Beskæftigelseseffekter af projekt Fra ufaglært til faglært pa rekordtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelseseffekter af projekt Fra ufaglært til faglært pa rekordtid"

Transkript

1 2015 Beskæftigelseseffekter af projekt Fra ufaglært til faglært pa rekordtid 1

2 Indholdsfortegnelse 1. FORORD SAMMENFATNING MÅLGRUPPEN I PROJEKTET OG AFGANGSRATER TIL JOB ELLER UDDANNELSE BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF PROJEKTDELTAGELSE BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF PROJEKTDELTAGELSE IFT. ORDINÆRT EUD-FORLØB MÅLGRUPPEN I PROJEKTET UDDANNELSESRETNINGER I PROJEKTET PROJEKTDELTAGERNES KARAKTERISTIKA AFGANGSRATER TIL JOB ELLER UDDANNELSE ANALYSEDESIGN METODE TIL BRUG FOR MÅLING AF BESKÆFTIGELSESEFFEKTER ANALYSE 1: BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF AT DELTAGE I PROJEKTET FASTHOLDELSE- OG PROGRAMEFFEKT BESKRIVELSE AF KONTROLGRUPPEN RESULTATER AF ANALYSE ANALYSE 2: BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF AT BLIVE FAGLÆRT VIA PROJEKTET SAMMENLIGNET MED ORDINÆR EUD BESKRIVELSE AF KONTROLGRUPPEN RESULTATER AF ANALYSE BILAG 1: DATABESKRIVELSE BILAG 2: DANNELSE AF KONTROLGRUPPE TIL ANALYSE BILAG 3: BALANCING TEST ANALYSE BILAG 4: BALANCING TEST ANALYSE

3 1. Forord Jobmulighederne for ufaglærte indskrænkes løbende, og samtidig viser prognoser, at virksomhederne i de kommende år kommer til at mangle et stort antal faglærte og folk med en kort videregående uddannelse. Projekt Fra ufaglært til faglært på rekordtid er et uddannelsesinitiativ, hvor et af hovedformålene er at løfte arbejdsstyrkens kompetencer for imødegå virksomhedernes efterspørgsel og samfundets behov for opkvalificeret arbejdskraft. Målgruppen for projektet er ufaglærte ledige og beskæftigede, som ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse. I projektet tilbydes deltagerne et skræddersyet uddannelsesforløb, der tilrettelægges efter deres relevante erhvervs- og uddannelseserfaring samt praktiske færdigheder. Uddannelsesforløbet bliver sammensat af de fag, som deltageren mangler for at blive faglært. r, du mangler for at kunne blive Denne analyse fokuserer kun på ledige, der har deltaget i projektet. Formålet med analysen er at frembringe ny viden om: Beskæftigelseseffekten af at deltage i projektet Beskæftigelseseffekten af at blive faglært via projektet sammenlignet med ledige, der opkvalificeres via en ordinær erhvervsuddannelse Analysen viser et billede af, om ledige i projektet kommer hurtigere i beskæftigelse end ledige, der ikke har deltaget i projektet. Derudover afdækker analysen, om der er bedre, uændrede eller mindre gode muligheder for at opnå beskæftigelse for ledige, der opkvalificeres i projektet sammenlignet med ledige, der opkvalificeres via en ordinær erhvervsuddannelse. Analysen fokuserer på 185 ledige, der har deltaget i projektet i perioden primo 2012 til og med november Datagrundlaget består af registerdata fra Danmarks Statistiks Forskningsservice, beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM samt udtræk fra de deltagende erhvervsskoler. Disse er CPH WEST, Erhvervsskolen Nordsjælland, SOPU og København Nord. Beskæftigelseseffekterne er bestemt ved brug af matching, der er en anderkendt økonometrisk metode til effektmålinger. 3

4 2. Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner er gengivet i det følgende Målgruppen i projektet og afgangsrater til job eller uddannelse En ud af tre deltagere er over 50 år Der er en overvægt af kvinder i projektet, og deltagerne er i gennemsnit 44 år. En ud af tre deltagere er over 50 år. I gennemsnit har deltagerne modtaget offentlig forsørgelse i 14 måneder, inden de påbegyndte uddannelsesforløbet. Flertallet modtog dagpenge. Omkring 45 pct. af de ledige har i forvejen en kompetencegivende uddannelse ved uddannelsesstart, som de i gennemsnit gennemførte for 20 år siden. Når de ledige alligevel deltager i et projekt tiltænkt ufaglærte skyldes det, at uddannelsen er forældet eller, at den ledige ønsker at skifte branche. Varigheden af forløbene har været faldende over projektperioden Varigheden af de enkelte uddannelsesforløb er reduceret betydeligt henover projektperioden. Forløb med opstart i 2012 havde en gennemsnitlig varighed på 39 uger, mens forløb i 2014 typisk varer 16 uger. Det gælder for alle uddannelsesretninger. Det tyder på, at erhvervsskolerne er blevet bedre til at sammensætte de enkelte elementer i uddannelsesforløbet på en mere effektiv måde og til at afdække og inkorporere de lediges relevante erhvervs- og uddannelseskompetencer i planlægningen. To ud af tre er i beskæftigelse eller uddannelse ét år efter forløbets afslutning Andelen af projektdeltagere, der kommer i beskæftigelse eller uddannelse, stiger løbende inden for det første år efter uddannelsesforløbets afslutning. Efter 13 uger har knap hver tredje fået foden inden for på arbejdsmarkedet, mens to ud af tre er i beskæftigelse et år efter forløbets afslutning. Det indikerer, at projektdeltagelse giver langsigtede beskæftigelseseffekter. Ledige, der har gennemført en uddannelse inden for industri, håndværk eller levnedsmiddelområdet, kommer i højere grad i beskæftigelse Blandt projektdeltagere, der har gennemført en uddannelse inden for industri, håndværker eller levnedsmiddelområdet, er omkring to ud af tre i beskæftigelse efter 39 uger, mens det gælder mellem hver fjerde og halvdelen af de øvrige projektdeltagere. Højere afgangsrater til beskæftigelse blandt mænd og deltagere over år Flere af projektdeltagerne over år kommer i beskæftigelse sammenlignet med yngre aldersgrupper. Der er således omkring 56 pct. af deltagerne over år, der er i job 39 uger efter forløbets afslutning, mens det gælder 39 pct. af deltagerne under år. Endelig peger resultaterne på, at flere af mændene i projektet lykkes med at få foden inden for på arbejdsmarkedet. Efter et år er 72 pct. af mændene i beskæftigelse eller uddannelse, mens det gælder 63 pct. af kvinderne Beskæftigelseseffekt af projektdeltagelse I denne analyse sammenlignes beskæftigelseseffekten blandt deltagere i projektet med en sammenlignelig kontrolgruppe af ledige, der ikke har deltaget i projektet. Beskæftigelseseffekten estimeres ved at opgøre, hvor lang tid der går fra uddannelsesstart, inden den ledige opnår beskæftigelse. 4

5 Projektdeltagernes uddannelseshistorik adskiller sig fra andre lediges Ved uddannelsesstart har færre projektdeltagere en kompetencegivende uddannelse (44 pct.) end ledige, der ikke har deltaget i projektet (62 pct.). Samtidig har knap hver tredje projektdeltager tidligere afbrudt en uddannelse, mens det gælder hver femte blandt andre ledige. Derudover er der færre mænd blandt projektdeltagerne, og flere som har modtaget offentlig forsørgelse i en længere periode forud for uddannelsesforløbet sammenlignet med ledige, der ikke har deltaget i projektet. De første 10 måneder efter uddannelsesstart er færre projektdeltagere i job De første 10 måneder efter påbegyndt uddannelse kommer færre af deltagerne i beskæftigelse sammenlignet med ledige, der ikke har deltaget i projektet. Det er forventeligt og afspejler en fastholdelseseffekt, fordi de ledige fokuserer på at gennemføre uddannelsen og dermed reducerer deres jobsøgningsaktivitet. Omkring ét år efter uddannelsesstart er flere projektdeltagere i job Efter et år vender billedet, og en større andel af projektdeltagerne overgår til beskæftigelse. Det afspejler en programeffekt, da de ledige ved projektdeltagelse erhverver sig nye kompetencer og kvalifikationer, der øger deres sandsynlighed for at finde job. Efter to år er omkring 70 pct. af projektdeltagerne overgået til beskæftigelse i forhold til 45 pct. i kontrolgruppen. Projektdeltagerne kommer i beskæftigelse 4 uger hurtigere end de ellers vil have gjort Samlet set tyder resultaterne på, at de ledige i projektet kommer hurtigere i beskæftigelse, end hvis de ikke havde deltaget i projektet. Inden for en periode på to år efter uddannelsesstart kommer deltagerne således omkring 4 uger hurtigere i beskæftigelse, end de ellers vil have gjort. Det indikerer, at de ledige qua deres projektdeltagelse står stærkere på arbejdsmarkedet, og hurtigere lykkes med at komme i beskæftigelse. Forskellen på de 4 uger er dog ikke signifikant Beskæftigelseseffekt af projektdeltagelse ift. ordinært EUD-forløb I denne analyse sammenlignes beskæftigelseschancerne blandt ledige, der har deltaget i projekt Fra ufaglært til faglært på rekordtid med ledige, der har gennemført en ordinær erhvervsuddannelse (EUD). Beskæftigelseseffekten måles ved andelen af ledige, der er i job eller uddannelse et givent antal uger efter forløbets afslutning. Der måles på henholdsvis 13, 26, 39 og 52 uger efter endt uddannelse. Projektdeltagere adskiller sig fra ledige, der gennemfører en ordinær EUD Flere af projektdeltagerne modtager dagpenge ved uddannelsesstart, har mere erhvervserfaring og har modtaget offentlig forsørgelse i en kortere periode forud for uddannelsen. Samtidig er projektdeltagerne ældre end de ledige, der gennemfører en ordinær EUD. De kortsigtede beskæftigelseseffekter er mindre gode På kort sigt har projektdeltagerne en mindre sandsynlighed for at være i beskæftigelse i forhold til sammenlignelige ledige, der har gennemført en ordinær EUD. Konkret har projektdeltagerne 33 og 22 procent mindre sandsynlighed for at være i beskæftigelse eller uddannelse efter 13 og 26 uger end EUD-deltagere. En mulig forklaring er, at flere EUD-deltagere formentlig fastansættes eller tilbydes et vikariat i den virksomhed, som de var i praktik hos undervejs i uddannelsesforløbet. Forskellen mindskes dog med tiden, og efter ét år har projektdeltagelse øget de lediges beskæftigelseschancer med 6 pct. Denne effekt er dog ikke signifikant. 5

6 Serviceassistent Salgsassistent Industrioperatør Maler Kontorassistent Ernæring Sosu Kok Pædagogisk assistent Frisør Gns. 84 forløb 66 forløb 185 forløb 35 forløb 3. Målgruppen i projektet Projekt Ufaglært til faglært på rekordtid blev iværksat primo 2012 og løber frem til marts Analyserne i denne rapport tager udgangspunkt i de 185 deltagere, der har deltaget i projektet i perioden fra januar 2012 til november I dette afsnit beskrives deltagernes kendetegn samt deltagernes afgang til job eller uddannelse efter projektets afslutning Uddannelsesretninger i projektet Omkring halvdelen af de 185 deltagere har gennemført en industri eller håndværker teknisk uddannelse herunder har størstedelen uddannet sig til industrioperatør, jf. boks 3.1. Godt 50 deltagere har gennemført en kontor- eller handelsuddannelse, mens de øvrige projektdeltagere fordeler sig på pædagogiske uddannelser (22), levnedsmiddeluddannelser (13) og uddannelser inden for social- og sundhedsområdet (7). De enkelte uddannelsesforløb er individuelt tilrettelagt ud fra en realkompetencevurdering, som erhvervsskolen foretager. Realkompetencevurderingen indeholder blandt andet deltagernes tidligere uddannelses- og erhvervserfaringer. De relevante kompetencer deltagerne har i forvejen godskrives i vurderingen og betyder, at deltagerne får et kortere uddannelsesforløb. Boks 3.1: De 185 deltagere fordelt på uddannelsesretning Industri og håndværker tekniske uddannelser (i alt 90) Industrioperatør (70) Frisør (11) Serviceassistent (6) Maler (3) Kontor og handelsuddannelser (i alt 53) Kontorassistent (51) Salgsassistent (2) Levnedsmiddeluddannelser (i alt 13) Kok (8) Ernæring (5) Øvrige uddannelser (i alt 29) Pædagogisk assistent (22) Social- og sundhedsassistent (7) Kilde: Datatræk fra de deltagende erhvervsskoler Analysens resultater viser, at de enkelte uddannelsesforløb har varierende længde. Uddannelsen til serviceassistent og salgsassistent varer typisk 12 uger, mens frisøruddannelsen i gennemsnit tager godt et år, jf. figur 3.1. For nogle deltagere er der tale om, at de har modtaget undervisning i hele perioden, mens andre kun har modtaget undervisning i dele af perioden. Mængden af undervisning afhænger af uddannelsesretning samt realkompetencevurderingen. Et uddannelsesforløb i projektet har typisk haft en varighed på knap et halvt år. Figur 3.1: Varighed af de forskellige uddannelsesforløb Gns. uger Gns. uger Kilde: Datatræk fra de deltagende erhvervsskoler Figur 3.2: Varighed af uddannelsesforløb fordelt på år Gns. uger Gns. uger Gns. Kilde: Datatræk fra de deltagende erhvervsskoler 6

7 Varigheden af forløbene er faldende over projektperioden. Det gælder alle uddannelsesretninger. Forløb med opstart i 2012 har en gennemsnitlig varighed på 39 uger, mens forløb i 2014 varer 16 uger, jf. figur 3.2. Det tyder på, at erhvervsskolerne er blevet bedre til at sammensætte de enkelte elementer i uddannelsesforløbet på en mere effektiv måde og til at afdække og inkorporere de lediges relevante erhvervs- og uddannelseskompetencer i planlægningen Projektdeltagernes karakteristika Der er en overvægt af kvinder blandt deltagerne i projektet (69 pct.), jf. boks 3.1. Deltagerne er i gennemsnit 44 år, og knap hver tredje er over 50 år. De fleste har dansk eller vestlig oprindelse, mens 14 pct. af projektgruppen har ikkevestlig oprindelse. Derudover er projektgruppen kendetegnet ved, at godt halvdelen er gift eller samboende, mens en tilsvarende andel er forsørgere. Boks 3.2: Karakteristika blandt de 185 projektdeltagere Størstedelen af de 185 projektdeltagere modtager dagpenge ved projektstart (64 pct.), jf. figur 3.3. Modtagere af kontanthjælp og særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse udgør henholdsvis 12 og 13 pct. En mindre andel er i gang med revalidering (4 pct.), mens 7 pct. er selvforsørgende. Et flertal af deltagerne er kvinder (69 pct.) Langt størstedelen har dansk oprindelse (82 pct.). En mindre del er ikke-vestlige (14 pct.) I gennemsnit er deltagerne 44 år 54 pct. er gift/samboende, mens 45 pct. bor alene Godt halvdelen er forsørgere (54 pct.) Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Figur 3.3: Projektdeltagernes forsørgelsesstatus ved projektstart 13% 12% 4% 7% 64% Selvforsørgende Dagpenge Kontanthjælp Særlig uddannelsesydelse/ arbejdsmarkedsydelse Revalidering Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Figur 3.4: Projektdeltagernes varighed på offentlig forsørgelse ved projektstart Procent Procent Under ½ år ½-1 år 1-2 år Over 2 år Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Projektdeltagerne har i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i godt 14 måneder inden opstart på uddannelsesforløbet, jf. tabel 3.1. Gennemsnittet dækker over store forskelle: pct. har modtaget offentlig forsørgelse i mindre end et halvt år, mens godt 20 pct. har modtaget offentlig forsørgelse i over to år, jf. figur 3.4. Omfanget af beskæftigelse før uddannelsesstart varierer også. I løbet af de seneste 3 år forud for projektstart har deltagerne i gennemsnit været i job i godt pct. af tiden, svarende til omkring 15 måneder, jf. tabel 3.1. Deltagere, der er påbegyndt en uddannelse som social- og sundhedsassistent, har i højere grad været i beskæftigelse forud for projektstart end deltagerne inden for de øvrige uddannelsesretninger. 7

8 Tabel 3.1: Projektdeltagernes uddannelses- og forsørgelseshistorik ved projektstart Forsørgelseshistorik Pædagogisk assistent Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Industri og håndværker tekniske uddannelser Kontor og handelsuddannelser Levnedsmiddeluddannelser Social- og sundhedsassistent - Antal forløb på off. forsørgelse i de seneste 5 år 1,8 2,2 2,0 2,2 2,6 2,1 - Varighed på offentlig forsørgelse (målt i mdr.) 16,9 14,5 12,7 21,5 7,8 14,2 - Andel af uger med beskæftigelse 3 år før uddannelsesstart Uddannelseshistorik 35% 37% 46% 36% 55% 42% - Kompetencegivende uddannelse 55% 47% 46% 15% 43% 45% - År siden gennemførelse af kompetencegivende uddannelse 18,4 17,1 22,6 20,6 19,2 20,1 - Har tidligere afbrudt en erhvervsfaglig udd. 27% 34% 27% 46% 29% 30% Antal I alt Det bemærkes, at 45 pct. af deltagerne har en kompetencegivende uddannelse ved projektstart, som de typisk har gennemført for 20 år siden. Når disse deltagere alligevel har deltaget i et projekt tiltænkt ufaglærte skyldes det, at uddannelsen enten er forældet, eller at deltageren ønsker et brancheskifte, hvor de skal bruge andre faglærte kompetencer end deres tidligere uddannelse indeholder Afgangsrater til job eller uddannelse Andelen af deltagere, der kommer i job eller uddannelse, stiger løbende inden for det første år efter forløbets afslutning, jf. figur 3.5. Hver tredje deltager er således i job eller uddannelse 13 uger efter afslutning på uddannelsesforløbet, mens det gælder to ud af tre et år efter forløbets afslutning Resultaterne tyder på, at der kan være positive langsigtede beskæftigelseseffekter af at deltage i projektet. Det understreges, at simple afgangsrater som disse ikke kan bruges til at konkludere om projektet øger de lediges beskæftigelseschancer eller ej. Figur 3.5: Andel i job eller uddannelse efter uddannelsesforløbets afslutning Procent Procent Analysen viser endvidere, at andelen af deltagere, der kommer i beskæftigelse varierer inden for de forskellige uddannelsesretninger. 13 uger 26 uger 39 uger 52 uger Deltagere, der har taget en industri og håndværkerteknisk uddannelse samt deltagere Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger inden for levnedsmiddelområdet, kommer i højere grad i job eller uddannelse end de øvrige deltagere, jf. tabel 3.2. Blandt disse deltagere er mere end 3 ud af 5 i beskæftigelse 39 måneder efter forløbets afslutning, mens det gælder mellem hver fjerde og halvdelen af de øvrige projektdeltagere

9 Tabel 3.2: Andel i job eller uddannelse efter uddannelsesforløbets afslutning fordelt på uddannelsesretning Deltagere i projeket Antal 13 uger 26 uger 39 uger Pædagogisk assistent 22 19% 39% 27% Kontor og handelsuddannelser 53 15% 17% 43% Industri og håndværker tekniske uddannelser 90 % 50% 61% Levnedsmiddeluddannelser 13 56% 50% 67% Social- og sundhedsassistent 7 57% 20% 50% I alt % 36% 49% Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Flere af de deltagere, der i forvejen har en kompetencegivende uddannelse, finder job inden for det første år efter forløbets afslutning sammenlignet med ufaglærte deltagere, jf. figur 3.6. Det gælder både 13, 26 og 39 og 52 uger efter forløbets afslutning. Det indikerer, at denne gruppe har nogle uddannelsesmæssige forudsætninger med sig, der gør, at de har nemmere ved at få foden inden for på arbejdsmarkedet. Figur 3.6: Andel i job efter forløbets afslutning fordelt på tidligere uddannelsesniveau Procent uger 26 uger 39 uger 52 uger Ufaglært Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Kompetencegivende uddannelse Procent Figur 3.7: Andel i job efter projektafslutning fordelt på varighed på offentlig forsørgelse inden uddannelsesstart Procent uger 26 uger 39 uger 52 uger Under 1 år Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Over 1 år Procent Det samme billede gør sig gældende, når deltagernes ledighedshistorik betragtes. Deltagere med kortere varigheder på offentlig forsørgelse forud for uddannelsesforløbet opnår i langt højere grad beskæftigelse end deltagere med mere end et års forudgående forsørgelse, jf. figur 3.7. Det indikerer, at langvarig offentlig forsørgelse kan gøre det sværere at få foden inden for på arbejdsmarkedet. Tidligere uddannelsesniveau og varighed på offentlig forsørgelse er formentlig vigtige parametre i forhold til fremtidige jobchancer. Det er derfor vigtigt, at disse parametre medtages i estimationen af beskæftigelseseffekter. Betragtes deltagernes alder er der også visse forskelle på andelen, der kommer i job. Deltagere mellem -49 år og over 50 år finder i højere grad job inden for det første år end de yngre aldersgrupper, jf. tabel 3.3. Det gælder særligt 13, 26 og 39 uger efter forløbets afslutning. Efter et år er det særligt de årige, der i mindre grad er i beskæftigelse (56 pct.) end de øvrige aldersgrupper (67-70 pct.). 9

10 Tabel 3.3: Andel i job efter uddannelsesforløbets afslutning fordelt på køn og alder Deltagere i projeket Antal 13 uger 26 uger 39 uger 52 uger Kvinde % 30% 44% 63% Mand 58 43% 50% 65% 72% år 21 18% 25% 42% 67% år 42 24% 22% 38% 56% -49 år 62 38% 53% 58% 68% Over 50 år 60 36% 36% 53% 70% I alt % 36% 49% 65% Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Derudover viser resultaterne, at flere af mændene i projektet lykkes med at finde beskæftigelse end kvinderne. Det gælder for alle måletidspunkterne. 10

11 4. Analysedesign Analysen fokuserer på ledige, der har deltaget i projekt Fra ufaglært til faglært på rekordtid. I projektet tilbydes deltagerne et skræddersyet uddannelsesforløb, der tilrettelægges efter deres relevante erhvervs- og uddannelseserfaring samt praktiske færdigheder. Med uddannelsesforløbet får deltagerne de kvalifikationer, de mangler for at blive faglært. Ved at opkvalificere de lediges kompetencer til et niveau, der stemmer overens med virksomhedernes og samfundets behov, skal projektet være med til at øge den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor relevant at opgøre, om de lediges beskæftigelseschancer forbedres ved deltagelse i projektet. I analysen gøres dette ved at estimere to forskellige beskæftigelseseffekter: 1. Beskæftigelseseffekten af at deltage i projekt Fra ufaglært til faglært på rekordtid 2. Beskæftigelseseffekten af, at blive faglært via projekt Fra ufaglært til faglært på rekordtid sammenlignet med en ordinær erhvervsuddannelse (EUD) I analyse 1 sammenlignes beskæftigelseseffekten blandt deltagere i projektet med en kontrolgruppe af ledige, der ikke har deltaget i projektet. Beskæftigelseseffekten findes ved at opgøre, hvor mange uger der går fra projektdeltagerne påbegynder uddannelse til de finder beskæftigelse. Dette tidspunkt benævnes også overgang til beskæftigelse. De ledige i analysen følges to år efter påbegyndt uddannelsesforløb, jf. figur 4.1. Resultaterne fra denne analyse viser, om projektdeltagerne kommer hurtigere i job end andre ledige. Figur 4.1: Beskæftigelsesmål i analyse 1 I analyse 2 sammenlignes beskæftigelseseffekten blandt deltagere i projektet med en kontrolgruppe af ledige, der har gennemført en ordinær EUD. I denne analyse måles beskæftigelseseffekten ved andelen af ledige, der er i job eller uddannelse et givent antal uger efter afslutning på uddannelsesforløbet. Der måles henholdsvis 13, 26, 39 og 52 uger efter endt uddannelse, jf. figur 4.2. Resultaterne fra denne analyse viser, om projektdeltagelse giver de ledige bedre, uændrede eller mindre gode jobchancer sammenlignet med et ordinært EUD-forløb. 11

12 Figur 4.2: Beskæftigelsesmål i analyse 2 Fremgangsmåden og dannelsen af kontrolgrupperne i de to analyser er nærmere beskrevet i kapitel 5 og 6. For begge analyser gør det sig gældende, at det ikke er muligt at finde sammenlignelige personer for de projektdeltagere, der kommer direkte fra selvforsørgelse, dvs. personer, som ikke modtager offentlig forsørgelse ved uddannelsesforløbets start. Derfor er der i begge analyser kun medtaget projektdeltagere, der modtager dagpenge, kontanthjælp, revalidering, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse ved uddannelsesstart Metode til brug for måling af beskæftigelseseffekter I analyserne undersøges sammenhængen mellem deltagelse i projektet og de lediges efterfølgende beskæftigelseschancer. Generelt er det svært at foretage effektmålinger, fordi mange andre forhold end lige projektdeltagelse påvirker de lediges beskæftigelseschancer fx konjunkturer, erhvervserfaring, motivation til jobsamtalen mv. Nogle af disse faktorer kan man måle andre er ikke observérbare. Derudover er det muligvis ikke tilfældigt, hvem der deltager i projektet. Fx hvis ledige der deltager i projektet er mere ressourcestærke end ledige, der ikke deltager i projektet, vil en simpel sammenligning af beskæftigelseseffekter betyde for høje effekter ved projektet. Dvs. effekterne i virkeligheden ikke skyldes projektdeltagelse men snarere, at der er andre forskelle som gør, at deltagerne hurtigere kommer i job. Dette kaldes et selektionsproblem. Til at bestemme beskæftigelseseffekterne anvendes metoden matching. Ideen i matching er at isolere effekten af at deltage i fx et projekt. I metoden sammenlignes eller matches projektdeltagerne med personer, der ikke har deltaget, og som ligner projektdeltagerne mest muligt på en række karakteristika. Derefter måles på, hvordan det går med begge grupper og forskellen i resultatet, fx andelen i beskæftigelse, tilskrives deltagelse i projektet. Et godt match vil således minimere eventuelle selektionsproblemer. For at matching metoden er valid, er det essentielt, at matchingen sker på baggrund af variable, der både påvirker om ledige deltager i projektet, og som samtidig påvirker om de senere finder beskæftigelse. I analysen medtages derfor variable, der beskriver borgernes arbejdsmarkeds- og uddannelseshistorik samt en række personkarakteristika, jf. kapitel 5 og 6. Alle variablene er opgjort umiddelbart før uddannelsesstart. 12

13 Der findes flere måder at matche på. Analyserne i denne rapport foretages med propensity score matching, der er nærmere beskrevet i boksen nedenfor. Boks 4.1: Propensity score matching Matching princippet går ud på, at hvert enkelt deltager i projektet matches med et eller flere individer, der ligner deltageren så meget som muligt, men som ikke har deltaget i projektet. I simpel matching kræves det, at deltagerne i projektet matches med ledige i kontrolgruppen, der er ens på alle variable. Det gør det vanskeligt at finde et præcist match til hver deltager i projektet, og man kan derfor blive tvunget til at opgive nogle af observationerne i projektgruppen. En alternativ strategi er derfor at bruge propensity score matching. Estimation af propensity scoren foregår ved, at man estimerer en sandsynlighed for deltagelse i projektet på baggrund af en række baggrundskarakteristika. Som resultat af denne estimation fås en estimeret sandsynlighed propensity score for deltagelse i projektet, der ligger mellem 0 og 1. Denne sandsynlighed foreligger for såvel deltagere som ikkedeltagere. Udvælgelsen af kontrolgruppen sker ved for hvert individ i projektgruppen at udvælge et eller flere individer i den mulige kontrolgruppe, hvis propensity score ligger tæt på projektdeltagernes. For ledige, der deltager i projektet, er uddannelsesforløbet en del af aktiveringsindsatsen. Målingen af beskæftigelseseffekten i analyse 1 giver derfor anledning til flere selektionsproblemer. Dels er det muligvis ikke tilfældigt hvilke ledige, der har deltaget i projektet, og dels er det muligvis ikke tilfældigt, hvornår i ledighedsforløbet en person aktiveres, og tiden på offentlig forsørgelse kan have stor betydning for den lediges jobchancer. Dette dynamiske selektionsproblem løses i analyse 1 ved at matche på flere tidspunkter, jf. bilag 2 for en nærmere beskrivelse. Det er kun relevant at matche på flere tidspunkter i analyse 1, hvor projektdeltagerne følges fra de påbegynder uddannelsesforløbet. I analyse 2 følges deltagerne efter afslutningen på uddannelsesforløbet, og det er derfor muligt at anvende traditionel matching. 13

14 5. Analyse 1: Beskæftigelseseffekter af at deltage i projektet I denne analyse sammenlignes beskæftigelseschancerne blandt ledige, der har deltaget i projekt Fra ufaglært til faglært på rekordtid med ledige, der ikke har deltaget i projektet. Beskæftigelseseffekten estimeres ved at opgøre antallet af uger indtil overgang til beskæftigelse efter påbegyndt deltagelse i projektet Fastholdelse- og programeffekt For de ledige i projektet er uddannelsesforløbet en del af aktiveringsindsatsen. I effektmålinger af en aktiveringsindsats sondres der mellem en fastholdelseseffekt og en programeffekt. I den periode hvor aktiveringen foregår, taler man om en fastholdelseseffekt, idet ledige typisk ønsker at færdiggøre aktiveringsforløbet og/eller reducere deres søgeaktivitet. De ledige har dermed en lavere sandsynlighed for at finde beskæftigelse. Når aktiveringsforløbet afsluttes, i dette tilfælde uddannelsesforløbet, tales der om en programeffekt. Denne effekt refererer til, at den ledige efter uddannelsesforløbet har opnået nye kompetencer, færdigheder, kvalifikationer mv., der gør dem bedre rustet til at finde job og dermed øges sandsynligheden for at finde beskæftigelse. Ovenstående betyder, at der kan forventes negative beskæftigelseseffekter i starten af uddannelsesforløbet, da fastholdelseseffekten overstiger programeffekten. Summen af fastholdelseseffekten og programeffekten for de lediges afgang til job kaldes nettoeffekten, der kan tolkes som den forventede tid indtil beskæftigelse Beskrivelse af kontrolgruppen Som nævnt matches der i analyse 1 på flere forskellige tidspunkter for at tage højde for, hvornår i ledighedsforløbet projektdeltageren påbegynder uddannelsesforløbet. Deltagerne inddeles derfor i 7 grupper afhængigt af, hvornår i ledighedsforløbet uddannelsen påbegyndes. For hver af disse grupper dannes en kontrolgruppe. For hver gruppe udvælges der først en potentiel kontrolgruppe, der lever op til følgende 1 : Personerne er over 25 år og modtager dagpenge, kontanthjælp, revalidering, særlig uddannelsesydelse eller arbejdsmarkedsydelse Personerne har samme varighed på offentlig forsørgelse som projektdeltagerne har ved uddannelsesstart Personerne er ikke i aktivering Personerne har bopæl i Østdanmark I tabel 5.1 præsenteres udvalgte karakteristika for projektdeltagerne samt den samlede potentielle kontrolgruppe af ledige. Grupperne adskiller sig særligt på deres uddannelseshistorik. Flere af de ledige i kontrolgruppen har en kompetencegivende uddannelse (62 pct.) end pro- 1 Udvælgelsen af de potentielle kontrolgrupper er nærmere beskrevet i bilag 2. 14

15 jektdeltagerne (44 pct.) heraf har flere i kontrolgruppen gennemført uddannelsen inden for de seneste 5 år (19 pct.) end blandt projektdeltagerne (3 pct.). Tabel 5.1: Udvalgte karakteristika for projektdeltagere og deltagere i den potentielle kontrolgruppe Personkarakteristika Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Deltagere i projekt "Fra ufaglært til faglært på rekordtid" Potentiel kontrolgruppe Gns. alder 43,9,2 Mænd 30% 49% Dansker/vestlig 88% 84% Forsørgelseshistorik Antal forløb på offentlig forsørgelse i de seneste 5 år 2,1 1,9 Varighed på offentlig forsørgelse (målt i mdr.) 15,6 11,1 Andel af uger med beskæftigelse 3 år før uddannelsesstart % 43% Dagpengemodtager ved uddannelsesstart 69% 73% Uddannelseshistorik Kompetencegivende uddannelse 44% 62% Har gennemført en kompetencegivende udd. inden for de seneste 5 år 3% 19% Har tidligere afbrudt en erhvervsfaglig uddannelse 30% 19% Antal Dertil kommer, at knap hver tredje projektdeltager tidligere har afbrudt en erhvervsfaglig uddannelse, mens det gælder hver femte i den potentielle kontrolgruppe. Projektdeltagerne er desuden kendetegnet ved, at de har været på offentlig forsørgelse i længere tid (15,6 mdr.) inden uddannelsesstart end kontrolgruppen (11,1 mdr.). Samtidig gælder det for projektgruppen, at færre er mænd (30 pct.) end i kontrolgruppen (49 pct.). Den deskriptive statistik peger på væsentlige forskelle på projektdeltagerne og den potentielle kontrolgruppe, hvilket kan have betydning for personernes mulighed for senere at opnå beskæftigelse. Det er derfor ikke alle i den potentielle kontrolgruppe, som kan bruges til at matche projektdeltagerne, og de mest sammenlignelige ledige udvælges til den faktiske kontrolgruppe. De faktiske kontrolgrupper findes ved hjælp af propensity score matching, der sikrer, at deltagere i kontrolgrupperne ligner projektdeltagerne mest muligt på en række karakteristika. De valgte karakteristika er listet i boks 5.1. De valgte karakteristika skal både påvirke, om ledige deltager i projektet, og om de senere finder beskæftigelse. I analysen er der blandt andet medtaget variable, der beskriver den lediges uddannelseshistorik herunder uddannelsesniveau, tidligere frafald fra en erhvervsuddannelse samt en variable for Boks 5.1: Variable brugt til matching i delanalyse 1 Køn, alder og herkomst Civilstatus Forsørgerstatus Uddannelsesniveau Nyuddannet Afbrudt en erhvervsfaglig uddannelse Varighed på offentlig forsørgelse A-kassemedlemskab Ydelse Andel uger i beskæftigelse i de seneste 3 år Antal forløb på kontanthjælp i de seneste 5 år Årsvariable- og regionstilhørsforhold 15

16 om deltageren har gennemført en kompetencegivende uddannelse inden for de seneste 5 år 2. Derudover er der medtaget en række variable, der beskriver den lediges arbejdsmarkedshistorik heriblandt ydelse ved uddannelsesstart, varighed på offentlig forsørgelse, erhvervserfaring samt A-kassemedlemskab. For at undersøge om den faktiske kontrolgruppe er tilstrækkelig sammenlignelig med projektdeltagerne, er der gennemført en såkaldt balancing test. Formålet med testen er at sikre, at den faktiske kontrolgruppes karakteristika ikke adskiller sig væsentligt eller signifikant fra deltagernes. Det viser sig at være tilfældet og resultatet af testen kan ses i bilag Resultater af analyse 1 I dette afsnit præsenteres de tidligere beskrevne fastholdelseseffekter og programeffekter ved hjælp af estimerede overlevelseskurver. Overlevelseskurven viser, hvor stor en andel af deltagerne, der ikke har fundet beskæftigelse i en periode på to år efter påbegyndt uddannelsesforløb 3. Deltagere, der påbegynder uddannelsesforløbet i 2012 følges to år frem, mens projektdeltagere, der starter forløbet i starten af 2014, følges i mindst et halvt år 4. For deltagere, der påbegynder uddannelse i 2014, er fastholdelseseffekterne dominerende og programeffekterne kan muligvis ikke overstige fastholdelseseffekterne inden for den tilgængelige måleperiode. Afgangen til beskæftigelse foregår kontinuerligt for både projektdeltagere og deltagere i kontrolgruppen, jf. figur 5.1. De ledige i kontrolgruppen overgår dog betydelig hurtigere til beskæftigelse i starten af måleperioden. Forskellen mindskes med tiden, og efter måneder er omtrent den samme andel af projektdeltagerne og kontrolgruppen overgået til beskæftigelse svarende til omkring 35 pct. Herefter stiger andelen af projektdeltagere, der kommer i beskæftigelse og efter to år er omkring 70 pct. overgået til beskæftigelse, mens det gælder 45 pct. i kontrolgruppen. 2 Variablen tager højde for, at der formentlig er en del nyuddannede i den potentielle kontrolgruppe, som ikke er sammenlignelige med projektdeltagerne. De nyuddannede sorteres fra, fordi de står over for andre udfordringer end projektdeltagerne, da de ikke nødvendigvis har erhvervserfaring. 3 En overlevelseskurve beskriver, hvordan det er gået personer, der har påbegyndt en aktivitet fx et uddannelsesforløb inden for en bestemt periode. I analyse 1 viser overlevelseskurven, hvor stor en andel af projektdeltagerne, som fortsat ikke har fundet beskæftigelse (y-aksen) efter en given periode (x-aksen). Og tilsvarende for de ledige i kontrolgruppen. Overlevelseskurverne er opgjort uden tilbagefald. Det betyder, at opgørelserne inkluderer forløbslængder for ledige, indtil første gang de opnår beskæftigelse. Denne metode er valgt, fordi vi ønsker at måle tiden indtil den første hændelse efter projektstart. Hvis de senere bliver ledige igen, fremgår det ikke af figuren. For en definition af beskæftigelse henvises til bilag 1. 4 Ved analysens afslutning indeholder beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase data til og med november I overlevelseskurven for projektgruppen er udeladt forløb, der starter i 2. halvår 2014, da deltagerne kun kan følges i maksimalt 5 måneder, hvilket vurderes til at være en for kort periode til at opgøre både fastholdelses- og programeffekter. 16

17 0 mdr. 2 mdr. 4 mdr. 6 mdr. 8 mdr. 10 mdr. 12 mdr. 14 mdr. 16 mdr. 18 mdr. 20 mdr. 22 mdr. 24 mdr. 1 mdr. 3 mdr. 5 mdr. 7 mdr. 9 mdr. 11 mdr. 13 mdr. 15 mdr. 17 mdr. 19 mdr. 21 mdr. 23 mdr. Figur 5.1: Andel ledige der endnu ikke er i job i en given måned efter påbegyndt uddannelsesforløb Andel 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Andel 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Figur 5.2: Forskellen på overlevelseskurver blandt projektdeltagere og kontrolgruppen Effekt 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00-0,05-0,10-0,15-0,20 Effekt 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00-0,05-0,10-0,15-0,20 Projektdeltagere Kontrolgruppe Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Figur 5.2 viser forskellen mellem overlevelseskurverne for projektdeltagere og kontrolgruppen. I de første 4 måneder er mellem 5 og 15 procentpoint færre projektdeltagere i beskæftigelse sammenlignet med ledige i kontrolgruppen. Det afspejler fastholdelseseffekten, da projektdeltageren formentlig reducerer søgeaktiviteten, imens de er indplaceret i projektet. Fastholdelseseffekten bliver insignifikant efter 7 måneder 5. Det betyder, at der efter 7 måneder ikke er nogen væsentlig forskel på den andel af projektdeltagerne og kontrolgruppen, der har fundet beskæftigelse. Efter et år er beskæftigelseseffekten positiv. Herefter har flere projektdeltagere fundet beskæftigelse sammenlignet med kontrolgruppen. Det afspejler programeffekten, da de ledige ved at opkvalificere sig i projektet har fået nye kompetencer, der øger deres sandsynlighed for at finde job. Programeffekten er signifikant på et 10 % signifikansniveau efter 20 måneder 6. For at kunne bestemme den samlede effekt af at deltage i projektet beregnes nettoeffekten inden for to år, som er givet ved summen af fastholdelses- og programeffekterne. Nettoeffekten af projektdeltagelse angiver den forventede tid indtil beskæftigelse. Projektdeltagerne kommer i gennemsnit 0,94 måneder hurtigere i beskæftigelse end kontrolgruppen. Med andre ord betyder projektdeltagelse, at de ledige kommer omkring 4 uger hurtigere i beskæftigelse, end de ellers vil have gjort. Det indikerer, at de ledige med deres deltagelse i projektet står stærkere på arbejdsmarkedet, og hurtigere lykkes med at komme i beskæftigelse. Effekten på 4 uger er dog ikke signifikant. Tabel 5.2: Forventet antal måneder indtil overgang til beskæftigelse Projektdeltagere Kontrolgruppe Effekt Est. Std. Est. Std. Est. Std. Samlet 14,75 0,41 15,69 0,45 0,94 0,61 Anm.: Standardafvigelsen i projektgruppen og kontrolgruppen er approksimativt beregnet ved at tage kvadraten af summen af de vægtede varianser fra overlevelseskurverne. 5 Resultaterne er ikke vist i rapporten. 6 Resultaterne er ikke vist i rapporten. 17

18 6. Analyse 2: Beskæftigelseseffekter af at blive faglært via projektet sammenlignet med ordinær EUD I denne analyse sammenlignes beskæftigelseschancerne blandt ledige, der har deltaget i projekt Fra ufaglært til faglært på rekordtid med ledige, der har gennemført en ordinær erhvervsuddannelse (EUD). En væsentlig forskel på de to typer af uddannelser er varigheden på uddannelsesforløbet. Varigheden af en ordinær erhvervsuddannelse er typisk 3-4 år afhængigt af personernes uddannelsesbaggrund og alder. Til sammenligning er det gennemsnitlige uddannelsesforløb blandt projektdeltagerne et halvt år. En anden væsentlig forskel på de to typer af uddannelser er sammensætningen af uddannelsesforløbet. I et ordinært EUD-forløb er kursisterne i praktik i en virksomhed i omkring halvdelen af tiden under uddannelsen. I projekt Fra ufaglært til faglært på rekordtid er praktikken skåret væk, da deltagerne i forvejen har relevant erhvervsfaring inden for den branche pågældende ønsker at uddanne sig inden for. En sammenligning af projektet med et ordinært EUD-forløb, betyder dermed, at man sammenligner et komprimeret 100 pct. skoleforløb med en 3-4 år lang uddannelse, som blandt andet indeholder et 2-årigt lønnet praktikforløb. Disse forskelle tages der ikke højde for i estimationen af beskæftigelseseffekter, da deltagerne følges efter afslutning på uddannelsesforløbet. I analysen måles der på, hvor mange der er i beskæftigelse eller uddannelse henholdsvis 13, 26, 39 og 52 uger efter afslutning på uddannelsen blandt henholdsvis deltagere i projektet og ledige, der har gennemført en ordinær EUD 7. Analysens resultater viser, om beskæftigelseschancerne er bedre, uændrede eller mindre gode blandt projektdeltagere sammenlignet med ledige, der har gennemført en ordinær EUD. Nogle af de forskelle, som er nævnt herover, kan have betydning for resultaterne Beskrivelse af kontrolgruppen Som i analyse 1 udvælges først en potentiel kontrolgruppe, der lever op til følgende: Personer over 25 år der har afsluttet en ordinær erhvervsuddannelse i årene Personerne har modtaget dagpenge, kontanthjælp, revalidering eller særlig uddannelsesydelse i minimum en uge i en periode på en måned før uddannelsesstart. Personerne har maksimalt brugt 6 år på at gennemføre uddannelsen. Personerne har bopæl i Østdanmark. 7 For projektdeltagere, der afslutter uddannelsesforløbet i 2014, er det ikke muligt at følge alle 13, 26, 39 og 52 uger frem, da beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM ved analysens afslutning indeholder data til og med november

19 Der er betydelige forskelle blandt projektdeltagerne og den potentielle kontrolgruppe af ledige, der gennemfører en ordinær EUD. Flere af projektdeltagerne er således mænd, er af dansk oprindelse og er ældre end personerne i ordinære EUD-forløb, jf. tabel 6.1. En større andel af projektdeltagerne har tidligere gennemført en kompetencegivende uddannelse (44 pct.) end tilfældet er blandt kontrolgruppen (29 pct.). Projektdeltagerne har desuden længere erhvervserfaring forud for projektstart. Deltagerne har således været i beskæftigelse i pct. tiden i de seneste 3 år før uddannelsesstart svarende til omkring måneder, mens kontrolgruppen i gennemsnit har været i beskæftigelse omkring 12 måneder. Ligeledes har projektdeltagerne modtaget offentlig forsørgelse i kortere tid (15 mdr.), inden de påbegyndte uddannelsesforløbet end personerne i kontrolgruppen (20 mdr.). Tabel 6.1: Udvalgte karakteristika for projektdeltagere og deltagere i den potentielle kontrolgruppe Personkarakteristika Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Deltagere i projekt "Fra ufaglært til faglært på rekordtid" Potentiel kontrolgruppe - EUD-deltagere Gns. alder 43,9 36,9 Mænd 30% 23% Dansker/vestlig 88% 70% Forsørgelseshistorik Antal forløb på offentlig forsørgelse i de seneste 5 år 2,1 1,1 Varighed på offentlig forsørgelse (målt i mdr.) 15,2 20,1 Andel af uger med beskæftigelse 3 år før uddannelsesstart % 33% Dagpengemodtager før uddannelsesstart 69% 58% Uddannelseshistorik Kompetencegivende uddannelse 44% 29% År siden gennemførelse af kompentencegivende uddannelse 20,0 10,9 Antal Forskellene på projektdeltagerne og kontrolgruppen kan have betydning for personernes mulighed for senere at opnå beskæftigelse. Med udgangspunkt i den potentielle kontrolgruppe dannes den faktiske kontrolgruppe ved brug af propensity score matching, der sikrer at projektdeltagerne matches med sammenlignelige ledige, der har gennemført en ordinær EUD. I analysen medtages en række karakteristika, der beskriver personens uddannelses- og arbejdsmarkedshistorik samt personkarakteristika jf. boks 6.1. Boks 6.1: Variable brugt til matching i delanalyse 2 Der medtages blandt andet en variable for, hvilken erhvervsfaglig uddannelse den ledige begynder, Årsvariable- og regionstilhørsforhold da jobmulighederne kan være forskellige inden for de forskellige uddannelsesområder. Køn, alder og herkomst Uddannelsesniveau År siden gennemførelse af en eventuel erhvervsfaglig uddannelse Uddannelsesretning på den påbegyndte erhvervsfaglige uddannelse Varighed på offentlig forsørgelse A-kassemedlemskab Ydelse Andel uger i beskæftigelse i de seneste 3 år 19

20 Efter den faktiske kontrolgruppe er fundet ved brug af matching, viser en balancing test, at deltagernes karakteristika ikke adskiller sig betydeligt fra kontrolgruppens. Resultatet af testen kan ses i bilag 4. Den faktiske kontrolgruppe er dermed tilstrækkelig sammenlignelig med projektdeltagerne, og de to gruppers afgang til beskæftigelses kan derfor sammenlignes Resultater af analyse 2 I tabel 6.2 præsenteres beskæftigelseseffekten af at deltage i projektet sammenlignet med ledige, der har gennemført en ordinær EUD. Der måles henholdsvis 13, 26, 39 og 52 uger efter uddannelsesforløbets afslutning. De kortsigtede beskæftigelseseffekter er mindre gode På kort sigt viser resultaterne, at deltagelse i projektet reducerer de lediges jobchancer i forhold til ledige, der har gennemført en ordinær EUD. Blandt projektdeltagerne er der således 33 pct. og 22 pct. mindre sandsynlighed for at være i beskæftigelse henholdsvis 13 og 26 uger efter uddannelsesforløbets afslutning sammenlignet med EUD-deltagere. Disse effekter er signifikante. Resultaterne tyder på, at det særligt er kontor- og handelsuddannelserne, der driver de mindre gode kortsigtede beskæftigelseseffekter. Resultaterne fordelt på uddannelsesretning skal dog tolkes med forsigtighed på grund af få observationer 8. Effekten aftager med tiden, og 39 uger efter afslutningen på uddannelsesforløbet er der ikke nogen væsentlig forskel på jobchancerne blandt deltagere i projektet og EUD-kontrolgruppen. Efter et år er effekten positiv men lille, dvs. jobchancerne er lidt større for projektdeltagerne sammenlignet med kontrolgruppen. Deltagerne i projektet har således 6 pct. større sandsynlighed for at være i beskæftigelse end deltagerne i kontrolgruppen. Effekten er dog ikke signikant. Tabel 6.2: Estimerede beskæftigelseseffekter af projektdeltagelse ift. ordinært EUD-forløb 13 uger 26 uger 39 uger 52 uger Est. Std. Est. Std. Est. Std. Est. Std. Samlet -0,33 0,08-0,22 0,09-0,04 0,10 0,06 0,10 Pædagogisk assistent -0,41 0,22-0,27 0,21-0,26 0, Kontor og handelsuddannelser -0,52 0,09-0,58 0,10-0,26 0, Industri og håndværker tekniske uddannelser -0,22 0,09-0,14 0,12 0,00 0, Levnedsmiddeluddannelser 0,14 0,27-0,12 0,23 0,04 0, Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Anm.: Estimerede effekter med fed tekst er signifikante på et 5 % signifikansniveau. Standardafvigelser er beregnet vha. bootstrapping. Ovenstående tyder på mindre gode kortsigtede beskæftigelseseffekter af projektdeltagelse sammenlignet med deltagelse i et ordinært EUD-forløb. 8 Det er ikke muligt at opgøre beskæftigelseseffekten efter 52 uger pga. få observationer. 20

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 15 Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Kenneth Lykke Sørensen og Jacob Nielsen Arendt. Effekter af ansættelse som jobrotationsvikar

Kenneth Lykke Sørensen og Jacob Nielsen Arendt. Effekter af ansættelse som jobrotationsvikar Kenneth Lykke Sørensen og Jacob Nielsen Arendt Effekter af ansættelse som jobrotationsvikar Effekter af ansættelse som jobrotationsvikar kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne Mindre

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2013

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

April 2013 RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

April 2013 RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE April 2013 RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 4 Dato 2013-04-08 Udarbejdet af Joachim Boll Ram bøl UNGE UDEN UDDANNELSE

Læs mere

Globaliseringsindsatsen i Kolding, Vejen og Haderslev. - Halvårsstatus

Globaliseringsindsatsen i Kolding, Vejen og Haderslev. - Halvårsstatus 11 Globaliseringsindsatsen i Kolding, Vejen og Haderslev - Halvårsstatus 1kv kv kv kv 1kv9 kv9 kv9 kv9 1kv1 kv1 kv1 kv1 kv11 kv11 1kv kv kv kv 1kv9 kv9 kv9 kv9 1kv1 kv1 kv1 kv1 kv11 kv11 Halvårsstatus

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Ledigheden for de offentlige LO-uddannelser er steget støt siden 28 modsat alle andre uddannelsesgrupper, hvor stigningen i ledigheden er aftaget i

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber for ledige

Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber for ledige KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Inklusion og Beskæftigelse NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang

Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Jannie Helene Grøne Kristoffersen Jhgk.cebr@cbs.dk Sofie Bødker Sb.cebr@cbs.dk 18. september 2014 Opgaven Opgaven CEBR har i perioden januar til september 2014

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Virksomheder med udvidet socialt ansvar

Virksomheder med udvidet socialt ansvar September 2013 Virksomheder med udvidet socialt ansvar Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Kenneth Lykke Sørensen og Jacob Nielsen Arendt. Effekter af ansættelse som jobrotationsvikar

Kenneth Lykke Sørensen og Jacob Nielsen Arendt. Effekter af ansættelse som jobrotationsvikar Kenneth Lykke Sørensen og Jacob Nielsen Arendt Effekter af ansættelse som jobrotationsvikar Effekter af ansættelse som jobrotationsvikar kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne Mindre

Læs mere

Screeningsværktøj til identificering af ledige med øget risiko for langtidsledighed. - Guide til screening af jobklare

Screeningsværktøj til identificering af ledige med øget risiko for langtidsledighed. - Guide til screening af jobklare Screeningsværktøj til identificering af ledige med øget risiko for langtidsledighed - Guide til screening af jobklare August 2014 1. Indledning Denne guide skal understøtte sagsbehandlere i Jobcenter Struer

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid

Fra ufaglært til faglært på rekordtid Fra ufaglært til faglært på rekordtid Program Generelt om Grunduddannelse for voksne (GVU) - hvad er GVU? - hvilke kriterier skal GVU-ansøgerne opfylde? - hvordan er processen? Hvad er GVU? Med en GVU

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Fredag d. 30. november 2012, Kolding Årsmøde VUE Videnscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning Oplæg af Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Ledige unge på Lolland

Ledige unge på Lolland Jobcenter Lolland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Ledige unge på Lolland Maj 2010 Lolland COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Jobcenter

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Effektevaluering af Kvalificering til nye job. Maj 2014

Effektevaluering af Kvalificering til nye job. Maj 2014 Effektevaluering af Kvalificering til nye job Maj 2014 Introduktion og læsevejledning Projektet Kvalificering til nye job er medfinansieret af Den Europæiske Socialfond og har overordnet til formål at

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Hvilke muligheder åbner lovgivningen for? Eksempler på : Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere ansatte: En vikar

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk Fra ufaglært til faglært på rekordtid Relevant beskæftigelseslovgivning Morten Gatzwiller mgw@star.dk Onsdag den 5. marts 2014 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Tidlig indsats i Frederikshavn Kommune for forsikrede ledige

Tidlig indsats i Frederikshavn Kommune for forsikrede ledige Denne rapport omhandler tidlig indsats for forsikrede ledige i Frederikshavn Kommune. Målgruppen for indsatsen har været nyledige dagpengemodtagere over 30 år. Rapporten beskriver resultater og erfaringer

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse N OTAT Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse I dette notat belyses beboersammensætningen i de særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse.

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere