Om blinde og svagsynede indvandrere og flygtninges informationsbehov. Ukendt land

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om blinde og svagsynede indvandrere og flygtninges informationsbehov. Ukendt land"

Transkript

1 Om blinde og svagsynede indvandrere og flygtninges informationsbehov 1 Ukendt land

2 2

3 3 Om blinde og svagsynede indvandrere og flygtninges informationsbehov Dette er en faglig udfordring: Det er bibliotekernes pligt at vide, hvad der kommer til at røre sig om nogle år. At være på forkant med nogle ting, at se nogle udviklingstendenser. Om 5 år har vi mange ældre og svagsynede indvandrere. Man kan ikke sige, at man skal gøre noget ved det... Men man skal vide, hvad der kommer, og så kan der være tale om et fravalg. Lone Hedelund, afdelingsbibliotekar, Hasle/Gellerup Biblioteker

4 4 Indhold Fremmedspråklige med informasjonshemming Forord: Thorkild Simonsen, Indenrigsminister DBB sonderer terræn Skal Ösgûl nu også have lydbøger på sit modersmål, eller skal hendes farmor? Elsebeth Tank En minoritet i minoriteten Rapporten om blinde og svagsynede flygtninge og indvandreres behov for DBB s service Birgitte Kaltoft Lolk Det afhænger af øjnene, der ser Et kulturmøde i sunhedsvæsenet Beth Elverdam Torunn Arntsen Sørheim Man kan ikke blive meget mere isoleret! Lisbeth Trinskjær Udbud skal afspejle behov Om Indvandrerbiblioteket Benedikte Kragh-Schwarz Udgivet af: Danmarks Blindebibliotek, 1999 Redaktør: Lisbeth Trinskjær Research: Kirsten Broager Design: Katrine Dahlerup Tryk: Kailow Tryk Oplag: 500 Foto: Jørgen Schytte og MAGNESIUM

5 5 54Hvem gør hvad Udgivelser af indvandrerlydbøger i Danmark DBBs Informationsafdeling Kan Danmark få ideer fra nabolandet? Erfaringer fra Sverige DBB s Informationsafdeling Virkelige og konkrete tilbud har interesse Lydbogen skal være der, hvor brugeren er Kirsten Broager Gælder netværket også for andre kulturer? Dansk Blindesamfund og synshandicappede flygtninge og indvandrere Kurt Nielsen og John Heilbrunn Ny virkelighed kræver nye metoder Biblioteksbetjening af blinde og læsehandicappede indvandrere Ågot Berger Rapportens tal Forudsætninger for prognosen for udviklingen i antallet af synshandicappede indtil år Denne publikation fås også på diskette og findes på Synspunkter, der kommer til udtryk i de enkelte artikler er ikke nødvendigvis identiske med DBB s holdninger. ISBN

6 6

7 7 Forord Af Thorkild Simonsen Thorkild Simonsen indenrigsminister siden 20. oktober I et velfærdssamfund som det danske har vi et ansvar for, at enhver får en chance for at udnytte sine ressourcer til at få et godt og aktivt liv. Vi yder derfor en særlig indsats over for mennesker, der mangler nogle af de forudsætninger som ellers er almindelige for de fleste for at kunne klare sig i tilværelsen, for eksempel at kunne færdes ubesværet, at kunne se og læse eller at kunne forstå det danske sprog og den danske kultur. Samfundets indsats for særlige grupper af borgere kommer til udtryk, når Dansk Blindesamfund, Blindeinstituttet, Danmarks Blindebibliotek, kommunerne, folkebibliotekerne og mange andre yder bistand til blinde og svagsynede, og letter deres hverdag og sætter dem i stand til at deltage aktivt og velkvalificeret i uddannelses-

8 8 livet, på arbejdsmarkedet og i det øvrige samfundsliv. Tilsvarende har samfundet for en anden særlig gruppe - indvandrere og flygtninge - iværksat en integrationsindsats, der kan give dem de sproglige og andre forudsætninger, som de mangler for at kunne klare sig på lige fod med andre borgere. Men blinde, svagsynede og læsehandicappede udlændinge, der kommer til Danmark, mangler i dobbelt forstand forudsætninger for at kunne deltage ligeværdigt i samfundslivet; de mangler nemlig ikke alene kendskabet til det danske sprog og samfundsliv, men også det syn og den læsefærdighed, der normalt skulle hjælpe dem til at overvinde disse barrierer. Blinde og svagsynede indvandrere og flygtninge udgør derfor en gruppe med ganske særlige behov - og er samtidig en voksende gruppe. Denne pamflet har til formål at belyse, om samfundet gør tilstrækkeligt for at imødekomme gruppens behov, og hvad der eventuelt kan gøres bedre i fremtiden.

9 9 DBB sonderer terræn Skal Ösgül nu også have lydbøger på sit modersmål, eller skal hendes farmor? På Danmarks Blindebibliotek er vi i tvivl, for at sige det, som det er! Af Elsebeth Tank Elsebeth Tank direktør DBB De blinde/svagsynede flygtninge og indvandrere, de ordblinde, de funktionelle analfabeter alle tilhører de en af det danske samfunds mest udsatte og sårbare grupper. Og hele det danske biblioteksvæsen herunder Danmarks Blindebibliotek (DBB) vil givetvis meget gerne medvirke til at udvikle relevante bibliotekstilbud til disse mennesker. Det er ligeledes givet, at opgaven er kompliceret og dyr at gå til, og at det er svært på forhånd at anslå sammenhængen mellem de ressourcer, der skal afsættes for at løfte den, og den gennemslagskraft og lokale succes, bestræbelserne vil føre med sig.

10 10 For halvandet år siden tog vi hul på denne diskussion på Danmarks Blindebibliotek. Der har tidligere været kigget på sagen i et samarbejde mellem Folkebibliotekernes indvandrerbibliotek og DBB, men vi startede altså forfra, en gang til. Der var to forhold, som satte diskussionen i gang. For det første en spirende efterspørgsel på materialer fra blindeeller svagsynede mennesker med en anden etnisk baggrund end den danske. Jeg siger spirende, og mener det. Det er meget få henvendelser vi får, men for 10 år siden fik vi sikkert slet ingen. Og efterspørgslen, hvor beskeden den end er, peger på et behov. For det andet har integrationsloven medvirket til at sætte sagen på dagsordenen i bibliotekerne i bred almindelighed. Folkebiblioteker såvel som Biblioteksstyrelsen giver høj prioritet til opgaven overfor flygtninge og indvandrere i Danmark. På DBB forsøger vi at gøre det til et af vores nye reaktionsmønstre bevidst at komplettere eller understøtte folkebibliotekernes prioriteringer med en handicapsynsvinkel. Det ville vi også gerne på dette felt, men vi manglede viden på området. Altså iværksatte vi en enmandsudredning, der skulle søge at afdække væsentlige forhold, og give os et gennemarbejdet grundlag at disponere efter. Vi engagerede

11 11 sociolog Mikael Meldstad til at opspore og interviewe blinde og svagsynede flygtninge og indvandrere for at afdække i hvilket omfang de findes i Danmark, hvilke typer af baggrunde de har og sidst, men ikke mindst, skulle udredningen søge at indkredse deres aktuelle relation til bibliotekerne og deres mulige fremtidige ønsker og behov. Udredningens erkendelser er trykt i nærværende pamflet i en journalistisk bearbejdning af Birgitte Kaltoft Lolk. Med udredningen er vi blevet lidt klogere på DBB, men bestemt ikke mere sikre på, hvordan vi skal sætte vores ressourcer ind på dette felt. Vi har lært, at der findes blinde og svagsynede flygtninge og indvandrere, at gruppen for tiden anslåes til at bestå af omkring 700 mennesker, og at den vokser støt. Men gruppen er - som indvandrere og flygtninge i øvrigt - uhyre uhomogen. Den består af personer med mange forskellige modersmål, unge og gamle, veluddannede og analfabeter, biblioteksgængere og biblioteksfremmede. Så hvordan skal DBB og/eller folkebibliotekerne, indenfor en overkommelig økonomisk ramme, bære sig ad med at give denne gruppe et særligt tilrettelagt og vedkommende bibliotekstilbud på hver deres modersmål? For at tilnærme sig denne problemstilling og få input fra folkebibliotekerne tog Lisbeth Trinskjær og Kirsten Bro-

12 12

13 13 ager fra DBB ud i landet. Jævnfør artikel andet steds i pamfletten talte de med en række bibliotekarer, som alle bidrog med kreative ideer og alvorligt mente advarsler. Meget nyttigt for DBBs overbygningsfunktion at få en fornemmelse for hvad der rør sig i folkebibliotekerne, men der er stadig lang vej til den forkromede afklaring. To ting står nu krystalklart: Bibliotekarerne taler imod klausulerede lydbogssamlinger. Det strider simpelthen mod hele folkebiblioteksvæsenets idegrundlag og funktionsmåde at have isolerede samlinger, forbeholdt bestemte brugere. Dertil findes der jo udover blinde og svagsynede mange flygtninge og indvandrere, der ville kunne have glæde af bemeldte lydbøger. Hvis vi således vælger at producere, indkøbe eller på anden måde videreformidle flere fremmedsprogede lydbøger til bibliotekerne, så skal de kunne bruges af alle. Det er en vigtig pointe, som sikkert vil byde på nye interessante ophavsretsmæssige spidsfindigheder, hvis ideen skal virkeliggøres. Under alle omstændigheder vil en eventuel satsning på fremmedsprogede lydbøger fra DBB s side blive søgt samarbejdet med Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek (i Statsbibliotekets regi), fordi det er her den biblioteks-

14 14 faglige ekspertise indenfor sprog- og kulturområderne er samlet. I det hele taget er nationalt og sandsynligvis også internationalt samarbejde helt nødvendigt for at maximere ressourcer såvel som målgrupper, der kan samles om et sådant projekt. Men vi lader muligheden stå åben for at vælge helt andre veje. Måske kan vi følge i hælene på Århus Finfo-opfindelse og få gearet den i en handicapvenlig/analfabetagtig retning? Og så er det vist ved at fremstå med al ønskelig tydelighed, at du ikke skal lede efter alle svarene i denne pamflet. Du kan finde konkrete oplysninger, ideer og overvejelser, men de store svar må du vente på - eller også må du selv formulere dem. Her og nu arbejder vi videre med sonderingerne. I kraft af en resultatkontrakt har DBB kommittet sig til, indenfor de næste fire år, at give særlig prioritet til fire afgrænsede målgrupper. Heriblandt blinde og svagsynede flygtninge og indvandrere. Så vi skal på et tidspunkt nå frem til formuleringen af nogle realiserbare mål - dem vender vi tilbage med. Så hvis du har gode ideer til DBB på dette område, hører vi meget gerne fra dig på Og så ønsker vi dig rigtig god læselyst.

15 15 En minoritet i minoriteten Rapporten om blinde og svagsynede flygtninge og indvandreres behov for DBB s service. Af Birgitte Kaltoft Lolk, journalist Esat er analfabet Esat kom til Danmark som gæstearbejder i I dag er han 58 år gammel og førtidspensioneret på grund af sukkersyge. Han har arbejdet mange år som ufaglært på forskellige fabrikker, - hele tiden med en forestilling om, at han en dag skulle vende tilbage til Tyrkiet. Men det blev aldrig til noget. Esat lærte ikke som barn i Tyrkiet at læse og skrive, og han har heller ikke i løbet af de mange år i Danmark fået lært det danske sprog ordentligt. Han forstår dog en del af det talte dansk. Esats syn er dårligt på grund af sukkersygen, og han vil - når man spørger ham direkte - egentlig gerne vide mere om sin sygdom, praktiske ting om eksempelvis kost og sukkersyge. Han bor sammen med sin familie i et større boligområde, hvor han har kontakt med andre ældre tyrkiske mænd. Kontakten med familien i Tyrkiet foregår ved hjælp af kassettebånd. Esat vil gerne kunne læse

16 16 koranen på kassettebånd og høre historier fra sit hjemland. Sime er blind Sime er 28 år og kom til Danmark i 1993 som krigsflygtning fra Bosnien. Allerede før han kom hertil var Sime blind, fordi han ikke kunne få insulin under krigen. Han er blevet behandlet i Danmark og har blandt andet fået transplanteret en ny nyre. Siden 1996 har Sime deltaget i danskværkstedet på Instituttet for Blinde og Svagsynede, og han taler nu glimrende dansk. Foruden sit modersmål, serbokroatisk og det nye danske sprog, taler Sime også engelsk, og han foretrækker at læse bøger på originalsproget. Sime hører meget radio og er i kontakt med mange mennesker, blandt andet ved hjælp af . Om rapporten Esat og Sime er konstruerede eksempler ud fra sociologen Mikael Meldstads rapport om betjeningen af blinde, svagsynede og læsehandicappede flygtninge og indvandrere. Rapporten er lavet for Danmarks Blindebibliotek, og i rapporten indgår også en mindre interviewundersøgelse.

17 17 Esat og Sime er en slags prototyper, der blot viser, at gruppen af læsehandicappede flygtninge og indvandrere er meget forskellig: - Nogle er kommet til Danmark for at finde arbejde, andre er flygtet fra krig, politisk forfølgelse eller hungersnød. - Nogle er analfabeter, andre er højtuddannede. - Nogle taler kun deres modersmål, andre taler flydende dansk og flere andre sprog. - Nogle er unge, de fleste er ældre. - Nogle har oplevet en langsom forværring af deres syn eksempelvis som følge af fremadskridende sukkersyge, nogle har med ét mistet synet som følge af krigsskader, og andre er født blinde. Uens gruppe, ens vilkår Denne relativt lille gruppe af syns- og læsehandicappede flygtninge og indvandrere har forskellige sprog som det oprindelige modersmål. Altså en lille uens brugergruppe med meget forskellige behov og derfor også meget svær at biblioteksbetjene. Der er dog vilkår, der er ens: Det væsentligste er isolation på grund af: - Blindhed eller svagsynethed. - Begrænset beherskelse af dansk. - Begrænset kendskab til det samfund, de lever i. Vilkår, der virker sammen og forstærkes til en meget stærk isolationsoplevelse, der nemt kan føre til frustration og apati.

18 18 Behov for information De syns- og læsehandicappede flygtninge og indvandrere har alle brug for information om helbredsforhold og helt specielt om deres egen sygdom/handicap. Men de har brug for informationen både på et sprog, de kan forstå, og på en måde, så informationerne er kulturelt bearbejdede. Det er ikke nok blot at oversætte en dansk pjece om eksempelvis sukkersyge til urdu, indisk, tyrkisk, arabisk, etc., etc. De har alle et behov for historier på deres modersmål: Det gælder både analfabeter med en stærk mundtlig fortælletradition og de højtuddannede, der er blevet afskåret fra at læse litteratur på grund af deres synshandicap. De ikke læsevante flygtninge og indvandrere er fremmede overfor begrebet bøger, også ordet lydbøger. Men de har en stærk mundtlig tradition, og kontakten med familiemedlemmer i hjemlandet foregår ved hjælp af bånd. Derfor viser de interesse for lydbøger, når disse præsenteres som fortællinger på bånd. Mødet med Blindeinstituttet og Dansk Blindesamfund Blinde og alvorligt svagsynede flygtninge bringes ved deres ankomst til Danmark gennem integrationsindsatsen i kontakt med Instituttet for Blinde og Svagsynede og/eller Dansk Blindesamfund, hvorfor deres behov

19 19 kendes og de får kendskab til de materialer og hjælpemuligheder, der eksisterer. Men specielt ældre indvandrere, som har været i landet i mange år, kender ikke de muligheder og tilbud, der findes for læsehandicappede. Der var eksempelvis ingen af Mikael Meldstads arabisk talende interviewpersoner, der vidste, at Koranen, som de gerne vil læse på bånd, rent faktisk findes indtalt på arabisk på bånd og CD. Statistik Med forbehold for de statistiske usikkerheder antager Mikael Meldstad i sin rapport, at der fra en udvalgt gruppe på 12 lande i dag er omkring 1000 decideret synshandicappede indvandrere og flygtninge i Danmark. Heraf er der: - Godt et par hundrede fra Ex-Jugoslavien, hvoraf de fleste taler serbokroatisk og nogle få taler albansk. - Knap to hundrede tyrkisk og kurdisk talende. - Knap to hundrede punjabi (og urdu) talende. - Godt 100 polsk talende. - Godt 100 arabisk talende fra Irak, Marokko og Libanon. - Mellem 25 og 75 fra Iran, Vietnam, Indien, Somalia og Kina.

20 20 Et kommende behov I de kommende år vil antallet af flygtninge og specielt indvandrere med læseproblemer være stigende, og der vil blive et stigende behov for materialer for blinde, svagsynede og læsehandicappede på deres eget modersmål. Stigningen i læsehandicappede indenfor denne gruppe skyldes blandt andet, at flere af de store flygtninge- og indvandrergrupper er ved at nå den alder, hvor et synshandicap er mere almindeligt. Samtidig er der en overhyppighed af aldersdiabetes i visse indvandrergrupper. Diabetes er en af de væsentligste årsager til blindhed og synshandicap i øvrigt. En del af de indvandrergrupper, der kom til Danmark i 1960 erne og 1970 erne er relativt dårlige til dansk, ligesom det ofte vil ske, at et ældre menneskes andetsprog svækkes stærkt, når den daglige kontakt til arbejdsmarkedet hører op. Gruppen af analfabeter blandt flygtninge og indvandrere med et normalt syn vil også have stor glæde af bøger og anden specielt tilrettelagt information på bånd. Krav til biblioteksvæsenet Betjeningen af læsehandicappede flygtninge og indvandrere stiller store krav til Danmarks Blindebibliotek og til folkebibliotekerne. Både hvad angår selve udbuddet af materialer, der i dag er begrænset, og med hensyn til

21 21 formidlingen. Specielt gruppen af dårligt uddannede og analfabeter er i sagens natur fremmede overfor bøger og biblioteker. De vil typisk ikke vide, at enhver kan låne lydbøger via folkebibliotekerne. Her må formidlingen flyttes ud af bibliotekerne, eksempelvis til indvandrerklubber og -væresteder, flygtningecentre, dagcentre og lokalradioer.

22 22 Det afhænger af øjnene, der ser Et kulturmøde i sundhedsvæsenet. Af Beth Elverdam Beth Elverdam, mag.scient. i antropologi. Lektor ved Institut for Sygdomsforebyggelse, Syddansk Universitet, Odense Universitet. Når antropologer taler om kultur, taler de om forestillinger og handlinger. I antropologens verden er alle formet af den kultur de er vokset op i, og påvirket af den kultur, de lever i til daglig. Kulturelle forestillinger er ofte ubevidste. Og alle har en opfattelse af, at deres kultur er den naturlige, den rigtige. Kultur og kulturmøde I relation til sundhedsvæsenet er det fornuftigt at tale kulturmøde på flere planer. Ikke alene mødet mellem indvandrerpatient og behandler (læge/ sygeplejerske), men også det generelle møde mellem behandler og patient. Mellem behandlerens medicinske

23 23 forklaringsmodel og patientens sammensatte forklaringsmodel, når sygdommen skal forklares. På mange måder ligner den danske patients behov indvandrerpatientens. De har begge en individuel sygdomsmodel, som er sammensat og foranderlig, og alle patienter har et behov for, at behandleren forholder sig til og inddrager deres personlige sygdomsmodel i forhold til behandling og behandlingsvalg. Sygdomsopfattelse I relation til sygdom foretager man altid en tolkning af de symptomer, der er tilstede, og denne tolkning er altid kulturelt betinget. Når danskere bruger forklaringsmodeller som bakterier eller virus, er det modeller, vi har lært. Vi bruger dem som forklaringer på vores erfaringer. Men grundlæggende er der tale om kulturelle billeder - de færreste af os har set en virus. Så det er ikke så væsensforskelligt fra andre kulturers forklaringer på sygdom som ubalance, f.eks i relation til det overnaturlige, eller i relation til sociale relationer; hekseri (at nogle bevidst vil en ondt), onde øjne (at det misundelsesværdige tiltrækker misundelse - også kendt som overmod (hybris) og straf (nemesis)).nogle samfund har medicinsk pluralisme. Det vil sige, at man har forskellige behandlingsmuligheder af en sygdom, som man bruger enten samtidig eller efter hinanden. Men sådan er det

24 24 ikke i Danmark. Det danske system er ikke pluralistisk. Her har vi et system, hvor biomedicinen har så godt som monopol på den statsdrevne sygdomsbehandling. Men biomedicin i indvandrernes hjemlande og i Danmark er to forskellige ting. Således behandler biomedicinere i andre lande sygdomme, som ikke findes i det danske biomedicinske system. Eller sagt med andre ord: biomedicin er også kultur. Mødet med det danske sundhedsvæsen Indvandrerne kommer med forklaringsmodeller i relation til sygdom, som ikke kan overføres direkte til danske forhold. De kommer her, med erfaringer med behandlere som er anderledes. F.eks vil en biomediciner i mange andre samfund altid kunne fortælle den syge årsagen til sygdommen og iværksætte en behandling - en skråsikkerhed danske biomedicinere vil være forsigtige med. De forventninger man har med hjemmefra overføres ubevidst til det danske sundhedsvæsen. Mange indvandreres møde med det danske sundhedsvæsen er præget af uvished, manglende oplysninger mm. Dertil kommer en vis stereotypificering fra sundhedsvæsenets side a la de er muslimer, så de går ikke ind for foster-vandsprøver, som gør, at personalet på forhånd mener, at de ved hvordan indvandrerne vil reagere. Det betyder, at de ikke anser det for nødvendigt at spørge den enkelte

25 25 indvandrerpatient. Det betyder også, at kendskabet til at arbejde med tolk, og fordelen herved, ikke kendes af personalet. Mødet med det danske sundhedsvæsen er ofte præget af misforståelser og sprogforbistring. Til trods for dette er de fleste glade for det danske sundhedsvæsen. Denne tilfredshed skal sættes i perspektiv med sundhedsvæsenet i hjemlandet, som ofte er svært tilgængeligt, koster penge og ikke alle steder er specielt velfungerende. Nye erfaringer nye modeller Når man migrerer tager man sine sygdomsforklaringer med sig, men der opstår også nye modeller med baggrund i nye erfaringer. I Danmark overlever meget små og handicappede børn. Det er en ny erfaring. Hjemme er børnedødeligheden stor og svagelige børn overlever ikke. Handicaps som blindhed og døvhed kendes hjemmefra. Mange forklarer disse som en form for skæbne, som forældrene må leve med. I øvrigt giver en tradition om arrangerede ægteskaber familien mulighed for gennem det rigtige ægteskab at sikre fremtiden for personer med disse handicaps. Holdningen er, at de med den rigtige hjælp kan få et godt liv. Men multihandicappede børn er en helt ny erfaring, og disse børn er anderledes, fordi man vurderer, at de ikke vil kunne leve et normalt liv. Den forklaring, man giver på deres handicap, er også ny. Det

26 26

27 27 enkelte barn, lyder en forklaring, var rask, da det blev født. Det blev sygt på grund af gentagne henvendelser til det danske sundhedsvæsen med tilhørende afvisninger. Dette har resulteret i, at barnet nu er handicappet. Disse børn isoleres i nogle familier, men ikke i andre. En anden forklaring som indvandrerne har hørt fremført af sundhedspersonalet er, at årsagen skulle være traditionen for fætter-kusine ægteskaber. Når de danske læger siger dette, gør de det med baggrund i, at antallet af multihandicappede børn er stigende især i indvandrergrupper. Når indvandrerne selv vurderer dette forhold, ser de på alle de raske børn, som de kender fra denne type ægteskaber. Fremtiden Dansk indvandrerpolitik har ikke i relation til indvandrernes møde med sundhedsvæsenet været fremsynet. Vi er netop nu i en periode, hvor de første indvandrere står på tærsklen til alderdommen med de udfordringer, det medfører. Her må vi konstatere, at der ikke har været tænkt på, hvordan dette problem bedst kan løses i relation til den gruppe - sprogsvage - indvandrere, som får behov herfor. I Holland oprettede man for 20 år siden etniske plejehjem eller hjem med tosproget personale. I Danmark er problemet stadig uløst.

28 28 Fremmedspråklige med informasjonshemning Av Torunn Arntsen Sørheim Torunn Arntsen Sørheim er ansat som forsker ved Seksjon for medisinsk antropologi, UiO og er sosialantropolog af uddannelse. Torunn Arntsen Sørheim underviser medicinstuderende i Oslo, Norge. Innledning Etter mange år med forskning og formidling (siden 1986) om helse og sykdom, kultur og kommunikasjon, for å nevne noe, er jeg både optimist og pessimist. Optimismen kommer av at det er flott å oppleve at fagpersonell utvikler seg og kommer inn i en kreativ læringsprosess, der det å tilegne seg ny kunnskap om det å håndtere det fler-etnisk/kulturelle samfunnet vi alle er en del av, er en utfordring de synes er spennende. Pessimismen kommer av at det er så uendelig langt fram før de siste 30 års innvandrere blir noe annet enn et problem for fagfolk, som i deler av befolkningen ellers, og som for all del ikke må få noen typer særfordeler.

29 29 Men for at alle i en befolkning skal kunne gis de samme rettigheter og muligheter - eller likestilles, må en gjøre ting ulikt. Virkemidlene vil måtte være forskjellige for å kunne oppnå et likestilt - eller likeverdig tilbud. En av utfordringene er tilgjengelighet til informasjon, og her stiller fremmedspråklige med synshemning enda svakere enn andre med funksjonshemning. Synshemmede fremmedspråklige I Norge, som i Danmark, er det etter hvert flere forhold som gjør at andelen synshemmede vil komme til å øke. Gjennom familiegjenforening for allerede bosatte innvandrere og flyktninger, nye flyktninger/asylsøkere, økt andel eldre og diabetes og andre sykdommer som kan føre til nedsatt syn, vil behovet for informasjon gjennom lyd og blindeskrift komme til å øke, selv om fremmedspråklige med synshemning i dag synes fraværende. Samtidig er det en annen usynlig gruppe med behov for litteratur gjennom lyd; dyslektikere og analfabeter/ funksjonelle analfabeter. De fremmedspråklige - eller innvandrerne i Norge, kommer fra mer enn 150 land (Eriksen og Sørheim 1999). Det betyr at synshemmede med innvandrerbakgrunn kan være veldig forskjellige, og endatil mer forskjellige seg i mellom enn nordmenn i Norge og dansker i Danmark.

30 30 Både med hensyn til henholdsvis norskkunnskaper i Norge og danskkunnskaper i Danmark, alfabetisering og utdanning, er de veldig forskjellige. Klassemessige (vanskelige for oss å begripe betydningen av) religiøse og kulturelle forskjeller, samt forskjeller i forhold til integrering i dansk arbeids- og samfunnsliv vil også kunne være av betydning. Med andre ord er det en svært ulik gruppe av befolkningen som er og vil komme til å oppleve at synet svikter. Derfor vil deres behov også være ulike. Bruker vi et statisk (uforanderlig) kulturbegrep, slik det kan se ut til at mange gjør, vil svaret være at de som ikke har tradisjon på å bruke bibliotekene, heller ikke vil komme til å få et behov for denne type tjenester. Dette blir selvfølgelig helt feil. Kultur blant annet i betydningen folks verdier, normer og handlinger, er dynamiske, og endres i møter med nye måter å forstå og mestre verden på. Når kulturbegrepet brukes for å legitimere at en ikke tilrettelegger tilbud eller tiltak for innvandrere, må en rope et varsku. Stereotypiene og mytedannelsen skaper store barrierer for kommunikasjon, interaksjon og vellykkede tiltak. Stereotypier Stereotypier kan sies å være overforenklinger av antatte kulturtrekk. Stereotypiene baseres på forutinntatte idéer

31 31 og ikke på mer objektiv kunnskap. Forenklingene kan riktignok ha et snev av riktighet i seg og være nyttige å tenke med. Men stereotypier kan også basere seg på helt feilaktige generaliseringer som hindrer innsikt og gjensidig forståelse. Spørsmålet en bør stille er derfor hvordan en kan utveksle informasjon og kunnskap som beriker heller enn sementerer stereotype holdninger om hverandre - både i planleggingen og gjennomføringen av for eksempel et bibliotektilbud. Jeg vil gi et eksempel på hvordan det kan gå når beskrivelsene av de andre er preget av grove stereotypier og en ikke er kritisk til informasjonen (Sørheim 1997): En kvinnelig nyansatt i bydelens avdeling for tiltak for funksjonshemmede ble raskt fortalt av kolleger om et såkalt håpløst ulvebarn med pakistansk bakgrunn. Barnet skulle visstnok vandre nakent rundt i familiens leilighet bak nedrullede gardiner. Kvinnen tok derfor fatt på andre oppgaver mens hun grudde seg til å ta kontakt med denne forferdelige familien. Da hun endelig tok mot til seg og kontaktet familien, opplevde hun at ikke noe av det hun var fortalt, stemte. Hun traff en flott familie som hun raskt lærte å kjenne. I stedet for å jobbe med tiltakene som var rettet mot barnet og familien, valgte hun de nærmeste ukene å jobbe med veiledning i forhold til ansattes holdninger til innvandrere!

32 32 Reportasjer om innvandrere med funksjonshemning i danske aviser (for eksempel Berlingske Tidende 6. juni 1999) kan gi eksempler på vanskelige og vonde forhold for funksjonshemmede og for familiemedlemmer, og jeg kan gjennom prosjektene gi liknende eksempler. De pakistanske mødrene er for eksempel tydelig marginale i forhold til egen etnisk gruppe samtidig som de er det i forhold til det norske samfunnet for øvrig. De er isolerte og ensomme i den daglige omsorgen for funksjonshemmede barn. Denne type eksempler kan imidlertid også finnes i noen grad blant familier fra nordiske samfunn uten at det avstedkommer de samme generaliseringene, og vår historie er full av liknende eksempler. På samme måte sies det at funksjonshemmede i mange land blir gjemt bort, men vi stiller ikke spørsmål ved hvorvidt tegnene vi tolker som det å gjemme bort, tolkes i en riktig kontekst. En norsk antropolog har for eksempel skrevet om det hun kaller myten om den skjulte funksjonshemmede i Botswana (Ingstad 1997). Et annet eksempel er den utbredte forståelsen av at innvandreres ekteskapstradisjon skaper barn med funksjonshemning. På den ene siden stemmer dette ut fra én type forskning som er gjort i Norge (Stoltenberg 1998). På den annen side brukes denne forskningen av

33 33 andre til å generalisere på en helt feilaktig måte. Derfor blir også pakistanske foreldre med barn med nevrologiske handikap i Norge møtt med forklaringen om at barnet ble slik på grunn av ekteskapstradisjonen (der nær slekt gifter seg med hverandre), uten at det sjekkes om foreldrene over hodet er i slekt eller ikke (Sørheim, kommer1999). Spørsmål med mangfoldige svar Spørsmål vi bør stille oss er ikke de som kan besvares med et klart ja eller nei om generelle forhold for funksjonshemmede med innvandrerbakgrunn. Vi må heller stille spørsmål som ikke nødvendigvis gir svar, men som gjør oss i stand til stadig å stille nye og bedre spørsmål som kan gi oss innsikt i og forståelse for sammenhenger og kontekster vi ikke allerede har innsikt i. For å forsøke å forstå andre, må vi i hver fall ikke bruke oss selv som mal. For å få valide svar, er det derimot nødvendig å søke innsikt ut fra de/den saken gjelder. Det innebærer at vi ikke kan spørre menn om kvinners behov og vice versa eller unge om eldres behov. Unge og gamle, menn og kvinner eller funksjonshemmede og ikke-funksjonshemmede vil ikke nødvendigvis se verden på samme måte eller ha de samme behovene. I hver fall ikke samtidig.

34 34 I arbeid med funksjonshemmede kalles det brukermedvirkning når brukere av en tjeneste får medvirke i saker som angår han eller henne, eller i generelle forhold for funksjonshemmede. På samme måte må innvandrerne være med i spørsmål som angår dem. De må både høres og få mulighet til å påvirke. Men først må de synes; det vil si å få mulighet til å synes og bli sett. Mange vet ikke hvordan de skal synliggjøre seg selv og fremme sine interesser. Når en ikke har opplevelsen av at en tilhører en gruppe med flere, men i stor grad er alene, vil det dessuten være vanskelig å synliggjøre seg og bli sett. Flyktningkvinnene med funksjonshemning og de pakistanske familiene i Oslo hadde på ingen måte en opplevelse av at det å ha ett eller flere funksjonshemmede barn var noe som angikk flere og ikke bare rammet dem selv. Her har også organisasjonene et ansvar - både innvandrerorganisasjonene og funksjonshemmedes interesseorganisasjoner, og for eksempel bibliotekene som myndighetenes tilbud til allmennheten. Men få har til nå gjort noe som helst.

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Best sammen om kompetanse og rekruttering

Best sammen om kompetanse og rekruttering Best sammen om kompetanse og rekruttering Hanne Børrestuen, KS og Anne K Grimsrud, ressursgruppa Nettverksamling, Kompetanse Nord 14.-15. november Kommunen som framtidig arbeidsplass Sentral betydning

Læs mere

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Opplegg om erfaringer fra Danmark Dere må oversætte.. 1 Dorte s bakgrunn Har arbejdet i 10 år inden for det kommunale område, med bl.a. Kommunesammenlægning, børn,

Læs mere

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere - det nye potentiale Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere, det nye potentiale At give plads til mennesker med

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Torben Justesen - Guvernør 2010 2011, distrikt 1470

Torben Justesen - Guvernør 2010 2011, distrikt 1470 v/dg Torbjørn Akersveen Distrikt 2280 KJENNSKAP TIL ROTARY Kjenner du til eller har du noen gang hørt om organisasjonen Rotary? - %-andel som kjenner til Rotary - Base: 500 Den lave kjennskapen i yngste

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev Billederne i den pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne Verdens beste SFO Norsk humoristisk børne-tv-serie om livet i en SFO. Serie i 7 dele, hver episode varer 21 min. Episoderne er: 1. Ingen

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter af Marianne C. Kastrup, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet Gennem de sidste 20 år

Læs mere

Sociale og kulturelle koder er svære at knække

Sociale og kulturelle koder er svære at knække Godt nok er jeg født her, men i mange situationer er det svært både for mig selv og andre at finde ud af, om min adfærd afviger fra normen på grund af noget kulturelt eller min funktionsnedsættelse. Sociale

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

OC-Området. SBCI temadag: Etniske minoriteter, læring og samarbejde på tværs hvad virker? 11-03-2008 Dias 1

OC-Området. SBCI temadag: Etniske minoriteter, læring og samarbejde på tværs hvad virker? 11-03-2008 Dias 1 SBCI temadag: Etniske minoriteter, læring og samarbejde på tværs hvad virker? 11-03-2008 Dias 1 SBCI Mission BiblioteksCenter for Integration vil på nationalt niveau understøtte bibliotekssektorens muligheder

Læs mere

ÅRGANG 14 Nr. 2 2014. Skolens betydning for den lave andelen av ungdom med innvandrerbakgrunn i lærerutdanningen

ÅRGANG 14 Nr. 2 2014. Skolens betydning for den lave andelen av ungdom med innvandrerbakgrunn i lærerutdanningen ÅRGANG 14 Nr. 2 2014 Skolens betydning for den lave andelen av ungdom med innvandrerbakgrunn i lærerutdanningen Heteronormativitet i kroppsøvingsfaget Veje ind i pengespil: En kvalitativ undersøgelse af

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Integrationsrådet REFERAT

Integrationsrådet REFERAT REFERAT Integrationsrådet Mødedato: Tirsdag den 20-02-2007 Mødested: Kløvervænget 26 Starttidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:45 Maryam Hosseinzadeh, Anita Sadegh, Ahmed Dualleh og Said El Naiiar.

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration v. Flemming Munch 1 Hvad skal vi snakke om Biblioteks Center for Integration Hvor langt er vi kommet? Hvad er de næste skridt 2 Lidt om deltagerne

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps Korpsnytt Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Se, Herren lever! Salig morgenstund! Mørkets makter bever. Trygg er troens grunn. Jubelropet runger: Frelseren er her!

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

SANNE. hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har

SANNE. hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har OM INSTITUTTET IBOS har Danmarks højeste faglighed inden for rehabilitering og uddannelse af mennesker med nedsat syn og blindhed. Det sikrer en specialiseret og ICF-baseret hjælp til borgere, kommuner

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Kommunal akutt døgnenhet (KAD) som læringsarena for medicinstuderende. Ann-Helen Henriksen

Kommunal akutt døgnenhet (KAD) som læringsarena for medicinstuderende. Ann-Helen Henriksen Kommunal akutt døgnenhet (KAD) som læringsarena for medicinstuderende Ann-Helen Henriksen KAD som læringsarena for medicinstuderende Ann-Helen Henriksen Foreløbig rapport 8.juni 2015 Udgivet med støtte

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 1 MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 2 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE 3 --- Blik for mangfoldighed i jeres interessepolitiske arbejde

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort.

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0206 Klageren: XX på vegne YY 0590 Oslo, Norge. Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører:

Læs mere

Den personlige og professionelle dialogen

Den personlige og professionelle dialogen Den personlige og professionelle dialogen ANNE ANDERSEN, GARD OLAV BERGE, ANDERS HELLMAN, SØREN HERTZ, ELISABETH HØYDAHL, JØRN NIELSEN, ASLAUG OPPEDAL, ANNE REGI RING, PELLE SLAGSVOLD, RUNE TVEDTE. Ingress

Læs mere

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne.

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Har du eller en i din familie et handicap? Har du brug for mere

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Bestilling av uniformer: Slik går du frem:

Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Jeg gjør den delen av jobben som går mot Norges Røde Kors. Jeg bistår ikke med å finne rett størrelse. Jeg vedlikeholder en liste som viser hvem som har hvilke

Læs mere

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst.

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Projekterfaringer Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Udarbejdet af: Projektleder Liv Brandstrup, Diabetesforeningen Konsulent Anne Lee, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning ARBEIDSNOTAT 16/2006 Bjørn Stensaker og Trine Danø Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning Muligheter for gjensidig godkjenning og økt samarbeid? NIFU STEP Studier av innovasjon, forskning og utdanning

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Vikingtur til Danmark

Vikingtur til Danmark Oseberg Båtlag og Agenda Kurs + Reiser as inviterer til: Vikingtur til Danmark 2.-27. oktober Etter en lang og innholdsrik sesong 2 for Saga Oseberg er det på tide at vi retter blikket utover og får nye

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Brug biblioteket. som et centrum for integration og medborgerskab. Vi kan støtte med penge og rådgivning...

Brug biblioteket. som et centrum for integration og medborgerskab. Vi kan støtte med penge og rådgivning... Brug biblioteket som et centrum for integration og medborgerskab Vi kan støtte med penge og rådgivning... Dit lokale bibliotek kan spille en vigtig rolle, når det gælder om at skabe en kommune med fællesskab

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange 16-01-2015 1 Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet Frans Ørsted Andersen & Nina Tange FLOW Flow i studie- og skolelivet. Frans Ørsted Andersen 16-01-2015 Flow i studie-

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende Beslutningsforslag nr. B 49 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. december 2014 af Özlem Sara Cekic (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

SYNSPROGKULTUR. Til dig, der har nedsat syn og dansk som 2. sprog

SYNSPROGKULTUR. Til dig, der har nedsat syn og dansk som 2. sprog SYNSPROGKULTUR Til dig, der har nedsat syn og dansk som 2. sprog VELKOMMEN TIL INSTITUTTET FOR BLINDE OG SVAGSYNEDE Instituttet har eksisteret i mere end 150 år. Det er et højt specialiseret nationalt

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Digital Mentor. Præsentation til konceptet

Digital Mentor. Præsentation til konceptet Digital Mentor Præsentation til konceptet Digital Mentor er en digital rådgivningsform der har til hensigt at understøtte fysiske frafaldsforebyggende indsatser, rettet mod socialt udsatte og psykisk sårbare

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Den 17. september 2009 Inge Wittrup, Center for Aarhus Universitet Dagens overskrifter: Præsentation

Læs mere

Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner

Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner Kristiina Björklund Alle mennesker, ja, alle levende væsener indgår i en stadig fortsat, aldrig ophørende kommunikation.

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

Svendborg Andels-Boligforening

Svendborg Andels-Boligforening Svendborg Andels-Boligforening Afdeling 14 326 lejemål l 1-61 v Byggeår 1972 Byparken 6 vær. lejl 1972 Afdeling 16 Skovparken 486 lejemål l 1-31 3 vær. v lejl. Byggeår 1980 Beboersammensætning Beboere

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN

FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN Kurt Klaudi Klausen og Per Selle (red.) FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN TANO og Jurist- og Økonomiforbundets Forlag Indhold Forord 11 Kapittel 1 Frivillig organisering i Norden 13 Kurt Klaudi Klausen og

Læs mere

Ny webmaster på Missionsforbundets hjemmeside.

Ny webmaster på Missionsforbundets hjemmeside. Nyhedsmail december 2014 Nyt bestyrelsesmedlem i KIT Missionsforbundet har fået nyt bestyrelsesmedlem i KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste. Posten har i en årrække været beklædt af Bjarne Nederby Jessen,

Læs mere

MATERIALER MÅLRETTET ETNISKE MINORITETER I DANMARK

MATERIALER MÅLRETTET ETNISKE MINORITETER I DANMARK MATERIALER MÅLRETTET ETNISKE MINORITETER I DANMARK MATERIALER Det danske sundhedsvæsen Pjecen er udarbejdet på følgende sprog: bosnisk-kroatisk-serbisk/dansk somalisk/dansk tyrkisk/dansk urdu/dansk arabisk/dansk

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

an jeg snakke med kommunen

an jeg snakke med kommunen Stor succes med at lade 2 sprogede medarbejdere udføre forebyggende hjemmebesøg til borgere med anden etninsk baggrund end dansk - allerede ved 65 års alderen. Besøgene skaber synlige forandringer og åbner

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Klager har påstået, at Strøm Hansen A/S skal betale A 19.561,92 kr. med tillæg af procesrente fra den 1. november 2012.

Klager har påstået, at Strøm Hansen A/S skal betale A 19.561,92 kr. med tillæg af procesrente fra den 1. november 2012. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2013.0143 Dansk El-Forbund for A (advokat Jeppe Wahl-Brink) mod Strøm Hansen A/S v/ TEKNIQ (konsulent Bent Lindgren) Uoverensstemmelsen angår, om klagers medlem

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere