Beskæftigelseseffekter af projekt Fra ufaglært til faglært pa rekordtid

Transkript

1 2015 Beskæftigelseseffekter af projekt Fra ufaglært til faglært pa rekordtid 1

2 Indholdsfortegnelse 1. FORORD SAMMENFATNING MÅLGRUPPEN I PROJEKTET OG AFGANGSRATER TIL JOB ELLER UDDANNELSE BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF PROJEKTDELTAGELSE BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF PROJEKTDELTAGELSE IFT. ORDINÆRT EUD-FORLØB MÅLGRUPPEN I PROJEKTET UDDANNELSESRETNINGER I PROJEKTET PROJEKTDELTAGERNES KARAKTERISTIKA AFGANGSRATER TIL JOB ELLER UDDANNELSE ANALYSEDESIGN METODE TIL BRUG FOR MÅLING AF BESKÆFTIGELSESEFFEKTER ANALYSE 1: BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF AT DELTAGE I PROJEKTET FASTHOLDELSE- OG PROGRAMEFFEKT BESKRIVELSE AF KONTROLGRUPPEN RESULTATER AF ANALYSE ANALYSE 2: BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF AT BLIVE FAGLÆRT VIA PROJEKTET SAMMENLIGNET MED ORDINÆR EUD BESKRIVELSE AF KONTROLGRUPPEN RESULTATER AF ANALYSE BILAG 1: DATABESKRIVELSE BILAG 2: DANNELSE AF KONTROLGRUPPE TIL ANALYSE BILAG 3: BALANCING TEST ANALYSE BILAG 4: BALANCING TEST ANALYSE

3 1. Forord Jobmulighederne for ufaglærte indskrænkes løbende, og samtidig viser prognoser, at virksomhederne i de kommende år kommer til at mangle et stort antal faglærte og folk med en kort videregående uddannelse. Projekt Fra ufaglært til faglært på rekordtid er et uddannelsesinitiativ, hvor et af hovedformålene er at løfte arbejdsstyrkens kompetencer for imødegå virksomhedernes efterspørgsel og samfundets behov for opkvalificeret arbejdskraft. Målgruppen for projektet er ufaglærte ledige og beskæftigede, som ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse. I projektet tilbydes deltagerne et skræddersyet uddannelsesforløb, der tilrettelægges efter deres relevante erhvervs- og uddannelseserfaring samt praktiske færdigheder. Uddannelsesforløbet bliver sammensat af de fag, som deltageren mangler for at blive faglært. r, du mangler for at kunne blive Denne analyse fokuserer kun på ledige, der har deltaget i projektet. Formålet med analysen er at frembringe ny viden om: Beskæftigelseseffekten af at deltage i projektet Beskæftigelseseffekten af at blive faglært via projektet sammenlignet med ledige, der opkvalificeres via en ordinær erhvervsuddannelse Analysen viser et billede af, om ledige i projektet kommer hurtigere i beskæftigelse end ledige, der ikke har deltaget i projektet. Derudover afdækker analysen, om der er bedre, uændrede eller mindre gode muligheder for at opnå beskæftigelse for ledige, der opkvalificeres i projektet sammenlignet med ledige, der opkvalificeres via en ordinær erhvervsuddannelse. Analysen fokuserer på 185 ledige, der har deltaget i projektet i perioden primo 2012 til og med november Datagrundlaget består af registerdata fra Danmarks Statistiks Forskningsservice, beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM samt udtræk fra de deltagende erhvervsskoler. Disse er CPH WEST, Erhvervsskolen Nordsjælland, SOPU og København Nord. Beskæftigelseseffekterne er bestemt ved brug af matching, der er en anderkendt økonometrisk metode til effektmålinger. 3

4 2. Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner er gengivet i det følgende Målgruppen i projektet og afgangsrater til job eller uddannelse En ud af tre deltagere er over 50 år Der er en overvægt af kvinder i projektet, og deltagerne er i gennemsnit 44 år. En ud af tre deltagere er over 50 år. I gennemsnit har deltagerne modtaget offentlig forsørgelse i 14 måneder, inden de påbegyndte uddannelsesforløbet. Flertallet modtog dagpenge. Omkring 45 pct. af de ledige har i forvejen en kompetencegivende uddannelse ved uddannelsesstart, som de i gennemsnit gennemførte for 20 år siden. Når de ledige alligevel deltager i et projekt tiltænkt ufaglærte skyldes det, at uddannelsen er forældet eller, at den ledige ønsker at skifte branche. Varigheden af forløbene har været faldende over projektperioden Varigheden af de enkelte uddannelsesforløb er reduceret betydeligt henover projektperioden. Forløb med opstart i 2012 havde en gennemsnitlig varighed på 39 uger, mens forløb i 2014 typisk varer 16 uger. Det gælder for alle uddannelsesretninger. Det tyder på, at erhvervsskolerne er blevet bedre til at sammensætte de enkelte elementer i uddannelsesforløbet på en mere effektiv måde og til at afdække og inkorporere de lediges relevante erhvervs- og uddannelseskompetencer i planlægningen. To ud af tre er i beskæftigelse eller uddannelse ét år efter forløbets afslutning Andelen af projektdeltagere, der kommer i beskæftigelse eller uddannelse, stiger løbende inden for det første år efter uddannelsesforløbets afslutning. Efter 13 uger har knap hver tredje fået foden inden for på arbejdsmarkedet, mens to ud af tre er i beskæftigelse et år efter forløbets afslutning. Det indikerer, at projektdeltagelse giver langsigtede beskæftigelseseffekter. Ledige, der har gennemført en uddannelse inden for industri, håndværk eller levnedsmiddelområdet, kommer i højere grad i beskæftigelse Blandt projektdeltagere, der har gennemført en uddannelse inden for industri, håndværker eller levnedsmiddelområdet, er omkring to ud af tre i beskæftigelse efter 39 uger, mens det gælder mellem hver fjerde og halvdelen af de øvrige projektdeltagere. Højere afgangsrater til beskæftigelse blandt mænd og deltagere over år Flere af projektdeltagerne over år kommer i beskæftigelse sammenlignet med yngre aldersgrupper. Der er således omkring 56 pct. af deltagerne over år, der er i job 39 uger efter forløbets afslutning, mens det gælder 39 pct. af deltagerne under år. Endelig peger resultaterne på, at flere af mændene i projektet lykkes med at få foden inden for på arbejdsmarkedet. Efter et år er 72 pct. af mændene i beskæftigelse eller uddannelse, mens det gælder 63 pct. af kvinderne Beskæftigelseseffekt af projektdeltagelse I denne analyse sammenlignes beskæftigelseseffekten blandt deltagere i projektet med en sammenlignelig kontrolgruppe af ledige, der ikke har deltaget i projektet. Beskæftigelseseffekten estimeres ved at opgøre, hvor lang tid der går fra uddannelsesstart, inden den ledige opnår beskæftigelse. 4

5 Projektdeltagernes uddannelseshistorik adskiller sig fra andre lediges Ved uddannelsesstart har færre projektdeltagere en kompetencegivende uddannelse (44 pct.) end ledige, der ikke har deltaget i projektet (62 pct.). Samtidig har knap hver tredje projektdeltager tidligere afbrudt en uddannelse, mens det gælder hver femte blandt andre ledige. Derudover er der færre mænd blandt projektdeltagerne, og flere som har modtaget offentlig forsørgelse i en længere periode forud for uddannelsesforløbet sammenlignet med ledige, der ikke har deltaget i projektet. De første 10 måneder efter uddannelsesstart er færre projektdeltagere i job De første 10 måneder efter påbegyndt uddannelse kommer færre af deltagerne i beskæftigelse sammenlignet med ledige, der ikke har deltaget i projektet. Det er forventeligt og afspejler en fastholdelseseffekt, fordi de ledige fokuserer på at gennemføre uddannelsen og dermed reducerer deres jobsøgningsaktivitet. Omkring ét år efter uddannelsesstart er flere projektdeltagere i job Efter et år vender billedet, og en større andel af projektdeltagerne overgår til beskæftigelse. Det afspejler en programeffekt, da de ledige ved projektdeltagelse erhverver sig nye kompetencer og kvalifikationer, der øger deres sandsynlighed for at finde job. Efter to år er omkring 70 pct. af projektdeltagerne overgået til beskæftigelse i forhold til 45 pct. i kontrolgruppen. Projektdeltagerne kommer i beskæftigelse 4 uger hurtigere end de ellers vil have gjort Samlet set tyder resultaterne på, at de ledige i projektet kommer hurtigere i beskæftigelse, end hvis de ikke havde deltaget i projektet. Inden for en periode på to år efter uddannelsesstart kommer deltagerne således omkring 4 uger hurtigere i beskæftigelse, end de ellers vil have gjort. Det indikerer, at de ledige qua deres projektdeltagelse står stærkere på arbejdsmarkedet, og hurtigere lykkes med at komme i beskæftigelse. Forskellen på de 4 uger er dog ikke signifikant Beskæftigelseseffekt af projektdeltagelse ift. ordinært EUD-forløb I denne analyse sammenlignes beskæftigelseschancerne blandt ledige, der har deltaget i projekt Fra ufaglært til faglært på rekordtid med ledige, der har gennemført en ordinær erhvervsuddannelse (EUD). Beskæftigelseseffekten måles ved andelen af ledige, der er i job eller uddannelse et givent antal uger efter forløbets afslutning. Der måles på henholdsvis 13, 26, 39 og 52 uger efter endt uddannelse. Projektdeltagere adskiller sig fra ledige, der gennemfører en ordinær EUD Flere af projektdeltagerne modtager dagpenge ved uddannelsesstart, har mere erhvervserfaring og har modtaget offentlig forsørgelse i en kortere periode forud for uddannelsen. Samtidig er projektdeltagerne ældre end de ledige, der gennemfører en ordinær EUD. De kortsigtede beskæftigelseseffekter er mindre gode På kort sigt har projektdeltagerne en mindre sandsynlighed for at være i beskæftigelse i forhold til sammenlignelige ledige, der har gennemført en ordinær EUD. Konkret har projektdeltagerne 33 og 22 procent mindre sandsynlighed for at være i beskæftigelse eller uddannelse efter 13 og 26 uger end EUD-deltagere. En mulig forklaring er, at flere EUD-deltagere formentlig fastansættes eller tilbydes et vikariat i den virksomhed, som de var i praktik hos undervejs i uddannelsesforløbet. Forskellen mindskes dog med tiden, og efter ét år har projektdeltagelse øget de lediges beskæftigelseschancer med 6 pct. Denne effekt er dog ikke signifikant. 5

6 Serviceassistent Salgsassistent Industrioperatør Maler Kontorassistent Ernæring Sosu Kok Pædagogisk assistent Frisør Gns. 84 forløb 66 forløb 185 forløb 35 forløb 3. Målgruppen i projektet Projekt Ufaglært til faglært på rekordtid blev iværksat primo 2012 og løber frem til marts Analyserne i denne rapport tager udgangspunkt i de 185 deltagere, der har deltaget i projektet i perioden fra januar 2012 til november I dette afsnit beskrives deltagernes kendetegn samt deltagernes afgang til job eller uddannelse efter projektets afslutning Uddannelsesretninger i projektet Omkring halvdelen af de 185 deltagere har gennemført en industri eller håndværker teknisk uddannelse herunder har størstedelen uddannet sig til industrioperatør, jf. boks 3.1. Godt 50 deltagere har gennemført en kontor- eller handelsuddannelse, mens de øvrige projektdeltagere fordeler sig på pædagogiske uddannelser (22), levnedsmiddeluddannelser (13) og uddannelser inden for social- og sundhedsområdet (7). De enkelte uddannelsesforløb er individuelt tilrettelagt ud fra en realkompetencevurdering, som erhvervsskolen foretager. Realkompetencevurderingen indeholder blandt andet deltagernes tidligere uddannelses- og erhvervserfaringer. De relevante kompetencer deltagerne har i forvejen godskrives i vurderingen og betyder, at deltagerne får et kortere uddannelsesforløb. Boks 3.1: De 185 deltagere fordelt på uddannelsesretning Industri og håndværker tekniske uddannelser (i alt 90) Industrioperatør (70) Frisør (11) Serviceassistent (6) Maler (3) Kontor og handelsuddannelser (i alt 53) Kontorassistent (51) Salgsassistent (2) Levnedsmiddeluddannelser (i alt 13) Kok (8) Ernæring (5) Øvrige uddannelser (i alt 29) Pædagogisk assistent (22) Social- og sundhedsassistent (7) Kilde: Datatræk fra de deltagende erhvervsskoler Analysens resultater viser, at de enkelte uddannelsesforløb har varierende længde. Uddannelsen til serviceassistent og salgsassistent varer typisk 12 uger, mens frisøruddannelsen i gennemsnit tager godt et år, jf. figur 3.1. For nogle deltagere er der tale om, at de har modtaget undervisning i hele perioden, mens andre kun har modtaget undervisning i dele af perioden. Mængden af undervisning afhænger af uddannelsesretning samt realkompetencevurderingen. Et uddannelsesforløb i projektet har typisk haft en varighed på knap et halvt år. Figur 3.1: Varighed af de forskellige uddannelsesforløb Gns. uger Gns. uger Kilde: Datatræk fra de deltagende erhvervsskoler Figur 3.2: Varighed af uddannelsesforløb fordelt på år Gns. uger Gns. uger Gns. Kilde: Datatræk fra de deltagende erhvervsskoler 6

7 Varigheden af forløbene er faldende over projektperioden. Det gælder alle uddannelsesretninger. Forløb med opstart i 2012 har en gennemsnitlig varighed på 39 uger, mens forløb i 2014 varer 16 uger, jf. figur 3.2. Det tyder på, at erhvervsskolerne er blevet bedre til at sammensætte de enkelte elementer i uddannelsesforløbet på en mere effektiv måde og til at afdække og inkorporere de lediges relevante erhvervs- og uddannelseskompetencer i planlægningen Projektdeltagernes karakteristika Der er en overvægt af kvinder blandt deltagerne i projektet (69 pct.), jf. boks 3.1. Deltagerne er i gennemsnit 44 år, og knap hver tredje er over 50 år. De fleste har dansk eller vestlig oprindelse, mens 14 pct. af projektgruppen har ikkevestlig oprindelse. Derudover er projektgruppen kendetegnet ved, at godt halvdelen er gift eller samboende, mens en tilsvarende andel er forsørgere. Boks 3.2: Karakteristika blandt de 185 projektdeltagere Størstedelen af de 185 projektdeltagere modtager dagpenge ved projektstart (64 pct.), jf. figur 3.3. Modtagere af kontanthjælp og særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse udgør henholdsvis 12 og 13 pct. En mindre andel er i gang med revalidering (4 pct.), mens 7 pct. er selvforsørgende. Et flertal af deltagerne er kvinder (69 pct.) Langt størstedelen har dansk oprindelse (82 pct.). En mindre del er ikke-vestlige (14 pct.) I gennemsnit er deltagerne 44 år 54 pct. er gift/samboende, mens 45 pct. bor alene Godt halvdelen er forsørgere (54 pct.) Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Figur 3.3: Projektdeltagernes forsørgelsesstatus ved projektstart 13% 12% 4% 7% 64% Selvforsørgende Dagpenge Kontanthjælp Særlig uddannelsesydelse/ arbejdsmarkedsydelse Revalidering Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Figur 3.4: Projektdeltagernes varighed på offentlig forsørgelse ved projektstart Procent Procent Under ½ år ½-1 år 1-2 år Over 2 år Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Projektdeltagerne har i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i godt 14 måneder inden opstart på uddannelsesforløbet, jf. tabel 3.1. Gennemsnittet dækker over store forskelle: pct. har modtaget offentlig forsørgelse i mindre end et halvt år, mens godt 20 pct. har modtaget offentlig forsørgelse i over to år, jf. figur 3.4. Omfanget af beskæftigelse før uddannelsesstart varierer også. I løbet af de seneste 3 år forud for projektstart har deltagerne i gennemsnit været i job i godt pct. af tiden, svarende til omkring 15 måneder, jf. tabel 3.1. Deltagere, der er påbegyndt en uddannelse som social- og sundhedsassistent, har i højere grad været i beskæftigelse forud for projektstart end deltagerne inden for de øvrige uddannelsesretninger. 7

8 Tabel 3.1: Projektdeltagernes uddannelses- og forsørgelseshistorik ved projektstart Forsørgelseshistorik Pædagogisk assistent Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Industri og håndværker tekniske uddannelser Kontor og handelsuddannelser Levnedsmiddeluddannelser Social- og sundhedsassistent - Antal forløb på off. forsørgelse i de seneste 5 år 1,8 2,2 2,0 2,2 2,6 2,1 - Varighed på offentlig forsørgelse (målt i mdr.) 16,9 14,5 12,7 21,5 7,8 14,2 - Andel af uger med beskæftigelse 3 år før uddannelsesstart Uddannelseshistorik 35% 37% 46% 36% 55% 42% - Kompetencegivende uddannelse 55% 47% 46% 15% 43% 45% - År siden gennemførelse af kompetencegivende uddannelse 18,4 17,1 22,6 20,6 19,2 20,1 - Har tidligere afbrudt en erhvervsfaglig udd. 27% 34% 27% 46% 29% 30% Antal I alt Det bemærkes, at 45 pct. af deltagerne har en kompetencegivende uddannelse ved projektstart, som de typisk har gennemført for 20 år siden. Når disse deltagere alligevel har deltaget i et projekt tiltænkt ufaglærte skyldes det, at uddannelsen enten er forældet, eller at deltageren ønsker et brancheskifte, hvor de skal bruge andre faglærte kompetencer end deres tidligere uddannelse indeholder Afgangsrater til job eller uddannelse Andelen af deltagere, der kommer i job eller uddannelse, stiger løbende inden for det første år efter forløbets afslutning, jf. figur 3.5. Hver tredje deltager er således i job eller uddannelse 13 uger efter afslutning på uddannelsesforløbet, mens det gælder to ud af tre et år efter forløbets afslutning Resultaterne tyder på, at der kan være positive langsigtede beskæftigelseseffekter af at deltage i projektet. Det understreges, at simple afgangsrater som disse ikke kan bruges til at konkludere om projektet øger de lediges beskæftigelseschancer eller ej. Figur 3.5: Andel i job eller uddannelse efter uddannelsesforløbets afslutning Procent Procent Analysen viser endvidere, at andelen af deltagere, der kommer i beskæftigelse varierer inden for de forskellige uddannelsesretninger. 13 uger 26 uger 39 uger 52 uger Deltagere, der har taget en industri og håndværkerteknisk uddannelse samt deltagere Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger inden for levnedsmiddelområdet, kommer i højere grad i job eller uddannelse end de øvrige deltagere, jf. tabel 3.2. Blandt disse deltagere er mere end 3 ud af 5 i beskæftigelse 39 måneder efter forløbets afslutning, mens det gælder mellem hver fjerde og halvdelen af de øvrige projektdeltagere

9 Tabel 3.2: Andel i job eller uddannelse efter uddannelsesforløbets afslutning fordelt på uddannelsesretning Deltagere i projeket Antal 13 uger 26 uger 39 uger Pædagogisk assistent 22 19% 39% 27% Kontor og handelsuddannelser 53 15% 17% 43% Industri og håndværker tekniske uddannelser 90 % 50% 61% Levnedsmiddeluddannelser 13 56% 50% 67% Social- og sundhedsassistent 7 57% 20% 50% I alt % 36% 49% Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Flere af de deltagere, der i forvejen har en kompetencegivende uddannelse, finder job inden for det første år efter forløbets afslutning sammenlignet med ufaglærte deltagere, jf. figur 3.6. Det gælder både 13, 26 og 39 og 52 uger efter forløbets afslutning. Det indikerer, at denne gruppe har nogle uddannelsesmæssige forudsætninger med sig, der gør, at de har nemmere ved at få foden inden for på arbejdsmarkedet. Figur 3.6: Andel i job efter forløbets afslutning fordelt på tidligere uddannelsesniveau Procent uger 26 uger 39 uger 52 uger Ufaglært Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Kompetencegivende uddannelse Procent Figur 3.7: Andel i job efter projektafslutning fordelt på varighed på offentlig forsørgelse inden uddannelsesstart Procent uger 26 uger 39 uger 52 uger Under 1 år Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Over 1 år Procent Det samme billede gør sig gældende, når deltagernes ledighedshistorik betragtes. Deltagere med kortere varigheder på offentlig forsørgelse forud for uddannelsesforløbet opnår i langt højere grad beskæftigelse end deltagere med mere end et års forudgående forsørgelse, jf. figur 3.7. Det indikerer, at langvarig offentlig forsørgelse kan gøre det sværere at få foden inden for på arbejdsmarkedet. Tidligere uddannelsesniveau og varighed på offentlig forsørgelse er formentlig vigtige parametre i forhold til fremtidige jobchancer. Det er derfor vigtigt, at disse parametre medtages i estimationen af beskæftigelseseffekter. Betragtes deltagernes alder er der også visse forskelle på andelen, der kommer i job. Deltagere mellem -49 år og over 50 år finder i højere grad job inden for det første år end de yngre aldersgrupper, jf. tabel 3.3. Det gælder særligt 13, 26 og 39 uger efter forløbets afslutning. Efter et år er det særligt de årige, der i mindre grad er i beskæftigelse (56 pct.) end de øvrige aldersgrupper (67-70 pct.). 9

10 Tabel 3.3: Andel i job efter uddannelsesforløbets afslutning fordelt på køn og alder Deltagere i projeket Antal 13 uger 26 uger 39 uger 52 uger Kvinde % 30% 44% 63% Mand 58 43% 50% 65% 72% år 21 18% 25% 42% 67% år 42 24% 22% 38% 56% -49 år 62 38% 53% 58% 68% Over 50 år 60 36% 36% 53% 70% I alt % 36% 49% 65% Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Derudover viser resultaterne, at flere af mændene i projektet lykkes med at finde beskæftigelse end kvinderne. Det gælder for alle måletidspunkterne. 10

11 4. Analysedesign Analysen fokuserer på ledige, der har deltaget i projekt Fra ufaglært til faglært på rekordtid. I projektet tilbydes deltagerne et skræddersyet uddannelsesforløb, der tilrettelægges efter deres relevante erhvervs- og uddannelseserfaring samt praktiske færdigheder. Med uddannelsesforløbet får deltagerne de kvalifikationer, de mangler for at blive faglært. Ved at opkvalificere de lediges kompetencer til et niveau, der stemmer overens med virksomhedernes og samfundets behov, skal projektet være med til at øge den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor relevant at opgøre, om de lediges beskæftigelseschancer forbedres ved deltagelse i projektet. I analysen gøres dette ved at estimere to forskellige beskæftigelseseffekter: 1. Beskæftigelseseffekten af at deltage i projekt Fra ufaglært til faglært på rekordtid 2. Beskæftigelseseffekten af, at blive faglært via projekt Fra ufaglært til faglært på rekordtid sammenlignet med en ordinær erhvervsuddannelse (EUD) I analyse 1 sammenlignes beskæftigelseseffekten blandt deltagere i projektet med en kontrolgruppe af ledige, der ikke har deltaget i projektet. Beskæftigelseseffekten findes ved at opgøre, hvor mange uger der går fra projektdeltagerne påbegynder uddannelse til de finder beskæftigelse. Dette tidspunkt benævnes også overgang til beskæftigelse. De ledige i analysen følges to år efter påbegyndt uddannelsesforløb, jf. figur 4.1. Resultaterne fra denne analyse viser, om projektdeltagerne kommer hurtigere i job end andre ledige. Figur 4.1: Beskæftigelsesmål i analyse 1 I analyse 2 sammenlignes beskæftigelseseffekten blandt deltagere i projektet med en kontrolgruppe af ledige, der har gennemført en ordinær EUD. I denne analyse måles beskæftigelseseffekten ved andelen af ledige, der er i job eller uddannelse et givent antal uger efter afslutning på uddannelsesforløbet. Der måles henholdsvis 13, 26, 39 og 52 uger efter endt uddannelse, jf. figur 4.2. Resultaterne fra denne analyse viser, om projektdeltagelse giver de ledige bedre, uændrede eller mindre gode jobchancer sammenlignet med et ordinært EUD-forløb. 11

12 Figur 4.2: Beskæftigelsesmål i analyse 2 Fremgangsmåden og dannelsen af kontrolgrupperne i de to analyser er nærmere beskrevet i kapitel 5 og 6. For begge analyser gør det sig gældende, at det ikke er muligt at finde sammenlignelige personer for de projektdeltagere, der kommer direkte fra selvforsørgelse, dvs. personer, som ikke modtager offentlig forsørgelse ved uddannelsesforløbets start. Derfor er der i begge analyser kun medtaget projektdeltagere, der modtager dagpenge, kontanthjælp, revalidering, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse ved uddannelsesstart Metode til brug for måling af beskæftigelseseffekter I analyserne undersøges sammenhængen mellem deltagelse i projektet og de lediges efterfølgende beskæftigelseschancer. Generelt er det svært at foretage effektmålinger, fordi mange andre forhold end lige projektdeltagelse påvirker de lediges beskæftigelseschancer fx konjunkturer, erhvervserfaring, motivation til jobsamtalen mv. Nogle af disse faktorer kan man måle andre er ikke observérbare. Derudover er det muligvis ikke tilfældigt, hvem der deltager i projektet. Fx hvis ledige der deltager i projektet er mere ressourcestærke end ledige, der ikke deltager i projektet, vil en simpel sammenligning af beskæftigelseseffekter betyde for høje effekter ved projektet. Dvs. effekterne i virkeligheden ikke skyldes projektdeltagelse men snarere, at der er andre forskelle som gør, at deltagerne hurtigere kommer i job. Dette kaldes et selektionsproblem. Til at bestemme beskæftigelseseffekterne anvendes metoden matching. Ideen i matching er at isolere effekten af at deltage i fx et projekt. I metoden sammenlignes eller matches projektdeltagerne med personer, der ikke har deltaget, og som ligner projektdeltagerne mest muligt på en række karakteristika. Derefter måles på, hvordan det går med begge grupper og forskellen i resultatet, fx andelen i beskæftigelse, tilskrives deltagelse i projektet. Et godt match vil således minimere eventuelle selektionsproblemer. For at matching metoden er valid, er det essentielt, at matchingen sker på baggrund af variable, der både påvirker om ledige deltager i projektet, og som samtidig påvirker om de senere finder beskæftigelse. I analysen medtages derfor variable, der beskriver borgernes arbejdsmarkeds- og uddannelseshistorik samt en række personkarakteristika, jf. kapitel 5 og 6. Alle variablene er opgjort umiddelbart før uddannelsesstart. 12

13 Der findes flere måder at matche på. Analyserne i denne rapport foretages med propensity score matching, der er nærmere beskrevet i boksen nedenfor. Boks 4.1: Propensity score matching Matching princippet går ud på, at hvert enkelt deltager i projektet matches med et eller flere individer, der ligner deltageren så meget som muligt, men som ikke har deltaget i projektet. I simpel matching kræves det, at deltagerne i projektet matches med ledige i kontrolgruppen, der er ens på alle variable. Det gør det vanskeligt at finde et præcist match til hver deltager i projektet, og man kan derfor blive tvunget til at opgive nogle af observationerne i projektgruppen. En alternativ strategi er derfor at bruge propensity score matching. Estimation af propensity scoren foregår ved, at man estimerer en sandsynlighed for deltagelse i projektet på baggrund af en række baggrundskarakteristika. Som resultat af denne estimation fås en estimeret sandsynlighed propensity score for deltagelse i projektet, der ligger mellem 0 og 1. Denne sandsynlighed foreligger for såvel deltagere som ikkedeltagere. Udvælgelsen af kontrolgruppen sker ved for hvert individ i projektgruppen at udvælge et eller flere individer i den mulige kontrolgruppe, hvis propensity score ligger tæt på projektdeltagernes. For ledige, der deltager i projektet, er uddannelsesforløbet en del af aktiveringsindsatsen. Målingen af beskæftigelseseffekten i analyse 1 giver derfor anledning til flere selektionsproblemer. Dels er det muligvis ikke tilfældigt hvilke ledige, der har deltaget i projektet, og dels er det muligvis ikke tilfældigt, hvornår i ledighedsforløbet en person aktiveres, og tiden på offentlig forsørgelse kan have stor betydning for den lediges jobchancer. Dette dynamiske selektionsproblem løses i analyse 1 ved at matche på flere tidspunkter, jf. bilag 2 for en nærmere beskrivelse. Det er kun relevant at matche på flere tidspunkter i analyse 1, hvor projektdeltagerne følges fra de påbegynder uddannelsesforløbet. I analyse 2 følges deltagerne efter afslutningen på uddannelsesforløbet, og det er derfor muligt at anvende traditionel matching. 13

14 5. Analyse 1: Beskæftigelseseffekter af at deltage i projektet I denne analyse sammenlignes beskæftigelseschancerne blandt ledige, der har deltaget i projekt Fra ufaglært til faglært på rekordtid med ledige, der ikke har deltaget i projektet. Beskæftigelseseffekten estimeres ved at opgøre antallet af uger indtil overgang til beskæftigelse efter påbegyndt deltagelse i projektet Fastholdelse- og programeffekt For de ledige i projektet er uddannelsesforløbet en del af aktiveringsindsatsen. I effektmålinger af en aktiveringsindsats sondres der mellem en fastholdelseseffekt og en programeffekt. I den periode hvor aktiveringen foregår, taler man om en fastholdelseseffekt, idet ledige typisk ønsker at færdiggøre aktiveringsforløbet og/eller reducere deres søgeaktivitet. De ledige har dermed en lavere sandsynlighed for at finde beskæftigelse. Når aktiveringsforløbet afsluttes, i dette tilfælde uddannelsesforløbet, tales der om en programeffekt. Denne effekt refererer til, at den ledige efter uddannelsesforløbet har opnået nye kompetencer, færdigheder, kvalifikationer mv., der gør dem bedre rustet til at finde job og dermed øges sandsynligheden for at finde beskæftigelse. Ovenstående betyder, at der kan forventes negative beskæftigelseseffekter i starten af uddannelsesforløbet, da fastholdelseseffekten overstiger programeffekten. Summen af fastholdelseseffekten og programeffekten for de lediges afgang til job kaldes nettoeffekten, der kan tolkes som den forventede tid indtil beskæftigelse Beskrivelse af kontrolgruppen Som nævnt matches der i analyse 1 på flere forskellige tidspunkter for at tage højde for, hvornår i ledighedsforløbet projektdeltageren påbegynder uddannelsesforløbet. Deltagerne inddeles derfor i 7 grupper afhængigt af, hvornår i ledighedsforløbet uddannelsen påbegyndes. For hver af disse grupper dannes en kontrolgruppe. For hver gruppe udvælges der først en potentiel kontrolgruppe, der lever op til følgende 1 : Personerne er over 25 år og modtager dagpenge, kontanthjælp, revalidering, særlig uddannelsesydelse eller arbejdsmarkedsydelse Personerne har samme varighed på offentlig forsørgelse som projektdeltagerne har ved uddannelsesstart Personerne er ikke i aktivering Personerne har bopæl i Østdanmark I tabel 5.1 præsenteres udvalgte karakteristika for projektdeltagerne samt den samlede potentielle kontrolgruppe af ledige. Grupperne adskiller sig særligt på deres uddannelseshistorik. Flere af de ledige i kontrolgruppen har en kompetencegivende uddannelse (62 pct.) end pro- 1 Udvælgelsen af de potentielle kontrolgrupper er nærmere beskrevet i bilag 2. 14

15 jektdeltagerne (44 pct.) heraf har flere i kontrolgruppen gennemført uddannelsen inden for de seneste 5 år (19 pct.) end blandt projektdeltagerne (3 pct.). Tabel 5.1: Udvalgte karakteristika for projektdeltagere og deltagere i den potentielle kontrolgruppe Personkarakteristika Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Deltagere i projekt "Fra ufaglært til faglært på rekordtid" Potentiel kontrolgruppe Gns. alder 43,9,2 Mænd 30% 49% Dansker/vestlig 88% 84% Forsørgelseshistorik Antal forløb på offentlig forsørgelse i de seneste 5 år 2,1 1,9 Varighed på offentlig forsørgelse (målt i mdr.) 15,6 11,1 Andel af uger med beskæftigelse 3 år før uddannelsesstart % 43% Dagpengemodtager ved uddannelsesstart 69% 73% Uddannelseshistorik Kompetencegivende uddannelse 44% 62% Har gennemført en kompetencegivende udd. inden for de seneste 5 år 3% 19% Har tidligere afbrudt en erhvervsfaglig uddannelse 30% 19% Antal Dertil kommer, at knap hver tredje projektdeltager tidligere har afbrudt en erhvervsfaglig uddannelse, mens det gælder hver femte i den potentielle kontrolgruppe. Projektdeltagerne er desuden kendetegnet ved, at de har været på offentlig forsørgelse i længere tid (15,6 mdr.) inden uddannelsesstart end kontrolgruppen (11,1 mdr.). Samtidig gælder det for projektgruppen, at færre er mænd (30 pct.) end i kontrolgruppen (49 pct.). Den deskriptive statistik peger på væsentlige forskelle på projektdeltagerne og den potentielle kontrolgruppe, hvilket kan have betydning for personernes mulighed for senere at opnå beskæftigelse. Det er derfor ikke alle i den potentielle kontrolgruppe, som kan bruges til at matche projektdeltagerne, og de mest sammenlignelige ledige udvælges til den faktiske kontrolgruppe. De faktiske kontrolgrupper findes ved hjælp af propensity score matching, der sikrer, at deltagere i kontrolgrupperne ligner projektdeltagerne mest muligt på en række karakteristika. De valgte karakteristika er listet i boks 5.1. De valgte karakteristika skal både påvirke, om ledige deltager i projektet, og om de senere finder beskæftigelse. I analysen er der blandt andet medtaget variable, der beskriver den lediges uddannelseshistorik herunder uddannelsesniveau, tidligere frafald fra en erhvervsuddannelse samt en variable for Boks 5.1: Variable brugt til matching i delanalyse 1 Køn, alder og herkomst Civilstatus Forsørgerstatus Uddannelsesniveau Nyuddannet Afbrudt en erhvervsfaglig uddannelse Varighed på offentlig forsørgelse A-kassemedlemskab Ydelse Andel uger i beskæftigelse i de seneste 3 år Antal forløb på kontanthjælp i de seneste 5 år Årsvariable- og regionstilhørsforhold 15

16 om deltageren har gennemført en kompetencegivende uddannelse inden for de seneste 5 år 2. Derudover er der medtaget en række variable, der beskriver den lediges arbejdsmarkedshistorik heriblandt ydelse ved uddannelsesstart, varighed på offentlig forsørgelse, erhvervserfaring samt A-kassemedlemskab. For at undersøge om den faktiske kontrolgruppe er tilstrækkelig sammenlignelig med projektdeltagerne, er der gennemført en såkaldt balancing test. Formålet med testen er at sikre, at den faktiske kontrolgruppes karakteristika ikke adskiller sig væsentligt eller signifikant fra deltagernes. Det viser sig at være tilfældet og resultatet af testen kan ses i bilag Resultater af analyse 1 I dette afsnit præsenteres de tidligere beskrevne fastholdelseseffekter og programeffekter ved hjælp af estimerede overlevelseskurver. Overlevelseskurven viser, hvor stor en andel af deltagerne, der ikke har fundet beskæftigelse i en periode på to år efter påbegyndt uddannelsesforløb 3. Deltagere, der påbegynder uddannelsesforløbet i 2012 følges to år frem, mens projektdeltagere, der starter forløbet i starten af 2014, følges i mindst et halvt år 4. For deltagere, der påbegynder uddannelse i 2014, er fastholdelseseffekterne dominerende og programeffekterne kan muligvis ikke overstige fastholdelseseffekterne inden for den tilgængelige måleperiode. Afgangen til beskæftigelse foregår kontinuerligt for både projektdeltagere og deltagere i kontrolgruppen, jf. figur 5.1. De ledige i kontrolgruppen overgår dog betydelig hurtigere til beskæftigelse i starten af måleperioden. Forskellen mindskes med tiden, og efter måneder er omtrent den samme andel af projektdeltagerne og kontrolgruppen overgået til beskæftigelse svarende til omkring 35 pct. Herefter stiger andelen af projektdeltagere, der kommer i beskæftigelse og efter to år er omkring 70 pct. overgået til beskæftigelse, mens det gælder 45 pct. i kontrolgruppen. 2 Variablen tager højde for, at der formentlig er en del nyuddannede i den potentielle kontrolgruppe, som ikke er sammenlignelige med projektdeltagerne. De nyuddannede sorteres fra, fordi de står over for andre udfordringer end projektdeltagerne, da de ikke nødvendigvis har erhvervserfaring. 3 En overlevelseskurve beskriver, hvordan det er gået personer, der har påbegyndt en aktivitet fx et uddannelsesforløb inden for en bestemt periode. I analyse 1 viser overlevelseskurven, hvor stor en andel af projektdeltagerne, som fortsat ikke har fundet beskæftigelse (y-aksen) efter en given periode (x-aksen). Og tilsvarende for de ledige i kontrolgruppen. Overlevelseskurverne er opgjort uden tilbagefald. Det betyder, at opgørelserne inkluderer forløbslængder for ledige, indtil første gang de opnår beskæftigelse. Denne metode er valgt, fordi vi ønsker at måle tiden indtil den første hændelse efter projektstart. Hvis de senere bliver ledige igen, fremgår det ikke af figuren. For en definition af beskæftigelse henvises til bilag 1. 4 Ved analysens afslutning indeholder beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase data til og med november I overlevelseskurven for projektgruppen er udeladt forløb, der starter i 2. halvår 2014, da deltagerne kun kan følges i maksimalt 5 måneder, hvilket vurderes til at være en for kort periode til at opgøre både fastholdelses- og programeffekter. 16

17 0 mdr. 2 mdr. 4 mdr. 6 mdr. 8 mdr. 10 mdr. 12 mdr. 14 mdr. 16 mdr. 18 mdr. 20 mdr. 22 mdr. 24 mdr. 1 mdr. 3 mdr. 5 mdr. 7 mdr. 9 mdr. 11 mdr. 13 mdr. 15 mdr. 17 mdr. 19 mdr. 21 mdr. 23 mdr. Figur 5.1: Andel ledige der endnu ikke er i job i en given måned efter påbegyndt uddannelsesforløb Andel 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Andel 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Figur 5.2: Forskellen på overlevelseskurver blandt projektdeltagere og kontrolgruppen Effekt 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00-0,05-0,10-0,15-0,20 Effekt 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00-0,05-0,10-0,15-0,20 Projektdeltagere Kontrolgruppe Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Figur 5.2 viser forskellen mellem overlevelseskurverne for projektdeltagere og kontrolgruppen. I de første 4 måneder er mellem 5 og 15 procentpoint færre projektdeltagere i beskæftigelse sammenlignet med ledige i kontrolgruppen. Det afspejler fastholdelseseffekten, da projektdeltageren formentlig reducerer søgeaktiviteten, imens de er indplaceret i projektet. Fastholdelseseffekten bliver insignifikant efter 7 måneder 5. Det betyder, at der efter 7 måneder ikke er nogen væsentlig forskel på den andel af projektdeltagerne og kontrolgruppen, der har fundet beskæftigelse. Efter et år er beskæftigelseseffekten positiv. Herefter har flere projektdeltagere fundet beskæftigelse sammenlignet med kontrolgruppen. Det afspejler programeffekten, da de ledige ved at opkvalificere sig i projektet har fået nye kompetencer, der øger deres sandsynlighed for at finde job. Programeffekten er signifikant på et 10 % signifikansniveau efter 20 måneder 6. For at kunne bestemme den samlede effekt af at deltage i projektet beregnes nettoeffekten inden for to år, som er givet ved summen af fastholdelses- og programeffekterne. Nettoeffekten af projektdeltagelse angiver den forventede tid indtil beskæftigelse. Projektdeltagerne kommer i gennemsnit 0,94 måneder hurtigere i beskæftigelse end kontrolgruppen. Med andre ord betyder projektdeltagelse, at de ledige kommer omkring 4 uger hurtigere i beskæftigelse, end de ellers vil have gjort. Det indikerer, at de ledige med deres deltagelse i projektet står stærkere på arbejdsmarkedet, og hurtigere lykkes med at komme i beskæftigelse. Effekten på 4 uger er dog ikke signifikant. Tabel 5.2: Forventet antal måneder indtil overgang til beskæftigelse Projektdeltagere Kontrolgruppe Effekt Est. Std. Est. Std. Est. Std. Samlet 14,75 0,41 15,69 0,45 0,94 0,61 Anm.: Standardafvigelsen i projektgruppen og kontrolgruppen er approksimativt beregnet ved at tage kvadraten af summen af de vægtede varianser fra overlevelseskurverne. 5 Resultaterne er ikke vist i rapporten. 6 Resultaterne er ikke vist i rapporten. 17

18 6. Analyse 2: Beskæftigelseseffekter af at blive faglært via projektet sammenlignet med ordinær EUD I denne analyse sammenlignes beskæftigelseschancerne blandt ledige, der har deltaget i projekt Fra ufaglært til faglært på rekordtid med ledige, der har gennemført en ordinær erhvervsuddannelse (EUD). En væsentlig forskel på de to typer af uddannelser er varigheden på uddannelsesforløbet. Varigheden af en ordinær erhvervsuddannelse er typisk 3-4 år afhængigt af personernes uddannelsesbaggrund og alder. Til sammenligning er det gennemsnitlige uddannelsesforløb blandt projektdeltagerne et halvt år. En anden væsentlig forskel på de to typer af uddannelser er sammensætningen af uddannelsesforløbet. I et ordinært EUD-forløb er kursisterne i praktik i en virksomhed i omkring halvdelen af tiden under uddannelsen. I projekt Fra ufaglært til faglært på rekordtid er praktikken skåret væk, da deltagerne i forvejen har relevant erhvervsfaring inden for den branche pågældende ønsker at uddanne sig inden for. En sammenligning af projektet med et ordinært EUD-forløb, betyder dermed, at man sammenligner et komprimeret 100 pct. skoleforløb med en 3-4 år lang uddannelse, som blandt andet indeholder et 2-årigt lønnet praktikforløb. Disse forskelle tages der ikke højde for i estimationen af beskæftigelseseffekter, da deltagerne følges efter afslutning på uddannelsesforløbet. I analysen måles der på, hvor mange der er i beskæftigelse eller uddannelse henholdsvis 13, 26, 39 og 52 uger efter afslutning på uddannelsen blandt henholdsvis deltagere i projektet og ledige, der har gennemført en ordinær EUD 7. Analysens resultater viser, om beskæftigelseschancerne er bedre, uændrede eller mindre gode blandt projektdeltagere sammenlignet med ledige, der har gennemført en ordinær EUD. Nogle af de forskelle, som er nævnt herover, kan have betydning for resultaterne Beskrivelse af kontrolgruppen Som i analyse 1 udvælges først en potentiel kontrolgruppe, der lever op til følgende: Personer over 25 år der har afsluttet en ordinær erhvervsuddannelse i årene Personerne har modtaget dagpenge, kontanthjælp, revalidering eller særlig uddannelsesydelse i minimum en uge i en periode på en måned før uddannelsesstart. Personerne har maksimalt brugt 6 år på at gennemføre uddannelsen. Personerne har bopæl i Østdanmark. 7 For projektdeltagere, der afslutter uddannelsesforløbet i 2014, er det ikke muligt at følge alle 13, 26, 39 og 52 uger frem, da beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM ved analysens afslutning indeholder data til og med november

19 Der er betydelige forskelle blandt projektdeltagerne og den potentielle kontrolgruppe af ledige, der gennemfører en ordinær EUD. Flere af projektdeltagerne er således mænd, er af dansk oprindelse og er ældre end personerne i ordinære EUD-forløb, jf. tabel 6.1. En større andel af projektdeltagerne har tidligere gennemført en kompetencegivende uddannelse (44 pct.) end tilfældet er blandt kontrolgruppen (29 pct.). Projektdeltagerne har desuden længere erhvervserfaring forud for projektstart. Deltagerne har således været i beskæftigelse i pct. tiden i de seneste 3 år før uddannelsesstart svarende til omkring måneder, mens kontrolgruppen i gennemsnit har været i beskæftigelse omkring 12 måneder. Ligeledes har projektdeltagerne modtaget offentlig forsørgelse i kortere tid (15 mdr.), inden de påbegyndte uddannelsesforløbet end personerne i kontrolgruppen (20 mdr.). Tabel 6.1: Udvalgte karakteristika for projektdeltagere og deltagere i den potentielle kontrolgruppe Personkarakteristika Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Deltagere i projekt "Fra ufaglært til faglært på rekordtid" Potentiel kontrolgruppe - EUD-deltagere Gns. alder 43,9 36,9 Mænd 30% 23% Dansker/vestlig 88% 70% Forsørgelseshistorik Antal forløb på offentlig forsørgelse i de seneste 5 år 2,1 1,1 Varighed på offentlig forsørgelse (målt i mdr.) 15,2 20,1 Andel af uger med beskæftigelse 3 år før uddannelsesstart % 33% Dagpengemodtager før uddannelsesstart 69% 58% Uddannelseshistorik Kompetencegivende uddannelse 44% 29% År siden gennemførelse af kompentencegivende uddannelse 20,0 10,9 Antal Forskellene på projektdeltagerne og kontrolgruppen kan have betydning for personernes mulighed for senere at opnå beskæftigelse. Med udgangspunkt i den potentielle kontrolgruppe dannes den faktiske kontrolgruppe ved brug af propensity score matching, der sikrer at projektdeltagerne matches med sammenlignelige ledige, der har gennemført en ordinær EUD. I analysen medtages en række karakteristika, der beskriver personens uddannelses- og arbejdsmarkedshistorik samt personkarakteristika jf. boks 6.1. Boks 6.1: Variable brugt til matching i delanalyse 2 Der medtages blandt andet en variable for, hvilken erhvervsfaglig uddannelse den ledige begynder, Årsvariable- og regionstilhørsforhold da jobmulighederne kan være forskellige inden for de forskellige uddannelsesområder. Køn, alder og herkomst Uddannelsesniveau År siden gennemførelse af en eventuel erhvervsfaglig uddannelse Uddannelsesretning på den påbegyndte erhvervsfaglige uddannelse Varighed på offentlig forsørgelse A-kassemedlemskab Ydelse Andel uger i beskæftigelse i de seneste 3 år 19

20 Efter den faktiske kontrolgruppe er fundet ved brug af matching, viser en balancing test, at deltagernes karakteristika ikke adskiller sig betydeligt fra kontrolgruppens. Resultatet af testen kan ses i bilag 4. Den faktiske kontrolgruppe er dermed tilstrækkelig sammenlignelig med projektdeltagerne, og de to gruppers afgang til beskæftigelses kan derfor sammenlignes Resultater af analyse 2 I tabel 6.2 præsenteres beskæftigelseseffekten af at deltage i projektet sammenlignet med ledige, der har gennemført en ordinær EUD. Der måles henholdsvis 13, 26, 39 og 52 uger efter uddannelsesforløbets afslutning. De kortsigtede beskæftigelseseffekter er mindre gode På kort sigt viser resultaterne, at deltagelse i projektet reducerer de lediges jobchancer i forhold til ledige, der har gennemført en ordinær EUD. Blandt projektdeltagerne er der således 33 pct. og 22 pct. mindre sandsynlighed for at være i beskæftigelse henholdsvis 13 og 26 uger efter uddannelsesforløbets afslutning sammenlignet med EUD-deltagere. Disse effekter er signifikante. Resultaterne tyder på, at det særligt er kontor- og handelsuddannelserne, der driver de mindre gode kortsigtede beskæftigelseseffekter. Resultaterne fordelt på uddannelsesretning skal dog tolkes med forsigtighed på grund af få observationer 8. Effekten aftager med tiden, og 39 uger efter afslutningen på uddannelsesforløbet er der ikke nogen væsentlig forskel på jobchancerne blandt deltagere i projektet og EUD-kontrolgruppen. Efter et år er effekten positiv men lille, dvs. jobchancerne er lidt større for projektdeltagerne sammenlignet med kontrolgruppen. Deltagerne i projektet har således 6 pct. større sandsynlighed for at være i beskæftigelse end deltagerne i kontrolgruppen. Effekten er dog ikke signikant. Tabel 6.2: Estimerede beskæftigelseseffekter af projektdeltagelse ift. ordinært EUD-forløb 13 uger 26 uger 39 uger 52 uger Est. Std. Est. Std. Est. Std. Est. Std. Samlet -0,33 0,08-0,22 0,09-0,04 0,10 0,06 0,10 Pædagogisk assistent -0,41 0,22-0,27 0,21-0,26 0, Kontor og handelsuddannelser -0,52 0,09-0,58 0,10-0,26 0, Industri og håndværker tekniske uddannelser -0,22 0,09-0,14 0,12 0,00 0, Levnedsmiddeluddannelser 0,14 0,27-0,12 0,23 0,04 0, Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Anm.: Estimerede effekter med fed tekst er signifikante på et 5 % signifikansniveau. Standardafvigelser er beregnet vha. bootstrapping. Ovenstående tyder på mindre gode kortsigtede beskæftigelseseffekter af projektdeltagelse sammenlignet med deltagelse i et ordinært EUD-forløb. 8 Det er ikke muligt at opgøre beskæftigelseseffekten efter 52 uger pga. få observationer. 20