Projekttitel: Kommune/uddannelsessted: Journalnummer: Dato:

Transkript

1 Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund Sundhedsfremme for unge uden for eller på vej ud af uddannelse Projekttitel: Kommune/uddannelsessted: Journalnummer: Dato: Vejledning: Slutrapporten sammenfatter hele projektets forløb og resultater. Dette skema bruges til sammenfatningen. Skemaformen er beregnet på korte, præcise besvarelser af de enkelte spørgsmål. De fleste rubrikker er beregnet på en kort tekst, nogle få på tal. Hvis det kniber med pladsen kan man evt. supplere i kommentarfeltet under hvert skema. Men kort er godt, også i denne sammenhæng. Ikke alle rubrikker er relevante for alle projekter spring irrelevante rubrikker over. I slutrapporten indarbejdes de væsentligste informationer fra tidligere statusrapporter, resultater og erfaringer fra projektåret 200/, samt resultater fra evt. egenevaluering. Der gives en samlet vurdering af projektet. Relevante materialer og rapporter fra projektet kan vedlægges som bilag. Til afsluttende rapportering hører også et afsluttende, revisorpåtegnet regnskab, jf. tilsagnsskrivelser og regnskabsinstruks. Regnskabet indsendes særskilt. Det udfyldte slutrapport-skema, samt eventuelle bilag, bedes mailet senest 3. maj 20 til ams@sst.dk Fristen for indsendelse af afsluttende regnskab er 3.august 20. Regnskabet mailes til cff@ssst.dk skriv j.nr. og Regnskab for ung og sund på. De enkelte slutrapporter for aktiviteter og resultater vil blive offentliggjort på hjemmesiden under de kommunale projekter. Den samlede, tværgående evaluering for Ung & Sund, der udarbejdes af NIRAS, vil ligeledes blive offentliggjort på hjemmesiden.

2 . Projekt resumé Brug evt. sammenfatningen af det enkelte projekt fra sammenskrivning af statusrapport 200, suppler og juster, hvor det er relevant Skriv kommune: UCSyddanmark Den positive sundhedscirkel for udsatte unge Den fleksible uddannelsespakke Forankring: Afdelingen for Udvikling og Forskning, UCSyddanmark Projektformål: At udvikle, afprøve, dokumentere og forankre en fleksibel uddannelses og vejledningspakke Projektets målgruppe: Den brede gruppe af professionelle, der samarbejder med de unge om at få dem ind i positive sundhedscirkler og tilknyttet/fastholdt i ungdomsuddannelser og arbejdsmarkedet Samarbejdspartnere: Esbjerg, Kolding, Haderslev og Sønderborg Kommuners type projekter Hovedaktiviteter: Uddannelsespakker bestående af 2-5 temadage, enkelttemadage, innocamp, særligt tilrettelagte lokale forløb, dialogmøder med type - projekterne, sparring til kommunale styre- og projektgrupper Metoder: Undervisning, dialog, feltstudier, innocamp, fokusgruppe interview, forumteater, motivationsøvelser, casestudier, levede cases (Ung som fortæller) Rekruttering af deltagere: Udsendelse af invitationer til uddannelsesudbuddene via kontaktpersoner i type - projekterne + vores eget adressekartotek bestående af deltagerne samt gennem møder med kontaktpersonerne fra type projekterne. Opslag på hjemmeside. Arena: Kompetenceudvikling af de fagprofessionelle i en uddannelsesinstitutionskontekst

3 2. Projektets organisation Projektets organisation i (hovedparten af) projektperioden: Projektledelse (indplacering i organisation, projektejer, projektleder (antal timer/ugen) Projektmedarbejder(e) Styregruppe Vigtigste samarbejdspartnere Projektledelsen er placeret i afdelingen for Udvikling og Forskning, konkret i Videncenter for specialpædagogik, socialpædagogik og socialt arbejde, hvor Videncenterleder Jytte Hansen har varetaget projektlederfunktionen. Fra UCSyddanmark: Anette Schultz, Eva Dollerup Mortensen, Vinie Levinsen, Ulla Pedersen, Pia Paustian, Lise Hostrup Sønnichsen, Videncenter for Sundhedsfremme Gitte Bossi Andresen,Videncenter for specialpædagogik, socialpædagogik og socialt arbejde Pia Gormsen, Læreruddannelsen campus Haderslev Kirsten Sofiendal, Jens Astrupgaard, Solveig Kvåle Jensen, Doris Overgaard Larsen, Pædagoguddannelsen campus Kolding Dorthe Iversen, Anne - Marie Tyroll Beck, Videncenter for Ledelse, organisation og kompetenceudvikling Eksterne: Psykolog Pernille Gerner Larsson, Misbrugskonsulent Ib Hansen, Specialsygeplejerske Kristina Astrupgaard, Leder af Cefu Noemi Katznelson, Forsker Jens Christian Nielsen, Leder af psykiatrifondens Børne og Ungeafdeling Hallur Gilstón Thorsteinsson, Psykolog Steen Schiøler, Psykolog Helle Harnisch; ADHD- konsulent Erno Larsen, Psykiater Søren Hertz Jytte Hansen, Ulla Pedersen, Jens Astrupgaard, Kirsten Sofiendal og Anne Marie Tyroll Beck har været gennemgående som styregruppe hele projektperioden. Karl Kristensen, Kompetenceprojektet i Esbjerg Ulla Lassen og Gitte Tjørring Nissen Sønderborg Projektet i slutfasen blev Ulla Lassen erstattet af Anette From Miloud, Jette Pedersen fra Kolding projektet Ann Møller Gram Haderslev Projektet Dertil kommer samarbejde med styregrupper og koordineringsgrupper fra de 4 projektkommuner og endelig i sidste fase samarbejde med Kolding produktionsskole, Haderslev Produktionsskole og EUC Syd, Sønderborg. Kommentar:

4 3. Samlet oversigt over projektets hovedindsatser skema A, B, C Angiv hvilke hovedaktiviteter, der er afholdt (og hvilke, der måtte være aflyst/revideret) anfør hovedindsatser opdelt på kategorier A-C i aktivitetsskemaer. A+B er især for type projekter, C er især for type 2 projekter, men udfyld kategorier, der har været med i jeres projekt. 3 A. Beskriv rammer og strukturelle tiltag Sundhedsudvalg/råd Hvornår i projektperioden Hvem /hvor Fokus på K-R-A-M-S/andet? Sundhedspolitikker og regler Kost-kantinetilbud Rammer til fremme af fysisk aktivitet 200 EUC sønderborg Motion Andet (skriv hvad) 2009 Haderslev kommune et dialogmøde for 60 personer, der har tilknytning til unge, der har et forbrug af rusmidler. Facilicering af en netværksgruppe Rusmidler Kommentarer til indsatser mht. rammer og strukturelle tiltag :

5 3 B. Beskriv aktiviteter for unge Vejledningsforløb - individuelle - gruppe - både/og Kursus/undervisningsforløb Hvornår i projekt-perioden Hvem/antal deltagere Antal forløb i alt Antal timer pr. forløb Fokus på K-R- A-M-S/andet? Metode* Gruppebaseret sundhedsfremmende forløb (fx madklub, motionsklub) Events Andet Innocamp Den.og 2. oktober elever fra Sønderborg, Kolding og Haderslev Produktionsskol er 27 timer i træk - dog med sovepause * her anføres evt. særlig dialog/sundhedspædagogisk metode, fx motiverende samtale, du bestemmer, etc. Kommentarer til aktiviteter for unge: Idéudvikling og empowerment Innovative, idégenererende metoder

6 3 C. Beskriv opkvalificering af professionelle Hvornår i projektperioden Hvem/antal deltagere Antal forløb i alt Antal timer pr. forløb Fokus på K-R-A-M- S/andet? Fokus på særlig sundhedspædagogisk metode/hvilken? Kursus/undervisningsforløb 2xPakke 3xPakke 2 Nov/08 -jan./09 April sep Sundhedsfremme, Bred sundhedsforståelse Handlekompetence, Anerkendelse Ulighed i sundhed Risikotegn Psykisk sårbarhed Misbrug Dialogbaserede indsatser, deltagerorientering, anerkendende tilgang Stilladsering Motivations og forandringsarbejde Casearbejde og levede case 2xPakke 3 Temadage Ungdomskultur og uddannelse Okt.-nov.09 d.5.april Kontakt Netværk Motivation Ungdomskultur Netværksdiagrammer Motivations interview(mi) Forandringscirklen Selvrefleksionsøvelser Forumteater Forståelse og handlemuligheder Risikoadfærd og risikotegn d.6.april Risikotegn Metoder til at arbejde med belastning og

7 robusthed Mad og Måltider Motion, fysisk aktivitet, motivation d. 24.april 09 d. 6.maj Kost Motion Deltagerorientering Motivation Bevægelsesglæde Deltagerorientering De måske egnede d.27.maj Unges uddannelsesadfærd Formidling af forskningsviden Dialog Om ADHD( pakke 4) d.26.maj 0 7(fra Esbjerg projektet) 3 ADHD i et uddannelsesperspektiv Kommunikationsråd Kostråd Ny Viden og forskning om udsatte unge og uddannelse ( pakke 4) d..juni Unges sårbarhed Metoder til at støtte sårbare unge i uddannelse Formidling af forskningsviden Positiv Psykologi( pakke 4) d.24. august 0 09(fra Esbjerg projektet) 3 Ressourcefokus Refleksionsøvelse Dilemmaøvelse ADHD hos Unge selve forkortelsen forstyrrer vores nysgerrighed (pakke 4) Sparring, supervision d. 7.sep ADHD i et udviklingsperspektiv Analysemetoder der kan afdække uanede muligheder Andet Netværksmøde om unge og misbrug d. 22.okt Unge og misbrug Dialogformen

8 Dialogmøde om fagprofessionelt netværk og efterværn for udsatte unge d. 28 okt.0 74 Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde Dialogformen Lokalt kompetenceforløb på Kolding Produktionsskole sep.-nov.0 Lærere og unge fra 2 værkstedertræ og metal Livskvalitet og trivsel set ud fra et kommunikationsperspektiv Feltstudier Dialog via situationsspil Lokalt kompetenceforløb på Haderslev produktionsskole okt. nov.0 Lærere og unge fra hele produktionsskolen Sunde valg/ det naturlige valg kompetenceudviklingsbehov Deltagerobservationer Fokusgruppeinteview Dialog Lokalt kompetenceudviklingsforløb på EUC Syd Sønderborg sep.0 feb. Idrætsudvalget Bevægelse Idéværksted, dialog, idékatalog/bevægelse elevinddragelse Kommentarer til opkvalificering af professionelle:

9 4. Projektets hovedresultater Hvad er projektets vigtigste resultater i forhold til målsætningerne? - At øge de unges trivsel, selvværd og (kompetencer til) sundhed Beskriv: Innocampen viste, at de unge med anvendelsen af den innovative metode blev aktivt deltagende i forhold til hvad de selv kan gøre for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det var en kortvarig indsats, men viste at de unge har et potentiale for aktiv medvirken i at øge egen trivsel og selvværd. - At afprøve nye metoder til dialog med unge på kanten af uddannelsessystemet, så deres mulighed for at vælge et sundt liv øges - At give professionelle, der møder de unge, redskaber til at håndtere unges sundhedsrelaterede problemer Beskriv: Gennem de to lokale forløb har vi afprøvet deltagerobservationer, som grundlag for at åbne dialogen med de unge om deres egen andel af at skabe trivsel både for sig selv og de andre. De unge har generelt været meget deltagende i dialogen, fordi den tog konkret udgangspunkt i deres egne hverdagserfaringer. Beskriv: Som det fremgår af 3 C har vi med den fleksible uddannelsespakke givet den brede gruppe af fagprofessionelle en række forskellige redskaber til at håndtere både de unges sundhedsrelaterede problemer og deres uddannelses/arbejdsmæssige problemstillinger. - Andet Beskriv: Vi har lavet en tæt opfølgning på deltagernes udbytte gennem vores egen evaluering. Se vedlagte evalueringsrapport. Giv gerne vurdering af specifikke aktiviteter, jf. spm 3. Medtag også evt. områder, hvor projektet ikke gav de forventede resultater: Kommentarer:

10 5. Projektets afslutning og forankring Afslutning og forankring Videreføres organisation og samarbejdsrelationer, hvordan? Videreføres aktiviteter? Hvilke og hvordan? Hvordan formidles projekterfaringer og resultater lokalt? Beskriv: Afdelingen for Udvikling og Forskning er ansvarlig for udbuddet af efter- og videreuddannelse (EVU). Derfor vil de erfaringer der er gjort med dette projekt bliver brugt i både diplomuddannelser, Akademi uddannelse for ungdomspædagogik og kurser. Samarbejdsrelationen mellem Udvikling og Forskning og grunduddannelsen vil ligeledes blive vedligeholdt både gennem involvering af underviserne fra grunduddannelserne i EVU og gennem nye projekttiltag på tværs. Beskriv: På baggrund af projekterfaringerne har vi udviklet en ny model for praksisnær kompetenceudvikling, som bliver udbudt til produktionsskoler og erhvervsskoler. Se: Beskriv: Projekterfaringerne vil indgå i et fælles tiltag på tværs af UC Syddanmark, som sætter fokus på udsatte unge. Dels ved en konference om ungdomspædagogik, dels ved en formidling af projekterfaringerne på UC Syddanmarks hjemmeside. UC Syddanmark deltager i styregruppen vedr. et projekt i Region Syddanmark; dette har også fokus på udsatte unge i forhold til ungdomsuddannelserne, her har projekterfaringerne også indgået i udviklingen af dette nye projekt Sammenhængskraft som dynamo i klasseværelset. Kommentarer:

11 6. Hvad er projektets vigtigste erfaringer/fremadrettede anbefalinger mht. organisation og samarbejde? Medtag gerne både fremmende og hæmmende faktorer Projektets vigtigste erfaringer/fremadrettede anbefalinger mht. organisation og samarbejde er: Beskriv: Organiseringen af vores projekt har gået på to ben. Dels en intern organisering i UC Syddanmark, dels en organisering af samarbejdet med type projekterne. I forhold til den interne organisering har det været en vigtig og positiv erfaring, at en projektgruppe som har haft en fast kerne undervejs i projektet, har givet et godt grundlag for at udvikle den fleksible uddannelsespakke. Sammensætningen af gruppen har rummet både undervisningserfaringer og erfaringer med dialogen med de kommunale type projekter samt egen evaluator + projektlederen. Den faste kerne er undervejs udvidet med deltagere, som har haft større opgaver i projektet og som har bidraget til udviklingen af indholdet i den fleksible uddannelsespakke. Forskelligheden i tilhørsforhold i organisationen, erfaringsbaggrund og opgaver i projektet har givet en tilpas forskellighed i deltagersammensætningen, som har virket befordrende for dynamikken. Vi har lagt stor vægt på at udvikle en åben dialogform, som har kunnet åbne for både idéudvikling og aftaler om konkrete handletiltag. Det har resulteret i en kontinuerlig udviklingsproces i forhold til indhold og form på den fleksible uddannelsespakke. I forhold til organiseringen af samarbejdet med de fire type - projekter (Esbjerg, Kolding, Haderslev og Sønderborg) har vi valgt en struktur, hvor der blev valgt en fast kontaktperson til hver af de kommunale projekters kontaktperson(er). På det grundlag begyndte vi på en løbende dialog for at afdække behovet for kompetenceudvikling i type projektet. Derudover deltog vores kontaktpersoner også i styregruppemøder og koordinationsgruppemøder, igen for at åbne for en dialog om behovet for kompetenceudvikling og vores udbud. Denne organisationsform har betydet, at vi har kunnet have en tæt dialog med kontaktpersonerne, som både har givet udtryk for deres ønsker og behov og som også har deltaget i dialogen om vores ideer til nye måder at lave kompetenceudvikling. I den sidste fase af projektperioden havde vi en omfattende mødevirksomhed med nøglepersoner ud over kontaktpersonen for at undersøge muligheden for at lave en mere praksisnær kompetenceudvikling. Vi har valgt at lade de kommunale kontaktpersoner og styregrupper beslutte, hvem der skulle have udsendt vores

12 kompetenceudviklingsudbud. Det har betydet at der har været stor spredning i deltagernes forudsætninger, og det har givet en vis udfordring for underviserne. Alt i alt har samarbejdsformen med type projekterne fungeret som en meget god ramme for at udvikle en fleksibel uddannelsespakke, som matcher de fagprofessionelles behov.