Bilag - Artikelsamling

Transkript

1 Bilag - Artikelsamling Indholdsfortegnelse A. FLERE BYGGESAGER ENDER I VOLDGIFT... 2 B. BYGGERI PÅ KRIGSFOD... 3 C. PÅ NET MED BYGGERIET... 5 D. BYGGERIET PÅ GLIDETUR... 7 E. GEVINST AT HENTE I BYGGERIET... 9 F. MILLIARDER AT SPARE I BYGGERIET G. BYGHERRER SKAL VÆRE DYGTIGERE H. DANSK BYGGERI PÅ DRAMATISK NEDTUR I. BARSK FREMTID FOR RÅDGIVERNE J. MISTILLID HINDRER EFFEKTIVISERING K. SNUBLESTEN I BYGGEPROJEKT L. SVÆRERE AT STYRE BYGGERIET M. PRISEN PÅ BYGGERI SKAL HALVERES N. DANSKE PRISER ER FOR HØJE O. DUMPEKARAKTER TIL NYBYGGERI P. KOMMUNER SKABER FLASKEHALSE Q. NÆSTEN INGEN KONTROL MED BOLIG-BYGGERI R. BYGGESJUSK I ANDELSBOLIGER S. BILLIGERE BYGGERI T. SPILDTID I BYGGERIET KOSTER 40 MIA. ÅRLIGT U. HUS TIL 1 MIO. BURDE KUN KOSTE KR V. MINISTER VIL ÆNDRE LICITATIONSLOVEN W. BYG LANGER UD EFTER MINISTER Udgivet d Side 1

2 A. Flere byggesager ender i voldgift Ingeniøren, den Af Poul Høegh Østergaard Bygherrernes tålmodighed med entreprenørerne er blevet mindre Med 400 voldgiftssager blev der i 1997/98 sat ny rekord for antallet af sager indbragt for Voldgiftsnævnet for byggeog anlægsvirksomhed. Og væksten lader til at fortsætte. Der har været travlhed i det seneste års tid. Lige for øjeblikket er der nok flere sager under behandling end nogensinde før, oplyser nævnets sekretariatschef, Per Helwigh. Det stigende pres på voldgiftsretten hænger naturligt sammen med de senere års høje byggeaktivitet, understreger Per Helwigh. Men da tvisterne typisk når frem til voldgiftsretten med et par års forsinkelse, har omfanget næppe kulmineret. Det skal ses i lyset af, at niveauet allerede ligger over, hvad der fulgte efter det seneste byggeboom sidst i 1980'erne. Men dengang toppede byggeriet med lige knap 10 mill. etagemeter i Sidste år blev der færdiggjort godt 7 mill. etagemeter. Voldgiftsnævnet kan ikke pege på særlige tendenser, der kan forklare udviklingen. Intet tyder eksempelvis på, at rådgiverne i stigende omfang bliver direkte part i tvisterne, som det måske kunne forventes, efter at dette område med Tjenesteydelsesdirektivet er blevet underlagt tilsvarende regler om udbud og konkurrence som for de udførende opgaver. Sekretariatschef Per Helwigh har heller ikke noteret sig påfaldende ændringer i karakteren af de sager, der indbringes: Jeg kan blot generelt konstatere, at de markedsvilkår, der gælder, også afspejler sig i de sager, der kommer. I kort snor. De gode konjunkturer til trods er markedsvilkårene i byggeriet mere end nogensinde kendetegnet ved hård priskonkurrence. Det er en udbredt forestilling, at de tætte opgør ved licitationerne får entreprenørerne til at spekulere i efterfølgende krav om tillægsbetalinger. Administrerende direktør i Pihl & Søn, Søren Langvad, afviser, at der ligefrem spekuleres i tillægsbetalinger, når der regnes tilbud. Men han vil godt gå med til, at der er en sammenhæng, som kan være medvirkende til det voksende antal tvister: Når konkurrencen er skarp og priserne i bund, vil entreprenørerne naturligvis lede efter en mulighed for at forbedre deres indtjening, siger entreprenør Søren Langvad. Omvendt tyder meget på, at bygherrernes tålmodighed med entreprenørerne er blevet mindre. Statsrevisorerne afleverede i sommer en stærkt kritisk rapport om prisoverskridelser ved offentlige bygge- og anlægsarbejder. Og hos en af de offentligt støttede bygherrer, anlægsdirektør i boligselskabet DAB, Michael Frisch-Jensen, er der ingen lang snor til entreprenører, der ikke leverer varen: Lejerne i dag vil ikke finde sig i fejl og mangler eller dårligt håndværk. Beboerne er blevet mere selvbevidste og kræver deres ret. Så hvis en entreprenør ikke kan finde ud af at få rettet mangler og fejl med det samme, kan vi ikke bruge så megen tid på det. Så er det meget nemmere at trykke den af til en advokat, siger Michael Frisch-Jensen. Priserne er i bund i byggeriet, og det øger risikoen for spekulation i tillægsbetalinger. (Arkivfoto: Tom Ingvardsen) Side 2 Udgivet d

3 B. Byggeri på krigsfod Ingeniøren, den Af Poul Høegh Østergaard Barske konkurrencevilkår, indviklede udbud og forflygtigelse af ansvar er blandt årsagerne til tvisterne på byggepladserne. Men konflikterne kan undgås - f.eks. gennem partnerskabs-aftaler. Ingeniørens læsere har gennem det seneste års tid kunnet følge, hvordan opførelsen af det nye ingeniørhus udviklede sig til lidt af et drama. Hvordan entreprenøren midtvejs i byggeriet tog forbehold for pris og tid - og siden fik mere af begge dele. Hvordan bygherren efterfølgende varslede erstatningskrav mod sine rådgivere. Hvordan der til sidst måtte syn og skøn med ved afleveringen for at bedømme fejl og mangler - et kapitel, der endnu ikke er helt afsluttet. Den udførlige omtale hænger naturligvis sammen med læsernes formodede særlige interesse i netop dette byggeri. For som byggesag betragtet er Ingeniørhuset ikke enestående. Fire hundrede byggesager har i det forløbne år udviklet sig så skævt, at parterne ikke har kunnet bilægge deres uoverensstemmelser selv, men har måttet indbringe sagen for Voldgiftsnævnet for Bygge og Anlæg. Ikke alle sager er blevet ført igennem til en kendelse. Nogle trækkes tilbage, inden den når så langt. I andre tilfælde bliver sagen forelagt ved voldgiftsrettens mellemkomst. Men tendensen er ikke til at tage fejl af. Flere og flere byggesager ender i konflikt. Hurtigere på aftrækkeren En anden sag er så, om det skyldes, at samarbejdet på byggepladserne er blevet mere anstrengt - eller om parterne er blevet hurtigere på aftrækkeren, når interesserne krydses. At der gives kortere snor er i al fald en tendens, som en af de større bygherrer, DAB's anlægsdirektør Michael Frisch- Jensen, gerne bekræfter: Der er ingen tvivl om, at vores tålmodighed med trevne entreprenører ikke er så stor, som den har været. Hos os er det typisk mangelafhjælpningen, når et byggeri afleveres, der giver anledning til problemer, og vi har efterhånden den politik, at hvis det ikke lykkes første eller anden gang, så lægger vi sag an, siger Michael Frisch-Jensen. Alle garderer sig. Administrerende direktør Søren Langvad, Pihl & Søn, er en af de entreprenører, der har udtrykt bekymring over de voksende antal tvister. I en kronik i firmaets årsberetning sidste år undrer han sig over, at flere og flere vælger at løse deres konflikter ved voldgift, hvorved parterne fraskriver sig deres ansvar og mulighed for selv at beslutte. Fra et langt entreprenørliv erindrer Langvad, at parterne før i tiden sædvanligvis var fornuftige nok og stærke nok til at vedgå arv og gæld. Søren Langvad har selv gennem tyve år været dommer i voldgiftsretten, og han giver følgende årsager til udviklingen: Der er flere forhold, der spiller ind. Udbudsmaterialet bliver stedse mere omfattende og kontrakterne mere komplicerede uden af den grund at blive klarere. Priskonkurrencen er hård og tidsrammerne ofte urimeligt pressede. Dertil kommer, at entreprenøren i en konflikt sjældent står over for en beslutningsdygtig bygherre. Enten fordi bygherren har overladt ansvaret til en rådgiver eller fordi han - og det gælder nok især offentlige bygherrer - ikke er sikker på sin rygdækning og derfor viger tilbage fra at søge en forhandlingsløsning, siger Søren Langvad og fortsætter: Det bevirker, at når der så er optræk til en konflikt, er der tendens til, at man, snarere end at søge en forhandlingsløsning, forsøger at gardere sin position. Det gælder selvfølgelig også entreprenørerne. Har man udsigt til et tab, ser man sig jo om for at finde en mulighed for at undgå det. Så leder man med lys og lygte i udbudsmaterialet for at finde svagheder, der giver mulighed for at forlange tillægsbetaling, siger Søren Langvad. Tyren ved hornene Grundigere forundersøgelser og enklere udbuds vilkår er Langvads bud på en forebyggende indsats mod tvister. Og så anbefaler han at tage tyren ved hornene, hvis der alligevel opstår uenigheder: Udgivet d Side 3

4 Man har jo altid mulighed for at indkalde syn og skøn. Få en uvildig bedømmelse af problemet og så få det ud af verden med det samme i stedet for, at parterne hver for sig går og bygger op til en efterfølgende tvist, foreslår Søren Langvad. Ved de store igangværende anlægsarbejder på Øresund og Københavns nye bybane har man med held etableret såkaldte Dispute Review Boards - et panel af permanente syns- og skønsmænd, som følger et bygge- eller anlægsarbejde fra start til slut. Men denne model er næppe realistisk på andre end de helt store anlægsprojekter. Dertil er det for kostbar en foranstaltning, mener Langvad - et synspunkt, han deler med direktør i Højgaard & Schultz, John K. Lassen: Til gengæld er der andre modeller, man kunne overveje. For eksempel det begreb, der hedder partnering, som er dukket op i England og USA, foreslår John K. Lassen. Partnerskaber Partnering er helt enkelt en samarbejdsaftale mellem bygherren og entreprenøren, hvor de definerer deres fælles mål. Det kan være mere eller mindre forpligtende. Måske er det bare en hensigtserklæring, hvor man giver hinanden nogle løfter. Men alene det, at man gør det, er udtryk for, at man forholder sig til samarbejdet. Og det tror jeg også har sin betydning. Selv om det bare er ord, så binder de - om ikke juridisk, så moralsk, siger John K. Lassen. Den tanke ligger ikke fjernt for en bygherre som DAB's Michael Frisch-Jensen: Det er jo sådan set en ret syg måde, vi vælger vore samarbejdspartnere på i dag. Hver eneste gang skal vi ud at finde nogle nye gennem et udbud, hvor vi så får dem, der lige nu er mest sultne eller har regnet mest galt. Vi har byggesager, hvor det bare kværner rundt i hovedet på byggelederen fra start til slut: Hvordan kan jeg begrænse mine tab, hvordan kan jeg begrænse mine tab... Det er jo et håbløst udgangspunkt for en byggesag. I stedet burde man vise boligselskaberne den tillid at give os mulighed for at indgå længere partneringaftaler med entreprenørerne. Det ville give os et langt bedre samarbejde, og vi ville få et bedre produkt, uden at det af den grund blev dyrere, siger Michael Frisch-Jensen. Når en byggekonflikt skal løses ved voldgift, afskriver parterne sig deres ansvar og mulighed for selv at beslutte. (Arkivfoto: Tom Ingvardsen) Side 4 Udgivet d

5 C. På net med byggeriet Ingeniøren, den Af Ole Ørskov Internettet hjælper viden, samarbejde, styring og kreativitet på vej i bygge- og anlægsprojekter. I sommer var Stade de France i Paris stedet for WM-finalen i fodbold. I den sidste tid har været et favorit web-sted for John Flemming Jensen. Som en af Carl Bros eksperter i stålkonstruktioner deltager han i projekteringen af Brøndby Stadions nye tribune, der arkitektonisk skal minde om den franske arena og i den sammenhæng er Internettet et nyttigt redskab. Ved at klikke mig ind på en række billeder af stålkonstruktionerne og diverse facts på nettet har jeg haft let adgang til at se, hvordan franskmændene har fået deres konstruktioner til at bære. Det har givet mig viden og inspiration til meget hurtigt at regne på nogle konkrete løsningsforslag for udvidelsen i Brøndby, fortæller han. De franske web-visiter er blot et eksempel på, hvordan den 36-årige civilingeniørs daglige arbejde i meget høj grad baserer sig på netbrug. Carl Bro Groups eget intranet er nemlig omdrejningspunkt for den daglige udveksling af viden og kommunikation. Alle firmaets standarder, manualer og lignende faktuelt materiale er således elektroniske, og i en intern CV-database kan man hurtigt finde en kollega med ekspertise på et givent felt. Tilsvarende er der lavet minichatgrupper for de faglige specialer. Det er værdifuldt i et firma, der fysisk er spredt, og stykket sammen af opkøbte enheder. Jeg oplever, at nettet har bragt folk tættere sammen i vores store organisation. Det skyldes primært, at det er dejligt uformelt og menneskeligt at e, det gælder også ud af huset. Jeg skulle f.eks. til en konference i Florida og ville meget gerne besøge nogle stålfirmaer derovre. Via nettet fik afgrænset firmaerne i området, og ved blot at maile og spørge om jeg måtte kigge forbi, åbnede dørene sig uden videre. Det havde været meget mere besværligt af officiel papirvej. På den måde er net-atmosfæren dejlig afslappet, siger John Flemming Jensen. Den helt store gevinst i at bruge Internettet ligger i tidsforbruget, når opdateret materiale er umiddelbart tilgængeligt på nettet. Men netop tilgængeligheden, synes John Flemming Jensen til tider, er besværlig. Der er et udbredt misbrug af søgeord. Hvis folk blev bedre til klart og enkelt at definere deres web-sites, ville det blive langt nemmere og hurtigere for alle at spore sig ind på konkrete informationer. Som det er nu dukker de særeste ting op, selv når man søger fagspecifikt, siger Carl Bros stålmand. Danske hobby-surfere Axel E. Christensen er leder af Rambølls bro- og tunnelsektor og med i firmaets overordnede webgruppe. På den måde arbejder han nu professionelt med Internetbrug, der gennem flere år har været en hobby. Vores IT-folk har forlængst integreret Internet-søgning i deres arbejde. For dem er det naturligt at finde software og informationer via internettet. For vores øvrige medarbejdere er det noget mindre selvom det breder sig. Jo flere af vores kontakter, der gør brug af nettet, jo mere kan og skal vi få udbytte af det. Derfor bør f.eks. leverandører gøre meget for, at deres kataloger mv. bliver tilgængeligt på nettet. I det hele taget er vi danskere desværre lidt bagefter på Internetfronten. Jeg tror bl.a. det skyldes at vi ikke har haft adgang til at handle via nettet - den dimension ville give et skub i retning af at bruge nettet mere i forbindelse med erhverv og gøre det lidt mindre hobbyagtigt, siger Axel E. Christensen. Gode Adresser: John Flemming Jensens favoritter: Danmarks Tekniske bibliotek. Effektiv søgning på artikler og bøger. Jeg bruger det meget til søgning på specielle opgaver, da det giver mere målrettede resultater end en søgning på Internettet. Dansk Standard. Oversigt over gældende standarder og effektiv søgning på emner. American Institute of Steel Structures. Amerikansk brancheorganisation for stålbranchen. Mange links til nyheder, konferencer mv. Udgivet d Side 5

6 International Association for bridge and Structural Engineering. Publikationer og konferencer om stål- og betonkonstruktioner. og Tekniske data, billeder mv. om Stade de France. Brugt til inspiration om noget af det nyeste inden for store stadions som indgang til vores projektering af det nye stadion i Brøndby. og Folketinget og Energiministeriet. Opdateret viden om nye love og tiltag specielt inden for energiområdet, så vi er på forkant med vores rådgivning. Axel E. Christensen favoritter: Informationer: Byggecentrum. Informationstilbud indenfor byggeri, energi og miljø. Byggetorvet. Information, projekter, licitationer. HFB, Håndbog for bygningsindustrien. Byggebranchens vigtigste opslagsværk. Byggebranchens hjemmeside. Bl.a. 450 links til byggebranchen. Dagbladet licitation. Kræver abonnent. Danske entreprenører. Rådgivere: Cowi: Carl Bro: Rambøll: Diverse: Følg Øresundsbyggeriet: (4 web kameraer) Martin s nye byggeri i Århus: (webcamera) Direkte overvågning af trafikken i Belfast: (live web camera) De bedste søgemaskiner: Altavista: Hotbot: Dogpile: Side 6 Udgivet d

7 D. Byggeriet på glidetur Ingeniøren den Af Annette Hartung, Der ventes en årelang nedgang i hele bygge- og anlægssektoren, men intet dramatiske fald i beskæftigelsen - og ligefrem mangel på ingeniører Der er ingen lyspunkter i byggesektoren, men heller ingen sort pessimisme. De store anlægsarbejder har toppet, nybyggeriet til erhverv og boliger præges af forsigtighed, byfornyelsen er for nedadgående, og investeringerne i miljøog energisektoren er beherskede. Sådan lyder meldingerne fra byggeriets parter. I anlægssektoren forudses dalende aktivitet, fordi flere store arbejder lakker mod enden uden umiddelbare efterfølgere. Således er Storebæltsbroen færdig, og den faste forbindelser over Øresund samt Metroen i København er ved at toppe. Det offentlige har slået bremserne i for vejbyggeriet, og beslutningerne om fremtidens banebyggerier lader vente på sig, ligesom afgørelserne om havnetunnellen i København og HH-tunnelen mellem Helsingør og Helsingborg. Kun lufthavnsbyggerierne i Kastrup vil fortsætte i stor målestok flere år endnu. Inden for nybyggeriet har staten afsluttet de prestigefyldte kulturbyggerier, og erhvervslivet tøver med større investeringer pga. den økonomiske situation i ind- og udland. Pinsepakken har bidraget til et fald i det private boligbyggeri, og det offentligt støttede boligbyggeri er mindsket, samtidig med at tidligere års reduktion af rammen for byfornyelse nu slår igennem. På miljø- og energiområdet er spildevandshandlingsplanen implementeret med nye rensningsanlæg etc., og kloakrenoveringerne er ikke rigtig kommet i gang. Naturgas- og fjernvarmenettet er udbygget, men her kan der dog blive tale om at udskifte luftledninger med kabler, samt om at opføre nye vindmøller. Så dystert tegner billedet sig, når man maler med den brede pensel. Men slet så galt ser det ikke ud, når man taler med folk i branchen. Ingen panik Entreprenørforeningens cheføkononom, cand. polit. Curt Liliegreen, ser f.eks. ret optimistisk på administrationsbyggeriet omkring København, takket være byens centrale beliggenhed i EU og den kommende Øresundsbro. Desuden står der oftest meget professionelle investorer med en lang tidshorisont bag de større kontorejendomme, som ydermere baseres på mangeårig planlægning og langtidslejemål. Anderledes er det med fabriksbyggeriet, der reagerer hurtigt på konjunkturudsving. Her kan ventes en stagnation eller et fald, mener Curt Liliegreen. Landbrugsbyggeriet har hidtil tegnet sig for omkring halvdelen af de påbegyndte kvadratmeter erhvervsbyggeri eller op mod 2 mill. kvm. i Dalende svinepriser mv. betyder, at dette tal formentlig bliver halveret næste år. Men for entreprenørerne har det ingen større betydning, da det relativt billige landbrugsbyggeri normalt udføres af selvbyggere, maskinstationer og lokale håndværks mestre. På samme måde kan entreprenørerne se roligt på, at det private parcelhusbyggeri formentlig daler fra 8000 påbegyndte huse i år til 7100 huse næste år. For det er ikke deres gebet. Alt i alt mener Curt Liliegreen ikke, at den økonomiske afmatning vil ramme de danske entreprenører i væsentlig grad i Men det er klart, siger han, at når konjunkturerne vender, vil hele branchen kunne mærke det. F.eks. ved at det bliver lettere at skaffe arbejdskraft. For entreprenørbranchen som helhed ventes beskæftigelsen at falde fra mandår i 1998 til mandår i 1999, altså en nedgang på 2400 mandeår. Nedturen rammer især ufaglærte arbejdere. Gode råd For faglærte håndværkere ventes et noget større fald i beskæftigelsen. Således vurderer Håndværksrådet, der omfatter små og mellemstore virksomheder, at beskæftigelsen vil blive reduceret med 5000 mandår fra i år til ca. Udgivet d Side 7

8 mandår i 1999, dvs. til 1996-niveau. Som årsag angives bl.a. pinsepakken og den internationale økonomiske krise. Nedgangen fordeler sig på alle sektorer, for klarer økonom Søren Nicolaisen, der i øvrigt kan melde om fin tilgang til håndværksfagene takket være udsigten til gode job. For at sikre arbejdspladserne har Håndværksrådet rådet politikerne til at hæve rammen for byfornyelse fra 2 mia. til 2,5 mia. kr. pr. år. Til sammenligning var den 3,5 mia. kr. i Byggeriets Arbejdsgivere har andre råd, nemlig at politikerne gør det lettere for firmaerne at sætte overskud fra gode år til side til dårlige tider, samt at stat og kommuner tvinges til at bygge om vinteren, og at der indføres en særlig refusionsordning for vinterforanstaltninger. For få ingeniører For de rådgivende ingeniører ser situationen ikke så mørk ud, som den generelle afmatning i byggeriet kunne antyde, mener direktør John Cederberg fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, hvis medlemsvirksomheder har ca ansatte, heraf ca ingeniører. Cederberg forudser godt nok en mindre nedgang i antallet af beskæftigede i rådgiverbranchen. Men de negative tendenser opvejes til en vis grad af, at stadig flere opgaver lægges over i denne sektor, samt at der er tendens til, at der bruges relativt flere timer på de enkelte opgaver. Dertil kommer, at flere rådgivende firmaer satser på at få opgaver i udlandet, specielt ulandsopgaver finansieret af EU, Verdensbanken etc. Nogle firmaer går andre veje ved at tilbyde sig som specialister, f.eks. på udenlandske opgaver inden for bro- og havnebygning. Uanset nedgangen i det danske byggeri er John Cederberg overbevist om, at branchen vil komme til at mangle ingeniører. Bl.a. fordi antallet af ingeniører, der går på pension i de kommende år, vil overstige antallet af nye kandidater med en relevant uddannelse. Side 8 Udgivet d

9 E. Gevinst at hente i byggeriet JP, den Af ARNE PANDURO Der er lagt op til omfattende oprydning i hele byggesektoren, hvis visionerne om et mere effektivt byggeri i det 21. århundrede skal realiseres. Men til gengæld er gevinsten til at få øje på. Udenlandske undersøgelser har vist, at der med en forbedring i produktiviteten i byggeriet på 10 pct. kan hentes en stigning i bruttonationalproduktet på 2 pct. Eksperterne bag en ny rapport om et mere effektivt byggeri anslår, at der kan spares pct. på et almindeligt byggeri efter en omlægning af byggemetoderne. Hvis de udenlandske erfaringer passer i Danmark, er der således udsigt til en gevinst for samfundet på henved et halvt hundrede mia. kr. årligt. Nytænkning»Men det kræver en forståelse og nytænkning fra alle i byggeriet - startende fra de offentlige og private udbydere til håndværkerne. De må erkende, at vi har et problem, og vi kan ikke fortsætte - så bliver vi overhalet af den udenlandske konkurrence,«siger COWI-direktør Klaus Ostenfeld, der er formand for projektet "Byggeriet i det 21. århundrede". Han oplyser, at en britisk analyse af landets byggesektor til regeringen for et halvt år siden pegede på de tilsvarende forbedringer via en effektivisering. Hvis de danske byggefirmaer skal undgå at blive løbet over ende af udenlandske byggekoncerner, kan det ske ved at følge anbefalingerne fra projektgruppen. Det skal bl.a. sættes ind med: Kortlægning af udbuds- og indkøbstraditioner, der blokerer for nye produktions- og leveranceformer. Initiativer til at stimulere efterspørgselen på den industrielt organiserede byggeproduktion. Udarbejdning af en bygherrevejledning, som fremmer omstilling mod industrielt organiseret byggeri. Udarbejdning af en ny samarbejdskultur i byggesektoren. Forskning og uddannelse, der støtter omstillingen af nye produktionsformer i byggeriet. Konference på onsdag Anbefalingerne skal stå for skud allerede onsdag i denne uge, når byggeriets produktivitet er emnet for en konference på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby ved København. Det sker med en række opponenter fra såvel den etablerede byggebranche, industrien som myndighederne. Udgivet d Side 9

10 F. Milliarder at spare i byggeriet JP, den Af ARNE PANDURO Nu skal det være slut med årtiers byggesjusk, rod og ineffektivitet. Der er milliarder at spare på en omlægning af hele byggeriet, hvis branchen tager ved lære af industrien. Det vil endda kunne ske med en stor sidegevinst for miljøet. Det mener en række af landets førende byggeeksperter, som efter mere end to års arbejde netop har lagt sidste hånd på en rapport om "Byggeriet i det 21. århundrede". Det sker med en direkte opfordring til by- og boligminister Jytte Andersen (S) om at skærpe kravene til byggeriet. Ny udbudsform»vi ser gerne, at boligministeren sætter gang i en forandring i byggebranchen via an ændret udbudsform,«siger direktør Klaus Ostenfeld, der er formand for gruppen bag den nye rapport.»hvis vi får nogle klare retningslinier til fremtidens byggeri i løbet af eksempelvis 10 år, så vågner industrien op. Det skal være krav om en ordentlig kvalitet uden fejl, ligesom der skal være krav til økonomi og miljø.«positiv modtagelse Den nye rapport er på forhånd sikret en positiv modtagelse hos Jytte Andersen, der i foråret 1998 fremlagde en byggepolitisk handlingsplan. Den peger bl.a. på, at den stigende internationalisering stiller nye krav til produkter og processer. Ministeren har så sent som i december specielt sat fokus på den manglende produktivitet, som hun betegner som "et ømt og næsten tabubelagt emne". Men emnet er ikke tabu i den nye rapport fra gruppen Den byggetekniske Videnskab under Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV. Gruppen mener, at der stort set ikke er sket forbedringer i byggeriets effektivitet i de seneste 30 år, og at tiden er inde til et opgør med de byggetraditioner, der står i vejen for en bedre produktivitet. Produktionen er dalet»produktionen er måske snarere gået nedad i de sidste 30 år - samtidig med, at alle andre industrier er gået frem med stor fart. Det grundlæggende problem er, at byggeriet kun arbejder med en industrialisering af hver enkelt delkomponent. Men hele den komplicerede proces med at få det sat sammen til et hus er den samme. Metoden forbyder altså i sig selv, at vi kommer videre,«siger Klaus Ostenfeld. Side 10 Udgivet d

11 G. Bygherrer skal være dygtigere JP, den Af ARNE PANDURO By- og Boligminister Jytte Andersen (S) satser nu på, at landets 2000 bygherrer og rådgivere i byggeriet tager mod et nyt tilbud om at blive dygtigere via en nyoprettet Bygherreuddannelse. Men hun vil ikke afvise, at der senere kan komme krav om, at deltagerne i offentlige licitationer skal have det nye bygherrekørekort.»kan man undgå tvang, vil det klart være en fordel. Men jeg ser gerne en høj deltagelse i uddannelsen, og dermed en sikring af, at i hvert fald offentligt byggeri baserer sig på bygherrer, som har gennemgået en uddannelse,«siger Jytte Andersen. Den nye uddannelse kommer i forlængelse af den Byggepolitiske Handlingsplan, som ministeren præsenterede sidste år. Indeholdet er netop kommet på skinner via et tæt samarbejde mellem ministeriet og byggesektorens organisationer og virksomheder. Der er i første omgang tale om en kursusrække for de professionelle, som dog ikke altid er professionelle nok.»det er vigtigt, at vi får forandret den kultur, der er i byggeriet. I dag taler man for tit forbi hinanden, og det skaber huller i produktionen. Hele planlægningen er kolossalt vigtig, og der er et utroligt spild af både tid og materialer,«siger Jytte Andersen. Indholdet og opbygningen af den nye uddannelse ligger i forlængelse af et såkaldt bygherrenetværk, som er etableret via Byggeriets Udviklingsråd. Der er tale om en modulopbygning med et indledende to-dages modul og ni supplerende en-dags moduler. Blandt emnerne vil være lovgivning, planlægning af byggesager, aftaleformer, udbuds- og entrepriseformer, IT-krav og mange andre. Bag den praktiske del af uddannelsen står Byggecentrum, der også i forlængelse af kurserne etablerer et mødested på Internet for alle deltagere i uddannelsen.»vi regner med, at der vil være interesse for uddannelsen blandt såvel de professionelle bygherrer som rådgivende arkitekter og ingeniører,«siger afdelingschef Jan Røgind Jørgensen fra Byggecentrum. De første kursusforløb indledes allerede sidst i januar hos Byggecentrum i Middelfart og umiddelbart efter på Kolle Kolle i Værløse. Samtidig er der udsigt til flere kurser for andre grupper, der bl.a. omfatter alle de folkevalgte i boligkompleksers bestyrelser, der også står bag en stor del af byggeriet.»den nye bygherreuddannelse vil ikke komme til at stå alene,«siger Jytte Andersen.»Den skal derimod fremover indgå som led i en bred vifte af kurser og efteruddannelsesforløb rettet mod bygherrer i bredeste forstand.«udgivet d Side 11

12 H. Dansk byggeri på dramatisk nedtur JP, den Af Lars Erik Skovgaard Byggeriet står foran en hård nedtur. Det vurderer cheføkonom i Byggeriets Arbejdsgiverforening (BYG), Jesper Nielsen, på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik, der taler om store fald i såvel påbegyndelser af nyt byggeri som antallet af udstedte byggetilladelser.»tallene varsler en meget alvorlig fremtid for byggefagene. Arbejdspladser vil blive tabt, indtjeningen vil blive presset og en ny nedgang tage fart,«siger Jesper Nielsen.»Så nye økonomiske indgreb vil være noget af det værste i den aktuelle situation,«tilføjer han. Det samlede antal påbegyndte boliger er faldet med hele 14 pct. i løbet af september og november 1998 sammenlignet med de tilsvarende to måneder tidligere, anfører Danmarks Statistik. Dermed burde munden blive lukket på de økonomer og politikere, som gennem den senere tid har afvist, at den økonomiske aktivitet vil fortsætte i højt gear fremover. Striben af økonomiske nøgletal, som bekræfter økonomiens forestående kraftige afkøling vælter ind -næsten dagligt.»også antallet af udstedte byggetilladelser peger faretruende nedad. Da vi erfaringsmæssigt samtidig ved, at ikke alle byggetilladelser bliver benyttet, tyder også de tal på en afmatning,«siger Jesper Nielsen. Også Den Danske Bank forudser i en ny prognose nedgang inden for byggeriet.»vi venter en nedgang i beskæftigelsen på 5000 personer i denne del af dansk økonomi,«siger Jørgen Birger Christensen, der er Den Danske Banks cheføkonom. Side 12 Udgivet d

13 I. Barsk fremtid for rådgiverne Ingeniøren, den Af Jens Ramskov, De tre store danske rådgivende ingeniør virksomheder tjener for lidt, og det er en hindring for de store ambitioner. De rådgivende ingeniørfirmaer forbereder sig på en barsk fremtid. Problemerne har meldt sig på flere områder. De fleste store bygge- og anlægsprojekter i Danmark er afsluttet, der er overkapacitet i branchen, og udlandserfaringer har været dyrekøbt for mange. Det altoverskyggende problem er, at indtjeningen i dag er for ringe. Og direktørerne for de tre største rådgivningsfirmaer erkender, at det ikke bliver i indeværende eller det netop afsluttede regnskabsår, at indtjeningen kommer op. Med stor misundelse ser de på de timepriser, som advokater og managementkonsulenter kan trække hjem. - Teknologisk rådgivning er fattigmandsrådgivning, når man sammenligner med timeraterne hos advokater og managementkonsulenter. Vi betaler mere i timepris for at få repareret vor kopimaskine, end det vi sælger vor rådgivning for. Opfattelsen er, at teknologisk rådgivning kan alle levere, så det gælder om at få det billigst muligt. Derfor konkurrerer vi kun på prisen, siger administrerende direktør Flemming Bligaard Pedersen, Rambøll. Han mener, at årsagen til, at rådgivernes timepris de seneste år ikke er steget, er nye konkurrencefremmende EUdirektiver. Gamle fasttømrede relationer mellem rådiver og klient er erstattet af et marked, hvor der konkurreres hårdt. - Og i vor branche er der altid en, som er villig til at gøre det billigere end de andre, fortsætter han. Alligevel er han tilfreds med udviklingen. - Det vi fik ud af årene med stor aktivitet var nemlig, at vi fik omlagt branchen og virksomhederne til et konkurrencepræget marked, der kan konkurrere internationalt, fortsætter han. Netværk kontra ejerskab Rambøll, som har den mindste udlandsomsætning af de tre store, satser på en regional ekspansion i Europa. - Vi har haft dårlige erfaringer med at købe virksomheder i udlandet. Vi har aldrig haft kapital nok til at købe de store og gode virksomheder, og vi har erfaret, at der er helt klare årsager til, at nogle virksomheder er billige at købe, siger Flemming Bligaard Pedersen. Rambøll vil skabe netværk med større og ligestillede firmaer frem for at købe andre virksomheder. Og på denne måde øge udlandsomsætningen fra en fem tedel til en tredjedel af omsætningen. Hos Carl Bro tror koncernchef Jesper Rasmussen derimod ikke meget på et løst netværkssamarbejde. - I et netværkssamarbejde er der betydelige samordningsproblemer på edb-siden, og det er den, der skal bære højteknologiske serviceydelser frem. Edb-systemer kommer kun til at fungere optimalt, hvis virksomhederne er i samme ejerkreds. Carl Bro ser store vækstmuligheder i England både på kort og lang sigt. I dag har Carl Bro omkring 400 mand i England, og efter nogle dårlige år med underskud er der nu kommet overskud igen. Selv om det foreløbig er alt for lille. For at få bedre indtjening skal virksomheden være større i England, og det skal være inden for områder som IT og miljø, at væksten skal ske. Carl Bros problem er, at virksomheden i dag ikke har de finansielle ressourcer, der skal til for at købe op i større stil. Virksomheden har klart den dårligste likviditet af de tre store rådgivere. I regnskabsåret 1995/96 måtte Carl Bros ejere efter tre år med store underskud indskyde 40 mill. kr., og virksomheden måtte optage ansvarlig lånekapital for 10 mill. kr. Lånet udløb med udgangen af 1998, men er blevet forlænget. Cowi som i lighed med Carl Bro har næsten halvdelen af omsætningen i udlandet vil ekspandere i udlandet ved at flytte sig op i værdikæden. Fra at deltage i traditionelle projekter, vil virksomheden i højere grad satse på programmer og integrerede samfundsydelser. Her er der bedre indtjening at hente, siger den administrerende direktør Eigil Steen Pedersen. Vækst kontra indtjening I sidste års analyse af rådgiverne (Ingeniøren nummer 1/98) kritiserede økonom Peter Falk Sørensen fra Dansk Aktie Analyse de tre store virksomheder for at være for vækstfikserede på bekostning af indtjeningen. Udgivet d Side 13

14 I årets løb har Carl Bro opkøbt Samfundsteknik med knap 200 medarbejdere, og Cowi har skilt sig af med Miljø-Kemi med 110 medarbejdere, men til gengæld købt Buckland & Taylor i Canada med 65 medarbejdere, så der er ikke tale om en entydig linie i, hvordan virksomhederne udvikler sig. Men Jesper Rasmussen henviser til udlandet: - I England kan vi se, at virksomheder, der er dobbelt så store som os, vurderes højere på Børsen end virksomheder af samme størrelse som os. For virksomheder med samme overskudsgrad vel at mærke. Vi ønsker at gå på Børsen i Danmark inden for tre til fem år for at gøre vore aktier mere likvide og for at gøre det lettere at skaffe kapital. Når den dag kommer, vil det derfor være en fordel for os at være større end i dag, siger han. Flemming Bligaard Pedersen siger derimod, at Rambøll i en lavkonjunktur sagtens kan leve med en mindre omsætning mod til gengæld at tjene nogle flere penge. Rambøll er fondsejet og har derfor ingen planer om at blive børsnoteret. Hos Cowi, som har det bedste økonomiske grundlag i form af penge i kassen og den laveste gældsprocent, er det også snarere indtjening end vækst, der fokuseres på de kommende år. Internationalt bliver virksomhederne større og større. For 20 år siden var der kun en ingeniørvirksomhed i Europa med mere end 2000 medarbejdere. I dag er man tæt på at falde ud af Top 20 listen, hvis man er under 2000 medarbejdere. Det skyldes, at viden bliver mere specialiseret og tyndere. - For at tilbyde samlede løsninger, må man være spidsprofileret på en lang række områder. Det kræver større og større virksomheder, siger Jesper Rasmussen. Alle tre er enige om, at niche-virksomheder med op til et halvt hundrede medarbejdere er der altid plads til. Det er de mellemstore virksomheder, der risikerer at blive klemt, mener de. Også i Danmark er der blevet færre firmaer i mellemgruppen med medarbejdere. Indtjeningsmæssigt er der dog flere af disse, der klarer sig særdeles godt; ikke mindst guldgruben ISC, som gennem flere år har været den virksomhed i branchen, som har haft det bedste resultat pr. medarbejder. Interne projekter kan overdrives Peter Falk stiller spørgsmål ved, om de store firmaer bruger for mange ressourcer på interne projekter, som aldrig kommer til figurere på virksomhedens økonomiske resultater. Eigil Steen Pedersen er enig i, at det er en balancegang, hvor meget tid, der skal bruges på interne projekter, og at man kan overdrive indsatsen. Men alle de store firmaer siger, at når de satser på medarbejderudvikling, kvalitetsledelse, videnregnskaber osv. er det fordi, at de må og skal tænke langsigtet. De mellemstore virksomheder slipper måske lettere om ved disse ting, men Eigil Steen Pedersen er overbevist om, at havde Danmark ikke de tre store rådgiverfirmaer ville de mellemstore ikke klare sig så godt. De store firmaer afskærmer så at sige Danmark fra konkurrence fra udenlandske firmaer. I dag siger rådgiverne, at de vil være tilfredse med et overskud før skat på 5 pct. Når det er nok, er det fordi de ikke har de helt store kapitalbehov til maskiner og inventar. Men da virksomhederne er på vej væk fra omsætning, der stammer fra salg af ingeniørtimer, til salg af helhedsløsninger, deltagelse i drift og vedligehold og i fremtiden også forventer at blive inddraget i finansiering af kundens projekter, bliver risikoen også større. Det betyder, at overskudsgraden må forventes at skulle nogle procentpoint i vejret. Side 14 Udgivet d

15 J. Mistillid hindrer effektivisering Ingeniøren, den Af Annette Hartung Det 170 mill. kr. dyre Projekt Renovering viser at byggefolket mangler vilje til samarbejde. Byggeriets parter nærer en sådan mistro til hinanden, at det sætter en bom for bedre og billigere byggeri. Det blev slået fast på et seminar om resultaterne af Projekt Renovering, som Staten har ofret 170 mill. kr. på - i håb om at vise vej til en produktivitetsforbedring på 15 pct. - Byggeriets problem er den måde parterne betragter hinanden på. Udbyderne tror, at entreprenørerne kommer fra Hjallerup hestemarked - så de må indhente tilbud fra en tre-fire stykker, lød det fra civ.ing. Peter Henningsen fra Højgaard & Schultz. Han beklagede, at kun 21 af de 100 projekter under Projekt Renovering, vedrører processer, da det netop er her, de største besparelser ligger - og disse projekter tilmed er relativt billige. Samme beklagelse blev fremført af kontorchef i By- og Boligministeriet, Jan Spohr, fra Projekt Renoverings sekretariat. Af de 21 projekter - eller rettere 18, da flere hænger sammen - er kun 8 afrapporteret. De er alle blevet fulgt og evalueret af civilingeniør Tage Dræby, der fremlagde sine foreløbige konklusioner på seminaret. Han konstaterede, at kun tre af de afsluttede projekter har givet markante resultater, nemlig forsøg med multisjak, elektronisk licitation og 3D opmåling. Og på bundlinien fastslog han, at tre år er for lidt til et projekt som Projekt Renovering. Han frarådede et Projekt Renovering II og ser hellere, at staten løbende støtter udvikling og forsøg. Pauvert resultat Multisjakforsøgene med op blødte faggrænser har sparet pct. anvendt tid og ca. 10 pct. udbetalt løn, trods høj timeløn. Men der var tale om gunstige forsøgsbetingelser, små sjak og dispensationer fra overenskomsterne, fremførte Tage Dræby og konstaterede, at større udbredelse af multisjak kræver fællesakkorder. Multisjak har svage muligheder, uddybede Peter Henning sen, H&S, ud fra praktiske er fa ringer i bl.a. Sophiehaven i Hillerød. Prisen for et givet arbejde ligger stort set fast og inkluderer, at 33 pct. af håndværkernes tid er spildtid. Det betyder, at håndværkerne og deres mester kan tjene godt på multisjak og bedre logistik, mens bygherren ikke får nogen økonomisk gevinst, men dog måske lidt færre fejl. Mere positiv over for multisjak var salgschef Erik Svanemose fra Skanska/Jensen, som bl.a. har brugt multisjak på et skolebyggeri og nu har besluttet, at ca. 400 håndværkere skal indgå i samarbejdende grupper. - Fagbevægelsen var mistroisk i starten, men jeg tror, det er fremtiden, sagde Svanemose. Som repræsentant for bygherrerne mente civilingeniør Erik D. Præstegaard, Fællesadministrationen 3B, at resultatet af multisjakprojektet er pauvert efter mange års snak - og at problemet ikke alene skal findes hos fagbevægelsen. Han så en løsning i dannelsen af team mellem byggeriets parter - ikke nødvendigvis faste, men blot aktuelle team. Penge i horisonten Forsøgene med elektronisk licitation kan muliggøre store besparelser, konkluderede bibliotekar Inge Kobberø, BPS Center. Hendes skøn lød på, at der ud af et samlet licitationsbeløb på 50 mia. kr. kan spares 100 mill. kr. på deltagelse og udførelse og 125 mill. kr. på kopiering. Men - en udbredelse i praksis forudsætter ændringer af lovene om både licitation og elektronisk signatur. Forsøgene med 3D opmåling med laserlys kan derimod udnyttes straks. For en lille merpris kan 3D erstatte traditionel indendørs opmåling, mener land inspektør Carl Helge Pedersen fra Landmålergården. Fordelene er præcise pctegninger til udbud, projektering og præfabrikation af bygningsdele m.v. Om erfaringerne fra Projekt Renovering vil blive udnyttet er op til byggeriets parter. Men by- og boligminister Jytte Andersen forudser store besparelser. Udgivet d Side 15

16 Hun mener, at resultaterne kan omsættes til andre projekter og forbedre effektiviteten med de ønskede 15 pct. over år. Hvis de overføres til hele branchen med en omsætning på ca. 49 mia. kr., svarer det til en årlig besparelse på 706 mill. kr. Ifølge skøn fra PLS Consult, der evaluerer hele Projekt Renovering og foreløbig har set på cirka halvdelen af projekterne, er der her-og-nu er opnået besparelser på ikke under 7 mill. kr. Specielt renoveringer stiller ekstreme krav til samarbejde på byggepladserne, og et tillidsfuldt samarbejde mellem entreprenører og bygherre. Men gensidig mistillid forhindrer en smidigere og billigere byggeproces. (Foto: Tom Ingvardsen) Side 16 Udgivet d

17 K. Snublesten i byggeprojekt Erhvervsbladet, den Af Jonny Carstensen Boligbyggeri ved Aalborg Havn opføres som forsøgsbyggeri, hvor byggeriets parter samler informationer på fælles web-server I dag tager man i Aalborg et nyt spadestik ved byens havnefront, som i disse år er under total forvandling fra trafikhavn til et attraktivt kontor- og beboelsesområde. Spadestikket markerer byggeriet af i alt 106 almennyttige boliger og tre erhvervslejligheder i havneområdet mellem de to Limfjordsbroer. Bygherren er Andelsboligforeningen Himmerland i Aalborg, og projektet opføres i totalentreprise af NCC Rasmussen & Schiøtz Byg A/ S. Det er tegnet af arkitektfirmaet Bøje Lundgaard & Lene Tranberg. Ingeniør er Carl Bro A/S, Aalborg. Forsøgsbyggeri Byggeriet udføres som forsøgsbyggeri under Erhvervsfremmestyrelsens program for proces- og produktudvikling. De tre involverede firmaer udgør således ét af fire konsortier, som for et par år siden blev udvalgt til at gennemføre forsøg. I Aalborg-byggeriet gøres forsøg med industrialiserede installationer, lette facadeelementer og præfabrikerede badekabiner. Endvidere integreres for første gang i Danmark alle oplysninger om byggeriet fra såvel entreprenør, arkitekt og ingeniør på en fælles web-server, og der arbejdes med såkaldte snublesten. Det vil sige, at man undervejs i byggeriet stopper op og analyserer processen. Byggeriet bliver fire og en halv etager højt. De 106 lejligheder består af 57 ældreboliger og 49 familieboliger. Af de 57 ældreboliger er 27 med to rum og 30 med tre rum. Af de 49 familieboliger er 16 med to rum, 27 med tre rum og seks med fire rum. Til familieboligerne hører fællesrum og mødelokale. Boligerne har fælles vaskeri og viceværtkontor. Der indrettes kælder med parkering og pulterrum. Gården bliver haveagtig og kommer dermed til at stå i kontrast til den bymæssige karakter, som boligerne har ud mod kanalen og gaderne. Langs bygningerne i gården bliver der en køre- og gangzone, hvorfra man kan køre ned i P-kælderen og gå ind i trapperummene med elevator. Huset opføres i beton med facadeelementer indeholdende store glaspartier. Facadebeklædningen er endnu ikke fastlagt. Trapper og reposer udføres i beton. Hele herligheden skal stå klar til indflytning i efteråret Udgivet d Side 17

18 L. Sværere at styre byggeriet JP, den Af LARS ERIK SKOVGAARD Det bliver sværere at styre aktiviteten i byggefagene fremover. De i forvejen ret store udsving i den konjunkturfølsomme byggebranchen risikerer faktisk at blive endnu større fremover. Sådan siger cheføkonom Jesper Nielsen fra Byggeriets Arbejdsgiverforening (BYG), efter at Danmarks Statistik har besluttet, at der ikke længere skal udsendes tal for aktiviteten i byggefagene hver måned. I stedet skal tallene for byggevirksomheden nu kun udsendes engang i kvartalet. Årsagen er til dels, at den eksisterende statistik er blevet kritiseret hårdt for at være mangelfuld og misvisende.»vi har forsøgt at få Danmarks Statistik til at forbedre statistikken i stedet for at lukke det næsten helt ned. Men det har de ikke ønsket. Så fremover udsendes de vigtige tal for byggeaktiviteten nu kun fire gange årligt, hvilket vi beklager, fordi der så vil gå meget længere tid, før man ved noget sikkert om aktiviteten,«siger Jesper Nielsen. Han tilføjer, at det især i den aktuelle situation, hvor alle spejder efter tegn på, om økonomien vender eller ej, er det en trist nyhed, at statistikken gøres dårligere.»hvis aktiviteten i byggefagene går hurtigere tilbage end ventet, vil vi først få det at vide langt senere. Derefter skal politikerne til at finde ud af, om de vil gribe ind. Det tager tid. Så de op-og nedture, som har plaget byggebranchen de sidste mange år, kan meget vel gå hen og blive endnu større fremover,«siger BYG-økonomen Jesper Nielsen. Side 18 Udgivet d

19 M. Prisen på byggeri skal halveres JP, Af BENNY SELANDER Dansk byggeri skal foretage et tigerspring ind i det næste årtusinde. Over en 10-årig periode skal byggeriet effektiviseres og moderniseres, så kvalitetsniveauet i år 2009 ikke alene er højere end de bedste 1999-projekter. Men prisen for byggeri skal om 10 år være halveret i forhold til 1999-niveauet, mener den socialdemokratiske By - og Boligminister Jytte Andersen.»Jeg erkender, at det er et ambitiøst mål. Men ikke uopnåeligt. For i modsætning til industrien, som gennem de seneste 25 år har gennemgået den ene effektiviseringsbølge efter den anden, har byggesektoren stort set kørt i den rille som blev grundlagt med byggeriets industrialisering i 60'erne. Nu skal byggeriet ud af den rille, kreere nye metoder, modernisere sin planlægning etc. Alt sammen for, at vi kan bevare en byggesektor, der kvalitets - og prismæssigt kan honorere fremtidens krav. Ikke bare på hjemmemarkedet men også på de vigtige eksportmarkeder«, siger Jytte Andersen. Midlet til at opnå målet præsenterede ministeren på Byggesocietetets årsmøde i Esbjerg fredag. Det hedder PROJEKT HUS og skal realiseres af en styringsgruppe, som får til at opgave at udarbejde handlingsplaner for byggesektoren, som sigter mod, at der bruges færrest mulige ressourcer i fremtidens byggeri samtidig med at kvaliteten højnes. Alle skal hjælpe til»helt i overensstemmelse med regeringens investeringspolitik. Og det kan kun ske, når alle relevante kræfter sætter sig for at gennemføre en ny industrialiseringsproces kombineret med modernisering af arbejdsgangen, så byggeprocessen gøres optimalt rationel«, siger By- og Boligministeren. Startskuddet til denne kulegravning af, hvordan man tilrettelægger en helt ny byggeproces, blev vel modtaget, da Jytte Andersen præsenterede den på Byggesocietetets årsmøde, hvor hun afslørede, at 10 temagrupper sammensat af folk fra byggeerhvervene selv i løbet af dette år skal fremlægge forslag til de omfattende ændringer i byggeriet. Allerede næste år skal man i forbindelse med statslige byggeprojekter afprøve de forskellige metoder, som temagrupper peger på til forbedring. Og der skal løbende foretages evalueringer for at påvise, om målene er nået. Ellers er det om igen. Udgivet d Side 19

20 N. Danske priser er for høje JP, den Af MARIA JAKOBSEN Konkurrencestyrelsens netop offentliggjorte konkurrenceredegørelse har frembragt vrede i flere af de brancher, hvor redegørelsen peger på, at priserne er for høje på grund af for lidt konkurrence. Konkurrencestyrelsen har anvist, at de danske priser er fem pct. højere end i en række andre EU-lande. I en af de nævnte brancher, byggeriet, anklager man Konkurrencestyrelsen for bl.a. at have lavet redegørelsen på et yderst sparsomt data-materiale.»for os er det uklart, hvad man i konkurrencestyrelse egentlig har regnet på. Samtidig forstår vi heller ikke, hvorfor erhvervsbyggeriet i Danmark er opgjort til at være 22 pct. højere end et gennemsnit i en række af de øvrige lande. Det er i hvert fald ikke et tal, vi kan genkende,«siger Jesper Nielsen, cheføkonom i Byggeriets Arbejdsgivere. Organisationen mener, at der ikke er konkurrenceproblemer i branchen. God analyse Konkurrencestyrelsen fastholder dog konklusionerne i redegørelsen.»dette er en god analyse, som holder vand. Men generelt set er vi med på, at de forskellige indikatorer vi bruger, alle er usikre hver for sig,«siger direktør i Konkurrencestyrelsen, Finn Lauritzen. Også arbejdsgiverorganisationen Dansk Handel og Service (DHS) skælder ud over den nye redegørelse.»der er absolut ingen dokumentation for, at konkurrencen i detailhandlen ikke er benhård, og at konkurrencen på priserne ikke er ligeså,«siger adm. direktør Søren B. Henriksen, DHS. Han kritiserer, at redegørelsen kun sammenligner priserne i detail-ledet og ikke indeholder en analyse af både indkøbs- og salgspriser. Højt prisniveau»man skal ikke have været turist ret mange gange for kunne nikke genkendende til det høje danske prisniveau. Så jeg mener bestemt, at prisundersøgelsen er sober,«siger Finn Lauritzen, direktør i Konkurrencestyrelsen. Han understreger, at de erhverv, som er opført med tegn på konkurrenceproblemer, kun er med, hvis der er mere end to forhold, der peger på problemer. Konkurrencestyrelsen vil i løbet af de kommende uger offentliggøre redegørelsens baggrunds-dokumentation. Side 20 Udgivet d