Om blinde og svagsynede indvandrere og flygtninges informationsbehov. Ukendt land

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om blinde og svagsynede indvandrere og flygtninges informationsbehov. Ukendt land"

Transkript

1 Om blinde og svagsynede indvandrere og flygtninges informationsbehov 1 Ukendt land

2 2

3 3 Om blinde og svagsynede indvandrere og flygtninges informationsbehov Dette er en faglig udfordring: Det er bibliotekernes pligt at vide, hvad der kommer til at røre sig om nogle år. At være på forkant med nogle ting, at se nogle udviklingstendenser. Om 5 år har vi mange ældre og svagsynede indvandrere. Man kan ikke sige, at man skal gøre noget ved det... Men man skal vide, hvad der kommer, og så kan der være tale om et fravalg. Lone Hedelund, afdelingsbibliotekar, Hasle/Gellerup Biblioteker

4 4 Indhold Fremmedspråklige med informasjonshemming Forord: Thorkild Simonsen, Indenrigsminister DBB sonderer terræn Skal Ösgûl nu også have lydbøger på sit modersmål, eller skal hendes farmor? Elsebeth Tank En minoritet i minoriteten Rapporten om blinde og svagsynede flygtninge og indvandreres behov for DBB s service Birgitte Kaltoft Lolk Det afhænger af øjnene, der ser Et kulturmøde i sunhedsvæsenet Beth Elverdam Torunn Arntsen Sørheim Man kan ikke blive meget mere isoleret! Lisbeth Trinskjær Udbud skal afspejle behov Om Indvandrerbiblioteket Benedikte Kragh-Schwarz Udgivet af: Danmarks Blindebibliotek, 1999 Redaktør: Lisbeth Trinskjær Research: Kirsten Broager Design: Katrine Dahlerup Tryk: Kailow Tryk Oplag: 500 Foto: Jørgen Schytte og MAGNESIUM

5 5 54Hvem gør hvad Udgivelser af indvandrerlydbøger i Danmark DBBs Informationsafdeling Kan Danmark få ideer fra nabolandet? Erfaringer fra Sverige DBB s Informationsafdeling Virkelige og konkrete tilbud har interesse Lydbogen skal være der, hvor brugeren er Kirsten Broager Gælder netværket også for andre kulturer? Dansk Blindesamfund og synshandicappede flygtninge og indvandrere Kurt Nielsen og John Heilbrunn Ny virkelighed kræver nye metoder Biblioteksbetjening af blinde og læsehandicappede indvandrere Ågot Berger Rapportens tal Forudsætninger for prognosen for udviklingen i antallet af synshandicappede indtil år Denne publikation fås også på diskette og findes på Synspunkter, der kommer til udtryk i de enkelte artikler er ikke nødvendigvis identiske med DBB s holdninger. ISBN

6 6

7 7 Forord Af Thorkild Simonsen Thorkild Simonsen indenrigsminister siden 20. oktober I et velfærdssamfund som det danske har vi et ansvar for, at enhver får en chance for at udnytte sine ressourcer til at få et godt og aktivt liv. Vi yder derfor en særlig indsats over for mennesker, der mangler nogle af de forudsætninger som ellers er almindelige for de fleste for at kunne klare sig i tilværelsen, for eksempel at kunne færdes ubesværet, at kunne se og læse eller at kunne forstå det danske sprog og den danske kultur. Samfundets indsats for særlige grupper af borgere kommer til udtryk, når Dansk Blindesamfund, Blindeinstituttet, Danmarks Blindebibliotek, kommunerne, folkebibliotekerne og mange andre yder bistand til blinde og svagsynede, og letter deres hverdag og sætter dem i stand til at deltage aktivt og velkvalificeret i uddannelses-

8 8 livet, på arbejdsmarkedet og i det øvrige samfundsliv. Tilsvarende har samfundet for en anden særlig gruppe - indvandrere og flygtninge - iværksat en integrationsindsats, der kan give dem de sproglige og andre forudsætninger, som de mangler for at kunne klare sig på lige fod med andre borgere. Men blinde, svagsynede og læsehandicappede udlændinge, der kommer til Danmark, mangler i dobbelt forstand forudsætninger for at kunne deltage ligeværdigt i samfundslivet; de mangler nemlig ikke alene kendskabet til det danske sprog og samfundsliv, men også det syn og den læsefærdighed, der normalt skulle hjælpe dem til at overvinde disse barrierer. Blinde og svagsynede indvandrere og flygtninge udgør derfor en gruppe med ganske særlige behov - og er samtidig en voksende gruppe. Denne pamflet har til formål at belyse, om samfundet gør tilstrækkeligt for at imødekomme gruppens behov, og hvad der eventuelt kan gøres bedre i fremtiden.

9 9 DBB sonderer terræn Skal Ösgül nu også have lydbøger på sit modersmål, eller skal hendes farmor? På Danmarks Blindebibliotek er vi i tvivl, for at sige det, som det er! Af Elsebeth Tank Elsebeth Tank direktør DBB De blinde/svagsynede flygtninge og indvandrere, de ordblinde, de funktionelle analfabeter alle tilhører de en af det danske samfunds mest udsatte og sårbare grupper. Og hele det danske biblioteksvæsen herunder Danmarks Blindebibliotek (DBB) vil givetvis meget gerne medvirke til at udvikle relevante bibliotekstilbud til disse mennesker. Det er ligeledes givet, at opgaven er kompliceret og dyr at gå til, og at det er svært på forhånd at anslå sammenhængen mellem de ressourcer, der skal afsættes for at løfte den, og den gennemslagskraft og lokale succes, bestræbelserne vil føre med sig.

10 10 For halvandet år siden tog vi hul på denne diskussion på Danmarks Blindebibliotek. Der har tidligere været kigget på sagen i et samarbejde mellem Folkebibliotekernes indvandrerbibliotek og DBB, men vi startede altså forfra, en gang til. Der var to forhold, som satte diskussionen i gang. For det første en spirende efterspørgsel på materialer fra blindeeller svagsynede mennesker med en anden etnisk baggrund end den danske. Jeg siger spirende, og mener det. Det er meget få henvendelser vi får, men for 10 år siden fik vi sikkert slet ingen. Og efterspørgslen, hvor beskeden den end er, peger på et behov. For det andet har integrationsloven medvirket til at sætte sagen på dagsordenen i bibliotekerne i bred almindelighed. Folkebiblioteker såvel som Biblioteksstyrelsen giver høj prioritet til opgaven overfor flygtninge og indvandrere i Danmark. På DBB forsøger vi at gøre det til et af vores nye reaktionsmønstre bevidst at komplettere eller understøtte folkebibliotekernes prioriteringer med en handicapsynsvinkel. Det ville vi også gerne på dette felt, men vi manglede viden på området. Altså iværksatte vi en enmandsudredning, der skulle søge at afdække væsentlige forhold, og give os et gennemarbejdet grundlag at disponere efter. Vi engagerede

11 11 sociolog Mikael Meldstad til at opspore og interviewe blinde og svagsynede flygtninge og indvandrere for at afdække i hvilket omfang de findes i Danmark, hvilke typer af baggrunde de har og sidst, men ikke mindst, skulle udredningen søge at indkredse deres aktuelle relation til bibliotekerne og deres mulige fremtidige ønsker og behov. Udredningens erkendelser er trykt i nærværende pamflet i en journalistisk bearbejdning af Birgitte Kaltoft Lolk. Med udredningen er vi blevet lidt klogere på DBB, men bestemt ikke mere sikre på, hvordan vi skal sætte vores ressourcer ind på dette felt. Vi har lært, at der findes blinde og svagsynede flygtninge og indvandrere, at gruppen for tiden anslåes til at bestå af omkring 700 mennesker, og at den vokser støt. Men gruppen er - som indvandrere og flygtninge i øvrigt - uhyre uhomogen. Den består af personer med mange forskellige modersmål, unge og gamle, veluddannede og analfabeter, biblioteksgængere og biblioteksfremmede. Så hvordan skal DBB og/eller folkebibliotekerne, indenfor en overkommelig økonomisk ramme, bære sig ad med at give denne gruppe et særligt tilrettelagt og vedkommende bibliotekstilbud på hver deres modersmål? For at tilnærme sig denne problemstilling og få input fra folkebibliotekerne tog Lisbeth Trinskjær og Kirsten Bro-

12 12

13 13 ager fra DBB ud i landet. Jævnfør artikel andet steds i pamfletten talte de med en række bibliotekarer, som alle bidrog med kreative ideer og alvorligt mente advarsler. Meget nyttigt for DBBs overbygningsfunktion at få en fornemmelse for hvad der rør sig i folkebibliotekerne, men der er stadig lang vej til den forkromede afklaring. To ting står nu krystalklart: Bibliotekarerne taler imod klausulerede lydbogssamlinger. Det strider simpelthen mod hele folkebiblioteksvæsenets idegrundlag og funktionsmåde at have isolerede samlinger, forbeholdt bestemte brugere. Dertil findes der jo udover blinde og svagsynede mange flygtninge og indvandrere, der ville kunne have glæde af bemeldte lydbøger. Hvis vi således vælger at producere, indkøbe eller på anden måde videreformidle flere fremmedsprogede lydbøger til bibliotekerne, så skal de kunne bruges af alle. Det er en vigtig pointe, som sikkert vil byde på nye interessante ophavsretsmæssige spidsfindigheder, hvis ideen skal virkeliggøres. Under alle omstændigheder vil en eventuel satsning på fremmedsprogede lydbøger fra DBB s side blive søgt samarbejdet med Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek (i Statsbibliotekets regi), fordi det er her den biblioteks-

14 14 faglige ekspertise indenfor sprog- og kulturområderne er samlet. I det hele taget er nationalt og sandsynligvis også internationalt samarbejde helt nødvendigt for at maximere ressourcer såvel som målgrupper, der kan samles om et sådant projekt. Men vi lader muligheden stå åben for at vælge helt andre veje. Måske kan vi følge i hælene på Århus Finfo-opfindelse og få gearet den i en handicapvenlig/analfabetagtig retning? Og så er det vist ved at fremstå med al ønskelig tydelighed, at du ikke skal lede efter alle svarene i denne pamflet. Du kan finde konkrete oplysninger, ideer og overvejelser, men de store svar må du vente på - eller også må du selv formulere dem. Her og nu arbejder vi videre med sonderingerne. I kraft af en resultatkontrakt har DBB kommittet sig til, indenfor de næste fire år, at give særlig prioritet til fire afgrænsede målgrupper. Heriblandt blinde og svagsynede flygtninge og indvandrere. Så vi skal på et tidspunkt nå frem til formuleringen af nogle realiserbare mål - dem vender vi tilbage med. Så hvis du har gode ideer til DBB på dette område, hører vi meget gerne fra dig på Og så ønsker vi dig rigtig god læselyst.

15 15 En minoritet i minoriteten Rapporten om blinde og svagsynede flygtninge og indvandreres behov for DBB s service. Af Birgitte Kaltoft Lolk, journalist Esat er analfabet Esat kom til Danmark som gæstearbejder i I dag er han 58 år gammel og førtidspensioneret på grund af sukkersyge. Han har arbejdet mange år som ufaglært på forskellige fabrikker, - hele tiden med en forestilling om, at han en dag skulle vende tilbage til Tyrkiet. Men det blev aldrig til noget. Esat lærte ikke som barn i Tyrkiet at læse og skrive, og han har heller ikke i løbet af de mange år i Danmark fået lært det danske sprog ordentligt. Han forstår dog en del af det talte dansk. Esats syn er dårligt på grund af sukkersygen, og han vil - når man spørger ham direkte - egentlig gerne vide mere om sin sygdom, praktiske ting om eksempelvis kost og sukkersyge. Han bor sammen med sin familie i et større boligområde, hvor han har kontakt med andre ældre tyrkiske mænd. Kontakten med familien i Tyrkiet foregår ved hjælp af kassettebånd. Esat vil gerne kunne læse

16 16 koranen på kassettebånd og høre historier fra sit hjemland. Sime er blind Sime er 28 år og kom til Danmark i 1993 som krigsflygtning fra Bosnien. Allerede før han kom hertil var Sime blind, fordi han ikke kunne få insulin under krigen. Han er blevet behandlet i Danmark og har blandt andet fået transplanteret en ny nyre. Siden 1996 har Sime deltaget i danskværkstedet på Instituttet for Blinde og Svagsynede, og han taler nu glimrende dansk. Foruden sit modersmål, serbokroatisk og det nye danske sprog, taler Sime også engelsk, og han foretrækker at læse bøger på originalsproget. Sime hører meget radio og er i kontakt med mange mennesker, blandt andet ved hjælp af . Om rapporten Esat og Sime er konstruerede eksempler ud fra sociologen Mikael Meldstads rapport om betjeningen af blinde, svagsynede og læsehandicappede flygtninge og indvandrere. Rapporten er lavet for Danmarks Blindebibliotek, og i rapporten indgår også en mindre interviewundersøgelse.

17 17 Esat og Sime er en slags prototyper, der blot viser, at gruppen af læsehandicappede flygtninge og indvandrere er meget forskellig: - Nogle er kommet til Danmark for at finde arbejde, andre er flygtet fra krig, politisk forfølgelse eller hungersnød. - Nogle er analfabeter, andre er højtuddannede. - Nogle taler kun deres modersmål, andre taler flydende dansk og flere andre sprog. - Nogle er unge, de fleste er ældre. - Nogle har oplevet en langsom forværring af deres syn eksempelvis som følge af fremadskridende sukkersyge, nogle har med ét mistet synet som følge af krigsskader, og andre er født blinde. Uens gruppe, ens vilkår Denne relativt lille gruppe af syns- og læsehandicappede flygtninge og indvandrere har forskellige sprog som det oprindelige modersmål. Altså en lille uens brugergruppe med meget forskellige behov og derfor også meget svær at biblioteksbetjene. Der er dog vilkår, der er ens: Det væsentligste er isolation på grund af: - Blindhed eller svagsynethed. - Begrænset beherskelse af dansk. - Begrænset kendskab til det samfund, de lever i. Vilkår, der virker sammen og forstærkes til en meget stærk isolationsoplevelse, der nemt kan føre til frustration og apati.

18 18 Behov for information De syns- og læsehandicappede flygtninge og indvandrere har alle brug for information om helbredsforhold og helt specielt om deres egen sygdom/handicap. Men de har brug for informationen både på et sprog, de kan forstå, og på en måde, så informationerne er kulturelt bearbejdede. Det er ikke nok blot at oversætte en dansk pjece om eksempelvis sukkersyge til urdu, indisk, tyrkisk, arabisk, etc., etc. De har alle et behov for historier på deres modersmål: Det gælder både analfabeter med en stærk mundtlig fortælletradition og de højtuddannede, der er blevet afskåret fra at læse litteratur på grund af deres synshandicap. De ikke læsevante flygtninge og indvandrere er fremmede overfor begrebet bøger, også ordet lydbøger. Men de har en stærk mundtlig tradition, og kontakten med familiemedlemmer i hjemlandet foregår ved hjælp af bånd. Derfor viser de interesse for lydbøger, når disse præsenteres som fortællinger på bånd. Mødet med Blindeinstituttet og Dansk Blindesamfund Blinde og alvorligt svagsynede flygtninge bringes ved deres ankomst til Danmark gennem integrationsindsatsen i kontakt med Instituttet for Blinde og Svagsynede og/eller Dansk Blindesamfund, hvorfor deres behov

19 19 kendes og de får kendskab til de materialer og hjælpemuligheder, der eksisterer. Men specielt ældre indvandrere, som har været i landet i mange år, kender ikke de muligheder og tilbud, der findes for læsehandicappede. Der var eksempelvis ingen af Mikael Meldstads arabisk talende interviewpersoner, der vidste, at Koranen, som de gerne vil læse på bånd, rent faktisk findes indtalt på arabisk på bånd og CD. Statistik Med forbehold for de statistiske usikkerheder antager Mikael Meldstad i sin rapport, at der fra en udvalgt gruppe på 12 lande i dag er omkring 1000 decideret synshandicappede indvandrere og flygtninge i Danmark. Heraf er der: - Godt et par hundrede fra Ex-Jugoslavien, hvoraf de fleste taler serbokroatisk og nogle få taler albansk. - Knap to hundrede tyrkisk og kurdisk talende. - Knap to hundrede punjabi (og urdu) talende. - Godt 100 polsk talende. - Godt 100 arabisk talende fra Irak, Marokko og Libanon. - Mellem 25 og 75 fra Iran, Vietnam, Indien, Somalia og Kina.

20 20 Et kommende behov I de kommende år vil antallet af flygtninge og specielt indvandrere med læseproblemer være stigende, og der vil blive et stigende behov for materialer for blinde, svagsynede og læsehandicappede på deres eget modersmål. Stigningen i læsehandicappede indenfor denne gruppe skyldes blandt andet, at flere af de store flygtninge- og indvandrergrupper er ved at nå den alder, hvor et synshandicap er mere almindeligt. Samtidig er der en overhyppighed af aldersdiabetes i visse indvandrergrupper. Diabetes er en af de væsentligste årsager til blindhed og synshandicap i øvrigt. En del af de indvandrergrupper, der kom til Danmark i 1960 erne og 1970 erne er relativt dårlige til dansk, ligesom det ofte vil ske, at et ældre menneskes andetsprog svækkes stærkt, når den daglige kontakt til arbejdsmarkedet hører op. Gruppen af analfabeter blandt flygtninge og indvandrere med et normalt syn vil også have stor glæde af bøger og anden specielt tilrettelagt information på bånd. Krav til biblioteksvæsenet Betjeningen af læsehandicappede flygtninge og indvandrere stiller store krav til Danmarks Blindebibliotek og til folkebibliotekerne. Både hvad angår selve udbuddet af materialer, der i dag er begrænset, og med hensyn til

21 21 formidlingen. Specielt gruppen af dårligt uddannede og analfabeter er i sagens natur fremmede overfor bøger og biblioteker. De vil typisk ikke vide, at enhver kan låne lydbøger via folkebibliotekerne. Her må formidlingen flyttes ud af bibliotekerne, eksempelvis til indvandrerklubber og -væresteder, flygtningecentre, dagcentre og lokalradioer.

22 22 Det afhænger af øjnene, der ser Et kulturmøde i sundhedsvæsenet. Af Beth Elverdam Beth Elverdam, mag.scient. i antropologi. Lektor ved Institut for Sygdomsforebyggelse, Syddansk Universitet, Odense Universitet. Når antropologer taler om kultur, taler de om forestillinger og handlinger. I antropologens verden er alle formet af den kultur de er vokset op i, og påvirket af den kultur, de lever i til daglig. Kulturelle forestillinger er ofte ubevidste. Og alle har en opfattelse af, at deres kultur er den naturlige, den rigtige. Kultur og kulturmøde I relation til sundhedsvæsenet er det fornuftigt at tale kulturmøde på flere planer. Ikke alene mødet mellem indvandrerpatient og behandler (læge/ sygeplejerske), men også det generelle møde mellem behandler og patient. Mellem behandlerens medicinske

23 23 forklaringsmodel og patientens sammensatte forklaringsmodel, når sygdommen skal forklares. På mange måder ligner den danske patients behov indvandrerpatientens. De har begge en individuel sygdomsmodel, som er sammensat og foranderlig, og alle patienter har et behov for, at behandleren forholder sig til og inddrager deres personlige sygdomsmodel i forhold til behandling og behandlingsvalg. Sygdomsopfattelse I relation til sygdom foretager man altid en tolkning af de symptomer, der er tilstede, og denne tolkning er altid kulturelt betinget. Når danskere bruger forklaringsmodeller som bakterier eller virus, er det modeller, vi har lært. Vi bruger dem som forklaringer på vores erfaringer. Men grundlæggende er der tale om kulturelle billeder - de færreste af os har set en virus. Så det er ikke så væsensforskelligt fra andre kulturers forklaringer på sygdom som ubalance, f.eks i relation til det overnaturlige, eller i relation til sociale relationer; hekseri (at nogle bevidst vil en ondt), onde øjne (at det misundelsesværdige tiltrækker misundelse - også kendt som overmod (hybris) og straf (nemesis)).nogle samfund har medicinsk pluralisme. Det vil sige, at man har forskellige behandlingsmuligheder af en sygdom, som man bruger enten samtidig eller efter hinanden. Men sådan er det

24 24 ikke i Danmark. Det danske system er ikke pluralistisk. Her har vi et system, hvor biomedicinen har så godt som monopol på den statsdrevne sygdomsbehandling. Men biomedicin i indvandrernes hjemlande og i Danmark er to forskellige ting. Således behandler biomedicinere i andre lande sygdomme, som ikke findes i det danske biomedicinske system. Eller sagt med andre ord: biomedicin er også kultur. Mødet med det danske sundhedsvæsen Indvandrerne kommer med forklaringsmodeller i relation til sygdom, som ikke kan overføres direkte til danske forhold. De kommer her, med erfaringer med behandlere som er anderledes. F.eks vil en biomediciner i mange andre samfund altid kunne fortælle den syge årsagen til sygdommen og iværksætte en behandling - en skråsikkerhed danske biomedicinere vil være forsigtige med. De forventninger man har med hjemmefra overføres ubevidst til det danske sundhedsvæsen. Mange indvandreres møde med det danske sundhedsvæsen er præget af uvished, manglende oplysninger mm. Dertil kommer en vis stereotypificering fra sundhedsvæsenets side a la de er muslimer, så de går ikke ind for foster-vandsprøver, som gør, at personalet på forhånd mener, at de ved hvordan indvandrerne vil reagere. Det betyder, at de ikke anser det for nødvendigt at spørge den enkelte

25 25 indvandrerpatient. Det betyder også, at kendskabet til at arbejde med tolk, og fordelen herved, ikke kendes af personalet. Mødet med det danske sundhedsvæsen er ofte præget af misforståelser og sprogforbistring. Til trods for dette er de fleste glade for det danske sundhedsvæsen. Denne tilfredshed skal sættes i perspektiv med sundhedsvæsenet i hjemlandet, som ofte er svært tilgængeligt, koster penge og ikke alle steder er specielt velfungerende. Nye erfaringer nye modeller Når man migrerer tager man sine sygdomsforklaringer med sig, men der opstår også nye modeller med baggrund i nye erfaringer. I Danmark overlever meget små og handicappede børn. Det er en ny erfaring. Hjemme er børnedødeligheden stor og svagelige børn overlever ikke. Handicaps som blindhed og døvhed kendes hjemmefra. Mange forklarer disse som en form for skæbne, som forældrene må leve med. I øvrigt giver en tradition om arrangerede ægteskaber familien mulighed for gennem det rigtige ægteskab at sikre fremtiden for personer med disse handicaps. Holdningen er, at de med den rigtige hjælp kan få et godt liv. Men multihandicappede børn er en helt ny erfaring, og disse børn er anderledes, fordi man vurderer, at de ikke vil kunne leve et normalt liv. Den forklaring, man giver på deres handicap, er også ny. Det

26 26

27 27 enkelte barn, lyder en forklaring, var rask, da det blev født. Det blev sygt på grund af gentagne henvendelser til det danske sundhedsvæsen med tilhørende afvisninger. Dette har resulteret i, at barnet nu er handicappet. Disse børn isoleres i nogle familier, men ikke i andre. En anden forklaring som indvandrerne har hørt fremført af sundhedspersonalet er, at årsagen skulle være traditionen for fætter-kusine ægteskaber. Når de danske læger siger dette, gør de det med baggrund i, at antallet af multihandicappede børn er stigende især i indvandrergrupper. Når indvandrerne selv vurderer dette forhold, ser de på alle de raske børn, som de kender fra denne type ægteskaber. Fremtiden Dansk indvandrerpolitik har ikke i relation til indvandrernes møde med sundhedsvæsenet været fremsynet. Vi er netop nu i en periode, hvor de første indvandrere står på tærsklen til alderdommen med de udfordringer, det medfører. Her må vi konstatere, at der ikke har været tænkt på, hvordan dette problem bedst kan løses i relation til den gruppe - sprogsvage - indvandrere, som får behov herfor. I Holland oprettede man for 20 år siden etniske plejehjem eller hjem med tosproget personale. I Danmark er problemet stadig uløst.

28 28 Fremmedspråklige med informasjonshemning Av Torunn Arntsen Sørheim Torunn Arntsen Sørheim er ansat som forsker ved Seksjon for medisinsk antropologi, UiO og er sosialantropolog af uddannelse. Torunn Arntsen Sørheim underviser medicinstuderende i Oslo, Norge. Innledning Etter mange år med forskning og formidling (siden 1986) om helse og sykdom, kultur og kommunikasjon, for å nevne noe, er jeg både optimist og pessimist. Optimismen kommer av at det er flott å oppleve at fagpersonell utvikler seg og kommer inn i en kreativ læringsprosess, der det å tilegne seg ny kunnskap om det å håndtere det fler-etnisk/kulturelle samfunnet vi alle er en del av, er en utfordring de synes er spennende. Pessimismen kommer av at det er så uendelig langt fram før de siste 30 års innvandrere blir noe annet enn et problem for fagfolk, som i deler av befolkningen ellers, og som for all del ikke må få noen typer særfordeler.

29 29 Men for at alle i en befolkning skal kunne gis de samme rettigheter og muligheter - eller likestilles, må en gjøre ting ulikt. Virkemidlene vil måtte være forskjellige for å kunne oppnå et likestilt - eller likeverdig tilbud. En av utfordringene er tilgjengelighet til informasjon, og her stiller fremmedspråklige med synshemning enda svakere enn andre med funksjonshemning. Synshemmede fremmedspråklige I Norge, som i Danmark, er det etter hvert flere forhold som gjør at andelen synshemmede vil komme til å øke. Gjennom familiegjenforening for allerede bosatte innvandrere og flyktninger, nye flyktninger/asylsøkere, økt andel eldre og diabetes og andre sykdommer som kan føre til nedsatt syn, vil behovet for informasjon gjennom lyd og blindeskrift komme til å øke, selv om fremmedspråklige med synshemning i dag synes fraværende. Samtidig er det en annen usynlig gruppe med behov for litteratur gjennom lyd; dyslektikere og analfabeter/ funksjonelle analfabeter. De fremmedspråklige - eller innvandrerne i Norge, kommer fra mer enn 150 land (Eriksen og Sørheim 1999). Det betyr at synshemmede med innvandrerbakgrunn kan være veldig forskjellige, og endatil mer forskjellige seg i mellom enn nordmenn i Norge og dansker i Danmark.

30 30 Både med hensyn til henholdsvis norskkunnskaper i Norge og danskkunnskaper i Danmark, alfabetisering og utdanning, er de veldig forskjellige. Klassemessige (vanskelige for oss å begripe betydningen av) religiøse og kulturelle forskjeller, samt forskjeller i forhold til integrering i dansk arbeids- og samfunnsliv vil også kunne være av betydning. Med andre ord er det en svært ulik gruppe av befolkningen som er og vil komme til å oppleve at synet svikter. Derfor vil deres behov også være ulike. Bruker vi et statisk (uforanderlig) kulturbegrep, slik det kan se ut til at mange gjør, vil svaret være at de som ikke har tradisjon på å bruke bibliotekene, heller ikke vil komme til å få et behov for denne type tjenester. Dette blir selvfølgelig helt feil. Kultur blant annet i betydningen folks verdier, normer og handlinger, er dynamiske, og endres i møter med nye måter å forstå og mestre verden på. Når kulturbegrepet brukes for å legitimere at en ikke tilrettelegger tilbud eller tiltak for innvandrere, må en rope et varsku. Stereotypiene og mytedannelsen skaper store barrierer for kommunikasjon, interaksjon og vellykkede tiltak. Stereotypier Stereotypier kan sies å være overforenklinger av antatte kulturtrekk. Stereotypiene baseres på forutinntatte idéer

31 31 og ikke på mer objektiv kunnskap. Forenklingene kan riktignok ha et snev av riktighet i seg og være nyttige å tenke med. Men stereotypier kan også basere seg på helt feilaktige generaliseringer som hindrer innsikt og gjensidig forståelse. Spørsmålet en bør stille er derfor hvordan en kan utveksle informasjon og kunnskap som beriker heller enn sementerer stereotype holdninger om hverandre - både i planleggingen og gjennomføringen av for eksempel et bibliotektilbud. Jeg vil gi et eksempel på hvordan det kan gå når beskrivelsene av de andre er preget av grove stereotypier og en ikke er kritisk til informasjonen (Sørheim 1997): En kvinnelig nyansatt i bydelens avdeling for tiltak for funksjonshemmede ble raskt fortalt av kolleger om et såkalt håpløst ulvebarn med pakistansk bakgrunn. Barnet skulle visstnok vandre nakent rundt i familiens leilighet bak nedrullede gardiner. Kvinnen tok derfor fatt på andre oppgaver mens hun grudde seg til å ta kontakt med denne forferdelige familien. Da hun endelig tok mot til seg og kontaktet familien, opplevde hun at ikke noe av det hun var fortalt, stemte. Hun traff en flott familie som hun raskt lærte å kjenne. I stedet for å jobbe med tiltakene som var rettet mot barnet og familien, valgte hun de nærmeste ukene å jobbe med veiledning i forhold til ansattes holdninger til innvandrere!

32 32 Reportasjer om innvandrere med funksjonshemning i danske aviser (for eksempel Berlingske Tidende 6. juni 1999) kan gi eksempler på vanskelige og vonde forhold for funksjonshemmede og for familiemedlemmer, og jeg kan gjennom prosjektene gi liknende eksempler. De pakistanske mødrene er for eksempel tydelig marginale i forhold til egen etnisk gruppe samtidig som de er det i forhold til det norske samfunnet for øvrig. De er isolerte og ensomme i den daglige omsorgen for funksjonshemmede barn. Denne type eksempler kan imidlertid også finnes i noen grad blant familier fra nordiske samfunn uten at det avstedkommer de samme generaliseringene, og vår historie er full av liknende eksempler. På samme måte sies det at funksjonshemmede i mange land blir gjemt bort, men vi stiller ikke spørsmål ved hvorvidt tegnene vi tolker som det å gjemme bort, tolkes i en riktig kontekst. En norsk antropolog har for eksempel skrevet om det hun kaller myten om den skjulte funksjonshemmede i Botswana (Ingstad 1997). Et annet eksempel er den utbredte forståelsen av at innvandreres ekteskapstradisjon skaper barn med funksjonshemning. På den ene siden stemmer dette ut fra én type forskning som er gjort i Norge (Stoltenberg 1998). På den annen side brukes denne forskningen av

33 33 andre til å generalisere på en helt feilaktig måte. Derfor blir også pakistanske foreldre med barn med nevrologiske handikap i Norge møtt med forklaringen om at barnet ble slik på grunn av ekteskapstradisjonen (der nær slekt gifter seg med hverandre), uten at det sjekkes om foreldrene over hodet er i slekt eller ikke (Sørheim, kommer1999). Spørsmål med mangfoldige svar Spørsmål vi bør stille oss er ikke de som kan besvares med et klart ja eller nei om generelle forhold for funksjonshemmede med innvandrerbakgrunn. Vi må heller stille spørsmål som ikke nødvendigvis gir svar, men som gjør oss i stand til stadig å stille nye og bedre spørsmål som kan gi oss innsikt i og forståelse for sammenhenger og kontekster vi ikke allerede har innsikt i. For å forsøke å forstå andre, må vi i hver fall ikke bruke oss selv som mal. For å få valide svar, er det derimot nødvendig å søke innsikt ut fra de/den saken gjelder. Det innebærer at vi ikke kan spørre menn om kvinners behov og vice versa eller unge om eldres behov. Unge og gamle, menn og kvinner eller funksjonshemmede og ikke-funksjonshemmede vil ikke nødvendigvis se verden på samme måte eller ha de samme behovene. I hver fall ikke samtidig.

34 34 I arbeid med funksjonshemmede kalles det brukermedvirkning når brukere av en tjeneste får medvirke i saker som angår han eller henne, eller i generelle forhold for funksjonshemmede. På samme måte må innvandrerne være med i spørsmål som angår dem. De må både høres og få mulighet til å påvirke. Men først må de synes; det vil si å få mulighet til å synes og bli sett. Mange vet ikke hvordan de skal synliggjøre seg selv og fremme sine interesser. Når en ikke har opplevelsen av at en tilhører en gruppe med flere, men i stor grad er alene, vil det dessuten være vanskelig å synliggjøre seg og bli sett. Flyktningkvinnene med funksjonshemning og de pakistanske familiene i Oslo hadde på ingen måte en opplevelse av at det å ha ett eller flere funksjonshemmede barn var noe som angikk flere og ikke bare rammet dem selv. Her har også organisasjonene et ansvar - både innvandrerorganisasjonene og funksjonshemmedes interesseorganisasjoner, og for eksempel bibliotekene som myndighetenes tilbud til allmennheten. Men få har til nå gjort noe som helst.

Elevundersøkelen ( >)

Elevundersøkelen ( >) Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 150 149 99,33 14.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 143 142 99,30 14.01.2014

Læs mere

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration skal byde velkommen til Helsingør til denne nordiske konference om alfabetisering

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration skal byde velkommen til Helsingør til denne nordiske konference om alfabetisering Nordisk Alfabetiseringskonference den 22. - 24 september 2010 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration skal byde velkommen til Helsingør til denne nordiske konference om alfabetisering En

Læs mere

LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE

LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE LP-MODELLEN Pædagogiske forelæsninger torsdag d. 3. september 2009 kl 13-16 og 18-21, Roskilde-Hallerne, Møllehusvej 15 3 Implementeringen af LP-modellen på alle skoler

Læs mere

Filosofi med børn. Frie børnehaver, København d. 17. maj 2013. v/ Dorete Kallesøe (lektor og husfilosof) og Margrethe Berg (lektor)

Filosofi med børn. Frie børnehaver, København d. 17. maj 2013. v/ Dorete Kallesøe (lektor og husfilosof) og Margrethe Berg (lektor) Filosofi med børn Frie børnehaver, København d. 17. maj 2013 v/ Dorete Kallesøe (lektor og husfilosof) og Margrethe Berg (lektor) Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis 2. Hvad er filosofi med børn?

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 NOTAT Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 Formiddags workshop Sophie Bruun bød velkommen til den første af dagens workshops, som primært fokuserede på årsager til,

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Foreldreundersøkelsen (2011-2013)

Foreldreundersøkelsen (2011-2013) Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 X 93 X 03.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 X 83 X 03.01.2014 Stokkan ungdomsskole-10.

Læs mere

Harald Michalsen og Lasse Storr-Hansen TPLAN FORBEDRINGER I VERSJON 28.3 2007-2008...2 DET NYE DOKUMENTINTERFACE...4

Harald Michalsen og Lasse Storr-Hansen TPLAN FORBEDRINGER I VERSJON 28.3 2007-2008...2 DET NYE DOKUMENTINTERFACE...4 Indholdsfortegnelse 1 af 13 TPLAN FORBEDRINGER I VERSJON 28.3 2007-2008...2 DET NYE DOKUMENTINTERFACE...4 TPLAN OG FILER...5 SKOLEKODEN SOM EFTERNAVN... 5 HVAD SKER DER OMME BAG VED... 6 FILER - NYT DOKUMENT...

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015. Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no

Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015. Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015 Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no Godt nytt år! Når 2015 ligger åpent foran oss, er utgangspunktene våre forskjellige for å gå inn i året. Men behovet

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Møde med nordmanden. Af Pål Rikter. Rikter Consulting. Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked

Møde med nordmanden. Af Pål Rikter. Rikter Consulting. Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked Møde med nordmanden Af Pål Rikter Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked Seminar hos Væksthus Sjælland, 23. januar, 2014 På programmet Hvem er jeg? Basale huskeregler Typografier Mødekulturen

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Detaljerede programoversigt med oplægsholdere. Forstander Bente Andersen Stefanshjemmet. Handicap, mestring og hjælpemidler

Detaljerede programoversigt med oplægsholdere. Forstander Bente Andersen Stefanshjemmet. Handicap, mestring og hjælpemidler Detaljerede programoversigt med oplægsholdere Konsulent & koordinator Anne Skov Socialstyrelsen Forstander Bente Andersen Stefanshjemmet Ældre Udviklingshæmmede en kommunal kortlægning. Workshoppen og

Læs mere

Integrationsrådet REFERAT

Integrationsrådet REFERAT REFERAT Integrationsrådet Mødedato: Tirsdag den 20-02-2007 Mødested: Kløvervænget 26 Starttidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:45 Maryam Hosseinzadeh, Anita Sadegh, Ahmed Dualleh og Said El Naiiar.

Læs mere

FIRST LEGO League. Herning 2012

FIRST LEGO League. Herning 2012 FIRST LEGO League Herning 2012 Presentasjon av laget Hammerum Skole Swagger Vi kommer fra Herning Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Hammerum

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet

Læs mere

Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet

Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet Projektet: Etniske minoriteter med sjældne handicap Treårigt projekt, der har til formål at afdække ressourcer,

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

FIRST LEGO League. Sorø 2012

FIRST LEGO League. Sorø 2012 FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget Team All Stars! Vi kommer fra Dianalund Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 5 jenter og 4 gutter. Vi representerer Holbergskolen Type

Læs mere

7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK

7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK 7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK Som formalisert samarbeid mellom Kulturdepartementet og Kundskapsdepartementet befinner (DKS) seg i skjæringspunktet mellom

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere - det nye potentiale Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere, det nye potentiale At give plads til mennesker med

Læs mere

FIRST LEGO League. Sorø Rasmus Fabricius Eriksen. Gutt 13 år 0 Rasmus Magnussen Gutt 13 år 3

FIRST LEGO League. Sorø Rasmus Fabricius Eriksen. Gutt 13 år 0 Rasmus Magnussen Gutt 13 år 3 FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget Frede 3 Vi kommer fra Sorø Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 3 jenter og 4 gutter. Vi representerer Frederiksberg Sole Type lag:

Læs mere

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Etniske forskelle i patienters oplevelser En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Resumé Forsknings- og udviklingsrapport

Læs mere

Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter

Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter Niels Sandø November 2007 Udfordringerne - overordnet Hvem er indvandrere og efterkommere Kommunernes indsats Regionernes

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Danmarks Blindebibliotek i digitalt tigerspring

Danmarks Blindebibliotek i digitalt tigerspring Danmarks Blindebibliotek i digitalt tigerspring Folke- og forskningsbiblioteker må med i springet... hvis de vil være handicapvenlige Danmarks Blindebibliotek Det offentlige, landsdækkende bibliotek

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev Billederne i den pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne Verdens beste SFO Norsk humoristisk børne-tv-serie om livet i en SFO. Serie i 7 dele, hver episode varer 21 min. Episoderne er: 1. Ingen

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

E K S A M E N. Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk. Dato: 10. desember 2014 Lengde: 09.00-16.

E K S A M E N. Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk. Dato: 10. desember 2014 Lengde: 09.00-16. 1 FAKULTET FOR HUMANIORA OG PEDAGOGIKK E K S A M E N Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk Talet på sider inkl. framside: 6 Dato: 10. desember 2014 Lengde:

Læs mere

Konsultationen - ideer og forventninger. Ea Bøhm Jepsen Almen medicin september 2016

Konsultationen - ideer og forventninger. Ea Bøhm Jepsen Almen medicin september 2016 Konsultationen - ideer og forventninger Ea Bøhm Jepsen Almen medicin september 2016 Hos den praktiserende læge Hvilke spørgsmål kan være relevante? Hvad tror du, at du fejler? Hvad er grunden til det?

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn Carl Rau Gutt 10 år 0 kirstine pedersen Jente 11 år 0 esther poulsen Jente 11 år 0 Lise Jørgensen Jente 11 år 0

FIRST LEGO League. Fyn Carl Rau Gutt 10 år 0 kirstine pedersen Jente 11 år 0 esther poulsen Jente 11 år 0 Lise Jørgensen Jente 11 år 0 FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget Biz 2 Vi kommer fra Aarup Snittalderen på våre deltakere er 11 år Laget består av 4 jenter og 6 gutter. Vi representerer Aarupskolen Type lag: Skolelag

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed

Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Middelfart 2. september 2008 Disposition for

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE Præsentation Min baggrund er palæstinenser. Gift med en dansk kvinde og vi har to børn sammen. Pædagog i 2004. Gadeplansmedarbejder i København, Nordvest, med aldersgruppen

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Sociale og kulturelle koder er svære at knække

Sociale og kulturelle koder er svære at knække Godt nok er jeg født her, men i mange situationer er det svært både for mig selv og andre at finde ud af, om min adfærd afviger fra normen på grund af noget kulturelt eller min funktionsnedsættelse. Sociale

Læs mere

Nordisk som mål blålys eller nordlys?

Nordisk som mål blålys eller nordlys? S I S TE U T K AL L E L SE TI L DE T N O R DI S KE S P R Å KFE LLE SSKAP E T? Nordisk som mål blålys eller nordlys? Foto: Merete Stensby Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog

Læs mere

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

FIRST LEGO League. Herning Anes Kuduzovic Gutt 12 år 0 Line Mølsted Andersen Jente 13 år 0 Helena Rønde Raabjerg

FIRST LEGO League. Herning Anes Kuduzovic Gutt 12 år 0 Line Mølsted Andersen Jente 13 år 0 Helena Rønde Raabjerg FIRST LEGO League Herning 2012 Presentasjon av laget 6.årgang Hammerum skole Klodserne Vi kommer fra Herning Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 3 jenter og 6 gutter. Vi representerer

Læs mere

Nordisk Afasiråd 20 år et lille jubilæumsskrift

Nordisk Afasiråd 20 år et lille jubilæumsskrift Nordisk Afasiråd 20 år et lille jubilæumsskrift Nordisk Afasiråd (NAR) fejrer i 2014 sit 20 års jubilæum. I et historisk perspektiv er det kort tid, men der er alligevel grund til at knytte nogle refleksioner

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

FIRST LEGO League. Gentofte 2012. Josefine Kogstad Ingeman-Petersen

FIRST LEGO League. Gentofte 2012. Josefine Kogstad Ingeman-Petersen FIRST LEGO League Gentofte 2012 Presentasjon av laget Team Rolator Vi kommer fra Søborg Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 4 jenter og 6 gutter. Vi representerer Gladsaxe skole Type

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 2. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 2. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget 8 innovation hold 2 Vi kommer fra Odense C Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 2 jenter og 2 gutter. Vi representerer Sct. Hans Skole

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 1. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 1. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget 8 innovation hold 1 Vi kommer fra Odense C Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Sct. Hans Skole

Læs mere

FIRST LEGO League. Gentofte 2012

FIRST LEGO League. Gentofte 2012 FIRST LEGO League Gentofte 2012 Presentasjon av laget Senior Helpers Vi kommer fra Søborg Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 4 jenter og 5 gutter. Vi representerer Gladsaxe skole Type

Læs mere

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Marinus Roth Ljungberg Mathias Skøtt Christensen Nicholas Hedelund Andenmatten

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Marinus Roth Ljungberg Mathias Skøtt Christensen Nicholas Hedelund Andenmatten FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget Assens10 Vi kommer fra Assens Snittalderen på våre deltakere er 16 år Laget består av 0 jenter og 12 gutter. Vi representerer Assens 10. klassecenter Type

Læs mere

Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Godt nok er jeg født her, men i mange situationer

Læs mere

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013 Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

FIRST LEGO League. Gentofte 2012

FIRST LEGO League. Gentofte 2012 FIRST LEGO League Gentofte 2012 Presentasjon av laget The Wonders Vi kommer fra Gentofte Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 2 jenter og 7 gutter. Vi representerer Tjørnegårdsskolen

Læs mere

Frits som 6-åring med to søstre

Frits som 6-åring med to søstre Frits Larsen Hans far hette Peter Kristian Larsen og hans mor Hanne Katrine, f.lyster. Det kom syv barn til sammen. Frits var den eldste sønnen. Peter Larsen ble frelst som ung. Frits syntes det var en

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012.

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Antal tilbagemeldinger: 157 ud af 172 mulige 1: Havde du problemer

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Læse- og skrivestøtte i informationssamfundet

Læse- og skrivestøtte i informationssamfundet Læse- og skrivestøtte i informationssamfundet Søren Aksel Sørensen MikroVærkstedet sas@mikrov.dk Sammanfattning I informationssamfundet skal alle kunne deltage i de skriftsproglige fællesskaber. Det gælder

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

FIRST LEGO League. Sorø 2012

FIRST LEGO League. Sorø 2012 FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget LF-Chama-Lama-Daba-Daba-Ding-Dong Vi kommer fra Slagelse Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 1 jente og 14 gutter. Vi representerer

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013 Tjenestedelingen mellem kvinde og mand Fossnes november 2013 Tjenestedelingen begynder i hjemmet a) Hjem b) Menighed Når der er en tjenestedeling i menigheden, er det, fordi der er en tjenestedeling i

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne.

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Har du eller en i din familie et handicap? Har du brug for mere

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget SP'erne Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 5 gutter. Vi representerer Torstedskolen Type lag:

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Opplegg om erfaringer fra Danmark Dere må oversætte.. 1 Dorte s bakgrunn Har arbejdet i 10 år inden for det kommunale område, med bl.a. Kommunesammenlægning, børn,

Læs mere

Best sammen om kompetanse og rekruttering

Best sammen om kompetanse og rekruttering Best sammen om kompetanse og rekruttering Hanne Børrestuen, KS og Anne K Grimsrud, ressursgruppa Nettverksamling, Kompetanse Nord 14.-15. november Kommunen som framtidig arbeidsplass Sentral betydning

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Team Grande Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Torstedskolen Type

Læs mere