Kommunikation. Videosupervision Repetition fra sidst. Anerkendende pædagogik. Kommunikation med særlige patienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation. Videosupervision Repetition fra sidst. Anerkendende pædagogik. Kommunikation med særlige patienter"

Transkript

1 Repetition fra sidst Kommunikation Videosupervision V. Britt Riber Anerkendende pædagogik Kommunikation med særlige patienter Interaktion med ængstelige patienter Intro til videosupervision Tro på patientens gode hensigter Spejling Verbal Non-verbal Krydsmodal Buet Generalisering Validering Kontraktforhandling Udvide værktøjskassen fra sidst Forskelligt hvad der virker Forskelligt hvad der falder jer mest naturligt Flere teoretiske tilgange Humanismen Narrativ tilgang Anerkendelse er at Se, Høre og Forstå Hjælpe patienten til at: Fokusere på det der virker Synliggøre ressourcer Tage det bedste fra fortiden med ind i fremtiden Tage ansvar Tro på egne evner Bag et hvert problem ligger en frustreret drøm Peter Lang Det vi giver opmærksomhed vokser Fremtiden påvirkes af forestillinger og forventninger til den Bevægelse kræver forståelse 1

2 Udforsk nysgerrigt hvad der fungerer godt og få en forståelse deraf Spørg ind og tjek af Stil uddybende og præciserende spørgsmål til de situationer der virker Gør det konkret Fokuser på ressourcerne Udforsk de små fremskridt Fokuser på processen Patientens indsats Problemorienteret Identificering af problemet Analyse af årsager Udforske løsningsmodeller Udarbejde handlingsplan Anerkendende I talesæt det bedste af hvad der er Skabe billeder af en ønsket fremtid (drømmen) Skabe et fælles billede af den ønskede og mulige fremtid De første skridt til at virkeliggøre den ønskede fremtid (målet) Den ultimativt bedste metode findes ikke Kontekstafhængigt Undersøgelsesmetoderne udelukker ikke hinanden Ofte hensigtsmæssigt at inddrage anerkendende teknikker Vanens og kulturens magt Generelt Tandlægeskolen Hvad er jeres egen praksis? Definer hvilken kompetence eller færdighed som ønskes udviklet, eller hvad patienten gerne vil opnå. Gør fokus så klart som muligt: At få som rutine at børste tænder 2 gange om dagen At få en bedre tandhygiejne At få mindre plakprocent At få mindre plak ét bestemt sted i munden Anvend de kommunikative redskaber, eks: nysgerrigt udspørge, spejling, fokus på patienten, metakommunikation og opsummeringer til at tune dig ind på patientens ønske 2

3 Udforsk nysgerrigt, hvad der fungerer godt og få en forståelse deraf. Spørg ind og tjek af Hvornår har patienten sidst fået børstet tænder 2 gange om dagen? Stil uddybende og præciserende spørgsmål til de situationer, hvor det fungerer hvad gøres der konkret Hvordan forløb den dag? Hvad var det, der hjalp patienten til at få børstet tænderne Fokusér på ressourcerne Vær opmærksom på selv små fremskridt i patienternes tandhygiejne og udforsk dem. Fokuser ikke kun på resultater men også på processen og patientens anstrengelser for at opnå resultatet. Eks: Patienten har bakteriebelægninger på tænderne i overmunden, men undermunden ser noget bedre ud T: Hvad har du gjort for at få så flotte tænder i undermunden? Hvordan kan du komme til at børste dine tænder i overmunden lige så grundigt? Skab en kreativ forestilling om fremtiden. Stil drømmespørgsmål til patientens ønsker om fremtiden Find frem til et fælles billede af, hvor patienten ideelt set befinder sig i en overskuelig fremtid, som han/hun vil være motiveret til at skabe Eks: Hvis du kunne få det lige, som du gerne ville, hvordan ville dine tænder så se ud? Hvad skal der til for, at de kommer til at sådan ud? Forestil dig en verden, hvor alt er muligt, hvordan ville et godt og behageligt tandlægebesøg være i den verden? Med udgangspunkt i de gode erfaringer og de positive ønsker om fremtiden udvælges de ønsker og forestillinger, som vækker mest motivation og energi. Herefter justeres disse til den konkrete kontekst de gøres handlingsorienteret Der laves konkrete handlingsplaner for realiseringen af målsætningen. Ansvaret tydeliggøres og fordeles mellem behandler og patient der laves altså en kontrakt, som der kan vendes tilbage til og som kan genforhandles i det videre forløb Husk at tydeliggøre og aftale tidspunkt for første skridt? Kommunikation med særlige patienter Interaktion med ængstelige patienter 3

