Projekttitel: Sundhedsfremme for bornholmske unge uden for uddannelsessystemet - Projekt Ung & Sund

Transkript

1 Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund Sundhedsfremme for unge uden for eller på vej ud af uddannelse Projekttitel: Sundhedsfremme for bornholmske unge uden for uddannelsessystemet - Projekt Ung & Sund Kommune/uddannelsessted: Bornholms Regionskommune Journalnummer: /13 Dato: Vejledning: Slutrapporten sammenfatter hele projektets forløb og resultater. Dette skema bruges til sammenfatningen. Skemaformen er beregnet på korte, præcise besvarelser af de enkelte spørgsmål. De fleste rubrikker er beregnet på en kort tekst, nogle få på tal. Hvis det kniber med pladsen kan man evt. supplere i kommentarfeltet under hvert skema. Men kort er godt, også i denne sammenhæng. Ikke alle rubrikker er relevante for alle projekter spring irrelevante rubrikker over. I slutrapporten indarbejdes de væsentligste informationer fra tidligere statusrapporter, resultater og erfaringer fra projektåret 2010/11, samt resultater fra evt. egenevaluering. Der gives en samlet vurdering af projektet. Relevante materialer og rapporter fra projektet kan vedlægges som bilag. Til afsluttende rapportering hører også et afsluttende, revisorpåtegnet regnskab, jf. tilsagnsskrivelser og regnskabsinstruks. Regnskabet indsendes særskilt. Det udfyldte slutrapport-skema, samt eventuelle bilag, bedes mailet senest 31. maj 2011 til ams@sst.dk Fristen for indsendelse af afsluttende regnskab er 31.august Regnskabet mailes til cff@ssst.dk skriv j.nr. og Regnskab for ung og sund på. De enkelte slutrapporter for aktiviteter og resultater vil blive offentliggjort på hjemmesiden under de kommunale projekter. Den samlede, tværgående evaluering for Ung & Sund, der udarbejdes af NIRAS, vil ligeledes blive offentliggjort på hjemmesiden. 1

2 1. Projekt resumé Brug evt. sammenfatningen af det enkelte projekt fra sammenskrivning af statusrapport 2010, suppler og juster, hvor det er relevant Ung og sund Bornholms Regionskommune Type 1 Forankring: Bornholms Regionskommune, Social- og sundhedssekretariatet Projektformål: At unge på kanten af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet får nye redskaber og viden til at håndtere egen sundhed, forholde sig til egen sundhed og derigennem få mulighed for at opnå fodfæste på en uddannelse eller en arbejdsplads. Projektets målgruppe: Alle elever, der i projektperioden går på Bornholms Produktionshøjskole. Samarbejdspartnere: Bornholms Regionskommune, Bornholms Produktionshøjskole, DGI, Bornholms Ungdomsskole, Ungecenter Bornholm og UUvejledere samt lokale idrætsforeninger. Hovedaktiviteter: Etablering og drift af et sundhedsudvalg på skolen Udarbejdelse af en sundhedspolitik for skolen Vedtagelse af en kostpolitik sundere mad på skolen Etablering af motionsrum på skolen Fysisk aktivitet på skemaet og fælles fysisk aktivitet for hele skolen hver uge Fælles aktiviteter på skolen Fælles sociale aktiviteter m.h.p. at øge trivsel og fællesskab Rygeregler på skolen Oprettelse af madværksted Det sunde valg bliver det lette valg. Fælles aktiviteter, der bidrager til øget trivsel, kammeratskab og netværksdannelse. Metoder: Der tages udgangspunkt i brugerdreven innovation med inddragelse af de unge i processen. Desuden vil den motiverende samtale og Du bestemmer -metoden blive afprøvet i forløbet med henblik på at implementere en sundhedspædagogik på Produktionshøjskolen Rekruttering af deltagere: De unge rekrutteres fra Bornholms Produktionshøjskole Arena: Bornholms Produktionshøjskole 2

3 Fejl! Objekter kan ikke oprettes ved at redigere feltkoder. 2. Projektets organisation Projektets organisation i (hovedparten af) projektperioden: Projektledelse (indplacering i organisation, projektejer, projektleder (antal timer/ugen) Områdechef Vibeke Juel Blem er projektejer. Projektleder Nina Povlsen kommunens forebyggelseskonsulent. I praksis har type-1 s projektleder koordineret indsatserne for både type-1 og type-2 delene af projektet en stor del af tiden. Det skyldes, at type-2 delen af projektet har haft tre forskellige projektledere gennem projektperioden. Konsekvenser har været at type-1 s projektleder i perioder har brugt langt mere end de 18 timer per uge, som der oprindelig var budgetteret med. 3

4 Projektmedarbejder(e) Ingen Styregruppe Vigtigste samarbejdspartnere Styregruppen bestod af 5 personer. Projektleder type 1, Forstander på Produktionshøjskolen, en konsulent fra Social- og Sundhedssekretariatet, Lederen af Ungecenter Bornholm og en lærer fra Produktionshøjskolen. I starten holdt vi mange møder, men efterhånden som projektet skred frem blev det mere til orientering og styringen blev i vid udstrækning foretaget mellem projektlederne og på sundhedsudvalgsmøderne på skolen. DGI samt Bornholms Ungdomsskole Produktionshøjskolen og Bornholms Regionskommune. Kommentar: Vi har tidligere påpeget, at det havde været mere hensigtsmæssigt at projektlederne på type 1 og type 2 havde byttet roller, idet projektleder på type 1-projektet ikke har indflydelse på skolens hverdag. Dette har bl.a. stor betydning for afvikling af aktiviteter og undervisning. Og projektleder havde heller ikke kendskab nok til eleverne i forhold til monitoreringen ikke direkte adgang til personlige data og måtte have en medarbejder fra skolen til hjælp hver gang. Men uanset projektlederskift på type2-delen så burde vi have søgt om en projektleder for type 1 på fuld tid. 4

5 3. Samlet oversigt over projektets hovedindsatser skema A, B, C Angiv hvilke hovedaktiviteter, der er afholdt (og hvilke, der måtte være aflyst/revideret) anfør hovedindsatser opdelt på kategorier A-C i aktivitetsskemaer. A+B er især for type 1 projekter, C er især for type 2 projekter, men udfyld kategorier, der har været med i jeres projekt. 3 A. Beskriv rammer og strukturelle tiltag Hvornår i projektperioden Hvem /hvor Fokus på K-R-A-M-S/andet? Sundhedsudvalg/råd 1/9 2008: Nedsættelse af sundhedsudvalg. 2 elever fra hvert værksted Projektleder Forstander 1 lærer KRAMS+ og trivsel Sundhedspolitikker og regler Kost-kantinetilbud 1/6 2009: 1 sundhedspolitik er udarbejdet 1/9 2010: Opstramning af rygeregler 1/9 2008: 31/ Maden, som bliver tilbudt i skolens kantine er blevet mere grov og grøn. Frugt og grønt er blevet let tilgængelig. Eleverne udarbejdede et spørgeskema, hvorefter eleverne interviewede hinanden to og to. På denne baggrund blev sundhedspolitikken til. Det var skolens medarbejdere, der var penneførere på sundhedspolitikken Skolens køkkenleder fokuserede mere på de 8 kostråd efter sundhedspolitikkens tilblivelse. KRAMS+ og trivsel Her er det især K et der blev fokuseret på. Rammer til fremme af fysisk aktivitet 1/3 2009:Indretning af motionsrum på skolen. Motion på skemaet hvert værksted 2 gange om ugen. Wii-spil, bobspil, bolde m.v. let tilgængelige. Sommer 2009: Opstart af fælles fysisk aktivitet for hele skolen hver fredag i 1½ time. Sundhedsudvalgets beslutning om mere fysisk aktivitet. Elevbestemt aktivitet. Fokus på M, fællesskab og trivsel. 5

6 Andet (skriv hvad) Åben rusmiddelrådgivning 1/ / Misbrugskonsulenten var at finde den første tirsdag i måneden (1 time) eller efter aftale. Alkohol og rusmidler Et påtænkt sundhedsværksted kom slet ikke i gang Påtænkt i tidsrummet 1/ / Oprettelse af nyt værksted Fokus på KRAMS+ Kommentarer til indsatser mht. rammer og strukturelle tiltag: Sundhedsudvalget: Elevernes engagement i Sundhedsudvalget startede lidt forsigtigt, men efterhånden som eleverne fandt ud af at de selv kunne være med til at sætte deres præg på aktiviteterne og hvad der skulle foregå, blev de mere aktive og fremkom med mange gode ideer til, hvordan vi kunne sætte fokus på det gode liv på skolen. Eleverne var meget aktive i forbindelse med indretning af motionsrummet. Men det var nær gået ud over deres engagement og motivation, idet vi måtte udskyde indretningen af motionsrummet p.g.a. en varslet flytning af skolen i efteråret Disse flytteplaner blev dog ikke til noget på dette tidspunkt, men det forhalede tidsplanen og eleverne var ved at miste troen på projektet - der må ikke gå for lang tid fra tanke til handling for at opretholde motivationen hos eleverne. Elevernes engagement i sundhedsudvalget har været meget skiftende, idet der er en stor udskiftning blandt eleverne på skolen. I perioder var der ikke nogen elever, der ønskede at medvirke i sundhedsudvalgsmøderne. I disse perioder er dagsorden og mødereferater blevet behandlet på hvert enkelt værksted og læreren har fungeret som en slags advokat for eleverne, hvilket også viste sig at virke, men sundhedsudvalgsmøderne blev ikke så sprudlende uden elevdeltagelse. Sundhedspolitikken: Eleverne var med i tilblivelsen af sundhedspolitikken. Eleverne i sundhedsudvalget udarbejdede et spørgeskema med nogle spørgsmål om hvad det gode liv var for dem. Dette spørgeskema blev brugt på værkstederne, hvor eleverne interviewede hinanden to og to. På baggrund af disse besvarelser blev sundhedspolitikken til. Sundhedspolitikken er blevet tilpasset en gang efterfølgende i projektperioden og det var rygepolitikken, der blev indskærpet. Sundhedspolitikken har givet anledning til mange gode snakke på skolen både elev-elev og lærer-elev. Kostpolitikkken: Som en del af sundhedspolitikken kom kostpolitikken, som fik indflydelse på skolens mad og måltider. Kostpolitikken har bevirket at skolen serverer mere grønt og mere groft for eleverne og eleverne har taget det til sig og efterspørger, hvis de synes at der f.eks. ikke er grønt nok. Frugten skæres ud i mundrette stykker og der bliver lavet smoothies, hvilket gør, at eleverne spiser mere frugt. 6

