Spekulation i fødevarer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spekulation i fødevarer"

Transkript

1 Finansielle investorers spekulation i fødevarepriser skader verdens fattigste. USA har indført restriktioner Vil EU følge trop? Spekulation i fødevarer Fødevarespekulation

2 Indhold 3 Fra arrangørerne skal vi begrænse spekulation i fødevarer? 4 Stigende fødevarepriser spekulation koster menneskeliv 6 Michael Masters en finansspekulant med samvittighed 8 Verden venter på EU 10 Fem skarpe til Udviklingsministeren Christian Friis Bach svarer 12 Spekulationens ofre en dagløn for et kilo majs 14 Frihed fra sult og underernæring er en menneskeret 15 Landbrug & Fødevarer priser styres af mange faktorer Udgivet af CARE Danmark, Concord Danmark Corporate Europe Observatory Oplysningsforbundet DEO Ansvarshavende Line Gamrath Rasmussen, CARE Danmark Redaktør Line Gamrath Rasmussen Redaktion Jannie Elisa Fjordside, Pernille Slot Hansen, Jeppe Toft Hansen Layout Mette Schou, Gipsy Graphics Oplag 500 Forside 2004 Phil Borges/CARE Papir fremstillet af fibre fra certificeret skovbrug 2 Fødevarespekulation

3 FRA ARRANGØRERNE Skal vi begrænse spekulation i fødevarer? Inden for de sidste 10 år er de store finansielle investorer i stigende grad begyndt at spekulere i fødevarer. Også danske banker deltager i den udbredte spekulation i de såkaldte fødevarederivater, hvor der spilles på fødevareprisernes op- og nedgang. Spekulationen er nu så omfattende, at det kun er i to procent af handlerne med fødevarekontrakter, at en vare faktisk skifter hænder. Samtidigt er priserne på basisfødevarer steget voldsomt og der er en stigende enighed om, at spekulationen er en medvirkende årsag til de senere års voldsomme prisstigninger. Denne problemstilling rejser en masse spørgsmål Prisstigningerne rammer især de fattigste lande, hvor befolkningerne ikke længere har råd til at købe basale fødevarer. Millioner af fattige verden over bruger op mod 80 procent af det, de tjener, på deres daglige måltider, så når priserne på basale fødevarer himmelflugter, er den yderste konsekvens sult og hungersnød. Fra 1. januar 2012 overtager Danmark EU-formandskabet, og et af de emner, der kommer på dagsordenen bliver spørgsmålet om spekulation i fødevarer. Europa-Kommissionen udsendte for nylig deres forslag til den nye lovgivning, som skal regulere spekulationen, men mange mener, at den slet ikke er vidtgående nok. Denne publikation sætter fokus på spekulationen og dens konsekvenser for den globale fødevaresituation og analyserer hvilke tiltag, der er i gang i EU for at imødegå problemet. Den er også ment som et debatoplæg til den danske regering og politikerne for Danmark kommer med EU-formandskabet til at sidde for bordenden, når lovgivningen, der skal regulere fødevarespekulation, skal forhandles igennem EU-systemet Flickr/Oxfam International CARE Danmark Concord Danmark Corporate Europe Observatory Demokrati i Europa Oplysningsforbundet DEO Fødevarespekulation 3

4 FØDEVAREKRISE Spekulation koster menneskeliv Verden har de seneste år været vidne til historisk voldsomme udsving i de globale fødevarepriser. På bare 15 måneder fra slutningen af 2006 til marts 2008, steg FNs råvareindeks med 71 procent for efter juli 2008 at falde tilbage til 2006-niveauet på bare få måneder. Af Jeppe Toft Hansen Siden er priserne igen himmelflugtet, og de globale fødevarepriser ligger i 2011 på samme rekordhøje niveau som i Forventningen er, at fødevarepriserne fortsat vil være yderst omskiftelige. FNs fødevareorganisation FAO vurderer således, at prisen på basisfødevarer, som soja og hvede, vil have udsving på over 35 procent i fremtiden. For fødevareproducenter overalt i verden betyder de kraftige prisudsving, at det er svært at planlægge den fremtidige produktion. For fattige mennesker, der bruger op til 80 procent af deres indkomst på mad, kan udsvingene betyde sult og i yderste konsekvens hungersnød. De stigende fødevarepriser skyldes dels et ringere høstudbytte som følge af klimaforandringer, voksende befolkningstal, ændrede kostvaner, eksportrestriktioner og en øget produktion af biobrændsel. Men disse faktorer kan ikke til fulde forklare de ekstreme prisudsving. Der er en voksende anerkendelse af, at overdreven spekulation i fødevarer på uregulerede finansielle markeder har bidraget til at forstærke de kraftige prisudsving. Den spekulative handel er eksploderet Finansielle spekulanter kan i langt højere grad end tidligere investere intensivt i råvarer, selvom de intet har med den fysiske produktion og handel med råvarer at gøre. Dette foregår igennem såkaldte råvarederivater, herunder råvarefutures. Kombineret med tilkomsten af store finansielle investorer har dette fået omfanget af den spekulative handel med råvarer til at stige eksplosivt. I dag sidder spekulanter på omkring 60 procent af det største hvedefutures-marked i USA mod 12 procent i 1996 og det er kun to procent af de indgåede fødevarekontrakter, der resulterer i en faktisk levering af en fysisk råvare. Konsekvensen af den enorme stigning i antallet af spekulanter på fødevaremarkederne er, at den oprindelige funktion af råvarefutures fuldstændigt er fjernet. Frem for at sikre producenter og forbrugere mod eventuelle prisudsving og dermed bidrage til mere stabile priser, bidrager spekulative handler med råvarefutures nu til at forstærke prisudsving. Derudover betyder manglen på gennemsigtighed i handlerne, at hverken markedsdeltagere eller myndighederne har overblik over, hvem der skylder hvem hvad. Dette betyder en øget risiko for tab og i værste fald markedskollaps, hvis den ene part ikke kan betale som lovet. 4 Fødevarespekulation

5 Den globale sultsituation Ekstremt alarmerende Alarmerende Kritisk Moderat Lav Ingen data Kilde: 2011 Global Hunger Index-IFPRI Derfor stiger priserne på mad Stigende oliepriser Udviklingen i FAOs fødevareprisindeks Klimaforandringer Øget efterspørgsel på mad Fødevarespekulation Biobrændsel Fødevareprisindeks ( =100) Befolkningstilvækst Eksportrestriktioner 1/1990 7/1991 1/1993 7/1994 1/1996 7/1997 1/1999 7/2000 1/2002 7/2003 1/2005 7/2006 1/ Kilde: FAO Food Price Index september /2009 1/2011 Fødevarespekulation 5

6 FINANSMARKEDERNE Vi har brug for nok likviditet fra spekulanterne til at smøre hjulene, hvis du forstår Michael Masters en finansspekulant med samvittighed Han opnåede nær rockstjerne status efter sit vidnesbyrd for kongressen om spekulation i oliepriserne tilbage i Han bebrejder spekulative forhandlere i oliemarkedet, og han lobbyer regeringen til at gøre noget ved det. Han er grundlægger af firmaet Masters Capital Management LLC og organisationen Better Markets, der har ét formål: at stoppe spekulation i forbrugsvarer. Han har gjort talrige optrædener i medier over hele verden, herunder 60 Minutes, CBS News, CNBC, BBC og Der Spiegel. Michael Masters er selv finansspekulant, men en spekulant med samvittighed. For en vis mængde spekulation er en god ting, mener Masters: Vi har brug for nok likviditet fra spekulanterne til at smøre hjulene, hvis du forstår. Af Pernille Slot Hansen At spekulation i forbrugsvarer har negative konsekvenser, ikke kun for folk i fattige lande, men også for de nationale markeder og det amerikanske demokrati, har været et af hovedbudskaberne i Masters virke for at mindske unødig spekulation. Han har arbejdet for at sætte fokus på de vidtrækkende skadelige virkninger af den uregulerede råvarespekulation og behovet for finansielle reformer. Overdreven spekulation er negativt for samfundsudviklingen, der har brug for stabile markeder for at sikre en bred fælles velstand og finansiel stabilitet. Og arbejdet har indtil nu båret frugt. Således har Masters været den primære drivkraft bag vedtagelsen af en vidtgående regulering af fødevarespekulation i USA. I 2010 grundlagde Masters organisationen Better Markets. En nonprofit, ikke statslig organisation, der 6 Fødevarespekulation

7 2010 Alex Wong/Getty Images arbejder for at fremme den offentlige interesse i de hjemlige og globale kapital- og råvaremarkeder for at begrænse spekulation i forbrugsvarer i USA. Organisationen er en minitænketank der søger at udvikle og udbrede nye ideer og nye tanker om de globale og indenlandske finansielle markeder. Formålet er at stoppe unødig spekulation for at undgå stigende priser og omkostninger og ustabile markeder. Better Markets er af den overbevisning, at de finansielle institutioners handel med råvarer forårsager markedsforstyrrelser, der har øget priserne for amerikanske familier og landmænd. Spekulationen skal frem i lyset Organisationen arbejder for, at flere mennesker og organisationer får en forståelse for, hvordan de finansielle markeder fungerer. Gennem offentliggørelse af omfattende forskning og analyser af de finansielle markeder søger de at bringe de negative konsekvenser af spekulation frem i lyset. Organisationen deltager i de politiske processer som repræsentant for offentlighedens interesser og mødes således med de politiske beslutningstagere i USA og internationalt samt med advokater, allierede, opinionsdannere og aktivister for at lægge pres på og påvirke beslutningstagerne. Hvis de offentlige interesser på de finansielle markeder skal fremmes og beskyttes, vil det dog kræve De finansielle institutioners handel med råvarer forårsager markedsforstyrrelser, der har øget priserne for amerikanske familier og landmænd yderligere tiltag på både den indenlandske, men også på den internationale arena. Der skal skabes flere organisationer og ligesindede institutioner, der har indsigt i kompleksiteten i markederne for, at der kan blive dæmmet op for den negative spekulation. USA har vedtaget restriktive indgreb der mindsker de negative konsekvenser af spekulation i fødevarer, og derfor opfordrer Better Markets til, at der vedtages ligeså omfattende reguleringer af fødevarespekulation i EU og andre internationale finansielle og lovgivningsmæssige organer. Læs mere på Fødevarespekulation 7

8 EU-PROCESSEN Verden venter på EU De første skridt mod at begrænse spekulation i fødevarepriser er taget i USA. I EU går det meget langsomt, og trods lovord fra Europa-Kommissionen er de forslag, den er kommet med, ikke ambitiøse. Af Kenneth Haar Først lød det vældigt lovende. Da Europa-Parlamentet i januar 2010 skulle krydsforhøre kandidaten til posten som Kommissær for det indre marked franskmanden Michel Barnier blev han helt revet med, da spørgsmålet lød, om EU ikke burde gøre noget ved spekulation i fødevarepriser. Flere i parlamentet havde set med gru, hvordan fødevarepriserne gennemgik store udsving i , mest opad. Og en stor del af ansvaret placerede de hos spekulanter på finansmarkederne. Sammenlignet med den nye amerikanske lov fra 2010, er EU-kommissionens udspil meget uambitiøst, og det er uheldigt Barniers svar var utvetydigt. Tydeligt rørt og engageret talte han om sult i verden og om nødvendigheden af, at myndighederne skrider ind over for spekulation i fødevarepriser. Det lød bestemt som om den kommende kommissær ville gøre alt, hvad der stod i hans magt. Og da Kommissionen er den eneste institution, der kan fremlægge lovforslag i EU, var det et vigtigt signal. Men i dag, næsten to år efter, er status skuffende. EU i sneglefart Selvom EU har diskuteret og overvejet reformer af reglerne for denne del af finansmarkedet siden finanskrisen i 2008, blev de afgørende forslag fra Kommissionen først lagt på bordet den 20. oktober i år. Det er i sig selv et stort problem, at det er gået så langsomt. I USA er der allerede vedtaget vigtige skridt, men EU har tygget drøv. Og det varer endnu mange måneder før der sker noget. Først skal de politiske forhandlinger i Europa-Parlamentet og i Ministerrådet være færdige, og det bliver ikke let. Den franske regering ventes at trække i en mere ambitiøs retning, mens Storbritannien vil argumentere imod og bekæmpe strammere regulering. Spillet mellem de forskellige holdninger vil trække ud i måneder.

9 USAs finansminister Timothy Geithner og EU-kommissær Michel Barnier. USA er bekymret for, om EU vil vedtage regler for spekulation i fødevarepriser, som er lige så ambitiøse som de amerikanske. Bl.a. derfor har den amerikanske regering og det amerikanske finanstilsyn holdt adskillige møder med EU-kommissionen European Union Positionsbegrænsninger Modtrækket er ellers ikke så kompliceret. Et muligt virkemiddel til at begrænse spekulation er at fastsætte et loft for, hvor stor en sum den enkelte investor (for eksempel en bank, en investeringsfond eller en pensionskasse) kan investere i såkaldte råvarebaserede derivater. Groft sagt er det værdipapirer, der kan tjenes penge på, hvis priserne ændres. Sættes der mange penge på, at priserne stiger, opfattes det på spot-markederne, hvor varerne handles, som et signal om, at prisen må opjusteres. Med begrænsning af pengestrømmen ind på dette marked vil prisen derfor blive mere stabil og gennemskuelig. Den foruroligende udvikling på fødevaremarkedet har været en varm politisk sag siden G20 har siden 2009 haft diskussioner om, hvad der bør stilles op, og USA vedtog i 2010 at indføre positionsbegrænsninger. Spørgsmålet har længe været, om EU ville over- eller underbyde USA. Det foreløbige svar er nedslående. Forslag med huller Kommissionens forslag på området er primært fremsat gennem forslag til ændringer af et direktiv om investorers adfærd på finansmarkederne kaldet MiFID-direktivet. MiFID-direktivet blev vedtaget tilbage i 2004 og fastsætter retningslinjer for, hvordan investorer og investeringsrådgivere skal gebærde sig. Hovedproblemerne i forslaget er: at Kommissionen med dette direktiv ganske vist får kompetence til at fastsætte positionsbegrænsninger, men at det ikke er noget Kommissionen pålægges. Den kan vælge at lade være. at der er en undtagelse for flere aktører på markedet, såsom slutbrugere det kan være fødevareproducenter eller kornselskaber. Denne undtagelse kan misbruges til at underminere positionsbegrænsningerne, hvis selskaber som disse også optræder som spekulanter på markedet, eller hvis finanshuse ligefrem opretter selskaber med kendetegn, der undtager dem fra reglerne, og dernæst bruger dem til at udvide den kapital, de sætter på råvarebaserede derivater. at positionsbegrænsningerne, der skal gennemføres af medlemslandene, kan erstattes af alternative virkemidler uden at det specificeres, hvad de består i. Det kan føre til, at ordningen bliver ineffektiv i netop de lande, hvor det er vigtigst, for eksempel i Storbritannien. Det begynder i december Sammenlignet med den nye amerikanske lov fra 2010 (kaldet Dodd-Frank loven), er EU-Kommissionens udspil meget uambitiøst, og det er uheldigt. I USA har de store finanshuse haft held med at overbevise politikere og finanstilsynet om, at det er afgørende ikke at gå meget længere end EU. Så jo svagere signaler, EU sender, des flere kort får de på hånden. Og går det helt galt, kan hele øvelsen ende på gulvet. Muligheden for, at de to vigtigste spillere på denne del af finansmarkedet griber regulerende ind, kan forpasses i denne omgang, og næste omgang bliver næppe de første par år. Om det går så galt afhænger af de politiske forhandlinger i EU om Kommissionens forslag, der indledes i december. I sidste ende skal Europa-Parlamentet Modtrækket er ellers ikke så kompliceret. Et muligt virkemiddel til at begrænse spekulation er at fastsætte et loft for, hvor stor en sum den enkelte investor kan investere i såkaldte råvarebaserede derivater og Ministerrådet være enige. Begge steder kan danske politikere gøre en forskel. Det gælder ikke mindst i Rådet, hvor Danmark har EU-formandsskabet i første halvdel af Fødevarespekulation 9

10 UDVIKLINGSMINISTEREN Fem skarpe til Udviklingsminister Christian Friis Bach Af Pernille Slot Hansen 1 2 Hvordan mener du, at prisudsving på fødevarer påvirker forbrugere og producenter i verdens fattigste lande? Store prisudsving på fødevaremarkederne rammer verdens fattigste og mest sårbare grupper hårdest. De anvender typisk mellem procent af deres indkomst på fødevarer, og selv mindre prisstigninger kan tvinge dem til at vælge mellem at købe mad eller skære i udgifter til skole, medicin osv. Særligt alvorlig er situationen for de godt en milliard mennesker, der i forvejen lider af sult og underernæring. Det tal risikerer at stige, da alle prognoser tyder på, at fødevarepriserne vil forblive høje også på langt sigt. De høje fødevarepriser har også potentiale til at stimulere tiltrængte investeringer i landbruget, der er helt afgørende for bæredygtig vækst, beskæftigelse og fattigdomsreduktion i verdens fattige lande, hvor op mod to tredjedele af befolkningen typisk er beskæftiget i landbrugssektoren. Erfaringen viser, at vækst i landbrugssektoren er langt mere effektivt til at reducere fattigdom og sikre økonomisk vækst end andre sektorer. Her er problemet især de store prisudsving på fødevarer, der skaber usikkerhed, ustabilitet og modarbejder langsigtede investeringer og planlægning. Pludselige prisfald kan have særligt alvorlige konsekvenser for de fattigste småbønder, der risikerer at blive kastet ud i langvarige fattigdomsfælder. Prisudsving på fødevarer risikerer derfor at underminere de mange fremskridt, der allerede er sket med fattigdomsbekæmpelsen i udviklingslandene i de sidste år. Hvilken rolle spiller spekulation efter din mening i denne sammenhæng? Det er vanskeligt at påvise, hvilken betydning spekulation har haft for de stigende og stærkt svingende fødevarepriser. Det skyldes, at prisudviklingen beror på et sammenfald af strukturelle og mere cykliske faktorer, herunder øget efterspørgsel efter fødevarer i vækstøkonomierne, klimaforandringer, konkurrence om knappe ressourcer, tættere forbindelser til energimarkederne, nationale eksportrestriktioner, og ikke mindst underinvestering i landbruget m.v. Når der bliver sat fokus på spekulation i fødevarepriser i bl.a. G20 og EU skyldes det ikke mindst de seneste års eksplosive vækst i handelen med fremtidskontrakter på de såkaldte derivatmarkeder. Spørgsmålet er genstand for heftig debat, men har ikke ført til klare konklusioner. De seneste analyser tyder på, at spekulation på kort sigt kan forstærke prisudsving og bidrage til prisbobler, men at spekulationen ikke alene kan forklare de seneste års øgede prisudsving på fødevarerne. Et vigtigt skridt er i den forbindelse det nyetablerede globale monitoreringssystem om udviklingen i nationale fødevarelagre og -produktion (AMIS), der skal sikre bedre gennemsigtighed om de kortsigtede fødevareudsigter. En langsigtet og effektiv løsning på den globale fødevaresituation kræver en flerstrenget og velkoordineret international indsats for at sikre større stabilitet i fødevarepriserne og dermed forbedret fødevaresikkerhed. Det vil Danmark fortsætte med at arbejde for. 10 Fødevarespekulation

11 3 4 Det er nævnt i regeringsgrundlaget, men hvordan vil regeringen mere overordnet sikre, at der skabes bedre sammenhæng mellem EUs mange forskellige politikker og EUs målsætning om fattigdomsbekæmpelse? Regeringen anser det for helt afgørende, at der sikres sammenhæng mellem EUs forskellige politikområder inden for eksempelvis landbrug, finanssektoren og udvikling, så de understøtter udviklingslandenes muligheder for at bekæmpe fattigdom og skabe fundamentet for bæredygtig udvikling. Det er stadfæstet i Lissabontraktatens artikel 208, og det vil Danmark arbejde for bliver omsat til handling før, under og efter det danske EU-formandskab. Vil du arbejde for, og i så fald hvordan, at ulandenes interesser tilgodeses i disse forhandlinger ud fra princippet om at der skal skabes større sammenhæng mellem EUs politikker som berører udviklingslandene? Kommissionens forslag vedrører større gennemsigtighed og regulering med det finansielle marked i EU generelt, og ikke kun handlen med fødevarederivater. Det er dog klart, at velfungerende og gennemsigtige globale markeder, herunder bl.a. for fødevarer på globalt plan, alt andet lige vil være en fordel for udviklingslandene. 5 Hvordan vil du internt i regeringen arbejde for at Danmark arbejder for, at ulandenes interesser tilgodeses i det endelig direktiv? Det er som bekendt ikke udviklingsministerens rolle at regulere den finansielle sektor. Når det er sagt, er det indlysende, at jeg nøje følger udviklingen i de forhold, der har indflydelse på prisudviklingen af fødevarer og særligt konsekvenserne for udviklingslandene. Jeg vil derfor drøfte spørgsmålet med mine kollegaer i regeringen. Foto: 2011 Udenrigsministeriet Fødevarespekulation 11

12 SPEKULATIONENS OFRE En ud af syv sulter Næsten hvert syvende menneske i verden er kronisk underernæret. Og fødevareusikkerheden stiger i takt med priserne på mad. I nogle af verdens fattigste lande bruger befolkningen helt op mod 80 procent af deres indkomst på mad og når priserne på hvede, majs og hirse ryger i vejret, er der simpelthen ikke råd til at spise. Af Jannie Elisa Fjordside Vi har næsten intet at spise. I normale år spiser vi tre gange om dagen. Nu er vi heldige, hvis vi får to måltider hver dag. Min mand tjener ti birr (cirka tre kroner) om dagen det samme, som et kilo majs koster nu, siger Kado Kaso. Hun er fra East Hararghe i Etiopien og er ligesom mere end 13 millioner andre ramt af den tørke, der over flere år har hærget Afrikas Horn. Verden oplever stadigt flere ekstreme klimaudsving, og hvert år lægger tørker, oversvømmelser eller tyfoner kæmpemæssige landbrugsarealer øde samtidigt med, at nogle typer afgrøder giver mindre udbytte eller ikke længere kan dyrkes. Samtidigt er den globale befolkningstilvækst, en voksende brug af fødevarer til biobrændsel og en nærmest eksplosiv økonomisk vækst i Indien og Kina med til at sende efterspørgslen på fødevarer i vejret. Og med efterspørgslen følger priserne. Det rammer verdens fattigste hårdt. I Afrika og Asien bruger en typisk familie omkring halvdelen af sin indkomst på mad alene og i et land Tchad sluger madkassen 70 procent af indtægterne. Samtidigt er mange afhængige af at kunne købe mad fra dag til dag. Når prisen på et kilo majs eller hvedemel inden for få måneder stiger til en dagløn, er der ganske enkelt ikke råd til mad. Spekulation i sult Klimakatastrofer og øget efterspørgsel er dog ikke ene om at sende fødevarepriserne i vejret. Der er voksende enighed om, at spekulation i fødevarer bidrager til at sende priserne ud af kurs og på den måde er medvirkende til, at endnu flere skubbes ud i sult og ekstrem fattigdom. Når næsten hvert syvende menneske i verden lider af kronisk underernæring, er fødevareusikkerheden et alvorligt, globalt problem. Og fødevareusikkerheden stiger, siger Rolf Hernø, koordinator for CAREs klimatilpasningsprogram ALP, og fortsætter: Hvis kurven skal vendes, er det nødvendigt at sætte ind på mange områder. Et sted at starte er et forbud mod ukontrolleret spekulation i fødevarer. Det kan være med til at mindske de ekstreme prisudsving, som mærkes over hele verden, men som rammer hårdest i verdens fattigste lande. Kilder: FAO, IMF, OECD, UNCTAD, WFP, World Bank, IFPRI et al., The Sahel Working Group Fakta om den globale sult Knap 1 ud af hvert syvende menneske i verden er kronisk underernæret hovedparten heraf bor i Asien eller Afrika syd for Sahara. Uden at medregne sultkatastrofen på Afrikas Horn vurderer Global Hunger Index 2011, at 26 lande befinder sig i en alarmerende eller ekstremt alarmerende fødevareusikkerhed. I midten af halvfemserne vendte den langsomt nedadgående kurve for global sult, og i 2008 rundede antallet af sultramte for første gang en milliard. En gennemsnitlig dansk husholdning bruger mindre end ti procent af indtægterne på mad mod 40 til 80 procent i Afrika og Asien. En dagløn for et kilo 12 Fødevarespekulation

13 2011 Maia Kobakhidze/CARE Elene Rekhviashvili Georgien Priserne på sukker er næsten tredoblet de seneste år, og olie og hvede koster næsten det dobbelte af, hvad det plejede. Jeg har kun råd til at give mine børn kød én gang om måneden. Sidste år kostede et kilo kød fire-fem dollars, nu koster det otte. Jeg frygter, hvordan fremtiden vil se ud og at jeg ikke vil have mad nok til mine børn Ibrahim Niandou/CARE Alhou Abdou Niger Sidste år sultede vi. Der er ikke nogen måde at beskrive den situation, vores landsby befandt sig i. I år står vi igen med en dårlig høst. Vi har lidt korn sat til side i et fælles kornlager, og det vil hjælpe os, men vi har flere munde at mætte end normalt, fordi vores brødre måtte flygte fra deres arbejde i Libyen Amber Meikle/CARE Misra Ahmed Etiopien Jeg prøver at give mine børn mad tre gange om dagen, men er ofte nødt til at give dem mindre mad, for det er svært at skaffe mad nok. Jeg sælger løg fra min have for at tjene penge til mad, men kvaliteten af det, jeg har råd til at købe, er næsten lig vand. Mine naboer har heller ikke mad nok og kan ikke hjælpe mig. majs 2006 Kate Holt/CARE 2011 CARE Vandana, 14 år Indien På en god dag kan min mor og jeg tjene 70 rupees (syv kroner). Men lønnen er ikke engang nok til at give hele familien ét dagligt måltid. Før lånte vi korn fra købmanden og betalte ham, når vi fik job, men det kan vi ikke længere, for ingen ved, hvordan priserne er i morgen. Fødevarespekulation 13

14 fn Frihed fra sult og underernæring er en menneskeret FNs særlige fødevarerådgiver Olivier De Schutter har til opgave at fremme alle menneskers adgang til tilstrækkelige mængder af mad og at understøtte initiativer nationalt, regionalt og internationalt, så dette mål kan nås. Derfor spiller regulering af de finansielle markeder en vigtig rolle for Olivier De Schutter. Af Jeppe Toft Hansen FNs særlige fødevarerådgiver er ikke i tvivl om, at spekulation i fødevarepriser er med til at forværre den nuværende fødevarekrise. Problemet er ifølge De Schutter den massive tilgang af institutionelle investorer, såsom investeringsfonde, pensionsfonde og banker, der fra omkring år 2000 har oversvømmet de globale fødevaremarkeder. Logikken på markederne er nu af en ren spekulativ karakter, hvor investorer baserer deres valg om køb og salg af fødevarer på markedsmomentum og ikke de underlæggende økonomiske grundregler om udbud og efterspørgsel. Resultatet er øgede prisudsving: prisbobler som skabes for senere at sprænge, skriver De Schutter i et brev til Concord. En strammere regulering af de finansielle markeder er derfor bydende nødvendig ifølge De Schutter: Vi er nødt til at adressere prisudsvingene ved at sikre større gennemsigtighed i de finansielle markeder og et øget tilsyn, hvilket lige nu ikke finder sted ved over-the-counter-handlerne, som udgør omkring 80 procent af alle derivathandler inden for EU. FNs særlige rådgiver anbefaler også, at der indføres overordnede begrænsninger på, hvor store markedsandele, enkelte markedsaktører kan besidde. Dette vil OHCHR/Flickr kunne forhindre, at institutionelle investorer alene igennem deres enorme størrelse kan presse priserne enten op eller ned. De Schutter er med dette på linje med en lang række andre FN-organer, der ligeledes understreger vigtigheden af en strammere regulering. Både FNs ekspertpanel på fødevaresikkerhed og ernæring og UNCTAD har således i år også understreget behovet for øget gennemsigtighed på derivatmarkederne og en strammere regulering af spekulation. 14 Fødevarespekulation

15 LANDBRUGET Priser styres af mange faktorer EU og Danmark svinger i stigende grad i takt med verdensmarkedet, hvor tørke, oversvømmelser, politisk virkelighed og økonomiske forhold afgør udsvingene. Både landmænd, fødevarevirksomheder, detailhandel og forbrugere skal vende sig til en ny situation. Af Chefkonsulent Klaus Jørgensen, Landbrug & Fødevarer Store udsving i råvarepriserne på fødevarer er et relativt nyt fænomen i Danmark og EU. Liberalisering af landbrugspolitikken, frihandelsaftaler i WTO og flere andre forhold gør, at Danmark i stigende grad følger de samme trends som verdensmarkedet, hvad angår prisudviklingen på fødevarer. De store udsving i priserne har ikke mindst været hårde for landmændene. Det er de færreste, som oplever så store udsving i deres indkomster, som landmændene har oplevet de seneste 5 år. Flere faktorer spiller ind Der er i dag væsentlig flere forhold fra omverdenen nu påvirker priserne. Det er både markedsmæssige og politiske forhold, som får priserne til at stige og falde. Spekulation er reduceret til et af mange forhold, som kan have en betydning for priserne. Omkring spekulation i fødevarer så er det vigtigt at skelne mellem to former for interesser i fremtidens fødevarepris: Det kan være, at man spiller på, om prisen stiger eller falder. Præcis som man spiller på om Danmark vinder EM i fodbold til sommer. Dette påvirker ikke priserne på fødevarer, men det ændrer dog ikke på, at nogen taber og vinder på faldende contra stigende fødevarepriser. Derudover kan man gå ind i råvaremarkedet ved at købe en future på en fødevare til en fastsat pris. Denne form for afdækning af risiko (eller spekulation) øger likviditeten i markedet for handel med fødevarer. Kortsigtet kan dette give lidt større prisudsving end ellers, da likviditet går ind og ud af markedet, men den langsigtede gennemsnitspris vil ikke være påvirket af futurehandel. Samtidig kan handel med futures have en stabiliserende effekt på prisdannelsen, da det sikrer likviditet i markedet. Grundlæggende er prisudsvingene på fødevaremarkederne drevet af udbud og efterspørgsel på fødevarer, og i den sammenhæng har det ingen betydning, hvad der sker i Danmark. I kraft af øget information om alt fra vejr og vind til politiske udmeldinger er volatiliteten på råvaremarkederne øget. De store udsving i priserne har ikke mindst været hårde for landmændene. Effekt-forskel Den øgede volatilitet er kommet for at blive og har meget forskellig effekt rundt omkring i verden. Ser vi på priserne i butikkerne i den vestlige verden, så er det kun ganske små prisændringer, som vi har set. De store prisudsving er på råvaremarkederne, og når først fødevarerne kommer frem til forbrugerne i den vestlige verden, så spiller råvareprisen en så lille andel, at prisudsvingene er relativt små. Det skyldtes hovedsagligt en høj forarbejdningsgrad i fødevarerne. I den fattigere del af verden, hvor forarbejdningen af fødevarerne i høj grad sker hos forbrugeren, så mærker forbrugeren i langt højere grad udsvingene i råvarepriserne. Også i kraft af, at fødevarer fylder langt mere på husholdningsbudgettet, rammer det ulandene hårdere. Øget gennemsigtighed i markedet Landbrug & Fødevarer ønsker, at markedet for fødevarer skal fungere under markedsvilkår. Samtidig ønsker vi en sikring af de reelt effektive sikkerhedsnet for de produkter, der allerede er omfattet af markedsinstrumenter i EU. Med dem tager man toppen og bunden ud af de værste prisudsving, og det har både landmændene i Danmark en interesse i og det samme har ulandene. Det vil desuden være gavnligt med en større gennemsigtighed omkring transaktioner og handler med futures. Formålet er at skabe klarhed om frekvensen og størrelserne på transaktionerne, så der er viden om, hvad der driver priserne. Et velfungerende futuremarked for landbrugsråvarer kan spille en vigtig rolle for at reducere prisudsving fremadrettet og ved at lade flere få adgang til de samme informationer vil man igen kunne dæmpe prisudsvingene. For de store udsving i priserne er en meget stor udfordring for landmændene. I Landbrug & Fødevarer følger vi derfor meget nøje med, når der tales i EU om indførelse af forsikringsordninger eller anden form for risikostyring. Her er det dog vigtigt, at dette foregår på markedsvilkår og under lige konkurrencevilkår. Fødevarespekulation 15

16 Det koster 1 dollar at forebygge fejlernæring hos et barn, men det koster 80 dollars at redde et barn, der er fejlernæret. Derfor sætter CARE ind, før sulten rammer og skaber sammen med verdens fattigste mennesker løsninger, der holder på langt sigt. For at forebygge sult indfører CARE blandt andet nye landbrugsmetoder, men hjælper også fattige mennesker med at spare op og skabe sig en indkomst, der sikrer familien i krisetider. CARE er en af verdens største humanitære organisationer. I 2010 styrkede CAREs arbejde 82 millioner mennesker i 87 lande. Corporate Europe Observatory (CEO) har siden 1997 overvåget erhvervslivets lobbyister i EU-institutionerne. Med flere end professionelle lobbyister i Bruxelles er den direkte kontakt til politikere og embedsmænd blevet et af erhvervslivets stærke kort, når de vil påvirke EU-lovgivningen. CEO undersøger deres metoder, afslører skandaler og samarbejder med NGOer, foreninger og sociale bevægelser om at skabe åbenhed om lobbyisternes arbejde og begrænse deres magt. Siden 2008 har CEO haft et program for finanssektoren og har i den forbindelse arbejdet med bl.a. bankregulering, skatte- og regnskabslovgivning og fødevarespekulation. Concord Danmark er det danske NGO-netværk for EUs udviklingspolitik. Sammen med vores omkring 40 medlemsorganisationer arbejder vi for fattigdomsbekæmpelse på EU-niveau. Vores mål er en effektiv og retfærdig udviklingspolitik, der tager udgangspunkt i civilsamfundet. En opfyldelse af dette kræver, at et overordnet princip for EUs udviklingspolitik bliver at sikre større sammenhæng på tværs af alle de EU-politikker, der påvirker verdens fattigste. Dette betyder bl.a., at EUs regulering af værdipapirmarkederne i EU må tilgodese udviklingslandenes interesser. Tiltag, der kan begrænse den overdrevne spekulation i fødevarepriser, må derfor inkluderes i denne lovgivning. DEO er et landsdækkende oplysningsforbund, som arbejder for demokrati i Europa. Vi er parti-politisk uafhængige og neutrale, men stiller politiske spørgsmål og sætter problemer til debat. Vi arbejder for at engagere folk i EU-spørgsmål og søger at skabe rammerne for en levende demokratisk debat. EUs forslag til en regulering af spekulationen i fødevarepriser kan få stor betydning. Både for forbrugere og producenter og især for mennesker i fattige lande. Derfor skal forslaget også underkastes en seriøs politisk behandling og en grundig offentlig debat. >> Læs mere om fødevarespekulation og find links til materiale på

www.corporateeurope.org

www.corporateeurope.org www.corporateeurope.org Hovedaktører i finanslobbyen i Bruxelles Debatten i en nøddeskal Vil en begrænsning af pengestrømmen ind på markedet for råvarebaserede derivater kunne dæmpe store prisudsving?

Læs mere

En verden uden sult Notat om den globale fødevarekrise fra Folkekirkens Nødhjælp til FAO-topmødet i Rom

En verden uden sult Notat om den globale fødevarekrise fra Folkekirkens Nødhjælp til FAO-topmødet i Rom En verden uden sult Notat om den globale fødevarekrise fra Folkekirkens Nødhjælp til FAO-topmødet i Rom Fakta - Hvert femte sekund dør et barn under 10 år af sult eller sultrelaterede sygdomme - Flere

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Stigende fødevarepriser hvad sker der nu?

Stigende fødevarepriser hvad sker der nu? 29. september 2008 KLJ, LNI Stigende fødevarepriser hvad sker der nu? De markante globale prisstigninger på råvarer i fødevareproduktionen har skabt betydelig opmærksomhed. I nærværende notat vil der gives

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

EU som udviklingsaktør

EU som udviklingsaktør EU som udviklingsaktør Og EU s fælles landbrugspolitik efter 2013? Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder llg@concorddanmark. CONCORD Concord Europe: 1600 udviklings- og nødhjælps-ngoer 18 internationale

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 4. juni 2004/JSJ Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 Resumé: STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende det seneste års tid og nåede i løbet af maj måned rekordhøje niveauer

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Baggrundsnotat om fødevarespekulation

Baggrundsnotat om fødevarespekulation Baggrundsnotat om fødevarespekulation 8. november 2011 Spekulation koster menneskeliv Verden har de seneste år været vidne historisk voldsomme udsving i de globale fødevarepriser med katastrofale konsekvenser

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

om prisudsving, de globale markeder for landbrugsprodukter, deres funktion og indvirkning på fødevaresikkerheden i AVS-lande

om prisudsving, de globale markeder for landbrugsprodukter, deres funktion og indvirkning på fødevaresikkerheden i AVS-lande (AVS-EU/101.149/endelig) BESLUTNING1 om prisudsving, de globale markeder for landbrugsprodukter, deres funktion og indvirkning på fødevaresikkerheden i AVS-lande Den Blandede Parlamentariske Forsamling

Læs mere

Sult på skemaet. Følgende materiale anvendes. Introduktion. Læreplanen. Emne: Sult og ernæring Klassetrin: 7-9 klasse

Sult på skemaet. Følgende materiale anvendes. Introduktion. Læreplanen. Emne: Sult og ernæring Klassetrin: 7-9 klasse Sult på skemaet Emne: Sult og ernæring Klassetrin: 7-9 klasse Følgende materiale anvendes Internet forbindelse og computere Overheadprojektor / smart board Blyanter og kladdehæfter Introduktion I anledning

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

BankInvest Optima 70+

BankInvest Optima 70+ 3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/29. Ændringsforslag. Marco Zullo, Eleonora Evi, Marco Valli, Rosa D Amato for EFDD-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/29. Ændringsforslag. Marco Zullo, Eleonora Evi, Marco Valli, Rosa D Amato for EFDD-Gruppen 27.4.2015 B8-0360/29 29 Betragtning B B. der henviser til, at emnet for verdensudstillingen i Milano i 2015 udgør en lejlighed til at overveje og drøfte de forskellige forsøg på at finde løsninger på modsætningsforholdene

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Markedet for vegetabilske landbrugsprodukter i lyset af den finansielle krise Dansk Kvæg Kongres v. Direktør Torben Harring

Markedet for vegetabilske landbrugsprodukter i lyset af den finansielle krise Dansk Kvæg Kongres v. Direktør Torben Harring 1 Markedet for vegetabilske landbrugsprodukter i lyset af den finansielle krise Dansk Kvæg Kongres 2009 v. Direktør Torben Harring 2 Fødevarekrise Finanskrise og? 3 Hvad skabte prisstigningerne? 5-7 år

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton.

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Produktionen af hvede i EU-27 stiger med 2,2 millioner tons, udbytterne under hvedehøsten er større end forventet i Frankrig

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

OECD-FAO Agricultural Outlook 2011. OECD-FAO Landbrugs Outlook 2011. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD-FAO Agricultural Outlook 2011. OECD-FAO Landbrugs Outlook 2011. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD-FAO Agricultural Outlook 2011 Summary in Danish OECD-FAO Landbrugs Outlook 2011 Sammendrag på dansk Dette er den syttende udgave af Landbrugs Outlook og syvende co-udgave udarbejdet i fællesskab med

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET Januar 2003 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET EU's statsledere har vedtaget en finansiel ramme for landbrugspolitikken, der indebærer en fastfrysning

Læs mere

En corporate governance-ramme for europæiske virksomheder

En corporate governance-ramme for europæiske virksomheder P7_TA(2012)0118 En corporate governance-ramme for europæiske virksomheder Europa-Parlamentets beslutning af 29. marts 2012 om en corporate governance-ramme for europæiske virksomheder (2011/2181(INI))

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725

Læs mere

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus 8. august 2014 Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus I dag koster 80 kvadratmeter ejerlejlighed på landsplan omtrent det samme som 140 kvadratmeter parcelhus. Aldrig

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

Rapport September 2016

Rapport September 2016 Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten

Læs mere

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon. Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 17.12.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2011 KOM(2011) 746 endelig 2011/0360 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

MAR-retningslinjer 17/01/2017 ESMA/2016/1480 DA

MAR-retningslinjer 17/01/2017 ESMA/2016/1480 DA MAR-retningslinjer Oplysninger om markedet for råvarederivater eller tilknyttede spotmarkeder med henblik på at definere intern viden om råvarederivater 17/01/2017 ESMA/2016/1480 DA Indhold 1 Anvendelsesområde...

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020 Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Europa-Parlamentets beslutning af 17. februar 2011 om stigende fødevarepriser

Europa-Parlamentets beslutning af 17. februar 2011 om stigende fødevarepriser P7_TA-PROV(2011)0071 Stigende fødevarepriser Europa-Parlamentets beslutning af 17. februar 2011 om stigende fødevarepriser Europa-Parlamentet, - der henviser til artikel 39 i traktaten om Den Europæiske

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og

Læs mere

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus

Læs mere

Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden?

Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden? Vestermølle Tirsdag den 29. januar 213 Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk Indhold

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 29.8.2011 2011/XXXX(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om hvordan madspild kan undgås: strategier for en mere effektiv fødevarekæde

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Undervisning i brugen af Cornell-noten

Undervisning i brugen af Cornell-noten Undervisning i brugen af Cornell-noten I denne lektion arbejder I med at skrive for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge Cornell-noten til at Eleverne får et Cornell-noteark og udfylder det

Læs mere