Tysklands indkomstudvikling siden murens fald

Transkript

1 Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst på ca. 28 pct. siden 1989, hvorimod den fattigste tiendedel har et samlet indkomstfald på ca. 26 pct. Desto fattigere man er, desto større indkomsttab har man haft. Det er kun den rigeste femtedel af tyskere der for alvor har fået mærkbart højere indkomster. Som det fremgår i figur 1, har indkomstudviklingen i Vesttyskland mellem 1989 og 2010 haft en tydelig skæv fordeling. Den del af den vesttyske befolkning med højest indkomst har oplevet en indkomststigning, hvorimod den halvdel med lavest indkomst har fået mindre indkomst. Den fattigste tiendedel af den vesttyske befolkning har siden 1989 haft det største fald i indkomst på 1,4 pct. om året, og den næst fattigste tiendedel har mistet har haft et fald på 0,8 pct. om året. De 20 pct. af vesttyskerne med højeste indkomst har derimod oplevet en indkomststigning mellem 0,7 og 1,2 pct. om året, og det er den rigeste tiendedel, som har haft den højeste stigning på 1,2 pct. om året siden Middelklassens indkomst er ikke ændret betydeligt i perioden. Den lavere middelklasse har oplevet et mindre fald på 0,3 pct., og den højere middelklasse har fået mellem 0,3 og 0,4 pct. højere indkomst om året. FIGUR 1: ÅRLIG VÆKST I INDKOMSTER I VESTTYSKLAND , PER DECIL Årlig stigning, pct. 1,0 0, til 2010 Befolkningen er inddelt i ti lige store grupper (deciler) efter størrelsen af indkomst: 1 er den fattigste tiendedel vesttyskere og 10 er den rigeste tiendedel -1,0 Note: Årlig vækst i vesttyske indkomster efter skat. Indkomst består af løn og indtægt fra egen virksomhed, kapital- og overførelsesindkomster. Vesttyskerne er inddelt i ti lige store grupper efter størrelsen af indkomst. Datagrundlag: Luxembourg Income Survey. Indkomsterne er beregnet på husstandsniveau, opgjort efter skat og korrigeret for prisstigninger. Se metodeafsnit for flere detaljer. Kontakt Jens Jonatan Steen, analysechef T E. jjs@cevea.dk Forfatter Christian Gormsen, økonom E. cgo@cevea.dk Notat Tema: Ny ulighed Publiceret d Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea Maj Baltzarsen, analytiker E. mab@cevea.dk

2 En fjerdedel mindre til de fattigste, en fjerdedel mere til de rigeste Set over den 21 årig periode har den fattigste tiendedel af vesttyskerne fra 1989 til 2010 mistet over 26 pct. af deres indkomst. Øst- og Vesttyskland havde ved genforeningen vidt forskellige indkomstniveauer og har gennemgået forskellige udviklinger siden da, hvorfor denne analyse kun omhandler Vesttyskland. Den næst fattigste tiendedel tyskere har hvert år oplevet et indkomstfald på 0,8 pct. svarende til, at de samlet set har mistet en sjettedel af deres indkomst siden Den rigeste halvdel af tyskerne er derimod blevet rigere siden Det er imidlertid kun den rigeste femtedel af tyskerne, som har opnået markante stigninger i indkomsten. Med årlige indkomststigninger på 1,2 pct. fra 1989 til 2010 har den rigeste tiendedel oplevet en samlet indkomststigning på 28 pct.. Til sammenligning er den næst rigeste tiendels indkomst over hele perioden steget 16 pct.. Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig, i en størrelsesorden, hvor de fattigste har mistet en fjerdedel af deres indkomst og rigeste har fået en fjerdedel højere indkomst. Sammenlignes perioden med indkomstudviklingen fra 1973 til 1989 er det tydeligt, at der er sket en ekstraordinær skæv udvikling: Alle indkomstgrupper oplever mindst procent årlig fremgang i indkomsterne i perioden 1973 til 1989 (jf. figur 2). FIGUR 2: ÅRLIG VÆKST I INDKOMSTER I VESTTYSKLAND , PER DECIL 1,0 0,0 - -1, til 1989 Befolkningen er inddelt i ti lige store grupper (deciler) efter størrelsen af indkomst: 1 er den fattigste tiendedel vesttyskere og 10 er den rigeste tiendedel Note: Årlig vækst i vesttyske indkomster efter skat. Indkomst består af løn og indtægt fra egen virksomhed, kapital- og overførelsesindkomster. Vesttyskerne er inddelt i ti lige store grupper efter størrelsen af indkomst. Datagrundlag: Luxembourg Income Survey. Indkomsterne er beregnet på husstandsniveau, opgjort efter skat og korrigeret for prisstigninger. Se metodeafsnit for flere detaljer. Lønnedgang for halvdelen af alle tyskere, overførselsindkomster udjævner til dels Det er særligt forskelle i lønudviklingen, der medfører skævvridningen i indkomstfordelingen mellem rig og fattig i Vesttyskland. Figur 3 viser forskellige elementers påvirkning på den årlige vækst i den samlede indkomst i perioden 1989 til Der er store forskelle i, hvilke elementer der har medført en stigning i indkomst, og hvilke der har medført et fald i indkomst (jf. Figur 3). Den fattigste tiendedel af tyskernes årlige indkomstfald i perioden 1989 til 2010 på ca. 1,4 pct. (markeret ved den hvide prik i figur 3) er fordelt således: Lavere løn har hvert år trukket 2

3 indkomsterne ned med ca. 2,3 pct.,. Fordi folk får mindre i løn, skal de også betale mindre i skat, hvorfor lavere skat giver den fattigste tiendedel ca. 0,4 pct. årlig vækst i indkomst. Desuden får den fattigste tiendedel tyskere mere i overførselsindkomst, hvilket også giver ca. 0,4 pct. højere indkomst. FIGUR 3: ÅRLIG VÆKST I INDKOMSTTYPE FRA 1989 TIL 2010, PER DECIL 2,5 Årlig stigning, pct. - Skat Overførsler Kapital Arbejde samlet -2,5 Note: Skat kan have positive og negative påvirkninger på ændringen i indkomst. Hvis der betales mindre skat f.eks. pga lavere løn, vil det betyde, at den lavere skat har en positiv påvirkning på indkomstændringen. Datagrundlag: Luxembourg Income Survey. Beskatning af især arbejdsindkomst udjævner en del af den skæve indkomstudvikling. Det er imidlertid værd at bemærke forskellen mellem de allerfattigste og næst fattigste: På trods af en tilsvarende lønnedgang for de to fattigste tiendedele tyskere, får den fattigste tiendedel mindre ud af lavere skattebetaling. Overførselsindkomsterne har også udjævnet indkomstudviklingen, men overførselsindkomsterne er ikke steget systematisk for især de fattigste. Forskellen i overførelsesindkomster er endnu tydeligere, hvis man ser på de absolutte stigninger: De næst fattigste har fået kr. mere siden 1989, hvilket er den højeste stigning i kroner og øre, mens de næst rigeste har fået kr. mere og har dermed fået næstmest. De fattigste har kun fået kr. mere i overførselsindkomst i 2010 end de gjorde i 1989, og har dermed fået mindst i kroner og øre. De fattigste 20 pct. af vesttyskerne har oplevet et indkomstfald på 41 pct. siden 1989 som følge af lavere løn 1, den lavere middelklassen har samlet set fået henholdsvis 21 og 15 pct. mindre i indkomst som følge af faldende løn. For de tyskere, som ligger lidt under midten udligner lavere lønindkomst og højere overførselsindkomst hinanden. Det er udelukkende den rigeste femtedel af tyskerne, der opnår substantielle lønstigninger, den næst rigeste tiendedel har fået lønstigninger som sammenlagt har hævet indkomsterne med 20 pct., og den rigeste tiendedel har fået 35 pct. mere i indkomst, som følge af højere løn. 1 Den fattigste tiendedel har haft et lønfald på 2,3 pct om året og den næst fattigste tiendedel har haft et lønfald på 2,2 pct. om året. Det svarer til et samlet fald på 41 pct. i perioden 1989 til

4 METODE Datagrundlaget for denne analyse er Luxembourg Income Survey, individdata fra Tyskland med en repræsentativ stikprøve på tyskere (varierer med år). I data er der blandt andet oplysning om personers og husstandes indkomst fordelt på forskellige indkomsttyper. Luxembourg Income Surveys data stammer fra German Socio-Economic Panel, som er meget anvendt til samfundsvidenskabelig forskning. Alle indkomsttyper er opgjort på husstandsniveau. En husstands arbejdsindkomst kan altså både stige hvis de i husstanden, som arbejder, får mere i løn, eller hvis et medlem af husstanden begynder at arbejde. Fortolkningen af f.eks. decil 1 i figur 1 og 2 er: De tyskere, som er medlem af en husstand, som hører til de ti procent fattigste husstande. For at gøre husstande af forskellig størrelse sammenlignelig er brugt følgende ækvivalering: husstandens indkomst indkomst per person = antal medlemmer i husstanden Formlen er en standardmetode til at tage højde for, at der er visse stordriftsfordele ved at være flere i en husstand; for eksempel behøver man ikke købe en opvaskemaskine mere, når man får flere børn. Visse indkomsttyper er ikke inkluderet i den disponible indkomst: Engangsindtægter ( windfall income ) som f.eks. arv er ikke medregnet. Og private overførsler fra andre husstande er heller ikke inkluderet. Inkluderer man disse to indkomsttyper i den disponible indkomst får man dog resultater, som ligger meget tæt på figur 1. I en aldrende tysk befolkning ville vi forvente, at mange gik fra arbejds- til overførselsindkomst (pension), og dette kunne forstyrre resultaterne. For at undgå dette problem, har vi ekskluderet alle husstande, som har medlemmer over 65 år. Et stigende antal studerende kunne også påvirke data, derfor er studerende ekskluderet. Desuden er undserøgelsen udført kun på husstande i Vesttyskland. Østtyskere, som er flyttet til Vesttyskland, vil dog blive inkluderet. Alle indkomster er omregnet til 2010-kr. ved at korrigere for udviklingen i de tyske forbrugerpriser. De årlige indkomstændringer er geometriske gennemsnit af indkomstændringerne for hele perioden

5 5