Lokal viden kan forebygge påsatte brande

Transkript

1 Lokal viden kan forebygge påsatte brande kopiering tilladt med kildeangivelse Network

2 Introduktion Natten mellem lørdag den 1. og søndag den 2. september 2001 udbrød der brand i Valdemarsskolen i Ribe. Branden opstod i pigernes gymnastiksal, og udviklede sig så voldsomt, at selv om Ribe Brandvæsen nåede hurtigt frem, blev de mødt af et flammehav. Fra gymnastiksales vinduer, slikkede meterhøje flammer ud og kort efter brandvæsenets ankomst styrtede taget og den ene gavl sammen. En hurtig og meget effektiv indsats fra brandvæsenets side, forhindrede branden i at brede sig til andre dele af skolen, som ellers var stærkt truede og hen på morgenstunden var ilden under kontrol. Ribe Amt og Ribe Kommune tog konsekvensen Branden på Valdemarsskolen blev, om ikke den direkte anledning, så i hvert fald den udløsende faktor, der medførte, at en række centralt placerede medarbejdere fra forskellige forvaltninger i Ribe Amt og Ribe Kommune samledes om et usædvanligt initiativ. Det handler denne publikation om. Forud for branden på Valdemarsskolen, havde byen oplevet en række uopklarede brande i Ribe og omegn. Flere af brandene var netop opstået på skoler. Inden for det sidste år, havde der været uopklarede brande på Vittenbergskolen og på Jernved Skole, men der havde også været brande ved beboelsesejendomme, så menneskeliv havde været i fare. Ca. otte måneder før branden på Valdemarsskolen udbrændte Lindegården, der er beliggende i Ribes gamle bydel. Branden brød ud natten til 2. juledag, og kun fordi en beboer tilfældigt opdagede branden i tide og fik alarmeret de øvrige beboere i ejendommen, gik der ingen menneskeliv til. Men hvor lang frist havde man? Blandt de involverede myndigheder hos Politiet og Brandvæsenet var man for længst nået til den overbevisning, at mange af brandene måtte være påsatte og utrygheden bredte sig blandt byens borgere. Var der virkelig én eller flere brandstiftere på spil? Ville måske allerede den næste brand koste menneskeliv? Da også branden på Valdemarsskolen viste tegn på at være påsat, besluttede repræsentanter fra Ribe Kommune, sig for at sætte ind mod pyromanen med en intensivering af brandforebyggende foranstaltninger. Denne håndbog er skrevet af European Institute for Risk Management A/S og stillet til rådighed for EIRM Network. European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon Kopiering tilladt med kildeangivelse side 2

3 Ribe tog temperaturen på situationen Der blev indledningsvist foretaget en omfattende analyse af brandsikringen (herunder den generelle tyveri- og hærværkssikring) på kommunens skoler og undervisningsinstitutioner mhp. at komme med forslag til mulige forbedringer. Kommunen valgte derpå dels at indlede et samarbejde på tværs af en række kommunale forvaltninger - et samarbejde som også amtet kom med i, og som i øvrigt omfattede beredskabet, skolevæsenet, socialforvaltningen og politiet - og dels at iværksætte en undersøgelse. Der blev foretaget en gennemgang af i alt 13 skoler beliggende i og omkring Ribe. Under gennemgangen vurderedes behovet for etablering eller udvidelse af tyverialarmer, brandalarmer, TV-overvågning, behov for brandvagtrundering, præventiv belysning og eventuel fjernelse af uhensigtsmæssigt placeret brandbart materiale og flytning af fejlplacerede containere med mere. Da man samledes til det første store møde den 18. september 2001, havde man således allerede et solidt materiale med forslag til en række forbedringer af brandsikkerheden i kommunens institutioner at bygge på, herunder både kort- og langsigtede tiltag og økonomiske vurderinger. På mødet blev der truffet beslutning om, at der skulle gennemføres en lignende analyse i amtets institutioner. Vigtige oplysninger kom frem Blandt initiativtagerne til mødet, var naturligt nok Ribe Kommunes beredskabschef Torsten Troelsen. Han fortæller om baggrunden for mødet: Allerede under forberedelserne til mødet, stod det helt klart, at det ville blive nødvendigt at samle en større kreds af personer, end vi der normalt involveres, når der udbryder brand, nemlig politiet og brandvæsenet. Det var jo ikke ukendt for os, at langt de fleste tilfælde af hærværk, indbrud og brande i kommunale institutioner ofte skyldes utilpassede unge eller unge med manglende selvværd. Derfor ønskede vi at involvere både socialforvaltningen med deres ungdomsmedarbejdere, skolefolk og andre med særlige erfaringer indenfor ungdomsarbejdet (blandt andet SSP). Desuden ønskede vi at trække på bygningssagkyndige, og andre fra de amtslige og kommunale forvaltninger, som sidder inde med viden, der kunne bruges i situationen. I alt har 13 personer deltaget i de møder der siden har været afholdt i Ribe, og resultaterne har været over forventning. Stort set viste det sig, at alle kunne bidrage med oplysninger, der ikke tidligere havde været umiddelbart tilgængelige. Blandt de meget væsentlige oplysninger var, at en række hændelser slet ikke havde været registreret, fortæller Torsten Troelsen. Det viste sig at flere af institutionerne havde oplevet mindre brande som enten ikke havde udviklet sig, eller var blevet slukket uden større skader til følge. Der havde også været andre hændelser som småhærværk, tegn på indbrudsforsøg og så videre. Forhold man tidligere havde afvist som følger af drengestreger, og derfor ikke havde anmeldt eller på anden måde registreret. Hændelser skal registreres Under møderne blev det helt klart, at alle den slags hændelser skal registreres. Dels fordi de kan være nyttige for politiet i forbindelse med opklaringen, men også fordi de er vigtige, når vi skal vurdere mulighederne for forebyggelse af brandstiftelse. Eventuelt kan det lokale politi registrere disse hændelser i døgnrapporten. Møderne resulterede i, at der blev fokuseret på to hovedområder, nemlig teknisk forebyggelse og psykosocial forebyggelse. En lang række forslag kom på bordet. Mange af dem er man nu ved at realisere i Ribe, hvor det er tanken at nedsætte en egentlig arbejdsgruppe der ligesom på de indledende møder, skal arbejde på tværs af institutioner og forvaltninger. Men allerede nu har man ønsket at delagtiggøre andre kommuner i de indhøstede erfaringer med en række gode råd. De følger her: European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon Kopiering tilladt med kildeangivelse side 3

4 Teknisk forebyggelse Helt fundamentalt er det naturligvis vigtigt, at man efterkommer lovens og brandvedtægternes bestemmelser. Det sker desværre ikke altid. Der er mange eksempler på at branddøre og flugtveje spærres eller kiles op. Gennem et samarbejde på tværs af institutioner og forvaltninger, kan man støtte og vejlede hinanden, så man kommer de farlige fejltagelser til livs. Ca. 70% af alle brande i kommunale ejendomme er påsatte, og mange af disse brande starter med, at der sættes ild til en affaldscontainer. Faktisk er ca. 80% af alle containerbrande påsatte. Mange affaldscontainere står så tæt på bygninger, at ilden hurtigt kan brede sig til dem. Sådanne containere bør flyttes så langt væk, at en brand ikke kan brede sig til bygninger. Containere kan desuden evt. forsynes med låger der kan låses. En anden meget almindelig tankeløshed er, at man opbevarer brandbare materialer op ad bygningers mure, under trapper, langs flugtveje og andre steder hvor det er nemt for en brandstifter at finde materialerne og sætte ild til dem. Ved langt de fleste tilfælde af brandstiftelse, er der anvendt materialer som brandstifteren har fundet på stedet. Udendørs ser man ofte opstablinger af brænde, træstolper, rafter, trædele fra kasserede møbler eller andet brandbart materiale. Der kan også være tale om tønder og spande med rester af kemikalier, maling osv. Indendørs er der ofte tale om opstablinger af papkasser med papirer, gamle aviser og tidsskrifter, ødelagte møbler eller undervisningsmaterialer osv. Undgå at opbevare den slags materialer, hvor uvedkommende kan komme til dem. Flyt dem til sikre rum der kan aflåses eller fjern dem helt. Farlig placering af containere Farlig opstabling af brædder Farlig placering af brandfarlige materialer Farlig placering af brandfarlige væsker I mange institutioner er der brandbare væsker, som ligeledes bør placeres i aflåste rum eller skabe eller helt fjernes, hvis man ikke har brug for dem. Tag jævnligt beholdningen af brændbare væsker og materialer op til vurdering. Det er forbavsende så ofte, man ligger inde med materialer der er helt overflødige. Som alle andre former for teknisk kriminalprævention har også røgalarmer, brandalarmer, TV-overvågning og tyverialarmer en forebyggende effekt. Effekten tiltager hvis der tydeligt skiltes med, at alarmer er installeret. Et samarbejde rummer naturligvis også opklaringsmæssige aspekter i forbindelse med konkrete sager. Dette kan eksempelvis ske gennem en styrkelse af samarbejdet mellem Beredskabschefen, Risiko-styringskoordinator, SSP og Politi. European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon Kopiering tilladt med kildeangivelse side 4

5 Psykosocial forebyggelse Hvis skoleelever oplever brande, er det vigtigt at man på skolerne eller institutionerne taler med børnene om det skete, og forklarer dem om alvoren i en brand. Mange børn opfatter ikke nødvendigvis en brand som noget farligt, men snarere som en spændende oplevelse. Det er en holdning, der ikke bør bringes med ind i pubertetsalderen, men den bliver det desværre ofte. Mange udsagn fra unge brandstiftere viser, at de ikke selv har opfattet ildspåsættelsen som andet end et spændende eksperiment. Det farlige for dem selv og andre, er de ikke opmærksomme på. Hvis der holdes rutinemæssige brandøvelser, afprøvning af brandalarmer og så videre, er det vigtigt, at børnene orienteres grundigt om det faktiske formål med øvelserne. Under realistiske øvelser med røg- eller tågeudlægning har man konstateret, at en del børn vælger at følge den udgangsvej, de er vant til at bruge, i stedet for eksempelvis den nødudgang, som øvelsen henviser til. Man har derfor set børn begive sig lige ind i røgfyldte områder for at følge den udgangsvej de kender. Der er altså behov for grundig information i forbindelse med sådanne øvelser. I øvrigt bør realistiske øvelser kun gennemføres i samarbejde med brandmyndighederne og netop kommunernes beredskabschefer vurderes ofte af unge mennesker som en sympatisk autoritet hvilket kan bruges positivt i arbejde med unge mennesker. Som tidligere nævnt anstiftes eller gennemføres hærværk og brandstiftelse næsten altid af utilpassede unge. Erfaringer fra tidligere tilfælde viser, at mange af disse potentielle hærværksmænd eller brandstiftere allerede inden de kommer ud i egentlig kriminalitet, kan udvise en adfærd, som antyder, at der er noget galt. I en travl hverdag kan det være meget vanskeligt for medarbejdere i skolevæsenet eller socialforvaltninger at udpege sådanne enkelte elever. Det kan også være meget vanskeligt at få bekræftet en evt. mistanke, fordi man altid står overfor faren for at komme til at sprede et falsk rygte om den pågældende. Også på dette område kan et samarbejde på tværs mellem personer, der har kendskab til de unge og deres problemer, være en stor hjælp. Kan man identificere elever der er ved at falde ud af fællesskabet, kan man måske hjælpe dem i tide, så den kriminelle adfærd ikke kommer til udfoldelse. En erfaring der af den samlede gruppe anses som væsentlig at viderebringe er, at mange unge og deres familier blev - eller følte - en mistænkeliggørelse under forløbet. Det er naturligvis vanskeligt at forhindre, men på den anden side, vurderes det hensigtsmæssigt at etablere et kriseberedskab der inkluderer psykologhjælp som kan kontaktes af de ikke mindst følelsesmæssigt involverede parter. Dette er blandt andet aktuelt i et mindre lokalsamfund hvor alle kender hinanden hvor effekten af mistænkeliggørelse forstærkes. Andre tiltag Ved påsatte brande kan det ikke udelukkes, at brandstifteren selv er til stede blandt publikum under en brand. Derfor er det nærliggende at iagttage eller tage foto/videooptagelser af publikum under branden. Men også billeder og videooptagelser af selve branden og brandindsatsen kan have værdi i forbindelse med det forebyggende arbejde, for eksempel når det gælder bevaring af spor. Faktisk har Københavns Brandvæsen et videohold, og i Ribe har man brugt en person til at observere "publikum" ved brændene. Man har også overvejet de muligheder der ligger i et mere aktivt samarbejde med pressen, hvor man kan få adgang til billedmaterialet, eller endog aftale hvad der supplerende skal/bør fotograferes. Generelt er det erfaringen at man ikke skal underkende et godt forhold til pressen. De vigtigste erfaringer Hvis man spørger Ribe Kommunes beredskabschef Torsten Troelsen og Ribe Amts Risikostyringskoordinator Betty Jansen om deres vigtigste erfaringer fra de afholdte møder, peger de begge først på værdien af selve det at samles og høste erfaringer tværs af forvaltningerne. "Man kan ikke vurdere værdien af et sådant samarbejde højt nok", siger Torsten Troelsen. "Det er en model vi kun kan anbefale andre kommuner at følge." European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon Kopiering tilladt med kildeangivelse side 5

6 Og Betty Jansen er helt enig. Hun peger også på det værdifulde i den type møder. Allerede det at vi fik konstateret en række hændelser, der ikke havde været registreret, er jo et uhyre vigtigt resultat. Betty Jansen peger også på et hidtil lidt overset forhold, som hun mener kan få betydning, nemlig at institutionernes servicemedarbejdere (pedeller) i højere grad bør inddrages i det forebyggende arbejde. Man kunne f.eks. sende servicemedarbejderne på kurser om forskellige former for kriminalitetsforebyggelse, give dem mulighed for at holde indbyrdes møder og i det hele taget inddrage dem meget mere i problemerne omkring sikring. Markus Jessen der er ungdomskonsulent i Ribe kommune peger yderligere på vigtigheden af at der skal/bør tages hånd om de unge der mistænkeliggøres under processen. Mange brande opklaret Politiets mistanke om at brandene på Valdemarsskolen og flere andre skoler var påsatte, viste sig at holde stik. I slutningen af september 2002 anholdt politiet en 21-årig ung mand, der siden har tilstået brandene både på Vittenbergskolen, Valdemarsskolen, Katedralskolen og Jernvedlund Skole. Men den 21-årige havde endnu mere på samvittigheden. I alt har han indtil nu tilstået omkring 20 forhold omfattende brandstiftelser, indbrud og forskellige former for hærværk. Det skal understreges, at samarbejdet mellem kommune, amt og forvaltninger i Ribe ikke har haft indflydelse på opklaringen. Det var heller ikke hovedformålet, men hverken Torsten Troelsen eller Betty Jansen afviser, at det kunne være sket. Begge mener, at havde samarbejdet været en realitet noget tidligere, kunne det have fået konsekvenser i forbindelse med opklaringen. Kontakt Som tidligere beskrevet var der mange mennesker involveret i den aktuelle sag. Ønskes yderligere information kan følgende personer eventuelt kontaktes: Betty Neel Jansen Risikostyringskoordinator Ribe Amt, bnj@ribeamt.dk Torsten Troelsen Beredskabschef Ribe Kommune, totr@ribekom.dk Markus Jessen Ungdomskonsulent Ribe Kommune, markusjessen@ribekom.dk European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon Kopiering tilladt med kildeangivelse side 6

7 EIRM Network International Denmark Krumtappen 2 DK-2500 Valby Phone Fax eirm@eirm.net Norway Kjøpmannstredet N-2022 Gjerdrum Phone Fax norway@eirm.net Sweden Vallgatan 12, S Åhus Phone sweden@eirm.net