7 En anden ting, der blev indført var fælles fødselsdag med lagkage. Hver sidste torsdag i måneden, fejres alle månedens fødselarer på skolen med lagkage og en lille gave fra skolen. Motion: Eleverne tog motionen til sig, som en del af hverdagen motion blev sat på skemaet - værkstedsvis. Men der var også mulighed for at gå ned i motionsrummet og træne selvstændigt, hvis der var ledigt. Dette benyttede en del sig af. Men en anden meget positiv udvikling har været, at man i løbet af første halvdel af projektperioden har fået en fælles fysisk aktivitet på programmet for hele skolen. En fælles aktivitet som blev programsat hver fredag, som det sidste, før man går hjem og holder weekend. Eleverne bestemmer hvilken aktivitet, der skal foregå. Hvis der er nogen, der ikke ønsker at spille f.eks. rundbold, fodbold eller høvdingebold, har de mulighed for at gå en tur i skoven sammen med en eller to lærere. På den måde får alle bevæget sig. Det, at alle elever er fælles om en aktivitet er noget projektet har ført med sig. Ved projektstart kunne de forskellige aktiviteter kun foregå værkstedsvis. Eleverne var ikke trygge ved at blive taget ud af de faste rammer. At eleverne har taget motionen til sig viser følgende: To af skolens værksteder flyttede midlertidigt pr. 1/ til Rønne i lejede lokaler på Bornholms Erhvervsskole. Her skal de to værksteder være indtil hele skolen flytter ind i det nye Campus (sammenlægning af de bornholmske uddannelser på Bornholm) Her efterspurgte eleverne mulighed for at dyrke motion her var der nemlig ikke noget motionsrum. Vi havde lidt til overs på budgettet, så vi fik købt nogle kondicykler og andre maskiner, så eleverne kunne fortsætte med at træne, som de havde mulighed for på Produktionshøjskolen. Rusmidellrådgivning: Den åbne rusmiddelrådgivning fik kun en varighed af et halvt år, idet Misbrugskonsulenten fik nyt job og stillingen blev ikke umiddelbart genbesat. Da vi så samtidig efter første statusrapport blev anbefalet at begrænse os til færre indsatsområder, valgte vi at droppe den åbne rusmiddelrådgivning. Men det har hele tiden været mulighed for at trække på Misbrugskonsulenten ved behov. Strukturelle tiltag Alt i alt kan man konkludere, at man kan flytte meget ved at skabe nogle hensigtsmæssige rammer på skolen sundhedsfremmende strukturelle tiltag, så det sunde valg bliver det lette valg. Og det viser sig, at de unge vil det gerne, hvis de får muligheden og bliver bakket op af skolens medarbejdere. 3 B. Beskriv aktiviteter for unge Vejledningsforløb - individuelle - gruppe Hvornår i projekt-perioden Åben rusmiddelvejledning (individuel) - både/og Rygestopkurser (gruppe) Hvem/antal deltagere Meget få elever benyttede tilbuddet 15 elever 7 elever Antal forløb i alt Antal timer pr. forløb Fokus på K-R- A-M-S/andet? Metode* 6 1 time rusmidler Motiverende samtale 2 2 1½ time 8 gange 1½ time 6 gange Rygning Rygning x-hale alm. rygestopkursus 7

8 Kursus/undervisningsforløb Sundhedssamtaler/ Sundhedsprofiler (gruppe+individuel) Livsstilssamtaler (individuelle) Livsstilsændring Du bestemmer Gruppe/individuel 60 elever (alle) Hver elev 15 minutter/kvartal + 1 times fælles hvert halvår. 11 elever Mellem 4 og 25 Mellem 30 og 60 minutter Især M, men ud fra den enkeltes profil kom alle KRAMSfaktorer med Især overvægt 12 elever 2 6 timer pr. elev Meget forskelligt, men næsten alle kom til at berøre KRAMS-faktorerne Motiverende samtale og coaching Motiverende samtale og coaching Du bestemmer KRAMS-kursus 50 elever (alle) 2 8 timer KRAMS + Praktisk/teoretisk undervisning Rygning og din krop 50 elever (alle) 2 1½ time Rygning Praktisk/teoretisk undervisning Gruppebaseret sundhedsfremmende forløb (fx madklub, motionsklub) Madværksted i ungdomsskolen Madværksted på Produktionshøjskolen elever 2 8 x 3 timer Kost, Fællesskab Trivsel elever 3 8 x 3 timer Kost, Fællesskab Trivsel Sundheds workshops 50 elever (alle) Ca. 1 gang/kvartalet 3 KRAMS Fællesskab Trivsel Sundhedsdage Med forskellige aktiviteter 40 elever (alle) 1 gang i kvartalet Praktisk undervisning Praktisk undervisning Teoretisk/praktisk involverende undervisning 6 timer KRAMS ++ Elevinvolverende praktisk undervisning/ Aktiviteter Sundhedseksperiment ariet 50 elever (alle) 1 gang årligt 2 timer pr elev KRAMS ++ Elevinvolverende praktisk undervisning Events Grøntsagens dag 40 elever (alle) 1 7 timer Kost Elevinvolverende 8

9 Superdøgn: 24 timer med aktiviteter, fællesspisning og overnatning 40 elever (alle) 2 gange årligt 24 timer KRAMS+ Fællesskab Trivsel Sikker sex karavanen 40 elever (alle) 1 gang årligt 3 timer S+ Oplæg praktisk undervisning Elevinvolverende aktiviteter Oplæg om sund mad/ 40 elever 2 2 timer KMS+ Oplæg livsstil Chris McDonald Frede Bräuner Biathlon 35 elever 2 2 M+ Praksis Militær forhindringsbane Bueskydning 1 4 M Praksis 40 elever (alle) 10 elever 1 1 M Praksis Friluftsliv fiskeri, 5 elever 1 2 Praksis kanosejlads 20 elever 1 1 M Praksis Andet 30 elever Fælles tur på 1 3 M Praksis skøjtebanen 40 elever Natorienteringsløb 1 3 M Praksis 8 elever GPS cykelløb 1 3 M Praksis elever Cykeltur 2 6 M ++ Praksis Frisbee golf 10 elever 1 4 M++ Praksis Paintball turnering 40 elever (alle) 2 4 M Praksis 40 elever (alle) 1 gang hver 3 M Praksis Bowling-turnering halvår 9

10 Fælles ture/ gåture Sejlture m.v. Fælles fysisk fredagsaktivitet Wii-spil, Bob spil, Bolde, Sjippetove m.m. 40 elever (alle) 1 gang hver halvår 3-6 M++ Praksis 40 elever (alle) 1 gang/uge 1½ time M++ elevstyret praksis Fællesskab Trivsel Alle elever, der har lyst Dagligdags Lettilgængelige aktiviteter I alle pauser M ++ Fællesskab Trivsel Frivillig Elevstyret * her anføres evt. særlig dialog/sundhedspædagogisk metode, fx motiverende samtale, du bestemmer, etc. Kommentarer til aktiviteter for unge: Ovenfor er nævnt de væsentligste aktiviteter i forbindelse med projektet. Det, der har været gennemgående for hele projektet og dermed også alle aktiviteter, er det vi kalder Brugerdreven innovation altså elevinddragelse. Og nøgleordene har været den anerkendende og dialogbaserede tilgang. Vedr. Rygestopkurser. Der er afholdt 2 X-hale rygestopkursus for de unge. X-hale-kurser, der er et tilbud om rygestophjælp, er et tilbud rettet mod unge mellem 15 og 25 år og benytter sig af bl.a. Internet, sms og og er kendetegnet ved at være uden tilbud om nikotinsubstitution. Dette havde ikke den store effekt på Produktionshøjskolens elever. Mange faldt fra i forløbet og blandt de, der gennemførte kurset, opnåede kun nogle at reducere deres cigaretforbrug en lille smule. Eleverne sagde, at de var top-motiverede efter hver gang de mødtes i gruppen, men ingen opnåede at blive røgfrie. Efterfølgende afprøvede vi at tilbyde et ordinært rygestopkursus med rygestopinstruktør fra Bornholms Regionskommune, som tilbydes voksne rygere, hvor der er tilbud om nikotinsubstitution. Der var 6 elever, der tilmeldte sig til det første kursus. Rygestopinstruktøren fravalgte dog at bruge det meget læsetunge stof og brugte samtalen som omdrejningspunkt. Der blev især fokuseret på motivation og økonomi i forbindelse med rygning. 10

11 En elev blev røgfri og 2 elever fik reduceret deres cigaretforbrug disse to benyttede nikotintyggegummi. De sidste tre gennemførte ikke kurset. Der blev holdt yderligere et kursus, hvor der blot var to deltagere og kun en gennemførte, som blev røgfri. Vi må konkludere at mange unge på Produktionshøjskolen ryger og de fleste har ikke noget reelt ønske om at holde op p.t. Selvom vi har kulilte-testet de unge i forbindelse med sundhedseksperimentariet og lavet forskellige tiltag for at oplyse de unge om, hvad rygningen gør ved kroppen. Det, der har virket bedst var da rygepolitikken, på elevernes opfordring, blev strammet op og de unge kun måtte ryge på bestemte steder i pauser og kun en og en altså igen et strukturelt tiltag. Vedr. sundhedssamtaler. I løbet af 2. projektår valgte vi at styrke indsatsen på motion for de unge. Udover motion på skemaet 2 gange om ugen for alle elever, blev tilbuddet udvidet til også at omfatte personlige sundhedsprofiler, sundhedssamtaler og udarbejdelse af trænings- og handleplan med den enkelte elev i centrum. DGI-konsulenten har udarbejdet en såkaldt sundhedsbibel til hver enkelt elev med generelle sundhedsråd og med plads til at nedskrive sundhedsprofil samt trænings- og handleplan. Ved sundhedssamtalerne fik hver enkelt elev sat ord på sin egen sundhed. Det viste sig at hovedparten kom til at forholde sig til andre KRAMS-faktorer end motion, idet samtalen blev en motiverende faktor for at ændre sundhedsadfærd generelt det spænder lige fra ændrede kostvaner, søvnvaner samt rygeadfærd. Og resultaterne udeblev heller ikke, DGI-konsulenten beretter at en del elever har rykket sig på flere fronter. Der var en elev, der var startet på begyndertræning i løbeklub, 4-5 er begyndt at dyrke yderligere motion uden for skolen. Flere elever har tabt sig nogle endda markant. Vi har 3 drenge, der har tabt sig omkring 20 kg og de er blevet meget bevidste om hvad de putter i munden. Det, at eleverne selv er med til at udforme handleplaner for deres egen sundhedsadfærd, gør at eleverne oplever indsatsen mere positiv og er med til at styrke elevernes eget engagement og aktivitet i forhold til egen sundhed. Den metode er mere effektivt og mere konstruktiv end hvis sundhedsadfærden reguleres med forbud eller løftede pegefingre. Efter de første sundhedssamtaler stoppede 2 elever med at ryge den ene holdt op for at bevise at et rygestopkursus var noget unødigt pjat og at man sagtens kan selv så på den måde kan et rygestop også virke! Så med udgangspunkt i motionen, er det muligt, via den motiverende samtale og coaching, at få sat fokus på alle KRAMS-faktorerne og dermed den samlede sundhedsadfærd ved at tage udgangspunkt i den enkelte elev. Vedr. Du bestemmer Der er i projektperioden afviklet 2 Du bestemmer forløb med 6 deltagere på hvert hold. Det første hold blev ikke fuldført ordentligt, idet vejlederen blev sygemeldt og forløbet måtte afsluttes før tid. Men det andet forløb gik rigtig godt. 11

12 Du bestemmer-metoden var de unge meget glade for og som de synes var medvirkende til, at de blev i stand til at ændre noget i deres liv. Det interessante var, at flere elever oplevede, at de fik ændret på andre mere ubevidste ting, samtidig med at de arbejdede på et enkelt mål. F.eks. var der en elev, der satte sig som mål, at blive bedre til at finde sig en praktikplads. Igennem Du bestemmer -forløbet fik han samtidig reduceret sit cigaretforbrug, fra at ryge 20 cigaretter om dagen til kun at ryge 10 og det var uden at snakke om rygning i Du bestemmer-forløbet. Han har nu fået sig en praktikplads og han var fast besluttet på at blive røgfri, da vi stoppede forløbet, idet han følte at han havde fået nogle redskaber til at komme videre med. Eleverne får styrket deres handlekompetence, idet de får sat ord på deres situation. De finder ud af at de selv kan påvirke deres eget liv og gøre en forskel, hvis de vil ændre noget i deres liv. En meget brugbar metode til denne gruppe unge. Det svære kan være at få rekrutteret deltagerne, men når de først er kommet, er eleverne meget begejstrede for metoden og den giver brugbare resultater. Alle lærerne har efterfølgende fået kursus i Du bestemmer således at de kan bruge metoden eller evt. dele af den i dagligdagen. Madværksted. En af de andre større aktiviteter var madværkstedet, som var planlagt til at køre i Ungdomsskolens regi et frivilligt tilbud umiddelbart efter skoletid. Der var to forløb i det første projektår. Efter en langsom start med 2-3 elever endte det med elever på madværkstedet, som blev en stor succes. Efter at de unge havde spist deres mad, deltog Produktionsskoleeleverne i Ungdomsskolens klubtilbud med stor succes, således at de fik styrket deres sociale relationer blandt andre unge i Ungdomsskolen. Disse relationer bevirkede at flere unge i ungdomsskolen ønskede at få livsstilskurser op i ungdomsskolens regi med madlavning og fysisk træning med inspiration fra madværkstedet. De følgende projektår kunne der ikke etableres madværksted i fritiden. Ifølge skolen skyldtes det nok, at der var overvægt af hjemmeboende elever i forhold til det første år, og de fik aftensmaden derhjemme. Vi fik så etableret madværksted på skolen i skoletiden og her er kørt 3 forløb, hvor de så har lavet mad til hele skolen, i stedet for blot til sig selv. Så alle på skolen fik mulighed for at smage den sunde mad med mindre kød og mad, der var mere grøn og mere grov og dermed fik flere elever adgang til den sundere mad. Men ved at flytte madværkstedet op på skolen, fik vi ikke den gode sidegevinst med nemlig det sociale netværk med andre unge udenfor Produktionshøjskolen. Ungdomsskolens evaluering lyder: Det, at vi var med ved starten, har gjort at tankerne har bredt sig og medført videre samarbejde. Madværkstedslæreren får mere og mere arbejde med hensyn til sund kost og dens betydning både i projektet og på Produktionsskolen. Det har også betydet, at Ungdomsskolens klubfolk er blevet mere bevidste om, hvad de sælger i afdelingens klub til de unge. Bl.a. har de indset, at man ikke skal bruge løftede pegefingre, men" liste" sunde ting ind til de unge og prøve at skabe en trend. Desuden har samarbejdet betydet, at der også er opstået et samarbejde vedrørende dansk og matematik mellem Ungdomsskolen og Produktionsskolen. Ungdomsskolens medarbejder, der har stået for matematikundervisningen har givet udtryk for, at han har fået et større indblik i, hvordan elever, der har haft dårlige oplevelser med matematik tidligere, får taget hul på faget og kommer i gang. Det bruger han i sit daglige arbejde i folkeskolen. 12

13 Aktiviteter i øvrigt. Desuden har der været en masse enkeltstående aktiviteter (som angivet i skemaet), der alle har været medvirkende til at skabe sociale relationer og øge fællesskabet og den enkeltes trivsel og selvværd. De væsentligste læringspunkter er at rollemodeller og især lærerne spiller en stor rolle for disse unge. Især den gruppe unge, der ikke har andre voksne at forholde sig til og disse elever er der en del af på Produktionshøjskolen. Sundhed på prikker I forbindelse med projektet er udviklet to skemaer til eleverne vedr. selvvurderet sundhed et til brug ved starten af skoleopholdet og et ved udslusning. Disse var tænkt brugt som evalueringsværktøj på elevaktiviteterne og hvordan aktiviteter, undervisning og strukturelle tiltag har påvirket eleverne under skoleopholdet. Der er godt 300 elever, der har gået på Produktionshøjskolen i projektperioden. Hovedparten af eleverne, knap 64%, har gået på skolen mellem 1 og 7 måneder. Det var oprindeligt meningen, at det var værkstedslæreren, der skulle introducere og være ansvarlig for at skemaerne blev udfyldt, idet de også skulle indgå som en integreret del af RKA en (RealKompetenceAfklaring). Men ved midtvejsevalueringen var der kun indkommet 8 færdigudfyldte start- og slutskemaer. 26 elever var imidlertid blevet udsluset, hvilket betød at der på det tidspunkt manglede 18 udslusningskemaer. Herefter prøvede vi at lave en opsamling på de manglende skemaer, men en del elever var gået ud forinden og nogen havde ikke fået udfyldt startskemaet. Dette betyder at vi her ved afslutningen på projektet kun har start- og slutskemaer for 41 elever, mens der er 50 elever, der kun har udfyldt startskemaet og resten har så slet ikke fået udfyldt hverken start- eller slutskema. Resultater Resultater på baggrund af de få udfyldte skemaer Sundhed på prikker elevernes selvvurderede sundhed fra indslusning til udslusning på Produktionshøjskolen i projektperioden: Har fået mere regelmæssige og sundere måltider Synes de er blevet mere fysisk aktive og blevet mere bevidste omkring det Flere overvægtige har tabt sig enkelte rigtig meget Flere synes de har fået et bedre helbred Flere skriver at de har fået bedre trivsel Flere giver også udtryk for at de er blevet bedre til at håndtere uventede situationer og problemer 13

14 Der er 8 elever ud af de 41, der slet ikke ryger. Flere er begyndt at ryge efter at de er startet på Produktionshøjskolen faktisk er 6 af de 41 begyndt at ryge efter de er startet på Produktionshøjskolen. Hovedparten af eleverne er tilfredse med deres rygevaner. Der er en tendens til at eleverne er blevet mere tilfredse med deres rygevaner efter opholdet på Produktionshøjskolen uanset om de er ikke-rygere, blevet røgfri eller er begyndt at ryge. Det fortæller så måske lidt om hvorfor de ikke har tilmeldt sig rygestopkurserne - de ønsker ikke at kvitte smøgerne. Vi har snakket med en af kommunens psykologer, der sagde, at en del af forklaringen til at de unge begynder at ryge på skolen måske mere handler om, at de unge har brug for at være en del af en gruppe og hvis man ryger, er man fælles om det og accepteret i gruppen - det er vigtigere for de unge at være sammen med nogen og så er det lige meget, hvad man er sammen om og her er det altså blevet rygningen. Et par er blevet røgfri eller ryger mindre og har det virkelig godt med det. 14

15 4. Projektets hovedresultater Hvad er projektets vigtigste resultater i forhold til målsætningerne? - At øge de unges trivsel, selvværd og (kompetencer til) sundhed Beskriv: Rammerne har stor betydning De unge kan mobiliseres og derfra motiveres til at ændre livsstil Voksne som rollemodeller De unge vil gerne Fællesaktiviteterne har været medvirkende til øget trivsel og sociale relationer og dermed forbedret kammeratskabet på skolen. Holdningen til at eleverne kun kan lave noget værkstedsvis er blevet ændret og alle elever kan nu indgå i fælles aktiviteter. Hvilket ikke var muligt før projektet. De unge er blevet mere bevidste om sund kost og betydningen af at være fysisk aktive og flere er blevet mere aktive også udenfor skolen. Sundhedsfremmende strukturelle tiltag og tilgængelighed virker. DGI-konsulenten har også virket som rollemodel for de unge. Han var veltrænet og stod frem som mange af dem gerne ville ligne. - At afprøve nye metoder til dialog med unge på kanten af uddannelsessystemet, så deres mulighed for at vælge et sundt liv øges Beskriv: Følgende metoder har vi erfaret virker: Brugerdreven innovation elevinddragelse gør at de unge bliver motiverede for at interessere sig for deres egen sundhed. Men processen skal styres eleverne kan ikke selv. Du bestemmer -metoden fænger de unge. Men også Den motiverende samtale Coaching 15

16 - At give professionelle, der møder de unge, redskaber til at håndtere unges sundhedsrelaterede problemer - Andet Omkring rygning Beskriv: De fagprofessionelle skal være klædt på til at tage snakken om sundhed. De er blevet opkvalificerede via type 2 projektet med bl.a. undervisning i KRAMS, som var et stort ønske fra de fagprofessionelle. Den motiverende samtale, coachingstrategier, samt Du bestemmer -metoden. Lærerne, som rollemodeller, er af meget afgørende betydning for de unge. De unge vil meget gerne kunne spejle sig i en voksen og vil også meget gerne tænke sundhed ind i hverdagen, når de ser lærerne gør det. Beskriv: Til trods for tilbud om rygestopkurser både X-hale og traditionelle rygestopkurser, er det ikke lykkedes at få de unge til at stoppe med at ryge. De ønsker det ikke. Så her er der potentiale for forbedringer med flere strukturelle tiltag. Og de fagprofessionelle bør gribe bolden, når situationen er der og tage snakken med de unge. Resultaterne fra deres selvvurderede sundhed (Sundhed på prikker) viste faktisk at der var flere elever, der var startet med at ryge efter de var startet på Produktionshøjskolen. Så de påvirker også hinanden i den ikke så hensigtsmæssige retning. Giv gerne vurdering af specifikke aktiviteter, jf. spm 3. Medtag også evt. områder, hvor projektet ikke gav de forventede resultater: Kommentarer: Det, der ikke har lykkedes tilfredsstillende: Det har været svært at få alle gode intentioner til at gå op i en højere enhed og dagligdagens gøremål på Produktionshøjskolen har ind i mellem overhalet projektopgaverne. Projektet har ikke i tilstrækkeligt omfang formået at få lærerne engageret i projektet, men det blev bedre i forløbet efterhånden som de blev klædt på til at snakke sundhed med de unge. Det er blevet drøftet flere gange på netværksmøderne produktionshøjskolens kerneydelser contra projektopgaver der er ingen tvivl om at lærerne føler, at de har fået en del ekstraopgaver ind med projektet. 16

17 Det var oprindelig meningen at sundheden skulle være en integreret del af RKA en (Realkompetenceafklaring) altså et strukturelt tiltag men dette er ikke blevet forankret p.t. Skemaerne til selvvurderet sundhed - sundhed på prikker hvor eleverne udfyldte et skema ved start på skolen og et ved udslusning har ikke fungeret, idet der er for mange, der ikke har udfyldt begge skemaer og derfor har vi et mangelfuldt materiale til at vurdere projektets effekt på den enkelte. Ud af godt 300 elever, som har været igennem Produktionshøjskolen i projektperioden, har vi 41 komplette udfyldte start- og slutskemaer, heraf mange uden kondital. Ifølge skolen, skyldes det at mange elever, forlader skolen uden varsel og de, der skal udsluses, udebliver de sidste dage og så får de aldrig udfyldt slutskemaet. Lærernes forslag om at indføre Ugens sundhedsshot med at tage forskellige sundhedstemaer op og snakke om dem på værkstederne i gennem ugen, er ikke realiseret. Fra starten af var det meningen at skolens EDB-værksted skulle lave en hjemmeside om sundhed og om projektet, men EDB-værkstedet blev nedlagt og hjemmesiden blev aldrig oprettet der var ingen til at tage sig af opgaven. En påtænkt kogebog fra Produktionshøjskolen, som eleverne skulle have i afskedsgave, blev aldrig til noget. Projektet har været præget af mange forskellige udfordringer på vejen: Forstanderskifte, konstitueret forstander, ny forstander, som har bevirket at tidsplanen har skredet. Skolens flytteplaner har også påvirket projektet og tidsplanen. Skolen ligger langt inde i skoven og to vintre med meget sne og snestorme har også haft sin indvirkning på skolens beskaffenhed samt undervisning og aktiviteter. Vi har måttet aflyse og udsætte. En halvering af elevantallet, som har bevirket nedlæggelse af værksteder og opsigelser af lærere. En skole, der snakker flytteplaner 2 gange i projektforløbet, har også sat en bremser for visse tiltag. To værksteder, der flytter fra skolen et halvt år før projektets afslutning har vanskeliggjort fælles aktiviteter og gruppebaserede indsatser. Men trods disse udfordringer - i bredeste forstand - har sundhed været en naturlig del af hverdagen på skolen i projektperioden og jeg er overbevist om at der er blevet sået nogle frø rundt omkring, som vil komme til at spire på et eller andet tidspunkt, hvis de ikke allerede gør det nu. 17

18 5. Projektets afslutning og forankring Afslutning og forankring Videreføres organisation og samarbejdsrelationer, hvordan? Videreføres aktiviteter? Hvilke og hvordan? Beskriv: Samtidig med at projektet slutter, skal hele skolen flytte til Rønne ind i det nye Campus - den flytning, som allerede var i spil ved projektets start i efteråret 2008 og forhalede projektstarten. Flytningen kan have stor betydning for forankringen, idet skolens elevtal også er halveret, hvilket betyder at nogle af lærerne, som har været med i projektet, heller ikke er der mere. Det gode samarbejde mellem Ungdomsskolen og Produktionshøjskolen tænkes videreført. Bornholm Regionskommune har ikke ressourcer til at fortsætte indsatsen, i samme grad, som i projektperioden, men i og med at Forebyggelse og Sundhed (kommunens forebyggende enhed) har de udsatte og de unge, som målgruppe, så vil der altid være en eller anden form for samarbejde mellem kommunen og Produktionshøjskolen. Beskriv: Skolens sundhedspolitik tilpasses de nye omgivelser og en del aktiviteter videreføres. Motionsrummet flyttes med, hvilket betyder at motionen kan fastholdes på skemaet. I første omgang bliver der etableret køkkenværksted for eleverne, hvilket er meget ærgerligt set ud fra en sundhedsmæssig vinkel. Det var jo her, der blev gjort en rigtig stor indsats og med god effekt hos de unge. Rygestopkurser vil der fortsat kunne arrangeres i den udstrækning, det ønskes. Strukturelle tiltag vedr. rygning bør videreføres det nye sted, da det har vist sig virker godt på denne målgruppe. Du bestemmer forløb vil også kunne videreføres, især når alle lærerne har fået kursus. 18

19 Nogle fælles aktiviteter videreføres og her bliver det så skolens økonomi, der bestemmer hvilke og hvor mange aktiviteter, der videreføres. (Her sidder jeg som projektleder på sidelinjen og har ikke indflydelse på aktiviteterne på skolen fremover). Hvordan formidles projekterfaringer og resultater lokalt? Beskriv: Projekterfaringerne gives videre til UTA-projektet (Uddannelse til alle). Da dette projekt i høj grad kan bygge videre på vores erfaringer. Det samme gælder UU-vejlederne og andre fagprofessionelle, der har deltaget i type 2-projektet, som alle er i berøring med unge. Evalueringsrapporten lægges ind på Regionkommunens sundhedsportal og forelægges Socialudvalget Projekterfaringerne skal også videregives til det nye Campus Jeg kan som projektleder inddrage mine erfaringer i oplæg til forældremøder m.v. Kommentarer: Mine projekterfaringer vil jeg kunne bruge bredt i mit fremtidige arbejde. Der er mange ting, som jeg er blevet meget klogere på ved projektarbejde, men også arbejdet med de unge mennesker og de metoder, der har været anvendt og det vil jeg helt givetvis få brug for fremover. 19

20 6. Hvad er projektets vigtigste erfaringer/fremadrettede anbefalinger mht. organisation og samarbejde? Medtag gerne både fremmende og hæmmende faktorer Projektets vigtigste erfaringer/fremadrettede anbefalinger mht. organisation og samarbejde er: Beskriv: Lærernes rolle og indstilling er afgørende, lærerne følte ikke ejerskab til projektet især i starten. De oplevede det som en ekstrabyrde, som kom oven i deres arbejde. Havde vi i styregruppen fra starten været mere opmærksomme på dette, kunne vi måske have fået dem involveret mere fra start. Efterhånden som lærerne blev klædt på til opgaven via type 2-delen gik det langsomt bedre. Det lykkedes ikke at få implementeret skemaerne til elevernes selvvurderede sundhed Sundhed på prikker som en fast rutine ved ind- og udslusning, selvom det er blevet drøftet på sundhedsudvalgs- og lærermøder. Og den enkelte elevs sundhedstilstand er ikke blevet en del af RKA en. Der har været et rigtigt godt og udbytterigt samarbejde med Ungdomsskolen og DGI under hele forløbet omkring undervisning og aktiviteter. Elevernes medinddragelse i sundhedsudvalget på skolen, viste sig at virke meget engagerende på eleverne. Deres motivation for gå ind i arbejdet omkring sundhed har været stor, især i starten. Men en meget stor udskiftning i elevgruppen har vanskeliggjort en kontinuerlig indsats og det har generelt været meget svært med indsatser og aktiviteter, der har været baseret på gruppeforløb, idet der ofte manglede mindst en elev. 20