Læs mere om udgivelsen på Søren Friis Hansen Jens Valdemar Krenchel. Dansk selskabsret 1. Indledning til selskabsretten. 4.

Transkript

1 Søren Friis Hansen Jens Valdemar Krenchel Dansk selskabsret 1 Indledning til selskabsretten 4. udgave

2 Søren Friis Hansen & Jens Valdemar Krenchel Dansk selskabsret 1 Indledning til selskabsretten 4. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark A/S, København 2014 ISBN Omslag: Sisterbrandt designstue, København Sats og tryk: AKAPRINT a/s, Aarhus Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder forbeholdes.

3 Oversigt Del 1 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Del II Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Det selskabsretlige univers Selskabsrettens grundbegreber Selskabsrettens kilder Selskabsdeltagernes hæftelse for selskabets gæld Selskabsretten i kontekst Selskabsrettens historie EU-selskabsret og international selskabsret Kapitalmarkedsretten i grundtræk Retsøkonomi Erhvervsstyrelsen 7

4 Forord Del 1 Det selskabsretlige univers Kapitel 1 Selskabsrettens grundbegreber Selskabsretten Fremstillingens emne og systematik Fremstillingens genstand Erhvervsvirksomhed i offentligt regi Selskabsrettens mål og midler Selskabsrettens funktion Regulering eller deregulering Konkurrence mellem retssystemer på selskabsrettens område Forholdet mellem selskabsretten og skatteretten Regelkonflikter mellem selskabsretten og skatteretten Johnson Holding-dommen og gældende ret Et kommanditselskab kan IKKE omkvalificeres i skatteretlig henseende Retspolitik Selskab og selskabsdeltagere Samvirker og selskaber Samvirker og retlig kvalifikation Begrebet»selskab« Selskabsdeltagere (kapitalejere) Selskabsformerne Om selskabsformerne Kapitalselskaber Personselskaber De øvrige selskabsformer Den selskabsretlige aftalefrihed Præceptive og deklaratoriske regler Valg af selskabsform

5 1.4 Virksomhed og firma Juridiske personer og retssubjektivitet Baggrunden for diskussionen Samvirkers status som retssubjekt Definition af begrebet»juridisk person« De enkelte selskabsformer Retsvirkninger Status som skattesubjekt Generelt om skattesubjektivitet Personselskaber er ikke skattesubjekter Særligt om SEL 2 A og SEL 2 C Selskabsorganer Egenkapital og fremmedkapital Begrebet egenkapital og dets anvendelse Fremmedkapitalen Egenfinansiering og fremmedfinansiering Selskabskapitalen De enkelte interessegrupper i selskabet Selskabsdeltagerne Tredjemand Kreditorerne Selskabets medarbejdere Offentligheden Kapitel 2 Selskabsrettens kilder Kapitalselskabsloven Selskabsretsreformen Den hidtidige lovgivning: Aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven Andre selskabsretlige love Årsregnskabsloven Fondslovene Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder Reguleringen af de øvrige selskabsformer Andre selskabsretlige retskilder Retspraksis og administrativ praksis Den selskabsretlige litteratur Udenlandsk ret som retskilde

6 Kapitel 3 Selskabsdeltagernes hæftelse for selskabets gæld Problemet Indgåelse af aftaler på selskabets vegne Problemet Legitimation og bemyndigelse Fastlæggelse af aftalens parter Betydningen af selskabsbetegnelsen Medkontrahentens forhold Ændringer i selskabskonstruktionen Selskaber med personlig hæftelse for en eller flere selskabsdeltagere Personlig hæftelse Interessentskaber og kommanditselskaber Selskaber med begrænset hæftelse Definition af begrebet»begrænset hæftelse« Aktieselskaber og anpartsselskaber Grundprincipper for kapitalselskabslovens kreditorbeskyttelsesregler Foreninger og andelsselskaber Tilsidesættelse af den begrænsede hæftelse Krav mod selskabet gøres gældende mod selskabsdeltagerne Identifikation Lovhjemlet tilsidesættelse af den begrænsede hæftelse Ansvarsgennembrud Del II Selskabsretten i kontekst Kapitel 4 Selskabsrettens historie Aktieselskabet opstår i Europa Tiden indtil De første selskabsretlige love i Europa (1808-ca. 1850) Udviklingen i Europa ( ) Udviklingen i Norden i løbet af 1800-tallet De første danske selskabslove ( ) Aktieselskabsrettens knopskydning og EU-harmonisering ( )

7 4.4 Regulering og deregulering (1996-) Deregulering af aktieselskabsretten? Anpartsselskaber Fortsat internationalisering Kapitel 5 EU-selskabsret og international selskabsret Selskabers nationalitet Selskabsret er national ret Om kapitel Centrale begreber Særligt om international skatteret Dansk international selskabsret Fra hovedsædestat til registreringsstat Det selskabsretlige hjemsted Dansk selskabsrets territoriale udstrækning Om hovedsædeteorien Selskabers etableringsfrihed EUF-traktatens artikel Primær etablering Efterfølgende primær etablering Grænseoverskridende flytning af hjemsted; Cartesio og VALE Sekundær etablering Centros Limited mod Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Domstolens afgørelse i sag C-208/00, Überseering Baggrunden for Überseering og sagens faktum Domstolens dom af 5. november Betydningen af Domstolens afgørelse i Überseering Domstolens dom i sag C-167/01, Inspire Art Baggrunden for sag C-167/01 og sagens faktum Domstolens afgørelse i Inspire Art-sagen Domstolens dom i sag C-210/06, Cartesio Sagens baggrund og faktum Domstolens dom Vurdering af Cartesio Grænseoverskridende flytning af hjemsted; Sag C-378/10, VALE Grænseoverskridende flytning af hjemsted i dansk ret Samlet vurdering af Domstolens praksis om selskabers etableringsfrihed

8 Det EU-retlige diskriminationsforbud Det EU-retlige restriktionsforbud Betydning af Domstolens praksis for efterfølgende primær etablering Hovedsædeteorien kan ikke håndhæves over for EU-selskaber Politisk modstand mod Domstolens praksis Perspektivering EU-selskabsret som fælles grundlag for national ret Harmoniseringen af selskabsretten i EU EU-retsakter som retskilder Forordninger og direktiver Pligt til EU-konform fortolkning af national ret Præjudicielle spørgsmål, jf. artikel 267 TEUF De vedtagne retsakter Det første direktiv (Publicitetsdirektivet) Det andet direktiv (Kapitaldirektivet) Det tredje og sjette direktiv (spaltning og fusion) Regnskabsharmoniseringen Regnskabsdirektivet Det ottende direktiv (revisorer) Regnskabsforordningerne (internationale regnskabsstandarder) Ellevte og tolvte direktiv (filialer og enkeltmandsvirksomheder) Forordningen om Europæiske økonomiske firmagrupper SE-selskabet (Det europæiske aktieselskab) Baggrunden for SE-selskabet Den vedtagne forordning SCE-forordningen (det europæiske andelsselskab) Grænseoverskridende fusioner Grænseoverskridende fusion kræver EU-retlig hjemmel Direktiv 2005/56/EF Sag C-411/03, Sevic Systems Direktivet om aktionærrettigheder De ikke-vedtagne retsakter Det femte direktiv (strukturdirektivet) Det niende direktiv (materiel koncernret) Det fjortende direktiv (selskabers nationalitetsskifte)

9 5.4.4 Nye europæiske selskabsformer Det europæiske anpartsselskab (SPE) Den europæiske fond Fremtidig udvikling og perspektiver Kapitel 6 Kapitalmarkedsretten i grundtræk Kapitalmarkedets aktører Kapitalmarkedsretten som selvstændig juridisk disciplin Kapitlet og dets opbygning Kapitalmarkedsrettens aktører Tilsyn og regelfastsættelse Selskabsretlige regler for børsnoterede selskaber Det børsnoterede aktieselskab Det børsnoterede aktieselskab i kapitalselskabsloven og årsregnskabsloven Generalforsamlinger i børsnoterede selskaber Børsintroduktion Baggrunden for børsintroduktion Betingelser for børsnotering Prospekter Oplysningsforpligtelser Oplysningsforpligtelserne og deres baggrund Periodiske og løbende oplysningsforpligtelser Den kontinuerlige oplysningsforpligtelse Overtagelsestilbud Overtagelsestilbud og deres baggrund Hvornår udløses pligt til at give overtagelsestilbud? Indholdet af overtagelsestilbuddet Er en pligt til overtagelsestilbud hensigtsmæssig Misbrug af intern viden Insiderhandel Videregivelse af intern viden og kursmanipulation Kapitel 7 Retsøkonomi Baggrund for kapitlet (Rets-)økonomiske begreber Målestokken: Om penge og velfærd Maksimering og ligevægt Effektivitet Ejendomsret Spilteori

10 7.2.6 Transaktioner og transaktionsomkostninger Teorierne i praksis: Markedssvigt Monopol Eksternaliteter Offentlige goder Asymmetrisk fordelt information Retsøkonomi og selskabsret Virksomheden fra et økonomisk synspunkt Ansvarsbegrænsning Stemmeret Kapitel 8 Erhvervsstyrelsen Baggrund og organisation Offentlighedsprincippet Erhvervsstyrelsens opgaver og organisation Anmeldelse af oplysninger Selvregistrering Tidsfrister og fristberegning Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) Selskabsretlig gyldighed Regelværket Praktisk gennemførelse af offentlighedsprincippet Retsvirkningen af registrering Legalitetskontrol Erhvervsstyrelsen som kontrolmyndighed Erhvervsstyrelsens legalitetskontrol og praksis om vedtægtsrelevans Hjemmel til yderligere prøvelse Prøvelse af Erhvervsstyrelsens afgørelser Erhvervsankenævnet Domstolsprøvelse Forkortelser Litteraturliste Relevante hjemmesider Domsregister Stikordsregister