Projekttitel: Sundhedsfremme for unge udenfor uddannelsessystemet Projekttype 2: Kompetenceudvikling af professionelle

Transkript

1 Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund Sundhedsfremme for unge uden for eller på vej ud af uddannelse Projekttitel: Sundhedsfremme for unge udenfor uddannelsessystemet Projekttype 2: Kompetenceudvikling af professionelle Kommune/uddannelsessted: Bornholms Regionskommune/ Bornholms Produktionshøjskole Journalnummer: /17 Dato: 31. maj 2011 Vejledning: Slutrapporten sammenfatter hele projektets forløb og resultater. Dette skema bruges til sammenfatningen. Skemaformen er beregnet på korte, præcise besvarelser af de enkelte spørgsmål. De fleste rubrikker er beregnet på en kort tekst, nogle få på tal. Hvis det kniber med pladsen kan man evt. supplere i kommentarfeltet under hvert skema. Men kort er godt, også i denne sammenhæng. Ikke alle rubrikker er relevante for alle projekter spring irrelevante rubrikker over. I slutrapporten indarbejdes de væsentligste informationer fra tidligere statusrapporter, resultater og erfaringer fra projektåret 2010/11, samt resultater fra evt. egenevaluering. Der gives en samlet vurdering af projektet. Relevante materialer og rapporter fra projektet kan vedlægges som bilag. Til afsluttende rapportering hører også et afsluttende, revisorpåtegnet regnskab, jf. tilsagnsskrivelser og regnskabsinstruks. Regnskabet indsendes særskilt. Det udfyldte slutrapport-skema, samt eventuelle bilag, bedes mailet senest 31. maj 2011 til ams@sst.dk Fristen for indsendelse af afsluttende regnskab er 31.august Regnskabet mailes til cff@ssst.dk skriv j.nr. og Regnskab for ung og sund på. De enkelte slutrapporter for aktiviteter og resultater vil blive offentliggjort på hjemmesiden under de kommunale projekter. Den samlede, tværgående evaluering for Ung & Sund, der udarbejdes af NIRAS, vil ligeledes blive offentliggjort på hjemmesiden. 1

2 1. Projekt resumé Brug evt. sammenfatningen af det enkelte projekt fra sammenskrivning af statusrapport 2010, suppler og juster, hvor det er relevant Skriv kommune: projektnavn Forankring: Bornholms Regionskommune, Social- og sundhedssekretariatet Projektformål: At uddanne ressourcepersoner i sundhedsfremmende arbejde, med fokus på kompetenceudvikling indenfor emnerne. Projektets målgruppe: Ansatte på Produktionshøjskolen, vejledere på ungdomsuddannelserne og på Jobcenteret, UU-vejledere, forebyggelseskonsulenter, kommunens sundhedsfaglige konsulent. misbrugskonsulenten og evt. andre relevante fagpersoner. Samarbejdspartnere: Bornholms Regionskommune, Bornholms Ungdomsskole, UU, Ungecenter Bornholm, Familiecenteret. Hovedaktiviteter: Netværssamlinger, temadage og undervisningsdage. Metoder: Coaching, samtaleteknikker, motivationsteknikker, forståelse af de unges sundhedsopfattelse. Diskussion og erfaringsudveksling. Rekruttering af deltagere: Deltagerne er medarbejdere fra ovennævnte samarbejdspartnere. Arena: Bornholms Produktionshøjskole (initialt også Bornholms Sundheds- og sygeplejeskole). 2

3 2. Projektets organisation Projektets organisation i (hovedparten af) projektperioden: Projektledelse (indplacering i organisation, projektejer, projektleder (antal timer/ugen) Projektmedarbejder(e) Styregruppe Vigtigste samarbejdspartnere BRK er projektejer. Kathrine Petersen er projektleder på type 2-delen af projektet; den tredje af slagsen i projektets levetid. Nina Povlsen har reelt varetaget en stor del af koordinationen og projektledelsen på såvel type 1 som type 2, grundet skiftene i projektledere på type 2-delen. Marianne Kofoed, administrativ medarbejder på Produktionshøjskolen, har fungeret som støtte med hensyn til indsamling af dokumentation for deltagelse, indtastning af regnskabstal, m.v. Styregruppen bestod af fem personer: Projektleder type 1, projektleder type 2, en konsulent fra Social- og Sundhedssekretariatet, Lederen af Ungecenter Bornholm og en lærer fra Produktionshøjskolen. Mens møderne i starten af projektet blev afholdt hyppigt, ændredes dette senere til at styringen i højere grad foregik mellem projektlederne og på sundhedsudvalgsmøderne, mens orientering mere blev indholdet på styregruppemøderne. Bornholms Regionskommune og Bornholms Ungdomsskole. Kommentar: Som nævnt har Nina Povlsen løftet en meget stor del af projektopgaven. At være projektleder på type 1 er ikke let, når man ikke er ansat på skolen måske skulle projektlederrollerne have været byttet om. Der har ikke været nok tid til projektlederarbejdet på type 2, og slet, slet ikke på type 1, som har været meget krævende. 3

4 3. Samlet oversigt over projektets hovedindsatser skema A, B, C Angiv hvilke hovedaktiviteter, der er afholdt (og hvilke, der måtte være aflyst/revideret) anfør hovedindsatser opdelt på kategorier A-C i aktivitetsskemaer. A+B er især for type 1 projekter, C er især for type 2 projekter, men udfyld kategorier, der har været med i jeres projekt. 3 A. Beskriv rammer og strukturelle tiltag Primært Type 1. Derfor citat fra Nina Povlsens skema. Hvornår i projektperioden Hvem /hvor Fokus på K-R-A-M-S/andet? Sundhedsudvalg/råd 1/9 2008: Nedsættelse af sundhedsudvalg. 2 elever fra hvert værksted Projektleder, Forstander, 1 lærer KRAMS+ og trivsel Sundhedspolitikker og regler Kost-kantinetilbud 1/ 2009: 1 sundhedspolitik er udarbejdet 1/9 2010: Opstramning af rygeregler 1/9 2008: 31/ Maden, som bliver tilbudt i skolens kantine er blevet mere grov og grøn. Frugt og grønt er blevet let tilgængelig. Eleverne udarbejdede et spørgeskema, hvorefter eleverne interviewede hinanden to og to. På denne baggrund blev sundhedspolitikken til. Det var skolens medarbejdere, der var penneførere på sundhedspolitikken Skolens køkkenleder fokuserede mere på de 8 kostråd efter sundhedspolitikkens tilblivelse. KRAMS+ og trivsel Her er det især K et der blev fokuseret på. Rammer til fremme af fysisk aktivitet 1/3 2009:Indretning af motionsrum på skolen. Motion på skemaet hvert værksted 2 gange om ugen. Wii-spil, bobspil, bolde m.v. let tilgængelige. Sommer 2009: Opstart af fælles fysisk aktivitet for hele skolen hver fredag i 1½ time. Sundhedsudvalgets beslutning om mere fysisk aktivitet. Elevbestemt aktivitet. Fokus på M, fællesskab og trivsel. 4

5 Andet (skriv hvad) 1/9 2008: Nedsættelse af sundhedsudvalg. 2 elever fra hvert værksted Projektleder Forstander 1 lærer KRAMS+ og trivsel : 3 B. Beskriv aktiviteter for unge Primært type 1, hvorfor der henvises til slutrapporteringen herfra. 3 C. Beskriv opkvalificering af professionelle Hvornår i projektperioden Hvem/antal deltagere Antal forløb i alt Antal timer pr. forløb Fokus på K- R-A-M- S/andet? Fokus på særlig sundhedspædagogisk metode/hvilken? Temadage/ undervisningsforløb Den sundhedsmotiverende samtale & handlekompetencer. Sundhedspædagogik og rollen som formidler i sundhedsfremme sense of coherense relateret til unge og sundhed. Undervisning i KRAMS+. Torsdag den 20. november 2008 Fredag den 21. november 2008 Tirsdag d. 10.februar, onsdag d. 11.februar 2009 Målgruppen, 1 personer Samme, 17 personer Samme, 14 personer Samme, 13 personer Dialog med de unge At nå de unge KRAMS+ Den motiverende samtale Pædagogisk tilgang der virker Motivation og viden 5

6 De selvdestruktive Unge, Bo Møhl, på Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole. Onsdag den 18. november 2009 Samme, 1 personer (+ eksterne) Adfærd og årsager og symptomer Viden og redskaber til at støtte De unges livsverden og sundhedspædagogik; underviser cand.pæd. Karen Wistoft (Aarhus Universitet). 10. november 2010 Samme, 14 personer 7 De unges syn på sundhed (Teoretisk) viden og ideer til samtale med de unge Du Bestemmer Metoden med underviser, sundhedsplejerske Birgitte O. Thastrup Sparring, supervision 12. og 13. maj 2011 (2 dage) Løbende, som en del af netværkssamlingerrne Samme, 13 personer Målgruppen, deltagerne på netværkssamlingerne 7,5 8 Dialog på de unges præmisser Metodelære hvordan anvendes metoden for at komme i dialog med de unge og kunne følge op ud fra deres ønsker og beslutninger (mange ligheder med coaching) Netværkssamlinger, 1-dags møder, først på Bornholms Sundheds- og sygeplejeskole, fra 2. halvår 2009 på Bornholms Produktionshøjskole 15.december 2008 og 12.marts 2009 Samme, 1 deltagere Samme, 14 deltagere 8 Disse møder omfattede opsamling på undervisningsdagene samt øvelser, med følgende dagsorden: * Status på Produktionshøjskolen * Positive historier * Nye ideer * rfaringsudveksling

7 Med under viser og coach Helene Rosendahl. Med under viser og coach Helene Rosendahl. Med under viser og coach Helene Rosendahl. Med under viser og coach Helene Rosendahl. Onsdag den 9. september 2009 Onsdag den 9.december 2009 Fredag den 29. januar 2010 Fredag den 05. februar 2010 Samme, 14 deltagere Samme, 12 deltagere Samme, 1 deltagere Samme, 15 deltagere * Metoder - øvelser + nye værktøjer. Træning i at anvende coachingprincipperne; coaching med praktiske øvelser Efteråret 2010 Foråret 2011 Kommentarer til opkvalificering af professionelle: Det har været en lang proces at få medarbejderne på Produktionshøjskole til virkelig at tage emnerne ind og føle ejerskab til projektet; i starten blev projektet vist mest opfattes som en ekstra byrde, noget man ikke selv havde været med til at bestemme og som var mere arbejde, men ikke kerneydelsen. Antallet af deltagere har heller ikke været så højt som forventet; måske skal man inddragelederne fra de enkelte organisationer på et tidligt tidspunkt i designfasen så de forstår og accepterer vigtigheden af, at de unge mødes af kompetente, åbne medarbejdere, som er klædt på til at møde de unge, der hvor de er, til at tage svære samtaler og turde være til stede og bare lytte, når det er påkrævet. En årsag til mindre fremmøde end forudset kan være, at deltagerne ikke har kunnet få fri fra andre opgaver i deres organisation. 7

8 4. Projektets hovedresultater Hvad er projektets vigtigste resultater i forhold til målsætningerne? - At øge de unges trivsel, selvværd og (kompetencer til) sundhed De professionelle er nu klædt langt bedre på til at håndtere de mange også svære situationer der kan opstå. De unge bliver hørt mere og deres ord har fået større vægt. De professionelle har fået redskaber til at støtte og hjælpe de unge mod livsglæde og uddannelse. - At afprøve nye metoder til dialog med unge på kanten af uddannelsessystemet, så deres mulighed for at vælge et sundt liv øges - At give professionelle, der møder de unge, redskaber til at håndtere unges sundhedsrelaterede problemer De professionelle bruger i hverdagen redskaberne ift. de unge og gennem en fordomsfri dialog øges chancerne for, at de unge kommer i gang med at forbedre egen (og familiens) sundhed. På Produktionshøjskolen er det ikke længere tabu at tale med de unge om deres ofte svære livssituation og hvad de kan gøre, for at hjælpe sig selv på vej til et sundere og gladere liv. Ikke mindst Du Bestemmer er et redskab, som de professionelle kan lære de unge at bruge de bestemmer selv! At turde spørge ind til de unges situation er vigtigt, ligesom det at forblive fordomsfri og stole på, at de unge godt selv ved, hvad de ønsker og ikke ønsker. Coaching kan bruges i mange situationer og det bliver den unge, der definerer evt. indsatsområder ikke de professionelle. - Andet Type 1 og type 2-delene af projektet er svære at adskille; redskaberne, som de professionelle har lært at bruge, virker i et komplekst samspil med de direkte aktiviteter for de unge men fakta er, at mange unge er begyndt at gå op i deres helbred, kost, søvn, vægt og træning, så der ER sket en hel del. Fra dag til dag tænker man ikke over det men hvis vi ser bare to år tilbage, så var situationen en hel anden og de unge (og de professionelle) generelt langt mindre bevidste om sundhed og dens sammenhæng med livsstrategier og uddannelsesmuligheder og ønsker.. Giv gerne vurdering af specifikke aktiviteter, jf. spm 3. Medtag også evt. områder, hvor projektet ikke gav de forventede resultater: 8

9 Områder, som ikke har været tilfredsstillende. Det har alt andet lige taget for lang tid rigtigt at komme i gang med projektet; der har været en del modstand, manglende følelse af ejerskab og måske for lidt tid til at fokusere 100 % på projektaktiviteterne. Nu, hvor projektet er slut, er det dog blevet transformeret til et savn nu er det tydeligt, hvad vi havde via projektet og hvilke muligheder det gav. 5. Projektets afslutning og forankring Afslutning og forankring Videreføres organisation og samarbejdsrelationer, hvordan? Videreføres aktiviteter? Hvilke og hvordan? Hvordan formidles projekterfaringer og resultater lokalt? Det gennem projektet styrkede samarbejde med BRK (Nina Povlsen) og de øvrige samarbejdspartnere vil fortsætte. Skolen flytter pr. 1. august til Rønne og vil der fortsætte samarbejdet med andre uddannelsesinstitutioner. Der er skabt personlige og faglige kontakter, som ikke slutter med projektets terminering. Produktionshøjskolen vil fremadrettet tilstræbe at øve og diskutere de lærte metoder og tilgange på pædagogiske dage, sådan at vi ikke glemmer hvordan metoderne anvendes i praksis. Vi vil også internt sparre med hinanden om erfaringen med anvendelse af metoderne ift. vore elever. Projekterfaringerne er allerede kendt af mange det er jo en lille ø og vi vil tilstræbe at udbrede kendskabet til fx Du Bestemmer i forhold til vores samarbejdspartnere på Campus og UTA (Uddannelse til Alle) projektet, som samtlige uddannelsesinstitutioner på øen på den ene eller anden måde er involveret i. Kommentarer: Produktionshøjskolen vil tilstræbe at lade nogle af aktiviteterne fra projektet indgå i den ordinære drift ; fx som nævnt pædagogiske dage hvor metoder diskuteres og øves. Nye medarbejdere skal gerne bibringes viden om metoderne og forhåbentlig bliver der råd til at afholde interne kurser relateret til de lærte metoder 9

10 og styrkelse af sundhed og livsglæde blandt de unge; målet er jo uddannelse, hvilket kræver selvværd, energi og motivation!. Hvad er projektets vigtigste erfaringer/fremadrettede anbefalinger mht. organisation og samarbejde? Medtag gerne både fremmende og hæmmende faktorer Projektets vigtigste erfaringer/fremadrettede anbefalinger mht. organisation og samarbejde er: Allerede i forbindelse med projektdesign er det vigtigt at inddrage de medarbejdere, der forventes at være aktive deltagere og partner i projektet. Ligeledes skal lederne for de forventede deltagere tages i ed og være med på vigtigheden af, at deres medarbejdere får lov til at deltage i kurser, netværkssamlinger, osv. Det er IKKE spild af tid men derimod vejen til redskaber til vigtig dialog med og forståelse for de unge Opstarten har specielt været svær og langsommelig; lærerne på Produktionshøjskolen så i begyndelsen projektet som en byrde snarere end et gode og en måde at styrke deres lærerrolle på de skulle lave noget ekstra og så ikke rigtig relevansen af indsatsen. Måske skulle man hvad der stadig er muligt lade elevens sundhedstilstand indgå som en parameter i de løbende realkompetenceafklaringer, så sundhed fik mere tydelig direkte indflydelse på de mål, man sammen med den enkelte elev sætter for hans/hendes ophold på Produktionshøjskolen det kunne også øge de unges motivation. Det kan lade sig gøre men opstart kan være svær og der er behov for meget simple metoder i starten, metoder der skal øves igen og igen ellers bliver det for teoretisk og dermed ikke operationelt nok til at sikre anvendelse i dagligdagen lige fra starten. Opgavedesign skal ligeledes helst tage hensyn til, at der kan ske ændringer i deltagerantal over projektets levetid og at der løbende kan komme nye deltagere til, mens andre går fra, grundet jobskifte eller andet. Ved projektets slutning var det lige kommet rigtigt i gang ; med høj motivation, aktiv deltagelse og interesse! 10