Temauger og børn med særlige behov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Temauger og børn med særlige behov"

Transkript

1 Temauger og børn med særlige behov Af Hanne Veje, faglig leder, StøtteCompagniet og Susan Simbold Gulstad, selvstændig spec. pæd. konsulent. Hvad med de elever, der har det svært med temaugen? Temauger giver lærere og elever mulighed for at mødes i læringsprocesserne på nye og udviklende måder. Det kendte skema brydes op, holddeling kan ske på tværs af klasser, undervisningen kan foregå inde og ude. Der skabes rum for bedre sammenhold, fordybelse, anvendelse af flere læringsstile, forskellige vinklinger, innovative arbejdsformer, ekskursioner og meget, meget mere. Det trives de allerfleste elever rigtigt godt med. Men så er der også de elever, der ikke trives med al den forandring, men som oplever temauger som kaotiske og udfordrende. Vi taler om den gruppe af elever, der risikerer at blive en udfordring for skolepersonalet, hvis ikke elevernes særlige behov tilgodeses både før, under og efter temaugen. De børn, der kan have svært ved at magte temauger, kan både være børn med eller uden diagnoser. I følge undersøgelser fra Sebastian Lundström og Henrik Anckersäter ved Lunds og Göteborgs Universiteter, vil ca. 30% af alle mennesker have en eller flere af de træk, der knytter sig til udviklingsforstyrrelser, f.eks. autisme, ADHD o.lign. Det betyder, at der kan være ret lille forskel på et barn, der lige præcis falder indenfor f.eks. autismespektret og får en diagnose og et barn, der lige præcis falder udenfor (se figuren). Mange af de børn, der kaldes gråzonebørn eller AKT-børn kan derfor være børn med træk af udviklingsforstyrrelser. I det efterfølgende kaldes børn med diagnoser samt gråzonebørn og AKT-børn for læsevenlighedens skyld for børn med særlige behov. På figuren er gruppen illustreret med den lysegrå ramme. 1

2 Der kan opstå store problemer i hverdagen, hvis der er usikkerhed omkring vurderingen af læringsforudsætningerne hos børn med særlige behov, som kan repræsentere et hav af varierende problematikker. Barnets læringsforudsætninger er nemlig vores rettesnor for, hvilke krav vi kan stille til barnet og ikke mindst, hvordan vi stiller disse krav. Der findes ikke en onesize-fits-all -metode til at møde børnene. Og rammefaktorer som fx begrænset forberedelsestid og utilstrækkelig normering kan medføre en søgning efter et quick-fix, der desværre ikke findes. I vores arbejde møder vi ofte skolepersonale, som efterlyser konkrete værktøjer her og nu. Men dét der giver mening for ét barn, kompenserer for vanskeligheder og støtter til trivsel og udvikling, er ikke nødvendigvis dét, der giver mening for et andet barn. Vi er med denne artikel blevet bedt om, at give nogle gode, generelle anbefalinger i forhold til kombinationen temauger og børn med særlige behov. Som det måske allerede fornemmes, er dette ikke nogen nem og ligetil opgave. Sidst i artiklen har vi dog prøvet at opstille en række opmærksomhedspunkter, der kan være væsentlige at have med ved afvikling af temauger, når der er børn med særlige behov involveret. Inden vi kommer dertil, er vi dog nødt til at blive enige om en bærende pædagogisk tilgang og nogle grundlæggende pædagogiske principper. Pædagogisk tilgang og et par grundprincipper Vi møder fra tid til anden frustrerede udsagn om elever som f.eks.: Han vil simpelthen ikke samarbejde. Et barn, der ikke vil samarbejde i hverdagen, vil sandsynligvis heller ikke samarbejde under en temauge. Problemet med et sådant udsagn er, at vi kommer til at fralægge os ansvaret for samarbejdet og mister samtidig mulighederne for at påvirke situationen positivt. Det menneskesyn og den pædagogiske tilgang, som vi baserer al vores pædagogiske arbejde ud fra, er fint beskrevet af forfatteren Ross W. Greene, som formulerer det som følger: Børn gør det godt hvis de kan Med en sådan tilgang, kan vi ikke sige: Han vil ikke samarbejde... I stedet må vi antage, at han ville samarbejde, hvis han kunne. Så lyder vurderingen i stedet: Han kan ikke samarbejde. På den måde tager vi som fagpersoner ansvaret på os og sikrer os mulighed for positiv påvirkning. Det er nu vores opgave, at undersøge, hvorfor, hvordan og hvornår samarbejdet bliver svært for eleven og ikke mindst i hvilke situationer, det rent faktisk lykkes eleven at samarbejde. Ud fra denne viden kan vi tilrettelægge en pædagogisk indsats, der støtter elevens samarbejdsevner. Ind i mellem møder vi også frustrationer hos skolepersonale, der oplever, at børn med særlige behov, ikke udviser en passende mængde autoritetstro. Mange fagpersoner baserer ofte indsatser omkring børn generelt, ud fra den holdning eller forestilling, at den voksne skal have kontrollen. De allerfleste børn magter at indgå i en sådan relation, med en passende adfærd, der afspejler, at de retter sig efter den voksnes anvisninger. Det er ikke altid tilfældet hos børn med særlige behov. De har nemlig oftest grader af vanskeligheder med den evne, der kaldes efterrettelighed. Det er, modsat hvad mange tror, en medfødt evne og ikke en tillært. Evne til efterrettelighed kan handle om, at gøre, hvad man bliver bedt om og/eller at indordne sig under 2

3 både skrevne og uskrevne regler og forventninger. Gennem en skoledag stilles der uhyre store krav til netop børnenes efterrettelighed. Det gælder måske i særlig høj grad under temauger, hvor det er sværere at læne sig op af daglige, kendte rammer og strukturer. Hvis vi kommer til at fastholde et barn i et krav om efterrettelighed, som barnet ikke kan efterkomme, risikerer vi at presse barnet til et punkt, hvor det mister kontrollen. Dette kan komme til udtryk som voldsom eller forstyrrende adfærd, tilbagetrækning/vægring, tics og meget andet. Det er vores klare holdning, at vi ikke kan tage kontrol over et barn, der har mistet kontrollen over sig selv. Dermed skal alle vores metoder baseres på, at de støtter barnet i at bevare kontrollen fx gennem at vide hvad der skal ske, hvordan, hvornår og ikke mindst hvem der kan hjælpe, når noget bliver svært. Dét hjælper barnet med at bevare selvkontrollen. Børn med særlige behov er yderst afhængig af tryghedsskabende relationer i hverdagen. At udsætte barnet for pres er ikke foreneligt med opretholdelse af rollen som barnets tryghedssymbol. Nu har vi tilgangen på plads: Børn gør det godt hvis de kan. Og de pædagogiske grundprincipper om ansvar og kontrol; vi tager ansvar for, at barnet kan bevare kontrollen. Endeligt skal vi måle alle metoder på, om de hjælper med at opbygge barnets tillid til os. Man kan nemlig mere, når man er tryg. Dette gælder især børn med særlige behov og nok især i så ukendte sammenhænge, som temauger indebærer. Vi er i øvrigt store tilhængere af metodefrihed og såfremt ovenstående overholdes, så findes der faktisk ingen forkerte eller eneste rigtige metoder. Vi vil endda gå så langt som til at sige, at jo mere kreative detektiver og praktikere, der findes omkring børn med særlige behov - jo bedre. Det kan nemlig være de mindste eller mest uventede små tiltag, der kan få den største betydning. Temaugen traditionel afvikling eller fornyelse? I vores arbejde, der inkluderer kursusvirksomhed for skolepersonale, er vi store fortalere for at lade forståelser og inspiration til praksis præsentere sig gennem konkrete cases. Altså et udgangspunkt i vaskeægte børn i vaskeægte kontekster og altid særligt udvalgt til de mennesker vi underviser. I dette tilfælde, hvor artiklens udgangspunkt er at skabe opmærksomhed på kombinationen temauger og børn med særlige behov er dette en svær øvelse, da vi må konstatere, at ligeså forskellige som børnene er, ligeså forskellige er skolerne og deres måder at afvikle temauger på. Vi ved, at nogle skoler har traditioner med bestemte måder at organisere og afvikle temaugen på. Det kan være, at eleverne i netop denne uge plejer at blive opdelt på tværs af klasser og årgange, at lærere og pædagoger fordeler ansvar og workshops mellem sig og dermed gennem ugen modtager både kendte og mindre kendte elever. Eller at ugen starter og slutter med fælles samling og aktivering af alle skolens elever i gymnastiksalen. Dette blot som eksempler på traditioner. Fordelen ved denne type traditioner er, at medarbejderne får mulighed for at hægte indhold og et stort planlægningsarbejde op på en kendt og allerede aftalt ramme eller form. Udfordringen består i, at den traditionelle ramme ikke nødvendigvis tilgodeser den aktuelle elevgruppe. Herunder elever med særlige behov. 3

4 Andre skoler har ingen faste traditioner for temaugen og starter på den måde forfra hvert år måske med baggrund i en holdning om at fornyelse er godt eller at vi forholder os til præcis dén elevgruppe og de omstændigheder, der dette år præger vores skole. Altså skal der i planlægningsfasen både diskuteres form og indhold, hvilket fordrer tid og samarbejde. Her kan der være risiko for, at de børn, der har særlige behov, utilsigtet negligeres. De nævnte to eksempler er en simplificering af virkeligheden, men kalder måske alligevel på en vis genkendelse i din aktuelle skolevirkelighed. Et utilstrækkeligt forarbejde med en grundig forberedelse øger sandsynligheden for, at der undervejs i temaugen bliver behov for at afsætte flere ressourcer end først tænkt til løsning af de problematikker, der undervejs kan opstå, når krav og forventninger ikke er tilpasset elevernes særlige forudsætninger og individuelle behov. Barnet risikerer nemlig meget let at tabe selvkontrollen, og det kan skabe problemer og forstyrrelse i omgivelserne. Når dette sker, er det personalets ansvar at anerkende barnets udfordringer, tilbyde sin støtte med nærvær og guidning i situationen. Det er som bekendt ikke noget, man lige klarer på 3-4 minutter og samtidig bliver det ofte til en brandslukningsmanøvre, hvor ilden kortvarigt kommer under kontrol, men blusser op igen hvis ikke den i mellemtiden er startet et nyt sted på en anden måde blandt de børn, der nødvendigvis måtte overlades til sig selv. Efter temaugen kan der opstå et krævende reparationsarbejde. Det kan handle om at genopbygge barnets tillid og tryghed til betydningsfulde relationer og til omgivelserne generelt. Efter en temauge er det også meget muligt, at de børn, der tilsyneladende klarede sig fint igennem ugen, har været maximalt udfordrede, hvilket har tappet på kræfterne. Dette vil ofte kunne ses ved at barnet er mindre fleksibelt og efterretteligt end ellers. Ofte ser vi, at disse børn have brug for at restituere oven på temaugen. Populært sagt er barnets batteri blevet tappet og der er behov for genopladning i omgivelser, hvor barnet kan føle sig trygt. Hovedspørgsmålet, hvis man som skole vil temauger, tænker vi må være: Hvordan bliver temaugen en god uge for alle elever? Dette med en erkendelse af, at bruddet med hverdagens forhåbentligt trygge rammer, regler, rutiner og relationer kan være en overordentlig stor mundfuld for barnet med særlige behov. Hvis ønsket er at alle børn - også under en temauge - skal opleve at kunne mestre de krav, der stilles og at føle sig som ligeværdige deltagere i fællesskabet, så må det nødvendigvis kræve et helt særligt fokus og dermed også blandt andet god forberedelsestid. Opmærksomhedspunkter Som tidligere nævnt, kan det være meget svært at give generelle anbefalinger på, hvad der måtte virke godt i forhold til gruppen af børn med særlige behov, da børnene er mindst ligeså forskellige som alle andre børn. Samtidig er skolernes afvikling af temauger usammenlignelige og sidst men ikke mindst er der stor variation fra skole til skole ift. til rammer og ressourcer, herunder viden om børn m. særlige behov, personaledækning, samarbejdsmuligheder, lokaleforhold osv. I det følgende prøver vi alligevel at kaste os ud i det og give forslag til, hvad vi mener, kan være væsentlige opmærksomhedspunkter. Vi forudsætter her, at der er taget stilling til, hvordan temaugen bliver en god uge for alle børn, og at der på baggrund heraf er valgt både et indhold og en form, der kan tilgodese så mange som muligt. Der er med andre ord taget stilling til gruppesammensætning, lærere og pædagogers ansvarsområder, lokalefordeling, overordnet indhold osv. 4

5 Før temaugen Vær opmærksom på at alt, hvad der sættes i værk over for barnet med særlige behov har til hensigt at støtte barnet til at bevare selvkontrollen. I denne sammenhæng er det væsentligt at huske, at dét der giver mening for dig som voksen (eller for et barn med tilsvarende vanskeligheder) ikke nødvendigvis er dét, der giver mening for barnet, du gerne vil støtte. Når barnet skal indgå i nye og uforudsigelige sammenhænge, vil der derfor være brug for et opklaringsarbejde på, hvad der mon skal til for at komme godt igennem ugen. Samtidig vil de allerfleste børn have gavn af en grundig forberedelse, der giver dem mulighed for at indstille sig på bruddet med de vanlige rammer. Dette kan i sig selv være et stort arbejde for barnet og indstillingstiden vil hos de børn vi arbejder med kunne variere fra minutter til timer, dage eller uger. En grundig forberedelse kan i øvrigt bidrage til at bringe lys over detaljer, der kan være meget vigtige for barnet at få styr på for at kunne gøre det godt. Forberedelsesmødet er personalets mulighed for at give barnet så god en oplevelse som muligt gennem temaugen og dermed også at sikre færrest muligt brandslukningsmanøvrer. Hvordan forberedelsesmøde? Sæt god tid af til at forberede barnet. Tag gerne en overskuelig dagsorden med til mødet, så denne bliver jeres fælles rettesnor for, hvad mødet handler om. Hold dig til dagsorden og emne. Hvis barnet undervejs har brug for også at tale om andre emner end temaugen, så overvej om det er emner, der har betydning i relation til temaugen. Hvis ikke, så anerkend barnet ved at skrive emnerne op på et papir og aftal en tid for en samtale om disse punkter. Benyt dig af visuelle virkemidler til at forklare barnet, hvad der skal ske. (Se nedenfor under ugeplan og dagsplan.) Det visuelle kan hjælpe jer til sammen at fastholde de mange informationer, at skabe et overblik og at gå på opdagelse i enkeltdele. Vær opmærksom på ikke at komme til at bruge alt for mange ord eller at forudsætte at barnet ved eller kan tænke sig til diverse sammenhænge. Vær opmærksom på små tegn hos barnet, der kan vise, at barnet ikke forstår, bliver usikkert, irriteret eller lign. Vær anerkendende over for barnets reaktioner og undersøg, hvad det er der påvirker. Ikke alle børn kan fortælle, hvad der er på færde, hvorfor der kan være behov for, at du hjælper på vej. Barnets forståelse kan du tjekke ved at bede barnet gentage de ting, du fortæller/viser. På den måde kan du være heldig at finde dele, som barnet ikke har forstået, har misset undervejs eller har det svært med (fx via tonefald, mimik, kropssprog) Vær klar til at finde løsninger sammen med barnet på de udfordringer, der bliver fundet undervejs i gennemgang af ugen. Måske er der ting, der først skal undersøges, men så lav aftale med barnet om, hvornår der er et svar. Inviter gerne en forælder med til mødet, så forælderen dels kan bidrage med informationer, medvirke til at tolke tegn, bidrage til løsninger af mulige udfordringer og efterfølgende støtte og forberede barnet hjemmefra. 5

6 Ugeplan Medbring en ugeplan, der visuelt fremstår nemt overskuelig for barnet. Lav det gerne i en allerede kendt skoleskemaform og brug måske farvekoder/symboler eller lign., der kan understøtte barnets overblik. Dagsplaner Medbring dagsplaner for alle ugens dage. Tag udgangspunkt i flg. spørgsmål: Hvad skal jeg lave? (Indhold) Hvor skal jeg lave det? (Lokale eller sted, siddeplads osv.) Hvem skal jeg lave det sammen med? (Relationerne som barnet skal indgå i voksne og børn) Hvorfor skal jeg lave det? (Hvad er meningen? Og hvordan giver det mening for mig?) Hvornår skal jeg lave det? (Aktivitetens placering på dagen) Hvor længe skal jeg lave det? (Tidshorisont for hver enkelt aktivitet) Hvordan laver jeg det? (Hvilken metode skal jeg benytte? Hvordan kommer jeg igennem processen?) Er der noget særligt jeg skal medbringe eller huske? Vær opmærksom på, at nogle børn også kan have brug for at få svar på, hvordan I kommer fra a-b. Fx hvordan I kommer ud til den bondegård, I skal besøge. Eller hvilken vej I kommer over i gymnastiksalen, nu hvor I er i et andet lokale end til daglig. Vær kreativ i forhold til dels at få de informationer med som barnet har brug for og samtidig at sikre, at overblikket er intakt. Til mange børn kan fotos, symboler og lign. være en god støtte og ofte giver et skema med opdelte kolonner og rækker et bedre overblik end en side fuld af informationer. Del evt. skema op i hvad, hvem, hvor osv. Særligt program Er der dele af ugeprogrammet, som ser ud til at blive for stor en mundfuld for barnet (uanset forberedelse og hjælpemidler undervejs), og kan der allerede nu laves aftaler om, hvad der skal sættes i stedet for? Hvad skal barnet beskæftige sig med? Hvor? Med hvem? Osv. 6

7 Hjælpere Undersøg om barnet undervejs i ugen har brug for hjælpere. Hjælpere kan være alt fra trygge relationer til hjælpemidler, der undervejs i ugen kan støtte til overblik, forudsigelighed, tryghed og selvkontrol. Eksempler kunne være: 1-2 klassekammerater, som barnet har en tryg relation til, får til opgave at hjælpe, hvis noget bliver svært. Her skal laves aftaler om hvordan, hvornår osv. Udpeg én voksenrelation, som barnet altid kan henvende sig til ved udfordringer og i øvrigt én, der har et særligt øje på barnet gennem, aktiviteten/dagen/ugen. Hvis skiftende voksne, hvordan kan barnet så gives tryghed og vished om hvem der nu er den? Giv måske barnet mulighed for at medbringe et tryghedsobjekt, der kan give ro (bamse, bog, tegnegrej, mobiltelefon) Overvej hvordan evt. hjælpemidler er til stede, når barnet får behov (fx høreværn, klemmebold, dagsplan, huskealarmer/timerfunktion, skrivestøtteprogram, ipad, medicin). Dette hvis I bevæger jer mellem lokaler eller er i andet end lokale end det til daglig. Lav nedfældede aftaler med barnet. Aftaler der skal være kendte og koordinerede i omgivelserne. Pauser Efter aftale med barn og forælder, undersøg muligheden for på forhånd at indlægge pauser i programmet, så barnet ikke udtrættes i løbet af dagen/ugen eller aftal, at barnet selv siger til, når der er brug for en pause. Det kan også være godt at aftale, om læreren evt. skal hjælpe med at se, når barnet trænger til pause. Overvej og aftal her følgende: Hvordan kan barnet selv bede om en pause? Skal han blot rejse sig og gå/skal han spørge om lov ved at række hånden op/skal han hænge et pausekort ved sin plads? Eller? Hvordan kan læreren give besked om, at det måske kan være en god idé med en pause? Kan I aftale et verbalt signal? Kan læreren sætte en genstand på bordet foran barnet? Eller...? Hvad består en pause i (hvor, hvordan, hvor længe)? Nogle børn vil have brug for at røre sig, få frisk luft eller høre meget høj musik. Andre vil have brug for stilhed og ro med en god bog, ipad eller lign.) Hvordan husker barnet at vende tilbage? (Æggeur, armbåndsur, alarm i mobil, afhentning?) Hvordan kommer barnet tilbage fra en pause? Barnet kan have brug for, at der er klare aftaler, om hvordan tilbagevenden foregår. Fx at barnet stille og roligt finder sin plads og venter på, at læreren kommer ned og sætter ham/hende ind i, hvad der nu skal ske. Lav nedfældede aftaler med barnet. Aftaler der skal være kendte og koordinerede i omgivelserne. 7

8 Aftaler om nødudgang Hvis det hele kokser og bliver alt, alt for svært, hvad kan barnet så gøre? Er der et sted barnet kan søge hen for at få hjælp uden for klassen? Måske et bestemt lokale med voksne, der kan hjælpe? Kan pauserne udvides? Er det tilladt at ringe hjem? Eller at ringe til klasselærerens mobil? Lav nedfældede aftaler med barnet. Aftaler der skal være kendte og koordinerede i omgivelserne. Orientering af forældre og kolleger Som nævnt længere oppe i teksten, spiller forældrene en væsentlig rolle i forhold til at få gode aftaler på plads og i forhold til at støtte og forberede barnet hjemme fra. Forældre kan ikke forberede børn på et indhold eller en form, som de ikke kender. Det er skolens ansvar at sikre, at forældrene har de nødvendige informationer. Ligeledes vil det være meget vigtigt, at kolleger er orienterede om de aftaler, der indgås, så barnet ikke oplever at bliver korrigeret, når det rejser sig for at tage en pause, finder et høreværn frem midt i et oplæg eller lignende. Barnet skal kunne stole på aftalerne og dermed de voksne omkring sig. Allerbedst vil det være, hvis barnet, foruden en grundig forberedelse, kan være sammen med en kendt og tryg voksen. Øvrig forberedelse før afvikling/generelt Hvis aktiviteter i løbet af temaugen indebærer anvendelse af mange forskellige materialer, samling af mange børn i nye omgivelser, anderledes gruppekonstellationer etc., vil det være af stor betydning om, der også her har været god tid til forberedelse og overvejelser om, hvordan alting foregår nemmest og mest smertefrit. Uden at skulle bruge meget energi og fokus på at tilrettevise børnene og fortælle dem, hvad der forventes. Også her er visuelle oplæg et godt udgangspunkt. I øvrigt anvendelse af visuelle markeringer, der kan guide eleverne. Eksempler herpå kan være: Blåt hold finder materialer i de blå kurve. Gult hold i de gule etc. Køen til is starter på den grønne tæpperest og køen bliver til ved at stille sig på den røde linje (kunne være den permanente optegning i gymnastiksalen) Blåt hold bærer blå badges (Så de nemt kan genkendes og vejledes og måske samles ved blå station) Indskolingsbørnene sidder på de første tre rækker markeret med et symbol for enden af hver række, mellemtrinnet på de næste tre rækker markeret med et andet symbol osv. Det kan for nogle lyde stramt, men hensigten er, at så mange som muligt ved, hvad der skal foregå hvordan og erfaringen er, at der på den måde frigives tid til rart samvær, fordi behovet for tilrettevisning eller uheldig udskældning minimeres. Der spares i øvrigt vigtig tid. De fleste børn er lynhurtige til at fange de visuelle signaler og forholde sig positivt til dem. Vi kan sammenligne sådanne visuelle hjælpemidler med, hvordan vi som voksne er opmærksomme på, at holde os bag diskretionslinjen optegnet på gulvet i banken, hvordan vi orienterer os efter skilte i loftet i supermarkedet eller hvordan vi kommer sikkert gennem trafikkens myldretid ved at støtte os til de optrukne streger på kørebanen og skiltningen i vejkanten, der omgiver os. 8

9 Undervejs i temaugen Vær klar til at justere planer og aftaler undervejs. Det er svært at forudse alt. Derfor er det vigtigt, at der hersker stor fleksibilitet fra de voksnes side. Den plan eller aftale, der før temaugen, så ud til at være rigtig god, kan vise sig ikke helt at virke efter hensigten, når virkeligheden rammer. Derfor er det nødvendigt at kunne justere både planen og sig selv i forhold til barnet. Det nytter ikke at fastholde en plan eller en aftale, hvis det viser sig, at den ikke støtter barnet. Justering skal fortsat foregå i samarbejde med barnet og også forældrene, der kan være en stor hjælp, når tingene bliver svære. Vær forberedt på og aftal med forældre, at der kan være brug for øget kontakt mellem skole og hjem i temaugen. Evaluering af dagen og forberedelse på kommende dagsprogram. Optimalt set kan det være en god investering at afslutte dagen med 15 minutters evaluering af, hvordan dagen er gået? Hvor gik det rigtigt godt? Og hvor blev det svært? Hvordan ser dagen i morgen ud og er der noget, vi skal have styr på? Det kan også her være en idé at anvende visuelle hjælpematerialer. Kig fx sammen på dagsplanen og bed barnet om at score hver enkelt aktivitet på programmet på en tegnet temperaturskala fra På den måde kan det blive nemmere sammen at finde ud af, hvornår det, mere præcist, blev svært og måske kan barnet også fortælle hvorfor. Hensigten er at finde ud af, hvordan barnet kan støttes fremadrettet, hvis der kommer en lignende situation. Kan læreren bidrage med noget? Kan barnet selv gives en strategi? Efter temaugen Evaluering. Evaluer ugen med henh. barn, forældre og kolleger. Hvad virkede godt? Og hvad skal vi dermed gøre endnu mere af ved fremtidige temauger eller lign. aktiviteter? Nedfæld i punktform med tilhørende kommentarer. Gem og find frem, når næste temauge skal forberedes. Accepter efterveer. Som nævnt vil nogle af børnene komme igennem ugen uden synlige tegn på at være overbelastede. De klarer det fint. Til gengæld kan de i dagene/ugerne efter være tappede for kræfter, hvilket vil kunne ses som fx mindre fleksibilitet, emotionelle udsving og måske en ringere indsats end vanligt. Nogle børn vil endog kunne have brug for dage med et nedsat timetal eller et be hov for helt at holde fri. Det er her væsentligt at forstå, hvordan noget sådant meget sandsynligt hænger sammen med temaugens udfordringer, så denne erfaring kan bruges fremadrettet i forhold til både kommende temauger, men måske også ift. øvrige aktiviteter, der fuldstændigt bryder med de daglige rammer og rutiner. 9

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne 1 Styr tidsrøverne 9 1 Styr tidsrøverne Hverdag i kontormiljøet Fred og ro! Det er nu du tager en større sag frem som vil kræve et par timers koncentreret arbejdsindsats. Måske en sag hvor du skal sætte

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Motorisk Imitation Emotioner. Hvis potentialet for indlevelse mangler helt eller er meget svagt fungerende, kan diagnosen autisme kobles på barnet.

Motorisk Imitation Emotioner. Hvis potentialet for indlevelse mangler helt eller er meget svagt fungerende, kan diagnosen autisme kobles på barnet. Medfødt dt potentiale Vi er forskellige Frustation Prader-Willis syndrom adfærdsproblemer Hjernen udvikles hos fosteret på baggrund af genetiske dispositioner, derfor fødes mennesker med forskellige udviklingsmuligheder

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Vejledning til skytteforeninger. Skydeidræt for børn med ADHD. Ro og koncentration med projekt FOKUS. www.dgi.dk

Vejledning til skytteforeninger. Skydeidræt for børn med ADHD. Ro og koncentration med projekt FOKUS. www.dgi.dk Vejledning til skytteforeninger Skydeidræt for børn med ADHD Ro og koncentration med projekt FOKUS 3 Folderen udspringer af projekt FOKUS - ro og koncentration gennem skydeidræt, som blev startet af De

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København. BØRNEMØDER DCUM anbefaler børnemøder, fordi de er med til at sikre plads og rum til en fælles inklusionsindsats over for udfordrede børn. Skolen ved Søerne bruger børnemøder i arbejdet med inklusion. Det

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Det er også dem, der skal godkende indholdet af

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg

Læs mere

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011 Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning

Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning For at kunne implementerer en tydelig struktur for eleverne i hverdagen, er det nødvendigt at hver enkelt medarbejder har en grundlæggende

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI. Fritidshjem og -klubber

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI. Fritidshjem og -klubber SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI Fritidshjem og -klubber FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Det er den pædagogiske leder, der beslutter, om jeres fritidshjem eller -klub skal have en antimobbestrategi.

Læs mere

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

IC3. Akademisk inklusion. Rasmus Alenkær, PhD www.alenkaer.dk

IC3. Akademisk inklusion. Rasmus Alenkær, PhD www.alenkaer.dk IC3 Fysisk inklusion Social inklusion Akademisk inklusion 1 Fysisk inklusion 1. Stamlokale Alle elever har hjemme i et aldersafstemt miljø og har en fysisk base. Eleven medlem - ikke gæst. 2. Personlig

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Undervisningsvejledning til indskolingen

Undervisningsvejledning til indskolingen Undervisningsvejledning til indskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Tidsforbrug Kort om undervisningen Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 5

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere

Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere Per Norup Pædagogisk konsulent BAR Social & Sundhed Fagligt træf 2015 UNVERSTY COLLEGE U N V E R S T Y C O

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

K O M P A S. At være lærer er at være leder. Leder af undervisning, af læreprocesser, af samarbejde og selvfølgelig ikke mindst af børn.

K O M P A S. At være lærer er at være leder. Leder af undervisning, af læreprocesser, af samarbejde og selvfølgelig ikke mindst af børn. Forord At være lærer er at være leder. Leder af undervisning, af læreprocesser, af samarbejde og selvfølgelig ikke mindst af børn. Hvis man som lærer skal lykkes, skal man påtage sig dette lederskab. Lederskabet

Læs mere

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

PRIORITERINGS SPILLET

PRIORITERINGS SPILLET PRIORITERINGS SPILLET Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte gang i diskussionerne om, hvad der betyder noget for jer som par og forældre. Formålet er, at I finder ud af, hvad

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

1. klasse. Vores klasse

1. klasse. Vores klasse 1. klasse Vores klasse Vores klasse Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Psykisk arbejdsmiljø Psykisk og fysisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljø og læringsstile Besøg i klassen Opgaver i hjemmet og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

PRIORITERINGS SPILLET

PRIORITERINGS SPILLET PRIORITERINGS SPILLET Dette sæt indeholder: 3 identiske sæt prioriteringskort Lidt sticky tack Instruktionen, du sidder med i hånden. Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Edderkopperne Midtvejsevaluering af fokuspunktet Værdien af den frie leg

Edderkopperne Midtvejsevaluering af fokuspunktet Værdien af den frie leg Edderkopperne Midtvejsevaluering af fokuspunktet 2016-2017 Værdien af den frie leg Temaperiode om sværdkonstruktion og det, at mestre sværdkamp Beskrivelse af læreplanstemaet, alsidig personlig udvikling,

Læs mere

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk Delebørn hele børn børnegruppen.dk Delebørn hele børn Center for Familieudvikling og Egmont Fonden er gået sammen med kommunerne Egedal, Kolding og Randers om at styrke indsatsen for børn og unge, der

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...

Læs mere