samfundsfagsnyt Interview med DI Retsstat og retssamfund den blinde plet i samfundsvidenskaberne Skriftlig eksamen » september 2008

Transkript

1 171» september 2008 samfundsfagsnyt Interview med DI Retsstat og retssamfund den blinde plet i samfundsvidenskaberne Skriftlig eksamen 2008 foreningen af lærere i samfundsfag

2 Deadline: Blad nr. 172: 15. nov Redaktion: Anna Amby Frejbæk og Anders Brandt Sørensen Redaktionens adresse: Anna Amby Frejbæk Gl. Tinglevvej Aabenraa Tlf: / Ekspedition: Enkelteksemplarer, annoncer mv.: Henvendelse til Anna Amby Frejbæk Priser: Abonnement 300,00 kr./år Enkelteksemplar kr. 80,00 Annoncer: 1/4 side kr. 500,00 1/2 side kr ,00 1/1 side kr ,00 Bagsiden kr ,00 Farvetillæg + 100% Udgivere: FALS og Forlaget Columbus Fond Indhold Leder Ikke det største fag 3 Nyt fra fagkonsulenten 5 Artikler Interview med DI: For meget Samfundsfag 11 Bestyrelsens svar til DI 15 Retsstat og retssamfund den blinde plet i samfundsteorierne 17 Skriftlig eksamen Fra bestyrelsen Generalforsamling i FALS Bilag B: Vedtægtsændringer 46 Anmeldelser 47 Kurser 58 Bestyrelsen 61 Øvrige adresser 62 Produktion: Forlaget Columbus og Clemenstrykkeriet Manuskripter til Samfundsfagsnyt sendes pr. (vedhæftet som rtf-fil) til anna@ambyfrej.dk 2

3 Ikke det største fag Af Gregers Friisberg, formand for FALS Der var vist mange, der spærrede øjnene op ved synet af et interview med undervisningsministeren om gymnasiereformen i Politiken Samfundsfag er blevet gymnasiets største fag. Samfundsfag er ikke adgangsgivende til noget som helst, sagde undervisningsminister Bertel Haarder. Det er lidt af en spand koldt vand at få lukket ud, når man vier sit arbejdsliv til undervisning i faget. Man fristes næsten til at citere en gammel Carlsberg reklame om, at det ikke gælder om at være den største. Hvis Haarder ellers er citeret korrekt, må man sige, at det er en ret utrolig udtalelse. Den er arrogant og udtryk for en betænkelig form for personaleledelse. En minister er selvfølgelig ikke direkte personaleleder for gymnasielærere. Men det vil være forkert at betragte ham alene som politisk leder. Han kan på et overordnet plan siges at være en slags personaleleder inden for sine ressortområder, idet ministerens holdninger og udmeldinger betyder en hel del for personalets fornemmelse af at blive støttet og agtet. For ikke så lang tid siden kunne man se Bertel Haarder som initiativtager til en kampagne imod mobning i Folkeskolen. Det var et godt initiativ, for mobning er et af vore store samfundsproblemer. Det er imidlertid ikke så godt, hvis ministeren selv deltager i noget, der ligner mobning. Det er vanskeligt at karakterisere udtalelserne den i Politiken på anden måde. Mobning er kendetegnet ved en fabrikeret fremstilling af dem, der mobbes. Det er det, der lige præcis er tale om i de citerede udtalelser. Det er f.eks. ikke korrekt, at samfundsfag er det største fag i gymnasiet. Den mest rimelige måde at måle dette på, må være at se på et fags samlede timetal på en skole. På et gennemsnitsgymnasium er enkelte andre fag ca. dobbelt så store som samfundsfag i timetal. Der er givet oplysninger fra Undervisningsministeriet om, at ca. 37 pct. af de, der starter i gymnasiet vælger en samfundsvidenskabelig studieretning. I en stor del af disse studieretningsklasser indgår samfundsfag B som ét af fagene, men ikke som det dominerende A-niveaufag. En mere rimelig målemetode vil være at se på, hvor mange studieretninger der har samfundsfag som A-niveaufag. Og det er langt færre. Når mange elever gerne vil have samfundsfag B, er det fordi, de ser viden om samfundet, om det politiske system, arbejdsmarkedsforhold, økonomisk politik, EU og globalisering som nyttige i forhold til det, de skal lave som f.eks. læge eller ingeniør. Men det er ikke disse elevers hovedmål i livet. Enhver frygt for, at Danmark ikke kan klare sig med naturvidenskabelige kompetencer i globaliseringen, kan ikke være begrundet i, at samfundsfag vælges af en del elever. Gymnasiereformen har ført til en stærk stigning i andelen af elever, der har kombinationer af fagene matematik, fysik og kemi på højt niveau. Når man derfor taler om samfundsfag som vinderfag i forbindelse med gymnasiereformen, er det vigtigt at se tingene i det rette perspektiv. samfundsfagsnyt september 2008

4 LEDER At samfundsfag ikke er adgangsgivende til noget som helst, er heller ikke helt korrekt. Det er for øvrigt ikke en fejl ved faget eller dets udøveres måde at undervise på, hvis det ikke er specifikt adgangsgivende til så meget. Det beror på en politisk afgørelse. Man synes godt på dette punkt, at den politiske ledelse af samfundet kunne have overvejet de uddannelsespolitiske problemstillinger i et lidt bredere perspektiv. Når det er vigtigt, at et fag som samfundsfag er adgangsgivende, er det jo bl.a. også for at sikre, at uddannelserne ikke bliver for elitære. Jo flere elever, der kan vælge efter interesse, jo større er muligheden for, at flest muligt finder deres rette plads i uddannelserne og får lyst til at opholde sig i dem, til de når et højt kompetenceniveau. Det vil være i det danske samfunds interesse, at flest mulig får en højere uddannelse. De tider burde for længst være overstået, hvor man laver planøkonomi i forhold til uddannelsernes dimensionering. Det kan ikke undgå at give bagslag og føre til dårligere motivering og forkerte valg af fag og fagkombinationer. Midt i sommervarmen kom søgetallene til de videregående uddannelser. De viste således en nedgang på 12 pct. i forhold til Det førte til en hed, men relativt kortvarig debat om optagelseskravene til uddannelserne. Videnskabsminister Helge Sander udtalte til Berlingske Tidende 31. juli, at der fremover måske skal foretages nogle justeringer. Vi har i bestyrelsen haft sagen oppe at vende, og det har ført til en henvendelse til universitetsinstitutter om samfundsfag A som adgangsgivende til statskundskab. Medlem af Folketingets undervisningsudvalg Nanna Westerby udtalte sig til samme dagblad, hvor hun inddrog biologi og samfundsfag: desværre er mange af de nye adgangskrav ulogiske. Eksempelvis er biologi i gymnasiet ikke adgangsgivende til biologi på universitetet. Og samfundsfag er ikke adgangsgivende til statskundskab. Man kan håbe, hun kan vinde gehør for sine synspunkter i udvalget, så adgangskravene ændres. samfundsfagsnyt september 2008

5 Nyt fra fagkonsulenten Af Bent Fischer-Nielsen Justeringer Gymnasieloven er som bekendt ændret således, at elever, der starter i år og i 3.g vælger samfundsfag A som frit valgfag, også skal have matematik på mindst B-niveau. Til skriftlig prøve i samfundsfag i 2011 vil alle elever i have matematik B, og det kan udnyttes ved prøven. Der er sket små justeringer af læreplan og vejledninger mht. til eksamen. Der er ingen ændringer i læreplaner og vejledninger mht. fagets indhold. 24 minutters eksaminationstid Ændringer i læreplanerne begrænser sig til, at eksaminationstiden for samfundsfag C er ændret fra 25 til 24 minutter og i forberedelsestiden fra 50 til 48 minutter. Ændringen er alene sket for at gøre det ens for C-niveaufagene, og her var der flest fag, der i forvejen havde 24 minutters eksaminationstid. Ændring af vejledningerne om eksamen Ændringerne i vejledningerne til samfundsfag A står side 37 og og til samfundsfag B side Læs grundigt disse sider! Ændringerne i vejledningerne indeholder følgende punkter: Bilag til fællesdelen Om den skriftlige prøve: Der er slettet en sætning om, at bilag til fællesdelen udleveres sammen med spørgsmålene. Det betyder, at opgavekommissionen er frit stillet mht. om bilag til fællesdelen udleveres kl. 9 til gruppeforberedelse eller kl. 10 til individuel besvarelse. Begrundelsen for ikke at udlevere et bilag til gruppeforberedelsen er bedre at kunne differentiere bedømmelsen af besvarelser af fællesdelen. Overskrifter på eksamensspørgsmål Om overskrifter på eksamensspørgsmål til samfundsfag C er det præciseret (som det hele tiden har været meningen), at overskriften skal være identisk med overskriften på et tema i undervisningsbeskrivelsen. Det skyldes, at den mundtlige prøve ifølge læreplanen sker på grundlag af et kendt tema. Eleverne kender temaet i kraft af, at det er en overskrift på et undervisningsforløb. En del lærere har udtrykt ønske om, at temaerne til prøvesæt/spørgsmål til samfundsfag A, B og C ikke behøvede at være lig med overskrifterne på undervisningsforløbene. Det kræver en ændring af læreplanen, som jeg vil overveje. For at temaerne stadig skal være kendte for eleverne, kræver det, at temaerne offentliggøres i god tid (fx 2 uger) inden den mundtlige prøve. Prøvesæt skal dække alle faglige mål Om antal af prøvesæt (samfundsfag A + B) er tilføjet: Ifølge Eksamensbekendtgørelsen 1 er formålet med en prøve, at dokumentere i hvilken grad eksaminanderne opfylder de faglige mål og krav. Prøvesættene skal derfor tilsammen dække de faglige mål, således at eleverne kan demonstrere anvendelse af alle faglige mål gennem prøvesættene tilsammen. Eksaminator behøver ikke at lave prøvesæt i alle forløb, men må ikke samfundsfagsnyt september 2008

6 nyt fra fagkonsulenten orientere eleverne om, hvilke forløb, der er prøvesæt i, og hvilke der ikke er. Prøvesæt til 3-årige forløb Om prøvesæt og undervisningsbeskrivelse for samfundsfag A som studieretningsfag er tilføjet: For samfundsfag A som studieretningsfag kan der fra 1.g være forløb, hvor det faglige niveau vil være for lavt, hvis eleven trækker et prøvesæt alene i dette forløb. Man kan undlade at udarbejde prøvesæt til et sådant forløb fra 1.g. En anden mulighed er, at hvis man i 1.g fx har haft et forløb om socialisation og på et højere niveau vender tilbage til samme tema i 3.g, kan man kalde forløbet i 1.g for Socialisation i det senmoderne samfund 1 og forløbet i 3.g for Socialisation i det senmoderne samfund 2. Der kan nu udarbejdes et prøvesæt med titlen Socialisation i den senmoderne samfund, hvor eleven kan bruge kernestof/supplerende stof både fra forløbet i 1.g og det fortsatte forløb i 3.g. Censors opgaver Om censors opgave ved mundtlig prøve er tilføjet et afsnit om, hvordan censor ifølge eksamensbekendtgørelsen skal medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler. Censor skal tjekke undervisningsbeskrivelsen og skrive en indberetning til eksamensskolen, hvis der er (væsentlige) mangler. Censor kan gøre indsigelse mod spørgsmål/prøvesæt og bede om ændringer. Efter en dialog med eksaminator skal censor godkende spørgsmål/prøvesæt. I tilfælde af (alvorlige) fejl i prøvens gennemførelse, skal censor skrive en indberetning til eksamensskolen. Eksamensskolen skal sende indberetningen og en kommentar hertil videre til ministeriet. God tid til dialogen Om samtalen til den mundtlige prøve ved samfundsfag A og B er tilføjet: Der skal være god tid til dialogen, således at flere faglige mål kan demonstreres, og den individuelle bedømmelse kan sikres. Der står i forvejen, at der gives god tid til elevens fremlæggelse af synopsen, og der gives ligeledes god tid til en samtale. Det betyder, at eleverne på forhånd skal være instrueret om, at deres fremlæggelse af synopsen ikke må vare længere end ca. halvdelen af eksaminationstiden. Når ca. halvdelen af eksaminationstiden er gået, skal eksaminator indlede en samtale og stille spørgsmål, og hvis eksaminator ikke gør det, skal censor gøre det! Eksaminator må ikke lade eleverne fremlægge næsten hele tiden - også selv om det er godt og fint, alt hvad eleven kommer med. Eleven skal kunne bedømmes individuelt, og det skal kunne bedømmes, hvorledes eleven indgår i en faglig diskussion. Grupper Om andre elevers tilstedeværelse ved mundtlige prøve er tilføjet: Når en elev fra en gruppe er til mundtlig prøve, må de andre elever i gruppen íkke overvære prøven, før de selv er blevet eksamineret jf. Eksamensbekendtgørelsen 12 stk. 3. I forvejen står der, at Det anbefales endvidere, at skolen sikrer, at ventende elever ikke kan kommunikere med eksaminerede elever fra samme gruppe. Censorer har beklaget, at nogle skoler ikke sikrer dette, hvilket giver uretfærdige fordele til de sidste i en gruppe. Synopsis med ét overordnet spørgsmål Formuleringen om synopsis er ændret således, at det anbefales, at problemformuleringen indeholder ét overordnet spørgsmål ( sagen jf. AT), og at eleven heraf udleder underordnede spørgsmål, som undersøges. Det vil give en mere fokuseret synopsis, undersøgelse og fremlæggelse. Censorerne om de mundtlig prøver Mange tak til de 156 censorer, der har været på og svare på spørgeskemaet om samfundsfagsnyt september 2008

7 nyt fra fagkonsulenten de mundtlige prøver til samfundsfag A og B. Alle skoler har modtaget to breve fra eksamensafdelingen med et link og en opfordring til censorerne. Væsentlige kvaliteter ved 24 timers prøven Censorerne har mange særdeles positive kommentarer til synopsiseksamen med 24 timers forberedelsestid og peger på række væsentlige fordele: ü Eleverne får bedre mulighed for selvstændigt at fordybe sig, strukturere stoffet, gennemarbejde anvendelsen af kernestoffet og vise flere kompetencer end ved den traditionelle eksamensform. ü Eleverne er bedre forberedte og mere rolige, og eksamen er mindre chancebetonet end tidligere. ü Dygtige elever når særdeles højt, og svage elever kan drage fordel af gruppearbejdet. ü Der er ikke stor forskel i forberedelsestiden som ved 3 timers forberedelse i grupper. ü Mange elever er godt instrueret i, hvordan de skal skrive synopsis, opstille problemformulering, undersøge, fremlægge og kunne indgå i dialog. Udfordringer Men censorerne har også oplevet problemer, som jeg her vil kommentere: - Nogle elever har skrevet for lange synopser og bruger for lang tid på at fremlægge den, hvilket vanskeliggør en differentiering i bedømmelsen, da eleverne ikke testes tilstrækkeligt i relevant kernestof. Det bliver svært at bruge de lave karakterer. Nogle elever læser endda op fra et manuskript i stedet for at bruge synopsen som talepapir. Kommentar: Eksaminator og censor skal sikre god tid til den faglige dialog og stille spørgsmål, der sikrer en individuel bedømmelse bl.a. ud fra en test i relevant kernestof og faglig præcision. Censor skal afbryde eleven og begynde at stille spørgsmål, hvis ikke eksaminator sikrer god tid til dialogen. Som nogle censorer bemærker, er det især i dialogen, at forskellene mellem eleverne åbenbares. Se ovenfor om tilføjelser i vejledningen. Eleverne skal være instrueret i, at de ikke skal læse op, for det giver ikke mange kugler i kassen, som en censor skriver. - Det kniber for mange elever selv at finde relevant stof, og det er uklart, hvor meget det skal betyde for bedømmelsen. Kommentar: Det er et klart krav, at eleven med 24 timers forberedelsestid selv SKAL finde relevant materiale, der kan bruges til besvarelse af deres problemformulering. Hvis det ikke sker, skal det klart trække ned ved bedømmelsen, hvilket kan medvirke til en differentiering af karaktererne. Det er et af de faglige mål, der må trænes i det daglige og evalueres til eksamen. - Nogle censorer klager over for mange gentagelser af de samme prøvesæt. Kommentar: Som præciseret i vejledningen (se ovenfor) skal prøvesættene tilsammen give eleverne mulighed for at demonstrere alle de faglige mål, herunder alle fagets discipliner. Desuden anbefales i vejledningen, at man ved gentagelse af prøvesæt foretager mindre eller større variationer i bilagsmaterialet timers forberedelsestid er uretfærdigt, fordi eleverne har forskellige muligheder for at få hjælp i næromgivelserne. Kommentar: Det kan ikke afvises, at elever med forbindelser til samfundsfaglig ekspertise kan udnytte denne fordel ved udarbejdelse af synopsis og træning af fremlæggelse. Den bedste måde at modvirke en sådan uretfærdighed er som nævnt ovenfor at give god tid til dialog og spørgsmål, der sikrer en individuel bedømmelse. samfundsfagsnyt september 2008

8 nyt fra fagkonsulenten Mundtlig prøve til KS Tak til de 65 censorer, der udfyldte spørgeskema om den mundtlige prøve i kultur- og samfundsfaggruppen. - ¾ af censorerne er enig eller delvis enig i, at anvendelse af synopsis understøtter kursisternes opfyldelse af fagets mål. 90% af censorerne er enig eller delvis enig i, at anvendelse af det udleverede materiale understøtter kursisternes opfyldelse af fagets mål. Derimod er 60% af de 27 censorer, der havde overværet prøve med 24 timers forberedelse, uenige eller delvis uenige, i at anvendelsen af det fundne materiale understøtter kursisternes anvendelse af fagets mål, og uenige eller delvis uenige i, at kursisterne har en tilpas vægtning i anvendelsen af det udleverede materiale og det fundne materiale. Kommentar: Som nævnt ovenfor skal eksaminanderne selv finde yderligere relevant materiale til prøve med 24 timers forberedelse. Det har åbenbart været svært for mange kursister, og er derfor noget, man må træne i undervisningen, jf. det faglige mål at kursisterne skal kunne indsamle, analysere og kritisk anvende forskelligartede materialetyper. Det skal indgå i bedømmelsen ved prøven, om kursisterne kan opfylde dette faglige mål af de 65 censorer har skrevet kommentarer til spørgsmålene, og de fleste kommentarer er meget kritiske. Kritikken kan sammenfattes til, at kursisterne har svært ved at skrive en synopsis med en problemformulering, der omfatter de tre fag, og de har svært ved selv at finde materiale til 24 timers prøven. Kommentar: Det er rigtigt, at synopsisprøven stiller større krav til kursisternes selvstændighed end den traditionelle prøve. Derfor er det særdeles vigtigt at træne denne prøveform i undervisningen fx ved at afslutte hvert tværfagligt forløb med skrivning og/eller fremlæggelse af en synopsis med en flerfaglig problemformulering. Konferencer om SRP, AT og IT I efteråret arrangerer ministeriet en række endagskonferencer, som man med fordel kan deltage i. - SRP-konferencer: 23. september på Viby Gymnasium, 24. september på Rødkilde Gymnasium, 2. oktober på Roskilde Gymnasium og 6. oktober på Kongsholm Gymnasium. Om læreplan inkl. ændring, DPU s evalueringsrapport, opgaveformulering, vejledning og votering. For alle fag. - AT-konferencer: 3. september i Middelfart, 4. september i Herning, 10. september i Hobro, 11. september i Køge, 17. september i Gladsaxe og 18. september i Rungsted. For alle fag. - IT-konference: 27. november på Fyn. Om forsøg med it til skriftlig eksamen. Arbejdsgruppen vil præsentere deres første prøvesæt og lærere på forsøgsholdene vil give tilbagemelding om opgaverne og elevernes besvarelse. For alle samfundsfagslærere. Se invitation andetsteds i dette blad. Studieretningsprojektet (SRP) Jeg skrev i Nyt fra fagkonsulenten i Samfundsfagsnyt nr. 169 marts 2008 om, hvad man skal være opmærksom på, når man formuler opgaver sammen historie, sprogfag og generelt. Jeg vil opfordre til, at man genlæser dette afsnit inden man tager til konference eller begynder vejledningen i SRP. I opgaver med historie skal man være opmærksom på, at der stilles krav om brug af samfundsfaglig teori og om en aktuel perspektivering. I opgaver med sprogfag inkl. dansk skal analysen både indeholde samfundsfaglig teori/begreber og empiri. Fiktion er oplagt i samspillet med sprogfag, men det kan ikke erstatte empiri! Generelt skal man sikre, at der både stilles præcise fagspecifikke krav og præcise tværgående krav jf. læreplanen om SRP. 8 samfundsfagsnyt september 2008

9 nyt fra fagkonsulenten Udviklingskurser om klima og samfundsfag-matematik Som indsatsområde for efteruddannelse i 2008 har jeg udmeldt to områder: Klimaundervisning og Samspillet mellem samfundsfag og matematik, som udvides pga. lovændringen (se ovenfor). Hold øje med hvad der måtte komme af muligheder her. Klimaudfordringer som skriftlig opgave Opgaven Kapitalismens udfordringer trykkes ekstraordinært og udsendes sammen med sygeeksamensopgaver til alle skoler, da der her findes delopgaven Klimaudfordringer, som kan bruges til forløb med klimaundervisning. Klimapolitik er et fint politikområde, der kan dækker flere faglige mål og områder i kernestoffet, og er velegnet til samspil med naturvidenskabelige fag. Se materiale mm på Opgaven lyder: Klimaudfordringer 2. Undersøg på grundlag af materialet i bilag B1 og B2 hvilke udfordringer det internationale samfund står overfor. 3. Diskutér, hvilke politiske problemer der er forbundet med at begrænse det globale CO2- udslip. Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag B3. Det femte-største fag For at der ikke skal danne sig overdrevne forestillinger om, hvor stort samfundsfag er blevet under reformen, vil jeg nævne, at samfundsfag er det femte-største fag. Man kan beregne, hvor mange timer en student fra 2008 i gennemsnit har haft i løbet af de 3 år. Her bliver rækkefølgen for de seks største fag: Engelsk, matematik, dansk, historie, samfundsfag og idræt. Fagkonsulentens side på emu Det er en god ide jævnligt at tjekke denne side for nyheder. Emu en har fået ny redaktør. Tak til Gregers Friisberg for indsatsen sidste år og velkommen til Anders Stubkjær, Sønderborg Statsskole. Jeg vil sammen med den nye redaktør overveje nyskabelser som fx abonnement på nyhedsbreve. Generalforsamlingskurset Vel mødt til generalforsamlingskurset oktober i Odense, hvor jeg gerne deltager i en debat om de nye prøveformer og fagets udvikling! Bent Fischer-Nielsen samfundsfagsnyt september 2008

10 For meget Samfundsfag Af Jens Christian von Holck I foråret vedtog Folketinget lov nr. 82 om ændring af stx-loven. Her blev muligheden for at tage samfundsfags valgfag på højt niveau uden matematik B bl.a. forhindret. Et af høringssvarende til loven er formuleret af forskningspolitisk chef, Charlotte Rønhoff og konsulent Berit Kjær Petersen fra Dansk Industri (DI). Høringssvaret er dateret den 6. februar I høringssvaret kan man bl.a. læse: DI mener, at der er behov for større fokus på, at gymnasiet er kompetencegivende til videregående studier. Alt for mange elever har i dag samfundsfag på højt niveau, selvom der kun stilles krav herom på C niveau for optagelse på f.eks. økonomi og statskundskab. DI er derfor positiv over for at styrke studiekompetencen til de økonomisk-samfundsvidenskabelig studier, ved at kombinere valgfaget samfundsfag på A-niveau med matematik på B-niveau. På den baggrund henvendte jeg mig til DI med henblik på en uddybning af organisationens syn på samfundsfag i gymnasiet. I begyndelsen af juni mødte jeg da op i DI s nybyggede hus i Københavns Nordhavn for at lave et interview med en af forfatterne til høringssvaret, Berit Kjær Petersen. Læs hele høringssvaret på er jo ikke nede i lærerplanerne, når vi taler samfundsfag,«begynder Berit Kjær Petersen.»Men derfor har vi selvfølgelig en holdning til faget. Det er dejligt, at der er mange, der interesserer sig for samfundsfag, men vores bekymring går på, at der er rigtig mange, der vælger faget, og at de vælger det på højt niveau. Problemet er, at det ikke er kompetencegivende på nogle af de videregående uddannelser. Det vi kan se, når vi kigger på kompetencekravet generelt, er, at vi har brug for at styrke matematik og mere generelt de naturvidenskabelige fag. Den helt store vinder ved gymnasiereformen, det er imidlertid samfundsfag. Hvis man kigger på de studier, hvor samfundsfag kunne være virkeligt aktuelt, så som fx Polit eller Statskundskab, kræver man her rent faktisk kun samfundsfag på C-niveau. Og det vi som sagt kan se er, at rigtig mange vælger faget på A-niveau. - Vil det sige, at hvis nogle af de videregående uddannelser begynder at kræve samfundsfag på A-niveau eller B-niveau, så vil I ændre jeres holdning til faget?»ja. Men vi kigger selvfølgelig på det her med aftagerøjne. Hvad er det, vi kommer til at mangle på sigt? Vi ved jo nu også med ledighedstallene at ledigheden er meget lav indenfor de naturvidenskabelige områder, bl.a. ingeniører. Den er også lav inden for en række af de samfundsvidenskabelige områder, men vi kommer ikke udenom, at det er universiteterne, der stiller kravene, og vi kan se, at der, hvor de største problemer er, det er bl.a. indenfor naturvi- samfundsfagsnyt september

11 Interview med DI for meget samfundsfag denskaberne. Vi har lavet undersøgelser sammen med Danmarks Evalueringsinstitut og undervisningsministeriet, der viser, at der kommer til at mangle ingeniører i Det vigtige er at sikre et match mellem, hvad der er kompetencegivende på de videregående uddannelser, og hvad gymnasiet tilbyder. «- Så hvis relevante videregående uddannelser stiller krav om samfundsfag på et højere niveau, så vil DI altså ændre holdning?»ja, hvis det er samfundsfagligt uddannede, vi mangler i den anden ende. Hvis det med andre ord er den type kompetencer, vi mangler på sigt ude i erhvervslivet, så er det klart, at vi vil se på det igen.«- Du taler om, at der mangler ingeniører, men du siger også, at der mangler folk med mere samfundsvidenskabelig baggrund?»ja altså, økonomer og statskundskaber osv. er der da også mangel på. Vi har jo ledighedstal på området, som jeg kan sende dig 2. Her kan vi se, hvordan ledigheden ser ud pt.«- Kan du konkretisere fx med hensyn til manglen på økonomer?»økonomer er bestemt et go-område, hvor der mangler kvalificerede folk.«- Nu udgør økonomi jo ifølge bekendtgørelsen ca. 1/3 af samfundsfagsundervisningen i gymnasiet. Når der er så stor mangel på økonomer, så er det altså ikke det, der skulle udelades fra bekendtgørelsen, hvis faget skulle gøres mere kompetencegivende?»det kan jeg ikke vurdere, for så dybt nede i lærerplanerne er vi ikke. Vi forholder os til det mere overordnede: Hvad er det, eleverne vælger, og hvad er det, man efterspørger?«- Men du må vel kunne vurdere helt overordnet, når du nu nævner sektorspecifikke ledighedstal. Økonomi er vel ikke det, der er allermindst brug for i gymnasiet; kendskab til økonomiske sammenhænge osv.? 1 Se tallene på 2 Se tallene på nej bestemt ikke. Vi mener sådan set, at samfundsfag i dag bør udvides i forhold til økonomi fx i forhold til spørgsmålet om, hvad der skaber væksten i samfundet. Vores indtryk er, at det ved de unge ikke. Hvad skaber vækst i samfundet, og hvad skaber vækst for virksomhederne? En forståelse for, hvordan arbejdsmarkedet fungerer. Hvis vi fx mangler arbejdskraft, så er vi nødt til at få den udefra, og hvis vi på sigt fortsætter denne udvikling, så risikerer vi at skulle flytte produktionen til udlandet og det skaber jo ikke vækst i Danmark. Men hvis vi kan holde det inden for landets grænser, og vi kan sige ja til alle de ordrer, vi kan få ind, så skaber det jo vækst, styrket beskæftigelse og lavere ledighed. Men det skaber også vækst for Maren nede i kæret, for nu kan hun pludseligt komme på hospitalet osv. Det er den type samfundsforståelse - de her markedsmekanismer om, hvordan det hele hænger sammen det er noget, vi synes, at de unge kunne have mere gavn af.og hvis man går et niveau ned og fokuserer på, hvad der skaber væksten for virksomhederne, så er det mere forretningsforståelse, der er tale om. Forståelse for, hvordan man kan have virksomhed i Danmark. Sådan en type kompetence synes vi, der mangler.»vores indtryk med de unge, vi møder, er, at de faktisk ikke rigtigt ved disse ting. Det kunne også være om den danske model. Disse mangler møder vi hos de elever, der besøger os gennem vores skolekontakt.«- Har du noget indtryk af, hvilket niveau i samfundsfag, de elever, du omtaler, har?»mit indtryk er generelt; eleverne ved ikke nok. Når der så er et fag, der fylder så utroligt meget, så kunne man måske forvente mere. Men også selvom vi er nede på C-niveau, så er kendskabet til markedsmekanismerne jo en grundlæggende forudsætning for at kunne vide noget og diskutere. Jeg kan godt huske de bøger, jeg selv læste, de har godt nok været på et overordnet niveau.«12 samfundsfagsnyt september 2008

12 Interview med DI for meget samfundsfag - De ting, du efterspørger, er jo sådan set en vigtig del af lærerplanen i samfundsfag, men man tilrettelægger jo lærerplanerne efter niveauet for de elever, vi modtager fra folkeskolen. Så er det, du efterspørger, da mere af denne slags samfundsfag i folkeskolen, så vi kunne overtage eleverne på et højere niveau?»man kunne sagtens have noget mere af det her ind i undervisningen. Her tænker jeg fx på en form for praktik. At man kommer ud på virksomhederne og derigennem får en forståelse for, hvordan det er at drive virksomhed. Praktik kunne man i øvrigt også have i gymnasiet.«- En anden del af lærerplanen i samfundsfag handler om globaliseringen og dens konsekvenser, udviklingen mod det senmoderne samfund osv. det er ca. 1/3 af undervisningen og det er det eneste sted i gymnasiefagrækken, hvor man rigtigt kommer i dybden med disse områder. Disse spørgsmål har vel stor betydning for kulturforståelse, både for vores egen og for andre landes kultur. Mener du med andre ord, at man i lærerplanen for samfundsfag kunne skrue ned for denne her grundlæggende undervisning i kulturforståelse i lyset af samfundsudviklingen?»for mig at se kan globalisering også handle om de andre ting, vi var inde på før, men jeg har svært ved at se, hvad det mere konkret er, man evt. skulle skære, men det er jo klart, at globalisering er meget vigtigt du kunne ligeså godt have sagt globalisering, som du kunne have sagt økonomi, fordi tingene hænger sammen. Men der kan jo være endnu flere forskellige elementer og så er man jo nede i den enkelte lærers frie ret til at udvælge de undervisningsmaterialer, som han eller hun vil bruge i sin undervisning. Der behøver altså ikke være en anden vægtning, men materialet, eleverne præsenteres for, er muligvis ikke godt nok. Vi kan bare se, at når eleverne kommer ud i den anden ende, så ser det ud som om, at de ikke ved nok om, hvad der skaber dynamik. Hvordan posen præcis skal rystes, kan jeg ikke svare på«- Den sidste del af lærerplanen i samfundsfag handler om politik. Det drejer sig om forståelse for politiske partier, interesser og konflikter, forståelse for meningsdannelse osv. Det er det eneste sted i gymnasiet, hvor man rigtigt kommer i dybden med disse spørgsmål. Er politikdelen noget, DI mener, man kunne skære væk?»altså, jeg kan ikke give dig et håndslag på, om det lige er der, man skal skære. Så meget er vi ikke nede i lærerplanen.«- En stor del af globaliseringen handler jo også om politik. Tag fx lobbyisme. Det er vel også vigtigt for Danmarks fremtid, at man har nogen, som interesserer sig for den slags?»men det er jo svært, for man skal jo vide noget om det hele, så du er nok lidt for langt nede i den enkelte lærers måde at tilrettelægge undervisningen. Et andet bud kunne jo også være, at man fik nogle flere undervisningstimer ved at skære ned på noget af alt det her mødeaktivitet og i stedet øgede kvaliteten gennem den vej. Det er jo den helt store diskussion, om man får nok for pengene; om hvor meget man underviser i Danmark i forhold til andre lande. Det er helt klart vores opfattelse, at man her kunne hente noget.«- Nu har jeg fx i Almen Studieforberedelse stor glæde af at samarbejde med fx fysik eller matematik, og det kræver jo en del mødeaktivitet. Jeg tror, de fleste samfundsfagslærere i lyset af reformen ser deres fag meget i relation til de naturvidenskabelige og humanistiske fakulteter. Hvis man gør, som du foreslår, ville der så ikke være en risiko for, at eleverne mistede fornemmelsen for sammenhængen mellem fagene, hvis man undlod at samarbejde mellem fagene?»jeg synes sådan set også, man skal samarbejde mellem fagene, men der er nok ikke nogen tvivl om, at det ikke har fungeret optimalt. Tanken i det er rigtig, men jeg tror også, man har brugt rigtig mange ressourcer på at få det her i gang. Det ændrer sig forhåbentligt i fremtiden, så man virkeligt kunne hente mere tid samfundsfagsnyt september

13 Interview med DI for meget samfundsfag man kunne måske skære 10 procent her og 10 procent der. Vi ved jo generelt med ineffektive møder, at det er noget af en tidssluger.«- Så det er sådan en generel opfordring til gymnasielærere om at være mere»ja, det er jo også en ledelsesopgave. Når jeg taler om flere undervisningstimer, så er det, jeg mener, flere konfrontationstimer, hvor der fysisk er en lærer. «- Mener du dermed mindre forberedelsestid til den enkelte undervisningstime?»det kunne det være i nogle fag. Alle fag kræver jo ikke den samme forberedelsestid.«- Hvilke fag ville du sige, kræver meget forberedelsestid?»det kan jeg ikke sige. Men på folkeskoleområdet hvilket nok er det samme i gymnasiet kræver idræt fx ikke den samme forberedelsestid, som hvis man fx skulle undervise i historie. En anden vinkel kunne være, om en ældre lærer bruger ligeså meget tid på forberedelse, som en yngre. Det handler kort sagt om at skabe et større ledelsesrum, for at man ude på den enkelte institution kan skabe det, der nu passer bedst i den konkrete situation. Vi kan bare se, at der er en gevinst at hente.«- Jeg tror, at det er den generelle opfattelse hos lærerne, at hvis man skærer i forberedelsen, så vil der komme flere af disse her lærerbogsstyrede undervisningstimer. Hvordan ville I se på en sådan udvikling?»jeg tror på, at der skal være plads til fleksibilitet. Men det kan jo godt være, at det ikke er alle lærere, der skal udvikle undervisningsmaterialer. Nu kender jeg mest til folkeskoleområdet, men der er lidt en tendens til, at vi alle sammen skal udvikle, alle sammen skal gøre det ene og det andet. Her tænker jeg en gang imellem, at vi i stedet måske burde gøre det, vi er bedst til. Men bottomline er, at vi skal styrke ledelsesrummet, så vi kan få mest ud af undervisningen.«14 samfundsfagsnyt september 2008

14 Bevar proportionerne i debatten om samfundsfag i det nye gymnasium Gregers Friisberg, formand for FALS I min kommentar til interviewet med DI vil jeg tage udgangspunkt i følgende udtalelse: Det vi kan se, når vi kigger på kompetencekravet generelt, er, at vi har brug for at styrke matematik og mere generelt de naturvidenskabelige fag. Den helt store vinder ved gymnasiereformen, det er imidlertid samfundsfag. Det er en udbredt opfattelse, at samfundsfag er den store vinder ved reformen. Det er imidlertid en konklusion, der trænger til at blive set efter i sømmene, så der ikke sker for meget mytedannelse. Ifølge UNI-C Statistik er matematik det klart mest populære fag på A-niveau, og kombinationer af matematik, fysik og kemi i studieretning vælges af omkring 20 pct., hvad der er klart højere end i det gamle gymnasium, hvor kun omkring 14 pct. valgte hardcore kombinationer af naturvidenskab. Billedet af samfundsfag som vinder er sløret af mangler i den statistiske registrering af studieretninger fra skolernes side. Ifølge publikationen Oprettede studieretninger på de gymnasiale Uddannelser fra UNI-C s statistikenhed (samme kilde som tabellen ovenover), er det sådan, at i forhold til 2007 har de samfundsvidenskabelige studieretninger med 35 pct. af eleverne overhalet de naturvidenskabelige studieretninger, der samler tilslutning fra 33 pct. af eleverne. Det er imidlertid sådan, at mange studieretninger med engelsk A, samfundsfag B, er blevet kaldt samfundsvidenskabelige studieretninger, hvad der næppe er dækkende. Det er ikke så stor en del af eleverne, der tager studieretninger med samfundsfag A: I 2008 er matematik det fag, der oftest optræder som studieretningsfag. Således indgår matematik i 61 pct. af studieretningerne på stx (30 pct. på A-niveau og 31 pct. på B-niveau). Herefter følger samfundsfag, som er valgt af 52 pct. af eleverne (22 pct. på A-niveau og 30 pct. på B-niveau), og engelsk A, som er studieretningsfag for 51 pct. af eleverne. Kilde: Oprettede studieretninger på de gymnasiale Uddannelser UNI-C s statistikenhed, ) Ovenstående citat giver et mere dækkende billede af problematikken. I betragtning af de samfundsvidenskabelige fags betydning og vægt på fremtidens arbejdsmarked er det svært at se, det kan give anledning til nogen bekymring. Men vi må dog nok også fra foreningens side erkende, at i billedet af samfundsfag som vinderfag kan indgå, at samfundsfag deltager med stor styrke i almen studieforberedelse, idet mange elever vælger at lave synopsis i samfundsfag i kombination med et andet fag. Det har utvivlsomt styrket samfundsfag, at det repræsenterer det samfundsvidenskabelige fakultet, og det giver stor repræsentation af faget, når to fakulteter skal indgå i et forløb. Det er vigtigt i den sammenhæng at betone, at der skal være en ordentlig vejledning af eleverne, så de ikke vælger samfundsfag ud fra forkerte forventninger. samfundsfagsnyt september

15 Det er også muligt, at kravet om to fakulteter repræsenteret ikke skal være et krav, men bør være valgfrit. Samfundsfag er naturligvis ikke interesseret i at gå på strandhugst i andre fag, men synes principielt, at eleverne skal have mulighed for at vælge faget, når det har deres interesse. Derfor mener vi, at vejledning, både om faget og generelt om de metoder, der arbejdes med i almen studieforberedelse, er vigtig. Når det gælder kompetencer, er det min opfattelse, at DI har et noget snævert kompetencebegreb i baghovedet. Jeg skal ikke underkende betydningen af matematiske og naturvidenskabelige kompetencer. De er naturligvis vigtige i et moderne samfund. Men elever lærer bedst, når de er motiverede. Det vil være uheldigt at tvinge dem til at vælge fag, de måske ikke føler, de har forudsætninger for. En for ensidig betoning af kompetencer fører til et for elitært gymnasium. Det er uheldigt i en tid, hvor uddannelsesniveauet skal hæves generelt. Den internationale handel bliver i stigende grad præget af serviceydelser. Det gør det relevant med et bredere sæt af kompetencer. Med globaliseringen står vi i en situation, der gør, at de naturvidenskabelige kompetencer må suppleres af økonomiske og samfundsvidenskabelige kompetencer i bredere forstand. DI er selv inde på, at de unge har en alt for begrænset viden om den danske model. De ved for lidt om, hvordan vort samfund fungerer, og hvad sammenhængene og spillereglerne både i international økonomi og i dansk og europæisk økonomi og politik er. Her kommer samfundsfag på et højt niveau med gode bud på såvel vidensmæssige som analytiske kompetencer. Samfundsfag har også gode bud på mere metodiske kompetencer, når man f.eks. arbejder med kvantitative empiriske undersøgelser og arbejder med økonomisk, demografisk og social statistik i regneark. Man bør også nævne den interkulturelle kompetence. Noget af det væsentligste for at få virksomheder til at fungere er, at forskellige personalegrupper kan finde ud af at samarbejde. Det kan som bekendt i det multikulturelle samfund, vi lever i, kræve viden og parathed i forhold til andres etnicitet og kultur. Det erkendes i stigende grad i det politiske system, at Danmark i fremtiden bliver nødt til at få en øget indvandring af arbejdskraft, hvis velfærdssamfundet skal kunne finansieres fremover. Det kan kun lade sig gøre med en befolkning, der ikke lider af allergi over for fremmede. Samfundsfag er et fag, der medvirker til at give mellemfolkelig forståelse, fordi man arbejder med emner som globalisering, kultursammenstød og andre landes politiske systemer. Det er vigtigt at samarbejde med interesseorganisationer. FALS har altid prioriteret dette arbejde højt. DI er en betydningsfuld organisation, hvis synspunkter vi altid vil lytte interesseret til. Men det skal også siges, at der er andre vigtige interesser. Vi finder det f.eks. væsentligt også at lytte til fagbevægelsen og elevorganisationerne. Det er i Folketinget, at afvejningen af de forskellige interesser sker, når der er udmøntning af de forskellige inputs til det politiske system i en konkret lovgivning. Når Folketinget laver uddannelseslovgivning, er det vigtigt, at det sker som brede forlig, da denne lovgivning af hensyn til brugerne nødig skulle udsættes for hovsa-løsninger. Sådanne løsninger kan man kun undgå, hvis der bredt tages hensyn til de forskellige interesser i det danske samfund, - og tages hensyn til, at læring også er til for de unges udvikling, ikke alene med henblik på de snævert faglige kompetencer, men også som mennesker og borgere, der kan deltage i demokratiske beslutninger. 16 samfundsfagsnyt september 2008

16 Retsstat og retssamfund den blinde plet i samfundsteorierne Af Anette Faye Jacobsen, ph.d., chefkonsulent, Institut for Menneskerettigheder Nye demokratier verden over slås i reglen med alvorlige problemer i form af korruption og manglende retssikkerhed. Fænomenet kan have utallige varianter: fra storforbrydere der køber sig til gunstige domstolsafgørelser og straffrihed, over mindre donationer, der forventes for enhver offentlig tjeneste, til systematisk brug af tortur hos politi og fængselsmyndigheder. Den argentinske politolog Guillermo O Donnell har sagt i en analyse af de latinamerikanske demokratier, at det er den manglende udvikling af retsstatstraditioner, der får disse samfund til konstant at skulle kæmpe med galopperende kriminalitet og samfundsmæssig usikkerhed. O Donnell hævder også, at retsstaten spiller en alt for lille rolle i de dominerende demokratiteorier, nærmest som noget, der tages for givet. Og det har ført til en mangel på forståelse for de alvorlige svagheder, der gennemtrænger de nye demokratier, hvor retsstatstraditioner er mere eller mindre fraværende. Andre har peget på, at det ikke er muligt at opbygge en tillidskultur i samfund uden retssikkerhed med deraf følgende alvorlige konsekvenser for både økonomi og almindelig menneskelig trivsel. Korruptions- og lykkemålinger Retsstaten og retssikkerheden har meget lange rødder i vores del af verden. Den britiske politolog T.H. Marshall var en af de første til at påpege, at de borgerlige rettigheder, som netop handler om retssikkerhed, var den første generation af menneskerettigheder. De blev udviklet allerede i middelalderen bl.a. i de kongelige håndfæstninger, hvor der blev stillet krav til retsprocesser om bevisførelse og lagt bånd på myndighedernes frie råderum overfor borgerne. Det er selvfølgelig en tilsnigelse at formulere det så bredt, for retssikkerhed var forbeholdt de ledende mænd i relation til kongen. Det tog adskillige århundreder at opbygge en retssikkerhed og en retsstat, der gjaldt for alle i samfundet. Og man kan mene, at det er et projekt, der aldrig finder sin afslutning end ikke i veletablerede retsstater. Men det er formentlig rigtigt, når O Donnell understreger i sammenhæng med sin analyse af Latinamerika, at en af de vigtigste grunde til, at de gamle vestlige demokratier ikke alene er velfungerende styreformer, men også velhavende økonomier og i det hele taget ganske trygge samfund, er netop de veletablerede retsstatslige traditioner. Danmark er endda i en særligt privilegeret situation, for vi er altid blandt de højest placerede i Transparency Internationals verdensindex over korruptionsfrie stater, I 2007 indtog vi den allerøverste plads, dog skarpt forfulgt af Finland. Og ganske hyppigt popper vi også op som verdens lykkeligste folk i diverse velfærds- og lykkemålinger. I det seneste globale happiness-survey fra University of Michigan s Institute for Social Research (rapporteret i Jyllandsposten 2. juli 2008) kommer danskerne ud som det lykkeligste af 97 folkeslag, der er blevet samfundsfagsnyt september

17 retsstat og retssamfund udspurgt gennem de sidste 17 år. Baggrunden er ikke en god økonomi, understreger forskerne, selvom det naturligvis spiller en rolle. Nej, sundhed, tryghed og følelsen af, at man kan have tillid til myndighederne, figurerer som afgørende faktorer. Nye aspekter i ungdomsuddannelsernes demokratiforståelse Det er min påstand, at retssikkerhed og retssamfundets grundprincipper og institutioner har været forsømte områder i den gennemsnitlige danske demokratiforståelse, selvom man diskutere, om man kan operere med sådan en størrelse. Men det også ud til, at der er sket positive ændringer i retning af at indhente det forsømte; og den empiriske dokumentation for påstanden er i denne sammenhæng udviklingen i ungdomsuddannelsernes læseplaner (jeg må nok med det samme indrømme, at jeg ikke har foretaget egentlige videnskabelige undersøgelser til støtte for min antagelse). I de nye vejledninger kan man konstatere, at menneskerettighederne og herunder ikke mindst betydningen af retssystemet er kommet til - for første gang - som obligatorisk stof i tilknytning til demokratitemaet i samfundsfag. Heri må man formode, der ligger en erkendelse af, at retsstat og retssikkerhed er helt afgørende elementer i et moderne demokrati, fuldt på linje med de parlamentariske institutioner og styreformer. Hvordan skal menneskerettigheder og retssystemets rolle formidles i ungdomsuddannelserne? Temaet er stort og vidtforgrenet. Hvis man ønsker at skabe en skrækblandet respekt om emnet, kan man jo indlede med at påpege, at den danske retsplejelov har mere end paragraffer. Nu skal vi heldigvis ikke uddanne de unge til jurister med speciale i procesret. Men en række af de retlige grundprincipper skal eleverne nødvendigvis præsenteres for. Og det viser sig hurtigt, at der rummes en hel række centrale byggesten til vores demokratiske samfundssystem i netop de grundlæggende retsprincipper. Grundlæggende retsprincipper I selve definitionen af en retsstat er legalitetsprincippet centralt. Det tilsiger, at staten styres ved generel lovgivning. Den generelle lovgivning giver borgerne mulighed for at kende og indrette sig efter de regler, der gælder i samfundet. Det betyder også, at der ikke må lovgives med tilbagevirkende kraft. Staten giver love, som borgerne skal følge, derfor må de kende dem på forhånd. Og hvis der er tvivl om, hvor vidt en borger har fulgt eller brudt en lov, skal der en fastlagt procedure til at vurdere, om der har været tale om en lovovertrædelse. Og en borger må ikke straffes for lovbrud, uden at hans eller hendes sag har været prøvet. Det er primært domstolene, der har til opgave at vurdere, om en person har overtrådt lovgivningen; og det er domstolene, der skal fastsætte straffen for lovbrud. Det er desuden fastlagt ved lov, hvordan domstolene skal virke og hvilke straffe, der kan komme i betragtning. Legalitetsprincippet rummer altså en hel række formelle styrings- og organisationsprincipper for staten. Der er imidlertid også nogle mere ideologiske eller værdibaserede krav indbygget i begrebet om den moderne retsstat. Der er tale om en statsopfattelse, hvor myndighederne principielt er samfundets og borgernes tjenere, ikke omvendt. Staten skal med sine love sikre betingelserne for borgernes frie og trygge tilværelse. Det betyder, at borgerne har frihed til at handle, som de vil, når de blot følger lovene til alles fælles bedste. Legalitetsprincippet indebærer også, at de generelle love skal stille borgerne lige. Lighed for loven er et centralt værdibaseret princip for en retsstat. Det værdibaserede udtrykkes i den holdning, at ethvert menneske har og bør have de samme rettigheder og muligheder i samfundet. I den moderne forståelse af retsstaten ligger ydermere, at en 18 samfundsfagsnyt september 2008

18 retsstat og retssamfund række friheder og rettigheder er lovfæstet for alle borgere, og at det er statens opgave at sikre, at disse rettigheder og friheder respekteres. Hermed tegner der sig en sammenhæng mellem retsstaten og et udbygget og uafhængigt domstolssystem på den ene side og med en række af de grundlæggende menneskerettigheder på denne anden. Og så er vi tilbage ved de nye kernestofområder. Hvis man vil lade sin klasse arbejde med domstolenes rolle og med menneskerettighedernes betydning, kan man for begge temaers vedkommende tage udgangspunkt i Grundloven. Her beskrives de centrale principper i nogle få paragraffer. Desuden er formuleringerne så brede, at der nødvendigvis må følges op med videre research og diskussioner af, hvordan de lidt tunge og gammelmodige formuleringer er blevet ført ud i praksis. Hver og én af paragrafferne i Grundloven (jf. boksen ovenfor) kan danne udgangspunkt for et videre arbejde, hvor eleverne kan fordybe sig, f.eks. i hvordan domstolssystemet er blevet organiseret efter den nye reform i 2007, hvor bl.a. 82 byretskredse blev sammenlagt til kun 22. Det findes der let tilgængelige oplysninger om på Domstolsstyrelsens hjemmeside. Og der er desuden gode muligheder for at lade eleverne besøge en domstol og overvære nogle sager (jfr Grundlovens 65), hvad der kan være en både uhyggelig og gribende oplevelse. Domstolenes rolle og fortolkningspraksis Her skal vi gå lidt nærmere ind i 64, der siger, at dommerne kun skal rette sig efter loven. Formuleringen siger ikke særligt meget, men paragraffen lægger grunden til det, juristerne kalder retskildelæren, og hermed har vi åbnet op for en diskussion af den juridiske eller rettere de juridiske metoder. Og det er ikke mindst på dette felt, at nogle af de store og politiserede slagsmål står i disse år om magtdeling, borgerrettigheder og politisk legitimitet, senest med EF-domstolens afgørelser på udlændingeområdet. Men først lidt om retskildelæren. I Danmark, såvel som i de fleste andre vesteuropæiske lande, er der en tradition for, at domstolene udlægger og fortolker lovens bogstav ganske tæt op ad, hvad der må fremgå som lovgivers hensigt. Denne fortolkningspraksis, som det kaldes, udsprang bl.a. af den europæiske parlamentariske tradition for at anerkende den lovgivende magt som den højeste instans i staten. Hertil udvikledes den retsfilosofi, der stod stærkt frem til 1970 erne, og som i Danmark havde Alf Ross som en prominent fortaler. Ross var talsmand for en retsrealisme, der ville holde retsvidenskaben fri af syn på og krav til retfærdighed. Lidt skematisk sagt gik Ross ud fra et retskildehierarki, hvor domstolene først og fremmest skulle følge de normer og retningslinjer, der var fastlagt af det politiske system og herudover støtte sig på andre, tidligere retsafgørelser. Det er en teori med tilhørende metode, der er velegnet til at skabe forudsigelighed og ensartethed i retsudøvelsen. De sidste årtier har retsvidenskaben dog fjernet sig mere og mere fra det traditionelle retsrealistiske synspunkt. Og det har spillet ind på domstolenes rolle i samfundet. Dels har samfundsudviklingen taget fart, så den hidtidige retspraksis ofte ikke har så meget at tilbyde som rettesnor i aktuelle afgørelser. Dels har retssikkerhedsbegrebet udviklet sig til at blive mere vidtgående end tidligere med beskyttelse mod diskrimination, mod social-økonomisk udstødelse m.v. Det giver et større spillerum for, at domstolene forholder sig til rettens formål og funktion, når de træffer deres afgørelser. Dermed har domstolene fået en mere retsskabende rolle end tidligere, hvor dommerne først og fremmest skulle lade sig vejlede af, hvad der allerede var gældende ret. Man taler om, at domstolene har anlagt en mere dynamisk fortolkningspraksis. Hertil hører en mindre stramt hierarkiseret retskildelære, hvorunder samfundsfagsnyt september

19 retsstat og retssamfund dommerne også vedkender sig en række retsog samfundspolitiske værdier, som domstolene skal beskytte, og lader dem indgå sammen med en vurdering af lovenes og retsafgørelsens formål, når de træffer en beslutning i retten. Der har været livlig debat blandt ledende jurister ved de danske universiteter de seneste år om denne udvikling i domstolenes samfundsmæssige rolle. Gorm Toftegaard Nielsen, professor fra Århus Universitet, har været én af kritikerne af den friere fortolkningspraksis. Argumenterne imod er bl.a., at domstolene fungerer uden demokratisk kontrol, ligesom der ikke vil være nogen instans, der kan sikre, at retsskabelsen hos domstolene kommer til at ligge i forlængelse af, hvad borgerne ønsker sig. Det har også været fremholdt, at dommerne og de øvrige jurister i retssystemet ikke udgør en repræsentativ del af befolkningen, tværtimod rekrutteres de typisk fra de øvre samfundslag. Og hvis det i højere grad bliver op til den enkelte dommer at vurdere, hvad han eller hun synes er en rimelig afgørelse i en sag, frem for at lægge sig tættest muligt op ad traditionen, så bliver det vanskeligere for borgerne at forudse, hvad der er gældende ret - og det går ud over retssikkerheden. Andre som Hjalte Rasmussen fra Københavns Universitet har fremhævet, at en mere selvstændig fortolkningspraksis hos domstolene tværtimod kan give en bedre retsbeskyttelse af borgerne, dels fordi den parlamentariske flertalsmagt i et flerkulturelt samfund måske vil være mindre tilbøjelig til at sikre de grundlæggende rettigheder også for mindretallene, og dels fordi domstolene i en friere fortolkningspraksis i højere grad vil benytte sig af grundlæggende retsprincipper hentet fra Grundloven og fra internationale retsregler, som menneskeretten. Internationale domstole Domstolenes dynamiske fortolkningsstil bliver måske især befordret af den stigende internationale indflydelse på dansk ret. Der kommer som bekendt til stadighed direktiver fra EU og domme fra EF-domstolen, som er retsskabende for Danmark, og det vil sige skal være vejledende i danske domstoles afgørelser, hvor det er relevant, fordi Danmark er forpligtet af beslutninger og afgørelser i EU. Ligeså vel er danske domstole forpligtet af de internationale menneskeretskonventioner, som Danmark har tiltrådt, og bestemmelserne herfra ligesom domme fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol skal indgå som retskilder i sager, hvor der er et menneskeretligt element. Fortolkningspraksis ved de internationale domstole er typisk mere dynamisk end ved de nationale domstole. Det skyldes, at internationale regler og traktater i reglen er formuleret mere bredt end almindelig national lovgivning, fordi de skal dække meget forskellige forhold i medlemslandene. Det betyder også, at de domstole, der skal kontrollere de internationale regelsæt, i højere grad må lægge til grund, hvad der er reglernes formål og funktion, frem for hvad der er gældende ret - alene af den grund at gældende ret vil være vidt forskellig i de lande, der er tilsluttet. Og denne mere dynamiske metode skubber også på retsudviklingen i de enkelte lande, fordi de nationale og internationale retssystemer bliver mere og mere flettet ind i hinanden. Så når politikerne for tiden diskuterer om EF-domstolens afgørelser skal kunne omstøde eller underminere den bredt vedtagne danske familiesammenføringspolitik, så er det bare det seneste, og højt profilerede, eksempel på en udvikling, der foregår på mange niveauer, og som måske samlet set er en proces, der gradvist forskyder vægtningen i den klassiske konstitutionelle magtdeling mellem domstole og parlament med mere indflydelse til domstolene. Men de kommende år vil uden tvivl kunne opvise nogle betydelige magtkampe og territorieafmærkninger mellem magtens forskellige in- 20 samfundsfagsnyt september 2008

20 retsstat og retssamfund stanser, nationalt såvel som internationalt, som varslet når Birthe Rønn Hornbeck udtaler i en kronik i Berlingske Tidende (2./8.-08): Derfor vil jeg gøre mig til talsmand for, at de politiske organer i EU træder i karakter og overlader mindre til EF-domstolen og selv sørger for klarere regler. International retsorden Men udviklinger i domstolenes rolle har også interesse i international politik. I det internationale samfund ser det ligeledes ud til, at domstolene kan komme til at spille en voksende rolle. Senest har vi været vidner til den spektakulære sag, hvor den formodede krigsforbryder fra krigen i Bosnien, Radovan Karadzic, blev indfanget og overgivet til Krigsforbrydertribunalet for det tidligere Jugoslavien (International Criminal Tribunal for the former Yugoslavia, forkortet ICTY). Tribunalet er midlertidigt og skal kun tage sig af sager fra krigene i Ex-Jugoslavien, og en tilsvarende ad hoc status gælder for tribunalet for folkemordet i Rwanda og for de FN-støttede retsopgør, der foregår i Sierra Leone, Cambodia og Øst Timor. Men ikke desto mindre er der de seneste 15 år sket en radikal udvikling af folkeretten, hvor det grundlæggende princip om staternes suveræne ret til at råde uforstyrret over egne anliggender har fået nogle alvorlige skud for boven. Endnu mere interessant er oprettelsen af den permanente internationale straffedomstol (International Criminal Court, ICC), der ligesom en række andre internationale domstole, bla. Jugoslavien-tribunalet, er hjemmehørende i Haag. ICC har mandat til at retsforfølge personer, som anklages for grove krænkelser af menneskerettighederne: krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden. Og straffedomstolens målsætning er at sørge for universel jurisdiktion i tilfælde af sådanne grove forbrydelser. Med universel jurisdiktion menes, at enhver forbryder kan retsforfølges, uanset hvor og mod hvem forbrydelsen er begået. Det er meget ambitiøst målsætning, og der er da også et godt stykke vej, til den er nået. For det første har Den Internationale Straffedomstol kun mandat til at retsforfølge personer, der er statsborgere i en af de stater, der har tilsluttet sig domstolen, eller som har begået forbrydelsen på en af de tilsluttede staters område. Godt halvdelen af verdens lande (108 pr. juli 2008) har ratificeret statutten, og der kommer løbende flere til. Men store og betydningsfulde lande som Kina, Indien, Rusland og ikke mindst USA har ikke tilsluttet sig domstolen. Og USA indgår løbende tosidige aftaler med alle de lande, der kan presses til det, om, at de skal respektere amerikanske statsborgeres immunitet mod international retsforfølgelse. Mere end 100 stater har indvilget i sådanne aftaler, det er dog kun godt halvdelen, der er endeligt bekræftede. Det forekommer naturligvis temmelig håbløst at opbygge en troværdig international retsorden, hvis de største og mest magtfulde stater sætter sig udenfor. Alligevel kan man godt være en smule optimistisk på den internationale straffedomstols vegne. For det var en følge af en beslutning i Sikkerhedsrådet i 2005, at ICC indledte de undersøgelser af menneskeretskrænkelser i Sudans Darfur-provins, som i juli i år førte til, at domstolen rejste sigtelse mod Sudans præsident, Omar al Bashir for bl.a. folkedrab. Det bemærkelsesværdige er, at det lykkedes Sikkerhedsrådet at undgå et veto fra USA mod opfordringen til ICC om at tage Sudan-sagen op. Det giver en indikation af, at international retsforfølgelse af massive menneskeretskrænkelser har vundet gehør også i den amerikanske offentlighed, og at George W. Bush og hans administration har måttet tage hensyn til det i netop denne sag. Og set over et lidt længere tidsperspektiv kan man godt tænke sig, at også de nuværende arge modstandere af den internationale retsorden nøk for nøk alligevel bli- samfundsfagsnyt september