Spekulation i fødevarer

Transkript

1 Finansielle investorers spekulation i fødevarepriser skader verdens fattigste. USA har indført restriktioner Vil EU følge trop? Spekulation i fødevarer Fødevarespekulation

2 Indhold 3 Fra arrangørerne skal vi begrænse spekulation i fødevarer? 4 Stigende fødevarepriser spekulation koster menneskeliv 6 Michael Masters en finansspekulant med samvittighed 8 Verden venter på EU 10 Fem skarpe til Udviklingsministeren Christian Friis Bach svarer 12 Spekulationens ofre en dagløn for et kilo majs 14 Frihed fra sult og underernæring er en menneskeret 15 Landbrug & Fødevarer priser styres af mange faktorer Udgivet af CARE Danmark, care@care.dk Concord Danmark Corporate Europe Observatory Oplysningsforbundet DEO Ansvarshavende Line Gamrath Rasmussen, CARE Danmark Redaktør Line Gamrath Rasmussen Redaktion Jannie Elisa Fjordside, Pernille Slot Hansen, Jeppe Toft Hansen Layout Mette Schou, Gipsy Graphics Oplag 500 Forside 2004 Phil Borges/CARE Papir fremstillet af fibre fra certificeret skovbrug 2 Fødevarespekulation

3 FRA ARRANGØRERNE Skal vi begrænse spekulation i fødevarer? Inden for de sidste 10 år er de store finansielle investorer i stigende grad begyndt at spekulere i fødevarer. Også danske banker deltager i den udbredte spekulation i de såkaldte fødevarederivater, hvor der spilles på fødevareprisernes op- og nedgang. Spekulationen er nu så omfattende, at det kun er i to procent af handlerne med fødevarekontrakter, at en vare faktisk skifter hænder. Samtidigt er priserne på basisfødevarer steget voldsomt og der er en stigende enighed om, at spekulationen er en medvirkende årsag til de senere års voldsomme prisstigninger. Denne problemstilling rejser en masse spørgsmål Prisstigningerne rammer især de fattigste lande, hvor befolkningerne ikke længere har råd til at købe basale fødevarer. Millioner af fattige verden over bruger op mod 80 procent af det, de tjener, på deres daglige måltider, så når priserne på basale fødevarer himmelflugter, er den yderste konsekvens sult og hungersnød. Fra 1. januar 2012 overtager Danmark EU-formandskabet, og et af de emner, der kommer på dagsordenen bliver spørgsmålet om spekulation i fødevarer. Europa-Kommissionen udsendte for nylig deres forslag til den nye lovgivning, som skal regulere spekulationen, men mange mener, at den slet ikke er vidtgående nok. Denne publikation sætter fokus på spekulationen og dens konsekvenser for den globale fødevaresituation og analyserer hvilke tiltag, der er i gang i EU for at imødegå problemet. Den er også ment som et debatoplæg til den danske regering og politikerne for Danmark kommer med EU-formandskabet til at sidde for bordenden, når lovgivningen, der skal regulere fødevarespekulation, skal forhandles igennem EU-systemet Flickr/Oxfam International CARE Danmark Concord Danmark Corporate Europe Observatory Demokrati i Europa Oplysningsforbundet DEO Fødevarespekulation 3

4 FØDEVAREKRISE Spekulation koster menneskeliv Verden har de seneste år været vidne til historisk voldsomme udsving i de globale fødevarepriser. På bare 15 måneder fra slutningen af 2006 til marts 2008, steg FNs råvareindeks med 71 procent for efter juli 2008 at falde tilbage til 2006-niveauet på bare få måneder. Af Jeppe Toft Hansen Siden er priserne igen himmelflugtet, og de globale fødevarepriser ligger i 2011 på samme rekordhøje niveau som i Forventningen er, at fødevarepriserne fortsat vil være yderst omskiftelige. FNs fødevareorganisation FAO vurderer således, at prisen på basisfødevarer, som soja og hvede, vil have udsving på over 35 procent i fremtiden. For fødevareproducenter overalt i verden betyder de kraftige prisudsving, at det er svært at planlægge den fremtidige produktion. For fattige mennesker, der bruger op til 80 procent af deres indkomst på mad, kan udsvingene betyde sult og i yderste konsekvens hungersnød. De stigende fødevarepriser skyldes dels et ringere høstudbytte som følge af klimaforandringer, voksende befolkningstal, ændrede kostvaner, eksportrestriktioner og en øget produktion af biobrændsel. Men disse faktorer kan ikke til fulde forklare de ekstreme prisudsving. Der er en voksende anerkendelse af, at overdreven spekulation i fødevarer på uregulerede finansielle markeder har bidraget til at forstærke de kraftige prisudsving. Den spekulative handel er eksploderet Finansielle spekulanter kan i langt højere grad end tidligere investere intensivt i råvarer, selvom de intet har med den fysiske produktion og handel med råvarer at gøre. Dette foregår igennem såkaldte råvarederivater, herunder råvarefutures. Kombineret med tilkomsten af store finansielle investorer har dette fået omfanget af den spekulative handel med råvarer til at stige eksplosivt. I dag sidder spekulanter på omkring 60 procent af det største hvedefutures-marked i USA mod 12 procent i 1996 og det er kun to procent af de indgåede fødevarekontrakter, der resulterer i en faktisk levering af en fysisk råvare. Konsekvensen af den enorme stigning i antallet af spekulanter på fødevaremarkederne er, at den oprindelige funktion af råvarefutures fuldstændigt er fjernet. Frem for at sikre producenter og forbrugere mod eventuelle prisudsving og dermed bidrage til mere stabile priser, bidrager spekulative handler med råvarefutures nu til at forstærke prisudsving. Derudover betyder manglen på gennemsigtighed i handlerne, at hverken markedsdeltagere eller myndighederne har overblik over, hvem der skylder hvem hvad. Dette betyder en øget risiko for tab og i værste fald markedskollaps, hvis den ene part ikke kan betale som lovet. 4 Fødevarespekulation

5 Den globale sultsituation Ekstremt alarmerende Alarmerende Kritisk Moderat Lav Ingen data Kilde: 2011 Global Hunger Index-IFPRI Derfor stiger priserne på mad Stigende oliepriser Udviklingen i FAOs fødevareprisindeks Klimaforandringer Øget efterspørgsel på mad Fødevarespekulation Biobrændsel Fødevareprisindeks ( =100) Befolkningstilvækst Eksportrestriktioner 1/1990 7/1991 1/1993 7/1994 1/1996 7/1997 1/1999 7/2000 1/2002 7/2003 1/2005 7/2006 1/ Kilde: FAO Food Price Index september /2009 1/2011 Fødevarespekulation 5

6 FINANSMARKEDERNE Vi har brug for nok likviditet fra spekulanterne til at smøre hjulene, hvis du forstår Michael Masters en finansspekulant med samvittighed Han opnåede nær rockstjerne status efter sit vidnesbyrd for kongressen om spekulation i oliepriserne tilbage i Han bebrejder spekulative forhandlere i oliemarkedet, og han lobbyer regeringen til at gøre noget ved det. Han er grundlægger af firmaet Masters Capital Management LLC og organisationen Better Markets, der har ét formål: at stoppe spekulation i forbrugsvarer. Han har gjort talrige optrædener i medier over hele verden, herunder 60 Minutes, CBS News, CNBC, BBC og Der Spiegel. Michael Masters er selv finansspekulant, men en spekulant med samvittighed. For en vis mængde spekulation er en god ting, mener Masters: Vi har brug for nok likviditet fra spekulanterne til at smøre hjulene, hvis du forstår. Af Pernille Slot Hansen At spekulation i forbrugsvarer har negative konsekvenser, ikke kun for folk i fattige lande, men også for de nationale markeder og det amerikanske demokrati, har været et af hovedbudskaberne i Masters virke for at mindske unødig spekulation. Han har arbejdet for at sætte fokus på de vidtrækkende skadelige virkninger af den uregulerede råvarespekulation og behovet for finansielle reformer. Overdreven spekulation er negativt for samfundsudviklingen, der har brug for stabile markeder for at sikre en bred fælles velstand og finansiel stabilitet. Og arbejdet har indtil nu båret frugt. Således har Masters været den primære drivkraft bag vedtagelsen af en vidtgående regulering af fødevarespekulation i USA. I 2010 grundlagde Masters organisationen Better Markets. En nonprofit, ikke statslig organisation, der 6 Fødevarespekulation

7 2010 Alex Wong/Getty Images arbejder for at fremme den offentlige interesse i de hjemlige og globale kapital- og råvaremarkeder for at begrænse spekulation i forbrugsvarer i USA. Organisationen er en minitænketank der søger at udvikle og udbrede nye ideer og nye tanker om de globale og indenlandske finansielle markeder. Formålet er at stoppe unødig spekulation for at undgå stigende priser og omkostninger og ustabile markeder. Better Markets er af den overbevisning, at de finansielle institutioners handel med råvarer forårsager markedsforstyrrelser, der har øget priserne for amerikanske familier og landmænd. Spekulationen skal frem i lyset Organisationen arbejder for, at flere mennesker og organisationer får en forståelse for, hvordan de finansielle markeder fungerer. Gennem offentliggørelse af omfattende forskning og analyser af de finansielle markeder søger de at bringe de negative konsekvenser af spekulation frem i lyset. Organisationen deltager i de politiske processer som repræsentant for offentlighedens interesser og mødes således med de politiske beslutningstagere i USA og internationalt samt med advokater, allierede, opinionsdannere og aktivister for at lægge pres på og påvirke beslutningstagerne. Hvis de offentlige interesser på de finansielle markeder skal fremmes og beskyttes, vil det dog kræve De finansielle institutioners handel med råvarer forårsager markedsforstyrrelser, der har øget priserne for amerikanske familier og landmænd yderligere tiltag på både den indenlandske, men også på den internationale arena. Der skal skabes flere organisationer og ligesindede institutioner, der har indsigt i kompleksiteten i markederne for, at der kan blive dæmmet op for den negative spekulation. USA har vedtaget restriktive indgreb der mindsker de negative konsekvenser af spekulation i fødevarer, og derfor opfordrer Better Markets til, at der vedtages ligeså omfattende reguleringer af fødevarespekulation i EU og andre internationale finansielle og lovgivningsmæssige organer. Læs mere på Fødevarespekulation 7

8 EU-PROCESSEN Verden venter på EU De første skridt mod at begrænse spekulation i fødevarepriser er taget i USA. I EU går det meget langsomt, og trods lovord fra Europa-Kommissionen er de forslag, den er kommet med, ikke ambitiøse. Af Kenneth Haar Først lød det vældigt lovende. Da Europa-Parlamentet i januar 2010 skulle krydsforhøre kandidaten til posten som Kommissær for det indre marked franskmanden Michel Barnier blev han helt revet med, da spørgsmålet lød, om EU ikke burde gøre noget ved spekulation i fødevarepriser. Flere i parlamentet havde set med gru, hvordan fødevarepriserne gennemgik store udsving i , mest opad. Og en stor del af ansvaret placerede de hos spekulanter på finansmarkederne. Sammenlignet med den nye amerikanske lov fra 2010, er EU-kommissionens udspil meget uambitiøst, og det er uheldigt Barniers svar var utvetydigt. Tydeligt rørt og engageret talte han om sult i verden og om nødvendigheden af, at myndighederne skrider ind over for spekulation i fødevarepriser. Det lød bestemt som om den kommende kommissær ville gøre alt, hvad der stod i hans magt. Og da Kommissionen er den eneste institution, der kan fremlægge lovforslag i EU, var det et vigtigt signal. Men i dag, næsten to år efter, er status skuffende. EU i sneglefart Selvom EU har diskuteret og overvejet reformer af reglerne for denne del af finansmarkedet siden finanskrisen i 2008, blev de afgørende forslag fra Kommissionen først lagt på bordet den 20. oktober i år. Det er i sig selv et stort problem, at det er gået så langsomt. I USA er der allerede vedtaget vigtige skridt, men EU har tygget drøv. Og det varer endnu mange måneder før der sker noget. Først skal de politiske forhandlinger i Europa-Parlamentet og i Ministerrådet være færdige, og det bliver ikke let. Den franske regering ventes at trække i en mere ambitiøs retning, mens Storbritannien vil argumentere imod og bekæmpe strammere regulering. Spillet mellem de forskellige holdninger vil trække ud i måneder.

9 USAs finansminister Timothy Geithner og EU-kommissær Michel Barnier. USA er bekymret for, om EU vil vedtage regler for spekulation i fødevarepriser, som er lige så ambitiøse som de amerikanske. Bl.a. derfor har den amerikanske regering og det amerikanske finanstilsyn holdt adskillige møder med EU-kommissionen European Union Positionsbegrænsninger Modtrækket er ellers ikke så kompliceret. Et muligt virkemiddel til at begrænse spekulation er at fastsætte et loft for, hvor stor en sum den enkelte investor (for eksempel en bank, en investeringsfond eller en pensionskasse) kan investere i såkaldte råvarebaserede derivater. Groft sagt er det værdipapirer, der kan tjenes penge på, hvis priserne ændres. Sættes der mange penge på, at priserne stiger, opfattes det på spot-markederne, hvor varerne handles, som et signal om, at prisen må opjusteres. Med begrænsning af pengestrømmen ind på dette marked vil prisen derfor blive mere stabil og gennemskuelig. Den foruroligende udvikling på fødevaremarkedet har været en varm politisk sag siden G20 har siden 2009 haft diskussioner om, hvad der bør stilles op, og USA vedtog i 2010 at indføre positionsbegrænsninger. Spørgsmålet har længe været, om EU ville over- eller underbyde USA. Det foreløbige svar er nedslående. Forslag med huller Kommissionens forslag på området er primært fremsat gennem forslag til ændringer af et direktiv om investorers adfærd på finansmarkederne kaldet MiFID-direktivet. MiFID-direktivet blev vedtaget tilbage i 2004 og fastsætter retningslinjer for, hvordan investorer og investeringsrådgivere skal gebærde sig. Hovedproblemerne i forslaget er: at Kommissionen med dette direktiv ganske vist får kompetence til at fastsætte positionsbegrænsninger, men at det ikke er noget Kommissionen pålægges. Den kan vælge at lade være. at der er en undtagelse for flere aktører på markedet, såsom slutbrugere det kan være fødevareproducenter eller kornselskaber. Denne undtagelse kan misbruges til at underminere positionsbegrænsningerne, hvis selskaber som disse også optræder som spekulanter på markedet, eller hvis finanshuse ligefrem opretter selskaber med kendetegn, der undtager dem fra reglerne, og dernæst bruger dem til at udvide den kapital, de sætter på råvarebaserede derivater. at positionsbegrænsningerne, der skal gennemføres af medlemslandene, kan erstattes af alternative virkemidler uden at det specificeres, hvad de består i. Det kan føre til, at ordningen bliver ineffektiv i netop de lande, hvor det er vigtigst, for eksempel i Storbritannien. Det begynder i december Sammenlignet med den nye amerikanske lov fra 2010 (kaldet Dodd-Frank loven), er EU-Kommissionens udspil meget uambitiøst, og det er uheldigt. I USA har de store finanshuse haft held med at overbevise politikere og finanstilsynet om, at det er afgørende ikke at gå meget længere end EU. Så jo svagere signaler, EU sender, des flere kort får de på hånden. Og går det helt galt, kan hele øvelsen ende på gulvet. Muligheden for, at de to vigtigste spillere på denne del af finansmarkedet griber regulerende ind, kan forpasses i denne omgang, og næste omgang bliver næppe de første par år. Om det går så galt afhænger af de politiske forhandlinger i EU om Kommissionens forslag, der indledes i december. I sidste ende skal Europa-Parlamentet Modtrækket er ellers ikke så kompliceret. Et muligt virkemiddel til at begrænse spekulation er at fastsætte et loft for, hvor stor en sum den enkelte investor kan investere i såkaldte råvarebaserede derivater og Ministerrådet være enige. Begge steder kan danske politikere gøre en forskel. Det gælder ikke mindst i Rådet, hvor Danmark har EU-formandsskabet i første halvdel af Fødevarespekulation 9

10 UDVIKLINGSMINISTEREN Fem skarpe til Udviklingsminister Christian Friis Bach Af Pernille Slot Hansen 1 2 Hvordan mener du, at prisudsving på fødevarer påvirker forbrugere og producenter i verdens fattigste lande? Store prisudsving på fødevaremarkederne rammer verdens fattigste og mest sårbare grupper hårdest. De anvender typisk mellem procent af deres indkomst på fødevarer, og selv mindre prisstigninger kan tvinge dem til at vælge mellem at købe mad eller skære i udgifter til skole, medicin osv. Særligt alvorlig er situationen for de godt en milliard mennesker, der i forvejen lider af sult og underernæring. Det tal risikerer at stige, da alle prognoser tyder på, at fødevarepriserne vil forblive høje også på langt sigt. De høje fødevarepriser har også potentiale til at stimulere tiltrængte investeringer i landbruget, der er helt afgørende for bæredygtig vækst, beskæftigelse og fattigdomsreduktion i verdens fattige lande, hvor op mod to tredjedele af befolkningen typisk er beskæftiget i landbrugssektoren. Erfaringen viser, at vækst i landbrugssektoren er langt mere effektivt til at reducere fattigdom og sikre økonomisk vækst end andre sektorer. Her er problemet især de store prisudsving på fødevarer, der skaber usikkerhed, ustabilitet og modarbejder langsigtede investeringer og planlægning. Pludselige prisfald kan have særligt alvorlige konsekvenser for de fattigste småbønder, der risikerer at blive kastet ud i langvarige fattigdomsfælder. Prisudsving på fødevarer risikerer derfor at underminere de mange fremskridt, der allerede er sket med fattigdomsbekæmpelsen i udviklingslandene i de sidste år. Hvilken rolle spiller spekulation efter din mening i denne sammenhæng? Det er vanskeligt at påvise, hvilken betydning spekulation har haft for de stigende og stærkt svingende fødevarepriser. Det skyldes, at prisudviklingen beror på et sammenfald af strukturelle og mere cykliske faktorer, herunder øget efterspørgsel efter fødevarer i vækstøkonomierne, klimaforandringer, konkurrence om knappe ressourcer, tættere forbindelser til energimarkederne, nationale eksportrestriktioner, og ikke mindst underinvestering i landbruget m.v. Når der bliver sat fokus på spekulation i fødevarepriser i bl.a. G20 og EU skyldes det ikke mindst de seneste års eksplosive vækst i handelen med fremtidskontrakter på de såkaldte derivatmarkeder. Spørgsmålet er genstand for heftig debat, men har ikke ført til klare konklusioner. De seneste analyser tyder på, at spekulation på kort sigt kan forstærke prisudsving og bidrage til prisbobler, men at spekulationen ikke alene kan forklare de seneste års øgede prisudsving på fødevarerne. Et vigtigt skridt er i den forbindelse det nyetablerede globale monitoreringssystem om udviklingen i nationale fødevarelagre og -produktion (AMIS), der skal sikre bedre gennemsigtighed om de kortsigtede fødevareudsigter. En langsigtet og effektiv løsning på den globale fødevaresituation kræver en flerstrenget og velkoordineret international indsats for at sikre større stabilitet i fødevarepriserne og dermed forbedret fødevaresikkerhed. Det vil Danmark fortsætte med at arbejde for. 10 Fødevarespekulation

11 3 4 Det er nævnt i regeringsgrundlaget, men hvordan vil regeringen mere overordnet sikre, at der skabes bedre sammenhæng mellem EUs mange forskellige politikker og EUs målsætning om fattigdomsbekæmpelse? Regeringen anser det for helt afgørende, at der sikres sammenhæng mellem EUs forskellige politikområder inden for eksempelvis landbrug, finanssektoren og udvikling, så de understøtter udviklingslandenes muligheder for at bekæmpe fattigdom og skabe fundamentet for bæredygtig udvikling. Det er stadfæstet i Lissabontraktatens artikel 208, og det vil Danmark arbejde for bliver omsat til handling før, under og efter det danske EU-formandskab. Vil du arbejde for, og i så fald hvordan, at ulandenes interesser tilgodeses i disse forhandlinger ud fra princippet om at der skal skabes større sammenhæng mellem EUs politikker som berører udviklingslandene? Kommissionens forslag vedrører større gennemsigtighed og regulering med det finansielle marked i EU generelt, og ikke kun handlen med fødevarederivater. Det er dog klart, at velfungerende og gennemsigtige globale markeder, herunder bl.a. for fødevarer på globalt plan, alt andet lige vil være en fordel for udviklingslandene. 5 Hvordan vil du internt i regeringen arbejde for at Danmark arbejder for, at ulandenes interesser tilgodeses i det endelig direktiv? Det er som bekendt ikke udviklingsministerens rolle at regulere den finansielle sektor. Når det er sagt, er det indlysende, at jeg nøje følger udviklingen i de forhold, der har indflydelse på prisudviklingen af fødevarer og særligt konsekvenserne for udviklingslandene. Jeg vil derfor drøfte spørgsmålet med mine kollegaer i regeringen. Foto: 2011 Udenrigsministeriet Fødevarespekulation 11

12 SPEKULATIONENS OFRE En ud af syv sulter Næsten hvert syvende menneske i verden er kronisk underernæret. Og fødevareusikkerheden stiger i takt med priserne på mad. I nogle af verdens fattigste lande bruger befolkningen helt op mod 80 procent af deres indkomst på mad og når priserne på hvede, majs og hirse ryger i vejret, er der simpelthen ikke råd til at spise. Af Jannie Elisa Fjordside Vi har næsten intet at spise. I normale år spiser vi tre gange om dagen. Nu er vi heldige, hvis vi får to måltider hver dag. Min mand tjener ti birr (cirka tre kroner) om dagen det samme, som et kilo majs koster nu, siger Kado Kaso. Hun er fra East Hararghe i Etiopien og er ligesom mere end 13 millioner andre ramt af den tørke, der over flere år har hærget Afrikas Horn. Verden oplever stadigt flere ekstreme klimaudsving, og hvert år lægger tørker, oversvømmelser eller tyfoner kæmpemæssige landbrugsarealer øde samtidigt med, at nogle typer afgrøder giver mindre udbytte eller ikke længere kan dyrkes. Samtidigt er den globale befolkningstilvækst, en voksende brug af fødevarer til biobrændsel og en nærmest eksplosiv økonomisk vækst i Indien og Kina med til at sende efterspørgslen på fødevarer i vejret. Og med efterspørgslen følger priserne. Det rammer verdens fattigste hårdt. I Afrika og Asien bruger en typisk familie omkring halvdelen af sin indkomst på mad alene og i et land Tchad sluger madkassen 70 procent af indtægterne. Samtidigt er mange afhængige af at kunne købe mad fra dag til dag. Når prisen på et kilo majs eller hvedemel inden for få måneder stiger til en dagløn, er der ganske enkelt ikke råd til mad. Spekulation i sult Klimakatastrofer og øget efterspørgsel er dog ikke ene om at sende fødevarepriserne i vejret. Der er voksende enighed om, at spekulation i fødevarer bidrager til at sende priserne ud af kurs og på den måde er medvirkende til, at endnu flere skubbes ud i sult og ekstrem fattigdom. Når næsten hvert syvende menneske i verden lider af kronisk underernæring, er fødevareusikkerheden et alvorligt, globalt problem. Og fødevareusikkerheden stiger, siger Rolf Hernø, koordinator for CAREs klimatilpasningsprogram ALP, og fortsætter: Hvis kurven skal vendes, er det nødvendigt at sætte ind på mange områder. Et sted at starte er et forbud mod ukontrolleret spekulation i fødevarer. Det kan være med til at mindske de ekstreme prisudsving, som mærkes over hele verden, men som rammer hårdest i verdens fattigste lande. Kilder: FAO, IMF, OECD, UNCTAD, WFP, World Bank, IFPRI et al., The Sahel Working Group Fakta om den globale sult Knap 1 ud af hvert syvende menneske i verden er kronisk underernæret hovedparten heraf bor i Asien eller Afrika syd for Sahara. Uden at medregne sultkatastrofen på Afrikas Horn vurderer Global Hunger Index 2011, at 26 lande befinder sig i en alarmerende eller ekstremt alarmerende fødevareusikkerhed. I midten af halvfemserne vendte den langsomt nedadgående kurve for global sult, og i 2008 rundede antallet af sultramte for første gang en milliard. En gennemsnitlig dansk husholdning bruger mindre end ti procent af indtægterne på mad mod 40 til 80 procent i Afrika og Asien. En dagløn for et kilo 12 Fødevarespekulation

13 2011 Maia Kobakhidze/CARE Elene Rekhviashvili Georgien Priserne på sukker er næsten tredoblet de seneste år, og olie og hvede koster næsten det dobbelte af, hvad det plejede. Jeg har kun råd til at give mine børn kød én gang om måneden. Sidste år kostede et kilo kød fire-fem dollars, nu koster det otte. Jeg frygter, hvordan fremtiden vil se ud og at jeg ikke vil have mad nok til mine børn Ibrahim Niandou/CARE Alhou Abdou Niger Sidste år sultede vi. Der er ikke nogen måde at beskrive den situation, vores landsby befandt sig i. I år står vi igen med en dårlig høst. Vi har lidt korn sat til side i et fælles kornlager, og det vil hjælpe os, men vi har flere munde at mætte end normalt, fordi vores brødre måtte flygte fra deres arbejde i Libyen Amber Meikle/CARE Misra Ahmed Etiopien Jeg prøver at give mine børn mad tre gange om dagen, men er ofte nødt til at give dem mindre mad, for det er svært at skaffe mad nok. Jeg sælger løg fra min have for at tjene penge til mad, men kvaliteten af det, jeg har råd til at købe, er næsten lig vand. Mine naboer har heller ikke mad nok og kan ikke hjælpe mig. majs 2006 Kate Holt/CARE 2011 CARE Vandana, 14 år Indien På en god dag kan min mor og jeg tjene 70 rupees (syv kroner). Men lønnen er ikke engang nok til at give hele familien ét dagligt måltid. Før lånte vi korn fra købmanden og betalte ham, når vi fik job, men det kan vi ikke længere, for ingen ved, hvordan priserne er i morgen. Fødevarespekulation 13

14 fn Frihed fra sult og underernæring er en menneskeret FNs særlige fødevarerådgiver Olivier De Schutter har til opgave at fremme alle menneskers adgang til tilstrækkelige mængder af mad og at understøtte initiativer nationalt, regionalt og internationalt, så dette mål kan nås. Derfor spiller regulering af de finansielle markeder en vigtig rolle for Olivier De Schutter. Af Jeppe Toft Hansen FNs særlige fødevarerådgiver er ikke i tvivl om, at spekulation i fødevarepriser er med til at forværre den nuværende fødevarekrise. Problemet er ifølge De Schutter den massive tilgang af institutionelle investorer, såsom investeringsfonde, pensionsfonde og banker, der fra omkring år 2000 har oversvømmet de globale fødevaremarkeder. Logikken på markederne er nu af en ren spekulativ karakter, hvor investorer baserer deres valg om køb og salg af fødevarer på markedsmomentum og ikke de underlæggende økonomiske grundregler om udbud og efterspørgsel. Resultatet er øgede prisudsving: prisbobler som skabes for senere at sprænge, skriver De Schutter i et brev til Concord. En strammere regulering af de finansielle markeder er derfor bydende nødvendig ifølge De Schutter: Vi er nødt til at adressere prisudsvingene ved at sikre større gennemsigtighed i de finansielle markeder og et øget tilsyn, hvilket lige nu ikke finder sted ved over-the-counter-handlerne, som udgør omkring 80 procent af alle derivathandler inden for EU. FNs særlige rådgiver anbefaler også, at der indføres overordnede begrænsninger på, hvor store markedsandele, enkelte markedsaktører kan besidde. Dette vil OHCHR/Flickr kunne forhindre, at institutionelle investorer alene igennem deres enorme størrelse kan presse priserne enten op eller ned. De Schutter er med dette på linje med en lang række andre FN-organer, der ligeledes understreger vigtigheden af en strammere regulering. Både FNs ekspertpanel på fødevaresikkerhed og ernæring og UNCTAD har således i år også understreget behovet for øget gennemsigtighed på derivatmarkederne og en strammere regulering af spekulation. 14 Fødevarespekulation

15 LANDBRUGET Priser styres af mange faktorer EU og Danmark svinger i stigende grad i takt med verdensmarkedet, hvor tørke, oversvømmelser, politisk virkelighed og økonomiske forhold afgør udsvingene. Både landmænd, fødevarevirksomheder, detailhandel og forbrugere skal vende sig til en ny situation. Af Chefkonsulent Klaus Jørgensen, Landbrug & Fødevarer Store udsving i råvarepriserne på fødevarer er et relativt nyt fænomen i Danmark og EU. Liberalisering af landbrugspolitikken, frihandelsaftaler i WTO og flere andre forhold gør, at Danmark i stigende grad følger de samme trends som verdensmarkedet, hvad angår prisudviklingen på fødevarer. De store udsving i priserne har ikke mindst været hårde for landmændene. Det er de færreste, som oplever så store udsving i deres indkomster, som landmændene har oplevet de seneste 5 år. Flere faktorer spiller ind Der er i dag væsentlig flere forhold fra omverdenen nu påvirker priserne. Det er både markedsmæssige og politiske forhold, som får priserne til at stige og falde. Spekulation er reduceret til et af mange forhold, som kan have en betydning for priserne. Omkring spekulation i fødevarer så er det vigtigt at skelne mellem to former for interesser i fremtidens fødevarepris: Det kan være, at man spiller på, om prisen stiger eller falder. Præcis som man spiller på om Danmark vinder EM i fodbold til sommer. Dette påvirker ikke priserne på fødevarer, men det ændrer dog ikke på, at nogen taber og vinder på faldende contra stigende fødevarepriser. Derudover kan man gå ind i råvaremarkedet ved at købe en future på en fødevare til en fastsat pris. Denne form for afdækning af risiko (eller spekulation) øger likviditeten i markedet for handel med fødevarer. Kortsigtet kan dette give lidt større prisudsving end ellers, da likviditet går ind og ud af markedet, men den langsigtede gennemsnitspris vil ikke være påvirket af futurehandel. Samtidig kan handel med futures have en stabiliserende effekt på prisdannelsen, da det sikrer likviditet i markedet. Grundlæggende er prisudsvingene på fødevaremarkederne drevet af udbud og efterspørgsel på fødevarer, og i den sammenhæng har det ingen betydning, hvad der sker i Danmark. I kraft af øget information om alt fra vejr og vind til politiske udmeldinger er volatiliteten på råvaremarkederne øget. De store udsving i priserne har ikke mindst været hårde for landmændene. Effekt-forskel Den øgede volatilitet er kommet for at blive og har meget forskellig effekt rundt omkring i verden. Ser vi på priserne i butikkerne i den vestlige verden, så er det kun ganske små prisændringer, som vi har set. De store prisudsving er på råvaremarkederne, og når først fødevarerne kommer frem til forbrugerne i den vestlige verden, så spiller råvareprisen en så lille andel, at prisudsvingene er relativt små. Det skyldtes hovedsagligt en høj forarbejdningsgrad i fødevarerne. I den fattigere del af verden, hvor forarbejdningen af fødevarerne i høj grad sker hos forbrugeren, så mærker forbrugeren i langt højere grad udsvingene i råvarepriserne. Også i kraft af, at fødevarer fylder langt mere på husholdningsbudgettet, rammer det ulandene hårdere. Øget gennemsigtighed i markedet Landbrug & Fødevarer ønsker, at markedet for fødevarer skal fungere under markedsvilkår. Samtidig ønsker vi en sikring af de reelt effektive sikkerhedsnet for de produkter, der allerede er omfattet af markedsinstrumenter i EU. Med dem tager man toppen og bunden ud af de værste prisudsving, og det har både landmændene i Danmark en interesse i og det samme har ulandene. Det vil desuden være gavnligt med en større gennemsigtighed omkring transaktioner og handler med futures. Formålet er at skabe klarhed om frekvensen og størrelserne på transaktionerne, så der er viden om, hvad der driver priserne. Et velfungerende futuremarked for landbrugsråvarer kan spille en vigtig rolle for at reducere prisudsving fremadrettet og ved at lade flere få adgang til de samme informationer vil man igen kunne dæmpe prisudsvingene. For de store udsving i priserne er en meget stor udfordring for landmændene. I Landbrug & Fødevarer følger vi derfor meget nøje med, når der tales i EU om indførelse af forsikringsordninger eller anden form for risikostyring. Her er det dog vigtigt, at dette foregår på markedsvilkår og under lige konkurrencevilkår. Fødevarespekulation 15

16 Det koster 1 dollar at forebygge fejlernæring hos et barn, men det koster 80 dollars at redde et barn, der er fejlernæret. Derfor sætter CARE ind, før sulten rammer og skaber sammen med verdens fattigste mennesker løsninger, der holder på langt sigt. For at forebygge sult indfører CARE blandt andet nye landbrugsmetoder, men hjælper også fattige mennesker med at spare op og skabe sig en indkomst, der sikrer familien i krisetider. CARE er en af verdens største humanitære organisationer. I 2010 styrkede CAREs arbejde 82 millioner mennesker i 87 lande. Corporate Europe Observatory (CEO) har siden 1997 overvåget erhvervslivets lobbyister i EU-institutionerne. Med flere end professionelle lobbyister i Bruxelles er den direkte kontakt til politikere og embedsmænd blevet et af erhvervslivets stærke kort, når de vil påvirke EU-lovgivningen. CEO undersøger deres metoder, afslører skandaler og samarbejder med NGOer, foreninger og sociale bevægelser om at skabe åbenhed om lobbyisternes arbejde og begrænse deres magt. Siden 2008 har CEO haft et program for finanssektoren og har i den forbindelse arbejdet med bl.a. bankregulering, skatte- og regnskabslovgivning og fødevarespekulation. Concord Danmark er det danske NGO-netværk for EUs udviklingspolitik. Sammen med vores omkring 40 medlemsorganisationer arbejder vi for fattigdomsbekæmpelse på EU-niveau. Vores mål er en effektiv og retfærdig udviklingspolitik, der tager udgangspunkt i civilsamfundet. En opfyldelse af dette kræver, at et overordnet princip for EUs udviklingspolitik bliver at sikre større sammenhæng på tværs af alle de EU-politikker, der påvirker verdens fattigste. Dette betyder bl.a., at EUs regulering af værdipapirmarkederne i EU må tilgodese udviklingslandenes interesser. Tiltag, der kan begrænse den overdrevne spekulation i fødevarepriser, må derfor inkluderes i denne lovgivning. DEO er et landsdækkende oplysningsforbund, som arbejder for demokrati i Europa. Vi er parti-politisk uafhængige og neutrale, men stiller politiske spørgsmål og sætter problemer til debat. Vi arbejder for at engagere folk i EU-spørgsmål og søger at skabe rammerne for en levende demokratisk debat. EUs forslag til en regulering af spekulationen i fødevarepriser kan få stor betydning. Både for forbrugere og producenter og især for mennesker i fattige lande. Derfor skal forslaget også underkastes en seriøs politisk behandling og en grundig offentlig debat. >> Læs mere om fødevarespekulation og find links til materiale på