Konkurrencestaten slår dem ud!!!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konkurrencestaten slår dem ud!!!"

Transkript

1 Konkurrencestaten slår dem ud!!! Folkerigsdag lørdag den 2. august 2014, Valby Kulturhus Indlæg af Ole Meldgaard, Chefkonsulent på Kofoeds Skole Konkurrencestaten, selve navnet lyder som en trompetfanfare. Bliver det fremtidens velfærdsstat? Eller bliver det afløseren for velfærdsstaten? Konkurrencestaten er ikke nogen helt ny opfindelse. De sidste 25 år har vi bevæget os fra en velfærdsstat hen imod en konkurrencestat. De første bøger om konkurrencestaten udkom i England i 1990erne. Konkurrencestaten har været mærkbart især på social-, sundheds og uddannelsesområdet de sidste årtier. Det er sket gradvist i takt med at staterne i Europa har følt behovet for at begrænse de offentlige udgifter og udvide arbejdsstyrken og dermed reducere lønningerne eller lønstigningerne for at kunne konkurrere med de nye industristater og de millioner af mennesker, der i u- landene er kommet ind på arbejdsmarkedet. På det økonomiske og beskæftigelsesmæssige område har vi altid været i konkurrence. Den har blot ikke været mærkbar, fordi vi i de rige lande var så dominerende. På socialområdet siger vi også at vi har bevæget os fra welfare to workfare, fra passiv til aktiv socialpolitik, fra tilbud til krav, fra rettigheder til pligter. De sociale ydelser er blevet lagt om, de har fået andre formål, og de er blevet gjort betingede af borgernes medvirken efter princippet om hjælp til selvhjælp, i nogen tilfælde hjælp dig selv. I de gode gamle dage var sociale ydelser noget man fik som kompensation for dysfunktioner på arbejdsmarkedet og

2 markedet i det hele taget, f.eks. boligmarkedet. Kunne arbejdsmarkedet ikke betrygge en og blev man arbejdsløs, skulle det offentlige træde til. Blev man syg, skulle man have hjælp. Man så mennesket som offer for omstændigheder. Det har ændret sig. Ydelserne gives med en anden hensigt end tidligere. Ydelserne i dag skal være med til at hjælpe modtageren i gang igen, få nye kompetencer og dygtiggøre sig, så vedkommende igen kan træde ind på arbejdsmarkedet. Ydelserne skal nok forsørge borgeren i en periode men sådan, at han hurtigst muligt kommer tilbage på arbejdsmarkedet og med egen medvirken. I dag er der meget mere fokus på ressourcer og muligheder. Med nogen ret kan man sige at det har altid været sådan. De sociale ydelser har aldrig været et tag selv bord, de blev givet med forventning om at man selv gjorde sit for at gøre sig uafhængig af ydelserne igen. Konkurrencestaten eller elementer af konkurrencestaten er altså ikke ny. Den var også til stede i revalideringsloven og i det offentliges levering af sociale ydelser, f.eks. på institutionsområdet. Børne- og ældrepleje og pasning var også et instrument til at få flere mennesker, især kvinder, ud på arbejdsmarkedet. Velfærdsstaten har aldrig kun været et spørgsmål om fordeling og at modtage. Velfærdsstaten har også været en udviklingsmodel, især til udvikling af et toforsørgersamfund, hvor begge køn går på arbejdsmarkedet og tjener penge. Velfærdsstaten har været i stand til at få rigtig mange ud på arbejdsmarkedet, øge produktionen og rigdommen. Men forventningerne til socialpolitikken som en investering er blevet meget mere udtalt de sidste årtier. Ser man generelt på politikken er der sket en ændring fra fokus på efterspørgsel til fokus på udbud. Det vil sige at hvor man tidligere støttede beskæftigelsen og jobskabelse med offentlige tilskud, så der blev skabt arbejdspladser f.eks. i byggesektoren, så fokuserer man i dag på de lediges kompetencer og muligheder for at bestride de jobs, er udbydes på arbejdsmarkedet. Har de ikke de nødvendige kompetencer må de udvikle dem. Derfor hører livslang læring også med til konkurrencestaten. Ingen kan læne

3 sig op ad den uddannelse han eller hun fik som ung og leve af den resten af livet. Der skal hele tiden udvikles nye kompetencer for at være egnet til arbejdsmarkedet. Arbejdskraften skal være konkurrencedygtig på arbejdsmarkedet. I den klassiske velfærdsstat handlede det om at regulere markedskræfterne. I konkurrencestaten reguleres den enkeltes adfærd, så den bliver konkurrenceegnet, og arbejdsudbuddet stiger. Det gør man bl.a. ved at stille krav til modtagerne af offentlige ydelser. De skal dokumentere, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet. For at få kontanthjælp eller dagpenge skal de deltage i diverse foranstaltninger, som kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. De skal møde op på jobcentrene, der bliver lagt handleplan, de bliver rådgivet og vejledt, de bliver afklaret, og de deltager i projekter eller direkte på virksomheder. Man kan ikke blot hæve understøttelse eller kontanthjælp, man skal arbejde for pengene eller uddanne sig for pengene, man modtager. Yder man ikke noget selv eller møder op til aftalerne eller udebliver man kan man miste sine ydelser. Ud over den træning og kompetenceudvikling, der kan ligge i de forskellige programmer handler det også om at det ikke skal være for behageligt at modtage offentlige ydelser. Et andet udtalt fænomen er nemlig at de ledige skal motiveres til at søge arbejde. Motivation er en væsentlig del af konkurrencestatens mentalitet. En stor del af beskæftigelsespolitikken består i at motivere og tilskynde. Udgangspunktet er nok ikke en opfattelse af de ledige som dovne men som rationelle. Dovne Robert er en undtagelse, og så længe han er en enlig svale kan politikerne tage hans udtalelser rolige. Opfattelsen er at de ledige kalkulerer, hvad der kan betale sig. Er der motivation til at søge arbejde, kan det betale sig? Får de mere ved at arbejde end gå ledige. Konkurrencestaten er opbygget på en økonomisk rationalitet og logik, som handler om, hvad der kan betale sig helt ind i intimsfæren. Hvor mange sociale ydelser kan man få og dette holdt op mod at tage et job på arbejdsmarkedet evt. i den lavtlønnede del. Derfor

4 sidder regeringen og politikerne og regner på forskellen mellem de sociale ydelser og lønnen på arbejdsmarkedet ligesom borgerne gør det. Den økonomiske rationalitet gør sig gældende i den nye lovgivning om gensidig forsørgerpligt for kontanthjælpsmodtagere. Gensidig forsørgelsespligt betyder, at hvis man bor sammen med sin kæreste, og han eller hun har en indtægt over et vist beløb, så har kæresten fra 1. januar 2014 overtaget pligten til at forsørge én. Det skal igen motivere den potentielle kontanthjælpsmodtager til at søge arbejde. Derfor har politikerne været meget optaget af størrelsen og betingelserne for de sociale ydelser, kontakthjælp og dagpenge. Jo lavere ydelser og jo flere krav for at modtage dem, jo større motivation for at søge arbejde. Igen her ser vi at der lægges vægt på individet og dets gøren og laden for at skaffe sig arbejde, ikke på samfundets udbud af jobs. Nogle på arbejdsmarkedet vil kunne reagere på sådanne såkaldte incitamentsstrukturer i beskæftigelsespolitikken. De har uddannelsen og ressourcerne til at kunne lade sig påvirke og tage et arbejde. Men andre har ikke et sådant valg. Om man så nedsatte ydelserne til en tiendedel ville det ikke bringe dem i arbejde. De har ikke forudsætningerne for at reagere på incitamenterne. Det så vi med de såkaldte fattigdomsydelser, som var lavere ydelser og loft over kontanthjælpen. De skulle motivere kontanthjælpsmodtagerne til at søge jobs og få sig et arbejde. Stort set det eneste, der kom ud af det var en forarmning og et stigende antal fattige. Den gruppe, jeg til daglig arbejder med på Kofoeds Skole er de mest udsatte borgere, som i mange tilfælde ikke kan svare på de såkaldte incitamenter. Lidt om Kofoeds Skole. Lidt om eleverne. To tredjedele har været ledige i 10 år eller mere eller de har aldrig været på arbejdsmarkedet. 91 pct. har været ledige i mindst 3 år. De er gennemgående dårligt

5 uddannede, har en ringe skolegang, knap halvdelen har kun folkeskolens afgangsklasse, de har problemer ud over ledighed, det kan være psykiske lidelser eller misbrugsproblemer, nogle er hjemløse, de har få netværk, en stor del er indvandrere eller de har en indvandrerbaggrund og dårlige danskkundskaber og et dårligt kendskab til det danske arbejdsmarked. 80 pct. lever af kontanthjælp eller førtidspension, og trefjerdedele lever alene. Også de er målgruppe for beskæftigelsespolitikken, og der er en forventning om at de kan komme på arbejdsmarkedet eller i hvert fald tættere på arbejdsmarkedet. Det forventes at de kan søge arbejde, at de kan begå sig på en arbejdsplads, evt. med støtte, at de kan tage en uddannelse og at de kan blive selvforsørgede. Det forventes at de kan strukturere deres liv og få en normaliseret livsførelse. Det er der bestemt også nogen, der kan. Kofoeds Skole kan udskrive omkring 10 pct. til beskæftigelse eller beskæftigelsesforanstaltninger som praktik eller fleksjob eller til uddannelse. Det betyder ikke, de får en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, men der kan vise sig jobmuligheder, også for dem, især i gode tider med fuld beskæftigelse. Når arbejdsmarkedet virkelig har brug for arbejdskraft kan det gøre rigtig meget for at beskæftige også socialt udsatte grupper. Danish Crown eksemplet i Grindsted. Men ellers er beskæftigelsespolitikken for de mest udsatte grupper slået fejl. Effekten er lille om overhovedet nogen, hvis vi måler på beskæftigelse. Det betyder ikke at de socialt udsatte grupper ikke kan arbejde. Det kan adskillige af dem. De kan blot ikke konkurrere om jobbene på arbejdsmarkedet. De bliver sorteret fra i porten til virksomheden. De tror ikke på sig selv, og de har nogle handicaps, som gør at andre sorterer dem fra. Det ved de godt, de socialt udsatte. En del af dem lider under måden beskæftigelsespolitikken udøves på. Især føler de at de bliver umyndiggjort. Rigtig mange har det svært ikke blot med

6 at finde et arbejde, men de har også svært ved at forstå beskæftigelsespolitikken. De er på en anden kanal end systemet er, som skal hjælpe dem. De vil gerne deltage, de vil gerne arbejde men de er nødt til at deltage på deres egne vilkår. Som en sagde, jeg vil gerne deltage så meget jeg kan, jeg vil gerne yde det, jeg kan, og når jeg så ikke kan mere vil jeg ikke mistænkes for at være doven. Når jeg har en dårlig dag og ikke kan deltage vil jeg ikke mistænkes for at pjække. Det er måske det vanskeligste for den gruppe, jeg arbejder med. De oplever ofte omverdenens reaktion som negativ, mistænksom og stigmatiserende. De føler ikke de bliver honoreret for det, de yder, men de bliver kritiseret for det, de ikke gør. De føler, de er med i noget, de ikke har magt over. De føler at andre har magt over dem. Socialpolitik er i vid udstrækning blevet beskæftigelsespolitik. Alting fokuserer på arbejdsmarkedet og udvidelsen og opkvalificering af arbejdsstyrken. Derfor er kodeordene motivation og kvalificering. Konkurrencestaten handler om måden og betingelserne, de sociale ydelser leveres på. De skal tilskynde og motivere, men ofte mister de udsatte grupper tilskyndelsen og motivationen i endnu højere grad. Det skal systemet kunne leve op til, at motivere og tilskynde. Derfor taler man om galvanisering af socialarbejderne. Det betyder at de skal hærde sig til at møde klienterne og fortælle dem råt for usødet om deres rettigheder og pligter, så også klienterne bliver galvaniserede til at påtage sig deres pligter. Konkurrencestaten betyder vindere og tabere. Det ligger i begrebet at nogle slår andre, nogle kommer først, andre bliver nummer to og andre kommer slet ikke i mål. Hvad er det for en filosofi, der ligger bag konkurrencestaten. Det er at konkurrence er godt, det kalder det bedste frem i mennesker, de vil gøre alt for at vinde. Begrebet er hentet fra sportsverdenen, og man kan se for sig, hvordan borgerne

7 forbereder sig og træner og dygtiggøre sig til at konkurrere og vinde i konkurrencestaten. Det er for mig en absurd forestilling for den gruppe, jeg kender. For dem handler det om at samarbejde og tage udgangspunkt i den motivation og de kompetencer, de har. Som Kofoed, skolens grundlægger sagde: at give dem en hjælpende hånd. Når en elev kommer til Kofoeds Skole spørger vi altid, hvad har du lyst til, hvad vil du gerne i gang med? Vi forsøger at udnytte den motivation, folk kommer til skolen med. Vi bygger på de ressourcer, folk har, ikke det de mangler. Men nu skal det jo ikke være for nemt. Det ville være nemt at sige at konkurrencestaten er noget lort for de socialt udsatte. Men Danmark er jo allerede i konkurrence med andre lande hver eneste dag om arbejdspladser og indtægter og markedsandele. Konkurrencen er blevet mere fri og ureguleret landene imellem. Danske virksomheder konkurrerer med kinesere og indere og andre, som er på vej op. De konkurrerer på viden og kompetencer. Jeg tror det var Connie Hedegaard, som engang var i Kina og på vej til et møde kom de forbi en meget, meget lang kø med unge mennesker. Hun spurgte, hvad de stod der for. De står og venter på at biblioteket skal åbne, så de kan komme ind og studere, lød svaret. Ude i verden er der nogen, som har en rasende energi. De konkurrerer, og de vil frem, og de er mange. Markedet er ikke social. Markedet producerer vindere og tabere. Der foregår også en kamp i Danmark om konkurrencestaten. Den er politisk, og den handler dybest set om, hvor meget middelklassen vil betale i skat. Velfærdsstaten har været middelklassens stat. Gennem velfærdsstaten og omfordeling af indkomster og rigdomme fik en meget større gruppe del i samfundsgoderne. Det er dem, som i dag bestemmer, om de offentlige budgetter skal vokse og med hvor meget, eller om endnu mere skal lægges ud til borgernes eget ansvar. Hvordan er det gået i velfærdsstaten? Den sociale ulighed tager til i omfang og dybde. Ghettoiseringer og sociale forskelle

8 udvikler sig i bydelene, der sker afvandringer fra store dele af landkommunerne og udkantsområder til de store byer, der er stigende indkomstforskelle, uddannelsesuligheder og stigende ulighed i sundhed samt uligheder i politisk indflydelse og påvirkning. Ulighed har afledede sociale og sundhedsmæssige virkninger og forårsager lavere social mobilitet og opløsning af sammenhængskraft. Fattigdom og social eksklusion er fortsat et alvorligt onde, som tapper økonomien for ressourcer og er et problem for de mennesker, som rammes. En femtedel af befolkningen kan ikke opsuges af arbejdsmarkedet. Det øger presset på socialpolitikken og finanspolitikken og uddyber kløfterne i det danske samfund. Der er stigende antipati mod arbejdsløse og socialt udsatte grupper. Ansvaret for sociale problemer individualiseres. Den sociale sammenhængskraft svækkes og dermed forringes mulighederne for at løse fremtidens udfordringer. Især indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er markant overrepræsenteret i fattigdoms- og arbejdsløshedsstatistikken. I de sidste 25 år er forskellen i gennemsnitslevealderen for de forskellige grupper steget. Forskellen er steget fra 6 til 10 år for mænd, som tilhører hhv. den dårligst og den bedst stillede fjerdedel af alle mænd. De socialt udsatte grupper dør i gennemsnit 22 år før alle andre og deres dødelighed er 7,4 gange så høj som resten af befolkningen. Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne er studerende. Gellerupparken i Århus, Vollsmose i Odense samt Mjølnerparken i København er de tre boligområder med den højeste andel af fattige, hvor hver fjerde beboer i disse områder nu er fattig. Den økonomiske ulighed i Danmark vokser, og det i en sådan grad at OECD mener regeringen bør give den voksende ulighed mere opmærksomhed. Forskellen er vokset siden Dengang havde den rigeste gruppe 2,4 gange så høj en

9 disponibel indkomst som en arbejders. I dag er den vokset til 3,9. En ny analyse fra Cevea viser at Danmark er i top 5 over ulige indkomstudviklinger i EU. I perioden har den fattigste femtedel af befolkningen haft en årlig indkomstnedgang på kr. årligt, mens den rigeste femtedel har haft en indkomstfremgang på kr. om året. Kun Spanien, Slovakiet, Ungarn og Slovenien har haft en mere ulige indkomstudvikling. Næsten halvdelen af de socialt udsatte har ikke et funktionelt, naturligt tandsæt. De har mindre end 20 tænder i munden mod sædvanligvis 32. Velfærdsstaten har ikke formået at få alle med, at dele sol og vind lige, at give alle en chance. Også i velfærdssamfundet er der vindere og tabere. Uddannelse spiller en voldsom stor rolle for ens placering på arbejdsmarkedet, indkomst, bolig og sundhed. Jo højere uddannelse, jo bedre og sundere et liv og jo længere et liv. Af de 20 årige er der en tredjedel, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Selv om flere tager en ungdomsuddannelse må man regne med at nogle ikke vil få en ungdomsuddannelse. Næsten halvdelen af de unge, som begynder på en erhvervsuddannelse, falder fra og gennemfører ikke uddannelsen. 7-8 pct. af dem, som tager en gymnasial uddannelse kommer aldrig videre. Uddannelse er forudsætningen for et godt liv, men uddannelse er også en selektionsmekanisme. Nogle bliver sorteret fra og ender i lavtlønsjob eller på offentlige ydelser. Der er bred politisk enighed om en indsats med fokus på uddannelse og varig beskæftigelse er med til at sikre større social mobilitet i samfundet og bidrager til, at færrest mulig bliver fastholdt på passiv forsørgelse og ender i økonomisk fattigdom. Der er gennemført mange reformer de senere år. Reformerne skal sikre, at vi får alle med, at der er plads til alle,

10 at der er brug for alle og hvordan det nu udtrykkes, at alle skal komme ind på arbejdsmarkedet og yder et bidrag, så der bliver færre tabere. Det er en sympatisk målsætning. Men er den realistisk, og under hvilke betingelser kan målsætningerne realiseres? Uddannelsessystemet er stærkt konkurrencebetonet. For den mest udsatte gruppe er det i hvert fald ikke mere konkurrence, der skal til. De skal, som Kofoeds Skoles grundlægger sagde det, have en hjælpende hånd. For dem bør vi udvikle et samarbejdssamfund.

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

C H R I S T I A N S H A V N D E N 26. F E B R U A R 2013. De såkaldte fattigdomsydelser må være fortid.

C H R I S T I A N S H A V N D E N 26. F E B R U A R 2013. De såkaldte fattigdomsydelser må være fortid. POLICY PAPER OM KONTANTHJÆLPSREFORMEN C H R I S T I A N S H A V N D E N 26. F E B R U A R 2013 Indledning En kontanthjælpsreform skal opfylde to formål. Reformen skal 1) definere, hvad der i Danmark er

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

vækst og beskæftigelse?

vækst og beskæftigelse? Danmark herfra til år 2032 Vækst og beskæftigelse Socialdemokraterne er efter 10 år kommet i regering. Vores ministre er sammen med Folketingets nye flertal i fuld gang med at håndtere de mange store udfordringer

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 SYGEDAGPENGE 5.71 Sygedagpenge På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge,

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

LAVE YDELSER TIL "UNGE": FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER?

LAVE YDELSER TIL UNGE: FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat LAVE

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge.

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge. N OTAT Kommunerne har brug for boliger til nye flygtninge D en 20. augus t 2014 8 ud af 10 kommuner har svært ved at finde billige permanente boliger til flygtninge, der får opholdstilladelse. Det viser

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Figur 1: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart ultimo 2011. Udd. egnet under 25 år 38 13% Unge med.

Figur 1: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart ultimo 2011. Udd. egnet under 25 år 38 13% Unge med. Målgruppebeskrivelse I Beskæftigelsesregion Syddanmarks ungeanalyse nævnes fem målgrupper (figur 1) som kort beskrives nedenfor. Med udgangspunkt i disse, har vi udvalgt de målgrupper, som vi synes det

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere