EN UNDERSØGELSE AF PRIVATISERET RELIGION I DET POSTMODERNE DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN UNDERSØGELSE AF PRIVATISERET RELIGION I DET POSTMODERNE DANMARK"

Transkript

1 EN UNDERSØGELSE AF PRIVATISERET RELIGION I DET POSTMODERNE DANMARK Gruppe 2 5. semester Sociologi 2008 Aalborg Universitet Vejleder: Rasmus Møberg 1

2 - En undersøgelse af privatiseret religion i det postmoderne Danmark Sociologiuddannelsen ved Aalborg Universitet Strukturer under forandring 5. semester 2008 Gruppe 2 Ved vejleder Rasmus Juul Møberg Udarbejdet af: Nanna Dam Ellehøj Asger Fjord Bonven Tine Hansen Danica Lazic Line Nicolaisen 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Problemfelt Problemformulering Begrebsforståelse Historik Teori Modernitet og postmodernitet ved Ronald Inglehart Videnskabsteori Teori om religion Peter Berger Thomas Luckmann Teoridiskussion Kombination af religionsformer og metoder Metode Metodiske overvejelser Forberedelse til analyse - Indeks Operationalisering Analyse Oversigt over datamaterialet Hypotese 1: Det danske samfund er præget af postmoderne tendenser Hypotese 2: Religionen løsrives fra traditionelle institutioner Hypotese 3: Folkekirken bruges ikke som religiøs institution, men som kulturel institution Hypotese 4: Der er ikke mindre religion i samfundet, den er bare blevet mindre synlig Hypotese 5: Individet sammensætter sin personlige religion Konklusion Perspektivering Pilotundersøgelsen Udarbejdelse af spørgsmål Inddeling af spørgsmål Kritik af pilotundersøgelsen Litteraturliste

4 1. Indledning Dette projekt bevæger sig indenfor temarammen strukturer under forandring, hvorunder vi har valgt at lægge fokus på nogle af de tendenser, der præger danskernes religionsforståelse i det postmoderne samfund 1. Hermed vil inklinationer som den samfundsmæssige sekularisering, pluralisme, individualisering og privatisering af religion blive belyst ud fra formodningen om, at individer i det postmoderne danske samfund, er begyndt at vægte den personlige tro højere end tidligere. Vi har en formodning om, at der på trods af den sekularisering som den vestlige verden har gennemgået, stadig findes mange religiøse symboler og tendenser i det danske samfund. Folkekirken som institution blev i Danmark organiseret i takt med stats- og nationsdannelsen, og er dermed på mange punkter med til at lægge grund for danskernes danskhed og Danmark som nation. Medlemstallet i den evangelisk-lutherske kirke viser, at 83,1 % af befolkningen i 2005 var medlem (KIS 2005), og kristendommen indtager således stadig en klar majoritetsposition i Danmark. Folkekirkens rolle har været og er til stadighed under forandring. Folkekirken kan i dag snarere opfattes som en offentlig, religiøs serviceinstitution end som et evangelisk-luthersk trossamfund. Det præmoderne samfund, hvori religionen i sin kirkelig form var institutionaliseret som grundlag for den generelle ideologi og moralopfattelse, er blevet afløst af et postmoderne samfund, hvor den institutionelle religion har fået en mere begrænset betydning for samfundslivet (Andersen & Riis 2002:76,91). Trods denne begrænsede betydning har religionen og i særdeleshed kristendommen en stor plads i vores samfund, men er samtidig noget, der ikke nødvendigvis tænkes og reflekteres over. Religionens fremtrædelse i det offentlige rum kan forstås som værende religiøse riter og symboler, der med tiden har fået karakter af rent kulturelle ritualer og symboler, som ikke længere sættes i relation til deres religiøse oprindelse. Eksempelvis stilles der ikke spørgsmålstegn ved, hvorfor der til nytår synges Vær velkommen, Herrens år. Det enkelte menneske kan ikke undgå at blive konfronteret med religion og religiøse lignelser i hverdagen, men samtidig fremstår konfession også som en mulighed, som det er frivilligt for den enkelte at tilslutte sig, og er langt fra en selvfølgelighed, sådan som det tidligere var tilfældet (Henriksen 1996:50). Den samfundsmæssige kontekst for religionen lader dermed til at være ændret, og med tendenser som individualitet og rationalitet, er der opstået flere forskellige måder at tro på. 1 Betegnelsen postmoderne er valgt eftersom en af de applicerede samfundsteoretikere - Ronald Inglehart - benytter dette begreb. 4

5 Danskernes tro på noget større eller en højere magt ses således ikke som forsvundet, den eksisterer blot i en anden udformning end tidligere. Den danske religionssociolog Ole Riis (2006) mener, at religionen ikke længere betragtes som et resultat af Guds nåde eller som noget socialt nedarvet, men som individets personlige valg; et resultat af en rationel afvejning af fordele og ulemper. Troens og religionens funktion er i dag at give det enkelte menneske mening i tilværelsen, hvormed det bliver en del af individets betydningssystem. Kirken bliver dermed udbyder på et marked, og vi som mennesker bliver forbrugere, der vælger og vrager mellem markedets tilbud, som Riis udtrykker det. Samstemmende med Riis konstaterer den amerikanske sociolog Ronald Inglehart, med udgangspunkt i Maslows behovspyramide at det med dækningen af de basale behov, nu er blevet individet, der er kommet i centrum (Inglehart 1997). Det er op til den enkelte at finde mening i den pågældende religion, hvilket har betydning for, hvordan det enkelte individ tror, sammensætter og dyrker sin religion. Som det fremgår af ovenstående, er det stadig særdeles relevant at beskæftige sig med religion i det postmoderne danske samfund. Den protestantiske kristendom leverer stadig værdi- og moralopfattelser til samfundet, og Folkekirken er til stadighed en del af den danske identitet, på trods af, at danskerne i lavere grad lægger sig under for dens autoritet. Vi vil i dette projekt beskæftige os med danskernes forhold til religion i dag, og hvilken form denne religion har. Til at belyse dette emne, vil vi benytte os af religionssociologerne Peter L. Berger og Thomas Luckmann, der begge har beskæftiget sig med, hvad vi fremover vil betegne som individualisering og privatisering af religion. Baggrunden for at medtage begge teoretikere, skal findes i, at hvor Bergers definition af religion skal forstås substantiel, skal Luckmanns definition forstås funktionelt. Gennem den funktionelle definition sættes der fokus på religion som det der skabes gennem meningsdannelse, mens det gennem den substantielle definition er, religion som udgangspunkt der bliver det meningsdannende. Dette vil der uddybende blive gjort rede for senere. Vi vil benytte Ronald Inglehart og hans definition af henholdsvis det moderne og det postmoderne samfund, eftersom han også beskæftiger sig med en mere individuel værditænkning og ikke udelukkende med de samfundsmæssige strukturer. 5

6 Endvidere vil vi gennemløbende benytte os af Ole Riis og hans religionssociologiske forskning, eftersom han har behandlet et meget nærtstående emne, hvilket han betegner implicit religion. Det er således ikke det egentlige indhold i religionen vi søger at beskrive, da dette i det postmoderne samfund viser sig at være meget omskifteligt og løst sammensat, men dermed den form religionen har hos individer i det postmoderne samfund Problemfelt I følgende afsnit opridses undersøgelsens problemfelt. Dette kan ses som en videreførelse af ovenstående, men med en mere præciseret vinkel. Afsnittet indeholder en afgrænsning af emnet, som er vigtig for videre læsning og forståelse af undersøgelsen. Der vil blive skitseret forskellige tilgange til tro og religion i det danske samfund, hvordan undersøgelsens begreber skal forstås og en generel opridsning af religionens sociohistoriske udvikling. Afslutningsvis opstilles forskellige former for religiøsitet. Når vi i dette projekt ønsker at belyse, hvordan danskere i det postmoderne samfund vælger at tro, er det netop med henblik på at belyse de postmoderne tendenser, der har betydning for dette valg. I det følgende vil vi henvise til hvordan måden at tro, synes at følge specifikke tendenser på trods af, at gudsopfattelserne i dag er mange. Det påfaldende ved dette er netop, at selvom tendensen til religiøst frirum tilsyneladende lægger op til en ustyrlig og usammenhængende udvikling af religiøsitet, er der visse rammer, hvor indenfor religiøsitetens mange former udvikles. Det der skal fremhæves i denne betragtning er, at vi konstant finder nye måder at bruge rammerne for religion samt det gamle indhold i religionen på Fællesfolkelig sammenhæng I det følgende beskrives de fællesfolkelige sammenhænge, for at klargøre at der findes fælles rammer som individer handler inden for i Danmark. Figurativt kan sammenhængen beskrives som fire stærkt overlappende cirkler, som henholdsvis repræsenterer (a) de almene sociokulturelle og socialiseringsmæssige vilkår, (b) de historisk nedarvede, religiøse traditioner, (c) den praktiserende almendannelse, som vi typisk finder i skolen, og endelig (d) mediernes mangfoldige, og på samme tid korrelerede, fælles oplevelsesmiljø (jf. nedenstående figur) (Højsgaard & Iversen 2005:18ff). 6

7 Figur 1. Væsentlige fællesfolkelige sammenhænge for danskernes tro Socialiseringsvilkår (a) Skolens almendannelse (c) Offentlighed/medier (d) Religiøse traditioner (b) Kilde: Højsgaard & Iversen 2005:19 Ved at medtage denne model i de indledende overvejelser, kan vi argumentere for, at vi i denne undersøgelse har at gøre med en befolkning, hvor kun få ligger uden for rammerne for det fællesfolkelige liv i Danmark, og at blandingsforholdet mellem de enkelte dele kan være forskelligartet. Ydermere er det med til at understøtte udgangspunktet om, at danskerne muligvis ikke har præcis det samme indhold i deres religion eller tro, men at forudsætningen - og dermed rammerne - er forholdsvis ens Postmodernitet versus Gud En vigtig pointe i forbindelse med, hvilken form for tro, individer i det postmoderne samfund påtager sig er, at de har en form for tro, men at denne konstant bliver reformuleret. Dette sker i lyset af den fællesfolkelige sammenhæng. Forskellen skal da findes i forholdet mellem den måde det postmoderne menneske anskuer religionen (Højsgaard & Iversen 2005:25ff). I det følgende ses en inddeling af individers forskelligartede måder at forholde til Gud på, ved en teori af antropologen Cecilie Rubow: Figur 2. Måder at forholde sig til Gud på 7

8 Forudsætter skel mellem moderne og religiøs verdensforståelse Ingen Gud Gud som Gud Immanent gudsbegreb Gudstro med forbehold Transcendent gudsbegreb Gud som menneske Gud i mennesket Opererer med tilnærmelse mellem moderne og religiøs verdensforståelse Kilde: Højsgaard & Iversen 2005:26 Det postmoderne menneske analyseres i denne forbindelse som et grundlæggende midtersøgende religiøst menneske, der har en gudstro med forbehold. Ser vi på de fire grundopfattelser har de betegnelserne Ingen gud, Gud som Gud, Gud som menneske og Gud i eller hos mennesket. For at adskille disse positioner fra hinanden, stilles der spørgsmål til, hvorvidt man bør vægte skellet mellem den religiøse og moderne verdensforståelse eller om tilnærmelsen mellem disse skal vægtes højest. En anden faktor, der medvirker til at adskille de fire hovedsynspunkter er spørgsmålet om, hvorvidt gudsbegrebet skal forstås transcendent eller immanent (Højsgaard & Iversen 2005:25ff). Kategorien Ingen Gud er det mest udpræget moderne, sekularistiske eller ateistiske synspunkt i debatten. Gud som Gud er det, der minder mest om de teologiske formuleringer om Gud i de klassiske historisk set præmoderne kirkelige bekendelsesskrifter. Gud er i den forbindelse skabende og opretholdende (Højsgaard & Iversen 2005:25ff). Synsvinklen Gud som menneske indebærer en afvisning af de transcendente elementer i de klassiske kristne gudsopfattelser. Samtidig fastholdes en særlig fascination af historien om Jesus som menneske, samt en tiltro til kirkens rituelle kapacitet og kristendommens historiske betydningspotentiale (Højsgaard & Iversen 2005:25ff). Den sidste opfattelse af Gud som værende enten i eller hos mennesket, er den mest folkelige. Det er her nyreligiøse forestillinger og praksisser som eksempelvis healing kobles sammen med såvel kristne gudsbilleder som naturvidenskabelige livstolkninger (Højsgaard & Iversen 2005:25ff). 8

9 Som oftest er der ikke tale om disse synspunkter i en ren form, men derimod som et blandingsforhold. Individer kan dermed handle ud fra to eller flere af de givne synspunkter. Det postmoderne menneske vil fortrinsvis lægge sig midt imellem disse forestillinger. Ud fra ovenstående betragtninger præsenteres her vores problemformulering: Problemformulering Hvilke tendenser præger religionen i det danske samfund og hvordan kommer dette til udtryk? 1.2. Begrebsforståelse I det følgende defineres de mest centrale begreber som religion og tro. Begrundelsen for at inddrage tro i dette afsnit og dermed skelne mellem tro og religion er, at flere danskere i dag ikke kan karakteriseres som værende traditionelt kristne religiøse, men dog alligevel som værende troende. Det lader ligeledes til, at der knytter sig negative associationer til begrebet religiøs. Der redegøres kort for, hvad der lægges i de nævnte begreber, for dermed at vise, at tro og religion adskiller sig fra hinanden, primært i forhold til omfanget af begrebernes betydning. Dog viser begreberne sig i vores benyttelse af dem at overlappe hinanden, hvilket der også redegøres for. Begrebsdefinitionerne tager udgangspunkt i den danske antropolog Cecilie Rubow og Ole Riis forskning omkring religionens fremtoning i Danmark, da de allerede har forsøgt at skabe en forståelse af, hvordan forskellige former for religion tager sig ud i dagens Danmark. Ovenstående blandes med en begrebsafklaring med udgangspunkt i Berger og Luckmann, som indgående bearbejdes i et senere teoriafsnit. Det skal pointeres, at andre relevante definitioner kan komme løbende gennem bearbejdningen Tro Med inspiration fra Cecilie Rubow har vi valgt at betragte tro som en interesse i den daglige færden for at finde livet bag dets umiddelbare begribelig grænser (Rubow 2000:10), eller som hun også betegner det; en grænseopmærksomhed. Tro skal således opfattes som noget der bevæger sig ud over menneskets sikre grænser for viden og erkendelse, for dermed at opbygge en slags metafy- 9

10 sisk forhold, der både organiserer forholdet mennesker imellem, og mellem mennesker og omverden (Rubow 2000:10f). Ud fra denne betragtning henviser tro følgelig både til det som den enkelte har tillid til, samt det som vedkommende antager findes og eksisterer. Ikke-tro, i form af viden eller forklaringer, vil omvendt angive, at troen så at sige stopper op og ikke fæster lid til det andet, som overskrider grænsen for de objektive, umiddelbart forefundne eller naturlige forhold i verden (Rubow 2000:32) Religion Her forekommer en skitsering af forskellige definitioner af religion. Afslutningsvis forekommer vores sammenblanding af disse, til det religionsbegreb, der vil blive benyttet i undersøgelsen. På trods af, at alle kender til begrebet religion, ligger det ikke fast, hvad begrebet mere konkret bliver brugt til. Rubow er af den overbevisning, at religion i forhold til tro samler sig om en mere afgrænset betydning. Hun mener, at der her er tale om en kosmologi og et rituelt fællesskab, der retter sig mod en transcenderet andethed, og forbindes i modsætning til tro med en særlig tradition, en lære, en overbevisning og en praksis, som en gruppe af mennesker samles om. Dette kan både være rituelt såvel som i troen på den bestemte transcendente virkelighed og sandhed, som den fælles religion omfatter (Rubow 2000:11,32). Ifølge Ole Riis er formålet med religion, at den kan tilbyde det enkelte menneske en form for forklaring på noget transcendent, som ikke nedskrives til den enkeltes fornuft, hvoraf begrebet må forstås som værende både provisorisk og følelsesbetonet (Riis 2006:51f). En religion skal således forstås som en særlig form for tro, der omfatter et bestemt symbolsk system, men behøver ifølge Riis ikke nødvendigvis forudsætte tro på en Gud eller guder, eller organiseringen i en kirke (Rubow 2000:32; Riis 1998:212). Her knytter vi mest an til sidstnævnte definition. Ud fra disse betragtninger opfattes begrebet religion i dets mest overordnede betydning, og betragtes dermed som værende alle de former for tro som mennesket tilslutter sig, for at finde en mening med tilværelsen. Religion og tro bliver derved sammenvævede og kan ikke studeres uafhængigt. 10

11 1.2.3.Funktionel substantiel definition af religion På trods af, at der findes mange forskellige definitioner af begrebet religion, har de dog alle et fælles karakteristika; religion som sociologisk begreb kan bestemmes substantielt; ud fra hvad religion er, eller funktionelt; ud fra hvad religion specielt gør. Som også nævnt i indledningen, har vi valgt at benytte os af Berger og Luckmann til at skabe en religionssociologisk baggrund for denne undersøgelse, da disse teoretikere kan betragtes som værende repræsentanter for hver af de to udformninger, samtidig med, at de på andre punkter er meget enige. Dette eksempelvis på det socialkonstruktivistiske område, inden for hvilke de har udviklet teori i fællesskab. Den substantielle definition repræsenteret ved Berger ser på religionens indhold, eksempelvis hvilke erfaringer folk har med det hellige, eller med det overnaturlige. Der ses ydermere på, hvad religion identificeres som, i form af ritualer eller doktriner, og Berger definerer derfor religion som menneskenes relatering til et helligt kosmos (Furseth & Repstad 2007:38ff). Med denne definition relaterer Berger til religionsforskeren Rudolf Ottos hellighedsbegreb, hvor det hellige indvirker på menneskets ærefrygt og betagelse (Furseth & Repstad 2007:40). Den funktionelle definition som Luckmann repræsenterer behandler eksempelvis religionens integrative funktion. Hermed defineres religion som en fælles kerne af værdier, der holder kulturen sammen og opretholder det sociale system. Religion er også blevet defineret som en erstatning, og en illusion, der legitimerer det sociale system. Det centrale for den funktionelle definition er, at undersøge de virkninger, opgaver og funktioner, som religionen har for mennesker og/eller samfund (Furseth & Repstad 2007:42). I en sammenligning af Berger og Luckmanns definitioner af religion, ses det, at Berger fokuserer på det hellige kosmos, som noget der skabes gennem religionen, mens Luckmann mener, at meningsog identitetsdannelse er en form for kosmosdannelse, der i sit udfald kan forstås som noget religiøst (Furseth & Repstad 2007:40). Kort kan forskellen beskrives ved, at Berger ser religionen som det meningsgivende, hvorimod Luckmann antager, at den naturlige hverdags meningsdannelse kan forstås som en religion. Når Luckmann gør brug af den funktionalistiske definition, er det fordi han mener, at der med et substantielt syn på religionen skabes nogle terminologiske vanskeligheder, og at disse vanskeligheder har teoretiske og metodiske konsekvenser. I modsætning hertil, mener Berger at den funktionelle definitionsbestemmelse er for bred til at have analytisk værdi (Riis 2002:11). 11

12 Når vi har valgt at medtage en repræsentant for hver af de to definitioner, skyldes det, at vi som Luckmann ser alle transcenderede kosmologier som religiøse og integrerende, men samtidig ønsker at belyse disses betydning som Berger i forhold til individerne (Riis 2002:11). Hermed ønskes det at lave en blanding af henholdsvis det funktionelle og substantielle udgangspunkt, i den måde hvorpå vi ser på danskernes måde at forme religion. Vi er således ikke interesserede i den egentlige begrundelse for hvorfor mennesker tror, men derimod hvordan de tror, og hvilken form religionen antager Institution Løbende gennem undersøgelsen behandler vi begrebet institution. Begrebet bruges med flere betydninger. Nogle gange henviser det til folkekirken som fysisk institution, altså selve kirkerummet, hvorimod der andre gange henvises til folkekirken som overordnet religiøs eller kulturel samfundsinstitution. Her arbejdes der med en institutionsforståelse, der er mindre materialiseret. Religionen har altså en funktion eller plads i samfundet uden for materialiseringen i kirkebygninger. Den udfylder en i denne forståelse grundlæggende eller omfattende rolle i samspil med andre store samfundsinstitutioner Syv religionsformer I det følgende præsenteres forskellige former for religion. I et senere afsnit bliver disse behandlet mere teoretisk, for på et senere tidspunkt at blive benyttet som redskab i analysen. I det postmoderne samfund har individet mangfoldige valgmuligheder i sin søgen efter et religiøst ståsted. Dermed ikke sagt, at det enkelte individ skal skabe sin egen sandhed og tro fra bunden. Tværtimod ligger der i samfundet en række fælles religiøse rammer som individet kan navigere imellem. Inden for disse rammer findes der ifølge Hans Ravn Iversen syv religionsformer i Danmark. Religiøse minoriteter så som jøder, buddhister og Jehovas vidner tager dog ikke del i disse former. Disse syv religionsformer der ikke skal forstås som en rækkefølge i udviklingen af religion er som følgende: 1. kirkekristendom, 2. kulturkristendom, 3. folkereligion, 4. nyreligiøsitet og nyåndelighed, 5. civilreligion, 6. implicit og banal religion og 7. Islam 12

13 (Iversen 2005:109). Da vi vil beskæftige os med danskernes forhold til religion, med udgangspunkt i den kristne tro og ikke Islam, vil det syvende punkt ikke blive beskrevet yderligere. Dette vil ikke have den store påvirkning på validiteten, idet kun 4 % af den danske befolkning er muslimer. Vi vil i undersøgelsen bruge disse religionsformer som en struktur til at afdække danskernes forhold til religion i det postmoderne samfund, og disse former for religion skal således ses som en forståelsesramme, vi arbejder ud fra. Disse 6 religionsformer vil senere i projektet blive brugt som en udvidelse af Bergers teori. Dette fremgår i analysen. 1. Kirkekristendom skal forstås som den institutionaliserede kristendom, som praktiseres med udgangspunkt i Bibelen. Ifølge socialforskningsinstituttet er der sket en stigning i tallet af kirkegang siden 1970erne og 1980erne. Danskernes kirkegang er i 2004 vendt tilbage til niveauet i 1960erne (Iversen 2005:113). Det skal selvfølgelig tages i betragtning, at danskerne kommer i kirke i forbindelse med dåb, bryllup, eller begravelse. Kirken er dog som før nævnt den mest dominerende religionsform, idet den bidrager med plausibilitetsstrukturer og refleksionsrammer på traditionel vis. 2. Kulturkristendom står i afhængigheds- og vekselvirkningsforhold til kirkekristendommen, idet grundlæggende værdier, menneske- og historiesyn stammer fra kirkekristendommen, selvom kulturkristendommen ikke i udgangspunktet forbindes med noget religiøst. Kirkeritualer som dåb, konfirmation, bryllup og begravelse er dermed en del af kulturkristendommen. Danskerne benytter sig af disse ritualer, men mere som tradition og kultur end som kristen overbevisning. Trosindholdet i kulturkristendommen lægger vægt på kirkekristendommens næstekærlighedsbud. 3. Folkereligiøsitet skal ses som menneskets behov for sikring og stabilitet i hverdagen, samt en moralsk vejledning. Disse behov gælder også i forhold til fastholdelse af traditioner som det at fejre højtider, freden og mindet. Behov som i udgangspunktet ligger i den enkeltes liv og religiøsitet, men som bliver kristeliggjort og sættes ind i en kristen-religiøs tolkningsramme. Folkereligion forsvinder eller ændrer form som følge af den stigende urbanisering. 4. Nyreligiøsitet og nyåndelighed (new age religiøsitet) ses som en ny religionsform, idet tolkningsrammerne, religionspraksisserne og svarene skiller sig ud fra andre religionsformer. Denne form for religion lægger mere vægt på en personlig søgen efter identitet, samt en mikro-makro 13

14 kosmologi (Iversen 2005:112) hvor individet ser Gud som et sammenhængende kosmos. Det beskæftiger sig med spørgsmål vedrørende personlig skæbne ved håndslæsning og clairvoyance, samt tanker om sjælens udødelighed og reinkarnation. 5. Civilreligion. Begrebet civilreligion stammer fra filosoffen Rousseau der beskæftigede sig med tanken om at skabe et moralsk og følelsesmæssigt værdigrundlag. Civilreligion ligner almindelige religioner ved at have myter og ritualer, dog er disse myter og ritualer til for at dyrke nationen og landet som noget særligt. Dette skal ses som en religion på tværs af religiøse skel, der resultere i opretholdelse af sammenfundets Vi følelse. 6. Implicit eller banal religion. Selvom det postmoderne samfund stadig er præget af religiøsitet og trosforestillinger blandt den danske befolkning, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de deltager i kirkens aktiviteter. Den implicitte religion karakteriseres som Believing without belonging. Religionssociologen Grace Davie benytter sig af dette til at forklare, hvordan individerne har en tro, men ikke er del af en religiøs institution (Iversen 2005:110). Banal religion kan bruges for at supplere Davies syn på implicit religion. Begrebet henviser til, at der med de postmoderne tendenser i samfundet er en religion, som er uberørt af kristendommen. Det er derimod tilfældige fænomener, som tolkes religiøst, og det er op til individet om tolkningen ligger inden for religionsformernes rammer. I det præmoderne samfund havde man kristendommens tolkningsrammer, hvorimod man i dag har mangfoldige tolkningsmuligheder. Dette nærmer sig Luckmanns tilgang, som der vendes tilbage til i teoriafsnittet. I det følgende afsnit vil vi uddybende redegøre for, hvordan individet i det postmoderne samfund har mulighed for at gøre brug af disse mangfoldige tolkningsmuligheder. Dette hænger tæt sammen med begreberne implicit religion og bricolage 2. Forklaring på begrebet bricolage forekommer i det nedenstående Individualisering af religion Den religiøse tro kan imidlertid komme til udtryk på flere måder. I det pluralistiske samfund forefindes en mangfoldighed af livsanskuelser, der alle er mere eller mindre påvirket af de religiøse traditioner, som institutionerne repræsenterer (Riis 2002:18). På det individuelle bevidsthedsniveau 2 Personlig sammensætning af religion 14

15 betyder dette ifølge Peter L. Berger, at religiøs vished nu er blevet svært at komme udenom, og at en religiøs beslutning nu må opfattes som værende et spørgsmål om lidenskabeligt engagement eller, hvad der for ham er mere almindeligt, en følelsesmæssig forbrugsmulighed. Mennesket kan således vælge blandt de institutionelle religioners færdigpakkede løsninger, men kan også vælge at udforme sin egen religiøse fortolkningsramme (Berger 2005; Riis 2002:18). På det individuelle niveau indebærer pluralismen altså, at det enkelte menneske har autonomi til selv at vælge sin livsanskuelse, samt til at afvise eller acceptere en religions livsholdning, knytte sig til eller træde ud af et religiøst fællesskab, og til at tage personlig stilling til de pågældende troslærere (Riis 2006: 111). For en nærmere definition af, hvad privatisering af religion vil sige, har vi valgt at inddrage Riis' betegnelse af, hvad han kalder implicit religion. For ham henviser implicit religion til de religionsformer, der ikke direkte kan henføres til en officiel, institutionaliseret form for religion: Implicit religion er således ikke integreret i den kirkelige praksis og troslære, men den kan være præget af, og den kan supplere den kirkelige form for religion. (Riis 2002:8). Den individualiserede religion kan dermed løsrive sig fra en kirkelig institution, og lade sig forme af det enkelte individ, og den kan praktiseres offentligt såvel som privat. Religionen har ingen retningslinier og kan dermed bruges til at sammenstykke personens egen livsanskuelse ud fra elementer i flere religiøse traditioner. Denne form for privatisering kan også indeholde bricolage, som kommer til udtryk på det individuelle plan i form af en åndelig søgen, der åbner sig for mange officielle religioner (Riis 2004: 359). Det indikerer, som sociologen William Swatos (Swatos 1998) skriver, at den enkelte har mulighed for pick and choose what to believe, selecting their preferred religious practices and ethical options. Billedligt forklaret, kan bricolage ses som religion á la carte i forhold til kirkens religiøse menu, og kan ifølge Swatos derfor opfattes som en integreret del af personens religion. Dette vil blive uddybet i afsnittet omkring Thomas Luckmann. Samlet set giver ovenstående afsnit en indsnævring af vores problemfelt og vores problemstilling. Tilmed defineres de begreber, der er vigtige for den videre forståelse af undersøgelsen. Ifølge Luckmann lider studiet af religion i relation til såvel social forandring som modernitet under et meget snævert historisk og kulturelt syn på, hvad religion er, og for at klargøre denne forståelse af religion, vil det være relevant her at beskrive den historiske udvikling af religion. 15

16 1.3. Historik Følgende afsnit indeholder en gennemgang af det religiøse billedes historiske udvikling i Danmark. Der tages udgangspunkt i forandringer i den sociale kontekst, der har medført ændringer i forskellige sfærer, heraf også i religionen. Tilmed behandles begrebet sekularisering, som er gennemgående i moderniseringsprocessen. Der er i løbet af det sidste århundrede forekommet grundlæggende omvæltninger af samfundets strukturer. Kirken som samfundsinstitution var historisk forankret i det præmoderne samfund. Kirken var stærk knyttet til monarkiet, til agrarsamfundet og til det patriarkalske slægts- og familiemønster. Ydermere var kirken knyttet til en stabsfunktion, der er udvalgt via formel uddannelse. Det var de få akademisk uddannede der formidlede læren til menigheden (Riis 2006:86). Religion i samfundet var stærkt knyttet til kirken og dennes elitære, kognitive religiøsitet. Via traditioner med videre, levnedes ikke meget plads til egentlig refleksion. Ved overgangen til det moderne samfund, var dette stadig i vid udstrækning det religiøse billede i Danmark. I takt med udviklingen inden for naturvidenskab specielt biologi og geologi og andre af det moderne opbruds fronter, blev kirken kritisk konfronteret. I forbindelse med, at den naturvidenskabelige orienteringsmåde blev universel, opstod der for alvor problemer for kirken. Dette betød i egentlig forstand, at teologien blev reduceret til naiv overtro (Riis 2006:86-87). Yderligere opstod der i forbindelse med moderniseringen en diskrepans mellem udbredelsen af kapitalismen og dennes vægt på materielle værdier og mange af kirkens traditionelle værdier. Menneskesynet inden for kapitalismen stemmer heller ikke overens med det syndige menneske skitseret i kristendommen. Ydermere er det moderne samfund karakteriseret ved en rationaliseret offentlig forvaltning med formel ret og bureaukrati. Kirken har på sin vis medvirket til denne udvikling, men har historisk set kritiseret dette systems forbund med en demokratisk styreform. Dette ses i dag ved de demokratiske begrænsninger, der er karakteristiske inden for kirkens egen administration. Mange af kirkens roller i det præmoderne samfund er blevet overtaget af staten eller velfærdssamfundet. Dette svækker på sin vis kirkens troværdighed, eftersom den tilbageværende funktion er baseret på læren om et verdenssyn og en abstrakt etik. Der er ingen eller en svækket mærkbar og synlig praksis. 16

17 Der er også forekommet en adskillelse mellem livsverden og de formelle samfundssystemer. Som særtræk ved denne moderne udformning af livsverdenen kan nævnes blandt andet bruddet med det patriarkalske familiemønster, kvindernes ligestilling og selvstændiggørelsen af børn og unge. Dette Habermas inspirerede perspektiv fører videre til det, man kan kalde en reel individualiseringstendens. Der er i moderne samfund sket en gradvis selvstændiggørelse af det enkelte individ. Dette betyder ikke entydig frigørelse, der findes stadig regulerende systemer i moderne samfund. I denne postmoderne udformning, hvor mennesket får lejlighed til at fokusere på sig selv, ændres det religiøse billede igen. Det enkelte individ er nu forbruger på et religiøst marked, hvor det kan veje forskellige livsanskuelser mod hinanden. Tilmed kan forskellige anskuelser blandes efter behov. Der er ikke noget fast og forpligtende holdepunkt for identiteten (Riis ). Ovenstående tydeliggør hvilken udvikling, der har været inden for det religiøse billede i Danmark. Ydermere pointeres de udfordringer de traditionelle trossamfund står over for. Eftersom det religiøse billede er blevet relativiseret, står folkekirken som udbyder på lige fod med andre. En anden gennemgående tendens i udviklingen fra et præmoderne til et postmoderne samfund findes i sekulariseringen. Generelt set findes der to definitioner af sekulariseringsbegrebet. Den ene som er den mest brugte omhandler en gradvis nedtrapning af religionens betydning for og plads i samfundet i takt med en stigende modernisering og videnskabelig dominans, hvor en logisk og rationel tilgang i høj grad synes at være den styrende forklaringsmodel. Dermed vil religion i sidste ende blive overflødig. Den anden medregner også religionens gradvise nedtrapning og overflødiggørelse, men kun på det samfundsmæssige plan. På det individuelle plan ses religionen i stigende grad som en adskilt sfære (ses eksempelvis ikke som en del af den politiske eller økonomiske sfære i det moderne samfund) og kan dermed udvikles uafhængigt af en stigende sekularisering. Den sidstnævnte definition er den overordnede i undersøgelsen. Sekulariseringsbegrebet kan henvise til adskillige definitioner, men en af de mere håndgribelige er den belgiske sociolog Karel Dobbelaeres definition i sit hovedværk Secularization: A Multi- Dimensional Concept (1982). Heri beskrives sekulariseringen som en proces, der finder sted på tre forskellige niveauer, henholdsvis individ-, institutions- og samfundsmæssigt niveau (la Cour 2005:33ff). Her påpeger Dobbelaere, at sekularisering kun finder sted på det samfundsmæssige niveau, hvor religiøsiteten forsvinder helt. På det individuelle og institutionelle niveau forekommer der således ikke sekularisering, men derimod en religiøs transformering og forandring i religiøs in- 17

18 volvering (la Cour 2005:33). Med denne definition bliver det muligt at påvise, at et samfund godt kan være præget af sekularisering, men samtidig have en øget individuel religiøsitet 18

19 2. Teori For at belyse problemformuleringen, har vi udvalgt en række teorier, der skal indgå i analysen. Inglehart medtages for at danne et overblik over det postmodernistiske udgangspunkt undersøgelsen på sin vis antager. Undersøgelsen kommer dermed ikke til at overtage Ingleharts refleksioner helt, men lader sig blot inspirere af dem. Teorierne og deres relevans i forhold til projektet vil yderligere blive præsenteret i det følgende Modernitet og postmodernitet ved Ronald Inglehart I det følgende afsnit vil væsentlige dele af Ingleharts teori blive gennemgået med udgangspunkt i bogen Modernization and Postmodernization fra 1997, i hvilken han primært beskæftiger sig med de ændringer den kulturelle sfære har gennemgået frem mod det postmoderne samfund. Denne bog bygger på et komparativt studie af udviklingen i befolkningens værdiorienteringer på tværs af 43 lande, der er designet til at teste sammenhængen mellem økonomisk udvikling og forandringer i tro og værdier i de enkelte lande der deltager. Gennemgangen af Ingleharts teori vil således danne baggrund for vores forståelse af de postmoderne værdiorienteringer, der gør sig gældende i Danmark, og som i relation til vores problemstilling både kunne ses at have en indvirkning på, hvordan danskerne former og bruger religion Fra modernitet til postmodernitet Inglehart er stærkt inspireret af Max Webers teoriudvikling omkring sammenhængen mellem kulturelle værdier og socioøkonomisk forandring, samt hans analyse af årsagerne til moderniseringen. Inglehart tager således udgangspunkt i Webers teori (Inglehart 1997:73) om skiftet fra traditionelreligiøs autoritet til rationel-legal autoritet for at forklare udviklingen fra det præmoderne til det moderne samfund. Denne første overgang fra landbrugs- til industrisamfund indebar ligeledes et skift i værdiorienteringerne, og dette skift betegner Inglehart moderniseringen. I modsætning til det præmoderne samfund bliver der i det moderne samfund i høj grad lagt vægt på sekularisering og bureaukratisering, samtidig med, at der sker et skift i de individuelle værdier fra en orientering mod traditioner og religiøsitet til materielle goder. Ingleharts gennemgang af moderniseringstendenserne bliver efterfulgt af de værdiændringer, der interesserer ham mest nemlig værdiændringerne ved overgangen til det postmoderne samfund. 19

20 Ifølge Inglehart havde udviklingen af den bureaukratiske stat sine begrænsninger og udviklingen begyndte derfor at bevæge sig i en anden retning. Figuren nedenunder illustrerer, hvordan udviklingen er forløbet. Figur 3. Skiftet fra modernitet til postmodernitet Kilde: Inglehart 1997:75 Fra den industrielle revolution til den anden halvdel af det 20. århundrede har industrisamfundet gennemgået en modernisering. Som allerede nævnt var denne periode kendetegnet ved, at autoriteten skiftede fra familie og religiøse institutioner til politiske institutioner (eksempelvis staten). Ifølge Inglehart er der i løbet af de sidste 25 år sket endnu en ændring, som han i det følgende citat betegner det postmoderne skift: a major change in the direction of change has occurred that might be called the Postmodern shift. (Inglehart 1997:74). Den vigtigste grund til skiftet mod de postmoderne orienteringsmåder associeres med stabil økonomisk vækst, udbredelse af velfærd og fravær af fysisk usikkerhed (eksempelvis krig). Det er vigtigt at påpege, at den autoritet, der opfattes som legal i postmoderniteten er en individuel autoritet. Autoriteten har således gennemgået en række skift, fra at bero i det religiøse, til det statslige, til at være individuel i postmoderniteten. Postmoderniteten tillægger alle overordnede former for autoritet mindre betydning, og tillader dermed større grad af individuel autonomi, der muliggør individets jagt på selvudfoldelse og selvrea- 20

21 lisering 3 (Inglehart1997:75). Mens moderniseringen havde økonomisk vækst som den øverste prioritet, skifter prioriteringen i postmoderniteten til maksimering af det individuelle velbefindende. Menneskelige aktiviteter skifter fra at være domineret af økonomiske nødvendigheder (at skaffe mad, tøj og så videre) til at handle om jagten på livskvalitet. Overordnet set betragter Inglehart med stadig inspiration fra Weber denne tendens som tegn på forkastelse af instrumental rationalitet til fordel for værdirationalitet Årsager til postmodernitetens fremkomst Inglehart forklarer årsagen til postmoderniteten som værende den økonomiske fremgang og udvidelse af velfærdstatslige systemer. De fleste mennesker i de højt udviklede industrisamfund har i postmoderniteten en høj følelse af sikkerhed, og bekymringer for den basale overlevelse der kendetegnede tidligere samfund er forsvundet. Sult er således ikke længere noget man bekymrer sig om i de lande, der har opnået en høj teknologisk udvikling, og dermed også høj velfærd for de mennesker, der bor der. Ingleharts teori om årsager til værdiændringen er baseret på to hypoteser - knaphedshypotesen og socialiseringshypotesen (Inglehart 1997:33). Knaphedshypotesen har den antagelse, at individuelle prioriteringer afspejler den pågældende socioøkonomiske tilstand i det samfund man lever i. Individer vil således have tendens til at tillægge den største subjektive værdi til noget de mangler. For at forklare dette yderligere inddrager Inglehart Maslows behovspyramide (Inglehart 1997:33). Mennesker vil ifølge Maslow altid først søge at få dækket deres fysiologiske behov de mest basale behov, eksempelvis behovet for føde, drikke og søvn. Når disse basale behov der befinder sig nederst i pyramiden er opfyldt, vil individet søge at opfylde sine psykologiske behov, der drejer sig om behovet for social agtelse, personlig udvikling etcetera. I henhold til de postmoderne værdier, mener Inglehart, at disse vil blive mest udbredt i de rigeste lande og blandt den rigeste befolkning; rige lande sikrer høj grad af økonomisk sikkerhed for deres borgere og derfor vil værdiorienteringerne være rettet mod højere trin i behovspyramiden. De materielle værdier bliver erstattet af de immaterielle. Socialiseringshypotesen antager, at individets grundlæggende værdier afspejler de omstændigheder, der gjorde sig gældende i barndommen og ungdommen. Tidlig socialisering har således den største 3 Inglehart betegner selvrealisering, selvudfoldelse etc. under et, nemlig well-being. 21

22 påvirkning på individet, og dette kommer blandt andet til udtryk i postmoderniteten. Generationerne der voksede op efter 2. Verdenskrig havde en meget anderledes livserfaring end de tidligere generationer og dette medførte, at der hos de nye generationer opstod en ændring i værdierne (Inglehart 1997:40). Socialiseringshypotesen, såvel som knaphedshypotesen, giver en forklaring på det værdiskifte, der er foregået fra moderniteten til postmoderniteten. En af konsekvenserne af denne udvikling har været udviklingen af postmaterielle værdier, der ifølge Inglehart kun er toppen af isbjerget i forhold til alle de andre syndromer af kulturelle ændringer, som begrebet postmodernitet indfanger (Inglehart 1997:37) Forandringer i de religiøse orienteringer Et af de andre områder i postmoderniteten, hvor der er sket gennemgående værdiændringer, er i religionen. I det præmoderne (præindustrielle) samfund tjente religionen det formål at virke stress reducerende. Mennesker, der var i nød af økonomiske eller andre grunde fik gennem deres religiøse overbevisning et sæt absolutte regler, der dækkede mange aspekter af livet og maksimerede forudsigelighed. På denne måde gav religionen tryghed i en usikker verden (Inglehart 1997:38). Inglehart inddrager to faktorer, der ifølge ham har været medvirkende årsager til forandringer, ikke kun på det religiøse område, men ligeledes på det politiske, økonomiske, sociale og seksuelle plan. Den første faktor er, at det postmoderne samfund i modsætning til det præmoderne bidrager med højere grad af økonomisk sikkerhed, hvilket bidrager til en reducering af usikkerhed, eller stress, hos de mennesker der lever i samfundet. Disse mennesker føler en høj sikkerhed og har ingen bekymringer for den basale overlevelse. Inglehart skriver følgende om postmaterialister: they can tolerate more ambiguity; they are less likely to need security of absolute rigid rules that religious sanctions provide. (Inglehart 1997:40). De absolutte regler bliver således forkastet til fordel for mere fleksible regler (Inglehart 1997:43). Den anden årsag er, at sociale og religiøse normer i postmoderniteten ikke længere tjener de samme funktioner som i det præmoderne samfund. Et eksempel på dette er familien, hvis funktion i dag delvis er overtaget af velfærdstaten, der sørger for de unge, gamle og syge. Udviklingen bidrager således på overordnet plan til, at en række af religionens tidligere ydelser i forhold til andre delsystemer (jævnfør Luhmann) svinder ind; den karitative 4 -sociale indsats er derfor stort set overtaget af det politiske system og psykologen har overtaget præstens sjælesorg (Jacobsen 1992:110). Sekulari- 4 Hengivenhed, næstekærlighed. 22

23 seringen der blev påbegyndt under moderniseringen fortsætter i postmoderniteten og traditionelle former for religion er ifølge Inglehart i forfald (Inglehart 1997:45). Selvom religionens traditionelle funktion er blevet ændret og det postmoderne samfund er gået væk fra religiøs autoritet, påpeger Inglehart, at dette ikke er ensbetydende med, at menneskets spirituelle behov forsvinder. Studiet peger derimod i retning af, at flere og flere mennesker bruger mere af deres tid på at tænke over meningen og formålet med livet (Inglehart 1997:45). Sideløbende med en nedgang i traditionelle religiøse overbevisninger og adfærd, kan vi ifølge Inglehart forvente en stigende interesse for det spirituelle. Sammenfattende kan det pointeres, at selvom både det moderne og det postmoderne samfund er opstået på baggrund af og i stærk relation til økonomisk vækst, er der stor forskel på det livssyn, der er karakteristisk for de to perioder. Værdiskiftet forgrener sig således over en lang række områder. På det politiske område lægges der vægt på individuel autonomi, og den politiske autoritet opfattes ikke længere som værende legal. I det hele taget svækkes tiltroen til og respekten for autoriteter. På det økonomiske område leder den eksistentielle sikkerhed til, at man i højere grad lægger vægt på subjektiv well-being. For mange mennesker drejer det sig således ikke længere om at akkumulere materielle goder, men til gengæld om forhøjelse af livskvaliteten. Der sker ligeledes ændringer på det seksuelle område og i familiemønstret. Der er en tendens til en bevægelse væk fra de rigide normer og hen imod mere fleksibilitet for individet i forbindelse med de valg, der skal foretages i livet. Relevant for denne undersøgelse er også de ændringer, der samtidigt sker på det religiøse område. Forandringerne i andre områder af samfundet bidrager til en forandring på det religiøse område. Svækket autoritetstro og behovet for mindre fastlagte regler ændrer også individets relation til religion. Med ovenstående teori omhandlende modernitet og postmodernitet, vil nedenstående afsnit behandle mere specifik teori omhandlende religion. Som tidligere skrevet behandles dette med udgangspunkt i Peter Berger og Thomas Luckmann. Imidlertid er det fundet vigtigt først at præsentere undersøgelsens videnskabsteoretiske spor, eftersom dette hænger uløseligt sammen med religionsteorierne. 23

24 2.2. Videnskabsteori Socialkonstruktivisme og videnssociologi Følgende afsnit indeholder undersøgelsens videnskabsteoretiske spor. Der vil blive taget udgangspunkt i socialkonstruktivismen med særligt fokus på Berger og Luckmann, hvorefter andre relevante overvejelser vil blive inddraget. Som udgangspunkt for undersøgelsen antages det, at virkeligheden får mening gennem de begreber, kategorier og fortolkninger mennesker konstruerer. Socialkonstruktivismen kan med rimelighed siges at tage udgangspunkt i Thomasteoremet, der siger, at hvis et menneske definerer en situation som virkelig, så bliver den virkelig i sine konsekvenser (Ritzer & Goodman 2003: ). Socialkonstruktivismen har et subjektivistisk udgangspunkt og samfundet ses som et net af interaktioner og intersubjektive handlinger. Eftersom vores teoretiske udgangspunkt tages i Berger og Luckmann, vil vi her koncentrere os om deres definition af socialkonstruktivismen. Dette sker med udgangspunkt i bogen Den sociale konstruktion af virkeligheden (1966,2003). Med inspiration fra den idealistiske tradition videreført af blandt andet etnometodologien der tager udgangspunkt i virkeligheden som skabt af de meninger mennesker tilskriver den fremsætter Berger og Luckmann en mere realistisk samfundsteori. Der eksisterer en real virkelighed, selvom denne er socialt konstrueret. Den sociale virkelighed består af objektive sociale konstruktioner, fortolkninger og fortolkningsmøstre (Harste & Mortensen 2005: ). Deres videnskabsteoretiske udgangspunkt kommer klart til udtryk i følgende citat: at videnssociologien må beskæftige sig med, hvad end der gælder som viden i et samfund uden hensyn til, om denne viden i sidste ende (hvilke kriterier, der så end afgør det) er gyldig eller ikke-gyldig. For så vidt al menneskelig viden udvikles, overføres og opretholdes i sociale situationer, må videnssociologien endvidere søge at forstå de processer, hvorigennem den virkelighed, der tages for givet, også tager fast form for manden på gaden. Vi påstår med andre ord, at videnssociologien beskæftiger sig med analysen af den sociale konstruktion af virkeligheden (Berger & Luckmann 2003:41, Harste og Mortensen 2005:208). Sociologiens virkefelt bliver altså at afdække og analysere den sociale konstruktion af virkeligheden. I denne undersøgelse bliver dette i praksis til at analysere den sociale og private konstruktion 24

25 af religion i samfundet. En fyldestgørende forståelse af samfundets virkelighed, kræver en undersøgelse af måden, hvorpå denne er konstrueret (Berger & Luckmann 2003:56) Berger og Luckmanns inspirationskilder I ovenstående ses også Berger og Luckmanns forsøg på at kombinere en fænomenologisk og interaktionistisk inspiration med elementer hentet fra Marx og Weber. Deres inspiration fra fænomenologien og især Alfred Schütz omhandler en viderefortolkning af dennes afgrænsning af videnssociologien. Schütz mener ligeså, at genstanden for videnssociologien udgøres af den generelle samfundsmæssige viden, dens struktur og sociale fordeling. Denne bliver af særlig interesse, netop fordi den generelle distribuerede viden konstituerer selve den sociale virkelighed (Berger & Luckmann 2003:20). Videreført herfra argumenterer Schütz, at summen af sociale handlinger udgør den samfundsmæssige virkelighed. Handlinger defineres her som konstitueret af en intention med dertilhørende viden. Berger og Luckmann arbejder videre på denne tese. I den sociale konstruktion af virkeligheden, omskaber den menneskelige intentionalitet den ydre adfærd, til en selvstændig virkelighed. En virkelighed, der udgøres af den mening den har for aktørerne. Den måde samfundet præsenterer sig på for individerne, udgør samfundet som subjektiv virkelighed (Berger & Luckmann 2003:22-23). Fra Weber fortsætter de traditionen for værdifri videnskab. Som tidligere påpeget antager de, at den sociale virkelighed er real, og forskeren må derfor have et iagttagende forhold til den. Forskeren er som hverdagsmenneske en del af de videnskabelige institutioner og er hermed medskaber af den sociale virkelighed. Derfor må forskeren tage samfundet til efterretning frem for at forsøge at ændre det. Det normative aspekt af forskningen anfægtes (Harste & Mortensen 2005:208). Fra Marx henter Berger og Luckmann teorien om, at det sociale konstrueres. Dette foregår i en dialektisk proces; hvor samfundet er menneskeskabt (eksternalisering), hvor samfundet bliver en objektiv realitet (objektivering), og hvor samfundet inkorporeres i individerne via socialisering (internalisering) (Harste & Mortensen 2005: ). Eksternalisering og objektivering er altså en dialektisk proces, hvori internaliseringen fremkommer som tredje led. I dette tredje led inkorporeres den objektiverede sociale verden via socialiseringen i bevidstheden (Berger & Luckmann 2003:99). 25

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter af Marianne C. Kastrup, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet Gennem de sidste 20 år

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Mini-metodeforløb med feltarbejde i folkekirken

Mini-metodeforløb med feltarbejde i folkekirken Mini-forløb med feltarbejde i folkekirken Forløbets formål: At eleverne bliver bedre til at kende og anvende religionsfaglig gennem feltstudier i den danske folkekirke. Dette sker i et forsøg på at koble

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark

Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark Hans Raun Iversen Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark Spørgsmålet om islams og kristendommens stilling som trossamfund i Danmark er et teologisk, etisk og politisk spørgsmål, akkurat som

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave.

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave. 2. udgave Grundbogen til e I Ion Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave SYSTIME m INDHOLD Forord 7 _ BRILLE KURSUS 11 Religion i det senmoderne

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

RADIKALISERING PÅ NETTET

RADIKALISERING PÅ NETTET Rapporter på diis.dk: Online-radikalisering: et uafklaret begreb Online-radikalisering: en rundrejse i forskningslitteraturen RADIKALISERING PÅ NETTET -hvordan anvendes de sociale medier af ekstremistiske

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

: At blande, integrere eller kombinere

: At blande, integrere eller kombinere Mixed Methods metoder? : At blande, integrere eller kombinere Morten Frederiksen Mixed methods som ny videnskabelig metode? At anvende forskellige typer data og teknikker til data indsamling i samme analyse?

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE Af Anne Bang, Svendborg Gymnasium ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL KAPITEL 1 SIDE 19: CICEROS PENTAGRAM Skriv en kort tekst til skolens hjemmeside om religion

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Vuggestue, leg og læring. I et historisk perspektiv

Vuggestue, leg og læring. I et historisk perspektiv Vuggestue, leg og læring. I et historisk perspektiv DLO konference om vuggestuepædagogik Fredericia, oktober, 2014 Nogle forandringstræk 70 erne & 80 erne: 1.institutionalisering Kvantitativ udvikling:

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Metaforer. Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014

Metaforer. Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014 Metaforer Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014 Slide 1: Fremmedordbogen: Metafor = (gr. føre over). Billedligt udtryk hvor man erstatter selve sagen med et billede (f.eks. gløde

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere