HASTER J.nr. NMK anmodning om genoptagelse af delafgørelse af 31. juli 2013

Transkript

1 Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV HASTER J.nr. NMK anmodning om genoptagelse af delafgørelse af 31. juli 2013 Metroselskabet I/S ("Metroselskabet") anmoder hermed om genoptagelse af Naturog Miljøklagenævnets delafgørelse af 31. juli Ved afgørelsen ophævede nævnet Københavns Kommunes afgørelse af 15. juli 2013 om, at klage over kommunens påbud af samme dato vedrørende vilkår for støjende aktiviteter på metrobyggepladsen ved Marmorkirken ikke skulle have opsættende virkning. Metroselskabet I/S Metrovej 5 DK-2300 København S m.dk T E m@m.dk Natur- og Miljøklagenævnets delafgørelse indebærer, at en klage af 16. juli 2013 har opsættende virkning, og at metrobyggepladsen ved Marmorkirken indtil videre er reguleret af de støjvilkår, der er fastsat i påbud af 12. november 2012 for byggepladsen. Efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis kan nævnet bl.a. genoptage en sag til fornyet behandling, hvis der i forbindelse med en anmodning om genoptagelse fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med nævnets oprindelige stillingtagen til sagen. Det er Metroselskabets opfattelse, at afgørelsen om at ophæve opsættende virkning blev truffet uden en række væsentlige faktuelle oplysninger om klagen, om klagernes interesser og det offentliges interesser og om konsekvenserne for Cityringen af en afgørelse om opsættende virkning. Det skyldes, at København Kommunes udtalelse til nævnet i sagen var særdeles kortfattet og ikke henledte nævnets opmærksomhed på, at Metroselskabet - som part i sagen - ville kunne bidrage med ganske væsentlige oplysninger, inden afgørelsen om opsættende virkning skulle træffes. Metroselskabet skal således udføre og være ansvarlig for metrobyggeriet over for sine ejere - Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og staten. Metroselskabet er derfor også indehaver af en meget betydelig viden om projektet og dets gennemførelse. Det, at Metroselskabet ikke blev inddraget, har således haft den konsekvens, at Natur- og Miljøklagenævnet ikke havde mulighed for at træffe sin afgørelse på et tilfredsstillende og veloplyst grundlag. Nævnet har alene måttet tage udgangspunkt 1/12

2 i den retsopfattelse, der fremgik af Københavns Kommunes af 17. juli 2013 til nævnet. På den baggrund anmoder Metroselskabet om, at Natur- og Miljøklagenævnet genoptager sagen og træffer afgørelse om, at klagen ikke skal have opsættende virkning. Det er således Metroselskabets opfattelse, at der er tungtvejende interesser, der på afgørende måde taler mod opsættende virkning, at klagernes interesser vil blive tilgodeset på anden vis, og at der ikke er udsigt til, at klagerne vil få medhold. Dette vil blive uddybet i det følgende. Metroselskabet gør for en ordens skyld opmærksom på, at selskabet anser sig for part i sager, der vedrører byggeriet af Cityringen. Retsgrundlaget Efter Metroselskabets opfattelse følger det af retsgrundlaget, at formodningsreglen i miljøbeskyttelseslovens 95 om opsættende virkning ikke er tiltænkt anvendt - eller bør anvendes med forsigtighed - i en sag som den foreliggende. Efter miljøbeskyttelseslovens 95, stk. 1, har en klage opsættende virkning for et påbud eller forbud, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Det modsatte udgangspunkt gælder for en klage over en tilladelse, godkendelse eller dispensation, jf. miljøbeskyttelseslovens 96, stk. 1, idet disse som hovedregel ikke har opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Reglen i miljøbeskyttelseslovens 95 stammer fra lov nr. 372 af 13. juni 1973, jf. denne lovs 72, stk. 1 og 2 (om klage til Miljøstyrelsen) samt 81 (om klage til Miljøankenævnet). Af forarbejderne til loven 1 fremgår bl.a. følgende om baggrunden for bestemmelsen: "Man har ikke tidligere haft generelle regler, der afgjorde, hvorvidt en indgivet klage havde opsættende virkning, men i enkelte sundhedsvedtægter er det bestemt, at klage ikke har opsættende virkning. I praksis er man imidlertid gået ud fra, at klage, hvor ikke andet er fastsat i sundhedsvedtægterne, havde opsættende virkning, medmindre det modsatte blev bestemt i det enkelte tilfælde. Dette gælder specielt med hensyn til påbud og forbud, idet klagens virkning ellers ofte ville være betydningsløs, såfremt forbuddet eller påbuddet straks skulle efterleves. Denne praksis foreslås nu lovfæstet, dog således at der åbnes mulighed for, at kommunalbestyrelsen og amtsrådet i særlige tilfælde kan bestemme, at afgørelsen straks skal efterleves." Baggrunden for bestemmelsen er således, at lovgiver ønskede at tage hensyn til adressaten for et påbud eller forbud på den måde, at det ikke skulle efterleves, før klagesagen var endeligt afgjort. Praksis om fravigelse af opsættende virkning efter miljøbeskyttelseslovens 72 (nu 78 og 95) har derfor også primært vedrørt, om der i den konkrete sag forelå en tilstrækkeligt tungtvejende miljømæssig begrundelse for, at påbuddet eller forbuddet skulle efterleves straks. 1 Jf. bemærkningerne til 72 i forslag af 25. januar 1973 til lov om miljøbeskyttelse (Folketingstidende , tillæg A, sp ff., navnlig sp ). 2/12

3 Bestemmelsens karakter af retsgaranti for adressaten viser sig også ved, at bestemmelsen antages at finde (analog) anvendelse på tilbagekaldelser af tilladelser efter miljøbeskyttelseslovens 20 og 41 a, jf. Gorm Møller og Jørgen Bjerring, Miljøbeskyttelsesloven med kommentarer (1998), side 723, og på bebyrdende vilkår i 39-godkendelser af eksisterende listevirksomhed 2. Det antages i den juridiske litteratur, at reglen i 95 også gælder, hvor andre end adressaten klager over forbuddet eller påbuddet. I Miljøbeskyttelsesloven med kommentarer af Gorm Møller og Jørgen Bjerring, a.st., anføres imidlertid følgende herom: "Bestemmelsen i 95 er formentlig formuleret med umiddelbart sigte på den situation, hvor adressaten for et påbud eller forbud påklager den pågældende afgørelse. Også klager fra tredjemand må imidlertid antages at medføre opsættende virkning Den nabo, der ønsker et påbud eller forbud til en forurenende virksomhed skærpet, må altså være indstillet på, at en klage vil fritage virksomheden fra at foretage de påbudte foranstaltninger, så længe klagesagen behandles." (understreget her) Tilsvarende anføres i Karsten Revsbech, Lærebog i Miljøret (2008), side 243: "Også klager fra tredjemand, f.eks. en nabo eller en klageberettiget forening, der ønsker et påbud til en forurenende virksomhed skærpet, må antages at medføre opsættende virkning, således at adressaten ikke er forpligtet til at efterkomme afgørelsen, medens klagesagen behandles. fortolkningen [er] realt velbegrundet. Selv om en nabo eller en forening klager med påstand om skærpelse af et påbud, kan resultatet af klagesagen - også hvor adressaten ikke har klaget - blive en lempelse af påbuddet." (understreget her) Det forhold, at en klage skal tillægges opsættende virkning for påbuddet, er således i tråd med forarbejderne fortsat begrundet i at sikre adressaten for påbuddet den retsgaranti, at påbuddet ikke skal efterleves under klagesagen - også selv om adressaten ikke selv har klaget over påbuddet. Den foreliggende situation er forskellig herfra. Københavns Kommunes påbud af 12. november 2012 påførte oprindeligt Metroselskabet en restriktion, idet påbuddet gjorde det ulovligt for Metroselskabet at gennemføre visse nærmere angivne byggeaktiviteter ved Marmorkirken uden for tidsrummet kl. 07:00-18:00. Københavns Kommunens efterfølgende påbud af 15. juli 2013 gik herefter navnlig ud på at ophæve denne restriktion og indføre rammer for, hvordan visse aktiviteter kunne gennemføres døgnet rundt. Københavns Kommunes afgørelse er f.s.v.a. det centrale i klagen en begunstigende forvaltningsakt for Metroselskabet, fordi den tillader udvidet arbejdstid med mulige støjpåvirkninger over de vejledende grænseværdier. 2 Jf. Miljøklagenævnets afgørelse optrykt i MAD 2005, side 847 ff. 3/12

4 Efter Metroselskabets opfattelse forekommer det uhensigtsmæssigt, hvis formodningsreglen om opsættende virkning også skal gælde for sådanne tilfælde. Den opsættende virkning ville i så fald netop ikke tilgodese adressaten - således som det er forudsat i forarbejder og litteratur til miljøbeskyttelseslovens 95 - men udelukkende tredjemand, der klager. I realiteten må Københavns Kommunes afgørelse om bl.a. døgnarbejde ved Marmorkirken i højere grad sidestilles med en tilladelse end med et forbud eller påbud. Metroselskabet gør derfor gældende, at der skal bortses fra formodningsreglen i 95, eller at den i hvert fald må tillægges væsentligt mindre vægt i en situation som den foreliggende, hvor den opsættende virkning udelukkende bliver til skade for adressaten for påbuddet. Om grundlaget for opsættende virkning Om beboernes klage skal tillægges opsættende virkning, må bero på, om der efter en foreløbig vurdering er udsigt til, at klagerne får medhold, samt på en interesseafvejning, hvorunder klagernes interesse i opsættende virkning afvejes over for de modstående offentlige eller private interesser. Der redegøres for disse elementer i det følgende: Hvorfor er der behov for døgnarbejde ved Marmorkirken? Anlægsprojektet Cityringen hviler på lov nr. 552 af 6. juni 2007 om en Cityring, der blev vedtaget af et flertal i Folketinget bestående af alle partier, undtagen Enhedslisten. Af forarbejderne til cityringloven fremgår, at Cityringen forventes etableret ca. 11 år efter lovforslagets vedtagelse, dvs. i 2018, jf. de alm. bem. til forslag (L 159) af 21. februar 2007 til lov om en Cityring. Af regeringens, Frederiksberg Kommunes og Københavns Kommunes principaftale af 2. december 2005 om anlæg af en Cityring i København og på Frederiksberg fremgår, at Cityringen kan tages i brug omkring år Varigheden af anlægsprojektet var et meget centralt emne for de politiske partier bag loven og for aftaleparterne, og det skyldtes ikke kun behovet for at få realiseret de trafikpolitiske målsætninger bag Cityringen. Metrobyggeriet medfører en lang række gener i form af støj, trafikspærring, vibrationer mv. i stort set hele København og i dele af Frederiksberg. Aftaleparterne bag Cityringen lagde derfor stor vægt på, at disse gener kun skulle stå på så kort tid, som det var absolut nødvendigt for at bygge metroen. Projektets varighed har således stor betydning for, hvor længe generne - dvs. støj, vibrationer og trafikale ulemper - skal tåles, og hvor mange naboer generne påvirker over tid. Det samlede støjbidrag kan f.eks. være større, hvis et arbejde på en byggeplads skal stå på i en længere periode, end hvis arbejdet færdiggøres hurtigt. Omvendt er påvirkningen af naboerne forskellig, afhængigt af om byggeriet sker om dagen eller om natten. Metrobyggeriets tilrettelæggelse kan derfor i høj grad ses som udtryk for en balance, hvor intensiteten af generne lokalt skal holdes op mod den generelle belastning af byens borgere og virksomheder. En af Metroselskabets primære opgaver er derfor at sikre, at den dato, der er sat for projektets ophør i 2018, i videst muligt omfang overholdes. 4/12

5 I den samlede planlægning af Metrobyggeriet skal der endvidere tages hensyn til de byggetekniske muligheder. Metrobyggeriet er helt overordnet organiseret sådan, at der skal foretages tunnelboringer med tunnelboremaskiner, samtidig med at der skal etableres skakte og stationer. Projektet er samlet set afhængigt af, at de enkelte byggepladser færdiggøres planmæssigt, fordi en station skal være klar til at "modtage" tunnelboremaskinerne, når disse kommer frem til stationen, og til at "sende" boremaskinerne på næste etape. Samtidig skal boringerne udføres i flere retninger fra visse stationer. Det betyder, at hvis ikke stationerne er klar, må tunnelboringen afvente, at stationsbyggeriet er klar til at modtage boremaskinen, og hele projektet forsinkes. Der er samtidig en naturlig grænse for, hvilke ressourcer i form af mandskab og materiel, der kan arbejde simultant på det enkelte arbejdssted på grund af de givne fysiske rammer på hver lokation. Metrobyggerier foregår i hjertet af København, hvor pladsen er trang. I december 2010 godkendte Metroselskabets ejere Transportministeriet, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune det økonomiske grundlag for indgåelse af de store anlægskontrakter på Cityringen. I beslutningsgrundlaget var forudsat en mulighed for døgnarbejde på fire af byggepladserne efter entreprenørens eget valg. Muligheden for udvidelse af arbejdstiden er således en forudsætning i den politiske vedtagelse af Cityringen. I efteråret 2012 stod det Metroselskabet klart, at tidsplanen ikke kunne overholdes uden forøgelse af arbejdstiden på flere af byggepladserne. Ud fra forskellige modeller for arbejdstidsforøgelse og efter en vurdering af disses påvirkning af naboerne fra byggepladserne valgte Metroselskabet derfor den 29. april 2013 at præsentere et samlet forslag om udvidet arbejdstid på Cityringens byggepladser for sine ejere, dvs. staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune (bilag 1). Metroselskabets forslag indebar, at der skulle udføres døgnarbejde på én byggeplads - ved Marmorkirken - og at døgnarbejdet ved Øster Søgade (som bliver en tunnelarbejdsplads fra ultimo 2014 under forudsætning af, at der arbejdes i udvidet arbejdstid forud herfor).blev påbegyndt lidt tidligere end forudsat. Herudover afstod Metroselskabet fra at foreslå døgnarbejde, idet arbejdstiden på samtlige byggepladser dog generelt foresloges udvidet til hverdage fra kl. 07:00-22:00, med start fra det tidspunkt, hvor metroarbejdet skal foregå under jorden. På dette tidspunkt vil støjniveauet for de konkrete anlægsaktiviteter være lavere. Forslaget indebar endelig, at der på byggepladserne ved Trianglen, Rådhuspladsen og Gammel Strand må gennemføres anlægsarbejder til etablering af vægge til stationsboksene alle dage fra kl. 07:00-22:00. Metroselskabet ansøgte ved brev af 12. juni 2013 om ændring påbuddet af 12. november 2012 vedrørende metrobyggeriet ved Marmorkirken (bilag 2). Baggrunden for valget af Marmorkirken til døgnarbejde er, at byggepladsen er særligt smal og derfor forudsætter en koncentreret og meget koordineret byggeindsats. Byggepladsen har nået den maksimale kapacitetsudnyttelse under de givne fysiske rammer, og det er derfor ikke muligt at tilføre pladsen flere ressourcer. Efter at have indsat yderligere materiel på byggepladsen stod det derfor 5/12

6 i efteråret 2012 klart, at den eneste mulighed for at færdiggøre stationen, til tunnelboreudstyret kommer frem, var ved at øge arbejdstiden til døgnarbejde. Marmorkirke-byggepladsen er af ovennævnte grunde kritisk i den forstand, at enhver forsinkelse slår igennem ca. 1:1 i forhold og færdiggørelse af hele projektet. Ønsket om døgnarbejde ved Marmorkirken (og udvidet arbejdstid på de øvrige lokationer) var derfor et udtryk for, hvad Metroselskabet vurderede, var den mest afbalancerede løsning, som på den ene side sikrede opfyldelse af det politiske ønske om at færdiggøre metroen senest 2018 og på den anden side tog maksimalt hensyn til den samlede kreds af naboer til metroens byggepladser. Som et led i Metroselskabets forslag om udvidet arbejdstid foreslog selskabet samtidig en række støjdæmpende tiltag ved Marmorkirken, der forventes at kunne nedbringe det samlede støjbidrag fra byggepladsen med ca. 5 db(a) og i perioder muligvis mere. De støjdæmpende tiltag ved Marmorkirken er beskrevet i bilag 2, underbilag 1. Disse tiltag vil indebære, at antallet af boliger, der berøres af støj, reduceres til berørte boliger over 60 db (A) fra 48-91, jf. bilag 7. Det var endvidere Metroselskabets vurdering, at der samlet set ved Marmorkirken vil være et væsentligt lavere støjbidrag til omgivelserne ud fra selskabets forslag til arbejdstid set i forhold til at fastholde den hidtidige arbejdstidsmodel. Det skyldes, at de støjende aktiviteter kommer til at foregå i en langt kortere periode, end de ville have gjort under de eksisterende arbejdstider. I forhold til metrobyggepladsen ved Marmorkirken indebærer forslaget om udvidet arbejdstid, at anlægsperioden for etablering af stationsboksen, som er den mest støjende anlægsaktivitet, forkortes fra ca. 39 måneder til ca. 18 måneder. Den udvidede arbejdstid giver endvidere mulighed for at undlade en række (støjende) operationer på byggepladserne. Som det bedste eksempel kan nævnes, at der ved nogle stationer skal bores huller og betonstøbes til sekantpæle. Boringsprocessen ved sekantpæle tager ofte mere end 11 timer (af og til op til 22 timer), og under de begrænsede arbejdstider var det derfor ved arbejdstids udløb ofte sådan, at pælene endnu ikke var støbeklare. Det er derfor sikkerhedsmæssigt nødvendigt at trække sekantpæleboret op hver aften og genfylde det hul, der netop er boret, for at sikre, at det (halvfærdige) borehul ikke skrider sammen. Dagen efter skal det tilbagefyldte materiale derfor først bores op igen, før man er tilbage til tilstanden den foregående dag ved arbejdstids udløb. Ud over støjdæmpende foranstaltninger indebar Metroselskabets forslag også, at naboerne blev ydet erstatning, hvis den naboretlige tålegrænse blev overskredet. En nærmere beskrivelse heraf fremgår af afsnittet nedenfor om klagernes interesse i opsættende virkning. Hensynene bag en etablering af Cityringen Ved vurderingen af, om en klage skal tillægges opsættende virkning, må der efter Metroselskabets opfattelse også i interesseafvejningen tages et vist hensyn til de almene formål, der ligger bag etableringen af Cityringen. Formålet med Cityringen er, at den sammen med den eksisterende Metro vil give et betydeligt kvalitetsløft til den kollektive trafik i hovedstaden med hurtig, sikker og pålidelig transport med hyppige afgange i de tættest bebyggede byområder. Med 6/12

7 skiftet fra bus til metro vil passagererne i København og Frederiksberg opleve markante forkortelser af rejsetiden i forhold til hidtil. Cityringen vil således være et tiltrækkende alternativ til bus og bil i hovedstaden. Med Cityringen vil der være etableret et sammenhængende kollektivt transportsystem af høj kvalitet i København og på Frederiksberg, der tilbyder passagererne øget komfort, frekvens og hastighed. Hensigten er, at der i kombination med S-togslinjerne og Metroens etape 1-3 (den eksisterende metro) kommer et finmasket banenet i centrum af hovedstaden. Det betyder, at ca. 85 pct. af alle boliger, arbejds- og studiepladser i de tætteste bydele ligger inden for 600 m afstand af en Metro- eller S-togsstation. For de fleste bliver der mindre end 10 minutters gang til den nærmeste station. I alt vil beboere og arbejdspladser/studiepladser være i gåafstand fra en Metrostation på Cityringen. Cityringen hviler på et politisk ønske om at styrke den kollektive trafik i hovedstaden til fordel for alle beboerne i hovedstadsområdet, for erhvervslivet og ikke mindst for turismen. Cityringen repræsenterer derfor et meget væsentligt skridt i retning af at forbedre og modernisere den kollektive transport i hovedstadsområdet for derved at holde den så attraktiv som muligt. Cityringen er derfor et skridt på vejen til en samlet reduktion af biltrafikken og forureningen i hovedstadsområdet. Cityringen forventes at få godt daglige påstigere svarende til 71 mio. påstigere om året. Til sammenligning havde det nuværende metrosystem i mio. påstigere. Antallet af rejsende i metrosystemet forventes med åbningen af Cityringen at nå ca. 130 mio. påstigere årligt. Hermed vil antallet af passagerer i metrosystemet i Københavns centrum blive større end passagertallet i S- togssystemet. Efter prognoserne kan Cityringen føre til en stigning i den kollektive trafik i tætbyen på pct. og i det samlede hovedstadsområde på 5-6 pct. Stigningen i den kollektive trafik vil ikke alene gælde borgere i København, men også brugere af regional- og S-togssystemerne, der med Cityringens åbning vil få et samlet set bedre transporttilbud på grund af den lettere tilgængelighed til Københavns indre dele. Cityringen vil blive et vigtigt led i sammenhængen mellem S-togssystemet, regionaltogssystemet og den eksisterende metro. Cityringen vil således få 3 fælles stationer med S-togssystemet, 2 fælles stationer med regional- og fjerntogssystemet og herudover 2 fælles stationer med den nuværende metro. 50 pct. af de rejsende i Cityringen forventes at være på vej til eller fra S-togssystemet, regionaltog og den øvrige metro, hvilket vidner om banens betydning for sammenhængen i det samlede trafiksystem. Cityringen vil tilbyde de rejsende flere alternative ruter gennem det kollektive trafiksystem i København, hvilket vil betyde, at systemet vil opleves mere fleksibelt og desuden mere robust i situationer med driftsforstyrrelser. Af forarbejderne til cityringloven, jf. de alm. bem. til forslag (L 159) af 21. februar 2007 til lov om en Cityring, fremgår herom, at der som følge af den forventede nedgang i biltrafik og bustrafik forventes (dog marginale) positive effekter på både trafiksikkerhed, støj og luftforurening i gadeniveau ved etablering af Cityringen samlet for hele hovedstadsområdet. Lokalt, dvs. hvor metrolinjen findes i 7/12

8 gåafstand, vurderes der imidlertid at blive tale om større positive effekter, f.eks. hvor en stor del af bustrafikken forsvinder. De økonomiske og tidsmæssige konsekvenser af en forsinkelse af byggeriet En forsinkelse af byggeriet på grund af opsættende virkning for natarbejde på de fire byggepladser (Marmorkirken) vil påføre metroselskabet og dermed staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune et betydeligt tab på ca. kr. 1,2-1,5 mia. (ekskl. driftstab) ved et års forsinkelse. Dette tab må i første omgang bæres af ejerne af Metroselskabet (skatteborgerne), men vil i sidste ende skulle afholdes af brugerne af den kommende metro og øvrige kollektive trafik. Det vil gøre den kollektive trafik til et mere uattraktivt alternativ til f.eks. bilen, og det økonomiske tab vil derfor bidrage til at hindre opfyldelsen af det, der var formålet med metroen - en attraktiv kollektiv trafik. Som nævnt ovenfor er Marmorkirke-byggepladsen kritisk i den forstand, at, i det omfang døgnarbejde ikke er muligt, vil dette bevirke en forsinkelse af hele projektet i størrelsesordenen 1:1 ud fra et konservativt skøn. Klagernes interesse i opsættende virkning Som beskrevet ovenfor fører døgnarbejdet til, at det samlede støjbidrag bliver reduceret betydeligt, fordi arbejdet står på over kortere tid, og fordi der vil være "plads" til at foretage støjreducerende tiltag. Metroselskabet var dog opmærksomt på, at der for naboerne kunne opleves væsentlige støjgener om natten, i den periode hvor arbejdet stod på. Metroselskabet anmodede derfor Ekspropriationskommissionen om at tage principiel stilling til de naboretlige konsekvenser af de udvidede arbejdstider. Ekspropriationskommissionen traf principbeslutningen den 10. juli 2013 (bilag 3). Kommissionen vurderede, at den naboretlige tålegrænse vil være overskredet for en større kreds af beboere i de to kommuner, og at beboerne vil være berettigede til erstatning i forbindelse med udvidelse af arbejdstiden. I henhold til beslutningen skal Metroselskabet ved døgnarbejde betale økonomisk kompensation til beboere, der udsættes for en støjpåvirkning med et gennemsnitligt udendørs støjniveau på 60 db(a) om aftenen henholdsvis 55 db(a) om natten. Erstatningerne skal gradueres under hensyn til niveauet for støjbelastning for den pågældende ejendom, målt ved facaden. Ifølge beslutningen skal der til de beboere, der udsættes for et gennemsnitligt udendørs støjniveau på over 75 db(a) om aftenen henholdsvis 65 db(a) om natten, ydes en erstatning, der er så stor, at beboerne har mulighed for at flytte til anden bolig i den omhandlede periode. Beboerne skal samtidig bevare adgangen til og fuld rådighed over deres lejligheder. Beslutningen omfatter desuden en række yderligere foranstaltninger (fælles aflastningsordninger, kompensation for flytteudgifter, genhusning grundet helt særlige forhold mv.). Metroselskabet accepterede Ekspropriationskommissionens beslutning, herunder principperne for fastsættelse af den økonomiske kompensation. Det følger af disse principper, at naboerne i de boliger, som er berettigede til erstatning, skal tilbydes et skattefrit beløb om måneden på mellem kr ,- og kr ,-, afhængigt af støjniveau og antal værelser i lejligheden. Naboer, som accepterer tilbuddet, kan 8/12

9 frit vælge, om de vil anvende beløbet til støjdæmpende tiltag, fraflytning eller andet. Efter Metroselskabets opfattelse har klagerne ikke en interesse i opsættende virkning af klagen, der står rimeligt mål med den almene og offentlige interesse for hovedstadens borgere og virksomheder, der er i at virkeliggøre projektet rettidigt og inden for de givne økonomiske rammer. Modsætningsforholdet står ikke mellem Metroselskabet og klagerne, men mellem klagerne på den ene side og på den anden side de borgere, der ønsker, at generne fra Metrobyggeriet skal være så kortvarige som muligt. Ophævelse af den opsættende virkning vil ikke gøre klageadgangen illusorisk. Metroselskabet går ud fra, at klagenævnet kan færdigbehandle sagerne, langt inden for de 18 måneder døgnarbejdet står på ved Marmorkirken. Der er ingen udsigt til, at klagerne vil få medhold Der består efter Metroselskabets opfattelse ikke nogen rimelig tvivl om, at Københavns Kommune lovligt har kunnet ophæve den tidligere restriktion for byggeaktiviteterne ved Marmorkirken og regulere, hvorledes disse aktiviteter kan gennemføres uden for tidsrummet 07:00-18:00, jf. miljøbeskyttelseslovens 42. Metroselskabet gør opmærksom på, at der er foretaget udførlige undersøgelser af de forhold, som er relevante for fastsættelse af de specifikke støjgrænser for aktiviteterne omfattet af påbuddet af 15. juli Tilsvarende gælder undersøgelser og belysning af de tiltag, som kan dæmpe støjgenerne fra byggeaktiviteterne. Anlægsprojektet for Cityringen, herunder støjpåvirkninger fra anlægsarbejder, er vurderet i VVM-redegørelsen og miljørapporten for Cityringen, maj 2008 (se bilag 4), som blev godkendt af transportministeren den 27. marts I overensstemmelse med forudsætningerne i VVM-redegørelsen og ministerens godkendelse er der udarbejdet en samlet miljøstrategi for Cityringen i oktober 2009 (se bilag 5) med tilhørende baggrundsrapporter om blandt andet støj (se bilag 6). Baggrunden for det påklagede påbud er, som beskrevet ovenfor, Metroselskabets anmodning af 29. april 2013 om udvidet arbejdstid og supplerende støjreduktion på Cityringens byggepladser (bilag 1), inkl. faktaarket om Marmorkirken (bilag 7), samt den konkrete ansøgning om ændring af påbuddet ved Marmorkirken (bilag 2). Ansøgningsgrundlaget beskriver også de støjreducerende foranstaltninger ved udvidet arbejdstid ved Marmorkirken, se underbilag 1 til bilag 2. Der har således været et fyldestgørende grundlag for vurderingen af, i hvilket omfang der efter kommunens konkrete vurdering skulle ske en fravigelse af de relevante vejledende støjgrænser, herunder om anvendelsen af forureningsbegrænsende tiltag i lyset af bedste tilgængelige teknik (BAT). Der er hverken i det indklagede påbud eller i øvrigt grundlag for klagernes påstand om, at afgørelsen "alene [er] styret af hensynet til kommunens økonomiske 9/12

10 interesser som medejer af Metroselskabet i at begrænse udgifterne ved Cityring byggeriet". Som beskrevet i de forudgående afsnit har Metroselskabets anmodning om udvidet arbejdstid på blandt andet byggepladsen ved Marmorkirken i høj grad også baggrund i den væsentlige samfundsmæssige interesse i at fastholde den tidsmæssige ramme for færdiggørelsen af Cityringen samt i samlede overvejelser om varigheden og karakteren af de miljømæssige gener for naboer og andre. Det er Metroselskabets opfattelse, at kommunens påbud af 15. juli 2013 også hviler på disse hensyn. Det er ikke usagligt eller udtryk for magtfordrejning at inddrage hensynet til at fastholde de oprindelige rammer, herunder økonomiske, for byggeriet af Cityringen, når kommunen i henhold til miljøbeskyttelseslovens 42 træffer afgørelse om miljøregulering af anlægsaktiviteterne. Klagerne er herudover tilsyneladende baseret på det synspunkt, at kommunens påbud har forudsat en (ny) miljøvurdering. Hertil bemærker Metroselskabet, at tilvejebringelsen og vedtagelsen af VVMredegørelsen om anlæg og drift af Cityringen er sket i henhold til cityringloven, jf. navnlig lovens 3, stk. 3-5, og 4. VVM-redegørelsen blev udarbejdet af Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab, jf. 3, stk. 3. Der blev ikke udarbejdet en selvstændig miljøvurdering (SMV), idet VVM-proceduren i stedet blev suppleret med de yderligere forhold, som krævedes i henhold til reglerne i miljøvurderingsloven (herunder en miljørapport). Naturklagenævnet fastslog i en afgørelse af 9. november , at dette var i overensstemmelse med miljøvurderingsreglerne. VVM-redegørelsen blev den 27. marts 2009 godkendt af transportministeren, jf. cityringlovens 4, stk. 2. I henhold til 4, stk. 3, trådte ministerens godkendelse i stedet for en VVM-tilladelse efter planloven. Naturklagenævnet har i afgørelse af 14. maj afvist at behandle en klage fra en række beboere og erhvervsdrivende på Gammel Strand over bl.a. VVMredegørelsens indhold (utilstrækkelige undersøgelser af miljøpåvirkninger). I overensstemmelse med Transportministeriets udtalelse af 27. marts 2009 fandt Naturklagenævnet, at Transportministeriet var rette klageinstans. For så vidt klagen i nærværende sag beror på den opfattelse, at der i forbindelse med kommunens påbud er sket sådanne ændringer i anlægsarbejdet, at der kræves en ny miljøvurdering, bemærker Metroselskabet på baggrund af ovenstående, at dette spørgsmål ifølge afgørelsen i NKN ikke henhører under Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Efter Metroselskabets opfattelse er det imidlertid heller ikke rigtigt, at Københavns Kommunes påbud af 15. juli 2013 eller Borgerrepræsentationens forudgående 3 J.nr. NKN J.nr. NKN /12

11 beslutning om bemyndigelse af kommunens forvaltning skulle forudsætte eller udløse krav om (yderligere) miljøvurdering efter reglerne herom. Sammenfatning For at minimere de samlede gener for byggeriet mest muligt og for at realisere de trafikpolitiske målsætninger bag Cityringen er det et afgørende ønske for metroens ejere - dvs. staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune - at metroen kan tages i brug på det forudsatte tidspunkt i Efter at have indsat yderligere materiel på byggepladsen ved Marmorkirken stod det i efteråret 2012 klart, at den eneste mulighed for at færdiggøre stationen, til tunnelboreudstyret kommer frem, er ved at øge arbejdstiden til døgnarbejde. Marmorkirke-byggepladsen er kritisk i den forstand, at enhver forsinkelse slår igennem ca. 1:1 i forhold til færdiggørelse af hele projektet. Efter grundige analyser af alternative muligheder har Metroselskabet fremsat et forslag til ændrede arbejdstider, som er så skånsomt for naboerne som muligt, hvis tidsplanen skal overholdes, men den indebærer arbejde i døgndrift ved Marmorkirken. Da Metroselskabet er klar over, at støj i nattetimerne er ekstra generende, har selskabet taget initiativ til ekstra støjreducerende tiltag i forslaget til ændret arbejdstid, ligesom naboerne til byggepladsen vil blive tilbudt en erstatning. Muligheden for døgnarbejde forkorter herudover varigheden af byggeriet - og dermed generne - på pladsen fra 39 til 18 måneder. En forsinkelse af projektet vil derimod påføre skatteborgerne og metrokunderne et tab i størrelsesordenen 1,2-1,5 mia. kr. pr. år. I interesseafvejningen må herudover indgå, at der efter Metroselskabets opfattelse ikke er udsigt til, at klagerne vil få medhold i deres klage, og at klagerne som nævnt, i det omfang de er berettiget hertil efter Ekspropriationskommissionens vurdering, vil få en erstatning. Endelig må der tages hensyn til de gevinster, der er ved, at anlægsperioden for metroen bliver så kort som realistisk set er muligt, og til de mange gevinster, der er ved Cityringen for alle i hovedstaden, fra det tidspunkt metroen er færdig. Cityringen, der er en af nyere tids mest visionære og ambitiøse grønne og kollektive infrastrukturprojekter, er bygget af hovedstadens borgere til hovedstadens borgere og resten af Danmark. Metroselskabet lægger derfor stor vægt på, at byggeriet tager et rimeligt hensyn til naboerne ved at begrænse generne mest muligt samlet set, inden for rammerne af den tid selskabet har fået til at udføre sin opgave. Metroselskabet mener, at dets forslag om ændrede arbejdstider med yderligere støjbegrænsende tiltag og med mulighed for erstatning repræsenterer en sådan samlet afbalanceret løsning. Metroselskabet håber derfor, at Natur- og Miljøklagenævnet vil genoptage sagen og ophæve den opsættende virkning. Byggeriet ved Marmorkirken har som det fremgår kritisk betydning for den generelle tidsplan for byggeriet, hvorfor Metroselskabet beder om, at nævnet hastebehandler denne anmodning om genoptagelse /12

12 Hvis Natur- og Miljøklagenævnet har spørgsmål eller ønsker yderligere materiale, må nævnet endelig rette henvendelse. Med venlig hilsen Erik Skotting Som bilag vedlægges: Bilag 1: Metroselskabets anmodning om ændret arbejdstid med underbilag Bilag 2: Metroselskabets ansøgning om ændring af påbuddet ved Marmorkirken, inkl. underbilag, inkl. underbilag 1: Notat om støjreducerende foranstaltninger i forbindelse med udvidet arbejdstid ved Marmorkirken Bilag 3: Ekspropriationskommissionens beslutning af 10. juli Bilag 4: Cityringen. VVM-redegørelse og miljørapport Bilag 5: "Cityringen, Uddrag af Miljøstrategier" /Miljoestrategier-uddrag-samlet.ashx Bilag 6: Cityringen, MCW-strategi Støj Bilag 7: Faktaark om Marmorkirken 12/12