Konkurrencestaten slår dem ud!!!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konkurrencestaten slår dem ud!!!"

Transkript

1 Konkurrencestaten slår dem ud!!! Folkerigsdag lørdag den 2. august 2014, Valby Kulturhus Indlæg af Ole Meldgaard, Chefkonsulent på Kofoeds Skole Konkurrencestaten, selve navnet lyder som en trompetfanfare. Bliver det fremtidens velfærdsstat? Eller bliver det afløseren for velfærdsstaten? Konkurrencestaten er ikke nogen helt ny opfindelse. De sidste 25 år har vi bevæget os fra en velfærdsstat hen imod en konkurrencestat. De første bøger om konkurrencestaten udkom i England i 1990erne. Konkurrencestaten har været mærkbart især på social-, sundheds og uddannelsesområdet de sidste årtier. Det er sket gradvist i takt med at staterne i Europa har følt behovet for at begrænse de offentlige udgifter og udvide arbejdsstyrken og dermed reducere lønningerne eller lønstigningerne for at kunne konkurrere med de nye industristater og de millioner af mennesker, der i u- landene er kommet ind på arbejdsmarkedet. På det økonomiske og beskæftigelsesmæssige område har vi altid været i konkurrence. Den har blot ikke været mærkbar, fordi vi i de rige lande var så dominerende. På socialområdet siger vi også at vi har bevæget os fra welfare to workfare, fra passiv til aktiv socialpolitik, fra tilbud til krav, fra rettigheder til pligter. De sociale ydelser er blevet lagt om, de har fået andre formål, og de er blevet gjort betingede af borgernes medvirken efter princippet om hjælp til selvhjælp, i nogen tilfælde hjælp dig selv. I de gode gamle dage var sociale ydelser noget man fik som kompensation for dysfunktioner på arbejdsmarkedet og

2 markedet i det hele taget, f.eks. boligmarkedet. Kunne arbejdsmarkedet ikke betrygge en og blev man arbejdsløs, skulle det offentlige træde til. Blev man syg, skulle man have hjælp. Man så mennesket som offer for omstændigheder. Det har ændret sig. Ydelserne gives med en anden hensigt end tidligere. Ydelserne i dag skal være med til at hjælpe modtageren i gang igen, få nye kompetencer og dygtiggøre sig, så vedkommende igen kan træde ind på arbejdsmarkedet. Ydelserne skal nok forsørge borgeren i en periode men sådan, at han hurtigst muligt kommer tilbage på arbejdsmarkedet og med egen medvirken. I dag er der meget mere fokus på ressourcer og muligheder. Med nogen ret kan man sige at det har altid været sådan. De sociale ydelser har aldrig været et tag selv bord, de blev givet med forventning om at man selv gjorde sit for at gøre sig uafhængig af ydelserne igen. Konkurrencestaten eller elementer af konkurrencestaten er altså ikke ny. Den var også til stede i revalideringsloven og i det offentliges levering af sociale ydelser, f.eks. på institutionsområdet. Børne- og ældrepleje og pasning var også et instrument til at få flere mennesker, især kvinder, ud på arbejdsmarkedet. Velfærdsstaten har aldrig kun været et spørgsmål om fordeling og at modtage. Velfærdsstaten har også været en udviklingsmodel, især til udvikling af et toforsørgersamfund, hvor begge køn går på arbejdsmarkedet og tjener penge. Velfærdsstaten har været i stand til at få rigtig mange ud på arbejdsmarkedet, øge produktionen og rigdommen. Men forventningerne til socialpolitikken som en investering er blevet meget mere udtalt de sidste årtier. Ser man generelt på politikken er der sket en ændring fra fokus på efterspørgsel til fokus på udbud. Det vil sige at hvor man tidligere støttede beskæftigelsen og jobskabelse med offentlige tilskud, så der blev skabt arbejdspladser f.eks. i byggesektoren, så fokuserer man i dag på de lediges kompetencer og muligheder for at bestride de jobs, er udbydes på arbejdsmarkedet. Har de ikke de nødvendige kompetencer må de udvikle dem. Derfor hører livslang læring også med til konkurrencestaten. Ingen kan læne

3 sig op ad den uddannelse han eller hun fik som ung og leve af den resten af livet. Der skal hele tiden udvikles nye kompetencer for at være egnet til arbejdsmarkedet. Arbejdskraften skal være konkurrencedygtig på arbejdsmarkedet. I den klassiske velfærdsstat handlede det om at regulere markedskræfterne. I konkurrencestaten reguleres den enkeltes adfærd, så den bliver konkurrenceegnet, og arbejdsudbuddet stiger. Det gør man bl.a. ved at stille krav til modtagerne af offentlige ydelser. De skal dokumentere, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet. For at få kontanthjælp eller dagpenge skal de deltage i diverse foranstaltninger, som kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. De skal møde op på jobcentrene, der bliver lagt handleplan, de bliver rådgivet og vejledt, de bliver afklaret, og de deltager i projekter eller direkte på virksomheder. Man kan ikke blot hæve understøttelse eller kontanthjælp, man skal arbejde for pengene eller uddanne sig for pengene, man modtager. Yder man ikke noget selv eller møder op til aftalerne eller udebliver man kan man miste sine ydelser. Ud over den træning og kompetenceudvikling, der kan ligge i de forskellige programmer handler det også om at det ikke skal være for behageligt at modtage offentlige ydelser. Et andet udtalt fænomen er nemlig at de ledige skal motiveres til at søge arbejde. Motivation er en væsentlig del af konkurrencestatens mentalitet. En stor del af beskæftigelsespolitikken består i at motivere og tilskynde. Udgangspunktet er nok ikke en opfattelse af de ledige som dovne men som rationelle. Dovne Robert er en undtagelse, og så længe han er en enlig svale kan politikerne tage hans udtalelser rolige. Opfattelsen er at de ledige kalkulerer, hvad der kan betale sig. Er der motivation til at søge arbejde, kan det betale sig? Får de mere ved at arbejde end gå ledige. Konkurrencestaten er opbygget på en økonomisk rationalitet og logik, som handler om, hvad der kan betale sig helt ind i intimsfæren. Hvor mange sociale ydelser kan man få og dette holdt op mod at tage et job på arbejdsmarkedet evt. i den lavtlønnede del. Derfor

4 sidder regeringen og politikerne og regner på forskellen mellem de sociale ydelser og lønnen på arbejdsmarkedet ligesom borgerne gør det. Den økonomiske rationalitet gør sig gældende i den nye lovgivning om gensidig forsørgerpligt for kontanthjælpsmodtagere. Gensidig forsørgelsespligt betyder, at hvis man bor sammen med sin kæreste, og han eller hun har en indtægt over et vist beløb, så har kæresten fra 1. januar 2014 overtaget pligten til at forsørge én. Det skal igen motivere den potentielle kontanthjælpsmodtager til at søge arbejde. Derfor har politikerne været meget optaget af størrelsen og betingelserne for de sociale ydelser, kontakthjælp og dagpenge. Jo lavere ydelser og jo flere krav for at modtage dem, jo større motivation for at søge arbejde. Igen her ser vi at der lægges vægt på individet og dets gøren og laden for at skaffe sig arbejde, ikke på samfundets udbud af jobs. Nogle på arbejdsmarkedet vil kunne reagere på sådanne såkaldte incitamentsstrukturer i beskæftigelsespolitikken. De har uddannelsen og ressourcerne til at kunne lade sig påvirke og tage et arbejde. Men andre har ikke et sådant valg. Om man så nedsatte ydelserne til en tiendedel ville det ikke bringe dem i arbejde. De har ikke forudsætningerne for at reagere på incitamenterne. Det så vi med de såkaldte fattigdomsydelser, som var lavere ydelser og loft over kontanthjælpen. De skulle motivere kontanthjælpsmodtagerne til at søge jobs og få sig et arbejde. Stort set det eneste, der kom ud af det var en forarmning og et stigende antal fattige. Den gruppe, jeg til daglig arbejder med på Kofoeds Skole er de mest udsatte borgere, som i mange tilfælde ikke kan svare på de såkaldte incitamenter. Lidt om Kofoeds Skole. Lidt om eleverne. To tredjedele har været ledige i 10 år eller mere eller de har aldrig været på arbejdsmarkedet. 91 pct. har været ledige i mindst 3 år. De er gennemgående dårligt

