1 Indledning Forståelse... 9

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Indledning... 4. 2 Forståelse... 9"

Transkript

1

2 Abstract Projektet forsøger igennem en socioteknisk tilgang at bidrage til forståelsen af de barriere, der måtte ligge til grund for energirenoveringers manglende udbredelse i Danmark. Dette gøres ved at analysere andenhåndsempiri fra forskellige kerneundersøgelser, der findes inden for feltet, med socio-tekniske og sociologiske funderet teorier bestående af Rogers teori om diffusion of innovation og Elizabeths Shoves, Gullestad og Aune samt Brands forståelse af sociale praksisser og hverdagsliv. Projektets bidrag kan ses ud fra en tese om, at der i forvejen findes studier af vane-bestemt energiforbrug koblet til sociale praksisser og hverdagsliv, men at koblingen i forhold til enkeltstående energiadfærd såsom energirenovering er mangelfuld. Analysen peger på en række nye sammenhænge mellem teori og empiri, der kan bidrage til en bedre forståelse af den systemtræghed, der ses i forhold til energirenovering. Disse sammenhænge konstituerer sig i grundlæggende træk omkring energirenoverings kompleksitet både som værktøj og begreb, måden hvorpå den italesættes af både konstruktiv og destruktiv karaktér og dens påvirkning af den enkelte forbrugers konstruktion af hjemmet og hverdagsliv. Disse sammenhænge vidner om, at feltet har et tværfaglig potentiale, som er vigtig at udfordre det eksisterende arbejde, inden for feltet, med. 1

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemfelt Problemformulering Uddybning Arbejdsspørgsmål Afgrænsning Økonomi Energirenovering hos offentlige instituitioner Forståelse Social Construction of Technology (SCOT) Socioteknisk system Hvad er et socioteknisk-system? Transition Forståelsessyntese Læringsproces Tekno- og sociokratiet Metode Projektmodel (0)Socioteknisk sfære (1)Problemsky (2)Teori (3)Analyse (4)Diskussion (5)Konklusion Tilgang til projektet Udvælgelse af empirisk materiale Begrundelse for valg af konkrete rapporter valg af teori Argumentation for udvælgelse af relevant teori Analyseproces Metoderefleksion Barrierer for energirenovering Kommunikation Økonomi Teknisk Æstetik og komfort Lovgivning TEORI

4 5.1 Miljøsociologi v. Elizabeth Shove Nøglebegreber The Sociology of Energy Agendas for Future Sociology Everett Rogers Diffusion of Innovations Nøglebegreber Heterofil og homofil kommunikation Kommunikationskanaler Re-invention Sociale strukturer og opinion leaders Opinion Leadership og Change Agents Innovation-decision process Hjemmets sociale konstruktion v. M. Gullestad & M. Aune Individet, Hverdagsliv og hjemmet Hjemmets betydning for konstruering af praksisser Hjemlige kulturer og energi Opgøret med energiforbrugere som økonomisk-rationelle Karl-Werner Brand Økologi og livsstil Miljømentaliteter Analyse Italesættelsen af energirenovering Viden og kompleksitet Fokus på individets anskuelse Helhedsløsninger Analysekonklusion Diskussion ESCO; et opgør med de teknologi-økonomiske barriere Konklusion Litteratur Bilag Empiri

5 1 INDLEDNING Klimaændringer og den globale miljøsituation har gennem de sidste årtier indvundet mere opmærksomhed på den politiske dagsorden på internationalt, nationalt og regionalt plan. Videnskabelige rapporter og artikler dokumenterer signifikante ændringer i jordens klima og økosystemer forstærket af den menneskelige udledning af drivhusgasser i atmosfæren (IPPC AR4: 2007 :30). Den primære konsekvens ses i en global opvarmning som resultat af øget drivhuseffekt. Sekundært følger konsekvenser som vandsstigninger i havene, øget frekvens af ekstreme vejrfænomener, markante ændringer i nedbørsmønstre mm. (IPPC AR4:2007:46) og på længere sigt kan sådanne ændringer bidrage til en global ustabil udvikling med massemigrationer og økonomisk kaos. Disse klimaforandringerne er indikatorer for en overbelastning af klodens resiliens. Den primære årsag hertil findes i den øgede afbrænding af fossile brændsler, og dermed øget koncentrering af drivhusgassen CO2 i atmosfæren. Denne emission har udviklet sig i takt med industrialiseringen og teknologiseringens krav om øget energiforbrug dette gælder især for de højtudviklet lande. En markant reducering af vores energiforbrug inden for den nærmeste fremtid er af afgørende betydning for planetens fremtidige tilstand. Dette vil kræve en omstilling i de eksisterende produktions- og forbrugssystemer, samt et samarbejde der strækker sig over landegrænser og opsætter globale målsætninger for en øjeblikkelig reducering af drivhusgasser i atmosfæren. Kyotoprotokollen er det første eksempel på en sådan konvention, der har opsat bestemte emissionsreduktionsmål for medlemslande (IPPC AR4:2007:62). EU har opsat en ambition om at den samlede emission for de europæiske medlemslande skal reduceres med 80-95% inden år For Danmarks vedkommende alene, vurderes det af klimakommissionen, for realistisk at nå 100% reduktion til denne tid. (Klimakommissionen:2010:13). For at opnå dette mål kræver det dels en omlægning til et fossilfrit energisystem samt at energieffektivisering indtænkes i alle energiforbrugende institutioner. Energieffektiviseringer af energiforbrug estimeres af klimakommissionen til potentielt at kunne reducere det danske energiforbrug med op til 25%. En reduktion der udover energieffektivisering i industrien, landbruget og på transportområdet i høj grad afhænger af den eksisterende boligmasse (Klimakommission:2010:28). 4

6 Efterisolering af et gennemsnitslig parcelhus og implementering af effektive energistyringssystemer vil potentielt kunne reducere energiforbruget til opvarmning med 60% (Klimakommission:2010:32). Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har ved energimærkninger og deres forslag til rentable investering i energibesparende foranstaltninger, beregnet et besparelsespotentiale på opvarmning af danske boliger på % (SBi:2009:10). Der findes altså tydeligvis et økonomisk incitament for at implementere energibesparende foranstaltninger i den eksisterende bygningsmasse - en proces der, i nærværende projekt, samles under betegnelsen energirenovering. I en teknisk-økonomisk betragtning findes der altså ikke nogen åbenlyse barriere for at energirenovere. Ud fra et sådan syn optræder der nemlig en god incitamentsstruktur, da der både findes gode sparemuligheder og relevante teknologier til rådighed. Hvorfor udbredelsen af energirenoveringer syntes at udeblive, er derfor hvor nærværende projekt tager sit udgangspunkt. 1.1 PROBLEMFELT Energi er blevet en så stor del af hverdagslivet, at brugen heraf og komforten den tilbyder, lader til at blive taget for givet. Forbrugeren er blevet forvent i forhold til energiforbruget, og opfattelsen af energi, som eksisterende i ubegrænsede mængder, synes at gøre sig gældende. Herved virker energibesparelser ikke indlysende for forbrugeren. I forhold til energirenovering ses flere barrierer opstå. Her kan mangel på teknisk viden angående bygningers energimæssige stand have afgørende betydning. Er bygningen ikke isoleret godt nok som den står nu? Så stort er energiforbruget da vel heller ikke? Den manglende tekniske viden og indsigt kan på den måde således skærme direkte for store besparelsespotentialer, der kan ligge i implementeringen af nye energibesparende foranstaltninger og teknologier. Samtidig kan økonomiske bekymringer eller uoverskueligheder gøre at muligheden ikke tages op til overvejelse, eftersom energirenovering af en bygning må ses som en større investering. Her kan der igen opstå en tilsløring af det besparelsespotentiale der ellers bevirker at en energirenovering financierer sig selv over en relativ kort årrække. Bedre og mere kommunikation angående potentialet for energirenovering er derfor en potentiel løsning på både økonomiske og tekniske barriere. I forsøget på at ramme den brede befolkning kan massemedier som kommunikationsplatform tages i brug i sammenspil med politisk fokus og regulativer. Spørgsmålet er bare om hvorvidt og hvordan budskabet vil have en indflydelse på 5

