Temauger og børn med særlige behov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Temauger og børn med særlige behov"

Transkript

1 Temauger og børn med særlige behov Af Hanne Veje, faglig leder, StøtteCompagniet og Susan Simbold Gulstad, selvstændig spec. pæd. konsulent. Hvad med de elever, der har det svært med temaugen? Temauger giver lærere og elever mulighed for at mødes i læringsprocesserne på nye og udviklende måder. Det kendte skema brydes op, holddeling kan ske på tværs af klasser, undervisningen kan foregå inde og ude. Der skabes rum for bedre sammenhold, fordybelse, anvendelse af flere læringsstile, forskellige vinklinger, innovative arbejdsformer, ekskursioner og meget, meget mere. Det trives de allerfleste elever rigtigt godt med. Men så er der også de elever, der ikke trives med al den forandring, men som oplever temauger som kaotiske og udfordrende. Vi taler om den gruppe af elever, der risikerer at blive en udfordring for skolepersonalet, hvis ikke elevernes særlige behov tilgodeses både før, under og efter temaugen. De børn, der kan have svært ved at magte temauger, kan både være børn med eller uden diagnoser. I følge undersøgelser fra Sebastian Lundström og Henrik Anckersäter ved Lunds og Göteborgs Universiteter, vil ca. 30% af alle mennesker have en eller flere af de træk, der knytter sig til udviklingsforstyrrelser, f.eks. autisme, ADHD o.lign. Det betyder, at der kan være ret lille forskel på et barn, der lige præcis falder indenfor f.eks. autismespektret og får en diagnose og et barn, der lige præcis falder udenfor (se figuren). Mange af de børn, der kaldes gråzonebørn eller AKT-børn kan derfor være børn med træk af udviklingsforstyrrelser. I det efterfølgende kaldes børn med diagnoser samt gråzonebørn og AKT-børn for læsevenlighedens skyld for børn med særlige behov. På figuren er gruppen illustreret med den lysegrå ramme. 1

2 Der kan opstå store problemer i hverdagen, hvis der er usikkerhed omkring vurderingen af læringsforudsætningerne hos børn med særlige behov, som kan repræsentere et hav af varierende problematikker. Barnets læringsforudsætninger er nemlig vores rettesnor for, hvilke krav vi kan stille til barnet og ikke mindst, hvordan vi stiller disse krav. Der findes ikke en onesize-fits-all -metode til at møde børnene. Og rammefaktorer som fx begrænset forberedelsestid og utilstrækkelig normering kan medføre en søgning efter et quick-fix, der desværre ikke findes. I vores arbejde møder vi ofte skolepersonale, som efterlyser konkrete værktøjer her og nu. Men dét der giver mening for ét barn, kompenserer for vanskeligheder og støtter til trivsel og udvikling, er ikke nødvendigvis dét, der giver mening for et andet barn. Vi er med denne artikel blevet bedt om, at give nogle gode, generelle anbefalinger i forhold til kombinationen temauger og børn med særlige behov. Som det måske allerede fornemmes, er dette ikke nogen nem og ligetil opgave. Sidst i artiklen har vi dog prøvet at opstille en række opmærksomhedspunkter, der kan være væsentlige at have med ved afvikling af temauger, når der er børn med særlige behov involveret. Inden vi kommer dertil, er vi dog nødt til at blive enige om en bærende pædagogisk tilgang og nogle grundlæggende pædagogiske principper. Pædagogisk tilgang og et par grundprincipper Vi møder fra tid til anden frustrerede udsagn om elever som f.eks.: Han vil simpelthen ikke samarbejde. Et barn, der ikke vil samarbejde i hverdagen, vil sandsynligvis heller ikke samarbejde under en temauge. Problemet med et sådant udsagn er, at vi kommer til at fralægge os ansvaret for samarbejdet og mister samtidig mulighederne for at påvirke situationen positivt. Det menneskesyn og den pædagogiske tilgang, som vi baserer al vores pædagogiske arbejde ud fra, er fint beskrevet af forfatteren Ross W. Greene, som formulerer det som følger: Børn gør det godt hvis de kan Med en sådan tilgang, kan vi ikke sige: Han vil ikke samarbejde... I stedet må vi antage, at han ville samarbejde, hvis han kunne. Så lyder vurderingen i stedet: Han kan ikke samarbejde. På den måde tager vi som fagpersoner ansvaret på os og sikrer os mulighed for positiv påvirkning. Det er nu vores opgave, at undersøge, hvorfor, hvordan og hvornår samarbejdet bliver svært for eleven og ikke mindst i hvilke situationer, det rent faktisk lykkes eleven at samarbejde. Ud fra denne viden kan vi tilrettelægge en pædagogisk indsats, der støtter elevens samarbejdsevner. Ind i mellem møder vi også frustrationer hos skolepersonale, der oplever, at børn med særlige behov, ikke udviser en passende mængde autoritetstro. Mange fagpersoner baserer ofte indsatser omkring børn generelt, ud fra den holdning eller forestilling, at den voksne skal have kontrollen. De allerfleste børn magter at indgå i en sådan relation, med en passende adfærd, der afspejler, at de retter sig efter den voksnes anvisninger. Det er ikke altid tilfældet hos børn med særlige behov. De har nemlig oftest grader af vanskeligheder med den evne, der kaldes efterrettelighed. Det er, modsat hvad mange tror, en medfødt evne og ikke en tillært. Evne til efterrettelighed kan handle om, at gøre, hvad man bliver bedt om og/eller at indordne sig under 2

3 både skrevne og uskrevne regler og forventninger. Gennem en skoledag stilles der uhyre store krav til netop børnenes efterrettelighed. Det gælder måske i særlig høj grad under temauger, hvor det er sværere at læne sig op af daglige, kendte rammer og strukturer. Hvis vi kommer til at fastholde et barn i et krav om efterrettelighed, som barnet ikke kan efterkomme, risikerer vi at presse barnet til et punkt, hvor det mister kontrollen. Dette kan komme til udtryk som voldsom eller forstyrrende adfærd, tilbagetrækning/vægring, tics og meget andet. Det er vores klare holdning, at vi ikke kan tage kontrol over et barn, der har mistet kontrollen over sig selv. Dermed skal alle vores metoder baseres på, at de støtter barnet i at bevare kontrollen fx gennem at vide hvad der skal ske, hvordan, hvornår og ikke mindst hvem der kan hjælpe, når noget bliver svært. Dét hjælper barnet med at bevare selvkontrollen. Børn med særlige behov er yderst afhængig af tryghedsskabende relationer i hverdagen. At udsætte barnet for pres er ikke foreneligt med opretholdelse af rollen som barnets tryghedssymbol. Nu har vi tilgangen på plads: Børn gør det godt hvis de kan. Og de pædagogiske grundprincipper om ansvar og kontrol; vi tager ansvar for, at barnet kan bevare kontrollen. Endeligt skal vi måle alle metoder på, om de hjælper med at opbygge barnets tillid til os. Man kan nemlig mere, når man er tryg. Dette gælder især børn med særlige behov og nok især i så ukendte sammenhænge, som temauger indebærer. Vi er i øvrigt store tilhængere af metodefrihed og såfremt ovenstående overholdes, så findes der faktisk ingen forkerte eller eneste rigtige metoder. Vi vil endda gå så langt som til at sige, at jo mere kreative detektiver og praktikere, der findes omkring børn med særlige behov - jo bedre. Det kan nemlig være de mindste eller mest uventede små tiltag, der kan få den største betydning. Temaugen traditionel afvikling eller fornyelse? I vores arbejde, der inkluderer kursusvirksomhed for skolepersonale, er vi store fortalere for at lade forståelser og inspiration til praksis præsentere sig gennem konkrete cases. Altså et udgangspunkt i vaskeægte børn i vaskeægte kontekster og altid særligt udvalgt til de mennesker vi underviser. I dette tilfælde, hvor artiklens udgangspunkt er at skabe opmærksomhed på kombinationen temauger og børn med særlige behov er dette en svær øvelse, da vi må konstatere, at ligeså forskellige som børnene er, ligeså forskellige er skolerne og deres måder at afvikle temauger på. Vi ved, at nogle skoler har traditioner med bestemte måder at organisere og afvikle temaugen på. Det kan være, at eleverne i netop denne uge plejer at blive opdelt på tværs af klasser og årgange, at lærere og pædagoger fordeler ansvar og workshops mellem sig og dermed gennem ugen modtager både kendte og mindre kendte elever. Eller at ugen starter og slutter med fælles samling og aktivering af alle skolens elever i gymnastiksalen. Dette blot som eksempler på traditioner. Fordelen ved denne type traditioner er, at medarbejderne får mulighed for at hægte indhold og et stort planlægningsarbejde op på en kendt og allerede aftalt ramme eller form. Udfordringen består i, at den traditionelle ramme ikke nødvendigvis tilgodeser den aktuelle elevgruppe. Herunder elever med særlige behov. 3

4 Andre skoler har ingen faste traditioner for temaugen og starter på den måde forfra hvert år måske med baggrund i en holdning om at fornyelse er godt eller at vi forholder os til præcis dén elevgruppe og de omstændigheder, der dette år præger vores skole. Altså skal der i planlægningsfasen både diskuteres form og indhold, hvilket fordrer tid og samarbejde. Her kan der være risiko for, at de børn, der har særlige behov, utilsigtet negligeres. De nævnte to eksempler er en simplificering af virkeligheden, men kalder måske alligevel på en vis genkendelse i din aktuelle skolevirkelighed. Et utilstrækkeligt forarbejde med en grundig forberedelse øger sandsynligheden for, at der undervejs i temaugen bliver behov for at afsætte flere ressourcer end først tænkt til løsning af de problematikker, der undervejs kan opstå, når krav og forventninger ikke er tilpasset elevernes særlige forudsætninger og individuelle behov. Barnet risikerer nemlig meget let at tabe selvkontrollen, og det kan skabe problemer og forstyrrelse i omgivelserne. Når dette sker, er det personalets ansvar at anerkende barnets udfordringer, tilbyde sin støtte med nærvær og guidning i situationen. Det er som bekendt ikke noget, man lige klarer på 3-4 minutter og samtidig bliver det ofte til en brandslukningsmanøvre, hvor ilden kortvarigt kommer under kontrol, men blusser op igen hvis ikke den i mellemtiden er startet et nyt sted på en anden måde blandt de børn, der nødvendigvis måtte overlades til sig selv. Efter temaugen kan der opstå et krævende reparationsarbejde. Det kan handle om at genopbygge barnets tillid og tryghed til betydningsfulde relationer og til omgivelserne generelt. Efter en temauge er det også meget muligt, at de børn, der tilsyneladende klarede sig fint igennem ugen, har været maximalt udfordrede, hvilket har tappet på kræfterne. Dette vil ofte kunne ses ved at barnet er mindre fleksibelt og efterretteligt end ellers. Ofte ser vi, at disse børn have brug for at restituere oven på temaugen. Populært sagt er barnets batteri blevet tappet og der er behov for genopladning i omgivelser, hvor barnet kan føle sig trygt. Hovedspørgsmålet, hvis man som skole vil temauger, tænker vi må være: Hvordan bliver temaugen en god uge for alle elever? Dette med en erkendelse af, at bruddet med hverdagens forhåbentligt trygge rammer, regler, rutiner og relationer kan være en overordentlig stor mundfuld for barnet med særlige behov. Hvis ønsket er at alle børn - også under en temauge - skal opleve at kunne mestre de krav, der stilles og at føle sig som ligeværdige deltagere i fællesskabet, så må det nødvendigvis kræve et helt særligt fokus og dermed også blandt andet god forberedelsestid. Opmærksomhedspunkter Som tidligere nævnt, kan det være meget svært at give generelle anbefalinger på, hvad der måtte virke godt i forhold til gruppen af børn med særlige behov, da børnene er mindst ligeså forskellige som alle andre børn. Samtidig er skolernes afvikling af temauger usammenlignelige og sidst men ikke mindst er der stor variation fra skole til skole ift. til rammer og ressourcer, herunder viden om børn m. særlige behov, personaledækning, samarbejdsmuligheder, lokaleforhold osv. I det følgende prøver vi alligevel at kaste os ud i det og give forslag til, hvad vi mener, kan være væsentlige opmærksomhedspunkter. Vi forudsætter her, at der er taget stilling til, hvordan temaugen bliver en god uge for alle børn, og at der på baggrund heraf er valgt både et indhold og en form, der kan tilgodese så mange som muligt. Der er med andre ord taget stilling til gruppesammensætning, lærere og pædagogers ansvarsområder, lokalefordeling, overordnet indhold osv. 4

5 Før temaugen Vær opmærksom på at alt, hvad der sættes i værk over for barnet med særlige behov har til hensigt at støtte barnet til at bevare selvkontrollen. I denne sammenhæng er det væsentligt at huske, at dét der giver mening for dig som voksen (eller for et barn med tilsvarende vanskeligheder) ikke nødvendigvis er dét, der giver mening for barnet, du gerne vil støtte. Når barnet skal indgå i nye og uforudsigelige sammenhænge, vil der derfor være brug for et opklaringsarbejde på, hvad der mon skal til for at komme godt igennem ugen. Samtidig vil de allerfleste børn have gavn af en grundig forberedelse, der giver dem mulighed for at indstille sig på bruddet med de vanlige rammer. Dette kan i sig selv være et stort arbejde for barnet og indstillingstiden vil hos de børn vi arbejder med kunne variere fra minutter til timer, dage eller uger. En grundig forberedelse kan i øvrigt bidrage til at bringe lys over detaljer, der kan være meget vigtige for barnet at få styr på for at kunne gøre det godt. Forberedelsesmødet er personalets mulighed for at give barnet så god en oplevelse som muligt gennem temaugen og dermed også at sikre færrest muligt brandslukningsmanøvrer. Hvordan forberedelsesmøde? Sæt god tid af til at forberede barnet. Tag gerne en overskuelig dagsorden med til mødet, så denne bliver jeres fælles rettesnor for, hvad mødet handler om. Hold dig til dagsorden og emne. Hvis barnet undervejs har brug for også at tale om andre emner end temaugen, så overvej om det er emner, der har betydning i relation til temaugen. Hvis ikke, så anerkend barnet ved at skrive emnerne op på et papir og aftal en tid for en samtale om disse punkter. Benyt dig af visuelle virkemidler til at forklare barnet, hvad der skal ske. (Se nedenfor under ugeplan og dagsplan.) Det visuelle kan hjælpe jer til sammen at fastholde de mange informationer, at skabe et overblik og at gå på opdagelse i enkeltdele. Vær opmærksom på ikke at komme til at bruge alt for mange ord eller at forudsætte at barnet ved eller kan tænke sig til diverse sammenhænge. Vær opmærksom på små tegn hos barnet, der kan vise, at barnet ikke forstår, bliver usikkert, irriteret eller lign. Vær anerkendende over for barnets reaktioner og undersøg, hvad det er der påvirker. Ikke alle børn kan fortælle, hvad der er på færde, hvorfor der kan være behov for, at du hjælper på vej. Barnets forståelse kan du tjekke ved at bede barnet gentage de ting, du fortæller/viser. På den måde kan du være heldig at finde dele, som barnet ikke har forstået, har misset undervejs eller har det svært med (fx via tonefald, mimik, kropssprog) Vær klar til at finde løsninger sammen med barnet på de udfordringer, der bliver fundet undervejs i gennemgang af ugen. Måske er der ting, der først skal undersøges, men så lav aftale med barnet om, hvornår der er et svar. Inviter gerne en forælder med til mødet, så forælderen dels kan bidrage med informationer, medvirke til at tolke tegn, bidrage til løsninger af mulige udfordringer og efterfølgende støtte og forberede barnet hjemmefra. 5

6 Ugeplan Medbring en ugeplan, der visuelt fremstår nemt overskuelig for barnet. Lav det gerne i en allerede kendt skoleskemaform og brug måske farvekoder/symboler eller lign., der kan understøtte barnets overblik. Dagsplaner Medbring dagsplaner for alle ugens dage. Tag udgangspunkt i flg. spørgsmål: Hvad skal jeg lave? (Indhold) Hvor skal jeg lave det? (Lokale eller sted, siddeplads osv.) Hvem skal jeg lave det sammen med? (Relationerne som barnet skal indgå i voksne og børn) Hvorfor skal jeg lave det? (Hvad er meningen? Og hvordan giver det mening for mig?) Hvornår skal jeg lave det? (Aktivitetens placering på dagen) Hvor længe skal jeg lave det? (Tidshorisont for hver enkelt aktivitet) Hvordan laver jeg det? (Hvilken metode skal jeg benytte? Hvordan kommer jeg igennem processen?) Er der noget særligt jeg skal medbringe eller huske? Vær opmærksom på, at nogle børn også kan have brug for at få svar på, hvordan I kommer fra a-b. Fx hvordan I kommer ud til den bondegård, I skal besøge. Eller hvilken vej I kommer over i gymnastiksalen, nu hvor I er i et andet lokale end til daglig. Vær kreativ i forhold til dels at få de informationer med som barnet har brug for og samtidig at sikre, at overblikket er intakt. Til mange børn kan fotos, symboler og lign. være en god støtte og ofte giver et skema med opdelte kolonner og rækker et bedre overblik end en side fuld af informationer. Del evt. skema op i hvad, hvem, hvor osv. Særligt program Er der dele af ugeprogrammet, som ser ud til at blive for stor en mundfuld for barnet (uanset forberedelse og hjælpemidler undervejs), og kan der allerede nu laves aftaler om, hvad der skal sættes i stedet for? Hvad skal barnet beskæftige sig med? Hvor? Med hvem? Osv. 6

7 Hjælpere Undersøg om barnet undervejs i ugen har brug for hjælpere. Hjælpere kan være alt fra trygge relationer til hjælpemidler, der undervejs i ugen kan støtte til overblik, forudsigelighed, tryghed og selvkontrol. Eksempler kunne være: 1-2 klassekammerater, som barnet har en tryg relation til, får til opgave at hjælpe, hvis noget bliver svært. Her skal laves aftaler om hvordan, hvornår osv. Udpeg én voksenrelation, som barnet altid kan henvende sig til ved udfordringer og i øvrigt én, der har et særligt øje på barnet gennem, aktiviteten/dagen/ugen. Hvis skiftende voksne, hvordan kan barnet så gives tryghed og vished om hvem der nu er den? Giv måske barnet mulighed for at medbringe et tryghedsobjekt, der kan give ro (bamse, bog, tegnegrej, mobiltelefon) Overvej hvordan evt. hjælpemidler er til stede, når barnet får behov (fx høreværn, klemmebold, dagsplan, huskealarmer/timerfunktion, skrivestøtteprogram, ipad, medicin). Dette hvis I bevæger jer mellem lokaler eller er i andet end lokale end det til daglig. Lav nedfældede aftaler med barnet. Aftaler der skal være kendte og koordinerede i omgivelserne. Pauser Efter aftale med barn og forælder, undersøg muligheden for på forhånd at indlægge pauser i programmet, så barnet ikke udtrættes i løbet af dagen/ugen eller aftal, at barnet selv siger til, når der er brug for en pause. Det kan også være godt at aftale, om læreren evt. skal hjælpe med at se, når barnet trænger til pause. Overvej og aftal her følgende: Hvordan kan barnet selv bede om en pause? Skal han blot rejse sig og gå/skal han spørge om lov ved at række hånden op/skal han hænge et pausekort ved sin plads? Eller? Hvordan kan læreren give besked om, at det måske kan være en god idé med en pause? Kan I aftale et verbalt signal? Kan læreren sætte en genstand på bordet foran barnet? Eller...? Hvad består en pause i (hvor, hvordan, hvor længe)? Nogle børn vil have brug for at røre sig, få frisk luft eller høre meget høj musik. Andre vil have brug for stilhed og ro med en god bog, ipad eller lign.) Hvordan husker barnet at vende tilbage? (Æggeur, armbåndsur, alarm i mobil, afhentning?) Hvordan kommer barnet tilbage fra en pause? Barnet kan have brug for, at der er klare aftaler, om hvordan tilbagevenden foregår. Fx at barnet stille og roligt finder sin plads og venter på, at læreren kommer ned og sætter ham/hende ind i, hvad der nu skal ske. Lav nedfældede aftaler med barnet. Aftaler der skal være kendte og koordinerede i omgivelserne. 7

8 Aftaler om nødudgang Hvis det hele kokser og bliver alt, alt for svært, hvad kan barnet så gøre? Er der et sted barnet kan søge hen for at få hjælp uden for klassen? Måske et bestemt lokale med voksne, der kan hjælpe? Kan pauserne udvides? Er det tilladt at ringe hjem? Eller at ringe til klasselærerens mobil? Lav nedfældede aftaler med barnet. Aftaler der skal være kendte og koordinerede i omgivelserne. Orientering af forældre og kolleger Som nævnt længere oppe i teksten, spiller forældrene en væsentlig rolle i forhold til at få gode aftaler på plads og i forhold til at støtte og forberede barnet hjemme fra. Forældre kan ikke forberede børn på et indhold eller en form, som de ikke kender. Det er skolens ansvar at sikre, at forældrene har de nødvendige informationer. Ligeledes vil det være meget vigtigt, at kolleger er orienterede om de aftaler, der indgås, så barnet ikke oplever at bliver korrigeret, når det rejser sig for at tage en pause, finder et høreværn frem midt i et oplæg eller lignende. Barnet skal kunne stole på aftalerne og dermed de voksne omkring sig. Allerbedst vil det være, hvis barnet, foruden en grundig forberedelse, kan være sammen med en kendt og tryg voksen. Øvrig forberedelse før afvikling/generelt Hvis aktiviteter i løbet af temaugen indebærer anvendelse af mange forskellige materialer, samling af mange børn i nye omgivelser, anderledes gruppekonstellationer etc., vil det være af stor betydning om, der også her har været god tid til forberedelse og overvejelser om, hvordan alting foregår nemmest og mest smertefrit. Uden at skulle bruge meget energi og fokus på at tilrettevise børnene og fortælle dem, hvad der forventes. Også her er visuelle oplæg et godt udgangspunkt. I øvrigt anvendelse af visuelle markeringer, der kan guide eleverne. Eksempler herpå kan være: Blåt hold finder materialer i de blå kurve. Gult hold i de gule etc. Køen til is starter på den grønne tæpperest og køen bliver til ved at stille sig på den røde linje (kunne være den permanente optegning i gymnastiksalen) Blåt hold bærer blå badges (Så de nemt kan genkendes og vejledes og måske samles ved blå station) Indskolingsbørnene sidder på de første tre rækker markeret med et symbol for enden af hver række, mellemtrinnet på de næste tre rækker markeret med et andet symbol osv. Det kan for nogle lyde stramt, men hensigten er, at så mange som muligt ved, hvad der skal foregå hvordan og erfaringen er, at der på den måde frigives tid til rart samvær, fordi behovet for tilrettevisning eller uheldig udskældning minimeres. Der spares i øvrigt vigtig tid. De fleste børn er lynhurtige til at fange de visuelle signaler og forholde sig positivt til dem. Vi kan sammenligne sådanne visuelle hjælpemidler med, hvordan vi som voksne er opmærksomme på, at holde os bag diskretionslinjen optegnet på gulvet i banken, hvordan vi orienterer os efter skilte i loftet i supermarkedet eller hvordan vi kommer sikkert gennem trafikkens myldretid ved at støtte os til de optrukne streger på kørebanen og skiltningen i vejkanten, der omgiver os. 8

9 Undervejs i temaugen Vær klar til at justere planer og aftaler undervejs. Det er svært at forudse alt. Derfor er det vigtigt, at der hersker stor fleksibilitet fra de voksnes side. Den plan eller aftale, der før temaugen, så ud til at være rigtig god, kan vise sig ikke helt at virke efter hensigten, når virkeligheden rammer. Derfor er det nødvendigt at kunne justere både planen og sig selv i forhold til barnet. Det nytter ikke at fastholde en plan eller en aftale, hvis det viser sig, at den ikke støtter barnet. Justering skal fortsat foregå i samarbejde med barnet og også forældrene, der kan være en stor hjælp, når tingene bliver svære. Vær forberedt på og aftal med forældre, at der kan være brug for øget kontakt mellem skole og hjem i temaugen. Evaluering af dagen og forberedelse på kommende dagsprogram. Optimalt set kan det være en god investering at afslutte dagen med 15 minutters evaluering af, hvordan dagen er gået? Hvor gik det rigtigt godt? Og hvor blev det svært? Hvordan ser dagen i morgen ud og er der noget, vi skal have styr på? Det kan også her være en idé at anvende visuelle hjælpematerialer. Kig fx sammen på dagsplanen og bed barnet om at score hver enkelt aktivitet på programmet på en tegnet temperaturskala fra På den måde kan det blive nemmere sammen at finde ud af, hvornår det, mere præcist, blev svært og måske kan barnet også fortælle hvorfor. Hensigten er at finde ud af, hvordan barnet kan støttes fremadrettet, hvis der kommer en lignende situation. Kan læreren bidrage med noget? Kan barnet selv gives en strategi? Efter temaugen Evaluering. Evaluer ugen med henh. barn, forældre og kolleger. Hvad virkede godt? Og hvad skal vi dermed gøre endnu mere af ved fremtidige temauger eller lign. aktiviteter? Nedfæld i punktform med tilhørende kommentarer. Gem og find frem, når næste temauge skal forberedes. Accepter efterveer. Som nævnt vil nogle af børnene komme igennem ugen uden synlige tegn på at være overbelastede. De klarer det fint. Til gengæld kan de i dagene/ugerne efter være tappede for kræfter, hvilket vil kunne ses som fx mindre fleksibilitet, emotionelle udsving og måske en ringere indsats end vanligt. Nogle børn vil endog kunne have brug for dage med et nedsat timetal eller et be hov for helt at holde fri. Det er her væsentligt at forstå, hvordan noget sådant meget sandsynligt hænger sammen med temaugens udfordringer, så denne erfaring kan bruges fremadrettet i forhold til både kommende temauger, men måske også ift. øvrige aktiviteter, der fuldstændigt bryder med de daglige rammer og rutiner. 9

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole.

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole. Kastaniehuset Vi vil her på Kastaniehusets hjemmeside dels komme med en del praktiske oplysninger men også fortælle lidt om institutionens historie, vores pædagogik, bevægelsespolitik m.v.. Hvor er vi:

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER.

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. DEN SOCIALE VIRKSOMHED FALSTER JANUAR 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelse af

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Min drømmeskole Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Af Jens Ole Sørensen, formand Finderuphøj Skole Holdningerne i dette dokument er mine personlige betragtnigner om min drømmeskole, og er ikke udtryk for en

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Pædagog med erfaring i botræning

Pædagog med erfaring i botræning Pædagog med erfaring i botræning KÆRE INTERESSEREDE At arbejde inden for autismeområdet er så anderledes og spændende end alt andet, så derfor er det et langt skriv, så gør os og dig selv den tjeneste

Læs mere

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne)

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) 1 Hvem er vi? SPROG / TALE Talepædagogerne på Kommunikationscentret har særlig viden om tale-, sprog og kommunikationsvanskeligheder, som følge af udviklingshæmning

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk Delebørn hele børn børnegruppen.dk Delebørn hele børn Center for Familieudvikling og Egmont Fonden er gået sammen med kommunerne Egedal, Kolding og Randers om at styrke indsatsen for børn og unge, der

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver 1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Stoppestedet. Trivsel en forudsætning for læring.

Stoppestedet. Trivsel en forudsætning for læring. Stoppestedet Trivsel en forudsætning for læring. Stoppestedet - Et undervisningstilbud på Broskolen afd. Bøgehøj. - Formål Hvis en elev i en periode har brug for særlig opmærksomhed og støtte, er der mulighed

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Eksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse

Eksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse De følgende spørgsmål handler om social kapital og indgår i projektet Social kapital i (navn på arbejdsplads eller område, hvor der foretages undersøgelse). Social kapital er de ressourcer, der findes

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

PRIORITERINGS SPILLET

PRIORITERINGS SPILLET PRIORITERINGS SPILLET Dette sæt indeholder: 3 identiske sæt prioriteringskort Lidt sticky tack Instruktionen, du sidder med i hånden. Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte

Læs mere