5 uddannede, har en ringe skolegang, knap halvdelen har kun folkeskolens afgangsklasse, de har problemer ud over ledighed, det kan være psykiske lidelser eller misbrugsproblemer, nogle er hjemløse, de har få netværk, en stor del er indvandrere eller de har en indvandrerbaggrund og dårlige danskkundskaber og et dårligt kendskab til det danske arbejdsmarked. 80 pct. lever af kontanthjælp eller førtidspension, og trefjerdedele lever alene. Også de er målgruppe for beskæftigelsespolitikken, og der er en forventning om at de kan komme på arbejdsmarkedet eller i hvert fald tættere på arbejdsmarkedet. Det forventes at de kan søge arbejde, at de kan begå sig på en arbejdsplads, evt. med støtte, at de kan tage en uddannelse og at de kan blive selvforsørgede. Det forventes at de kan strukturere deres liv og få en normaliseret livsførelse. Det er der bestemt også nogen, der kan. Kofoeds Skole kan udskrive omkring 10 pct. til beskæftigelse eller beskæftigelsesforanstaltninger som praktik eller fleksjob eller til uddannelse. Det betyder ikke, de får en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, men der kan vise sig jobmuligheder, også for dem, især i gode tider med fuld beskæftigelse. Når arbejdsmarkedet virkelig har brug for arbejdskraft kan det gøre rigtig meget for at beskæftige også socialt udsatte grupper. Danish Crown eksemplet i Grindsted. Men ellers er beskæftigelsespolitikken for de mest udsatte grupper slået fejl. Effekten er lille om overhovedet nogen, hvis vi måler på beskæftigelse. Det betyder ikke at de socialt udsatte grupper ikke kan arbejde. Det kan adskillige af dem. De kan blot ikke konkurrere om jobbene på arbejdsmarkedet. De bliver sorteret fra i porten til virksomheden. De tror ikke på sig selv, og de har nogle handicaps, som gør at andre sorterer dem fra. Det ved de godt, de socialt udsatte. En del af dem lider under måden beskæftigelsespolitikken udøves på. Især føler de at de bliver umyndiggjort. Rigtig mange har det svært ikke blot med

6 at finde et arbejde, men de har også svært ved at forstå beskæftigelsespolitikken. De er på en anden kanal end systemet er, som skal hjælpe dem. De vil gerne deltage, de vil gerne arbejde men de er nødt til at deltage på deres egne vilkår. Som en sagde, jeg vil gerne deltage så meget jeg kan, jeg vil gerne yde det, jeg kan, og når jeg så ikke kan mere vil jeg ikke mistænkes for at være doven. Når jeg har en dårlig dag og ikke kan deltage vil jeg ikke mistænkes for at pjække. Det er måske det vanskeligste for den gruppe, jeg arbejder med. De oplever ofte omverdenens reaktion som negativ, mistænksom og stigmatiserende. De føler ikke de bliver honoreret for det, de yder, men de bliver kritiseret for det, de ikke gør. De føler, de er med i noget, de ikke har magt over. De føler at andre har magt over dem. Socialpolitik er i vid udstrækning blevet beskæftigelsespolitik. Alting fokuserer på arbejdsmarkedet og udvidelsen og opkvalificering af arbejdsstyrken. Derfor er kodeordene motivation og kvalificering. Konkurrencestaten handler om måden og betingelserne, de sociale ydelser leveres på. De skal tilskynde og motivere, men ofte mister de udsatte grupper tilskyndelsen og motivationen i endnu højere grad. Det skal systemet kunne leve op til, at motivere og tilskynde. Derfor taler man om galvanisering af socialarbejderne. Det betyder at de skal hærde sig til at møde klienterne og fortælle dem råt for usødet om deres rettigheder og pligter, så også klienterne bliver galvaniserede til at påtage sig deres pligter. Konkurrencestaten betyder vindere og tabere. Det ligger i begrebet at nogle slår andre, nogle kommer først, andre bliver nummer to og andre kommer slet ikke i mål. Hvad er det for en filosofi, der ligger bag konkurrencestaten. Det er at konkurrence er godt, det kalder det bedste frem i mennesker, de vil gøre alt for at vinde. Begrebet er hentet fra sportsverdenen, og man kan se for sig, hvordan borgerne

7 forbereder sig og træner og dygtiggøre sig til at konkurrere og vinde i konkurrencestaten. Det er for mig en absurd forestilling for den gruppe, jeg kender. For dem handler det om at samarbejde og tage udgangspunkt i den motivation og de kompetencer, de har. Som Kofoed, skolens grundlægger sagde: at give dem en hjælpende hånd. Når en elev kommer til Kofoeds Skole spørger vi altid, hvad har du lyst til, hvad vil du gerne i gang med? Vi forsøger at udnytte den motivation, folk kommer til skolen med. Vi bygger på de ressourcer, folk har, ikke det de mangler. Men nu skal det jo ikke være for nemt. Det ville være nemt at sige at konkurrencestaten er noget lort for de socialt udsatte. Men Danmark er jo allerede i konkurrence med andre lande hver eneste dag om arbejdspladser og indtægter og markedsandele. Konkurrencen er blevet mere fri og ureguleret landene imellem. Danske virksomheder konkurrerer med kinesere og indere og andre, som er på vej op. De konkurrerer på viden og kompetencer. Jeg tror det var Connie Hedegaard, som engang var i Kina og på vej til et møde kom de forbi en meget, meget lang kø med unge mennesker. Hun spurgte, hvad de stod der for. De står og venter på at biblioteket skal åbne, så de kan komme ind og studere, lød svaret. Ude i verden er der nogen, som har en rasende energi. De konkurrerer, og de vil frem, og de er mange. Markedet er ikke social. Markedet producerer vindere og tabere. Der foregår også en kamp i Danmark om konkurrencestaten. Den er politisk, og den handler dybest set om, hvor meget middelklassen vil betale i skat. Velfærdsstaten har været middelklassens stat. Gennem velfærdsstaten og omfordeling af indkomster og rigdomme fik en meget større gruppe del i samfundsgoderne. Det er dem, som i dag bestemmer, om de offentlige budgetter skal vokse og med hvor meget, eller om endnu mere skal lægges ud til borgernes eget ansvar. Hvordan er det gået i velfærdsstaten? Den sociale ulighed tager til i omfang og dybde. Ghettoiseringer og sociale forskelle

8 udvikler sig i bydelene, der sker afvandringer fra store dele af landkommunerne og udkantsområder til de store byer, der er stigende indkomstforskelle, uddannelsesuligheder og stigende ulighed i sundhed samt uligheder i politisk indflydelse og påvirkning. Ulighed har afledede sociale og sundhedsmæssige virkninger og forårsager lavere social mobilitet og opløsning af sammenhængskraft. Fattigdom og social eksklusion er fortsat et alvorligt onde, som tapper økonomien for ressourcer og er et problem for de mennesker, som rammes. En femtedel af befolkningen kan ikke opsuges af arbejdsmarkedet. Det øger presset på socialpolitikken og finanspolitikken og uddyber kløfterne i det danske samfund. Der er stigende antipati mod arbejdsløse og socialt udsatte grupper. Ansvaret for sociale problemer individualiseres. Den sociale sammenhængskraft svækkes og dermed forringes mulighederne for at løse fremtidens udfordringer. Især indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er markant overrepræsenteret i fattigdoms- og arbejdsløshedsstatistikken. I de sidste 25 år er forskellen i gennemsnitslevealderen for de forskellige grupper steget. Forskellen er steget fra 6 til 10 år for mænd, som tilhører hhv. den dårligst og den bedst stillede fjerdedel af alle mænd. De socialt udsatte grupper dør i gennemsnit 22 år før alle andre og deres dødelighed er 7,4 gange så høj som resten af befolkningen. Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne er studerende. Gellerupparken i Århus, Vollsmose i Odense samt Mjølnerparken i København er de tre boligområder med den højeste andel af fattige, hvor hver fjerde beboer i disse områder nu er fattig. Den økonomiske ulighed i Danmark vokser, og det i en sådan grad at OECD mener regeringen bør give den voksende ulighed mere opmærksomhed. Forskellen er vokset siden Dengang havde den rigeste gruppe 2,4 gange så høj en

9 disponibel indkomst som en arbejders. I dag er den vokset til 3,9. En ny analyse fra Cevea viser at Danmark er i top 5 over ulige indkomstudviklinger i EU. I perioden har den fattigste femtedel af befolkningen haft en årlig indkomstnedgang på kr. årligt, mens den rigeste femtedel har haft en indkomstfremgang på kr. om året. Kun Spanien, Slovakiet, Ungarn og Slovenien har haft en mere ulige indkomstudvikling. Næsten halvdelen af de socialt udsatte har ikke et funktionelt, naturligt tandsæt. De har mindre end 20 tænder i munden mod sædvanligvis 32. Velfærdsstaten har ikke formået at få alle med, at dele sol og vind lige, at give alle en chance. Også i velfærdssamfundet er der vindere og tabere. Uddannelse spiller en voldsom stor rolle for ens placering på arbejdsmarkedet, indkomst, bolig og sundhed. Jo højere uddannelse, jo bedre og sundere et liv og jo længere et liv. Af de 20 årige er der en tredjedel, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Selv om flere tager en ungdomsuddannelse må man regne med at nogle ikke vil få en ungdomsuddannelse. Næsten halvdelen af de unge, som begynder på en erhvervsuddannelse, falder fra og gennemfører ikke uddannelsen. 7-8 pct. af dem, som tager en gymnasial uddannelse kommer aldrig videre. Uddannelse er forudsætningen for et godt liv, men uddannelse er også en selektionsmekanisme. Nogle bliver sorteret fra og ender i lavtlønsjob eller på offentlige ydelser. Der er bred politisk enighed om en indsats med fokus på uddannelse og varig beskæftigelse er med til at sikre større social mobilitet i samfundet og bidrager til, at færrest mulig bliver fastholdt på passiv forsørgelse og ender i økonomisk fattigdom. Der er gennemført mange reformer de senere år. Reformerne skal sikre, at vi får alle med, at der er plads til alle,

10 at der er brug for alle og hvordan det nu udtrykkes, at alle skal komme ind på arbejdsmarkedet og yder et bidrag, så der bliver færre tabere. Det er en sympatisk målsætning. Men er den realistisk, og under hvilke betingelser kan målsætningerne realiseres? Uddannelsessystemet er stærkt konkurrencebetonet. For den mest udsatte gruppe er det i hvert fald ikke mere konkurrence, der skal til. De skal, som Kofoeds Skoles grundlægger sagde det, have en hjælpende hånd. For dem bør vi udvikle et samarbejdssamfund.

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN. Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015

REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN. Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015 REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015 Velfærd handler grundlæggende om fordelingspolitik 3 redskaber til velfærd Lige adgang Eks. til sundhed Lige muligheder

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark? Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt T A L E 9. november 2016 Samrådstale vedr. spørgsmål T-V J.nr. 2016-7561 SYD/CAP MTA/MMA Samrådsspørgsmål T Ministeren

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Aalborg s Unge-strategi

Aalborg s Unge-strategi Aalborg s Unge-strategi Beskæftigelseskonference 12. april 2012 Ved Thomas Krarup Næstformand i Beskæftigelsesudvalget i Aalborg Vinkler på mit oplæg Hvorfor skal vi have en Unge-strategi? Hvad indeholder

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

300-timers reglen har klippet hul i det sociale sikkerhedsnet

300-timers reglen har klippet hul i det sociale sikkerhedsnet 300-timers reglen har klippet hul i det sociale sikkerhedsnet Med 300-timers reglen, som nu er skærpet til en 450-timers regel, har man klippet et gevaldigt hul i det sociale sikkerhedsnet. Omkring en

Læs mere

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Sociale investeringer i udsatte boligområder Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Politiske perspektiver (Længere på literen) Offentlige udgifter Offentligt forbrug 513 mia. kr. Indkomstoverførsler

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser

Læs mere

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget 1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Voksende ulighed i Danmark?

Voksende ulighed i Danmark? Voksende ulighed i Danmark? Analysechef Jonas Schytz Juul jsj@ae.dk / @jonasschytzjuul Akademiet for talentfulde unge 3. September 2015 www.ae.dk www.klassesamfund.dk @taenketank Disposition Udvikling

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Formål Formålet med projektet er at styrke betingelserne for vækst, innovation og velfærd Mål Målet er at arbejdsstyrken udvides og udvikles Delmålene er: 1. At udsatte

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde,

Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde, Indvielsen af Anstændighedens Plads i Roskilde. Tale af Sara Glerup 16.04.16. Intro: Anstændigheden mangler plads Tillykke! Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det

Læs mere

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 2012

Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 2012 Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 212 Oplæg v/ analysechef Mads Kromann Fog Hvad er mploy blevet bedt om? At opgøre fordelingen af de unge i kommunen

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Gennemgang af målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mv.

Gennemgang af målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mv. Gennemgang af målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mv. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 7. februar 2017 www.ballerup.dk Overordnet 80% Andelen som de aktivitetsparate udgør af målgrupen

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Oktober 2015, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Danskerne ønsker mere lighed i formuer

Danskerne ønsker mere lighed i formuer Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere