EN UNDERSØGELSE AF PRIVATISERET RELIGION I DET POSTMODERNE DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN UNDERSØGELSE AF PRIVATISERET RELIGION I DET POSTMODERNE DANMARK"

Transkript

1 EN UNDERSØGELSE AF PRIVATISERET RELIGION I DET POSTMODERNE DANMARK Gruppe 2 5. semester Sociologi 2008 Aalborg Universitet Vejleder: Rasmus Møberg 1

2 - En undersøgelse af privatiseret religion i det postmoderne Danmark Sociologiuddannelsen ved Aalborg Universitet Strukturer under forandring 5. semester 2008 Gruppe 2 Ved vejleder Rasmus Juul Møberg Udarbejdet af: Nanna Dam Ellehøj Asger Fjord Bonven Tine Hansen Danica Lazic Line Nicolaisen 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Problemfelt Problemformulering Begrebsforståelse Historik Teori Modernitet og postmodernitet ved Ronald Inglehart Videnskabsteori Teori om religion Peter Berger Thomas Luckmann Teoridiskussion Kombination af religionsformer og metoder Metode Metodiske overvejelser Forberedelse til analyse - Indeks Operationalisering Analyse Oversigt over datamaterialet Hypotese 1: Det danske samfund er præget af postmoderne tendenser Hypotese 2: Religionen løsrives fra traditionelle institutioner Hypotese 3: Folkekirken bruges ikke som religiøs institution, men som kulturel institution Hypotese 4: Der er ikke mindre religion i samfundet, den er bare blevet mindre synlig Hypotese 5: Individet sammensætter sin personlige religion Konklusion Perspektivering Pilotundersøgelsen Udarbejdelse af spørgsmål Inddeling af spørgsmål Kritik af pilotundersøgelsen Litteraturliste

4 1. Indledning Dette projekt bevæger sig indenfor temarammen strukturer under forandring, hvorunder vi har valgt at lægge fokus på nogle af de tendenser, der præger danskernes religionsforståelse i det postmoderne samfund 1. Hermed vil inklinationer som den samfundsmæssige sekularisering, pluralisme, individualisering og privatisering af religion blive belyst ud fra formodningen om, at individer i det postmoderne danske samfund, er begyndt at vægte den personlige tro højere end tidligere. Vi har en formodning om, at der på trods af den sekularisering som den vestlige verden har gennemgået, stadig findes mange religiøse symboler og tendenser i det danske samfund. Folkekirken som institution blev i Danmark organiseret i takt med stats- og nationsdannelsen, og er dermed på mange punkter med til at lægge grund for danskernes danskhed og Danmark som nation. Medlemstallet i den evangelisk-lutherske kirke viser, at 83,1 % af befolkningen i 2005 var medlem (KIS 2005), og kristendommen indtager således stadig en klar majoritetsposition i Danmark. Folkekirkens rolle har været og er til stadighed under forandring. Folkekirken kan i dag snarere opfattes som en offentlig, religiøs serviceinstitution end som et evangelisk-luthersk trossamfund. Det præmoderne samfund, hvori religionen i sin kirkelig form var institutionaliseret som grundlag for den generelle ideologi og moralopfattelse, er blevet afløst af et postmoderne samfund, hvor den institutionelle religion har fået en mere begrænset betydning for samfundslivet (Andersen & Riis 2002:76,91). Trods denne begrænsede betydning har religionen og i særdeleshed kristendommen en stor plads i vores samfund, men er samtidig noget, der ikke nødvendigvis tænkes og reflekteres over. Religionens fremtrædelse i det offentlige rum kan forstås som værende religiøse riter og symboler, der med tiden har fået karakter af rent kulturelle ritualer og symboler, som ikke længere sættes i relation til deres religiøse oprindelse. Eksempelvis stilles der ikke spørgsmålstegn ved, hvorfor der til nytår synges Vær velkommen, Herrens år. Det enkelte menneske kan ikke undgå at blive konfronteret med religion og religiøse lignelser i hverdagen, men samtidig fremstår konfession også som en mulighed, som det er frivilligt for den enkelte at tilslutte sig, og er langt fra en selvfølgelighed, sådan som det tidligere var tilfældet (Henriksen 1996:50). Den samfundsmæssige kontekst for religionen lader dermed til at være ændret, og med tendenser som individualitet og rationalitet, er der opstået flere forskellige måder at tro på. 1 Betegnelsen postmoderne er valgt eftersom en af de applicerede samfundsteoretikere - Ronald Inglehart - benytter dette begreb. 4

5 Danskernes tro på noget større eller en højere magt ses således ikke som forsvundet, den eksisterer blot i en anden udformning end tidligere. Den danske religionssociolog Ole Riis (2006) mener, at religionen ikke længere betragtes som et resultat af Guds nåde eller som noget socialt nedarvet, men som individets personlige valg; et resultat af en rationel afvejning af fordele og ulemper. Troens og religionens funktion er i dag at give det enkelte menneske mening i tilværelsen, hvormed det bliver en del af individets betydningssystem. Kirken bliver dermed udbyder på et marked, og vi som mennesker bliver forbrugere, der vælger og vrager mellem markedets tilbud, som Riis udtrykker det. Samstemmende med Riis konstaterer den amerikanske sociolog Ronald Inglehart, med udgangspunkt i Maslows behovspyramide at det med dækningen af de basale behov, nu er blevet individet, der er kommet i centrum (Inglehart 1997). Det er op til den enkelte at finde mening i den pågældende religion, hvilket har betydning for, hvordan det enkelte individ tror, sammensætter og dyrker sin religion. Som det fremgår af ovenstående, er det stadig særdeles relevant at beskæftige sig med religion i det postmoderne danske samfund. Den protestantiske kristendom leverer stadig værdi- og moralopfattelser til samfundet, og Folkekirken er til stadighed en del af den danske identitet, på trods af, at danskerne i lavere grad lægger sig under for dens autoritet. Vi vil i dette projekt beskæftige os med danskernes forhold til religion i dag, og hvilken form denne religion har. Til at belyse dette emne, vil vi benytte os af religionssociologerne Peter L. Berger og Thomas Luckmann, der begge har beskæftiget sig med, hvad vi fremover vil betegne som individualisering og privatisering af religion. Baggrunden for at medtage begge teoretikere, skal findes i, at hvor Bergers definition af religion skal forstås substantiel, skal Luckmanns definition forstås funktionelt. Gennem den funktionelle definition sættes der fokus på religion som det der skabes gennem meningsdannelse, mens det gennem den substantielle definition er, religion som udgangspunkt der bliver det meningsdannende. Dette vil der uddybende blive gjort rede for senere. Vi vil benytte Ronald Inglehart og hans definition af henholdsvis det moderne og det postmoderne samfund, eftersom han også beskæftiger sig med en mere individuel værditænkning og ikke udelukkende med de samfundsmæssige strukturer. 5

6 Endvidere vil vi gennemløbende benytte os af Ole Riis og hans religionssociologiske forskning, eftersom han har behandlet et meget nærtstående emne, hvilket han betegner implicit religion. Det er således ikke det egentlige indhold i religionen vi søger at beskrive, da dette i det postmoderne samfund viser sig at være meget omskifteligt og løst sammensat, men dermed den form religionen har hos individer i det postmoderne samfund Problemfelt I følgende afsnit opridses undersøgelsens problemfelt. Dette kan ses som en videreførelse af ovenstående, men med en mere præciseret vinkel. Afsnittet indeholder en afgrænsning af emnet, som er vigtig for videre læsning og forståelse af undersøgelsen. Der vil blive skitseret forskellige tilgange til tro og religion i det danske samfund, hvordan undersøgelsens begreber skal forstås og en generel opridsning af religionens sociohistoriske udvikling. Afslutningsvis opstilles forskellige former for religiøsitet. Når vi i dette projekt ønsker at belyse, hvordan danskere i det postmoderne samfund vælger at tro, er det netop med henblik på at belyse de postmoderne tendenser, der har betydning for dette valg. I det følgende vil vi henvise til hvordan måden at tro, synes at følge specifikke tendenser på trods af, at gudsopfattelserne i dag er mange. Det påfaldende ved dette er netop, at selvom tendensen til religiøst frirum tilsyneladende lægger op til en ustyrlig og usammenhængende udvikling af religiøsitet, er der visse rammer, hvor indenfor religiøsitetens mange former udvikles. Det der skal fremhæves i denne betragtning er, at vi konstant finder nye måder at bruge rammerne for religion samt det gamle indhold i religionen på Fællesfolkelig sammenhæng I det følgende beskrives de fællesfolkelige sammenhænge, for at klargøre at der findes fælles rammer som individer handler inden for i Danmark. Figurativt kan sammenhængen beskrives som fire stærkt overlappende cirkler, som henholdsvis repræsenterer (a) de almene sociokulturelle og socialiseringsmæssige vilkår, (b) de historisk nedarvede, religiøse traditioner, (c) den praktiserende almendannelse, som vi typisk finder i skolen, og endelig (d) mediernes mangfoldige, og på samme tid korrelerede, fælles oplevelsesmiljø (jf. nedenstående figur) (Højsgaard & Iversen 2005:18ff). 6

7 Figur 1. Væsentlige fællesfolkelige sammenhænge for danskernes tro Socialiseringsvilkår (a) Skolens almendannelse (c) Offentlighed/medier (d) Religiøse traditioner (b) Kilde: Højsgaard & Iversen 2005:19 Ved at medtage denne model i de indledende overvejelser, kan vi argumentere for, at vi i denne undersøgelse har at gøre med en befolkning, hvor kun få ligger uden for rammerne for det fællesfolkelige liv i Danmark, og at blandingsforholdet mellem de enkelte dele kan være forskelligartet. Ydermere er det med til at understøtte udgangspunktet om, at danskerne muligvis ikke har præcis det samme indhold i deres religion eller tro, men at forudsætningen - og dermed rammerne - er forholdsvis ens Postmodernitet versus Gud En vigtig pointe i forbindelse med, hvilken form for tro, individer i det postmoderne samfund påtager sig er, at de har en form for tro, men at denne konstant bliver reformuleret. Dette sker i lyset af den fællesfolkelige sammenhæng. Forskellen skal da findes i forholdet mellem den måde det postmoderne menneske anskuer religionen (Højsgaard & Iversen 2005:25ff). I det følgende ses en inddeling af individers forskelligartede måder at forholde til Gud på, ved en teori af antropologen Cecilie Rubow: Figur 2. Måder at forholde sig til Gud på 7

8 Forudsætter skel mellem moderne og religiøs verdensforståelse Ingen Gud Gud som Gud Immanent gudsbegreb Gudstro med forbehold Transcendent gudsbegreb Gud som menneske Gud i mennesket Opererer med tilnærmelse mellem moderne og religiøs verdensforståelse Kilde: Højsgaard & Iversen 2005:26 Det postmoderne menneske analyseres i denne forbindelse som et grundlæggende midtersøgende religiøst menneske, der har en gudstro med forbehold. Ser vi på de fire grundopfattelser har de betegnelserne Ingen gud, Gud som Gud, Gud som menneske og Gud i eller hos mennesket. For at adskille disse positioner fra hinanden, stilles der spørgsmål til, hvorvidt man bør vægte skellet mellem den religiøse og moderne verdensforståelse eller om tilnærmelsen mellem disse skal vægtes højest. En anden faktor, der medvirker til at adskille de fire hovedsynspunkter er spørgsmålet om, hvorvidt gudsbegrebet skal forstås transcendent eller immanent (Højsgaard & Iversen 2005:25ff). Kategorien Ingen Gud er det mest udpræget moderne, sekularistiske eller ateistiske synspunkt i debatten. Gud som Gud er det, der minder mest om de teologiske formuleringer om Gud i de klassiske historisk set præmoderne kirkelige bekendelsesskrifter. Gud er i den forbindelse skabende og opretholdende (Højsgaard & Iversen 2005:25ff). Synsvinklen Gud som menneske indebærer en afvisning af de transcendente elementer i de klassiske kristne gudsopfattelser. Samtidig fastholdes en særlig fascination af historien om Jesus som menneske, samt en tiltro til kirkens rituelle kapacitet og kristendommens historiske betydningspotentiale (Højsgaard & Iversen 2005:25ff). Den sidste opfattelse af Gud som værende enten i eller hos mennesket, er den mest folkelige. Det er her nyreligiøse forestillinger og praksisser som eksempelvis healing kobles sammen med såvel kristne gudsbilleder som naturvidenskabelige livstolkninger (Højsgaard & Iversen 2005:25ff). 8

9 Som oftest er der ikke tale om disse synspunkter i en ren form, men derimod som et blandingsforhold. Individer kan dermed handle ud fra to eller flere af de givne synspunkter. Det postmoderne menneske vil fortrinsvis lægge sig midt imellem disse forestillinger. Ud fra ovenstående betragtninger præsenteres her vores problemformulering: Problemformulering Hvilke tendenser præger religionen i det danske samfund og hvordan kommer dette til udtryk? 1.2. Begrebsforståelse I det følgende defineres de mest centrale begreber som religion og tro. Begrundelsen for at inddrage tro i dette afsnit og dermed skelne mellem tro og religion er, at flere danskere i dag ikke kan karakteriseres som værende traditionelt kristne religiøse, men dog alligevel som værende troende. Det lader ligeledes til, at der knytter sig negative associationer til begrebet religiøs. Der redegøres kort for, hvad der lægges i de nævnte begreber, for dermed at vise, at tro og religion adskiller sig fra hinanden, primært i forhold til omfanget af begrebernes betydning. Dog viser begreberne sig i vores benyttelse af dem at overlappe hinanden, hvilket der også redegøres for. Begrebsdefinitionerne tager udgangspunkt i den danske antropolog Cecilie Rubow og Ole Riis forskning omkring religionens fremtoning i Danmark, da de allerede har forsøgt at skabe en forståelse af, hvordan forskellige former for religion tager sig ud i dagens Danmark. Ovenstående blandes med en begrebsafklaring med udgangspunkt i Berger og Luckmann, som indgående bearbejdes i et senere teoriafsnit. Det skal pointeres, at andre relevante definitioner kan komme løbende gennem bearbejdningen Tro Med inspiration fra Cecilie Rubow har vi valgt at betragte tro som en interesse i den daglige færden for at finde livet bag dets umiddelbare begribelig grænser (Rubow 2000:10), eller som hun også betegner det; en grænseopmærksomhed. Tro skal således opfattes som noget der bevæger sig ud over menneskets sikre grænser for viden og erkendelse, for dermed at opbygge en slags metafy- 9

10 sisk forhold, der både organiserer forholdet mennesker imellem, og mellem mennesker og omverden (Rubow 2000:10f). Ud fra denne betragtning henviser tro følgelig både til det som den enkelte har tillid til, samt det som vedkommende antager findes og eksisterer. Ikke-tro, i form af viden eller forklaringer, vil omvendt angive, at troen så at sige stopper op og ikke fæster lid til det andet, som overskrider grænsen for de objektive, umiddelbart forefundne eller naturlige forhold i verden (Rubow 2000:32) Religion Her forekommer en skitsering af forskellige definitioner af religion. Afslutningsvis forekommer vores sammenblanding af disse, til det religionsbegreb, der vil blive benyttet i undersøgelsen. På trods af, at alle kender til begrebet religion, ligger det ikke fast, hvad begrebet mere konkret bliver brugt til. Rubow er af den overbevisning, at religion i forhold til tro samler sig om en mere afgrænset betydning. Hun mener, at der her er tale om en kosmologi og et rituelt fællesskab, der retter sig mod en transcenderet andethed, og forbindes i modsætning til tro med en særlig tradition, en lære, en overbevisning og en praksis, som en gruppe af mennesker samles om. Dette kan både være rituelt såvel som i troen på den bestemte transcendente virkelighed og sandhed, som den fælles religion omfatter (Rubow 2000:11,32). Ifølge Ole Riis er formålet med religion, at den kan tilbyde det enkelte menneske en form for forklaring på noget transcendent, som ikke nedskrives til den enkeltes fornuft, hvoraf begrebet må forstås som værende både provisorisk og følelsesbetonet (Riis 2006:51f). En religion skal således forstås som en særlig form for tro, der omfatter et bestemt symbolsk system, men behøver ifølge Riis ikke nødvendigvis forudsætte tro på en Gud eller guder, eller organiseringen i en kirke (Rubow 2000:32; Riis 1998:212). Her knytter vi mest an til sidstnævnte definition. Ud fra disse betragtninger opfattes begrebet religion i dets mest overordnede betydning, og betragtes dermed som værende alle de former for tro som mennesket tilslutter sig, for at finde en mening med tilværelsen. Religion og tro bliver derved sammenvævede og kan ikke studeres uafhængigt. 10

11 1.2.3.Funktionel substantiel definition af religion På trods af, at der findes mange forskellige definitioner af begrebet religion, har de dog alle et fælles karakteristika; religion som sociologisk begreb kan bestemmes substantielt; ud fra hvad religion er, eller funktionelt; ud fra hvad religion specielt gør. Som også nævnt i indledningen, har vi valgt at benytte os af Berger og Luckmann til at skabe en religionssociologisk baggrund for denne undersøgelse, da disse teoretikere kan betragtes som værende repræsentanter for hver af de to udformninger, samtidig med, at de på andre punkter er meget enige. Dette eksempelvis på det socialkonstruktivistiske område, inden for hvilke de har udviklet teori i fællesskab. Den substantielle definition repræsenteret ved Berger ser på religionens indhold, eksempelvis hvilke erfaringer folk har med det hellige, eller med det overnaturlige. Der ses ydermere på, hvad religion identificeres som, i form af ritualer eller doktriner, og Berger definerer derfor religion som menneskenes relatering til et helligt kosmos (Furseth & Repstad 2007:38ff). Med denne definition relaterer Berger til religionsforskeren Rudolf Ottos hellighedsbegreb, hvor det hellige indvirker på menneskets ærefrygt og betagelse (Furseth & Repstad 2007:40). Den funktionelle definition som Luckmann repræsenterer behandler eksempelvis religionens integrative funktion. Hermed defineres religion som en fælles kerne af værdier, der holder kulturen sammen og opretholder det sociale system. Religion er også blevet defineret som en erstatning, og en illusion, der legitimerer det sociale system. Det centrale for den funktionelle definition er, at undersøge de virkninger, opgaver og funktioner, som religionen har for mennesker og/eller samfund (Furseth & Repstad 2007:42). I en sammenligning af Berger og Luckmanns definitioner af religion, ses det, at Berger fokuserer på det hellige kosmos, som noget der skabes gennem religionen, mens Luckmann mener, at meningsog identitetsdannelse er en form for kosmosdannelse, der i sit udfald kan forstås som noget religiøst (Furseth & Repstad 2007:40). Kort kan forskellen beskrives ved, at Berger ser religionen som det meningsgivende, hvorimod Luckmann antager, at den naturlige hverdags meningsdannelse kan forstås som en religion. Når Luckmann gør brug af den funktionalistiske definition, er det fordi han mener, at der med et substantielt syn på religionen skabes nogle terminologiske vanskeligheder, og at disse vanskeligheder har teoretiske og metodiske konsekvenser. I modsætning hertil, mener Berger at den funktionelle definitionsbestemmelse er for bred til at have analytisk værdi (Riis 2002:11). 11

12 Når vi har valgt at medtage en repræsentant for hver af de to definitioner, skyldes det, at vi som Luckmann ser alle transcenderede kosmologier som religiøse og integrerende, men samtidig ønsker at belyse disses betydning som Berger i forhold til individerne (Riis 2002:11). Hermed ønskes det at lave en blanding af henholdsvis det funktionelle og substantielle udgangspunkt, i den måde hvorpå vi ser på danskernes måde at forme religion. Vi er således ikke interesserede i den egentlige begrundelse for hvorfor mennesker tror, men derimod hvordan de tror, og hvilken form religionen antager Institution Løbende gennem undersøgelsen behandler vi begrebet institution. Begrebet bruges med flere betydninger. Nogle gange henviser det til folkekirken som fysisk institution, altså selve kirkerummet, hvorimod der andre gange henvises til folkekirken som overordnet religiøs eller kulturel samfundsinstitution. Her arbejdes der med en institutionsforståelse, der er mindre materialiseret. Religionen har altså en funktion eller plads i samfundet uden for materialiseringen i kirkebygninger. Den udfylder en i denne forståelse grundlæggende eller omfattende rolle i samspil med andre store samfundsinstitutioner Syv religionsformer I det følgende præsenteres forskellige former for religion. I et senere afsnit bliver disse behandlet mere teoretisk, for på et senere tidspunkt at blive benyttet som redskab i analysen. I det postmoderne samfund har individet mangfoldige valgmuligheder i sin søgen efter et religiøst ståsted. Dermed ikke sagt, at det enkelte individ skal skabe sin egen sandhed og tro fra bunden. Tværtimod ligger der i samfundet en række fælles religiøse rammer som individet kan navigere imellem. Inden for disse rammer findes der ifølge Hans Ravn Iversen syv religionsformer i Danmark. Religiøse minoriteter så som jøder, buddhister og Jehovas vidner tager dog ikke del i disse former. Disse syv religionsformer der ikke skal forstås som en rækkefølge i udviklingen af religion er som følgende: 1. kirkekristendom, 2. kulturkristendom, 3. folkereligion, 4. nyreligiøsitet og nyåndelighed, 5. civilreligion, 6. implicit og banal religion og 7. Islam 12

13 (Iversen 2005:109). Da vi vil beskæftige os med danskernes forhold til religion, med udgangspunkt i den kristne tro og ikke Islam, vil det syvende punkt ikke blive beskrevet yderligere. Dette vil ikke have den store påvirkning på validiteten, idet kun 4 % af den danske befolkning er muslimer. Vi vil i undersøgelsen bruge disse religionsformer som en struktur til at afdække danskernes forhold til religion i det postmoderne samfund, og disse former for religion skal således ses som en forståelsesramme, vi arbejder ud fra. Disse 6 religionsformer vil senere i projektet blive brugt som en udvidelse af Bergers teori. Dette fremgår i analysen. 1. Kirkekristendom skal forstås som den institutionaliserede kristendom, som praktiseres med udgangspunkt i Bibelen. Ifølge socialforskningsinstituttet er der sket en stigning i tallet af kirkegang siden 1970erne og 1980erne. Danskernes kirkegang er i 2004 vendt tilbage til niveauet i 1960erne (Iversen 2005:113). Det skal selvfølgelig tages i betragtning, at danskerne kommer i kirke i forbindelse med dåb, bryllup, eller begravelse. Kirken er dog som før nævnt den mest dominerende religionsform, idet den bidrager med plausibilitetsstrukturer og refleksionsrammer på traditionel vis. 2. Kulturkristendom står i afhængigheds- og vekselvirkningsforhold til kirkekristendommen, idet grundlæggende værdier, menneske- og historiesyn stammer fra kirkekristendommen, selvom kulturkristendommen ikke i udgangspunktet forbindes med noget religiøst. Kirkeritualer som dåb, konfirmation, bryllup og begravelse er dermed en del af kulturkristendommen. Danskerne benytter sig af disse ritualer, men mere som tradition og kultur end som kristen overbevisning. Trosindholdet i kulturkristendommen lægger vægt på kirkekristendommens næstekærlighedsbud. 3. Folkereligiøsitet skal ses som menneskets behov for sikring og stabilitet i hverdagen, samt en moralsk vejledning. Disse behov gælder også i forhold til fastholdelse af traditioner som det at fejre højtider, freden og mindet. Behov som i udgangspunktet ligger i den enkeltes liv og religiøsitet, men som bliver kristeliggjort og sættes ind i en kristen-religiøs tolkningsramme. Folkereligion forsvinder eller ændrer form som følge af den stigende urbanisering. 4. Nyreligiøsitet og nyåndelighed (new age religiøsitet) ses som en ny religionsform, idet tolkningsrammerne, religionspraksisserne og svarene skiller sig ud fra andre religionsformer. Denne form for religion lægger mere vægt på en personlig søgen efter identitet, samt en mikro-makro 13

14 kosmologi (Iversen 2005:112) hvor individet ser Gud som et sammenhængende kosmos. Det beskæftiger sig med spørgsmål vedrørende personlig skæbne ved håndslæsning og clairvoyance, samt tanker om sjælens udødelighed og reinkarnation. 5. Civilreligion. Begrebet civilreligion stammer fra filosoffen Rousseau der beskæftigede sig med tanken om at skabe et moralsk og følelsesmæssigt værdigrundlag. Civilreligion ligner almindelige religioner ved at have myter og ritualer, dog er disse myter og ritualer til for at dyrke nationen og landet som noget særligt. Dette skal ses som en religion på tværs af religiøse skel, der resultere i opretholdelse af sammenfundets Vi følelse. 6. Implicit eller banal religion. Selvom det postmoderne samfund stadig er præget af religiøsitet og trosforestillinger blandt den danske befolkning, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de deltager i kirkens aktiviteter. Den implicitte religion karakteriseres som Believing without belonging. Religionssociologen Grace Davie benytter sig af dette til at forklare, hvordan individerne har en tro, men ikke er del af en religiøs institution (Iversen 2005:110). Banal religion kan bruges for at supplere Davies syn på implicit religion. Begrebet henviser til, at der med de postmoderne tendenser i samfundet er en religion, som er uberørt af kristendommen. Det er derimod tilfældige fænomener, som tolkes religiøst, og det er op til individet om tolkningen ligger inden for religionsformernes rammer. I det præmoderne samfund havde man kristendommens tolkningsrammer, hvorimod man i dag har mangfoldige tolkningsmuligheder. Dette nærmer sig Luckmanns tilgang, som der vendes tilbage til i teoriafsnittet. I det følgende afsnit vil vi uddybende redegøre for, hvordan individet i det postmoderne samfund har mulighed for at gøre brug af disse mangfoldige tolkningsmuligheder. Dette hænger tæt sammen med begreberne implicit religion og bricolage 2. Forklaring på begrebet bricolage forekommer i det nedenstående Individualisering af religion Den religiøse tro kan imidlertid komme til udtryk på flere måder. I det pluralistiske samfund forefindes en mangfoldighed af livsanskuelser, der alle er mere eller mindre påvirket af de religiøse traditioner, som institutionerne repræsenterer (Riis 2002:18). På det individuelle bevidsthedsniveau 2 Personlig sammensætning af religion 14

15 betyder dette ifølge Peter L. Berger, at religiøs vished nu er blevet svært at komme udenom, og at en religiøs beslutning nu må opfattes som værende et spørgsmål om lidenskabeligt engagement eller, hvad der for ham er mere almindeligt, en følelsesmæssig forbrugsmulighed. Mennesket kan således vælge blandt de institutionelle religioners færdigpakkede løsninger, men kan også vælge at udforme sin egen religiøse fortolkningsramme (Berger 2005; Riis 2002:18). På det individuelle niveau indebærer pluralismen altså, at det enkelte menneske har autonomi til selv at vælge sin livsanskuelse, samt til at afvise eller acceptere en religions livsholdning, knytte sig til eller træde ud af et religiøst fællesskab, og til at tage personlig stilling til de pågældende troslærere (Riis 2006: 111). For en nærmere definition af, hvad privatisering af religion vil sige, har vi valgt at inddrage Riis' betegnelse af, hvad han kalder implicit religion. For ham henviser implicit religion til de religionsformer, der ikke direkte kan henføres til en officiel, institutionaliseret form for religion: Implicit religion er således ikke integreret i den kirkelige praksis og troslære, men den kan være præget af, og den kan supplere den kirkelige form for religion. (Riis 2002:8). Den individualiserede religion kan dermed løsrive sig fra en kirkelig institution, og lade sig forme af det enkelte individ, og den kan praktiseres offentligt såvel som privat. Religionen har ingen retningslinier og kan dermed bruges til at sammenstykke personens egen livsanskuelse ud fra elementer i flere religiøse traditioner. Denne form for privatisering kan også indeholde bricolage, som kommer til udtryk på det individuelle plan i form af en åndelig søgen, der åbner sig for mange officielle religioner (Riis 2004: 359). Det indikerer, som sociologen William Swatos (Swatos 1998) skriver, at den enkelte har mulighed for pick and choose what to believe, selecting their preferred religious practices and ethical options. Billedligt forklaret, kan bricolage ses som religion á la carte i forhold til kirkens religiøse menu, og kan ifølge Swatos derfor opfattes som en integreret del af personens religion. Dette vil blive uddybet i afsnittet omkring Thomas Luckmann. Samlet set giver ovenstående afsnit en indsnævring af vores problemfelt og vores problemstilling. Tilmed defineres de begreber, der er vigtige for den videre forståelse af undersøgelsen. Ifølge Luckmann lider studiet af religion i relation til såvel social forandring som modernitet under et meget snævert historisk og kulturelt syn på, hvad religion er, og for at klargøre denne forståelse af religion, vil det være relevant her at beskrive den historiske udvikling af religion. 15

16 1.3. Historik Følgende afsnit indeholder en gennemgang af det religiøse billedes historiske udvikling i Danmark. Der tages udgangspunkt i forandringer i den sociale kontekst, der har medført ændringer i forskellige sfærer, heraf også i religionen. Tilmed behandles begrebet sekularisering, som er gennemgående i moderniseringsprocessen. Der er i løbet af det sidste århundrede forekommet grundlæggende omvæltninger af samfundets strukturer. Kirken som samfundsinstitution var historisk forankret i det præmoderne samfund. Kirken var stærk knyttet til monarkiet, til agrarsamfundet og til det patriarkalske slægts- og familiemønster. Ydermere var kirken knyttet til en stabsfunktion, der er udvalgt via formel uddannelse. Det var de få akademisk uddannede der formidlede læren til menigheden (Riis 2006:86). Religion i samfundet var stærkt knyttet til kirken og dennes elitære, kognitive religiøsitet. Via traditioner med videre, levnedes ikke meget plads til egentlig refleksion. Ved overgangen til det moderne samfund, var dette stadig i vid udstrækning det religiøse billede i Danmark. I takt med udviklingen inden for naturvidenskab specielt biologi og geologi og andre af det moderne opbruds fronter, blev kirken kritisk konfronteret. I forbindelse med, at den naturvidenskabelige orienteringsmåde blev universel, opstod der for alvor problemer for kirken. Dette betød i egentlig forstand, at teologien blev reduceret til naiv overtro (Riis 2006:86-87). Yderligere opstod der i forbindelse med moderniseringen en diskrepans mellem udbredelsen af kapitalismen og dennes vægt på materielle værdier og mange af kirkens traditionelle værdier. Menneskesynet inden for kapitalismen stemmer heller ikke overens med det syndige menneske skitseret i kristendommen. Ydermere er det moderne samfund karakteriseret ved en rationaliseret offentlig forvaltning med formel ret og bureaukrati. Kirken har på sin vis medvirket til denne udvikling, men har historisk set kritiseret dette systems forbund med en demokratisk styreform. Dette ses i dag ved de demokratiske begrænsninger, der er karakteristiske inden for kirkens egen administration. Mange af kirkens roller i det præmoderne samfund er blevet overtaget af staten eller velfærdssamfundet. Dette svækker på sin vis kirkens troværdighed, eftersom den tilbageværende funktion er baseret på læren om et verdenssyn og en abstrakt etik. Der er ingen eller en svækket mærkbar og synlig praksis. 16

17 Der er også forekommet en adskillelse mellem livsverden og de formelle samfundssystemer. Som særtræk ved denne moderne udformning af livsverdenen kan nævnes blandt andet bruddet med det patriarkalske familiemønster, kvindernes ligestilling og selvstændiggørelsen af børn og unge. Dette Habermas inspirerede perspektiv fører videre til det, man kan kalde en reel individualiseringstendens. Der er i moderne samfund sket en gradvis selvstændiggørelse af det enkelte individ. Dette betyder ikke entydig frigørelse, der findes stadig regulerende systemer i moderne samfund. I denne postmoderne udformning, hvor mennesket får lejlighed til at fokusere på sig selv, ændres det religiøse billede igen. Det enkelte individ er nu forbruger på et religiøst marked, hvor det kan veje forskellige livsanskuelser mod hinanden. Tilmed kan forskellige anskuelser blandes efter behov. Der er ikke noget fast og forpligtende holdepunkt for identiteten (Riis ). Ovenstående tydeliggør hvilken udvikling, der har været inden for det religiøse billede i Danmark. Ydermere pointeres de udfordringer de traditionelle trossamfund står over for. Eftersom det religiøse billede er blevet relativiseret, står folkekirken som udbyder på lige fod med andre. En anden gennemgående tendens i udviklingen fra et præmoderne til et postmoderne samfund findes i sekulariseringen. Generelt set findes der to definitioner af sekulariseringsbegrebet. Den ene som er den mest brugte omhandler en gradvis nedtrapning af religionens betydning for og plads i samfundet i takt med en stigende modernisering og videnskabelig dominans, hvor en logisk og rationel tilgang i høj grad synes at være den styrende forklaringsmodel. Dermed vil religion i sidste ende blive overflødig. Den anden medregner også religionens gradvise nedtrapning og overflødiggørelse, men kun på det samfundsmæssige plan. På det individuelle plan ses religionen i stigende grad som en adskilt sfære (ses eksempelvis ikke som en del af den politiske eller økonomiske sfære i det moderne samfund) og kan dermed udvikles uafhængigt af en stigende sekularisering. Den sidstnævnte definition er den overordnede i undersøgelsen. Sekulariseringsbegrebet kan henvise til adskillige definitioner, men en af de mere håndgribelige er den belgiske sociolog Karel Dobbelaeres definition i sit hovedværk Secularization: A Multi- Dimensional Concept (1982). Heri beskrives sekulariseringen som en proces, der finder sted på tre forskellige niveauer, henholdsvis individ-, institutions- og samfundsmæssigt niveau (la Cour 2005:33ff). Her påpeger Dobbelaere, at sekularisering kun finder sted på det samfundsmæssige niveau, hvor religiøsiteten forsvinder helt. På det individuelle og institutionelle niveau forekommer der således ikke sekularisering, men derimod en religiøs transformering og forandring i religiøs in- 17

18 volvering (la Cour 2005:33). Med denne definition bliver det muligt at påvise, at et samfund godt kan være præget af sekularisering, men samtidig have en øget individuel religiøsitet 18

19 2. Teori For at belyse problemformuleringen, har vi udvalgt en række teorier, der skal indgå i analysen. Inglehart medtages for at danne et overblik over det postmodernistiske udgangspunkt undersøgelsen på sin vis antager. Undersøgelsen kommer dermed ikke til at overtage Ingleharts refleksioner helt, men lader sig blot inspirere af dem. Teorierne og deres relevans i forhold til projektet vil yderligere blive præsenteret i det følgende Modernitet og postmodernitet ved Ronald Inglehart I det følgende afsnit vil væsentlige dele af Ingleharts teori blive gennemgået med udgangspunkt i bogen Modernization and Postmodernization fra 1997, i hvilken han primært beskæftiger sig med de ændringer den kulturelle sfære har gennemgået frem mod det postmoderne samfund. Denne bog bygger på et komparativt studie af udviklingen i befolkningens værdiorienteringer på tværs af 43 lande, der er designet til at teste sammenhængen mellem økonomisk udvikling og forandringer i tro og værdier i de enkelte lande der deltager. Gennemgangen af Ingleharts teori vil således danne baggrund for vores forståelse af de postmoderne værdiorienteringer, der gør sig gældende i Danmark, og som i relation til vores problemstilling både kunne ses at have en indvirkning på, hvordan danskerne former og bruger religion Fra modernitet til postmodernitet Inglehart er stærkt inspireret af Max Webers teoriudvikling omkring sammenhængen mellem kulturelle værdier og socioøkonomisk forandring, samt hans analyse af årsagerne til moderniseringen. Inglehart tager således udgangspunkt i Webers teori (Inglehart 1997:73) om skiftet fra traditionelreligiøs autoritet til rationel-legal autoritet for at forklare udviklingen fra det præmoderne til det moderne samfund. Denne første overgang fra landbrugs- til industrisamfund indebar ligeledes et skift i værdiorienteringerne, og dette skift betegner Inglehart moderniseringen. I modsætning til det præmoderne samfund bliver der i det moderne samfund i høj grad lagt vægt på sekularisering og bureaukratisering, samtidig med, at der sker et skift i de individuelle værdier fra en orientering mod traditioner og religiøsitet til materielle goder. Ingleharts gennemgang af moderniseringstendenserne bliver efterfulgt af de værdiændringer, der interesserer ham mest nemlig værdiændringerne ved overgangen til det postmoderne samfund. 19

20 Ifølge Inglehart havde udviklingen af den bureaukratiske stat sine begrænsninger og udviklingen begyndte derfor at bevæge sig i en anden retning. Figuren nedenunder illustrerer, hvordan udviklingen er forløbet. Figur 3. Skiftet fra modernitet til postmodernitet Kilde: Inglehart 1997:75 Fra den industrielle revolution til den anden halvdel af det 20. århundrede har industrisamfundet gennemgået en modernisering. Som allerede nævnt var denne periode kendetegnet ved, at autoriteten skiftede fra familie og religiøse institutioner til politiske institutioner (eksempelvis staten). Ifølge Inglehart er der i løbet af de sidste 25 år sket endnu en ændring, som han i det følgende citat betegner det postmoderne skift: a major change in the direction of change has occurred that might be called the Postmodern shift. (Inglehart 1997:74). Den vigtigste grund til skiftet mod de postmoderne orienteringsmåder associeres med stabil økonomisk vækst, udbredelse af velfærd og fravær af fysisk usikkerhed (eksempelvis krig). Det er vigtigt at påpege, at den autoritet, der opfattes som legal i postmoderniteten er en individuel autoritet. Autoriteten har således gennemgået en række skift, fra at bero i det religiøse, til det statslige, til at være individuel i postmoderniteten. Postmoderniteten tillægger alle overordnede former for autoritet mindre betydning, og tillader dermed større grad af individuel autonomi, der muliggør individets jagt på selvudfoldelse og selvrea- 20

21 lisering 3 (Inglehart1997:75). Mens moderniseringen havde økonomisk vækst som den øverste prioritet, skifter prioriteringen i postmoderniteten til maksimering af det individuelle velbefindende. Menneskelige aktiviteter skifter fra at være domineret af økonomiske nødvendigheder (at skaffe mad, tøj og så videre) til at handle om jagten på livskvalitet. Overordnet set betragter Inglehart med stadig inspiration fra Weber denne tendens som tegn på forkastelse af instrumental rationalitet til fordel for værdirationalitet Årsager til postmodernitetens fremkomst Inglehart forklarer årsagen til postmoderniteten som værende den økonomiske fremgang og udvidelse af velfærdstatslige systemer. De fleste mennesker i de højt udviklede industrisamfund har i postmoderniteten en høj følelse af sikkerhed, og bekymringer for den basale overlevelse der kendetegnede tidligere samfund er forsvundet. Sult er således ikke længere noget man bekymrer sig om i de lande, der har opnået en høj teknologisk udvikling, og dermed også høj velfærd for de mennesker, der bor der. Ingleharts teori om årsager til værdiændringen er baseret på to hypoteser - knaphedshypotesen og socialiseringshypotesen (Inglehart 1997:33). Knaphedshypotesen har den antagelse, at individuelle prioriteringer afspejler den pågældende socioøkonomiske tilstand i det samfund man lever i. Individer vil således have tendens til at tillægge den største subjektive værdi til noget de mangler. For at forklare dette yderligere inddrager Inglehart Maslows behovspyramide (Inglehart 1997:33). Mennesker vil ifølge Maslow altid først søge at få dækket deres fysiologiske behov de mest basale behov, eksempelvis behovet for føde, drikke og søvn. Når disse basale behov der befinder sig nederst i pyramiden er opfyldt, vil individet søge at opfylde sine psykologiske behov, der drejer sig om behovet for social agtelse, personlig udvikling etcetera. I henhold til de postmoderne værdier, mener Inglehart, at disse vil blive mest udbredt i de rigeste lande og blandt den rigeste befolkning; rige lande sikrer høj grad af økonomisk sikkerhed for deres borgere og derfor vil værdiorienteringerne være rettet mod højere trin i behovspyramiden. De materielle værdier bliver erstattet af de immaterielle. Socialiseringshypotesen antager, at individets grundlæggende værdier afspejler de omstændigheder, der gjorde sig gældende i barndommen og ungdommen. Tidlig socialisering har således den største 3 Inglehart betegner selvrealisering, selvudfoldelse etc. under et, nemlig well-being. 21

22 påvirkning på individet, og dette kommer blandt andet til udtryk i postmoderniteten. Generationerne der voksede op efter 2. Verdenskrig havde en meget anderledes livserfaring end de tidligere generationer og dette medførte, at der hos de nye generationer opstod en ændring i værdierne (Inglehart 1997:40). Socialiseringshypotesen, såvel som knaphedshypotesen, giver en forklaring på det værdiskifte, der er foregået fra moderniteten til postmoderniteten. En af konsekvenserne af denne udvikling har været udviklingen af postmaterielle værdier, der ifølge Inglehart kun er toppen af isbjerget i forhold til alle de andre syndromer af kulturelle ændringer, som begrebet postmodernitet indfanger (Inglehart 1997:37) Forandringer i de religiøse orienteringer Et af de andre områder i postmoderniteten, hvor der er sket gennemgående værdiændringer, er i religionen. I det præmoderne (præindustrielle) samfund tjente religionen det formål at virke stress reducerende. Mennesker, der var i nød af økonomiske eller andre grunde fik gennem deres religiøse overbevisning et sæt absolutte regler, der dækkede mange aspekter af livet og maksimerede forudsigelighed. På denne måde gav religionen tryghed i en usikker verden (Inglehart 1997:38). Inglehart inddrager to faktorer, der ifølge ham har været medvirkende årsager til forandringer, ikke kun på det religiøse område, men ligeledes på det politiske, økonomiske, sociale og seksuelle plan. Den første faktor er, at det postmoderne samfund i modsætning til det præmoderne bidrager med højere grad af økonomisk sikkerhed, hvilket bidrager til en reducering af usikkerhed, eller stress, hos de mennesker der lever i samfundet. Disse mennesker føler en høj sikkerhed og har ingen bekymringer for den basale overlevelse. Inglehart skriver følgende om postmaterialister: they can tolerate more ambiguity; they are less likely to need security of absolute rigid rules that religious sanctions provide. (Inglehart 1997:40). De absolutte regler bliver således forkastet til fordel for mere fleksible regler (Inglehart 1997:43). Den anden årsag er, at sociale og religiøse normer i postmoderniteten ikke længere tjener de samme funktioner som i det præmoderne samfund. Et eksempel på dette er familien, hvis funktion i dag delvis er overtaget af velfærdstaten, der sørger for de unge, gamle og syge. Udviklingen bidrager således på overordnet plan til, at en række af religionens tidligere ydelser i forhold til andre delsystemer (jævnfør Luhmann) svinder ind; den karitative 4 -sociale indsats er derfor stort set overtaget af det politiske system og psykologen har overtaget præstens sjælesorg (Jacobsen 1992:110). Sekulari- 4 Hengivenhed, næstekærlighed. 22

23 seringen der blev påbegyndt under moderniseringen fortsætter i postmoderniteten og traditionelle former for religion er ifølge Inglehart i forfald (Inglehart 1997:45). Selvom religionens traditionelle funktion er blevet ændret og det postmoderne samfund er gået væk fra religiøs autoritet, påpeger Inglehart, at dette ikke er ensbetydende med, at menneskets spirituelle behov forsvinder. Studiet peger derimod i retning af, at flere og flere mennesker bruger mere af deres tid på at tænke over meningen og formålet med livet (Inglehart 1997:45). Sideløbende med en nedgang i traditionelle religiøse overbevisninger og adfærd, kan vi ifølge Inglehart forvente en stigende interesse for det spirituelle. Sammenfattende kan det pointeres, at selvom både det moderne og det postmoderne samfund er opstået på baggrund af og i stærk relation til økonomisk vækst, er der stor forskel på det livssyn, der er karakteristisk for de to perioder. Værdiskiftet forgrener sig således over en lang række områder. På det politiske område lægges der vægt på individuel autonomi, og den politiske autoritet opfattes ikke længere som værende legal. I det hele taget svækkes tiltroen til og respekten for autoriteter. På det økonomiske område leder den eksistentielle sikkerhed til, at man i højere grad lægger vægt på subjektiv well-being. For mange mennesker drejer det sig således ikke længere om at akkumulere materielle goder, men til gengæld om forhøjelse af livskvaliteten. Der sker ligeledes ændringer på det seksuelle område og i familiemønstret. Der er en tendens til en bevægelse væk fra de rigide normer og hen imod mere fleksibilitet for individet i forbindelse med de valg, der skal foretages i livet. Relevant for denne undersøgelse er også de ændringer, der samtidigt sker på det religiøse område. Forandringerne i andre områder af samfundet bidrager til en forandring på det religiøse område. Svækket autoritetstro og behovet for mindre fastlagte regler ændrer også individets relation til religion. Med ovenstående teori omhandlende modernitet og postmodernitet, vil nedenstående afsnit behandle mere specifik teori omhandlende religion. Som tidligere skrevet behandles dette med udgangspunkt i Peter Berger og Thomas Luckmann. Imidlertid er det fundet vigtigt først at præsentere undersøgelsens videnskabsteoretiske spor, eftersom dette hænger uløseligt sammen med religionsteorierne. 23

24 2.2. Videnskabsteori Socialkonstruktivisme og videnssociologi Følgende afsnit indeholder undersøgelsens videnskabsteoretiske spor. Der vil blive taget udgangspunkt i socialkonstruktivismen med særligt fokus på Berger og Luckmann, hvorefter andre relevante overvejelser vil blive inddraget. Som udgangspunkt for undersøgelsen antages det, at virkeligheden får mening gennem de begreber, kategorier og fortolkninger mennesker konstruerer. Socialkonstruktivismen kan med rimelighed siges at tage udgangspunkt i Thomasteoremet, der siger, at hvis et menneske definerer en situation som virkelig, så bliver den virkelig i sine konsekvenser (Ritzer & Goodman 2003: ). Socialkonstruktivismen har et subjektivistisk udgangspunkt og samfundet ses som et net af interaktioner og intersubjektive handlinger. Eftersom vores teoretiske udgangspunkt tages i Berger og Luckmann, vil vi her koncentrere os om deres definition af socialkonstruktivismen. Dette sker med udgangspunkt i bogen Den sociale konstruktion af virkeligheden (1966,2003). Med inspiration fra den idealistiske tradition videreført af blandt andet etnometodologien der tager udgangspunkt i virkeligheden som skabt af de meninger mennesker tilskriver den fremsætter Berger og Luckmann en mere realistisk samfundsteori. Der eksisterer en real virkelighed, selvom denne er socialt konstrueret. Den sociale virkelighed består af objektive sociale konstruktioner, fortolkninger og fortolkningsmøstre (Harste & Mortensen 2005: ). Deres videnskabsteoretiske udgangspunkt kommer klart til udtryk i følgende citat: at videnssociologien må beskæftige sig med, hvad end der gælder som viden i et samfund uden hensyn til, om denne viden i sidste ende (hvilke kriterier, der så end afgør det) er gyldig eller ikke-gyldig. For så vidt al menneskelig viden udvikles, overføres og opretholdes i sociale situationer, må videnssociologien endvidere søge at forstå de processer, hvorigennem den virkelighed, der tages for givet, også tager fast form for manden på gaden. Vi påstår med andre ord, at videnssociologien beskæftiger sig med analysen af den sociale konstruktion af virkeligheden (Berger & Luckmann 2003:41, Harste og Mortensen 2005:208). Sociologiens virkefelt bliver altså at afdække og analysere den sociale konstruktion af virkeligheden. I denne undersøgelse bliver dette i praksis til at analysere den sociale og private konstruktion 24

25 af religion i samfundet. En fyldestgørende forståelse af samfundets virkelighed, kræver en undersøgelse af måden, hvorpå denne er konstrueret (Berger & Luckmann 2003:56) Berger og Luckmanns inspirationskilder I ovenstående ses også Berger og Luckmanns forsøg på at kombinere en fænomenologisk og interaktionistisk inspiration med elementer hentet fra Marx og Weber. Deres inspiration fra fænomenologien og især Alfred Schütz omhandler en viderefortolkning af dennes afgrænsning af videnssociologien. Schütz mener ligeså, at genstanden for videnssociologien udgøres af den generelle samfundsmæssige viden, dens struktur og sociale fordeling. Denne bliver af særlig interesse, netop fordi den generelle distribuerede viden konstituerer selve den sociale virkelighed (Berger & Luckmann 2003:20). Videreført herfra argumenterer Schütz, at summen af sociale handlinger udgør den samfundsmæssige virkelighed. Handlinger defineres her som konstitueret af en intention med dertilhørende viden. Berger og Luckmann arbejder videre på denne tese. I den sociale konstruktion af virkeligheden, omskaber den menneskelige intentionalitet den ydre adfærd, til en selvstændig virkelighed. En virkelighed, der udgøres af den mening den har for aktørerne. Den måde samfundet præsenterer sig på for individerne, udgør samfundet som subjektiv virkelighed (Berger & Luckmann 2003:22-23). Fra Weber fortsætter de traditionen for værdifri videnskab. Som tidligere påpeget antager de, at den sociale virkelighed er real, og forskeren må derfor have et iagttagende forhold til den. Forskeren er som hverdagsmenneske en del af de videnskabelige institutioner og er hermed medskaber af den sociale virkelighed. Derfor må forskeren tage samfundet til efterretning frem for at forsøge at ændre det. Det normative aspekt af forskningen anfægtes (Harste & Mortensen 2005:208). Fra Marx henter Berger og Luckmann teorien om, at det sociale konstrueres. Dette foregår i en dialektisk proces; hvor samfundet er menneskeskabt (eksternalisering), hvor samfundet bliver en objektiv realitet (objektivering), og hvor samfundet inkorporeres i individerne via socialisering (internalisering) (Harste & Mortensen 2005: ). Eksternalisering og objektivering er altså en dialektisk proces, hvori internaliseringen fremkommer som tredje led. I dette tredje led inkorporeres den objektiverede sociale verden via socialiseringen i bevidstheden (Berger & Luckmann 2003:99). 25

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Moderne Kristendom - Astrid Midtgaard Hanssen - TOTEM nr. 34, efterår Side 1 af 8 TOTEM

Moderne Kristendom - Astrid Midtgaard Hanssen - TOTEM nr. 34, efterår Side 1 af 8 TOTEM Moderne Kristendom - Astrid Midtgaard Hanssen - TOTEM nr. 34, efterår 2014 - Side 1 af 8 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 34, efterår 2014

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Fra Maslow til Barrett

Fra Maslow til Barrett Fra Maslow til Barrett Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Overblik over Richard Barrett s 7 trins Bevidsthedsmodel Grunden til at Barrett skabte bevidsthedsmodellen,

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Af Janna Egholm Hansen, ph.d. Samtidsreligion på Færøerne er et emne og et felt, som der ikke forsket meget i, men som mange har

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk

fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk Religion er... fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk Intellektualistiske perspektiver... irrationelle forklaringer på verdens indretning. En måde at tænke på (som

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede! VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Uffe Juul Jensen Professor i filosofi Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Et nutidsbillede:

Læs mere

Religion og religiøsitet i senmoderniteten

Religion og religiøsitet i senmoderniteten Sociologiopgave Religion og religiøsitet i senmoderniteten Stud. mag. Sophie Bønding 1.0 Indledning Siden 1960 erne er der sket store samfundsmæssige ændringer, som har påvirket religionens rolle i samfundet

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Sygeplejekunstens etik

Sygeplejekunstens etik Sygeplejekunstens etik Af formanden for Etisk Råd, fhv. amtsborgmester Erling Tiedemann Etableringen af organer for etisk overvejelse er ofte et svar på abstinenssymptomer: man får en stigende fornemmelse

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Worldviews. (Rachel M. Goldberg, How Our Worldviews Shape Our Practice (2009)

Worldviews. (Rachel M. Goldberg, How Our Worldviews Shape Our Practice (2009) Worldviews Mennesker skaber rammer, som afgrænser, hvad de opfatter, og disse rammer bestemmer, hvad der er vigtigt, irrelevant, godt, ondt i disse opfattelser, altså at nogle ting dømmes inde, og andre

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Af Preben Medom Hansen

Af Preben Medom Hansen Af Preben Medom Hansen Den 12. oktober afholdt Roskilde Stift et seminar med overskriften»kirke, krop og køn hvor blev mændene af?«seminaret blev indledt med veloplagte oplæg af de to sociologer: Brian

Læs mere

Erkendelsesteoretisk skema

Erkendelsesteoretisk skema Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Religionspædagogik. Pædagogik: At føre (børn eller voksne) * hen til * frem til * ud til * ned til * over til

Religionspædagogik. Pædagogik: At føre (børn eller voksne) * hen til * frem til * ud til * ned til * over til Religionspædagogik Pædagogik: At føre (børn eller voksne) * hen til * frem til * ud til * ned til * over til Religionspædagogik Pædagogik: At føre (børn eller voksne) * hen til et givet stof * frem til

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...?

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Introduktion PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Hvilken person vil jeg gerne blive til...? tema E2008 viden tro udvikling Hvor meget benytter

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere