I Staten som bygherre fra august 2003 lægges der op til, at de statslige bygherrer skal øge anvendelse af partnering. De statslige bygherrer forpligtes til at foretage en systematisk vurdering af, om en konkret opgave skal gennemføres på grundlag af en partneringaftale og/eller incitamentsaftale. 2. De juridiske/myndighedsmæssige aspekter En anvendelse af Partnering modellen ved nyanlæg skal ske i henhold til Tilbudsloven eller EU s udbudsdirektiver. Tilbudsloven med tilhørende bekendtgørelse og vejledning indeholder retningslinier for anvendelse af partnering ved nybyggeri og nyanlæg. EU s udbudsdirektiver hindrer ikke anvendelse af partnering. Ved drift og vedligeholdsentrepriser anvendes normalt EU s tjenesteydelsesdirektiv. Ved udbud af en entreprise med partnering samarbejde anvendes som tildelingskriterium det økonomiske mest fordelagtige bud, dvs. der lægges vægt på andre kriterier end prisen. De bydendes oplæg til partnering samarbejdet indgår normalt som underkriterium på grundlag af udbudsmaterialets udkast til partnering aftale. Normalt indgås partnering aftale før eller samtidigt med den sædvanlige entreprisekontrakt, men partnering kan også gennemføres således, at partnering aftalen indgås efter entreprisekontrakten. 3. Konkurrenceforhold Partnering har en høj interesse hos de udførende, og der er ikke vanskeligheder med at tiltrække et tilstrækkeligt antal seriøse interessenter til at afgive tilbud ved udbud med partnering,. Det vurderes ikke, at denne samarbejdsform vil reducere konkurrencesituationen for offentlige anlægsarbejder. 4. De tekniske/udviklingsmæssige aspekter Partnering er særdeles velegnet ved nyanlægsprojekter som indeholder komplekse tekniske løsninger og ved drift og vedligeholdelsesentrepriser, hvor der er et stort potentiale for procesoptimeringer. Partnering indgår da også i stigende omfang i funktionskontrakter for vejvedligehold i kommuner. 5. De økonomiske/finansielle aspekter Bygherrens økonomiske risiko ved partnering er principielt ikke forskellig fra andre samarbejdsformer, fordi aftalegrundlaget fortsat er baseret på AB og ABR. De aftalte fælles mål og incitamenter i partnering aftalen sikrer erfaringsmæssigt bygherren en sikrere styring af udgifterne. Ved byggeri og ved Vejdirektoratets anvendelse af partnering ved vejdrift er der opnået økonomiske besparelser og kvalitative løft ved partnering. Der er dog ikke danske erfaringer fra anvendelse af partnering ved nyanlæg af veje. 11
12 6. De tidsmæssige aspekter Selv om Vejdirektoratet har langvarige anlægsprogrammer medfører udbudspolitikken, at man - modsat private bygherrer kun i mindre omfang vil kunne indgå langtids-partnering med entreprenører og dermed opnå effektivitetsforbedringer og tidsmæssige fordele. Ved drift og vedligeholdsentrepriser og funktionskontrakter kan der indgås langvarige aftaler og her er partnering samarbejder meget hensigtsmæssige. 7. De styringsmæssige/organisatoriske aspekter Erfaringerne fra udlandet og Danmark viser, at engagementet fra parternes øverste ledelser og en omfattende kommunikation mellem parterne er en afgørende forudsætning for et vellykket Partnering projekt. Det understreges samtidig, at parternes virksomhedskulturer påvirkes af en Partnering-proces, og i flere tilfælde har det været nødvendigt at omplacere medarbejdere, der ikke lever op til intentionerne i aftalen. 8. Sammenfatning og anbefaling Vejdirektoratet anvender i dag med fordel partnering ved vejdrift og medvirker gennem bistand til kommuner til, at partnering indføres ved langvarige funktionskontrakter for vejvedligehold i kommuner. Samtidig er anvendelse af partnering i byggeprojekter i stadig vækst og dette indikerer, at danske entreprenører og rådgivere i stigende omfang får erfaringer med og kompetencer i partnering samarbejde. Med de fordele samarbejdsformen indebærer - sammenholdt med regeringens politik på området - vil Vejdirektoratet overveje anvendelse af partnering på egnede anlægsopgaver, hvor det er relevant at vælge entreprenører på grundlag af flere kriterier end prisen. 12
Partneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004
20. oktober 2004 Partneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004 Forfatter Manchet Driftschef Niels Christian Skov Nielsen, mail: nsn@vd.dk I artiklen omtales generelt partnering
Læs mereErfaringer med partnering ved vejdriftsopgaver
Erfaringer med partnering ved vejdriftsopgaver Bygherreforeningens temamøde om nye samarbejdsformer v/driftssouschef Michael Ebbesen, Vejdirektoratet Fakta Ca. 3.800 km statsveje, svarende til 5 % af det
Læs merePartnering. Nye læringsformer i produkt- og procesoptimeringen
Partnering Nye læringsformer i produkt- og procesoptimeringen inden for vejdriften Notat 114 2006 Vejdirektoratet Niels Juels Gade13 Postbox 1569 1020 København K TlF.: 33 41 33 33 Fax.: 33 15 63 35 Titel
Læs mereTildeling ved udbud i distrikt øst af drifts og vedligeholdelse af statsveje
Tildeling ved udbud i distrikt øst af drifts og vedligeholdelse af statsveje artikel til www.udbudsportalen.dk Af kontraheringschef Per Simonsen, Vejdirektoratet, Driftsområdet og Mogens Høgsted, Vive
Læs mereOFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse
OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem
Læs merePARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE
SVENDBORG KOMMUNE, TRAFIK OG INFRASTRUKTUR PARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE Udbud September 2016 1. Aftalens baggrund og overordnede formål Partneringaftalens formål er at skabe de bedst
Læs mereStrategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi
R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse
Læs mere» Partneringmodeller og Klimaudfordringen
» Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH
Læs mereVejledning til partnering i driftsområdet
Vejdirektoratet Driftsområdet 27.05.2004 Vejledning til partnering i driftsområdet 1. Strategi og vejledning, 2 2. Udbud og kontrahering af partnering, 2 3. Partneringaftalen, 5 4. Strategiske målsætninger,
Læs mereRetningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune
Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver
Læs mereDiplomkursus Rs1: Drift af veje og grønne områder Modul 1 Kursusprogram 2013
Blok 1, Organisering og planlægning (3 dage) Dag 1 29. januar 2013 09:00 Introduktion Om baggrund for og vision med kurset (SG) Orientering om Skovskolen, sekretariatet, mv. fremvisning af brug af Absalon
Læs mereProjekt Nye Samarbejdsformer
Projekt Nye Samarbejdsformer arbejdspapir om brug af workshops ved partnering INFORMATION Erhvervs- og Boligstyrelsen Oktober 2001 1 Indhold 3 Forord 4 Nye samarbejdsformer - partnering 5 Workshops Hvorfor
Læs mereTØF Jernbanestrategien Fokus på innovation 22. juni Ole-Jan Nielsen NCC Roads A/S
TØF Jernbanestrategien Fokus på innovation 22. juni 2010 Ole-Jan Nielsen NCC Roads A/S 1 Udfordring Kompetence 2 En perfekt verden er netop perfekt, fordi den ikke er perfekt. Derfor giver det mening at
Læs mereDenne præsentation omhandler metodebeskrivelse og erfaringer med kommunal partnering i vejvedligeholdelsen.
Erfaringer med kommunal partnering i vejvedligeholdelsen Af ingeniør Lone Ankjær, Carl Bro as (LnA@CarlBro.dk) Partnering er almindelig kendt inden for bygge- og anlægsområdet. Partnering i forbindelse
Læs mereDR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG
Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi
Læs mereSamspillkontrakter (Partnering) Erling Holm
Samspillkontrakter (Partnering) Erfaringer fra udbud og projekter Blandt andet Havnen 2004, Dalum 2007, Langelinie 2012 VandCenter Syd Erling Holm www.erlingholm.com erling@ledgaardholm.dk foto : Erling
Læs mereEffektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder
Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Udfordringer for mange kommuner i dag Problem med kvalitet af vejbelægninger og vejenes
Læs mereGuldborgsund Kommune Ny folkeskole Vurdering af udbuds- og samarbejdsform
Guldborgsund Kommune Ny folkeskole Vurdering af udbuds- og samarbejdsform Baggrund Nærværende notat vil søge at afklare forhold omkring udbuds- og samarbejdsformer i forbindelse med det forestående skolebyggeri.
Læs meredrift og vedligeholdelse af statsveje
Udbud 2008 drift og vedligeholdelse af statsveje Orienteringsmøder maj 2008 Dagsorden 1. Velkomst (VC) Vejnettet Udbuddenes omfang og udbudsform Entrepriseoversigt og hovedindhold 2. Udbudsmaterialet (UA)
Læs mereUdbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13
Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den
Læs mereStruer Kommunes Udbudspolitik for bygge- og anlægsopgaver
Struer Kommunes Udbudspolitik for bygge- og anlægsopgaver 1. Procedurer for udbud og valg af rådgiver 2 1.1 Lovgivning 2 1.2 Rådgivningsydelser 2 1.2.1 Bygherrerådgivning 2 1.2.2 Projektering 3 1.2.3 Valg
Læs mere- 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune
- 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune - 2 - Indholdsfortegnelse Forord side 3 Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs
Læs mereDiplomkursus Rs1: Drift af veje og grønne områder Modul 1 Kursusprogram 2012
Blok 1, Organisering og planlægning (3 dage) Dag 1 24. januar 2012 09:00 Introduktion - Om baggrund for og vision med kurset (SG) - Orientering om Skovskolen, sekretariatet, mv. fremvisning af brug af
Læs merePartnering og kompetencer
Partnering og kompetencer En forudsætning for samarbejde i partnering er, at de basale faglige kompetencer er til stede hos bygherren, rådgivere, entreprenører, leverandører, mv. I de traditionelle samarbejdsformer
Læs mere- Partnering i relation til nationale cirkulærer og EU s udbudsdirektiver
Maj 2000 Nye samarbejdsformer - Partnering i relation til nationale cirkulærer og EU s udbudsdirektiver Dette notat er et arbejdspapir, som er udarbejdet i forbindelse med Projekt Nye Samarbejdsformer
Læs mereRetningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver
Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt
Læs mereHøring om Byggeriets fremtidige aftalesystem. Borups Højskole onsdag den 25. april 2012
Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem Borups Højskole onsdag den 25. april 2012 Styrker ved det nuværende aftalesystem Der er lang tradition for, at parterne i byggeriet selv udvikler de særlige
Læs mereDen udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen
Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Oversigt Regelgrundlag Partnering som samarbejdsform Grænsefladen til OPP Typer af partneringsamarbejde Udfordringer
Læs mereUdbud S10. Sideanlæg i VH og VSJ Bedømmelse af tilbud. Dato: 07.09.2010. Notat om tildeling
Notat om tildeling 1 1. Konklusion Resultatet af bedømmelsen iht. bedømmelsesgrundlagt i BUT er, at tilbud fra Hededanmark er fundet økonomisk mest fordelagtigt. 2. Tilbudsfasen Bekendtgørelse om udbuddet
Læs mereBYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER
BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens
Læs mereINDHOLD. Baggrund og historik. Samlet Driftsudbud 2012. Udgangspunkt. Bedre mængdeopgørelser. Effekter. Bedre og billigere drift Bestillerstrategi
VEJMAN.DK I UDVIKLING ET GRUNDLAG TIL EFFEKTIV OG BILLIGERE DRIFT AF VEJNETTET DRIFTSSOUSCHEF MICHAEL EBBESEN, VEJDIREKTORATET INDHOLD Baggrund og historik Samlet Driftsudbud 2012 Udgangspunkt Bedre og
Læs mereNye samarbejdsformer partnering
Nye samarbejdsformer partnering Af Knud Erik Busk, projektchef i DR og formand for Bygherreforeningen i Danmark Artikler fra HFB 30 2003 Baggrund Partnering har været anvendt i USA gennem de seneste 20
Læs mereErfaringer fra Vejdirektoratets Matrixudbud 2012. Jens Kofoed, Projektleder for Vejdrift, Vejdirektoratet
Erfaringer fra Vejdirektoratets Matrixudbud 2012 Jens Kofoed, Projektleder for Vejdrift, Vejdirektoratet Forudsætninger for udbuddet Driftsstrategianalyse i 2009: Kvalitetsniveauer - Sikkerhed, 100% -
Læs mereSamarbejde om Vejdrift - Partnering, Pris og Udvikling
Artikel Vejforum 2011 Samarbejde om Vejdrift - Partnering, Pris og Udvikling Forfattere: Thomas B. Randrup, Forretningsudvikler, HedeDanmark A/S (thra@hededanmark.dk) Søren Gludsted, Ingeniør Vejdrift,
Læs mereDisposition. 1. Omfanget af det fælles udbud. 2. Overordnet tidsplan for de 6 udbud. 3. Geografisk inddeling af de 3 forsyningsområder
Disposition 1. Omfanget af det fælles udbud 2. Overordnet tidsplan for de 6 udbud 3. Geografisk inddeling af de 3 forsyningsområder 4. Aftaleomfanget i de 3 forsyningsområder - mange rammetaler - én fælles
Læs mereRetningslinjer for udbud af rådgivningsydelser og bygge- og anlægsopgaver på det tekniske område Fanø Kommune Februar 2018.
Fanø Kommune Retningslinjer for udbud af rådgivningsydelser og byggeog anlægsopgaver på det tekniske område 1 Indhold 1. Formål...3 2. Lovhjemmel...3 3. Rådgivningsydelser...3 4. Valg af rådgiver...4 5.
Læs mereAB 18 APP 18 ALMINDELIGE BETINGELSER I BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED
AB 18 APP 18 ALMINDELIGE BETINGELSER I BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED 1 HØST GEVINSTERNE AF DET NYE AFTALESYSTEM SOM BYGHERRE Bygherreforeningen har fra 2015 til 2018 repræsenteret bygherrernes interesser
Læs merePartnering - erfaringer og fremtid
Partnering - erfaringer og fremtid Februar 2004 Partneringarbejdsgruppen Arbejdsgruppen er nedsat i 2003 under Temagruppe 1: Byggeproces og Samarbejde i Byggeriets Evaluerings Center, og har som primære
Læs mere» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering
mth.dk/partnering» Partnering med MT Højgaard Partnering giver mulighed for at skabe en sam - arbejdskultur i bygge- og anlægsbranchen, hvor bygherrens ønsker og projektets individuelle behov er i centrum.
Læs mereRetningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver
Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsarbejder er at sikre, at der skabes
Læs mereIndkøb i Aalborg Forsyning. Udbuds- og Indkøbspolitik
Indkøb i Aalborg Forsyning Udbuds- og Indkøbspolitik UD T S KA Indhold Forord... 3 Formål og indhold... 5 Samfundsansvar og FN s Verdensmål... 7 Effektivitet og innovation... 9 Samarbejde og kommunikation...
Læs mereWorkshop om Kontraktpraksis, drift. Standarder for drift og vedligehold. Dansk indlæg. 24.-25. november 2009
Workshop om Kontraktpraksis, drift. Standarder for drift og vedligehold. Dansk indlæg 24.-25. november 2009 Statsvejene i Danmark Vejdirektoratet anlægger, driver og vedligeholder statsvejnettet Med kommunalreformens
Læs mereBRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR
BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR Knud Erik Busk, Formand for Bygherreforeningen i Danmark Indhold: INDLEDNING...2 BYGHERREFORENINGEN I DANMARK...2 IKKE KUN EN KØBENHAVNER-KLUB...2
Læs mereLicitation. Afholdelse og godkendelse samt indgåelse af entreprisekontrakter
Licitation Afholdelse og godkendelse samt indgåelse af entreprisekontrakter Senest ajourført den 26. januar 2010 LICITATION AFHOLDELSE OG GODKENDELSE SAMT INDGÅELSE AF ENTREPRISEKONTRAKTER 1. KOMPETENCE-
Læs mereUDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS
UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS Udbudspolitik for FynBus Formål FynBus har den vision, at Den kollektive trafik skal set fra passagerernes synsvinkel være enkel, sammenhængende og konkurrencedygtig med andre
Læs mereHvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction?
Årsmøde 2008 - Lean Construction Construction Norge Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Pernille Walløe COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Kongens Lyngby Direkte +45
Læs mereHolstebro Kommunes Udbudspolitik for bygge- og anlægsopgaver
Holstebro Kommunes Udbudspolitik for bygge- og anlægsopgaver 1 Procedurer for udbud og valg af rådgiver...2 1.1 Lovgrundlag...2 1.2 Rådgivningsydelser...2 1.2.1 Bygherrerådgivning...2 1.2.2 Projektrådgivning...3
Læs mereDet gode og det mindre gode samarbejde. Erfaringer fra driftsafdelingen i vejcenter hovedstaden
Det gode og det mindre gode samarbejde Erfaringer fra driftsafdelingen i vejcenter hovedstaden Grundlag for det gode samarbejde Et godt grundlag, en god kontrakt Et godt tilbud, rigtige priser En god organisation,
Læs mereHØRSHOLM KOMMUNE CENTER FOR EJENDOMME. Udbudspolitik. Bygge- og anlægsopgaver. Sidst revideret: 8-9-15
HØRSHOLM KOMMUNE CENTER FOR EJENDOMME Udbudspolitik Bygge- og anlægsopgaver Sidst revideret: 8-9-15 1 UDBUDSPOLITIK Indholdsfortegnelse HØRSHOLM KOMMUNE 1 1 FORMÅL 3 2 UDBUDSPOLITIK 4 2.1 Afgrænsning 5
Læs mereUdvikling af byggeprogram
Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram
Læs mereEN GUIDE TIL STRATEGISKE PARTNERSKABER
COWI, Danmarks Tekniske Universitet, Frederikshavn Boligforening, Henning Larsen, Himmerland Boligforening, NCC, Saint Gobain, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet/SBi VIDENDELING OG SAMARBEJDE PÅ
Læs mereincitamentsbaserede aftaler
Evaluering af anvendelsenn af incitamentsbaserede aftaler Indledning I budgetaftalen 2012 (herefter B2012) blev der vedtaget en hensigtserklæring (H26) om, at der medio 2012 skulle gennemføres en evaluering
Læs mereNOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk
NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:
Læs mereFaseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011
Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar 28. marts 2011 Grafik: Morten FC Dagens program Projektoptimering Oplæg: Glenn Ballard om projektoptimering Projektgruppen præsenterer arbejdet
Læs merePolitik for udbud af Bygge- og anlægsopgaver
Politik for udbud af Bygge- og anlægsopgaver Forord Politik for udbud af Bygge- og anlægsopgaver danner rammen for de samlede udbud og af bygge- og anlægsopgaver i Vesthimmerlands Kommune og er således
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereBygherrekompetencer - MODUL 2
Bygherrekompetencer - MODUL 2 Byggecentrum i Middelfart d. 26. 28. januar 2015 DAG 1 26. januar 2015 ØKONOMI + NØGLETAL Kl. Emner Lærer / oplæg Kl. 09.00 Kl. 09.30 Kl. 12.00 Kl. 12.45 Kl. 14.30 Registrering
Læs mereSAMLET DRIFTSUDBUD 2012. Klar til Femern Bælt netværksmøde d. 11.10.2011
SAMLET DRIFTSUDBUD 2012 Klar til Femern Bælt netværksmøde d. 11.10.2011 STATSVEJNETTET Vejdirektoratet er ansvarlig for statens veje Statsvejnettet udgør (januar 2009) 3.790 km* Det svarer til ca. 5 %
Læs mereGrøn Proces. Et redskab til produktionsforberedelse og styring
Grøn Proces Et redskab til produktionsforberedelse og styring Undersøgelser i byggebranchen viser at ventetid, spild, svind, tyveri og skader......udgør en væsentlig del af årsagen til branchens dårlige
Læs mereSociale hensyn ved indkøb
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og
Læs mereBilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner
Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Efter aftale med Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) gennemgås hermed en række grundlæggende udbudsretlige emner, der vurderes at være væsentlige
Læs mereNVF VIA NORDICA 2008 Session 2 Kontraktstyper Erling Kristiansen, Danmark. NVF 41 Kontraktstyper
1 NVF VIA NORDICA 2008 Session 2 Kontraktstyper Erling Kristiansen, Danmark Kontraktstyper 2 Dokumentation: 1. Denne præsentation 2. Rapport Begge på NVF hjemmeside Kontraktstyper 3 Agenda: Definition
Læs mereUdbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler
Udbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler Baggrund Baggrunden for vores henvendelse og ønske om at fremlægge forslag til nye principper for kommende udbud er erfaringer fra det
Læs mereFor at de begrænsede resurser kan udnyttes bedre, skal udliciteringskurven knækkes
For at de begrænsede resurser kan udnyttes bedre, skal udliciteringskurven knækkes 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1990 1995 2000 2005 2010 DET ØKONOMISKE RÅD Udlicitering KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse
Læs merePartnering ved vejdrift og beplantningspleje. -udbud, partnering og kontrahering
Partnering ved vejdrift og beplantningspleje -udbud, partnering og kontrahering Notat 90 2003 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postbox 9018 1022 København K Tlf.: 3341 3333 Fax.: 3315 6335 Titel Partnering
Læs merenvf årsmøde 4. og 5. juni 2009
1 nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009 Fremtidige samarbejdsformer i bygge anlægsbranchen Knud Erik Busk 2 Agenda Baggrund for tiltag om nye samarbejdsformer 5 typer samarbejdsformer OPP med eksempel OPS med
Læs mereIndkøbspolitik for Hillerød kommune. Gældende fra januar 2010. Side 1
Indkøbspolitik for Hillerød kommune Gældende fra januar 2010 Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Formål... 3 2. Overordnede målsætninger og indsatsområder... 3 3. Omfang og afgrænsning... 3 4. Rammebetingelser
Læs mereIndkøbspolitik i Varde Kommune
Indkøbspolitik i Varde Kommune Indkøbspolitikken Varde Kommunes indkøbspolitik udgør de overordnede rammer for indkøb i Varde Kommune. Politikken er vedtaget af Byrådet. Indkøbspolitikken gælder for alle
Læs mereBilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX
Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Dokument nr xx -11 Revision nr xx Udgivelsesdato xx Udarbejdet Kontrolleret Godkendt xx
Læs mereKapitel F. APP Projektudvikling
F1. Aftaletekst Kapitel F. APP Projektudvikling F1. Aftaletekst Tillægsbetingelser for projektudvikling i bygge- og anlægsvirksomhed (APP Projektudvikling) Tillægsbetingelser til AB 18 Anvendelse 1. Bestemmelserne
Læs mereKonsulent og professionel værdiskaber
Samarbejdsformer Konsulent og professionel værdiskaber 14 års erfaring med affaldsog ressourceoptimering heraf 7 år i topledelsen af Renosyd Den værdifulde kundeoplevelse er omdrejningspunktet for mit
Læs mereTilbudsfase og bedømmelse af tilbud i Vejcenter Nordjylland
Offentligt udbud af almen driftsentrepriser Tilbudsfase og bedømmelse af tilbud i Den 21/8 2008 1 1. Indledning og konklusion Dette notat indeholder på baggrund af beregninger og bedømmelser, s resultater
Læs mereIndikatorer på Det fejlfrie byggeri. Dansk Byggeri, 11. april 2013
Indikatorer på Det fejlfrie byggeri Dansk Byggeri, 11. april 2013 Program Den kvantitative undersøgelse - Forhold der har særlig betydning - Store og små byggesager - Entrepriseformerne Den kvalitative
Læs mereVejledning i partnering
Vejledning i partnering Juni 2004 Vejledning i partnering Juni 2004 Vejledning i partnering Publikationen kan bestilles hos: Byggecentrum Lautrupvang 1B 2750 Ballerup Tlf. 70 12 06 00 Mail: bog@byggecentrum.dk
Læs mereAB 18 APP 18 ALMINDELIGE BETINGELSER I BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED
AB 18 APP 18 ALMINDELIGE BETINGELSER I BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED 1 HØST GEVINSTERNE AF DET NYE AFTALESYSTEM SOM BYGHERRE Bygherreforeningen har fra 2015 til 2018 repræsenteret bygherrernes interesser
Læs mereFORMULERING AF SAMARBEJDSAFTALE
BILAG 1 FORMULERING AF SAMARBEJDSAFTALE UDDRAG AF SAMARBEJDSAFTALE 4.2 Bygherren lægger vægt på, at parterne i fællesskab udarbejder de nærmere retningslinjer for samarbejdets grundlag og nærmere forløb,
Læs mereBidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde
NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale
Læs mereBUT. Entreprise 03 Grøfter og rabatter Vejcenter Sjælland Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) Dato: 08.05.2008 INDHOLDSFORTEGNELSE
1 BUT INDHOLDSFORTEGNELSE side 1 Orientering 2 2 Udbuddet 2 3 Tilbudsgrundlag 2 4 Forbehold og alternativer 3 5 Tidsrammer og vedståelse 3 6 Tilbudsfasen 3 7 Tilbudsafgivelse 4 8 Tilbud på flere entrepriser
Læs mereBilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Albertslund Kommune og Wicotec a/s
Udviklingsprojekt for Erhvervs- og Boligstyrelsen Partneringaftale med Albertslund Kommune Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Albertslund Kommune og Wicotec a/s Juni 2003 Partneringaftale med Albertslund
Læs mereUdbud af bygge- og anlægsopgaver samt rådgivningsopgaver i forbindelse med bygge- og anlægs
Norddjurs Kommune Økonomisk sekretariat Område: Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver samt rådgivningsopgaver Gældende fra: 15. november 2016 Ansvarlig: Økonomichefen Dækningsområde: Norddjurs Kommune
Læs merePARTNERING PÅ VEJOMRÅDET
PARTNERING PÅ VEJOMRÅDET - ved drift og vedligeholdelse. En vejledning til kommuner Februar 2007 Februar 2007 2 KOLOFON Titel: Udgiver: Udgivet: Forfattere og redaktion: Oplag: Layout/design: Tryk: Foto:
Læs mereUdbud af bygge- og anlægsopgaver samt rådgivningsopgaver i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver
Norddjurs Kommune Økonomisk sekretariat Område: Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver samt rådgivningsopgaver Gældende fra: 15. november 2016 Ansvarlig: Økonomichefen Dækningsområde: Norddjurs Kommune
Læs mereNetværket for bygge- og anlægsaffald
Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,
Læs mereTRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE
EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure
Læs mereTEMAMØDE den 18. december Bygherreforeningen
TEMAMØDE den 18. december 2008 Bygherreforeningen 1 Hvad har vi gjort: Særlige fokusområder for bygherre - Interviewundersøgelse hos en ca. 30 bygherre God projektledelsespraksis - Factor 3 har udarbejdet
Læs mereArbejdsmiljø og bygherreansvar. AaK Bygninger stiller krav til arbejdsmiljø i de kommunale projekter v/bygningschef Peter Munk, Aalborg Kommune
Arbejdsmiljø og bygherreansvar AaK Bygninger stiller krav til arbejdsmiljø i de kommunale projekter v/bygningschef Peter Munk, Aalborg Kommune Bygherrefunktionen Sikre god bygherreskik på arbejdsmiljøområdet.
Læs mereAftale for udbud af Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser (ekskl. drift)
Side 1 Svendborg Kommune Opdateret marts 2014* Center for Ejendomme og Teknisk Service Rådgivning og Renovering Trafik og Infrastruktur * Opdateringen omfatter Beslutning om social klausuler er indskrevet
Læs mereUdbudslovens potentiale udnyttes ikke
Laura Svaneklink, chefkonsulent lans@di.dk JANUAR 2017 Bertil Egger Beck, konsulent beeb@di.dk Peter Beyer Østergaard, student pebo@di.dk Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Kommuner og andre offentlige
Læs mereAB 18 APP 18 ALMINDELIGE BETINGELSER I BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED
AB 18 APP 18 ALMINDELIGE BETINGELSER I BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED 1 HØST GEVINSTERNE AF DET NYE AFTALESYSTEM SOM BYGHERRE Bygherreforeningen har fra 2015 til 2018 repræsenteret bygherrernes interesser
Læs mereIKT - når vi bygger og når vi forvalter. Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart
IKT - når vi bygger og når vi forvalter Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart Hvad skal vi med IKT? IKT er Informations- og kommunikations teknologi. IKT bekendtgørelsen er fra april 2013
Læs mere- Rammeaftaler, fordele og faldgruber
Nye Samarbejdsformer - Rammeaftaler, fordele og faldgruber ved Jens Chr. Binder, NIRAS 1 NIRAS Program - Rammeaftaler, hvad kan de bruges til? - Udbudsregler for rammeaftaler - Fordele og faldgruber -
Læs merePartnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand
Partnering i Favrskov Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Favrskov Forsyning Favrskov Spildevand Ledningsnettet Fakta om ledningsnettet i Favrskov 827 km. ledning - heraf 173 km. fællesledninger
Læs mereDrift og vedligehold af veje og grønne områder
Drift og vedligehold af veje og grønne områder De rigtige kompetencer Modul 1, Dag 2, klokken 13:00 til 14:00 Mogens Høgsted Hvad menes med kompetence? Kompetence er den rette kombination af viden, færdigheder
Læs mereNotat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse
Økonomidir. område Ramsherred 5 5700 Svendborg Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 34 76 I forhold til prisafprøvning/konkurrenceudsættelse peges der på, at der
Læs mereUdbuds- og indkøbspolitik
Udbuds- og indkøbspolitik 2018-2022 Indledning Indkøb herunder udbud og kontraktstyring spiller en væsentlig rolle i forhold til Frederikssund Kommunes samlede økonomi. Frederikssund Kommune køber hvert
Læs mereProjekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18
1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor
Læs mereKontraktformer som opfordrer til innovation og udvikling
Kontraktformer som opfordrer til innovation og udvikling Rasmus Skov Danmark Fredrik Lindstrøm Sverige Anne Lalagüe Norge Niklas Nevalainen Finland NVF Belægninger - F&U konkurrance 2014 1. Kort om det
Læs mere