7 beslutningstagerne. Disse kommer i den sammenhæng til at blive betragtet som en homogen masse, der med stor sandsynlighed vil handle på baggrund af tekniske og økonomisk rationelle incitamenter. Trægheden i forhold til energirenovering kommer ikke kun til udtryk hos den private husejer, men gennemsyrer hele boligsystemet; fra ejendomsadministratorer, andelsforeninger, boligbestyrelser osv. Spørgsmålet er derfor, om denne træghed udspringer fra enkelte forbrugeres diverse konstituering af sociale praksisser, og om disse sociale konstruktioner kan italesættes teoretisk, med målet om en potentiel løsning. I forhold til spørgsmålets vigtighed for en potentiel energiomstilling, står det stadigt ubesvaret, og netop fra dette udspringer projektet og problemformuleringen. 1.2 PROBLEMFORMULERING Hvad kan socioteknisk teori bidrage med til forståelsen af barrier for udbredelsen af energirenovering i Danmark? UDDYBNING I problemformuleringen optræder begreber og en forståelse, som søges udfoldet i dette afsnit. Med socioteknisk teori henvises der til teorier, som arbejder på tværs af sociologi og teknologi hvorfor forholdet imellem teknologi, samfund og kultur ses i sammenhæng. Energirenovering er som også tidligere nævnt en overordnet begreb for de forskellige energibesparende teknologier som kan implementeres i allerede eksisterende bygninger. Forståelsen henviser her til det faglige felt, der i forvejen er etableret, og som arbejder professionelt med at analysere og identificere de barriere der findes i den danske boligsektor. Udbredelsen af energirenovering er den udvikling, hvor med antallet af energirenoveringer stiger og fordeler sig i Danmark. Med problemformuleringens indkredsning omkring en socioteknisk vinkel antydes der at dette projektet, arbejder i det interface, der er konstitueret mellem forbrugeren og muligheden for at energirenovere. I dette interface er der fokus på sociale praksisser og den måde sociale konstruktioner, skabt i hjemmet, påvirker forbrugeren på. Den sociotekniske vinkel anlægger altså projektets forståelsesramme i arbejdet med de barriere, der opstår i 6

8 beslutningsprocessen op til en energirenovering. Denne forståelsesramme er nærmere beskrevet i afsnittet forståelse ARBEJDSSPØRGSMÅL For at nå til en besvarelse af problemformuleringen, er herunder udarbejdet 4 arbejdsspørgsmål: - Hvordan kan en model opstilles, som administrere og anskueliggøre de mange empiriske perspektiver på energirenovering? - Hvordan kan en rammeforståelse udvikles, som inkorporere vigtige betragtninger om den sociale konstruktion af teknologi og hjem? - Hvad har det hidtidige rationale inden for energirenovering været, og er det tilstrækkeligt/ønskeligt i forhold til en videre udbredelse? - Findes der allerede potentielle implementeringsmodeller, der er designet til at afskrive barrierer som økonomi? 1.3 AFGRÆNSNING På trods af at vi erkender, at energirenovering, besidder en bred vifte af kausalforklaringer, som alle er vigtige at belyse, har vi i projektets indledende faser afgrænset os fra nedenstående facetter: ØKONOMI I projektets empiriafsnit introduceres begrebet økonomi. Herfor er det vigtigt at nævne, at vi i projektet afskriver os fra den grundlæggende teoretiske forståelse af begrebet. Altså søger vi ikke at analysere eksempelvis cost-benefit eller forrentningspotentialet. Det økonomiske perspektiv udspiller sig både på mikro- og makro niveau, og vil ud fra forskellige betragtninger indeholde dertil lige forskellige problemstillinger. Dette er søgt afskrevet idet vi finder, at det ingen interesse har i forhold til vores overordnede forståelsesramme for projektet. Det økonomiske aspekt vil indgå som en naturlig del af vores empiri, som et interessefelt, der knytter sig til sociale barrierer. 7

9 1.3.2 ENERGIRENOVERING HOS OFFENTLIGE INSTITUITIONER I projektet afskriver vi os fra at behandle energirenovering hos offentlige institutioner. Der findes herunder, ligeledes et kæmpe energibesparelses potentiale, men vi forestiller at der her ligger andre værdier, normer, interesser og handlingsrationaler til grund for beslutninger omhandlende energirenovering. Dette baseres på ideen om at de offentlige institutioner, i højere grad abonnerer på et teknokratisk og mere teknisk-økonomisk baseret rationale. Mere præcist formuleret opererer offentlige institutioner med ideen om at bygninger skal være rentable, og i form af at renoveringerne sker i et offentligt professionelt regi, og ikke af egen fri vilje, mener vi ikke nødvendigvis at de samme barrierer gør sig gældende. Desuden ser vi også at der allerede bliver foretaget en masse energirenoveringer af offentlige bygninger, ergo kan størrelsen af barriererne ikke være konstrueret identisk med dem som regerer hos den private boligejer. Dog har vi valgt at inddrage empiri omkring alment boligbyggeri. Der findes ved alment boligbyggeri beboerdemokrati, og alle større beslutninger, herunder beslutninger omhandlende energirenovering, skal godkendes af beboerdemokratiet, med minimum 50% stemmer(rab, 2008). 8

10 2 FORSTÅELSE I følgende afsnit vil projektets forforståelse blive gennemgået. Forforståelsen skal ses som den sociotekniske sfære, i hvilken vi angriber vores problemformulering. Efterfølgende vil metoden blive gennemgået i afsnit 3 Metode. 2.1 SOCIAL CONSTRUCTION OF TECHNOLOGY (SCOT) SCOT er en videreudviklingen inden for det akademiske felt Social Shaping of Technology (SST). Denne står i modsætning til teknologi-deterministiske tankegange, og lægger i stedet vægt på en undersøgelse af teknologier som sociale konstruktioner. SCOT anskuer derfor ikke teknologien som enestående uafhængig aktør, men forklarer at der er tale om en radikal konstruktivisme, som ikke blot hævder, at det sociale har indflydelse på det teknologiske, men argumenterer for, at selve teknologiens betydning og design, er produkt af sociale gruppers arbejde og forhandlinger (Jensen et al, 2007: 44). SCOT gør desuden op med hidtidige forestillinger, om teknologiens udvikling, som værende lineære udviklende imod en determ endelig form. Her argumenteres i stedet for at teknologiske artefakter udvikler sig multi-direktionelt og at disse eksisterer i et utal af konfigurationer, som alle konstant kæmper om at blive den dominerende: In SCOT the developmental process of a technological artifact is described as an alternation of variation and selection ( ) If a multidirectional model is adopted, it is possible to ask why some of the variants die, whereas others survive. (Pinch&Bijker,1987: 28). I SCOT opereres der med nogle vigtige nøglebegreber: relevante sociale grupper, fortolkningsfleksibilitet, teknologisk ramme, stabilisering og lukning, som nedenfor vil uddybes i en yderligere introduktion af SCOT. De relevante sociale grupper er konstitueret af mennesker, institutioner osv. og er grupperinger i samfundet, som forhandler om og diskuterer teknologiens udformning. Grupper varierer af størrelse, og prøver at dominere hinanden ved forskellige retoriker og italesættelse, både af hinanden, men i lige så høj grad af den givne teknologi(pinch&bijker,1987: 30). Den teknologiske ramme er det element som konstituerer den relevante sociale gruppe som relevant og består af en konsensus om at teknologien er konstrueret gennem sociokulturelle og politiske ligheder(jensen et. al, 2007:48). Fortolkningsfleksibiliteten er en størrelse, der beskriver forskellen i, hvordan forskellige relevante sociale grupper fortolker 9

11 teknologien. Det vil sige, at hvis to relevante sociale grupper er fundamentalt forskellige i deres betragtning af en teknologi, er fortolkningsfleksibiliteten høj. Det skal tilføjes, at fortolkningsfleksibilitet også agerer internt i de relevante sociale grupper, idet begrebet forklarer at der i bund og grund ikke findes én rigtig måde at designe en teknologi. Derimod er det vigtige, selve brugen af teknologien og de mennesker der skal bruge den(pinch&bijker,1987: 40). Stabilisering og lukning handler først og fremmest om at når en relevant social gruppe konstitueres, mindskes deres interne fortolkningsfleksibilitet og når denne når nul ses gruppen som stabiliseret. Lukning er en reduktion af den overordnede fortolkningsfleksibilitet imellem de forskellige relevante sociale grupper. Lukning sker derved gennem den sociale konstruktion og iscenesættelse en given teknologi(pinch&bijker,1987: 44). 2.2 SOCIOTEKNISK SYSTEM Dette afsnit forsøger kort at redegøre for hvordan projektets forståelsesramme, overordnet baseres på en idé om socioteknisk systemer HVAD ER ET SOCIOTEKNISK-SYSTEM? Projektets sociotekniske begreb, er i høj grad adopteret fra Frank Geels, og hans Multi-level model. Denne model forklarer at der i en hver form for teknologisk transition, altså f.eks. en inkorporering af en nicheteknologi i almen brug, er tre vigtige faktorer at regne på: Nicheinnovationen, sociotekniske regime og det sociotekniske landskab, se figur 1. Det sociotekniske regime, er måden, hvorpå teknologien er inkorporeret i samfundet. Som det ses i modellen indgår der i regimet faktorer eller aktører som kultur, teknologi, industrien osv. som i deres relationer skaber en gensidig afhængighed og derved sporafhængighed inden for regimet. Regimet understøtter altså eksisterende systemer med vanetænkning samt dominerende normer og antagelser. Nicheinnovationer, er de teknologier/innovationer som søger at blive optaget i regimet. Det sidste niveau er det sociotekniske landskab, der består af ekstern påvirkning af systemet som er uden for systemet og den enkelte aktørs kontrol. Det kan udspille sig som socio-politiske fluktueringer, som dækker over politiske og sociale strømninger eller ekstreme hændelser, som f.eks. regeringsskift, krig eller naturkatastrofer. 10

12 2.2.2 TRANSITION Geels forklarer at en typisk måde, hvorpå nicheinnovationer optages i regimet er ved ændring af det sociotekniske landskab. Geels forklarer det med at landskabet udvikler sig over tid, og har en bølgende form, som nogle gange dykker ned og åbner op for en mulig adoption af nicheinnovationer. Rekonfigureringen sker dog ikke altid kun som en adoption af nicheinnovationen...niches can play different roles. They can grow and become a new regime that eventually replaces the old one, but they can also be incorporated into existing regimes. (Schot&Geels, 2008: 547) Dog er det ofte diskuteret, hvad der specifikt resulterer i en rekonfigurering af det sociotekniske regime. Shove&Walker forklarer at the key idea is that change takes place through processes of co-evolution and mutual adaptation within and between the layers. Der findes altså et utal af optiker, hvorpå det sociotekniske system og den dertilhørende transition kan forklares. Den vigtigste pointe er dog at der ved teknologisk innovation ageres under alle tre lag fra multi-levelmodellen. Figur 1: Geels multilevelmodel 11

13 2.3 FORSTÅELSESSYNTESE I forhold til at applikere disse to teorier på projektet, har vi valgt at lave en teoretisk syntese, hvori det søges tydeliggjort, hvad projektets overordnet rationale er. Grundlæggende dannes projektets forståelsesramme ud fra SCOT, altså at teknologier overordnet konstitueres igennem brugen og at det er igennem menneskers diskursive forhandlinger, at teknologien finder sin form. Brugen af SCOT eksemplificerer dermed at projektet holder fokusset på den sociale konstruktion af teknologier. Geels sociotekniske multi-level model, bruges til at beskrive helheden af systemet. Altså benyttes Geels til at forklare den holistiske forståelse af et teknologisk system eller en transition. Ydermere bidrager Geels til en videre forståelse af omstillingsprocesser som en multi-levelproces. Men på trods af at Geels fungerer som det systematiske overblik, vælger vi aktivt kun at fokusere på den menneskelige brug og teknologien. Det er herfor vigtigt at bemærke at vi f.eks. ikke tager udgangspunkt i regulering eller produktion. Erkendelsen for begge teorier er dog også at der ikke kan findes en italesættelse af teknologi uden teknologiens tilstedeværelse. Overordnet opererer projektet derfor med et moderat socialkonstruktivistisk udgangspunkt. Det erkender altså verdenen som værende konstrueret uden den menneskelige erkendelse af denne. Mere præcist erkender projektet teknologiens som værende eksisterende uden menneskelig erkendelse, men at teknologien kun kan udvikle sig og forbedres ved den erkendelsen. Det er netop denne problematik som vi søger løst. Hvordan kan italesættelsen bidrage til en forbedring af konceptet energirenovering? 2.4 LÆRINGSPROCES Vores overordnede billede af problematikken i implementering af energibesparende foranstaltninger udspringer fra en generel betragtning af den bæredygtige begrebsverden. Den primære problematik er som nævnt, at teknologierne til en omstilling af verdens, eller mere specifikt, Danmarks energiforbrug mod mere bæredygtige systemer, allerede findes. 12

14 2.4.1 TEKNO- OG SOCIOKRATIET Vi ser at styringen bag udbredelsen af bæredygtige teknologier ofte besidder teknokratiske tendenser. Grundlæggende er det et rationale som forklarer, at samfundet skal styres af en elite sammensat af videnskabsfolk og andre teknisk kyndige. Denne koalition udvikler herfor teknologier, som applikeres på samfundet. Grundlæggende homogeniserer teknokratiet forbrugeren, som én enkelt entitet. Overordnet kan betragtningen forklares som at hvis teknologien, i elitens optik er velkonstrueret, så vil teknologien nødvendigvis også adopteres. Projektets udgangspunkt er herfor at resultaterne i form af udbredelsen af energirenovering, under dette hidtidige teknokratiske paradigme, har været mindre imponerende. Netop derfor efterlyser vi det modsatte paradigme altså sociokratisk. Heri fraskrives teknokratiets logikker og der forklares, at hver person må betragtes som en egen entitet, og der ikke eksisterer en overordnet logik, men at verden konstrueres socialt. Dertil fokuserer sociokratiet også på at, der i teknologien ikke er noget iboende deterministisk, som autonomt vil skabe en brug af den givne teknologi, men at det er den sociale konstruktion af teknologien, som endeligt vil bestemme teknologiens konfigurering i systemet/regimet. Med dette udgangspunkt vælger vi i projektet at arbejde abduktivt, og arbejder her med ideen om at det nuværende teknokratiske paradigme, kan og skal udfordres ved argumenter funderet på de sociale konstruktioner- og praksisser bidrag til den nuværende ikkeeksisterende udbredelse. 13

15 3 METODE Dette afsnit har til formål at skabe et indblik i projektets metodiske valg. Indledende har projektmodellen til hensigt, at skabe forståelse og oveblik for rapportens opbygning. Derefter argumenteres for udvælgelsen af det empiriske materiale, samt for de teorier anvednt i analysen. Afsluttende redegøres for udarbejdelsen af vores selvdesignede analysemodel og reflekteres over metodiske til og fravalg. 3.1 PROJEKTMODEL Ved udarbejdelsen af rapporten så vi et behov for at udforme en projektmodel for rapportens opbygning, og de forskellige delelementers funktion og sammenspil. Modellen har til hensigt, i sammenhæng med de efterfølgende uddybende redegørelser, at skabe en forståelse for den måde hvorpå rapporten skal læses og forstås. Figur 2: Projektmodel Denne model skal ses i sammenhæng med den efterfølgende redegørelse for vores projektopbygning. Tallene referer til de tal der er tilføjet underoverskrifterne i afsnittet herefter, og modellen skal supplere den tekstmæssige udfoldelse visuelt. 14

16 3.1.1 (0)SOCIOTEKNISK SFÆRE Som overordnet teoretisk betragtning, anskuer vi energirenovering som værende et element i et socioteknisk system. Projektet erkender at der hverken kan fokusere på energirenovering eller sociologien som individuelle uafhængige aktører. Vi har her lagt fokus på de sociotekniske konstruktioner og rekonstruktioner, som agerer i forholdet mellem teknologi og mennesker. Den sociotekniske sfære projektet vil bevæge sig inden for er også beskrevet i afsnittet Forståelse (afsnit: 2) (1)PROBLEMSKY Problemskyen indeholder alt empiri, og er et overordnet begreb, for hvordan empirien, på trods af forskellige forfattere, i høj grad forholder sig til hinanden. I skyen vil empirien blive vurderet og inddelt i en række temaer i projektet begrebsliggjort som empiriske kategoriseringer. Disse bekendes ved: Kommunikation, Viden, Lovgivning, Teknik og Komfort. For problemskyen har hele grundideen været at de komplekse problemstillinger og sammenhænge ved de identificerede barrierer for energirenovering, måtte søges simplificeret for at styrke læsevenligheden. Derfor vil skyen både vise sig visuelt samt i en tekstmæssigt udfoldelse. energirenovering. Problemskyen konstitueres og behandles i empiriafsnittet 4 Barriere for (2)TEORI Vores teori vil søge at udvide forståelseshorisonten og skabe et indblik i de teoretiske optiker som vores analyse, og videre diskussion vil benytte sig af. Pointen er derved, at skabe det teoretiske fundament, hvorpå analysen, og konklusioner herpå, skal placeres. Teorierne udspringer primært fra socioteknisk betragtning af barriererne ved energirenovering, og indeholder bl.a. betragtninger gjort af forfattere som Elizabeth Shove og Everett Rogers. En udvidet argumentation for valg af teori findes i afsnittet 3.4 teorivalg, og udfoldelsen af de teoretiske elementer læses i det teoretiske hovedafsnit 5 Teori (3)ANALYSE Vores analyseafsnit vil arbejde med at sætte vores teorier og empiriske temaer i sammenhæng. I analyseafsnittet vil nye sammenhænge, opstået på tværs af de empiriske kategorier, eksponeres. Dette jævnfører en nedbrydning af kategorierne genereret i empirien, og de nye sammenhænge vil herefter skrives ud under titlerne: Italesættelsen af energirenovering, viden og kompleksitet, fokus på individets anskuelser og helhedsløsninger. 15

17 Analyseafsnittet findes under Analyse (afsnit 6.0), mens processen for hvordan analysen konstitueres redegøres for i Analyseproces (afsnit 3.5) (4)DISKUSSION Diskussionen vil med udgangspunkt i den analytiske behandling af empiri og teori, videre diskutere de nye sammenhænge. Dette vil, med fokus på at udpensle teoretiske hotspots, bidrage til en forståelse og et overblik over den egentlige sammenhæng mellem energirenoveringsfeltet, og den nye teoretiske indsigt i barriereområder. Diskussionen vil finde sted i afsnittet Diskussion (afsnit 6.0) (5)KONKLUSION Afsluttende for projektet vil være en konklusion, der helt konkret opsummerer projektets resultater (afsnit 7.0). 3.2 TILGANG TIL PROJEKTET Energirenovering er et komplekst konstrueret felt, hvorunder mange aktører er i spil. Vi er herfor gået til projektet, med en forståelse af energirenovering agerer i et krydsfelt imellem teknologi, økonomi, miljø, private forbrugere(boligejere), professionelle aktører og samfundsmæssige institutioner. Eksisterende forskningsarbejde og resultater heraf, lovmæssig regulering, finansieringsløsninger, teknologisk udvikling og den sociale italesættelse af energirenovering har tilsammen konstrueret feltet og skabt en forståelse af begrebet. Det er den forståelse, vi aktivt arbejder med, og udfordrer i forhold til sociologiske perspektiver, i forsøget på at bidrage til den herskende forståelse. I projektets indledende faser skabte vi indsigt i emnefeltet, ved at studere rapporter og projektbeskrivelser af allerede implementerede energirenovering. På denne måde fik vi skabt ikke kun en forståelse for de forskellige aktører, deres funktion og eksistens i feltet, men der dannede sig her også et billede af det dialektiske forhold imellem aktørerne. I denne afsøgning blev det også klart at, begrebet og emnefeltet energirenovering indeholder mange aspekter og elementer influeret af forskellige fortolkninger af forskellige aktører. For en fyldestgørende proces, og et velfunderet projekt, var det herfor essentielt at afgrænse området og indkredse vores interesse og fokus. 16

18 Som det beskrives og argumenteres for i afsnittet forståelse (afsnit 2.0) har vi arbejdet ud fra en moderat socialkonstruktivistisk tilgang. Dette baseret på vores ontologi, den ramme hvori vi gennem projektet har forstået og betragtet barrierer for energirenovering af boliger i Danmark, samt vores forståelse for hvordan vi betragter situationen i praksis i dag. Vi har arbejdet ud fra en erkendelse af at de teknologiske og økonomiske barrierer for energirenovering kan lettere overkommelige, i form af et allerede bestående udbud af teknologier, og finansiering. Derfor har vores interesse og motivation ligget i vores holdning til, at der nødvendigvis må fokuseres på sociale praksisser og sociologiske barrierer for at give et muligt bud på hvorfor energirenoveringer ikke er mere udbredt. Vores tilgang har været at arbejde abduktivt, med udgangspunkt i den konstruerede forståelse inden for feltet, dog med en åbenhed for at skabe nye systematikker for forståelse af udsagn omkring barriererne. Gennem bearbejdningen af vores empiri forklares og argumenteres for hvordan vi abonnerer på en allerede eksisterende forståelse og udsagn heri, og derefter foretager en fortolkning og analyse med henblik på at skabe en ny forståelse. Vores ønske og formål har herved ikke været at underkende den eksisterende forståelse, snarere at bidrage med et alternativt perspektiv i forsøget på at overvinde de omtalte barrierer. 3.3 UDVÆLGELSE AF EMPIRISK MATERIALE For at kunne foretage en kvalificeret og fyldestgørende udvælgelse af empiri har vi afsøgt et hele området omkring energirenovering. Vi søgte her efter energirenoveringsprojekter udført i Danmark, samt generel viden omkring, hvilke teknologiske elementer der udnyttes i energirenovering og hvilken reguleringsmæssige tiltag der er gjort inden for området. Med tilegnelsen af denne viden, blev vi trinvis mere kvalificerede til endeligt at kunne vurdere og begrebsliggøre de vigtige empiriske temaer. Produktet for afsøgningen af emnefeltet viser sig i form af de fem empiriske temaer: økonomi, kommunikation, æstetik & komfort, teknik og lovgivning. Til hver af disse temaer blev der skrevet en læsevejledning for at sikre en systematisk gennemlæsning, og understregning af de citater med særlig relevans for vores analyse. Herefter kopierede vi citaterne ud og satte dem systematisk op efter de ovennævnte kategorier. Hensigten hermed var en valid kondensering af det empiriske materiale. 17

19 For at præsentere det bearbejdede empiriske data i rapporten forfattede vi overskrifter til de udvalgte citater og indførte dem i billeder - ét for hver kategorisering. Disse billeder præsenterer empirien med henblik på at skabe et overblik og en forståelse for det materiale og de barrierer vi har arbejdet med inden for hver kategori. Formålet er her at simplificere empirien og skabe en forståelse og et indblik i barriererne for energirenovering, uden at afskrive kompleksiteten. På disse billeder er hver citatoverskrift forsynet med kode bestående af et bogstav og et tal. Disse koder bruges i analysen og henviser direkte til den systematiske opsætning af citaterne (bilag). Den efterfølgende tekst til hvert af kategoriseringsbillederne har til formål, at tilkendegive den umiddelbare vurdering af kategoriseringens indhold BEGRUNDELSE FOR VALG AF KONKRETE RAPPORTER Vi har i vores projektforløb, set et interessefelt i at forsøge at kombinere empirisk indsamlet data fra energirenovering i praksis med en socioteknisk forståelse af opstående barrierer. Der findes i forvejen studier af vane-bestemt energiforbrug koblet til sociale praksisser og hverdagsliv, men når det gælder enkeltstående energiadfærd såsom investeringer i form af energirenovering synes den empiriske repræsentation ofte at udeblive. Det var derfor essentielt for udvælgelsen af empiri, at materialet repræsenterede barrierer eller erfaringer, der var opstået ved en reel eller potentiel energirenovering. Hovedaktørerne i et forskningsbaseret arbejde med barrierer for energirenovering, er i Danmark, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi). SBi var indtil 2007 en del af Økonomi og Erhvervsministeriet, hvorefter det fusionerede med Ålborg Universitet. Deres hovedopgaver ligger i forskning, formidling, rådgivning af myndighederne samt i uddannelse. SBi s forskning kan ud fra nærværende projekts forståelsesramme anskues til at arbejde ud fra og i overensstemmelse med det eksisterende teknokratiske system. Rapporterne arbejder som udgangspunkt ud fra hidtidige projekters konklusioner og rapporternes konklusionerne fører oftest kun til forslag om småjusteringer af de eksisterende rutiner og ordninger. SBi tager i deres empiriindsamling som udgangspunkt ikke højde for social differentiering, der eller, for flere af de identificerede mangler, kunne bidrage til en dybere forståelse af barriererne. Følgende rapporter, nævnt ved overskrift efterfulgt af en kort beskrivelse, vil i nærværende projekt bidrage med empiri: 18

20 SBi 2004 Barriere for realisering af energibesparelser i bygninger SBi s rapport fra 2004 er skrevet af Ole Michael Jensen og udarbejdes gennem en større kvalitativ telefoninterviewsundersøgelse af både boligejere og professionelle boligfolk. Her arbejdes med at identificere og indsamle udsagn der italesætter barriere for energirenovering. SBi 2008 Barrierer for energibesparelser i private udlejningsboliger. Denne SBi rapport er skrevet i 2008 af Ole Michael Jensen og Anne Clementsen. Her er fokus igen at afdække barrier samt incitamenter i forbindes med energirenovering. Rapporten bygger hovedsageligt på en workshop om energibesparelser blandt private udlejningsejendomme med efterfølgende interviews af private nøglepersoner. SBi 2009 Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger Ole Michael Jensens kontinuerlige arbejde med barrier for energirenovering videreføres her i en analyse af barrierer og incitamenter der af SBi er identificeret inden for feltet og der forsøges med denne rapport at pege på relevante virkemidler til at overvinde barriererne herfor. Velfærdsministeriet Barrierer og incitamenter for energibesparelser i lejeboliger Velfærdsministeriet udgav i 2009 denne rapport, der skal afdække hvilke barrierer der findes for gennemførelsen af energibesparelser på både det almene og det private boligudlejningsområde. Empiriindsamlingen her er primært sket gennem fokusgruppeinterviews med forskellige interessenter inden for begge sektorer. Teknologirådet Klimarigtigt byggeri vi kan, hvis vi vil! Teknologirådets bidrag til feltet er et særskilt afsnit i rapporten, der omhandler Klimarigtig byggeri. Dette afsnit arbejder ligesom, en del af SBi s arbejde, med barriere og virkemidler inden for energirenovering. Deres empiribidrag bygger på en stor workshop om generel tematisering af barriere for miljørigtig byggeri. Almennet Almen Vejledning: energirenovering og ESCO 19

21 I Almennets rapport fra 2011 er det lidt uklart, hvor fra de forskellige udsagn om barriere for energirenovering stammer. De er hovedsageligt præget af SBi s forarbejde men henviser også til et arbejdet udført af boligselskabernes landsforening. RUC Kandidatprojekt Renovering af det almene boligbyggeri Kandidatprojektet på Roskilde Universitet (teksam-uddannelsen) fra 2008 arbejder med den almene boligsektor, hovedsageligt Masterplan Syd i Albertslund, og har i denne forbindelse foretaget en række kvalitative interviews med forskellige interessenter. Vi vurderer vores anvendte empiriske materiale til at være af høj validitet i forhold til projektets problemstilling. Gennem vores brug af allerede eksisterende empiriske forskningsresultater indtager vi en andenordensposition hvorfor vi er bevidste om at vores analyse af de empiriske citater er allerede fortolkede udsagn. Ved valget om at indtage denne andenordensposition har vi været bevidste om at de allerede fortolkede udsagn til dels vil være præget af forskningsmæssige interesser. Samtidig har vi været bevidste om at de empiriske rapporter er udarbejdet i en bestemt kontekst. Vi erkender altså at der i empirien består skævheder i forhold til fx den sociale kontekst hvorfra nogle af disse barrierer udspringer! Herunder erkendes det også, at projektet søger at samskrive barrierer som værende én homogen entitet. Vi afskriver herfor mere eller mindre differentieringen imellem boligforhold som fx ejerlejligheder, andelsboliger, parcelhuse osv. Dette eksemplificeres også ved overgangen fra de empiriske kategoriseringer til analyseoverskrifterne. Grundlæggende erkender vi altså at forbrugerens barrierer for energirenovering, udspringer i forskellige sociale kontekster. Her er det vigtigt at understrege at citaterne, ikke anvendes som kondenserede realiteter, men som indgående i en helhed sammen med teori og andre citater i projekts analyse. Ved arbejde med energirenovering som er et felt i konstant udvikling er det også vigtigt, at noterer at nogle af de udvalgte rapporter er udarbejdet flere år tilbage, og muligheden for at disse er udarbejdet under andre sociokulturelle og politiske vilkår er derfor betragtelig. Dette betyder at nogle af de barrierer vi har arbejdet med siden kan have udviklet eller afviklet sig i sammenhæng med den samfundsmæssige, økonomiske teknologiske og sociale udvikling. 20

22 Vores empiriske materiale samt det gennemgående fokus i projektet har været koncentreret omkring barrierer for energirenovering i hjem, boliger. Hertil har vi inddraget udsagn fra boligejere, -lejere, -udlejere samt udsagn stammenende fra administrerende personer i almene boligforeninger. Her har det været de rationaler og diskurser opbygget omkring hjemmet, og dets sociale praksisser der har været interessante, hvorimod andre konstruktioner som arbejdspladser har været afskrevet. 3.4 VALG AF TEORI Den udvalgte teori søger grundlæggende at bestemme hvilke mekanismer, primært sociologiske, der besværliggøre udbredelsen af energirenovering. Med inddragelse af Shove (afsnit 5.1) har vi søgt at forklare hvordan energiforbrug, for forbrugeren, er et kompleks felt, og hvordan en teknisk italesættelse af energi har besværliggjort forståelsen for eget energiforbrug samt sammenligning med andres. Vi har derfor i høj grad benyttet Shove til at skabe forståelse for kompleksiteten i energiforbrug. For at skabe et teoretisk perspektiv på konstitueringen af hjemmet, har vi benyttet Gullestad og Aunes teorier (afsnit 5.3), som tilsammen skaber en forståelse af hjemmet, som værende en vigtig del af forbrugerens selvforståelse. Dertil gives her også et teoretisk indblik i hvordan vaner, normer og værditillæggelse har betydning i forhold til forskellig konstruktion af hjem og de sociale praksisser som her udspiller sig. Denne idé forlænges ved inddragelse af Brand (afsnit 5.4) som teoretisk perspektiv. Han fokuserer på hyperkompleksiteten i den sociale konstruktion af hjemmet, og bekender sig ved sine økologiske mentaliteter. Rogers (afsnit 5.2) er inddraget til at forklare hvordan innovationer må følge en vis karakteristika, hvis den ønskes implementeret og brugt ARGUMENTATION FOR UDVÆLGELSE AF RELEVANT TEORI Vores teoretiske perspektiver har vi valgt med hensigten om at opnå en forståelse af barriererne i en socio-teknisk sammenhæng, fremfor at se dem i et teknisk-økonomisk rationelt rationale som argumenteret for, er herskende i dag. Teorierne vil i analysen blive brugt hvor vi tolker dem til at bidrage til en øget forståelse af empirien og vi vil derfor gennem analysen foretage en aktiv vurdering af relevante teoretiske perspektiver. 21

23 Vi bruger de teoretiske rationaler fra SCOT samt Geels Multi-level model til at konstruere vores forståelsesramme for projektet (afsnit 2.0). Derved vil de også indgå naturligt og bidrage til den forståelse der skabes gennem vores analyse. 3.5 ANALYSEPROCES Figur 3: Analysemodel Denne model skal ses i sammenhæng med den efterfølgende redegørelse for vores analyseproces. Tallene referer til de tal der er tilføjet underoverskrifterne i afsnittet herefter, og modellen skal supplere den tekstmæssige udfoldelse visuelt. Empirisk udvælgelse og kategorisering (1) Den første del af analyse og fortolkningsprocessen, ligger allerede i indsamlingen af empirien. I genereringen af de empiriske rapporter vurderes det, at de empiriske udsagn kan deles i fem kategorier. Denne inddeling ses som værende en begyndende fortolkning, uden brug af teori. Teoretisk belysning af empiri (2) Gennem det næste skridt i analysen søge en direkte fortolkning af de empiriske udsagn. Her fokuseres på en analyse af de enkeltstående eller relaterede. Herved tydeliggøres det, at der iblandt de analyserede udsagn opstår konsensus og på tværs af de empiriske kategorier opstår sammenhænge og teoretiske hotspots. Disse sammenhænge begribes både som en teoretisk-analytisk, såvel som en empirisk-redegørende konsensus. 22

24 Nye sammenhænge (3) Herefter udskrives overskrifter for de opståede sammenhænge hvorefter vi foretager en yderligere analyse af disse, med henblik på at skabe en teoretisk forståelse af empirien under hver ny overskrift. Trods hver nye sammenhæng giver udtryk for én problemstilling søges her en belysning af den teoretiske kompleksitet. Fra det empiriske afsnit og frem til udskrivningen af de nye sammenhænge, dikterer empiriske materiale fokusset, hvorefter vægten, i den afsluttende del af analysen, i høj grad styres af teorierne. I den afsluttende del af analysen ophæves de empiriske overskrifter, og formålet med projektet, identificering af nye sammenhænge, bliver nu tydeliggjort under overskrifterne: Italesættelsen af energirenovering, viden og kompleksitet, fokus på individets anskuelser og helhedsløsninger. En delkonklusion på analysen opsummerer disse nye sammenhænge, hvorefter konklusionen for hele rapporten fokuserer både på de nye sammenhænge der er skabt i analysen, samt på diskussionen her af. 3.6 METODEREFLEKSION Som det er beskrevet i Tilgang til projektet (afsnit 3.2) er energirenovering et komplekst konstrueret felt, og vi har gennem processen måtte foretage adskillige til- og fravalg for at fokusere vores besvarelse af problemformuleringen. Afgørende for vores konklusioner har været den måde hvorpå vi har valgt at inddrage empirisk materiale. En anden mulighed havde været selv, at undersøge og udarbejde viden omhandlende de barrierer der ligger til hindring for energirenovering. Med en sådan empirisk fremgangsmåde havde vi haft mulighed for at præge resultaterne så de hovedsageligt og meget fyldestgørende dækkede de opsatte problemstillinger. Med en sådan tilgang havde konklusionerne herpå nærmere skabt deres egen forståelse, fremfor at bidrage med et nyt perspektiv på den eksisterende forståelse. Vores interesse og fokus har gennem projektet været på barrierer for energirenovering, konstitueret i forhold til boliger frem for bygninger til andre formål. Som før argumenteret for, så bliver der handlet ud fra forskellige rationaler i forhold til private og professionelle, og med vores interesse og fokus for projektet, så fandt vi det derfor spændende at arbejde med boliger. 23

25 Vi har gennem vores arbejde med den valgte empiri ikke differentieret imellem, hvilken kontekst det givne udsagn er opstået. Dette havde potentielt kunne give os en dybere indsigt i enkelte barrierer, men med tids- og omfangsbegrænsning, ville det samtidig have afskrevet os muligheden os fra at beskæftige os med det overordnede korpus af problemstillinger som begrænser udviklingen af energirenovering. Ved indgangen til projektet så vi det som en oplagt mulighed at konstruere en form for løsningskatalog som resultat for projektet, forskellige ting som med fordel kunne tages i betragtning ved arbejdet med energirenovering og barriererne. Gennem projektforløbet og det fokus vi har stillet for opgaven har vi dog fundet det at større relevans at bidrage med en sociologisk forståelse af barriererne. Ved udvikling af et løsningskatalog kunne det tænkes at resultatet nærmere ville have dikteret en ny rigtig betragtning af barriererne for energirenovering, frem for at åbne for en ny bidragende forståelse. 24

26 4 BARRIERER FOR ENERGIRENOVERING Hensigten med nærværende afsnit er, at danne et overblik over den brede og uhomogene problemmasse, der er blevet identificeret som relevant empiri. For at overskueliggøre kompleksiteten, og meningen i de forskellige citater, præsenteres empirien opdelt i kategoriseringer. Disse kategoriseringer er opstået som produkt, af vores fortolkninger af måden, hvorpå empirien italesætter problemstillingerne. Konkret har empirien karakter, af citater der eksemplificerer en række problemer eller barrierer inden for energirenoveringsfeltet. Disse problemer og barrierer er som tidligere understreget forskelligartede, og eksisterer i gensidig påvirkning på tværs af feltet. Vi har valgt at symbolisere kompleksiteten, ved at lade empirien illustreres som en sky (figur 4). Skyen består af vores empirimasse opsat ud fra kategoriseringerne som illustreret i figuren. De efterfølgende billeder (figur 5-9) er dannet af citaterne fra empirien. Citaterne kan findes samlet og udpenslet i bilaget. I billederne for hver kategorisering er kun få citater fra bilaget, vurderet til ikke at være af relevans for det samlede indtryk. Efterfølgende hvert billede vil hovedelementer fra hver kategorisering bliver udfoldet tekstmæssigt som en læsevenlig introduktion til de væsentligste problemstillinger inden for hver kategori, og til videre brug grundlag for forståelsen af analysen. Citaterne er her tilføjet en kode til identificering af det enkelte citat i bilaget, samt en henvisning til hvilken rapport citatet stammer fra. Figur 4: Problemsky/Kategoriseringer Det er ikke hensigten at den billedmæssige illustrering af kategorierne skal læses indgående. Billederne af empirien er sat op for at præsentere vores empiriske materiale i rapporten på en overskuelig måde, uden at afskrive os kompleksiteten i feltet. Ved nærmere studie af citaterne 25

27 kan der med fordel henvises til bilaget hvor kategoriseringen af citaterne er delt op inden for hver af de empiriske rapporter. 4.1 KOMMUNIKATION Figur 5: Kommunikation Billedet illustrerer barrierer inden for kategorien Kommunikation. Her ses de citater i de udvalgte rapporter,vi har tolket til at tage afsæt i problemstillinger omkring kommunikation. De tydeligst markerede bokse illustrerer de centrale problemstillinger. Pilene er en begyndende fortolkning af sammenhænge mellem udsagnene i citaterne. Ikke alle sammenhænge er illustreret med pile, for at ikke at forstyrre den forståelse billedet er tiltænkt at give læseren. 26

28 Kommunikationskategorien er den mest omfattende kategorisering og dækker alle de problemer og barriere vi tolker til at bunde i for dårlig eller manglende kommunikation, herunder mangel på italesættelse og videns strømme. Der er ud fra empirien en klar indikation af at italesættelsen af behovet for energibesparelser er mangelfuld. Det er ikke in at tale om energibesparende foranstaltninger blandt kollegaer, venner og bekendte ( A4(SBi 2004), A26a(SBi 2009)) og generelt fylder energiforbrug og energibesparelser meget lidt i beboeres daglige bevidsthed (A13(Almennet 2011)). Denne tendens virker til også at influere det professionelle system, hvor energibesparelser ikke er at finde på den almindelige dagsorden hos udlejere eller administratorer i almene boligselskaber (A26b (SBi 2009)). Samtidig lader det også til at der blandt udlejere findes en række kommunikationsbrister omkring energiforbrug og potentielle besparelser, som hindrer en udvikling inden for energirenovering. Fx er udlejere usikre på eller ikke bevidste om deres muligheder for lejeforøgelse i forbindelse med udgifter til energirenovering (A9 (SBi 2008) og opfatter varslingsproceduren, i forbindelse med lejeforøgelse, for værende kompliceret (A10 (SBi 2008)). Blandt familier opstår der stor usikkerhed i forhold til mulige negative konsekvenser ved energirenovering af deres hjem (A27(SBi 2009)) og en opfattelse er, at det er planlægningsmæssig uoverskueligt at få energirenoveret (A2(SBi 2004)). Disse barrierer kan formodes at opstå på baggrund af manglende vidensstrømme og kommunikation. Den manglende kommunikation kan forestilles bl.a. at afhænge af byggebranchens markedsføring af, ellers sikre, markedsdygtige løsninger og at der ikke fokuseres på indtænke energirenovering i helhedsløsninger, som i sammenhæng med anden renovering eller vedligeholdelse (A35(Teknologirådet 2008)). Vidensniveauet omkring energiforbrug og energibesparelser er ofte så lavt at energirenovering, for boligejeren, ikke tages i betragtning som relevant mulighed. Også ved lejeboliger opstår der barrierer i forhold til kommunikation. Der gives her udtryk for at det, fra udlejers side, er svært at kommunikere tilstrækkeligt omkring energirenoveringspotentialet og at det derfor er svært at overbevise lejeren om fordele herved oftest er lejerne kritiske inden renoveringsprojektet men tilfredse efterfølgende i de tilfælde hvor det er blevet gennemført(a11(sbi 2008), A36b+A37(Teknologirådet 2008)). Derfor kræver det rigtig meget for almene 27

29 boligorganisationer at motivere boligafdelinger til at energirenovere, da der her er høj brugerstyring(a15(rab 2008)). Energimærket viser sig at være et af de områder, hvor kommunikationens utilstrækkelighed kommer tydeligt til udtryk. Her opstår række brister i kommunikationen. Beboere er ikke opmærksomme på muligheden for at få energimærket (A1(SBi 2004), A31(SBi 2009)), energimærket gør ikke indtryk på købere (A27(SBi 2009)) og ejendomsmægler har ikke interesse i at kommunikere energimærket til køber (A8(SBi 2004)). Energimærkningerne er ikke offentligt tilgængelige (A12(SBi 2008)) og yderligere er der intet led mellem energikonsulenter og køber(a7(sbi 2004)). Kun halvdelen af de boligejere der har fået energimærket kan huske at energimærkningen rummer forslag til konkrete energibesparelser (A19(SBi 2004)) og mærkningen fungerer derfor sjældent som incitament til energirenoveringer. 28

30 4.2 ØKONOMI Figur 6: Økonomi Billedet illustrerer barrierer inden for kategorien økonomi. Her ses de citater, i de udvalgte rapporter,vi har tolket til at tage afsæt i problemstillinger omkring økonomi. De tydeligst markerede bokse illustrerer de centrale problemstillinger. Pilende er en begyndende fortolkning af sammenhænge mellem udsagnene i citaterne. Ikke alle sammenhænge er illustreret med pile, for at ikke at forstyrre den forståelse billedet er tiltænkt at give læseren. Kategorien økonomi består af de empiriske udsagn, hvor økonomiske problematikker såsom investeringer, gebyrer, udgifter, lån, opsparing, rentabilitet ses som havende indflydelse. I en tid med finanskrise og prisfald på boliger falder prioriteringen af energibesparelser på dagsordenen (B18(SBi 2009)). For boligejeres vedkommende konkurrerer energirenovering 29

31 med muligheden for rejser, køb af bil eller andre forbrugsgoder samt med familiens friværdi og opsparing (B17(SBi 2009)). Det er derfor væsentligt at investering i energirenoveringen planlægges allerede ved køb af huset, da private boligejere ofte er fuldt belånt efter køb (B24(Teknologirådet 2008)). For boliglejeres vedkommende påvirkes deres holdning til energirenovering af en række individuelle forhold såsom tidhorisont for hvor længe de bliver boende, økonomi, praktiske og tekniske forhold samt deres tilhørsforhold til boligen og området (B26(Velfærdsministeriet 2009)). Dog fremhæves det at lav husleje er højt prioriteret (B8+B14a(SBi 2008), B15a(Almennet 2011)) og at lejere derfor ofte er imod fordyrende tiltag (B14b(Sbi 2008)). Prioriteringen af lav husleje kan forklares ud fra at lejersegmentet generelt set har en lavere indkomst og kortere beboelsestider holdt op imod dem som vælger ejerboliger (B8(SBi 2008)). Med disse forestillinger fra lejeres side og en usikkerhed om, hvorvidt energirenovering medfører meromkostninger (B15b(Almennet 2011), B9(SBi 2008)) kan motivation for energirenovering fra lejers side forestilles i mange situationer at være begrænset. Udlejeren kan tænkes yderligere at være demotiveret af den gængse betragtning, af at det ved investering i energibesparende foranstaltninger er lejeren der høster fordelen ved energibesparelser, mens det er udlejeren/ejeren der gør investeringen (B1(SBi 2004)). Således opfattes energirenovering af mange ejere som værende ren udgift (B2(SBi 2004)). Dette afspejles ligeledes i forpagtningen af de penge, der tilsidesættes til brandsikring og energirenovering af almene boligejendomme. Disse midler ender ofte, mod hensigten, med at blive brugt på vedligeholdelsesarbejde (B4(SBi 2004)). 30

32 4.3 TEKNISK Figur 7: Teknisk Billedet illustrerer barrierer inden for kategorien Teknisk. Her ses de citater, i de udvalgte rapporter,vi har tolket til at tage afsæt i problemstillinger omkring teknik. De tydeligst markerede bokse illustrerer de centrale problemstillinger. Pilende er en begyndende fortolkning af sammenhænge mellem udsagnene i citaterne. Ikke alle sammenhænge er illustreret med pile, for at ikke at forstyrre den forståelse billedet er tiltænkt at give læseren. Denne kategori indeholder både empiriske udsagn omhandlende konkrete tekniske problemer ved energirenoveringsteknologier, barrierer omkring det tekniske vidensniveau og de tekniske forhold i organisationer og systemer, i praksis. Den centrale barriere der gennemsyrer det tekniske felt, er mangel på viden både omkring hvordan energirenovering designes mest hensigtsmæssigt og hvordan de teknikker der benyttes fungerer. Blandt private boligejere er der generelt for lidt viden om relevante tekniske løsninger og om, hvilket energibesparelsespotentiale der er eksisterende (C16(SBi 31

33 2009)). Der eksisterer generelt en mangel på vejledning og information, en udvikling af standardløsninger, certificering og dokumentation med afsæt i etablerede, evaluerede og succesfulde projekter (C18(Teknologirådet 2008)). Dårlige erfaringer med fejlslagne renoveringer har fået opmærksomhed med afskrækkende virkning på boligejere der overvejer energirenovering (C12(RAB 2008)). Disse erfaringer er hovedsageligt baseret på at der generelt findes mange eksempler med uigennemtænkte energirenoveringsløsninger men også på eksempler med for dårlig teknisk udførelse af arbejdet, hvilket i begge tilfælde kan medfører negative konsekvenser såsom fx skimmelsvamp i forbindelse med efterisolering og vinduesudskiftning (C3+C9(SBi 2008), C12(RAB 2008), C21(Velfærdsministeriet 2009)). De dårlige eksempler kan være en del af forklaringen på at boligejere har dårlig tillid til håndværkerne, både hvad angår pris og kvalitet (C15(SBi 2004), C17(SBi 2009)). Hos de professionelle findes der ligeledes en brist i forhold til vidensniveauet omkring energirenovering. Driftspersonalet i almene boligejendomme har antageligvis lang fra altid de nødvendige kompetencer i forhold til energibesparelser (C23(Velfærdsministeriet 2009)) og der ses generelt et manglende fokus på fx forbrugsmålinger (C2(SBi 2004)). Du utilstrækkelige forhold blandt driftspersonale bliver yderligere forstærket af at mange administratorer ofte har betydelig mangel på energi-teknisk viden (C6(SBi 2008)). Det kræver typisk erfaring at indgå i og påvirke det frivillige arbejde og engagement i bestyrelsesarbejdet i almene boliger. Det er derfor svært for nye kræfter, der engagerer sig i bæredygtig renovering at få tiltag igennem(c11(rab 2008)). Igen mangler der, som i resten af sektoren, gode eksempler på implementering af energibesparende renoveringstiltag der kan overbevise beboerne samt administrationsmedlemmer om fordelene (C14(RAB 2008)). 32

34 4.4 ÆSTETIK OG KOMFORT Figur 8: Æstetik og komfort Billedet illustrerer barrierer inden for kategorien Æstetik og Komfort. Her ses de citater i de udvalgte rapporter,vi har tolket til at tage afsæt i problemstillinger omkring æstetik og komfort. De tydeligst markerede bokse illustrerer de centrale problemstillinger. Pilende er en begyndende fortolkning af sammenhænge mellem udsagnene i citaterne. Ikke alle sammenhænge er illustreret med pile, for at ikke at forstyrre den forståelse billedet er tiltænkt at give læseren. Under kategorien æstetik og komfort er samlet empiri, hvor især synlighed og bekvemmelighed er centrale værdier i fokus når der skal tages stilling til energirenovering. Det kommer til udtryk gennem empirien hvordan forbedringer der kan ses og opleves værditillægges højere hos beboerne end de mere usynlige tiltag som energirenovering (D13(Velfærdsministeriet 2009)). I de private boliger prioriteres renovering af køkken og bad oftest højere end energirenovering og muligheden for at sammentænke disse renoveringer i en helhedsløsning er ikke udbredt (D8(SBi 2004)). Samtidig er der en tendens til, når køkken og bad bliver renoveret, at hårde hvidevare ikke vælges ud fra antallet af energipile men 33

35 snarere ud fra udseende og tilpasningen til eksisterende indretning (D7(SBi 2004)). Det visuelle og bekvemmelige er også vigtigt i selve renoveringsprocessen, hvor tanken om byggerod opstilles som en barriere og skræmmer beboere (D10(SBi 2009)). Der opstår en række usikkerheder omkring det æstetiske udtryk og komforten, som må overvindes hvis energirenovering skal være en mulighed. Et eksempel herpå er energireducerende facaderenovering, hvor tvivlen ofte er hvorvidt indgrebet vil gå udover, eller helt ændre, det æstetiske og arkitektoniske udtryk af bygningen (D8b(SBi 2004), D9(SBi 2009)). Forestillingen om at energirenovering er lig økologiske halmhuse er endnu et eksempel både på manglende viden omkring energirenovering og er samtidig et eksempel på prioriteringen af komfort og æstetik (D11(Teknologirådet 2008)). Blandt de mere professionelle aktører vægtes det visuelle også højt. Viceværter, beboere, og andre hvorpå beslutningsansvaret hviler i almene boligforeninger, interesserer sig ofte mere for ejendommens haveanlæg mv. end på at følge og arbejde med energiforbruget (D2(SBi 2004)) 34

36 4.5 LOVGIVNING Figur 9: Lovgivning Billedet illustrerer barrierer inden for kategorien Lovgivning. Her ses de citater i de udvalgte rapporter, vi har tolket til at tage afsæt i problemstillinger omkring lovgivning. De tydeligst markerede bokse illustrerer de centrale problemstillinger. Pilende er en begyndende fortolkning af sammenhænge mellem udsagnene i citaterne. Ikke alle sammenhænge er illustreret med pile, for at ikke at forstyrre den forståelse billedet er tiltænkt at give læseren. Kategorien lovgivning fremstår uhomogen, da inddelingen her koncentrerer sig om den empirimasse, hvor der opstår en direkte mangel på eller en gradbøjning af lovmæssigheder og ordninger, samt empiri der beskriver barrierer forbundet med reglementer, love og ordninger. Energimærkningsordningen er et godt eksempel på hvor, gode intentioner omkring energibesparelse lider under manglende lovmæssig opfølgning. Der findes ingen sanktionsmuligheder, hvis ikke energimærkningen udføres i forhold til lovgivningen (E5(SBi 2004)), hvilket er med til at underminere interessen (E12(SBi 2009)). Ved salg af bolig er det kun ca. halvdelen af husene der handles som bliver energimærket (E12(SBi 2009)). 35

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således GRØN BOLIGKONTRAKT DISKUSSIONSOPLÆG 22. maj 2013 J.nr. 2676/1976-0004 Ref. LKO Baggrund og indledning - Grøn Boligkontrakt Bygninger står for omtrent 40% af det samlede energiforbrug, og derfor skal der

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

ENERGI & KOMMUNIKATION

ENERGI & KOMMUNIKATION ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel

Læs mere

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger 4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor

Læs mere

Roskilde seminar 28 april 2011, Snekken.

Roskilde seminar 28 april 2011, Snekken. Der kom mange spændende forslag på banen men gennemgående er hovedlinjen en efterspørgsel på rammer for en videre udvikling. Med den videre udvikling gik 2 elementer igen: Netværksdannelse og Information

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

SCOT- Opgave 2 Skraldesugesystemet i Nyhavn og affaldshåndteringen København

SCOT- Opgave 2 Skraldesugesystemet i Nyhavn og affaldshåndteringen København SCOT- Opgave 2 Skraldesugesystemet i Nyhavn og affaldshåndteringen København http://a.bimg.dk/node- images/748/2/626x352- c/2748028- nyhavn.jpg Mandag d. 19/12-11 42011: Produkters Brug og Design Design

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Energirenoveringer indeholder mange udfordringer. Succesfulde helhedsrenoveringer kræver ekstra meget omtanke og derfor kan man drage fordel

Læs mere

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Analyserapport nr. 4. April 2009 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Proces side 2 Stikprøven side 2 Om de foreslåede energibesparende investeringer

Læs mere

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Boligadministratorerne informerer

Boligadministratorerne informerer Boligadministratorerne informerer Hermed følger Boligadministratorernes nyhedsbrev nr. 3 i 2013. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, kan man henvende sig til ens sædvanlige kontaktperson

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Modul 1: Barrierer for energibesparelser

Modul 1: Barrierer for energibesparelser Modul 1: Nyt køkken?? Har du tænkt på dit CO2-regnskab? Hvor meget kan der spares?...2 Barrierer...3 Overvindelse af barrierer...5 I betragtning af hvor store energibesparelser, der kan opnås ved at renovere

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Arbejdsgruppemøde om Boligejernes behov i Grøn Boligkontrakt 1. juli 2013 J.nr. Ref. MRK Side 1 Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Formål med mødet Formålet med mødet var at definere afsættet for de

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være?

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Debatoplæg om, hvordan

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør

Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør Workshop om Grøn Boligkontrakt Tom Saxlund 02-12-2013 1 Gør det enkelt for boligejeren Den grønne omstilling Energiaftale 2020 blev

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt NOTAT Dato: 8. oktober 2014 Kontor: Boliglov Sagsnr.: 2014-1615 Sagsbeh.: PML/NIH Dok id: 466043 Høringsnotat vedrørende Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

Modul 1: Hvad er god energirådgivning?

Modul 1: Hvad er god energirådgivning? 1 Modul 1: Indholdsfortegnelse: Rådgivningens formål...2 Den gode rådgivning...2 Fokus på formidlingen...3 Energimærkningsordningen i udvikling...3 Energimærkningens indhold...4 5 gode råd...5 10 ting

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

BedreBolig Møde i finansarbejdsgruppen, 24. april 2014

BedreBolig Møde i finansarbejdsgruppen, 24. april 2014 BedreBolig Møde i finansarbejdsgruppen, 24. april 2014 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på BedreBolig-ordningen, herunder udrulning i de 9 kommuner 3. Gennemgang og drøftelse af BedreBolig-planen, herunder

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed Repræsentantskabet vedtog på mødet den 16. juni 2012 handlingsplanen for Boligkontorets Danmarks indsatsområder i det kommende år. Repræsentantskabet vedtog samtidig Målsætning vedrørende almen social

Læs mere