4 Opmærksomhedsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet ADHD mindst 6/9 symptomer Type 1 Opmærksomhedsforstyrret 3 ADHD typer Type 2 Hyperaktivitet Impulsivitet Type 3 Kombination Har svært ved at fastholde opmærksomheden Virker ikke til at høre efter Distraheres let Er glemsom Laver tankeløse fejl/sjusker Færdiggør ikke opgaver Har svært ved at organisere opgaver og aktiviteter Undgår opgaver som kræver mental vedholdenhed Mister ting Har uro i hænder/fødder sidder/ligger uroligt Har svært ved at blive siddende Snakker meget Svarer ofte før spørgsmålet er afsluttet Afbryder og overskrider andres grænser Har svært ved at vente på tur Løber/klatrer hvor det er upassende Har støjende adfærd Er i gang hele tiden Forudsigelighed Hvad skal der ske i dag plan for hele behandling Løbende informere om næste skridt Løbende forberede på skift og uforudsete hændelser Klare og faste rammer Klarhed omkring regler og rammer for samvær og ophold på FK. Kontraktforhandling om hvad man må og ikke må Ros og anerkendelse for hensigtsmæssig adfærd for overholdelse af aftalte rammer Kort guidning ved overtrædelse af rammer. Minimum af (negativ) opmærksomhed Hyppige pauser Når behandlingen kræver længere perioder uden pause er det vigtigt at forberede patienten Lav klare aftaler om, hvornår pausen indtræffer Resumér op (evt. tæl ned: Nu mangler jeg (kun) 2 ting, så er der pause) Afskærmning Reducer forstyrrende elementer (visuelle og auditive) Faste mødetidspunkter Først på dagen (færre forsinkelser + færre vanskeligheder)? 4

5 Kontinuums forståelse af angst Angstens natur Angstens komponenter Angstens symptomer Vedligeholdende faktorer Beskyttende faktorer Adaptiv angst: En adaptiv angstreaktion advarer os om, at der er (realistisk) fare på færde og gør kroppen klar til at handle - kæmpe eller flygte. Patologisk angst: Ikke realistiske og overdrevne angstreaktioner, som hæmmer og indskrænker menneskers hverdag Adaptiv angst Patologisk angst Angstens intensitet Forventet angstforløb Tanker Adfærd Følelser Egentligt angstforløb Tid i en angstprovokerende situation Kropslige reaktioner Fysiologiske ændringer Puls og blodtryk stiger Hurtig, overfladisk vejrtrækning Øget kulde/varme fornemmelse Stemme og kropsdele ryster Kvalme og diarre De normale kognitive funktioner ændres Nedsat koncentrationsevne Manglende overblik Påvirkning fra nære omgivelser øges Indlæring og hukommelse hæmmes Reduceret evne til problemløsning 5

6 Observation Utilsigtede signaler om at verden/den pågældende situation er farlig og at patienten derfor har brug for hjælp fra omgivelserne for at klare sig Overbeskyttelse Omgivelser beskytter patienten mod hændelser som vedkommende er bange for Omgivelser Patientens forældre, venner eller partner udviser signaler om en angst for smerte eller en angst for tandlægebesøg generelt Observer ledsagerens reaktioner samt dialogen ml. patient og ledsager Vær nysgerrig på patientens egne oplevelser Overvej om ledsager skal være tilstede Hos tandlægen Tandlægen el. andre patienter udviser nervøsitet, usikkerhed eller angst Sprogvalg der bekræfter el. forstærker forventninger om smerte Vær opmærksom på egne og andres signaler Udvikle teknikker til at tackle egen nervøsitet og usikkerhed Omgivelser Ledsager blander sig i behandling foreslår alternativer stiller spørgsmålstegn ved nødvendigheden af behandling Overvej ledsagers tilstedeværelse Brug jeres faglighed Hos tandlægen Giver bedøvelse, hvor det ikke er nødvendigt Undgår behandlinger, som patienten er bange for Vær opmærksom på jeres egne reaktioner og følelser Anerkend patientens virkelighed og suppler med jeres erfaring Små skridt afstem løbende med patienten Være rollemodel: Signaler at den pågældende situation ikke er farlig Rolig og afslappet forholdemåde Vis forståelse: Generaliser og normaliser patientens følelser Jeg oplever tit at patienter kan være nervøse Ofte er forventninger værre end virkeligheden Mange patienter bliver overrasket over hvor meget de kan når de giver sig selv chancen Krydsmodal spejling Jeg lægger mærke til at du knytter dine hænder. Er du nervøs? Du virker lidt urolig. Er der noget af det jeg har sagt der bekymrer dig? Buet spejling Jeg forestiller mig at det er svært at være dig lige nu Jeg tror det må være hårdt at have det som du har det Fremme patientens mestringsfølelse Anerkend at patienten er her stadig er her Anerkend at patienten ser sin frygt i øjnene Anerkend hvor langt patienten kom også ved meget små fremskridt Benyt skalaspørgsmål Find de små succeser. Gør forskelle tydelige Synliggør fremskridt. Før og efter Støtte til gradvis eksponering: at patienten gradvist udsætter sig for det, vedkommende er bange for. Patienten får dermed oplevelsen af, at angsten topper og aftager over tid (jf. angstens natur) samt får afkræftet katastrofetanker om den pågældende situation. OBS: vigtigt at tilpasse eksponeringen til patientens niveau, så patienten kan forblive længe nok i situationen og dermed få ovenstående gode erfaring 6

7 Støtte til uafhængighed: hjælpe patienten til at lære strategier til selv at cope med sin angst Vejrtrækningsøvelser, afspændingsøvelser, afledning, mindfulness, realistisk tænkning (øvelse om alternative tanker) Undgå overdreven beroligelse. Kan give patienten en oplevelse af, at situationen kun er sikker, fordi tandlægen siger det - medmindre de beroligende udtalelser har fokus på patientens egen mestring Giv tydelig, konkret ros og opmærksomhed til modig adfærd. Minimer opmærksomhed på ængstelig adfærd P: Nej, hvor var jeg bange, da du skulle til at bore det gjorde også lidt ondt B: Hvor var det flot, at du klarede det, og vi fik lavet det hul, selvom du var bange og det gjorde lidt ondt nu er det slut med at have ondt i den tand? Praktiske oplysninger Analyse af udvalgte klip Supervisions rammen Valg af patient Power points + patient tilladelse + videokamera manual er uploaded på: Psykologi paa odontologi (Google) Videoerne skal optages, klippes og analyseres inden videosupervision i feb-marts. Vær opmærksom på at videoen med fordel kan optages inden jul Skriftlig godkendelse til anvendelse af video Patientens tilsagn til anvendelse af videooptagelsen i undervisningsøjemed Jeres tilladelse til brug af videooptagelsen i psykologiundervisningen Kamera kan lånes hos Rie Holst Jensen (Pæd klinik; 2. sal) Book tid til anvendelse af et videokamera 2 kameraer til rådighed Manual er oploaded på: Psykologi paa odontologi Alternativt kan eget kamera anvendes SD kort lånes hos Rod Kvitteres på udlånsliste fra d.d. 7

8 Afprøv udstyret inden patienten ankommer Overvej placering af kamera klinik, billede og lyd; der er mikrofon og forlængerledning Vis virkeligheden som den er Vær så naturlig som muligt Væn evt. jer selv og patienten til kameraet Faglighed i centrum Der er læring uanset udfald Videoredigering Optagelsen overføres fra SD-kort til computer Udvalgte klip afleveres CD/DVD Medbring egen computer til videosupervision eller klip på USB-stik Min 15 min; Max 20 min. Analyse ca. 2 A4 sider Analysér kommunikationen og relationen på de udvalgte og relevante dele af videooptagelsen Analyser ud fra fagets undervisningsmateriale og pensum Anvendes anden teori oplyses kilde (litteraturliste) Angiv hvornår i optagelsen beskrivelserne hører til Aflevering Videooptagelse på CD/DVD samt skriftlig analyse OBS! Sidste frist 7 dage før videosupervision Relevant information om konteksten og sammenhæng videoklippene er udtaget af Historik - tidligere kommunikation og relations udvikling Særlige og relevante forhold i behandlingen Anamnese (patientens journal og baggrund) Hvad opleves som udfordrende i de pågældende klip, og hvorledes søges det løst af behandleren? Hvad er intentionen? Hvad gør behandleren sig umage med? Hvad ønsker behandleren nye perspektiver og ideer til? Hvad sker der i kommunikationen og relationen i løbet af behandlingen? Vær særlig opmærksom på skift i behandlerens og patientens udtryk. Hvad sker der før og efter skiftet? Undersøg hvilke psykologiske redskaber der anvendes. Hvordan virker de i kommunikationen? 8

9 Behandleren giver kort intro til video: Hvad er det for en situation vi skal se? Baggrundsviden, som vi bør kende til? Basisoplysninger om patienten, diagnose, behandlingshistorik etc. Det overordnede mål for behandlingen? Hvad er du mest nysgerrig overfor? Hvad gør du særligt umage med i dit arbejde med/relation til patienten? Hvad vil du gerne have feedback på? Video anerkendende team Hvad fungerer godt i relationen? Hvad gør behandleren der fremmer samarbejdet med patienten? Video kreative team Hvad kunne behandleren også have valgt at gøre? Hvilken effekt kunne dette have haft? Video alle anerkendende team Fokus på udfordrende patienter: Patienter hvormed kommunikationen og dermed vejledningen og behandlingen opleves som udfordrende Patienter som har særlige behov (angst, opmærksomheds - og koncentrationsvanskeligheder) og derfor kræver lidt ekstra af behandleren Fokus på udfordrende situationer : Behandlingssituationer som du er særligt optaget af eller særligt udfordret i Behandler-patientsituationer som du er særligt nysgerrig på 9

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

(kun) 2 ting, så er der pause) Hyppige pauser

(kun) 2 ting, så er der pause) Hyppige pauser Opsamling fra sidst Torsdag den 8. november v. Britt Riber Kommunikation med særlige s patienter Interaktion med ængstelige patienter Anerkendende kommunikation Positivt menneskesyn Autentisk Autentisk

Læs mere

Fredag d. 26. oktober. v. Britt Riber

Fredag d. 26. oktober. v. Britt Riber Fredag d. 26. oktober v. Britt Riber Programændring - Videosupervision rykkes frem til 29. november Opsamling fra sidst Anerkendende pædagogik Spørgsmålstyper Eksternalisering Nysgerrig, spørgende forholdemåde

Læs mere

Vær opmærksom på andres og egne signaler Hyperaktivitet + impulsivitet. Vær opmærksom på overbeskyttelse Kombination

Vær opmærksom på andres og egne signaler Hyperaktivitet + impulsivitet. Vær opmærksom på overbeskyttelse Kombination Ændring i undervisningsplan 11. december 13. december kl. 14.30 Opsamling, halvvejs-evaluering 29. November v. Britt Riber Se Psykologi paa Odontologi (Google) Opsamling fra sidst Opsamling på psykologikonferencer

Læs mere

Dagens program. Opsamling fra sidst

Dagens program. Opsamling fra sidst Dagens program 13. December 2011 v. Britt Riber Opsamling fra sidst Kommunikation med særlige patientgrupper Motivation Midtvejs-evaluering Opsamling fra sidst Ængstelige patienter Tak for jeres engagement

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Autisme. Socialt samspil og forståelse. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: NB: I dette skema referer man til eleven

Autisme. Socialt samspil og forståelse. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: NB: I dette skema referer man til eleven NB: I dette skema referer man til eleven Autisme. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: Socialt samspil og forståelse Gennemgående problemer i forhold til: At kunne sætte pris på at være sammen

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program 1 Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Introduktion og kommunikation

Introduktion og kommunikation Dias 1 Dias 3 Dias 5 Introduktion og kommunikation v. Britt Riber Britt Riber Psykolog hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Billund 3. år underviser på Odontologi Cand. Psych. Systemisk terapeut

Læs mere

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019 PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål Program Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af fysiske symptomer. Alle mennesker

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Velkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus. Fokus på børn med ADHD og autisme

Velkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus. Fokus på børn med ADHD og autisme Velkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus Fokus på børn med ADHD og autisme 1 Kursets underviser Præsentation Christine Scheel-Hincke - Idræt og Sundhed ved Syddansk Universitet - Projektleder

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Dagens program. Opsamling fra sidst. Gruppearbejde. Fælles opsamling. Hvor kan man få hjælp. Hjemmearbejde. Program for næste gang

Dagens program. Opsamling fra sidst. Gruppearbejde. Fælles opsamling. Hvor kan man få hjælp. Hjemmearbejde. Program for næste gang Dagens program Opsamling fra sidst Gruppearbejde Fælles opsamling Hvor kan man få hjælp Hjemmearbejde Program for næste gang Symptomer på angst Følelse Angst Krop Øget hjertefrekvens Øget svedproduktion

Læs mere

ADHD. ADHD går ikke væk af skæld ud Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC

ADHD. ADHD går ikke væk af skæld ud Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC ADHD ADHD går ikke væk af skæld ud Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC Faglighed, Rummelighed, Mangfoldighed Hf2-konference onsdag d. 6. november 2013 FYNs HF-kursus ADHD ADHD: Alle Drenge Har Det?

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Epilepsi, angst og depression

Epilepsi, angst og depression Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE

Læs mere

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016 Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Indholdet i den næste halve time

Indholdet i den næste halve time Indholdet i den næste halve time Oversigt over TERM- modellen, Generel introduktion øvelser Inddeling i grupper Oplæg til øvelse 1 TERM-modellen 1. Forståelse 2. Lægens bord og anerkendelse 3. Forhandling

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

ANGST. Symptomer, årsager og behandling. Hammel den 11. september Line Bovbjerg Schrøder

ANGST. Symptomer, årsager og behandling. Hammel den 11. september Line Bovbjerg Schrøder ANGST Symptomer, årsager og behandling Hammel den 11. september 2018 Hvad er angst? Billeddelen med relations-id rid3 blev ikke fundet i filen. Angst er en naturlig reaktion Billeddelen med relations-id

Læs mere

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre Dato: Id-nummer: Interviewer: Interviewede: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Forældremyndighed Fælles Mor Far andet Hvis forældremyndigheden er fælles,

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

AT GENKENDE ADHD SYMPTOMER

AT GENKENDE ADHD SYMPTOMER AT GENKENDE ADHD SYMPTOMER Følgende viser, hvilken adfærd, man kan møde hos børn. Der er tale om ADHD og også om et antal relaterede tilstande. Hvorfor er det vigtigt at kende symptomerne på ADHD? ADHD

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Coaching og beskrivende kommentarer

Coaching og beskrivende kommentarer Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30

Læs mere

BØRN MED SÆRLIGE BEHOV AQUA INSPIRATION 2017

BØRN MED SÆRLIGE BEHOV AQUA INSPIRATION 2017 BØRN MED SÆRLIGE BEHOV AQUA INSPIRATION 2017 Børn gør det godt, hvis de kan For at alt skal være retfærdigt, skal alle løse samme opgave. Kravl op i træet GRUNDLÆGGENDE ANTAGELSER Alle børn vil gerne gøre

Læs mere

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal

Læs mere

Selvkompetence-Guide

Selvkompetence-Guide Selvkompetence-Guide 1. Formålet med værktøjet Værktøjet er en hjælp til at afklare elevens selvkompetence i forhold til: Opmærksomhed på egne følelser Balanceret følelseshåndtering Bruge egne følelser

Læs mere

Professionel kapital Grænseløsheder og Anerkendelse

Professionel kapital Grænseløsheder og Anerkendelse Professionel kapital Grænseløsheder og Anerkendelse Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc og selvstændig organisationspsykolog Programmet 12.00-12.45 Frokost. 12.45-13.45 Grænsen mellem arbejde og privatliv

Læs mere

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1 ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Dagens program. Jeres indsats. Midtvejs-evaluering

Dagens program. Jeres indsats. Midtvejs-evaluering Dagens program Opfølgning på midtvejsevaluering 3. Februar 2012 v. Britt Riber Forårets undervisning Opfølgning på sidste forelæsning Konflikthåndtering og gruppedynamik Midtvejs-evaluering Undervisningens

