Aarhus Kommune. Lokalplan nr Ceres-området ved Thorvaldsensgade i Aarhus Midtby. september 2015

Transkript

1 Aarhus Kommune Lokalplan nr. 997 Ceres-området ved Thorvaldsensgade i Aarhus Midtby september 2015

2

3 Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 29. september 2015 Side 1 af 3 Lokalplan nr. 997 Ceres-området ved Thorvaldsensgade i Aarhus Midtby TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Planafdelingen Kalkværksvej Aarhus C Telefon: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Aarhus Byråd har vedtaget en lokalplan for det viste lokalplanområde. Samtidig er tillæg nr. 48 til Kommuneplan 2013 vedtaget. Planen betyder Området må anvendes til boligformål, udvalgsvarebutikker, erhvervsformål, undervisning samt offentlige formål som kultur- og udstillingsvirksomhed og lign. Fremtidig bebyggelse, udstykning eller ændret anvendelse skal være i overensstemmelse med planen. Planen og klagevejledning kan ses på nettet På Borgerservice, Hovedbiblioteket - Dokk1 og på fra tirsdag den 29. september Miljøvurdering I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af kravet om miljøvurdering. Den sammenfattende redegørelse om miljøvurdering indgår i lokalplanen. Retsvirkningerne af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de byg-

4 ninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. 29. september 2015 Side 2 af 3 Bestemmelserne i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den pågældende dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, før dispensationen eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved en ny lokalplan. Klagevejledning Lokalplanen er vedtaget i henhold til lov om planlægning. Efter denne lov kan retlige spørgsmål i forbindelse med lokalplanen påklages af alle, der har retlig interesse i planen. Det vil sige, at du for eksempel kan klage over planen, hvis du mener, at kommunen har fejlfortolket loven eller ikke har overholdt de gældende procedure- og kompetenceregler. Du kan derimod ikke klage over lokalplanens indhold. Er der i forbindelse med lokalplanen udarbejdet en miljøvurdering, vil der kunne klages over retlige spørgsmål i forbindelse med miljørapporten og den sammenfattende redegørelse. Klagemyndighed Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Aarhus Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Aarhus Kommune, Center for Byudvikling og Mobilitet, Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C, byudviklingogmobilitet@aarhus.dk der herefter videresender anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagefrist Klagen skal være modtaget af Aarhus Kommune inden 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen fra annoncens dato. Klagegebyr Det er en betingelse for nævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

5 Domstolsprøvelse Hvis et spørgsmål ønskes prøvet ved domstolene, skal sag anlægges inden 6 måneder efter, at du modtager dette brev. For afgørelser, der er offentligt bekendtgjort, regnes fristen fra annoncens dato. 29. september 2015 Side 3 af 3 Med venlig hilsen Planafdelingen

6

7 CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Lokalplan nr. 997 Ceres-området ved Thorvaldsensgade i Aarhus Midtby Indeholder tillæg nr. 48 til Kommuneplan 2013

8 Om dette hæftes indhold Der indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, bygningers udseende, veje og stiers forløb m.v. Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og anden planlægning som vedrører lokalplanen. Det drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, støj, teknisk forsyning m.v. Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger der gælder når lokalplanen er offentliggjort. Bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt supplerer lokalplanens bestemmelser. Her ligger lokalplanområdet Oplysninger om realisering af lokalplanen fås ved Center for Miljø og Energi, Byggeri Grøndalsvej 1, 8260 Viby J Tlf miljoeogenergi@aarhus.dk Lokalplanen kan ses ved Borgerservice og Hovedbiblioteket på Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Tlf Kortgrundlag Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Lokalplanen er udarbejdet af Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C Tlf i samarbejde med: C.F. Møller Europaplads 2, Aarhus C Vedtagelsesdatoer Lokalplan nr. 997 er vedtaget af Aarhus Byråd den 9. september Vedtagelsen af lokalplanen er offentliggjort den 29. september 2015.

9 ÅRHUS KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 997 Ceres-området ved Thorvaldsensgade i Aarhus Midtby INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLANENS INDHOLD Beskrivelse af området, baggrund og mål med planen, planens hovedtræk m.v LOKALPLANENS BESTEMMELSER 1. Formål Område Anvendelse Udstykning Trafikforhold Teknisk forsyning Terrænregulering Bebyggelsens omfang og placering m.m Bebyggelsens udseende Bevaringsværdige bygninger Opholdsarealer, hegn og beplantning Støjforhold Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Grundejerforening Ophævelse af lokalplan LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Lokalplanens forhold til kommuneplanen, veje, stier, støj, institutioner, teknisk forsyning m.v Sammenfattende redegørelse om miljøvurderingen LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af lokalplanen TILLÆG NR. 48 TIL KOMMUNEPLAN Bilag VIRKSOMHEDSLISTE... Bilag LOKALPLANKORT... Bilag Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 997

10 2 LOKALPLANENS INDHOLD Her beskrives baggrunden for lokalplanen, målet med planen samt planens hovedtræk. Eksisterende forhold Denne lokalplan gælder for et område, der er beliggende mellem Silkeborgvej, Thorvaldsensgade og Aarhus Å. Området er en del af lokalplanområdet for Lokalplan 892, Blandet byområde Ceresgrunden Ved Silkeborgvej, Thorvaldsensgade og Dollerupvej. Aarhus Midtby, som blev udarbejdet i forbindelse med afvikling af bryggeriet Ceres, der tidligere havde til huse på grunden. Denne lokalplan omfatter det delområde, der i lokalplan nr. 892 betegnes som delområde I. Lokalplanområdet omfatter m² og var under planens udarbejdelse privat ejet og beliggende i byzone. Beskrivelse af området Grunden er en del af det område, der tidligere rummede bryggeriet Ceres. Der er nu påbegyndt en omdannelse til et nyt, blandet byområde i overensstemmelse med Lokalplan nr. 892, som er gældende for området. Kortet viser opdelingen i byggefelter, veje, pladser og opholdsarealer som fastlagt i lokalplan 892 Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 997

11 3 Der er to bevaringsværdige bygninger fra bryggerivirksomheden bevares. De to bygninger, er Bryggerboligen og Jyske Palæ. Bryggerboligen har indeholdt administration og bryggerbolig for bryggeriets brygmester. Bygningen er registeret som bevaringskategori 2 dels grundet sin arkitektoniske kvalitet, dels grundet den kulturhistoriske fortælling og bryggervirksomheden. Jyske Palæ har indeholdt bryggeriet, inden dette blev udbygget og siden ombygget til administration, lager m.v. Bygningen er registret som bevaringsværdig i kategori 3 primært grundet sin kulturhistoriske fortælling om bryggervirksomheden. Billedet viser det arealet til hvor der etableres torv ud for område I. Ttil højre i billedet ses Bryggerboligen og Jyske Palæ i baggrunden. Bryggerboligen set fra parken. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 997

12 4 Planens baggrund og mål Lokalplanen har baggrund i den overordnede og langsigtede planlægning for Ceres Byen i Lokalplan 892. Den gældende lokalplan nr. 892 er ikke byggeretsgivende for delområde I, og derfor udarbejdes denne lokalplan. Illustrationen viser hvordan området kan bebygges. Formålet med lokalplanen er at give mulighed for, at området kan anvendes til etageboligbebyggelse, undervisning, erhvervs- og kulturelle formål. Der er foretaget ændringer af bebyggelsens udformning samt delområdets afgrænsning i forhold til Lokalplan nr Disse ændringer skyldes, at en del af området nu ønskes benyttet til boligformål, butikker med udvalgsvarer og restauranter, hvilket ikke er indeholdt i rammen for området i lokalplan 892. Planens hovedtræk Lokalplanområdet udlægges til boligformål samt erhvervs-, undervisnings- og kulturelle formål. Lokalplanen giver mulighed for opførelse af ny bebyggelse på i området i op til 9 etager. Samlet må der etableres m² etageareal, heraf m² etageareal ny bebyggelse. Ny bebyggelse kan anvendes til boligformål, samt erhverv og udvalgsvarebutikker i stueetagen. Jyske Palæ må anvendes til bolig- og erhvervsformål, udvalgsvarebutikker, undervisning samt offentlige formål som kultur- og udstillingsvirksomhed og lign. Bryggerboligen udlægges til erhvervsformål, undervisning samt offentlige formål som kultur- og udstillingsvirksomhed og lign. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 997

13 5 Ny bebyggelse i området udformes, så den danner facade mod Thorvaldsensgade, mens den mod parkområdet ved Aarhus Å strækker sig ned mod landskabet og trækker en grøn kile op mellem bygningerne. Bebyggelsen må mod Thorvaldsensgade og parken ikke udformes med altangange men udformes med lukkede facader med vinduer eller lign. Illustrationen viser hvordan området kan bebygges. Illustration der viser eksempel på eksisterende bygnings facade mod Thorvaldsensgade og Silkeborgvej. Lokalplanen fastlægger byggefelter for ny bebyggelse, der kan opføres med et varieret etageantal på mellem 6 og 9 etager. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 997

14 6 Lokalplanen indeholder bestemmelser, der sikrer, at den nye bebyggelse opfylder intentionerne for området jf. Lokalplan 892, samt sikre de terrænmæssige omkring de bevaringsværdige bygninger. Lokalplanen indeholder bestemmelser om bebyggelsens udseende, karakter, materialeholdning m.m. Vejadgangen til området sker fra Dollerupvej via vejareal, der er fastlagt i Lokalplan nr Adgang til parkeringskælder sker fra Ceres Allé. Bilparkering for lokalplanområdet skal etableres i underjordisk parkeringsanlæg jf. Lokalplan nr Cykelparkering etableres som en kombination af cykelparkering på terræn og i kældre. Illustrationen viser eksempel på facader og passage mellem den nye boligbebyggelse og eksisterende bygning. Illustrationen viser eksempel på den nye boligbebyggelses facade mod Thorvaldsensgade, samt eventuelt udnyttelse til butik i stueetagen. Bebyggelsen Den nye bebyggelse udformes med et varierende etageantal på maks. 9 etager mod parken og 6 9 etager mod Thorvaldsensgade. Ny bebyggelse i hovedtræk fremstå i materialerne tegl i gulliggrå nuancer, beton og glas, eller en kombination heraf, med mindre partier og fremspring i andre materialer. For at undgå væsentlige gener for omgivelserne i form af spejlrefleksvirkninger, vil der ikke blive benyttet materialer, der kan give anledning hertil. Tage på ny bebyggelse skal være flade og skal benyttes som tagterrasser eller grønne tage. Facader på ny bebyggelse forsynes med altaner og tilpasses intentionerne beskrevet i Lokalplan nr De bevaringsværdige bygninger, Jyske Palæ og Bryggerbolig, indeholder byarkitektoniske og kulturhistoriske værdier og skal derfor bevares. Bygningerne må ikke nedrives eller gives en ændret ydre fremtræden uden tilladelse fra Aarhus Kommune. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 997

15 7 Eksempel på hvordan facade mod syd/parken kan udføres. Eksempel på hvordan facade mod øst/thorvaldsensgade kan udføres. I forgrunden ses eksisterende bygning mod Thorvaldsensgade Eksempel på hvordan facade mod øst/thorvaldsensgade kan udføres. Lokalplanen giver mulighed for en sammenbygning med ny bebyggelse udenfor lokalplanområdet, i form af en lukket gangbro hævet over terræn. Derudover kan der opføres mindre bygninger som trappe og elevatortårne. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 997

16 8 Eksempel på hvordan facade mod gårdhave kan udføres. Opholdsarealer Som beskrevet i Lokalplan nr. 892, indgår parken delområde V i den samlede beregning for fælles opholdsarealer i nærværende lokalplan. Herudover kan torvedannelser og trappeanlæg internt indenfor lokalplanområdet anvendes som fællesopholdsarealer, hvis de er egnet hertil og ikke anvendes til køreareal eller lign. Eksempel på hvordan det ubebyggede areal under byggefelt D kan indrettes som opholdsareal. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 997

17 9 Illustrationen viser eksempel på byrum mellem ny boligbebyggelse og eksisterende bygning Bebyggelsen grænser op til områdets fællespark Ceres Parken, der stækker sig som en grøn kile langs Aarhus Å. I parken er der flere bevaringsværdige træer, disse er udpeget i Lokalplan Ceres Byen og designmanualen for Ceresgrunden. De udpegede træer er historiske og karaktergivende for området og skal bevares. To af disse træer, en rødbøg og en platan, støder op til lokalplanområdet. De opmålte træers placering kan ses på lokalplankortet. Træerne er bevaringsværdige og skal bevares. Planens påvirkning af træerne er beskrevet i miljøredegørelsen, der følger denne lokalplan. Veje og stier Lokalplanområdet har vejadgang fra det øst-/vestgående færdselsareal i Ceres Byen, som støder op til området. Færdselsarealet er beskrevet og fastlagt i lokalplan 892. På illustrationen på side 2 er færdselsarealet angivet som område XII. Der vil indenfor lokalplanområdet være offentlig adgang for fodgængere mellem Thorvaldsensgade, parken og bydelens nye pladser og torve. Al bilparkering i lokalplanområdet skal ske som underjordisk parkering. Adgang til parkeringskælder skal ske fra Ceres Allé, og adgang til funktioner på terræn sker fra Dollerupvej. Cykelparkering i området skal etableres i henhold til gældende retningslinjer for anlæg af parkeringsanlæg i Aarhus Kommune og udføres som en kombination af cykelparkering under terræn og cykelparkering på terræn, placeret centralt og tæt ved adgange til bebyggelsen. Adgange til cykelparkering under terræn og i bebyggelsen placeres centralt i forhold til områdets funktioner og det interne gadeforløb. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 997

18 10 Snit A-A, snittet viser bygningshøjderne i byggefelt A. Ved butik / erhverv i niveau 1 etableres gulvet i niveau med Thorvaldsensgade Snit B-B, snittet viser bygningshøjderne i byggefelt C Snit B-B, snittet viser bygningshøjderne i byggefelt D Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 997

19 Lokalplanens indhold Lokalplan nr

20 12 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anvendelse, bygningers og vejes udformninger m.v. 1. Formål Lokalplanen har til hovedformål at sikre: at at området anvendes boligformål, udvalgsvarebutikker, erhvervsformål, undervisning samt offentlige formål som kultur- og udstillingsvirksomhed og lign. og der fastlægges retningslinjer for bebyggelsens omfang og placering. 2. Område Stk. 1. Lokalplanområdet er afgrænset som vist på lokalplankortet, og omfatter jf. matrikelkortet en del af matrikelnummer 1276a Århus Bygrunde samt alle parceller der efter den 7. april 2014 udstykkes i området. Se fodnote 1 1 I tvivlstilfælde defineres den nøjagtige grænse af Aarhus Kommune, Teknik og Miljø. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 997

21 13 Matrikelkort 3. Anvendelse Ny bebyggelse Stk. 1. Byggefelt A, B, C og D udlægges til boligformål. Se fodnote 2. Der er mulighed for erhvervsformål og udvalgsvarebutikker indenfor byggefelt A, B og C i stue / kælderplan. Jyske Palæ Stk. 2. Jyske Palæ udlægges til bolig- og erhvervsformål, udvalgsvarebutikker, undervisning samt offentlige formål som kultur- og udstillingsvirksomhed og lign. Der må ikke etableres boliger i stueplan mod Thorvaldsensgade. 2 I henhold til byggelovgivningen er erhverv tilladt i egen bolig, erhvervet udøves af beboerne uden fremmed medhjælp, og ejendommens og kvarterets præg af boligområde i øvrigt fastholdes. Som eksempler på sådanne erhverv kan nævnes frisør, advokat-, revisor-, tegnestue- og lægevirksomhed og lignende liberale erhverv samt dagpleje og lignende. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 997

22 14 Bryggerbolig Stk. 3. Bryggerboligen udlægges til erhvervsformål, undervisning samt offentlige formål som kultur- og udstillingsvirksomhed og lign. Fællesbestemmelser Stk. 4. Stk. 5. Der må opføres op til tre udvalgsvarebutikker Det samlede etageareal til udvalgsvarebutikker må ikke overstige 600 m². Kun virksomheder i klasse 1 må etablere sig i lokalplanområdet, jf. virksomhedsliste side 35. I forbindelse med generelle revisioner af virksomhedslisten kan andre virksomheder etablere sig i området. Stk. 6. Der kan i området placeres mindre bygninger/anlæg til kvarterets tekniske forsyning, elevatorer, trappehuse og lignende. 4. Udstykning Stk. 1. Der kan ske udstykning af de enkelte byggefelter eller dele af byggefelter. Herudover kan der ske udstykning efter sokkelgrundsprincippet. 5. Trafikforhold Stk. 1. Stk. 2. Lokalplanområdet skal have vejadgang fra tilslutning til det i lokalplan nr. 892 udlagte arealer til torv, plads, færdsels- og opholdsareal, som vist på lokalplankortet. Torv, plads, færdsels- og opholdsareal (som vist på lokalplankortet) der støder op til torve, pladser, færdsels- og fælles opholdsarealer udlagt i lokalplan 892, skal udføres uden terrænspring. Stk. 3. Der skal i nødvendigt omfang sikres brandveje. Se fodnote 3 Stk. 4. Stk. 5. Der skal reserveres areal til bilparkering svarende til: ½ p-plads pr. boligenhed ¼ p-plads pr. boligenhed mindre en 50 m² 1/8 p-plads for kollegier, ungdomsboliger og lignende. 1 p-plads pr. 100 m² kontor, værksteds- og liberale erhverv, udvalgsvarebutikker samt restauranter. Se fodnote 4 Der skal reserveres areal til cykelparkering svarende til: 2 cykler pr. boligenhed. 3 4 Brandveje og redning sker indenfor de lokalplan 892, sikrede færdselsareal. Parkering skal anlægges jf. bestemmelser i 5 stk. 3 i lokalplan nr Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 997

23 15 1 cykel pr. boligenhed for kollegier. 1 cykel pr. 100 m² erhverv, lager/værksted. 1 cykel pr. 50 m² liberalt erhverv, samt butik og restaurant. Cykelparkeringen for erhverv skal etableres som fællesparkering i en kombination af parkering på terræn i princippet som vist på illustrationsplanen side 10, samt i bebyggelsen og i fælles p-kælder for området. Cykelparkeringen for boliger skal etableres som fællesparkering i en kombination af parkering i ny bebyggelse og i fælles p-kælder for området. Stk. 6. Stk. 7. Der skal sikres stiforbindelse fra punktet a b igennem området via interne færdselsarealer, i princippet som vist på lokalplankortet. Stiforbindelsen a - b skal, hvor der er forskelle i terrænniveau, udformes med ramper eller elevator, så der er tilgængelighed for alle. 6. Teknisk forsyning Stk. 1. Nybyggeri skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. Se fodnote 5 Stk. 2. Stk. 3. Belysning af veje, stier og lign. skal være afskærmet så belysningen ikke generer omboende. Tekniske anlæg til lokalplanområdets forsyning skal som udgangspunkt etableres i kældre. I tilfælde, hvor dette ikke er muligt skal disse indpasses i bebyggelsen og udformes, så de indgår i en samlet arkitektonisk helhed. 7. Terrænregulering Stk. 1. Stk. 2. Adgang til lokalplanområdets 2 bevaringsværdige bygninger fastholdes i eksisterende kote ca. 10,5 fastlagt i forhold til DVR90 Dansk Vertikal Reference. Terrænregulering og adgangsniveauer skal ske i henhold til de i princippet viste niveauer på lokalplankortet, samt illustration øverst på side 8, samt illustrationer på side 8 og Hvis byggeri opføres som lavenergibebyggelse, vil der i henhold til Planlovens 19 stk. 4, efter anmodning fra ejer, blive dispenseret fra 6, stk. 1. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 997

24 16 8. Bebyggelsens omfang og placering m.m. Stk. 1. Der må i lokalplanområdet opføres maksimalt m² etageareal, heraf må ny bebyggelse maksimalt udgøre 5.450m² etageareal. Se fodnote 6. Ny bebyggelse Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4. Stk. 5 Bebyggelse over terræn skal placeres inden for de på lokalplankortet viste byggefelter A, B, C, D. I delbyggefelt A, skal min. 145m² af stueetagens areal orienteret mod Thorvaldsensgade, etableres i kote ca. 5,5, og med en rumhøjde på min. 4 m. Der kan indenfor lokalplanafgrænsningen etableres altaner over stueetage op til 2 m uden for angivet byggefelt. Indenfor byggefelterne som vist på lokalplankortet kan bebyggelsen højst opføres med følgende højder og etageantal eksklusiv kælder og teknikbygninger mv. på tage: Byggefelt Anvendelse Etageantal Maks. kotehøjde DVR90 A Boliger. Med mulighed for udvalgsvarebutikker og erhverv i niveau 0. fodnote 7. Maks. etager:6 Mulighed for tagterrasse på niveau 7 Maks. kote 26,70 B Boliger. Med mulighed for udvalgsvarebutikker og erhverv i niveau 0. Maks. etager: 8 Mulighed for tagterrasse på niveau 9 Maks. kote 33,00 C Boliger. Med mulighed for udvalgsvarebutikker og erhverv i niveau 0. Maks. etager: 9 Maks. kote 36, Ny bebyggelse må maksimalt udgøre m² foruden balkoner, tagterrasser og op til 200 m² i kældre (uanset om loftet ligger mere end 125 cm over terræn), blot gulvet ligger under terræn, tekniske installationer og cykelsure. Niveau 0, er defineret på snit side 9. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 997

25 17 D Boliger Maks. etager: 9 Maks. kote 36,15 Der må ikke etableres bebyggelse på terræn, dog er der mulighed for søjler og lign. bærende elementer. Stk. 6. Udover maksimal bygningshøjde kan der på tage etableres tagterrasser, værn/brystning, tekniske installationer, trappe-/elevatortårne, vejrstationer til styring af bebyggelsens indeklima, ovenlys, ventilationshætter og lignende afkast. Ovennævnte tekniske installationer mv. på tage må højst have et areal svarende til 10 % af den enkelte bygnings tagflade, og må maksimalt opføres 2,0 m over tagflade. Dog kan elevatortårne gives en højde på maksimalt 3,0 m. Derudover skal tekniske installationer mv. på tage, bortset fra trappe-/elevatortårne, placeres mindst 1 m fra bygningernes tagkant. Udover ovennævnte tekniske installationer kan der på tagfladerne etableres energiproducerende anlæg i form af solceller og solfangere eller lignende med en maksimal højde på 1,0 m over den enkelte tagflade. Anlægget skal placeres mindst 1 m fra tagkant. Arealet af anlægget må maksimalt udgøre 50 % af hver tagflade. Eksisterende bebyggelse Stk. 7. Jyske Palæ kan, indenfor det på lokalplankortet markerede område, bygges sammen med en kommende ny bebyggelse nord for lokalplanområdet, i form af en lukket gangbro. Gangbroen skal udformes så der mulighed for passage under, og må maksimalt spænde over en etage, med en maksimal bredde på 3.5 m. Sammenbygning skal ske i overensstemmelse med lokalplanens 9 og 5 stk. 3 og Bebyggelsens udseende Ny bebyggelse Stk. 1. Ny bebyggelse skal med hensyn til proportioner, tage og facader udformes i et formsprog som vist på illustrationerne side 4 til 8. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 997

26 18 Bebyggelsen skal udføres i ens facadematerialer og ens tagudformning. Inden for det samlede arkitektoniske tema kan den enkelte bygning udformes med en variation inden for sammensætning af materialer og farver. Bebyggelsen må mod Thorvaldsensgade og parken ikke udformes med altangange men udformes med lukkede facader med vinduer eller lign. Stk. 2. Bygningers facader må kun opføres af følgende materialer. Teglsten (som blank mur og pudset/vandskuret) eller skærmtegl, i gullige lysegrå til mørkegrå nuancer. Beton Glas Facaderne skal, bortset fra glas, fremstå i farver inden for NCSfarvecirklens kvadrant i spændet mellem Y10R og Y40R, disse farvers udtoning samt deres blanding med sort eller hvid, eller i en ren hvid. Farven må have et maksimalt kulørindhold på 30 %. Mindre bygnings-dele, som f.eks. karnapper, altaner, trappehuse og overdækninger, må fremstå i andre farver, hvis der kan opnås en god helhedsvirkning. Mindre bygningsdele, fremspring, tilbagetrækninger og partier må desuden bestå af følgende materialer: Natursten Fiberplader Fiberbeton Glasfiber Stål, zink, kobber og aluminium, herunder metalliske, profilerede plader Træ Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Ved erhvervsanvendelse i stueetagen skal facaden udformes med vinduer, der giver indsyn til funktionen, udstilling, foyer eller lignende. Til facade- og tagbeklædning og til energiproducerende anlæg i form af solceller og solfangere på tage må ikke benyttes reflekterende materialer, som kan give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Tage skal være flade med en maksimal hældning på 10 grader. Tagflader skal i princippet fremstå som hele ubrudte tagflader. Tagflader skal etableres som tagterrasser eller beplantning som grønne tage. Undtaget heraf er tag over niveau 9. Såfremt der på tage etableres teknikhuse, overdækninger, ventilation, elevator- og trappetårne og lignende, skal disse udformes, så de indgår på en harmonisk måde i bygningernes samlede arkitektoniske helhed. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 997

27 19 Fællesbestemmelser Stk. 6. Skiltning på bygninger må alene ske på lodrette facader og ikke over skæring mellem tag og facade. Skiltning skal begrænses til firmanavn og/eller logo, og dens udformning, størrelse, skrifttype og farve skal tilpasses bebyggelsens arkitektur skilte må kun opsættes efter tilladelse fra Aarhus Kommune, Teknik og Miljø. Der kan, ud over den nævnte skiltning, opsættes henvisningsskilte, efter tilladelse fra Aarhus Kommune, Teknik og miljø. Stk. 7. Stk. 8. Såfremt der opføres mindre bygninger/anlæg til kvarterets tekniske forsyning, elevatorer, trappehuse og lignende skal disse udformes, så de indgår på en harmonisk måde i bygningernes samlede arkitektoniske helhed. Der må ikke synligt fra terræn opsættes udendørs radio- og tv-antenner, herunder parabolantenner på bygninger. Undtaget herfra er dog installationer til fællesantenneanlæg. 10. Bevaringsværdige bygninger Stk. 1. De 2 bevaringsværdige bygninger, Jyske Palæ og Bryggerbolig, angivet på lokalplankortet, indeholder byarkitektoniske og kulturhistoriske værdier, og skal derfor bevares. Bygningerne må ikke nedrives eller gives en ændret ydre fremtræden uden tilladelse fra Aarhus Kommune. 11. Opholdsarealer, hegn og beplantning Stk. 1. Stk. 2. Der skal etableres opholdsarealer svarende til mindst 35 % af etagearealet for boligbebyggelses og 5 % af etagearealet for erhverv, kultur og undervisning. Parken, område V i Lokalplan nr. 892, indgår som en del af det fælles opholdsareal for hele bebyggelsen. Fælles opholdsarealer i lokalplanområdet skal i princippet placeres på det viste torv, plads, færdsels- og opholdsareal på lokalplankortet. Det ubebyggede areal på terræn under byggefelt D, skal indrettes som opholdsareal, i princippet som vist på illustrationen øverst på side 8. Opholdsarealer over terrænniveau, herunder opholdsarealer på tagterrasser og opholdsaltaner, samt egnede arealer der anlægges på torv, plads, færdsels- og opholdsareal inden for lokalplanområdet, må medregnes i den samlede opholdsarealberegning. Derudover kan trapper i terræn samt færdselsarealer medregnes, hvis arealerne indrettes så de er velegnet til ophold. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 997

28 20 Stk. 3. Stk. 4. Der skal sikres uhindret adgang for fodgængere fra arealer udlagt som torv, plads, færdsels- og opholdsareal, til parken syd for lokalplanområdet. Udendørs oplag uden for bygninger må ikke finde sted. 12. Støjforhold Vejtrafikstøj Stk. 1. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau som vejtrafikstøj påfører støjfølsom erhvervsbebyggelse f.eks. kontorerhverv på facader, der vender bort fra Thorvaldsensgade ikke overstiger L den 63 db. Det skal ved facadeisolering sikres, at det indendørs støjniveau med lukkede vinduer og åbne udeluftventiler i støjfølsomme opholds- og arbejdsrum ikke overstiger L den 38 db. Stk. 2. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau som vejtrafikstøj påfører bebyggelse til støjfølsomme offentlige formål såsom undervisningsformål på facader, der vender bort fra Thorvaldsensgade ikke overstiger L den 58 db. Det skal ved facadeisolering sikres, at det indendørs støjniveau med lukkede vinduer og åbne udeluftventiler i støjfølsomme undervisnings-, opholds- og arbejdsrum ikke overstiger L den 33 db. Stk. 3 Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau som vejtrafikstøj påfører bebyggelse til boligformål på facader, der vender bort fra Thorvaldsensgade ikke overstiger L den 58 db. Det skal ved facadeisolering sikres, at det indendørs støjniveau i sove og opholdsrum med åbent vindue 8 på en ikke støjbelastet facade ikkeoverstiger L den 46 db. Det skal ved facadeisolering sikres, at det indendørs støjniveau i sove og opholdsrum med lukket vindue mod en støjbelastet facade ikke overstiger L den 33 db. Stk. 4. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører opholdsarealerne, ikke overstiger L den 58 db. 8 Åbent vindue er defineret ved at vinduet er åbnet til et åbningsareal på 0,35 m2 og at efterklangstiden er 0,5 sek Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 997

29 21 Virksomhedsstøj Stk. 5 Ved etablering af virksomheder skal det sikres, at virksomhederne ikke påfører omgivelserne et støjniveau, der overstiger de grænseværdier, der er gældende i henhold til kommuneplanens støjbestemmelser. 13. Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før: Den i 6 nævnte tilslutning til kollektiv varmeforsyning har fundet sted. Det ved beregning er eftervist at støjkravene i 12 er overholdt. De i 5 nævnte bil- og cykelparkeringspladser samt de i 11 nævnte opholdsarealer er anlagt. Se fodnote Grundejerforening Stk. 1. Ejerne af ejendomme inden for lokalplanens område skal være medlemmer af den grundejerforening, der er stiftet jf. Lokalplan nr Se fodnote Ophævelse af lokalplan Med lokalplanens endelige vedtagelse og offentliggørelse ophæves følgende eksisterende lokalplan for det område som er omfattet af nærværende lokalplan: Lokalplan nr. 892, vedtaget af byrådet den 9. november Såfremt anlæg af plads- og opholdsarealer mv. ikke hensigtsmæssigt kan færdiggøres forinden ibrugtagen af ny bebyggelse, vil der efter konkret vurdering være mulighed for at give dispensation fra bestemmelsen, dog kun mod sikkerhedsstillelse anlæg af arealerne inden for en fastsat tidsfrist Supplerende bestemmelser om grundejerforening findes i deklaration, der er udarbejdet for Lokalplan nr Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 997

30 22 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Her beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning, som vedrører lokalplanen. Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været den kommuneplan, som byrådet har vedtaget. Nedenstående kort er et udsnit af kommuneplanens rammekort for den aktuelle bydel, og lokalplanområdet er, som vist, beliggende i rammeområde BL, og i byzone. Kommuneplanens rammer Lokalplanområdet Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, idet der i kommuneplanen er anført et maks. etageantal på 8 etager. Nærværende lokalplan har bebyggelse i op til 9 etager. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 997

31 23 Lokalplanen kan derfor kun gennemføres i den foreliggende udformning efter byrådets godkendelse af et tillæg til kommuneplanen. Den nødvendige ændring af kommuneplanen søges gennemført ved Tillæg nr. 48 til Kommuneplan for Århus Kommune. Det fremgår af de generelle rammer for 11 Blandet byområde, at der kan etableres udvalgsvarebutikker på op til 200 m2, når det findes hensigtsmæssigt til lokal forsyning. Lokalplanen giver mulighed for at etablere op til 3 udvalgsvarebutikker Det samlede etageareal til udvalgsvarebutikker må ikke overstige 600 m². Der planlægges opført én dagligvarebutik i den østlige del af rammeområde BL. Der er endnu ikke opført udvalgsvarebutikker andre steder inden for rammeområde BL. Anden fysisk planlægning Lokalplan nr. 892, Blandet byområde Ceresgrunden ved Silkeborgvej, Thorvaldsensgade og Dollerupvej. Aarhus Midtby Lokalplan nr. 892 er udarbejdet så den er byggeretsgivende for en del af lokalplanens delområder og som en rammelokalplan for andre delområder. Lokalplanens delområde I er rammefastlagt. Det betyder at der skal laves en supplerende lokalplan for at delområde I kan bebygges. Afgrænsningen mellem delområde I og V er i denne lokalplan ændret i forhold til Lokalplan 892. Overordnede vej- og stiforhold Lokalplanområdet skal have vejadgang via adgange udlagt i lokalplan nr. 892 fra henholdsvis Dollerupvej og Ceres Allé. Som led i udbygningen af området omfattet af lokalplan nr. 892 er midterrabatten på Vestre Ringgade blevet lukket i løbet af foråret 2012 og der er samtidig blevet etableret højresvingsbane på Vestre Ringgade mod Daubjergvej. I efteråret 2012 blev der etableret signalanlæg ved Dollerupvejs tilslutning til Silkeborgvej. Den primære adgang for kørende trafik til området afvikles via Ceres Allé, hvorfra der er adgang til den fælles parkeringskælder sikret i Lokalplan 892 der opfylder hele områdets parkeringsbehov for biler. Der vil fra Thorvaldsensgade være mulighed for tilkørsel af redningskøretøjer. Områdets primære stiadgang er via nye stistilslutninger til Silkeborgvej og Thorvaldsensgade, fra de interne færdselsarealer udlagt i Lokalplan nr Via interne færdselsarealer udlagt i Lokalplan nr. 892 er der desuden forbindelse til Dollerupvej og Ceres Allé. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 997

32 24 Parkeringsforhold Bilparkering Al bilparkering i området sker i et underjordisk anlæg sikret i Lokalplan nr Adgangen til den underjordiske parkering der hører til indeværende lokalplan, skal ske via allerede etableret parkeringskælder under VIA, omfattet af Lokalplan nr Gående adgang fra terræn til parkeringskælder placeres centralt i forhold til bebyggelsen. Adgang til parkeringskælder kan integreres i bygningerne. Der skal til byggeri i området anlægges parkering i henhold til gældende retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer i Aarhus Kommune, svarende til: Der skal reserveres areal til bilparkering svarende til: ½ p-plads pr. boligenhed ¼ p-plads pr. boligenhed mindre en 50 m² 1/8 p-plads for kollegier, ungdomsboliger og lignende. 1 p-plads pr. 100 m² kontor, værksteds- og liberale erhverv, udvalgsvarebutikker samt restauranter. Se fodnote 11 Cykelparkering Cykelparkering kan ske som en kombination af parkering i kælder/integreret i konstruktionen og på terræn. Der skal reserveres areal svarende til: 1 cykel pr. boligenhed for kollegier. 1 cykel pr. 100 m² erhverv, lager/værksted. 1 cykel pr. 50 m² liberalt erhverv, samt butik og restaurant. Adgangen til underjordisk cykelparkering skal placeres centralt i forhold til funktionerne i området, enten som rampe eller elevator. Arkæologiske forhold Der er i området for Lokalplan nr. 892 ved tidligere lejlighed registreret fund fra stenalderen. Skulle der ved et kommende jordarbejde fremkomme et jordfast arkæologisk levn som kulturlag, ildsteder, affaldsgruber, skal jordarbejdet standses i det omfang de arkæologiske levn berøres, og museet skal underrettes (Museumslovens 27). Museet vil da så hurtigt som muligt tage stilling til, om jordarbejdet kan fortsætte, eller der skal foretages en arkæologisk undersøgelse. 11 Parkering skal anlægges jf. bestemmelser i 5 stk. 3 i lokalplan nr Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 997

33 25 Bevaringsværdige Bygninger De er 2 bevaringsværdige bygninger indenfor lokalplanområdet, Jyske Palæ og Bryggerbolig, disse er angivet på lokalplankortet. Bygningerne indeholder byarkitektoniske og kulturhistoriske værdier, og skal derfor bevares. Bygningerne må ikke nedrives eller gives en ændret ydre fremtræden uden tilladelse fra Aarhus Kommune. Bryggerboliger er registreret bevaringsværdi kategori 2 og Jyske Palæ som kategori 3. Bevaringsværdig beplantning Den foreslåede bebyggelse grænser op til områdets fællespark Ceresparken. I parken er der flere bevaringsværdige træer. Disse er udpeget i Lokalplan Ceresgrunden og medtaget i designmanualen for ceresgrunden. To af disse træer, en rødbøg og en platan, støder op til lokalplanområdet. De udpegede træer er historiske og karaktergivende for området og er belagt med bestemmelser i Lokalplan 892 i 10 stk. 5. Træerne skal bevares og beskyttes i byggeperioden. Planens påvirkning af træerne er beskrevet i miljørapporten der følger den lokalplan. Kystnærhedszonen Lokalplanområdet ligger inden for den kystnære del af byzonen. Ny bebyggelse i lokalplanområdet vil ikke kunne ses fra kysten, da den eksisterende bebyggelse i Aarhus midtby er højere, og hindrer udsigt fra kystområderne til den nye bebyggelse i lokalplanområdet. Som følge af lokalplanområdets placering omgivet af bymæssig bebyggelse vil lokalplanen ikke have indflydelse på eller forringe offentlighedens adgang til kysten. Forureningsforhold - Jord Natur og Miljø, Virksomheder og Jord har pr. 2. maj 2014 oplysninger om, at det tidligere Århus Amt nu region Midtjylland den 23. juni 2004 har kortlagt en del af matr. Nr. 1276a Århus Bygrunde på vidensniveau 2, jf. lov om forurenet jord, da der i 1997 blev efterladt en restforurening i forbindelse med opgravning af en liter olietank. Områdeklassificering Lokalplanområdet ligger inden for et områdeklassificeret område. Det betyder, at området som udgangspunkt er let forurenet, fordi det ligger i en del af byzonen, som gennem et længere tid er blevet påvirket med skorstensrøg fra industri, kakkelovne samt bilos. Områdeklassificering er et begreb, som er indført landsplan i alle byzoner pr. 1. januar Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 997

34 26 Bygge-anlægsarbejde, følsom arealanvendelse Da ejendommen er kortlagt, skal Aarhus Kommune, Planlægning og Byggeri, Bygningsinspektoratet samt Natur og Miljø, Virksomheder og Jord kontaktes, før der igangsættes grave- eller bygge/anlægsarbejde. Der må ikke ændres arealanvendelse til bolig, legeplads, børneinstitution, friareal eller lignende forureningsfølsom anvendelse, før Aarhus Kommune, Natur og Miljø har meddelt tilladelse jf. Lov om forurenet jord, 8. Jf. 72 b i Lov om forurenet jord skal det ved følsom arealanvendelse, sikres, at det øverste 50 cm s jordlag af den ubebyggede del af arealet ikke er forurenet eller at der er etableret en varig fast belægning. Overskudsjord/byggeaffald Eventuel bortskaffelse af overskudsjord skal ske i henhold til Aarhus Kommunes Jordflytningsregulativ, og bortskaffelse af byggeaffald skal ske i henhold til Aarhus Kommunes Regulativ for erhvervsaffald. Overskudsjord bør så vidt muligt forblive inden for lokalplanområdets grænser. Før der fjernes jord fra ejendommen skal jordflytning, jf. lov om forurenet jord, 50, anmeldes til Aarhus Kommune, Natur og Miljø. Omplacering og genanvendelse af forurenet jord inden for ejendommen skal godkendes af Aarhus Kommune, Natur og Miljø jf. Lov om Miljøbeskyttelse, 19. region Midtjylland orienteres herom i relation til ændret kortlægningsstatus. Virksomhedsstøj Virksomheder der etablerer sig i et blandet byområde, må ifølge lokalplanens 10 ikke påføre omgivelserne et støjniveau, der overstiger de grænseværdier, der er gældende i henhold til kommuneplanens støjbestemmelser. Grænseværdierne fastsættes såvel i forhold til lokalplanområdet som i forhold til naboområder, afhængig af områdernes faktiske og/eller planlagte anvendelse. Grænseværdierne for virksomhedsstøj er angivet i nedenstående skema. Værdierne angiver det maksimale støjniveau som i naboområderne uden for lokalplanområdet. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 997

35 27 Område Hverdage: Kl Lørdage: Kl Hverdage: Kl Lørdage: Kl Søn- og helligdage: Kl Alle dage: Kl Maksimalværdier om natten: Kl Ved etageboliger i lokalplanområdet og i omliggende etageboligområder Grænseværdierne er angivet i db(a), er gældende i et hvilket som helst punkt uden for virksomhedens egen grund i de respektive områder. Grænseværdierne er gennemsnitsværdier (det ækvivalente korrigerede støjniveau) over visse tidsrum inden for de angivne døgnperioder. Der kan i særlige tilfælde fastsættes højere grænseværdier for virksomhedsstøj end de vejledende grænseværdier, ligesom der kan tillades afvigelser fra den tidsmæssige definition af dag-, aften- og natperioden. De nærmere regler og definitioner m.v. er angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder. Grundvand Lokalplanområdet er beliggende i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Der er ingen nuværende og forventes ingen fremtidige drikkevandsinteresser i området. Sammenfattende redegørelse af miljøvurderingen Konklusion om modtaget indsigelse/bemærkning Forslaget til miljørapport har sammen med forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan været offentligt fremlagt. Der er modtaget 1 indsigelse/bemærkning om mulighed for restaurant i lokalplanområdet og om virksomhedsstøj herfra. Hertil kan bemærkes, at der ikke er kendskab til konkrete fremtidige restauranter i området, men at restauranter her lige som andre virksomheder skal overholde lokalplanens grænseværdier for virksomhedsstøj. Endeligt overvågningsprogram Bevaringsværdig beplantning: Det vurderes, at der vil være behov for overvågning af træernes beskyttelse og sundhedstilstand i byggeperioden. Omfanget vil blive fastlagt i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 997

36 28 Støj fra veje: Der vurderes ikke at være et egentligt behov for overvågning af støjpåvirkning fra trafik. Udviklingen i trafikmængden i området vil dog som på resten af vejnettet blive fulgt gennem periodiske trafiktællinger. Der vurderes ikke at være behov for overvågning af de øvrige emner, som indgår i miljøvurderingen. Ikke-teknisk resumé af miljørapporten I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af krav om miljøvurdering, jf. lovens 3, stk. 1, nr. 3, i det plan antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Denne miljørapport er udarbejdet som en del af den lovpligtige miljøvurdering og fremlægges offentligt i samme periode som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Aarhus Kommune har gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og miljørapportens indhold hos berørte myndigheder og har vurderet, at Lokalplan nr. 997 samt Kommuneplantillæg nr. 48 til Kommuneplan 2013 kan medføre væsentlige påvirkninger af miljøet. Det er vurderet, at lokalplanen kan medføre væsentlig påvirkning af miljøet, og at der skal gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen med hensyn til påvirkningen fra Bevaringsværdig beplantning Støjgener fra veje Byarkitektur påvirkning af lokalområdet herunder terræn, skala, udsigt og indblik Byarkitektur påvirkning af skyline og kystlandskabet Det lokale klima omkring byggeriet sol, skygge og reflekser Nedenfor er gengivet et ikke teknisk resume af miljøvurderingen Bevaringsværdig beplantning Den foreslåede bebyggelse grænser op til områdets fællespark Ceresparken. Parken stækker sig som en grøn kile langs Aarhus Å. I parken er der flere bevaringsværdige træer, disse er udpeget i Lokalplan Ceres Byen og designmanualen 12 for ceresgrunden. De udpegede træer skal bevares og er belagt med bestemmelser i Lokalplan 892 i 10 stk. 5. Det vurderes at rødbøgen kun påvirkes af byggeriet i lille grad grundet afstanden til byggefeltet. Det vurderes at platanen nuværende udtryk påvirkes, grundet en nødvendig beskæring ind mod byggefeltet. Beskæringen vurderes at ligge i tråd 12 Ceresgrunden En ny bydel i Aarhus, Arkitema Architects, 30. maj 2012 Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 997

37 29 med designmanualens ide om åbenhed mod åen. Det vurderes at det ikke vil påvirke træets sundhedstilstand væsentligt. Der vil i forbindelse med byggesagsbehandlingen blive fastsat krav til hvordan træernes krone og rødder mv. skal beskyttes i forbindelse med byggeriet. Samtidigt vil de grene der skal beskæres blive udpeget. Derudover vil der blive udarbejdet et overvågningsprogram til vurdering af træernes beskyttelse og tilstand i byggeperioden. Støjgener fra veje Støjberegningerne viser at støjniveauet på stort set hele facaden mod Thorvaldsensgade overstiger den vejledende grænse på L den = 58 db. Det anbefales, at man foretager en akustisk vinduesdimensionering, så man sikrer, at støjniveauet indendørs kan overholde gældende krav. På de udendørs opholdsarealer i forbindelse med byggeriet er der beregnet støjniveauer over og under grænseværdien for boliger på L den = 58 db. Groft set kan arealer syd for nybygningen og mod vest betegnes som ikke støjbelastede. Byarkitektur påvirkning af lokalområdet herunder terræn, skala, udsigt og indblik. Skala og bebyggelsens karakter Den nye bebyggelse opføres med en skala og en karakter der tilpasses de eksisterende bebyggelser. I lokalplanen er der indført bestemmelser der sikrer at materialekarakteren tilpasses de eksisterende bebyggelser. Terræn Terrænet og dermed det i dag naturlige terrænspring tilpasses og optages i den nye bebyggelse og tilpasses de eksisterende bebyggelser. Udsigt / Indblik Bebyggelsen opføres med afstand mellem ny og eksisterende bebyggelse. Lokalplanen sikrer at der skabes gennemgang til den nye bagvedliggende bydel. Byarkitektur påvirkning af skyline og kystlandskabet Påvirkning af skyline Den foreslåede op til 9-etagers bygning påvirker ikke skylinen i væsentlig grad. Prismet nord for Silkeborgvej og det planlagte højhus i Ceres Byen vil blive de væsentligste høje bygninger i nærheden. Kommuneplanen giver generelt mulighed for at bygninger på 8 etager i Ceres Byen. Det gængse antal etager i bymidten er 6. Påvirkning af kystlandskabet Bygningerne vil ikke påvirke oplevelsen i kystnærhedszonen i væsentlig grad. Bygningerne vil heller ikke påvirke muligheden for adgang til kysten i negativ retning. Der bliver offentlig adgang til parken gennem lokalplanområdet. Planen vurderes derfor til ikke at påvirke kystlandskabet. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 997

38 30 Det lokale klima omkring byggeriet sol, skygge og reflekser Refleksioner Der indgår bestemmelse i lokalplanen som hindrer væsentlige gener fra refleksioner. Det vurderes derfor at byggeriet ikke vil give væsentlige gener udenfor området i form af refleksioner. Sol og skygger Det fremgår af Miljørapportens skyggediagrammer, at påvirkningen af eksisterende bebyggelse i nærområdet er af mindre karakter. Bebyggelsen Thorvaldsensgade vil om eftermiddagen/aftenen opleve enkelte slagskygger på facaden i forårs- og efterårsperioderne, mens pladsen på hjørnet af Silkeborgvej/Thorvaldsensgade vil ligge i skygge det meste af dagen i vinterperioden. Afværgeforanstaltninger På baggrund af de vurderede konsekvenser af planerne, er der foreslået følgende afværgeforanstaltninger: Bevaringsværdig beplantning: Der vil i forbindelse med byggesagbehandlingen blive fastsat krav til hvordan træernes krone og rødder mv. skal beskyttes i forbindelse med byggeriet. Samtidigt vil de grene der skal beskæres blive udpeget. Støjgener fra veje: Der vil i byggeriet blive etableret afskærmning og ekstra facadeisolering alle de steder, hvor det er nødvendigt. Det lokale klima omkring byggeriet sol, skygge og reflekser: Bygninger og rekreative arealer indrettes med orientering i forhold til solretning. Overvågningsprogram På baggrund af de vurderede konsekvenser af planerne, er der foreslået følgende overvågningsprogrammer: Bevaringsværdig beplantning: Der vurderes at der vil være behov for overvågning af træernes beskyttelse og sundhedstilstand under byggeperioden. Omfang vil blive fastlagt i forbindelse med byggesagsbehandlingen Støjgener fra veje: Der vurderes ikke at være et egentligt behov for overvågning af støjpåvirkning fra trafik. Udviklingen i trafikmængden i området vil dog - som på resten af vejnettet - blive fulgt gennem periodiske trafiktællinger. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 997

39 31 Området set fra Vesterbrogade Området set fra Thorvaldsensgade Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 997

40 32 Kollektiv trafik Ved lokalplanens udarbejdelse betjenes området af flere bybuslinjer, regionale ruter og A-buslinjer med stop på Silkeborgvej, Viborgvej, Thorvaldsensgade og Vesterbrogade. Skoleforhold Ved lokalplanens udarbejdelse ligger området i Møllevangsskoles distrikt. Der gøres opmærksom på at Børn og Unges planlægning for bydelen kan medføre ændringer i de enkelte skolers opland. Institutionsforhold Dagtilbud med afdelinger på følgende adresser B. S. Ingemannsvej 27 Heimdalsvej 5 Henrik Hertzvej 73A Nannasvej 4 O. I. Offersensvej 35 Silkeborgvej 88A Åbyvej 91 Rosenstien 2 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Lokalplanens gennemførelse kræver ikke tilladelse fra andre myndigheder. Teknisk forsyning Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning på forsyningens til enhver tid gældende betingelser. Elforsyning sker fra: NRGi A/S Dusagervej Aarhus N. Vandforsyning sker fra:.. Aarhus Vand A/S Bautavej Aarhus V. Varmeforsyning skal ske fra:.. Affald Varme Aarhus Bautavej Aarhus N Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 997