Gode råd - når man skriver
|
|
- Emma Holm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 r Skriveprocessen Gode råd - når man skriver Der er en del råd og vink som mange erfaringsmæssigt har brug for at få slået fast et par ekstra gange når de skriver. Dem slutter vi nu kapitlet af med. Der er forskellige skriveforløb, skribenter og opgavetyper Forskellige opgaver lægger op til forskellige skriveprocesser, og skriveprocessen afhænger både afskribenttypen og af den type tekst vedkommende skal skrive. Man kan skelne mellem to hovedtyper afopgaver, som er almindelige i alle uddannelser: Bundne opgaver - opgaver der består af en på forhånd givet opgaveformulering og en eller flere tekster (eller andet materiale) der skal behandles eller være udgangspunkt for besvarelsen. Den slags opgaver har tit en indbygget disposition i opgaveformuleringen. I det hele taget skal man læse opgaveordlyden omhyggeligt og vide hvad der præcis ligger i de krav som står der. Det er tilladt at spørge læreren! For de skriftlige opgavetyper der bruges i gymnasium og hf, er der gennemgange afkrav og levalitetskriterier i de faglige afsnit bagest i denne håndbog. Frie opgave~' - opgaver hvor man i et vist omfang selv afgrænser sit emne og samler sit stof. Den slags opgaver giver større frihed til skribenten, men stiller til gengæld krav om valg af indfaldsvinkel, fokus, struktur. Det meste af hvad der står i denne bogs indledningskapitler og i den alfabetiske opslagsdel, er noget der især er beregnet til at bruge ved frie skriveopgaver. Skriveprocessen følger ikke et fast skema Vellyld<ede skriveforløb foregår sjældent så enkelt som en oversigt kunne give det indtryk af. Især de faser der ligger før man har udarbejdet et egentligt sammenhængende udkast, kan variere en del. Men en skematisk oversigt over faserne kan være et udgangspunkt for at man kan orientere sig i sin egen skriveproces og eksperimentere sig frem til sin egen skriverytme. 65
2 Skriveprocessen 66 De forskellige skriveaktiviteter vil heller ild<e altid forekomme i den rækkefølge hvori de er nævnt. I nogle tilfælde fungerer det godt at man skriver tekststykker så tidligt som muligt, fordi det er vanskeligt at tage stilling til strukturering afteksten før man har skrevet nogle tekststykker man kan flytte rundt på. I andre tilfælde vil man tidligt tage stilling til struktureringen, og så vil den måde man beslutter sig for at strukturere på, have betydning for hvilket stofog hvor meget stofman vil have med i sin tekst. Alt i alt er det sjældent at man bare gennemløber skriveaktiviteterne en gang i den omtalte rækkefølge. Det normale er at man kører rundt mellem dem og er inde i hver af dem flere gange. Kom i gang med at skrive ved at skrive Mange tænker først og fremmest på selve produktet, teksten, og glemmer at forberedelserne og efterbearbejdningen også er dele af skriveprocessen. I denne bog anbefaler vi som hovedprincip at man skriver sine tanker, ideer og overvejelser ned fra første færd - i stedet for først at læse og tænke, derefter at skrive. Dette princip kaldes ofte "procesorienteret" skrivning eller "processkrivning". Men der er egentlig intet nyt ved det; professionelle skribenter har altid arbejdet på den måde. Det nye er at skriveundervisning og lærebøger om at skrive lægger mere vægt på at fortælle om skriveprocesser. år man er opmærksom på sin skriveproces, skriver man "procesorienteret". De fleste mennesker har brug for at skrive ned for at kunne overskue stoffet og huske det, og mens man skriver, yngler tanker og ideer; det er det der ovenfor er blevet kaldt tænkeskrivning. Ved at give sig til at skrive så tidligt som muligt slipper man for at spilde tiden med at tage sig sammen. Fal<tisk viser det sig at tltænede slutibenter bl"uge1' betydeligt mere tidpå den forberedende silrivning, stnthturering og efterbea1'bejdelse end dårlige skribenter, der tror man skal have en færdig tekst inde i hovedet før den kommer på papir. Sådan fungerer skrivning kun i sjældne tilfælde. Skriveproblemer har en årsag. Årsager til skriveproblemer ligger ofte i en tidligere fase end de opstår i! Hvis man for eksempel har svært ved at skrive et udkast, skyldes det tit at man for eksempel har brugt for lidt tid på forberedende skrivning: Man har måske for lidt stof, eller man har
3 Skriveproces~ ild,e en ldar ide om hvor man vil hen med sin tekst - kort sagt, man har gjort for lidt ud af at afldare sine tanker og ideer. Så kan man prøve at løse problemet ved at standse op og gøre status. Detkan bl.a. ske ved at man prøver at bruge en anden af de 4 nævnte grundlæggende arbejdsformer end den man var i gang med: Hvis man for eksempel har lavet et 14dleast, men derpå går i stå, så kan det give ldarhed hvis man søger at finde den disposition der ligger i stoffet (dvs. strukturere de foreliggende tekstudl,ast i stikordsform). Hvis man synes man er løbet tør for stofog ideer, kan man forsøge at skrive stikord, for eksempel i form af en brainst01rming, eller man kan søge at fa overblik ved at skrive sine stikord i et mindmap. Man kan sætte sig selv en frist på for eksempel 5-20 minutter og skrive h14rtigsllrij7ning. Man kan prøve at samle sin foreløbige plan for det man har tænkt at skrive i en disposition, dvs. sætte konkrete stikord på nogle tanker. Problemer med at lave en tekst ligger sjældent i at man ildce lean skrive. Det er oftest en dårlig undskyldning: Hvis man mener at man bare er dårlig til at skrive, og derfor ikke kan lave en god tekst, så har man jo fritaget sig selv fra at skulle forsøge. r stedet bør man betragte det at skrive som et almindeligt styld,e arbejde der ganske vist kan være svært og give problemer - men hvor man også har redskaber til at løse problemerne, enten selv eller ved at fa råd af andre. Læs i opslagsafsnittet om skriveblokering, hvis du har problemer med at shive som går ud over hvad de almindelige shiveværktøjer kan hjælpe dig med. Samarbejd med andre om din tekst Hvis det er muligt, bør man i alle shiveprocessens faser prøve sin tekst - eller sin ide - af ved at forelægge den for andre. Hvis der er tale om større tekster, kan det være effektivt at gå sammen med andre elever eller studerende i en responsgruppe, hvor man mødes regelmæssigt, fremlægger det man har shevet og giver hinanden konstruktiv kritik - både ros og ris. Det kan hjælpe på ens arbejdsdisciplin at man ved man skal have et udkast færdigt på et bestemt tidspunkt. Det kan også give et værdifuldt skub videre hvis man har en anden
4 Skriveprocessen person der hører og reagerer på det man arbejder med - uden at denne person behøver at formulere en egentlig kritik. Bare det at formulere sig for en anden kan hjælpe en selv til afklaring. Man kalder ofte denne form for samarbejde om skriveprocessen for coaching (efter det engelske ord for en instruktør eller træner). En coach behøver hverken at være elcspert i det at skrive eller i det konkrete emne for teksten. Ofte er den bedste coach bare en der gider lytte og prøve at forstå. Det gælder ofte når man synes man er kørt fast. I andre situationer, for eksempel når man har brug for en faglig vurdering af indholdet, må man selvfølgelig have en fagligt kvalificeret coach. I alle tilfælde: Brug coach'en effektivt, dvs. formuler selv det du vil have vedkommende til at tage stilling til. Stil selv "diagnosen" vedrørende din tekst, og præsenter den. Forklar lige ud om du lige nu har brug for at udvikle ideer eller få kritik. Ellers havner man tit i en situation hvor man forsvarer sig indædt - i stedet for at få inspiration til at komme videre. Hvis den anden ijcke helt forstår det du har skrevet, er det en god ide mundtligt at forldare hvad du vil udtryldce, indtil det bliver ldart. Derefter skal man skrive den formulering ned der virker. Man kan også optage samtalen på bå.nd og bruge bå.ndet som grundlag for at forbedre sine formuleringer. Speeder og bremse Når man skriver, kan man tit føle sig blokeret af at man på en gang får en masse kreative ideer (bruger speederen) og samtidig stiller kritiske krav til det man skriver (bruger bremsen). At skrive gode tekster kræver både kreativitet og kritik, men man kan ildce komme nogen vegne når man trykker på speeder og bremse samtidig. Derfor skal man være bevidst om hvornår man bruger hhv. speeder og bremse, og veksle mellem de to - lige nødvendige - aktiviteter. Alt er udkast Det er vigtigt at man gør sig klart at alt det man skriver indtil ens tekst er klar til at afleveres, er udkast. Alle tekster kan gøres bedre. Forskellen på et udkast og den endelige tekst er dybest set blot et spørgsmål om at man beslutter hvad man vil acceptere som endelig tekst. Desuden vil de
5 Skriveprocessel ydre rammer, for eksempel deadline for aflevering, bestemme hvornår man er nødt til at acceptere det man har skrevet, og gøre det endeligt færdigt. Når man har besluttet sig for at man ikke kan få mere med, må man bearbejde det man har skrevet. Om at ændre i sin tekst Mange skribenter - både gode og dårlige - har svært ved at ændre i en tekst når de først synes den er færdig. Men den holdning er farlig. Egentlig er det først når man har skrevet sin tekst "færdig", at man kan forholde sig til den som rigtig, hel tekst. Så nytter det ikke at være så glad for den at man ikke nænner at rette i den - eller så træt af den at man ikke orker at forholde sig til den. Hvis man har det sådan, er der nok ikke andet at gøre end at lægge teksten væk, holde en pause hvor man laver noget helt andet, og så vende tilbage med friske øjne. Om at blive færdig med sin tekst Den sidste afpudsning er afgørende, både for hvordan teksten bliver bedømt af andre, og for hvordan man selv oplever sin samlede skriveproces. Det kan være surt at skulle følge et styld<e arbejde helt til dørs de sidste detaljer ved korrekturlæsning, litteraturliste, m.v. er ofte meget mere tidkrævende end man havde forudset. Men selvom det er surt slid mens det står på, er det en utrolig tilfredsstillelse at stå med en kopi af den færdige, afleverede, gennemarbejdede tekst i hånden. Alle ved at det er hårdt at knolde sig op til et højt niveau i en sportsdisciplin. Alle ved også hvil1<en glæde det er at levere en flot præstation. For det at skrive gælder præcis det samme - både knokleriet og glæden. ogle mennesker, bl.a. mange studerende, har - som omtalt ovenfor - det problem at de helst vil blive ved og ved med at "forbedre" på deres tekst. På universitetet har man ordet "specialesumper" - det vil sige en studerende som sidder i specialeskrivningens sump og ild<e kan komme op. Eller måske ild<e vil op. Men som sagt: På et eller andet tidspunkt skal enhver tekst ud ad døren. Man må sige til sig selv: Nu bliver den ikl<e bedre. Faktisk er det også tit sådan at tekster der bliver revideret i det uendelige, ild<e bliver spor bedre af det. Fra et vist punh begynder revisionerne at være forringelser - ligesom når man visker og visker i en tegning, til der går hul i papiret. Hvis man ellers begynder i ordentlig
6 Skriveprocessen tid, er en deadline velegnet til at bringe det bedste frem i en. Har andre ikke sat en deadline, kan du sætte en for dig selv. Og give dig selv en belønning når du har overholdt den. På den måde har du kontrollen over teksten. Det skal ikke være den der kontrollerer dig. Forhåbentlig har dette kapitel hjulpet med til at afmystificere det at skrive. Det er en spændende slags arbejde, hvor der findes problemer og problemløsninger. Det at kende problemerne og kunne bruge løsningerne udgør en færdighed som minder om dem man kender fra sport eller håndværk. At blive bevidst om de grundlæggende faser, de grundlæggende grundlæggende arbejdsformer og de generelle skriveaktiviteter der indgår i et skriveforløb, er et godt stykke af vejen til også at kunne skrive. Men vi har mest talt om at skrive i almene vendinger. Ud over hvad der er nævnt i dette kapitel råder skrivehåndværket over en lang ræklce konkrete hjælperedskabel' og kundskaber som man kan have nytte af, alt efter hvilken konkret opgave eller hvillcet konkret problem man står med. Dem kan du læse om i det følgende. 7()
VUC Nordjylland, Aalborg
Eksamensprojektet er en tværfaglig eksamensopgave, og karakteren for den indgår som en selvstændig karakter på eksamensbeviset. Formålet med projektet er, at du skal have lejlighed til at arbejde tværfagligt
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mere2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet.
Bilag 2m: Effektiv udnyttelse af tiden Ved du, hvad du skal lære i timen/projektet? eller Ernæringsassistent Altid: 50% : 50% Der foreligger ikke besvarelser ændringer, men et fortsat fokus på området.
Læs mereDEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014
DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne
Læs mereFra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.
Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,
Læs mereSkriftlig fremstilling
Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og
Læs merekompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus
Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen
Læs mereFem danske mødedogmer
Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs merePlanlægning og træning
Processkrivning Planlægning og træning Undersøgelser har vist, at gode skribenter ikke kun bruger tid på at skrive. De planlægger, hvad de vil skrive, omskriver deres første udkast, går tilbage og finder
Læs mereKære bachelor-opgaveskriver. Velkommen.
Kære bachelor-opgaveskriver Velkommen. Dette vejlederbrev i beskriver rammerne for min vejledning og for vores samarbejde omkring din bacheloropgave. I brevet kan du læse mere om, hvad jeg tilbyder i vejledningsforløbet,
Læs mereGrundkursus: akademisk skriveproces
Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.
Læs mereIndsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever
Læs mereKompetencelogbog trin for trin
Kompetencelogbog trin for trin I. Sæt ord på kompetencerne: Hvilken viden og værktøjer fik du? Hvad kan du med din viden? Hvilken indsigt fik du i forhold til dine værdier, dvs. hvad giver mening og er
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereStudieretningsprojektet. Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014
SRP 2014 Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014 i 3.g 1. Indledning Du får her en beskrivelse af de formelle krav til studieretningsprojektet i 3g med afsæt i STX-bekendtgørelsen 2013, bilag 7. Du har
Læs mereSynopsisvejledning til Almen Studieforberedelse
1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,
Læs mereKompetencelogbog trin for trin
Kompetencelogbog trin for trin I. Sæt ord på kompetencerne: Hvilken viden og værktøjer fik du? Hvad kan du med din viden? Hvilken indsigt fik du i forhold til dine værdier, dvs. hvad giver mening og er
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs merePIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING
PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når
Læs mereHåndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole Arkiv 6151
Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2017 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.
Læs mereFra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69.
Side 1 af 7 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. At læse Alle har prøvet at læse noget som man bagefter overhovedet ikke kan huske. Man har brugt tid
Læs mereKalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis
Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er
Læs mere1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes
1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereSådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt
Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse
Læs mereMiss Markmans hemmeligheder. 10 sikre tips til succes på telefonen
Miss Markmans hemmeligheder 10 sikre tips til succes på telefonen Guldkorn fra tusindvis af timer på telefonen Vi gør det hver eneste dag. Igen og igen. Tager telefonen og ringer til beslutningstagere,
Læs merePeer feedback i SRP-arbejdet
Peer feedback i SRP-arbejdet Akademiet for Talentfulde Unge d. 30/8 2014 Gry Sandholm Jensen, gsjensen@tdm.au.dk Præsentation Gry Sandholm Jensen, Cand.mag. Center for Undervisningsudvikling og Digitale
Læs mereBilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer
Bilag Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag 2: Uddrag af transskriberet interview Uddrag af interview vedrørende Ugeskema gennemført d. 01.04.2016 R= Praktikant (Intervieweren) D= læreren. R: Hvad er så de største
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården
Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret
Læs mereLilleStorm siger goddag og farvel
Freddy Møller Andersen & Kristian Dreinø Spilleregler: LilleStorm siger goddag og farvel Sjove leg og lær spil for de mindste Hjælp LilleStorm med at sige goddag og farvel i børnehaven, i naturen, når
Læs mereHåndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151
Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.
Læs mereBilag 5 - Transskription af interview med Ella
Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereSKRIV! Gode tekster er lette at skrive
Skriv! SKRIV! Gode tekster er lette at skrive Skriv! Gode tekster er lette at skrive 2008 Mikkel Hvid, UPDATE & Forlaget Ajour Redaktør: Torben Nielsen Udgivet af UPDATE Olof Palmes Allé 11 8200 Århus
Læs mere5 råd til Effektiv specialeskrivning. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab. Institut for Psykologi
5 råd til Effektiv specialeskrivning v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Institut for Psykologi Fredag 16. december 2011 Kl. 13:15-16:00 KU, CSS Dias 1 Effektiviser din søgning
Læs mereRammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis
Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er
Læs mereVejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014
Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges
Læs mereRessourcen: Projektstyring
Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper
Læs mereSådan leder du et forumspil!
Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereRammer AT-eksamen 2019
Rammer AT-eksamen 2019 Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Mandag d. 28. januar Kl. 10:00 i Festsalen Offentliggørelse af Undervisningsministeriets udmelding af emne,
Læs mereEn struktureret asperger -pædagogik
En struktureret asperger -pædagogik Lidt historik I 2008 startede Herning hf og vuc en 3-årig hf for unge med ASF. Uddannelsen skulle betales af kommunerne. Fra 2011 blev uddannelsen statsfinansieret,
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereSådan håndterer du et forumspil!
Sådan håndterer du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til: Studerende Undervisere HR-ansvarlige Proceskonsulenter Peter Frandsen, Forumkonsulent
Læs mereBliv mentalt klar til store skriftlige opgaver
1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt
Læs mereDu skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.
Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs merePROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Læs mereÅrsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward
Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereSkriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann
Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen
Læs mereTrivselsplan (Antimobbestrategi)
Trivselsplan (Antimobbestrategi) På Dragør Skole har vi en fælles trivselspolitik, der er udarbejdet af trivselsudvalget og besluttet af Skolebestyrelsen. Klassernes og den enkelte elevs trivsel er vigtig
Læs mereInterviewteknik. Gode råd om interviewteknik
Interviewteknik En vigtig del af et kundemøde er de spørgsmål, som du stiller. For at få det bedste ud af dine kundemøder skal du kombinere tre elementer: 6. Start ikke med at sælge: Definér behov. Kom
Læs mereSÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager
SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager Der er regler for, hvordan
Læs mereStudieretningsprojektet
Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2016 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.
Læs mereSkab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser
INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en
Læs mereHåndbog til Større Skriftlig Opgave. Aalborg Katedralskole Arkiv
Håndbog til Større Skriftlig Opgave Aalborg Katedralskole 2017 Større Skriftlig Opgave (SSO) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig B- niveau-karakter med vægten 1,5 på eksamensbeviset.
Læs mereTÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning
Læs mereFaglig læsning. Konference om skriftlighed den 16.april 2015
Faglig læsning Konference om skriftlighed den 16.april 2015 Kom godt i gang! Undren, det er det vi vil! Curriculum Siw Krasnik Niels Brock Kommissionen i afsætning Lærebogsforfatter om faglig læsning 3
Læs mereIndhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12
Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereINFORMATIONSPJECE OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO) 2013/2014
INFORMATIONSPJECE OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO) 2013/2014 Større skriftlig opgave Større skriftlig opgave er en individuel opgave, der kan skrives af alle HF-kursister; og den SKAL skrives af alle,
Læs mereGUIDE TIL GODE TEKSTER
GUIDE TIL GODE TEKSTER Det ser så let ud men kan være svært Og har vi egentlig nogen regler? www.albertslund.dk SKRIV GODT 1 2 SKRIV GODT INDLEDNING I Albertslund Kommune lægger vi vægt på at inddrage
Læs mereVedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk
Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes
Læs mereIndividuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00
Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant
Læs mereKursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016
Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt
Læs mereAt give og modtage konstruktiv feedback
At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke
Læs mereGreb i klasserummet. Greb i klasserummet
Greb i klasserummet Greb i klasserummet I matematik hjælper feedbacken mig meget. Det er mest i afleveringerne, vi får feedback. Så får vi ofte spørgsmål, der leder hen til svaret, i stedet for svaret.
Læs mereSÅDAN OPBYGGER DU EN PRIORITERINGSKULTUR
OPBYG EN PRIORITERINGSKULTUR Side1 1 SÅDAN OPBYGGER DU EN PRIORITERINGSKULTUR Det er muligt at reducere antallet af mennesker der bliver ramt af stress, som følge af at de arbejder mere end, der er godt
Læs mereprøven i almen studieforberedelse
2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som
Læs mereDANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2015-2016 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne Dansk/historieopgaven i 1g Denne orientering indeholder følgende: 1. Kort orientering om rammerne for opgaven 2.
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereSKRIV DIN BOG - ROCK DIN FORRET- NING!
SKRIV DIN BOG - ROCK DIN FORRET- NING! FØRST TAGER 5 VI LIVET AF SEJLIVEDE VRANG- FORESTILLIN- GER 2 GÅR DU RUNDT MED EN BOG I MAVEN? Drømmer du om at løfte din karriere med en bog? Kan du ikke få det
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereTre trin til dit personlige ledelsesgrundlag
Tre trin til dit personlige ledelsesgrundlag Har du fået meldt dit personlige ledelsesgrundlag ud - eller er processen druknet i den daglige drift? Her får du tre enkle trin, der kan hjælpe dig på vej.
Læs mereGRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6
Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation
Læs mereProjektarbejde med børn i daginstitutionen
Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................
Læs mereDEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE
DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE LÆSEPLAN FOR INDSKOLINGEN OG SFO VÆRDIORD OVERORDNET MÅL DET BETYDER Empati Problemteri ng/ løsning Kommunikations evne Selvkontrol Samarbejdsevne At forstå og forudse
Læs merePERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30
PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:
Læs mereSKRIVEKURSER FOR VIRKSOMHEDER
SKRIVEKURSER FOR VIRKSOMHEDER Skrivekurser: Skriver du for en virksomhed eller som akademiker, forsker, ph.d.- stipendiat, underviser, konsulent, journalist eller tekstforfatter? Få et praktisk skrivekursus,
Læs mere8500 Undervisningsteori
Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 5 HVS 8500-005-21 FEB 2011 Lektion 5: Delmål og delkontrol Feedback Lektionsplan for en vedligeholdelseslektion med delmål Har du forslag til ændringer
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereProjekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:
Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et
Læs mereSpecielt for specialestuderende SLIDES I TEKSTVERSION til læsning
Specielt for specialestuderende SLIDES I TEKSTVERSION til læsning Simon Bierring Lange Tanya Karoli Christensen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet Specialeseminar, NorS
Læs mereKredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer
Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer Af: Morten Dalgaard Forretten: Forretten handler om at inddele visionen fra modul 1 eller hvis kredsen har én fra et helt andet sted. Find temaerne visionen
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereNår du undertrykker din kreativitet, dør noget i dig
Når du undertrykker din kreativitet, dør noget i dig Kender du det, du har en rigtig god idé, til noget du gerne vil lave, men får det aldrig rigtigt gjort? Sandsynligheden for at du svarer JA til spørgsmålet,
Læs merePROTOTYPE DANSKFORLØB 4. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE DANSKFORLØB 4. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et danskforløb til 4. klasse, som er udviklet
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereDet første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereMindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning
Mindmapping i undervisningen Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Indhold Dette hæfte er lavet på baggrund af interview med Anette Dalskov, underviser på HHX, Aarhus Business
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mere