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn Dato: Interviewer: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Hvor går du i skole hvilken klasse? Hvad kan du lide at lave, når du ikke er i skole? Aktiviteter,

Læs mere

Identitet og adfærd. Uddannelses forbundet Modul 1

Identitet og adfærd. Uddannelses forbundet Modul 1 Identitet og adfærd Uddannelses forbundet Modul 1 2017 Meget, meget lidt om hjernen. Hvorfor nye ting er klamme - Motorvejen Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

Identitet og adfærd. Modul 1. Uddannelses forbundet

Identitet og adfærd. Modul 1. Uddannelses forbundet Identitet og adfærd Modul 1 Uddannelses forbundet 2018 Meget, meget lidt om hjernen. Hvorfor nye ting er klamme - Motorvejen Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager

Læs mere

12. At beskrive et problem specifikt og præcist

12. At beskrive et problem specifikt og præcist 12. At beskrive et problem specifikt og præcist A) Vær specifik, når du beskriver problemet. Hvem var til stede? Hvad skete der nøjagtigt? Hvor var du? Hvornår skete det? Hvordan forløb det? ikke fokusere

Læs mere

NÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET

NÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET NÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET HVAD ER ANGST? ANGST ER SYNONYM MED BEKYMRING, FRYGT, AT VÆRE MEGET NERVØS ELLER SKRÆMT,,, ANGST ER EN NATURLIG FØLELSE OVERLEVELSESFØLELSE,

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser

Læs mere

Hverdag med ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Hverdag med ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Hverdag med ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløb Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD -

Læs mere

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Alder Hovedårsager til frygt Angstlidelser - typiske starttidspunkter. Separationsangst Selektiv mutisme. Specifik fobi (enkeltfobi)

Alder Hovedårsager til frygt Angstlidelser - typiske starttidspunkter. Separationsangst Selektiv mutisme. Specifik fobi (enkeltfobi) Angst Hvem omhandler det De børn der går i panik, når det regner eller blæser De børn der ikke kan overnatte hos venner De børn der ikke tør lege uden for sit eget hjem De børn der ikke tør være på eget

Læs mere

Nytænkning af vagtbegrebet II 3. møde. Gentofte Hovedbibliotek Den 11. september 2013

Nytænkning af vagtbegrebet II 3. møde. Gentofte Hovedbibliotek Den 11. september 2013 Nytænkning af vagtbegrebet II 3. møde Gentofte Hovedbibliotek Den 11. september 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe & rundstykker 09:00-09:15: Velkomst, genetablering af scrumboard & introduktion

Læs mere

Aspergers, ADHD & Pubertet - en sprængfyldt cocktail

Aspergers, ADHD & Pubertet - en sprængfyldt cocktail Aspergers, ADHD & Pubertet - en sprængfyldt cocktail Workshop v/ Resilience Annette Dam & Randi Lütkendahl SIKON 2010 Aspergers, ADHD & pubertet - en sprængfyldt cocktail Mange forældre oplever generelt,

Læs mere

Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne

Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Læringsstrategier Læringsmål område Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Feedback træning og feedback feedback er hjælpsomt. Jeg kan

Læs mere

ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK

ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK Der er ikke noget usædvanligt i, at små børn har svært ved at sidde stille, koncentrere sig og kontrollere deres impulser. Men for børn, der lider af ADHD (Attention Deficit

Læs mere

Personalevejledning. Det er vigtigt at være opmærksom på betydningen af patienternes fællesskab som et væsentligt forum for hjælp og støtte.

Personalevejledning. Det er vigtigt at være opmærksom på betydningen af patienternes fællesskab som et væsentligt forum for hjælp og støtte. Hjælp hinanden Personalevejledning Baggrundsviden Nedenstående afsnit er en oversættelse af en kort beskrivelse af interventionen lavet af Len Bowers og slået op på facebook gruppen Safewards. Hjælpe hinanden

Læs mere

Psykologikonferencer i foråret. Videosupervision. Fredag d. 15. februar Opsamling på midtvejsevaluering

Psykologikonferencer i foråret. Videosupervision. Fredag d. 15. februar Opsamling på midtvejsevaluering Psykologikonferencer i foråret Fredag d. 15. februar 2013 v. Britt Riber (pdf version modificeret af Rod Moore) Videosupervision Opsamling på midtvejsevaluering Konflikthåndtering og gruppedynamikker Mandag

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET

Læs mere

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen 3 Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen Velkomstmateriale til gruppen 1: GST grundregler Gruppesessionerne har blandt andet som mål at: lære dig en ny måde at forstå de psykiske

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Fælles Pædagogisk Grundlag På dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune har vi det seneste år arbejdet på at udvikle den pædagogiske indsats,

Læs mere

Kursus for Afdelingsformænd K U R S U S

Kursus for Afdelingsformænd K U R S U S Kursus for Afdelingsformænd Afdelingsformandens ansvarsområder Motivation og socialt samspil med de frivillige Det skal være attraktivt at være frivillig i afdelingen, overvej hvordan du kan fremme fællesskab

Læs mere

Kognitive hierarki. Blok 3 Strategi. Blok 2. Blok 1. Opmærksomhed Koncentration Tempo Hyperaktive børn Hypoaktive børn. Analyse

Kognitive hierarki. Blok 3 Strategi. Blok 2. Blok 1. Opmærksomhed Koncentration Tempo Hyperaktive børn Hypoaktive børn. Analyse Opmærksomhed Hjernen Kognitive hierarki Blok 3 Strategi Blok 2 Blok 1 Analyse Visuel Hukommelse Auditiv Kompetencerne Taktil Opmærksomhed Koncentration Tempo Hyperaktive børn Hypoaktive børn Hyperaktive

Læs mere

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? PsykInfo Midt Horsens 21. november 2016 Kristian Kastorp autoriseret psykolog krikas@rm.dk Program Hvad er angst? Angstlidelserne Behandling af angst Hvorfor

Læs mere

Kognition betyder: tænkning / erkendelse

Kognition betyder: tænkning / erkendelse SELVFORSTÅELSE AUGUSTINS BØN: GUD GIVE MIG SINDSRO TIL AT ACCEPTERE DE TING, JEG IKKE KAN MAGTE, MOD TIL AT ÆNDRE DE TING, SOM JEG KAN, OG VISDOM TIL AT SE FORSKELLEN DEN KOGNITIVE INDFALDSVINKEL Kognition

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Carol Grays formål. Socialkognitive udfordringer. Go between. Kan vi bruge bruge metoden social historier. til voksne med autisme?

Carol Grays formål. Socialkognitive udfordringer. Go between. Kan vi bruge bruge metoden social historier. til voksne med autisme? Socialkognitive udfordringer Kan vi bruge bruge metoden social historier til voksne med autisme? Go between Speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision Huskurser

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Tips og Tricks til eksamen

Tips og Tricks til eksamen Tips og Tricks til eksamen 15.05.2013 Program Præsentation Udfordringerne i forbindelse med eksamen Inden eksamen Under eksamen Om eksamensangst Praktisk produkt Erhvervs case Synopsis Kort projekt Langt

Læs mere

Talerstolsoplæg. Sådan rocker du landsmødet og morgensamlingen!

Talerstolsoplæg. Sådan rocker du landsmødet og morgensamlingen! Talerstolsoplæg Sådan rocker du landsmødet og morgensamlingen! Hvad skal vi lave: Problemer med at være på talerstolen kan skyldes 3 ting: For lidt selvtillid man skal tro på sig selv og sit budskab. For

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det.  coaching.dk Gratis e pixibog Få mere glæde og overskud i hverdagen 5 steps til et positivt mindset Programmér din hjerne til at fokusere på det positive Find glæden i hverdagen Hvad er det første, du tænker, når du

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.

8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. 8 temaer for godt samspil Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. Samspilstema 1 Vis positive følelser vis at du kan lide barnet Smil til barnet. Hold øjenkontakt

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

VEJLEDNING I DEESKALERING

VEJLEDNING I DEESKALERING VEJLEDNING I DEESKALERING Indhold Vejledning i deeskalering 5. Udgave, April 2016 Region Sjælland Psykiatrisk Forskningsenhed Lene Lauge Berring, sygeplejerske, cand.cur. lelb@regionsjaelland.dk Illustrationer

Læs mere

Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?

Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Epilepsiforeningens epilepsikonference 8. juni 2018 Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske Psykoterapeutisk Afsnit Første hjælp til mennesket

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere