INDKOMSTSKATTEN SAMFUNDETS SKURK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDKOMSTSKATTEN SAMFUNDETS SKURK"

Transkript

1 INDKOMSTSKATTEN SAMFUNDETS SKURK Fremskridtspartiet Folketingsgruppen Debatoplæg September 1979

2 Introduktion For de fleste borgere anses indkomstskatten som værende af yderst vigtig betydning for finansieringen af en stat i velfærdssamfundet. Denne overbevisning er intetsteds at finde i debatoplægget Indkomstskatten - samfundets skurk fra 1979, skrevet af Mogens Glistrup for Fremskridtspartiet. Tværtimod. Her argumenteres der for, hvorfor indkomstskatten er en katastrofe - politisk, moralsk, kulturelt og økonomisk. Gennem 5 kapitler, hvor kapitel 3 indeholder 100 grunde til at indkomstskattens skal afskaffes, redegøres der for, hvordan indkomstskatten som finansieringsform er opstået, hvilke implikationer indkomstskatten har for en lang række områder samt hvad der skal gøres ved den. Der er flere grunde til at læse Indkomstskatten - samfundets skurk. For det første er det brugbart til at opnå en historisk forståelse af de tanker der lå til grund for stiftelsen af Fremskridtspartiet, dets virke og mål. Der er med andre ord meget mere i Fremskridtspartiets historie, end den vi ser efterdønningerne af i Dansk Folkeparti i dag. For det andet er der i flere tilfælde tale om argumenter, der er gyldige den dag i dag. Mange af de problemer der identificeres i bogen er stadig aktuelle og kan genfindes i den offentlige debat anno For det tredje er kapitlerne en fornøjelse at læse sig igennem, hvor at begreber som flottenheimersocialister og blodsugerskatteprocenter bruges til at forklare, hvad der er galt med indkomstskatten. Fremskridtspartiet med Mogens Glistrup som primus motor blev etableret i 1973 med henblik på at afskaffe indkomstskatten. Man kan diskutere hvorvidt hr. Glistrup havde ret i hans argumenter, men at han blev eksponent for en generel utilfredshed i vælgerskaren over for det voksende bureaukrati og den ineffektive offentlige sektor, står klart. Uden nogen videre sammenligning i øvrigt genfindes utilfredsheden i dag i Folketinget i et parti som Liberal Alliance, om end dette parti er meget mere positivt stemt over for indkomstskatten (tænk, at en indkomstskat på 40 pct. skal betegnes som værende ultraliberalt). Meget er sket siden 1979, og der er afsnit i nærværende oplæg der var mere relevante dengang end i dag, men den offentlige debat vedrørende indkomstskatten er stadig aktuel. Skåret ind til benet omhandler denne debat de økonomiske vilkår, hvorpå politiske prioriteringsbeslutninger skal træffes, altså hvordan der skabes vækst, værdi og velstand i et land som Danmark, ikke bare på kort sigt, men også i fremtiden. Mogens Glistrups holdning i denne debat var soleklar:»der skabes flere gode arbejdspladser ved at lade Mærk McKinney beholde en million end ved at pøse den i den statskasse, hvortil flottenheimersocialisterne har hovednøglen.«en stor tak skal der lyde til Fremskridtspartiet, der har givet undertegnede tilladelse til, at digitalisere og distribuere nærværende dokument. Fremskridtspartiet eksisterer den dag i dag og kan besøges på frp.dk. Det er i dag stadig partiets politik, at indkomstskatten skal afskaffes. Desuden en stor tak til Elias Naur for at have fundet fejl i dokumentet. Der kan dog i dokumentet stadig forekomme slå- og stavefejl, som vil blive rettet ved henvendelse pr. mail Uden nogen videre introduktion vil jeg blot ønske dig god læselyst med nærværende debatoplæg. God fornøjelse. Erik Gahner Larsen, august 2011

3 Indhold Kapitel 1. Indkomstskattens historiske udvikling... 1 Kapitel 2. Skattetrykket... 4 Kapitel grunde til at afskaffe indkomstskatten Asocial Straf for at gøre nytte Administrationsspild Lovjungle Myndighedshovedjægerne Organisationernes demokratiødelæggelse Sensationspressehetz Retfærdighedsfølelserne Klagesystemfarcen Blodsugerskatteprocenter Lønafsmitning Måneskinsarbejde Pengeforringelsen Repræsentationsfordele Fidusmageri Valgfrihedsparagrafukendskab Posekiggernidkærhed Skønsvilkårlighed Fortidens nakkeslag Generationsskiftedødsfælden Ligkisteplyndrer Inflationsdrivkraft Politisk korruptionsmisbrug Indkomstbegrebsødelæggelsen Kreaturer Bylandmænd Vedligeholdelse eller forbedring Lejeværdi... 32

4 29. Rentefradrag Evindelig skatteforhøjelse Skatteloft med elastik i Virkelystdræber Gehejmekabinetstys-tysseri Administratorforskelligheder Begrundelser vild- eller vejledende? Arbejdsløshed Valutagæld Højrente og nej tak til overarbejde Folkekriminalisering Selektivlovgivningsfejltrin Skattestrafferetten Lønmodtagerfradrag Hva mæ bilen? Afskrivningsnarrestreger Nettovederlag med skatteafkortning før kilden Utilstrækkeligt eksistensminimumsfradrag Indtægtsklassen kr Frikortmisbrug Surløkke Fradragsjunglen Fradrag-i-skatten-populismen Nulskatteydere Kommunegrænser og landliggerskat Religion indblandes i skat Kulturlivets bortsmuldring Evneprincippets sammenbrud Nytårsaftensjerntæppeløgnen Negative indkomster Afstanden forkortes mellem løn og arbejdsløshedsunderstøttelse Progressionssvøben... 58

5 61. Lichtensteinermanipulationer Agio Indkomstnivellering Hvad er privat? Arbejdspladskørsel Udgiftsgodtgørelsesdokumentation Selvgjort er skattevelgjort Naturalindtægter Kvælerslangeeffekten Velgørenhedsfradrag Gaveskat I familiens kreds Det grå biindtægtsområde Spot til skade Forskellig skat alt efter organisationsform Sømandsskat Kapitalvindingsskattedjævelskabet Menneskedræber Kreditorulighed Gratialer Sambeskatning Medhjælpende ægtefælle Er det en privatsag at få børn? Underholdsbidrag Fremmedarbejder Bilag forsvinder Opsparingspræmieblændværket Livsforsikringsudskejelser Folkepensionister Socialpensionsfondsfuppet Selvpensioneringsødelæggelse Socialvæsenets trangskriterier... 79

6 93. Ulovlige indtægter Kursavanceskattefrihed Aktionærskatten B-skatteopkrævninger Slutskattechok Socialindtægt Formueskattesyndromerne Danmark bagerst Kapitel 4. Hvordan kan skavankerne helt konkret fjernes? Kapitel 5. Er det realistisk?... 93

7 Kapitel 1. Indkomstskattens historiske udvikling Indkomstskatten blev opfundet i England. For at skaffe penge til Napoleonskrigene. Da de var forbi, blev skatten afskaffet. Een gang sået lod frøet sig imidlertid ikke udrydde. I 1842 genoplivede Robert Peel indkomstskatten. Og nu som permanent engelsk foranstaltning. I de sidste halvt hundrede år før Første Verdenskrig bredte skatten sig ud over verden. Det var også krige - de slesvigske - som forårsagede de første egentlige danske indkomstskatter. Også herhjemme gik det sådan, at skatten stort set forsvandt, da krigsudgifterne var betalt. Under anføring af Alberti kæmpede Venstre imidlertid for at så fast indkomstskat herhjemme. Venstre brugte sin daværende flertalsmagt til at gennemføre en parlamentarisk kommission, som afgav hyldestbetænkning til indkomstskatten den 28. marts Den 15. maj 1903 blev skatten så permanent i Danmark. Den var velegnet for den stillestående, pengeværdistabile, enkle, letoverskuelige landsognssamfund med meget bofaste mennesker, som var typisk for Danmark indtil slutningen af det nittende århundrede. Indtjeningsmulighederne var få og let overskuelige. Medvirkende til, at skatten var anvendelig, var, at statsskatteskalaen varierede fra en sats på 1,3 pct. af indkomster under kr. til som absolut maksimum at nå op på 2,5 pct. af indkomster over kr. Siden da har udviklingen været følgende: Forhøjelse på grund af øgede forsvarsudgifter Gentagne forhøjelser på grund af krigsforhold. Derudover blev udskrevet merindkomstskatter Helt ny statsskatteskala med skatteprocenter fra 0,7 til 21, Skatteforhøjelser på grund af valutaforandringer Skatteforhøjelse med 25 pct. på grund af landbrugskrise Skatteforhøjelse på grund af arbejdsløshedskrise pct.s forhøjelse ¾ pct.s tillægsskat og overordentlig indkomstskat på indtægter over kr Yderligere skærpelser Skatteforhøjelser på grund af krigen. 1

8 Stor skattekommissionsbetænkning fortæller, at skattesystemet bør omformes. Siden da har det næsten hvert år hvirvlet ud med betænkninger, regeringsredegørelser o.l. om, hvordan man skulle kunne redde indkomstskatten, men projektmagerierne har udelukkende været fatamorganaer, og skatten er blevet værre og værre Værneskat og andre tillægsskatter Årlige skatteforhøjelser indebar, at samfundets produktive oplevede, at beskatningsprocenten på toppen af deres indtægt steg med to hvert evig eneste år. Den var 26 i 1956, 28 i 1957 og så fremdeles, til man efter 17 års forløb i 1973 havde nået, at den, der havde en pæn middelklasseindkomst, skulle af med 60 pct. af de sidst tjente penge (marginalbeskatningsprocenten). Hvad ville der ske i 1993 og 1994, når procenten gik fra 98 til 100 og derfra til ville staten til den tid dog give de skatteplyndrede et vist lommepengebeløb? That was the question, when much was rotten in the State of Denmark. I al fald fra omkring 1970 var forkludringen så vidt fremskreden, at enhver chance for at indrette et akceptabelt indkomstskattesystem i Danmark var forpasset for altid. Det er vælgerbedragerisk propagandavirkelighedsflugt at foregøgle, at nogensomhelst skattereform kan redde indkomstskatten Fremskridtsbevægelsen fødes ved at rive væk fra befolkningens øjne det fordummelsens tørklæde, der havde fået mange til at tro, at indkomstskatten stadig skulle virke indkomstudjævnende til gavn for den svage i samfundet. Indtil da havde magthaverne holdt begrebet nulskatteyder hemmeligt for den brede almenhed, men indkomstskattens skingrende socialuretfærdighed blev nu med et brag gjort klar for alle Z-vælgere hejser ved det lyse forårsvalg den 4. december fuld stop-skiltet overfor det folketing, som i uskøn fordragelighed så længe havde sat sin kurs efter, at landet skulle indkomstbeskattes til døde Statsskattenedsættelse på ca. 20 pct Indkomstskatten udskrives nogenlunde uændret SV-regeringen er så stærk, at folketingsflertallet fra nu af blæser på Fremskridtstruslen. Cand. polit. brødrelauget Heinesen & Christophersen begyndte straks at forhøje de indkomstskatter, som Fremskridtspartiet havde kunnet holde stagnerende i de første år efter 1973-advarslen til gammelpartierne. Deres valg stod jo mellem mindre offentlige udgifter eller større skatter. At nedsætte statsudgifterne markant får man i praksis aldrig umodige, trætte, visionsløse, gamle partier til. Nok stemte Grünbaum imod, men så tog Centrumdemokraterne Danmarks indkomstskatteskæbne i deres hånd og sikrede SV-regeringen flertal Der er optakt til yderligere forøgelse af den allerede helt uantagelige skatteplyndring. Alle vånder sig. Flere og flere spekulerer mere og mere på, hvordan de dog kommer ud af systemet. 2

9 Fremskridtspartiet foranledigede derfor den 8. maj 1979 en folketingsdebat om indkomstskatteproblemerne. Vi stillede følgende forslag:»folketinget udtaler, at indkomstskatten er alt for høj. Den bør derfor nedsættes betydeligt blandt andet ved væsentlige forhøjelser af den skattefri bundgrænse. «Kun konservative og retsstatsfolk var enige heri (efter at de to partiers ordførere havde talt imod under debatten). Alle de andre i folketinget stemte imod. Skulle det lykkes de hidtil herskende partier at bevare den nuværende indkomstskat, vil Danmark over de kommende årtier synke ned til at blive en femterangs nation. Sagen må derfor ikke have lov til at gå i glemmebogen. Dette er baggrunden for, at Fremskridtsgruppen pålagde forespørgselsordføreren (Mogens Glistrup) at redigere den bog, De nu holdt i hånden. Selvfølgelig skal vi betale skat. Stat og kommune skal have penge til det meget, som skal betales af den fælles kasse - sygehuse, rundelig folkepension, skole o.s.v. Men skat på arbejde (indkomstskat) er af menneskelige, økonomiske, juridiske og politiske grunde en dårlig skatteform. Den er vor tids alvorligste trussel mod velvære og mod velstand. For den enkelte som for hele nationen. I al fald den alvorligste trussel, som vi selv kan gøre noget for at fjerne. Nærværende debatoplæg er forfattet af Mogens Glistrup for Fremskridtsfolketingsgruppen for at få hjælp til bedre at løse opgaven med så tydeligt og velforståeligt som muligt at forklar, hvorfor indkomstskattens bevarelse alene er til fordel for statens herskende pamperklasse. Send deres forbedringsforslag til Mogens Glistrup, Fremskridtspartiet, Folketinget, Christiansborg, 1218 K. Tlf. (01) lokal 449 3

10 Kapitel 2. Skattetrykket VKR-regeringen skaffede Danmark guldmedaljepladsen blandt alle verdens nationer, hvad skattetryk angår (udviklingstallene findes i FREMSKRIDT 1974 nr. 22, side 16, jfr side 6). Nu ti år efter står vi stadig lidet flatterende. Det er særlig helt galt fat med indkomstskatten, se FREM- SKRIDT side 9 og side Danmarkssituationen i milliardkroner er herefter blevet som anført i kolonne SV: SV Z Nationalprodukt Underskud overfor udlandet 12 0 Til forbrug via Danmark Renter udlandsgæld (netto) 6 5 Ulandshjælp Til forbrug og investering i Danmark Af ovennævnte rådighedsbeløb disponerer de, der selv tjener pengene mens der over de offentlige kasser kasser går Gebyrer og andre betalinger for offentlige ydelser Skattefinansierede udgifter Indkomstskat Andre skatter og udgifter Underskud for stat og kommune 4

11 tilsammen 38 6 Forbrug af tidligere opsparing 2 4 Staten og kommunerne låner til byrde for kommende års skatteudskrivning 36 2 Hver time man arbejder, går altså de første ca. 35 minutter som hoveri for det offentlige. Anderledes udtrykt: Det er kun de sidste 13 dage i måneden, man pukler for sig selv og sin familie. Resten stjæler Heiness og hans konsorter. Når det offentlige får rådighed over løvens part af det danske produktionsresultat, er den uundgåelige følge, at der samles så megen magt hos staten, at den personlige frihed svinder ind, og at der sker en underminering af den stimulerende private ejendomsret, som er motoren for al velstandsfremgang, og som vor grundlovs 73 erklærer»ukrænkelig«. Endnu værre bliver det ved, at en stadig stigende del af det offentlige forbrug skaffes på den grove måde, at staten låner til udgifterne. Skatteydernes aktuelle betaling af udgifterne udskydes derved til de folketingsmedlemmer, som har stemt for disse års uansvarlige finanslove, ikke længere søger genvalg. Recepten på den hurtigt virkende medicin mod denne grasserende pest over Danmark, finder vi ved at gå over i Z-kolonnen. her står, hvordan forholdene havde været, hvis folketinget havde vedtaget Fremskridtspartiets 1109 finanslovsændringsforslag. Kronen havde ved årets begyndelse haft samme købekraft i Fremskridtssamfundet som i SV-samfundet, men da inflationen var blevet dæmpet, ville en Z-krone i december 1979 havde kunnet købe for ca. 6 pct. mere end en gammelparti-krone. I nationalproduktets sammensætning ville indgå mere trivselsskabende og mindre gold administration. Z-tallene for 1979 afspejler ikke økonomien i Fremskridtssamfundet (herom kan henvises til for eksempel FREMSKRIDT side 7-9), men det første år i den oprydningsperiode, der bliver nødvendig som følge af, at folketingsflertallene i årevis har kludremiklet med økonomien. Skatteudskrivningen fordeler sig som følger: 5

12 Mill kr Progressiv statsindkomstskat ,2%-proportional do (folkepensionsbidrag 1,2%, sociale pensionsfond 2% og sygedagpengefonden 1%) Kommuneindkomstskat Amtsindkomstsskat Kirkeskat Sømandsskat Almindelig personlig indkomstskat ialt Kapitalvindingsskat (al særlig indkomstskat) Frigørelses- og afståelsesafgift (ved ejendommes overgang fra land- til byzone) Forsikringsskat Lotterigevinstskat Formueskat Selskabsskat Gebyrer og bøder m.v Socialafgifter (FREMSKRIDT side 20) Gave- og arveafgift Ejendomsskatter Vægtafgift Moms Told og importafgifter Punktafgifter Andre produktionsskatter Skatter ialt

13 Specifikationer af tidligere års skatter findes i FREMSKRIDT p. 8 f med henvisninger. Det reelle skattetryk indeholder ud over byrden med at betale det offentliges udgifter tillige den folketingsskabte del af inflationen, herunder den varefordyrelse, som er resultat af, at restriktionslovgivning dels medfører hoveriarbejderomkostninger for virksomhederne, som må lægge dem på priserne, dels afskrækker mange fra at starte eller udvide produktion og derfor begrænser vareudbuddet. Når det forholder sig sådan, skyldes det, at den skattetryksfaktor, som interesserer, er de frie forbrugsvalgmuligheder, som folketinget fratager befolkningen. Og man kan ikke trøste sig med, at nogle af byrderne væltes over på aktieselskaber og andre juridiske personer. Til at lide under folketingets forbrugsindskrænkningslovgivning er der kun de danskere. Aktieselskaber spiser ikke brød. Når de pålægges skatte- og restriktionsbyrder, må de enten vælte disse over på kunderne eller aflønne personale og/eller aktionærer dårligere, end de ellers ville have gjort. Men kunder, personale og aktionærer indgår også blandt de Naturligvis er skattetrykket ikke et onde med sin fulde vægt. Mange fornuftige og gode ting fås for skattepengene. Skattetrykket er blot gået aldeles over gevind. Nedsættes det, sådan som Fremskridtspartiet har fremlagt præcise og detaljerede forslag om, vil der i danske produktionsvirksomheder - som nu tynges ned under skatte- og restriktionsåget - udfolde sig så stærke kræfter, at der for menigmand i Danmark skabes velvære, mangefold så kraftigt som det embedsmandskontorer og bureaukrati evner. Ud over eksplosionsstigning i nationalproduktet og mindre spild indebærer Z-planen det enormt positive, at folk får den vare, de ønsker, i stedet for, at alle påtvinges, hvad mere eller mindre kløgtige og nævenyttige administratorer og politikere har fundet på skulle være bedst for den gemene mand eller dame. 7

14 Kapitel grunde til at afskaffe indkomstskatten 1. Asocial Indkomstskatten er bralrende asocial. Den kaster det enkelte menneske ud i stress og personlig ulykke. 2. Straf for at gøre nytte Indkomstskatten er en skat på den samfundsnytte, den enkelte gør. Det er frastødende og i et moderne vækstsamfund absurd at belaste folk med højere skat, hvis de gør mere gavn for samfundet. Indkomstskattens sande væsen er foragt for det at arbejde. Foragt for det at gøre nytte. Den rammer nemlig den enkelte på det, han skyder ind til det fælles bedste - hans indtægt. I stedet for at lægge skat på arbejdsindsats bør skatten indtræffe, når folk lægger beslag på produktionsressourcerne. Altså hvile på, hvad den enkelte trækker ud af nationalproduktet til eget forbrug. Så generer staten ikke nyttig indsats eller opsparing. Den hundredekroneseddel, der stammer fra skattekontrolleret slid og slæb, behandles ikke længere værre end de hundrede kroner, der er kommet fra for eksempel inflationsgevinster eller måneskinsarbejder. Det er destruktivt for moral og for økonomi, når høje marginalskatteprocenter og strenge dokumentationskrav tvinger hundredtusindvis af danskere til hele tiden dels at producere mest muligt, billigst og bedst muligt, dels til at nyde tilværelsen med slappe-af-dage og hobbyfornøjelser. 3. Administrationsspild Indkomstskatten hviler på den dundrende usandhed, at det i nutidens Danmark overhovedet skulle være muligt en gang om året at foretage en beløbsmæssig opgørelse af nettoindtjeningen i det forløbne år for hvert eneste menneske for sig. På Sisyfosarbejdet med hvert år for hver person i eet tal (den skattepligtige indkomst) at angive årets økonomiske resultat ofres et enormt papir- og kontrolarbejde. Ingen anden skatteform afføder tilnærmelsesvis så megen administrationsspilde for hver krone, det offentlige henter hjem (sammenligningen må selvsagt foretages med henblik på samme fejlprocent). Selv om man kunne enes om, hvordan begrebet nettoindtægt overhovedet skal defineres, er indkomstskatteorderiet en administrationsbebyrdelse, som samfundsøkonomisk kun kan betegnes som spild. Der skabes jo ikke noget som helst menneskelykkebringende ved papirbeskæftigelse. I Danmark vil vi gerne nå frem til størst mulig velstand for flest mulige. Derfor skal vi nødigt have goldt bureaukrati - nødigt have, at den måde, hvorpå vi fordeler midlerne mellem privatforbrug og kollektivt forbrug, er indviklet og uforståelig for den enkelte og lægger beslag på nationens ressourcer i overflødigt omfang. Samfundet skal bruge arbejdsstyrken ude i produktionen og ikke have den siddende på skattekontorer. Der er hvert år tocifrede milliardbeløb til forskel på, hvad administrationsfolk kunne have skabt af virkelige merværdier, hvis de havde virket i produktionen, og hvad de nu belaster samfundet med direkte og indirekte. 8

15 Unægtelig kunne de penge anvendes meget, meget bedre, hvortil indkomstskatteadministrationsudgifterne svulmer op - i privat som offentlig sektor. Danmarks kosteligste råstof - arbejdskraften - bør ikke benyttes ved skrivebordene ud over, hvad der er strengt nødvendigt til at opretholde nødvendige funktioner. Fraviges det, er det med til at forstærke den udvikling, landet er kommet ind i under Heinesens misregimente - vi synker ned til at være en fjerderangsnation i løbet af en menneskealder på grund af de fejl, som folketingsflertallene begår i disse år. Disse års faktum er, at umådelig megen tid bruges af skatteyderen, hans bogholder og andre medhjælpere, hans revisor og jurist fra den grundlæggende produktion og indsamling af bilag over bogføring, forberedelse og udfyldelse af selvangivelse og torskegilder og op, til den sidste krone er udpantet i henhold til højesterets domme i skattesager og betalingen konteret, revideret og anbragt i rette statistikbåse. Naturligvis involveres også ganske mange arbejdstimer af dem, der er ansat i den offentlige sektor, og som sådan lønnes af skatteyderne. Når private optræder som»gratis«servicebureauer ved at beregne og indeholde A-skat, indsende lønsedler og meddele et væld af andre lovkrævende kontroloplysninger, går tiden hertil fra timer, der kunne og burde have været anvendt bedre. Papirbjergene er økonomisk betragtelige møllesten bundet om Danmarks hals. Ved deres uforståelighed for den almindelige dansker er de også mentalt ødelæggende. Alligevel bliver skatteligningen skrigende uretfærdig, fordi indkomstskattesystemet ikke kan tilpasses det nuværende og det kommende samfund. 4. Lovjungle Ubegribelighed er den nudanske indkomstskatteforvirrings mest fremtrædende egenskab. Sigtbarheden er så ringe, at skatten spolerer den langtidsplanlægning, som er af afgørende betydning for erhvervslivet og dermed for vore allesammens velbefindende, trivsel og velstand. Skattelovgivningen inddrages ofte i Christiansborgkompromispolitikken. Så at sige ingen kan følge med i de hyppige ændringer af skattelovene. Og ofte skabes de i oppisket krisestemning under hastejaskeforhold på Christiansborg - 10 minutters ordudveksling mellem skatteukyndige trætte toppolitikere, og millionvis af ærgrelsesarbejdstimer med enormt papirforbrug er udløst hos skatteydere og ligningsmyndigheder. Det dunkelt tænkte, som skal spænde over kompromisser mellem diametralt modsatte synspunkter, og som baseres på nogle få ofte atypiske tilfælde, bliver næsten altid også til det dunkelt lovtekstbeskrevne. Afstanden er enorm mellem de faktiske virkninger i det virkelige liv og den brovtende selvglæde, hvormed gammelpolitikerne selv skamroser deres forligstekster. Bestandig lappes på de love, som i forvejen er af kvalitet som en 1945-cykelslange, ved at der indsættes nye indviklede, ufordøjede paragraffer med forskellige ikrafttrædelsestidspunkter. Og på grund af skattesagsbehandlingens langsommelighed skal så skattepraktikeren hele tiden sideløbende behandle sager fra de 9

16 sidste år. Intet under, at kikseprocenten bliver stor allerede som følge af, at lovene er så rædselsfuldt dårlige, at de slet ikke er til at finde ud af. Makværket fortjener kun én eneste skæbne: at blive smidt på lossepladsen. Indkomstskattesektorens sygdom er så vidt fremskreden, at den er uhelbredelig. Politikermunde har i årtier udsovset den ene floskel efter den anden om, at nu skal skattelovene gøres enklere, rimeligere og mere forståeligt. At det er gået den modsatte vej skyldes ikke, at SVCQMBF erne bevidst er patologiske løgnhalse, men at indkomstskatten ikke kan tilpasses i nu- og fremtidens samfund. Hvornår vågner mon majoriteten af Holger Danskes børn op til at forstå dette - og handle overensstemmende dermed, når de sætter deres krydser i valgdagsstemmeboxene? Sig nej til hele ellevebanden af uheldige politiske partier. Selv den mest tilgivelsestilbøjelige, tolerante, tålsomme vælger må da efterhånden indse, at skattelovene er skrevet af dårehoveder, som må fjernes på førstkommende valgdag. 5. Myndighedshovedjægerne De mange skift i lovgivningen og skattemyndighedernes hyppige praksisændringer indebærer, at det ikke alene kniber med at spå om fremtidens lovgivning. På mangfoldige områder er det umuligt selv for den højere sagkundskab at sige, hvordan retstilstanden er her og nu. Danmark har ikke én eneste skatteekspert, som blot tilnærmelsesvis kan overskue hele det vildnis af love og regler, hvortil den enkle 1903-lovgivning er udartet. Og det sluger lang tid og mange kræfter, når opståede tvivlsspørgsmål skal afklares ad rettens vej. Derfor vælger mange hellere at lide under sagligt uholdbare efterbeskatningspinsler. Den af folketinget vedtagne skattelovgivning er kun en mindre del af skattesystemet. Den større del af papirisbjerget består af administrative regler - bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger eller blot»praksis«. Skattevilkårene fastlægges i vidt omfang gennem administrative skaltevalterier. Når praksis og love konstant ændres, er det hele tiden hundredvis af besværligheder med overgangsregler og med, hvor lang tilbagevirkende kraft den nye tingenes tilstand skal have. Dette stiller ganske store krav til den måde, hvorpå de administrative regler tilvejebringes og forvaltes. Det kræver hos skattemyndighederne en betydelig grad af indsigt i danskernes mange forskellige aktuelle livsvilkår. Og det kræver proportionssans og en rimelig størrelse sko. Disse egenskaber er for sjældne i skatteforvaltningernes embedsmandspaverier. De seneste års tilkendegivelser fra statsskattedirektør Westerberg m.fl. om vilje til åbenhed, kommunikation o.s.v. har højst været skridt på vejen til mere acceptable tilstande. Uheldige strømninger i skattemyndighedernes forhold til virksomheder og enkeltpersoner er fortsat almindeligt forekommende. 10

17 Som et af de gennemgående træk udstråler en grundlæggende»konservatisme«i skattemyndighedernes - også de overordnedes - opfattelse af centrale skattemæssige begreber. Bl.a. i forbindelse med de såkaldte»aktioner«, som Statsskattedirektoratet i de senere år har iværksat (de berømteste er dels krydsrevisionerne overfor bygefolk, læger m.fl., dels»aktion Store Selskaber«og kampagnen mod sommerhusudlejere), blev afdækket markante forskelle mellem, hvad skattemyndighederne anser som fradragsberettigede driftsudgifter, og hvad der ud fra almindelig driftsøkonomisk fornuft hører til på virksomhedernes udgiftsside. De hold, der udsendes som skattemyndighedernes aktivister, tror, at deres avancementsmuligheder måles på, hvor mange millioner de alt i alt henter hjem i efterbetaling og bøder. Man burde belære de folk om, at deres opgave er at komme frem til det rigtige resultat og ikke at udsuge virksomhederne. Også selv om de efter flere måneders undersøgelser, der jo også er meget belastende for den pågældende virksomhed, kommer hjem og siger:»vi fandt ikke noget«. Selvfølgelig forekommer der overalt konteringsfejl, men det burde ikke tillades skattevæsenets hovedjægere i den anledning at slagte virksomhederne eller maltraktere medarbejdere og ledere på menneskeuværdig manér. Virksomhederne bliver ofte hængt ud, når de bliver fanget i skattesystemet. Tit er tilfældigheder og uretfærdigheder udslagsgivende. Skatteyderen anses for skyldig, indtil han har bevist sin uskyld. Og det er meget forskelligt fra myndighed til myndighed og fra skatteyder til skatteyder, hvor stærke argumenter, der skal til, for at uskyld anses for bevist. For den enkelte borger er det praktisk talt umuligt at være sikker på, at han ikke træder ved siden af i sin fortolkning af skattereglerne. Had og mistro udvikles og befæstes mellem myndighederne på den ene side og i den anden lejr borgerne - herunder især de mest aktive og initiativrige. Og i de daglige arbejdsgange må bogføringen nødvendigvis klares af skatteretligt set mindre kvalificeret personale, så det meste af det, som man senere anger virksomheden på, aldrig har været fremme for ledelsen, før skattefaldøksen guillotinerne, hvad der i et indkomstskattefrit samfund ville have bestået i masser af år fremover som en lykkebringende blomstrende produktionsbedrift. Forholdene står tilmed overfor stadige forværringer, efterhånden som afstanden mellem den martrede private sektor og de socialistanløbne embedsmandsplageånder bliver større og større. EDB-effektivitet øger samfundsfarligheden i skattefolkshovedjægerbanderne. Der nedsættes det ene udvalg efter det andet til yderligere at skærpe deres Aktueltroste effektivitet, for eksempel at etablere samvirke med momstoldskontrollanter, der først slynger bøder ud på måske kr., og som så indberetter til indkomstskattevæsenet, hvis 11

18 bødekrav normalt er 3-4 gange så høje. Og med de umulige skattelove, vi har, er det en dårlig skatteembedsmand, der ikke - hvis han da vil det - kan knalde en hvilken som helst virksomhed. Men ofret for disse misgerninger er hele det danske samfund, hvis eksistensgrundlag jo er, at erhvervsfolk får lov til at passe deres erhverv. Under indkomstligningens forfærdelige tilstand resulterer embedsmandsskalpejagten ikke blot i økonomisk katastrofer. Den formørker også sindene hos de forfulgte, hvad enten det så udløser irritation, tyndslidte nerver, dumpt had, vildskab eller fortvivlelse. Under alle omstændigheder er det lige det præcist modsatte af Fremskridtspartimålet, som er størst mulig menneskelig trivsel. 6. Organisationernes demokratiødelæggelse Organisationsstormugulmagten er så formidabel, at den truer det danske folkestyre og over en kortere årrække kan omvælte balancen i det danske samfund. Organisationerne vokser så store, at deres mammutbureaukratsekretariaters udbygning af deres eget apparat mere og mere bliver målet for deres stræben, mens de menige medlemmer er fjerne og underordnede. Sådanne advarsler høres tit og ofte. Men lige som, når det er vejret, der snakkes om, er der ingen, der synes at gøre noget ved det. Det først fornødne er at overveje årsagerne til, at tingenes tilstand er kommet så vidt: Væsentligt er vort indkomstskattesystem. Det giver fradrag for faglige kontingenter og skattefrihed for organisationernes formuer og indkomster. En sådan kombination må føre til, at pengemidlerne strømmer til, opbevares og akkumuleres på skattefrihedshellerne. Og penge er magt. Med dem kan organisationen stå som den store velgører overfor sine nøglemedlemmer, fordi pengemidlerne er så rigelige. Man kan arrangere såkaldte organisationskongresser og -studieture til Amazondalen og andre af de af jordens vidunderlige egne, som den skatteplagede befolkning aldrig ville se, hvis ikke det var fordi organisationskontingentkronerne som følge af skattesystemet har mange gange så stor en købekraft som andre penge. Organisationen har derudover råd til at drive et stort propagandaapparat for sin egen nødvendighed og uundværlighed. Alt dette styrker yderligere magten. 12

19 Og så kommer det virkelige samfundsfarlige. De politiske partier, hvem Danmarks Riges Grundlovs 31 har givet al formel magt her i landet, er konstant i pengenød. Men makker de ret overfor organisationerne, kan de også få kæmpemilliontilskud. Og det får de judasindstillede partier fra LO, fra Dansk Arbejdsgiverforening og fra masser af andre organisationer. Og partierne gengælder dette ved at give organisationerne yderligere magtstilling. Hele den samfundstruende magtklods, der udvikler sig, hviler altså på, at når man har et indkomst- og formueskattesystem, er det naturligt og principrigtigt at betragte organisationskontingenter som fradragsberettigede driftsudgifter og undlade at beskatte foreninger, som ikke driver egentlig erhvervsvirksomhed. Den snavsede indkomstskat får herigennem også demokratiundergravningen på sin egen gennembeskidte samvittighed. 7. Sensationspressehetz Pressen er ikke ked af at gabestok udstille virksomheder som de onde dyr i åbenbaringen eller som overkriminelle. Det falder så godt i tråd med den evindelige mistænkeliggørelse af erhvervslivet, som er livskaldet på Journalisthøjskole, i Forbrugerråd og Danmarks Radios kantiner og de andre steder, hvor man henter sin inspiration. Medieliderlige og karrierejagende labber mange skattemyndigheder pressens interesse for deres arbejde i sig og glæder sig over de synlige beviser for, at de arbejder og arbejder effektivt og skaffer penge til statskassen. Når de går med på avisernes hysteri, skaber de ofte nogle frygtelige forvridninger i opfattelsen ved at nævne store summer som målet for forbrydelsen, uanset at det blot er poster, der flyttes fra at være fuldt fradragsberettigede straks til at være afskrivelige over en periode. Viktorianismen lever endnu så stærkt i Danmark, at det for de fleste er den værste af alle straffe, at deres skattesag kommer i rampelyset. Offentlighedsinteressen skulle i teorien være den enkelte garanti mod en uhæderlig stat, men i praksis er gabestokudstillelsen for mange blevet en ekstra straf over alle straffe. Skal vi have et godt og billigt fungerende skattesystem, er udbredt offentlighed en billig selvkontrolsmekanisme, men folkementaliteten er stærkt imod. Sensationspressehetzer er frodig muld for kæmpevækst fra de ukrudtsfrø, som er uundgåelige, når en enkel skatteform opsluger hen ved en fjerdedel af nationalproduktet. Det giver den offentlige sektor så rigelig en pengestyrkelse, af flere og flere får en mere og mere forkvaklet personlig og økonomisk livsholdning. Og jo længere den stat i stat, som indkomstskatteetaten og alle den forgreninger udgør, får lov til at konsolidere sig, des mere umuligt bliver det at komme af med den igen. Der fødes og styrkes kræfter, som vil kæmpe jesuitisk for deres eget magtapparats overlevelse. 13

20 8. Retfærdighedsfølelserne Man søger noget, der er retfærdigt, men nutidsdanskernes opfattelse af retfærdighed er stærkt subjektiv. Retfærdighed er som oftest, at ens egen gruppe skal betale mindre og de andre noget mere. Landmanden i Himmerland og boligaktivisten på Nørrebro har vidt forskellige retfærdighedsbegreber. Når der tales om skatteomlægninger, som skal tilvejebringe en mere retfærdig fordeling af skattebyrden, kan man ofte skrælle overfladeargumentationen bort, og tilbage står i al sin hæslighed:»beskat mig selv noget mindre og de andre noget mere.«når slagsmål af den art får lov til at fortsætte årti efter årti - og det har de gjort i indkomstskattesektoren - splitter og ødelægger man sammenholdet inden for fædrelandet. Og de dummepeterier, som dominerer nutidens medier - aviser såvel som TV og radio - gør det ikke lettere at opnå saglig forståelse for, hvad der er retfærdigt, men det er i al fald urealistisk at sætte lighedstegn mellem de gældende skatteregler på den ene side og rimelighed og retfærdighed på den anden. 9. Klagesystemfarcen I dag er det blevet sådan, at klage over en afgørelse ikke er noget reelt alternativ til underdanigt at underkaste sig en forhøjelse dikteret af skattemyndighederne. Klage kræver nemlig, at enormt megen tid og enormt mange kræfter og penge skal investeres i skattesagens førelse. Ofrer den enkelte indsatsen, betaler skatteyderne for, at myndighederne sætter endnu flere kræfter ind, og vi får i klagesagerne samfundsøkonomisk ressourcespild i todobbelt potens. Et menneskeværdigt samfund yder lighed for loven. Det er der ikke i spørgsmålet om sagsomkostninger i skattesager. Det offentlige repræsenteret ved kammeradvokaten har en slags fri proces, som borgeren ikke har. Mange skattesager bliver ikke ført, fordi skatterådgiveren må gøre sine klienter opmærksom på, at der ikke er fradragsret for sagsomkostningerne. Og når så omsider endelig dom skal afsiges, oplever man i reglen en total ukyndighed, ligegyldighed og selvgladsmagelighed hos de højtbetalte dommere, der bare pr. refleks giver medhold til at redde prestigen hos deres embedsbrødre i skatteforvaltningen. Alle bureaukratiets dårligdomme vælter frem i det vrængbillede på acceptabel retspleje, som den nuværende danske skatteproces frembyder. Den er let at kritisere. Men kritikeren må erkende, at det ikke kan gøres ordentligt, uden at det danske samfund til indkomstskattesagers behandling overfører det mest værdifulde af hver enkelt danskerfødselsårgangs menneskemateriale. Og en disposition af den art vil ribbe langt mere værdifulde sektorer for deres vigtigste grundlag. Derfor er den eneste konklusion også her: Væk med indkomstskatten 14

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil.

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Fri bil til rådighed Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Rapporten indeholder: Baggrund for rapporten Retsgrundlag for beskatning af fri bil Sager om rådighed

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Dråbemetoden sparer afgifter

Dråbemetoden sparer afgifter - 1 Dråbemetoden sparer afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når forældre giver børn gaver, skal der betales gaveafgift. Dog er de første 60.700 kr. afgiftsfri. Hver ægtefælle kan udnytte

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer?

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer? Orientering Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374 6000 Telefax +45 3374 6080 Ansat medarbejder eller freelancer? 1. Indledning Flere og flere virksomheder bruger freelancere i stedet for

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL i:\november-2000\skat-b-11-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÉ 13.november 2000 KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL En landsdækkende undersøgelse af aktiehandler i 1996 og 1997,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011 - 1 Erstatninger og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en erstatning godtgøres den skadelidte person for et tab. En erstatning vil som udgangspunkt være en økonomisk erstatning uanset

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder

Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder Notat Koncerncentret Intern Kommunikation og Presse 13. januar 2012 Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder I perioden 2007-2009 gennemførte SKAT for første

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Fradrag for arbejdsværelse i hjemmet

Fradrag for arbejdsværelse i hjemmet - 1 Fradrag for arbejdsværelse i hjemmet Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En del lønmodtagere har enten hjemmearbejdsplads eller har udover en arbejdsplads hos arbejdsgiveren etableret en

Læs mere

Forældrekøb lejeindtægt udgifter

Forældrekøb lejeindtægt udgifter - 1 Forældrekøb lejeindtægt udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er blevet udbredt de senere år. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING DA N S K GOL F U N ION Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING APRIL 2011 Forord Skattemæssigt adskiller golfklubber sig reelt ikke fra andre idrætsforeninger, men golfsporten adskiller sig

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Samarbejdserklæring til borgerne

Samarbejdserklæring til borgerne Samarbejdserklæring til borgerne Det vil vi gerne Retssikkerhed i Skatteministeriet Retssikkerhed i Skatteministeriet Alt, hvad vi laver i Skatteministeriet, skal gerne give borgere og virksomheder oplevelsen

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Læger på arbejde i Norge

Læger på arbejde i Norge - 1 Læger på arbejde i Norge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en dom fra Højesteret er der nu sat et punktum for skattefrihed af danske lægers indkomst ved arbejde for det norske Rigstrygdeverk.

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Skærpet beskatning af iværksættere

Skærpet beskatning af iværksættere - 1 Skærpet beskatning af iværksættere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Undertiden nægter skattemyndighederne fradrag for underskud ved en given aktivitet ud fra den betragtning, at der ikke

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE 18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen,

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 378 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Att. Formand Niels Helveg Petersen HANNE MAGNUSSEN ADVOKAT (H) HM@MAZANTI.DK TEL

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing.

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skat og rentes rente har stor betydning for det endelige afkast når man investerer over lang tid. Det giver anledning til nogle overvejelser om hvad

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at gøre generationsskifte i familievirksomheder lettere

Forslag til folketingsbeslutning om at gøre generationsskifte i familievirksomheder lettere Beslutningsforslag nr. B 160 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. april 2015 af Brian Mikkelsen (KF) og Mike Legarth (KF) Forslag til folketingsbeslutning om at gøre generationsskifte i familievirksomheder

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

MedleM som selvstændig

MedleM som selvstændig Medlem som selvstændig I denne pjece kan du få et overblik over de regler, som gælder, når du er arbejdsløshedsforsikret som selvstændig. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, pligter og muligheder,

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Personskadeerstatning - beskatning af erstatning for tabt erhvervsevne udmålt efter engelske regler som beskattet indkomst SKM2013.464.SR og SKM2013.465.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S)

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) Side 1 af 7 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) K mod statsautoriseret revisor R Ved brev af 29. maj 2006 har K klaget over

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget MANDAG DEN 23. FEBRUAR 2015 GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget PALLE HØJ Vicedirektør og chefrådgiver i økonomi 96296650 20249998 pah@hflc.dk SITUATIONEN FOR LANDBRUGET? FINANSMARKEDET

Læs mere

SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI-

SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- December 2006 af Lars Andersen, direkte tlf. 33557717 Frithiof Hagen, direkte tlf.: 33557719 Lars Andersen 3355 7717 Resumé SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- TALFONDSOVERTAGELSER Skattereglerne

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Tjenestemandspensionister i Frankrig

Tjenestemandspensionister i Frankrig - 1 Tjenestemandspensionister i Frankrig Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en lovændring fra 3. marts 2011 kan danskere bosat i Frankrig opnå skattelempelser af visse indkomster fra Danmark.

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 21/10/2014 06.11.2014-43 (20141021) Dødsbobeskatning - skifte af særbo og udlevering af fællesbo til uskiftet bo fremførsel af afdødes underskud til modregning i særboets og længstlevendes indkomst

Læs mere

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Mange af vores medlemmer er i tvivl om, hvorledes de er stillet omkring dagpenge og efterløn, når de samtidig har tolkearbejde. Med denne pjece ønsker vi at give et

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Guide. Skattelettelser - se om du slipper billigere. Forskudsopgørelse - det skal du tjekke. sider

Guide. Skattelettelser - se om du slipper billigere. Forskudsopgørelse - det skal du tjekke. sider Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Skattelettelser - se om du slipper billigere Forskudsopgørelse - det skal du tjekke SKAT 2014 INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen 1 / 6 06.28 Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Folketinget vedtog den 21. december 2011 nye regler om ophævelse af skattefriheden

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 7. august 2006 EM 2006/30 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund: Lovforslaget er en del af den fornødne lovgivning for at kunne gennemføre den omstrukturering

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 202/2014 (2. afdeling) Viggo Larsen (advokat Eduardo Vistisen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Oversigt over forskellige ejerformer

Oversigt over forskellige ejerformer Oversigt over forskellige ejerformer Juridisk enhed og antal ejere Oprettelse Krav til indskud Enkeltmandsvirksomhed I/S ApS A/S 1 person 2 eller flere 1 selskab, personer som ejes af 1 eller flere anpartshavere

Læs mere