Indholdsfortegnelse:

Transkript

1 1 Indholdsfortegnelse: Side Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 3 Problemformulering. 5 Metode.. 5 Hvad er sædelighedskriminalitet iflg. loven.. 6 Definition af sædelighedskriminalitet.. 6 Pædofili.. 7 Emneafgrænsning 8 Behandlingsmuligheder der kan iværksættes i forbindelse med, at en person bliver dømt for seksuelle overgreb.. 9 Hvem begår sædelighedskriminalitet 10 Hvem vurderes egnet til at indgå i behandlingsordningen. 11 Hvori består behandlingen. 12 Pensionen Lyng 13 Hvilken betydning har opvæksten for udvikling af personligheden - Teoretiske perspektiver: 15 Daniel Stern og udvikling af selvet.. 15 Hvilken betydning har tilknytningen iflg. Bowlby. 19 Bourdieu om kapital, habitus og doxa. 20 Honneth om inklusion, anerkendelse og selvværd 22 Antonovsky om oplevelse af sammenhæng.. 24

2 2 Analyse: 25 Behandlingsdelen på Lyng. 25 Hvordan benyttes kontaktperson og handleplan. 25 Motivation og motivationsarbejde.. 27 Pædagogens dobbelte rolle.. 28 Konklusion. 30 Bilag 1 og Litteraturliste. 33

3 3 Indledning: I min bacheloropgave har jeg valgt at skrive om behandlingsarbejdet med de sædelighedsdømte. Problematikken omkring incest og sædelighedskriminalitet vender jævnligt tilbage i medierne og vi har i Danmark de seneste par år haft nogle meget spektakulære sager om vanrøgt og misbrug af børn, som medfører stor mediebevågenhed, hvor seksuelle krænkere generelt udstilles som pædofile uhyrer. Man må konstatere, at den megen omtale til dels skyldes det meget ømtålelige emne og sensations effekten af usædvanlige og dramatiske begivenheder, i forhold til hvad der ellers bliver begået af kriminalitet her i landet. I stedet for at lade borgerne afgøre sådanne stridigheder har vi på demokratisk vis besluttet at staten forestår opgaven med at straffe og beskytte den enkelte borger mod kriminelle medborgere. Man kan sige at straffen har fire formål: gengældelse, afskrækkelse, uskadeliggørelse og resocialisering, alt sammen elementer som skal føre til mindre kriminalitet. 1 I den sammenhæng handler retsfølelse om, hvor vidt borgerne føler, at der bliver dømt rigtigt og retfærdigt i straffesager, hvilken sanktion der benyttes og hvor hård straffen skal være. Tidligere betragtede man truslen om straf som et effektivt middel til at modvirke kriminalitet, man byggede fattighuse og institutioner til mennesker som ikke kunne klare og forsørge sig selv. Målet var at påføre dem en bedre moral, så de fremover ville kunne integreres i samfundet. 2 Senere i det tyvende århundrede valgte man et mere humanistisk syn, hvor man valgte at forsøge med motivation og behandling. I nyere tid er tanken om straf, og trussel om straf som præventivt middel, igen kommet på den politiske dagsorden, og i det perspektiv kan det være interessant at se på, om det er muligt forebygge tilbagefald til kriminalitet gennem behandling? Kriminalforsorgen tilbyder mange forskellige behandlingstilbud til afsonere både stofbehandling, alkoholbehandling, og terapeutiske tilbud som anger management og kognitive skills til personer som opholder sig i fængsel. Deltagelse i disse kurser vil ofte komme i betragtning når man taler om egnethed til prøveløsladelse. Andre behandlingstilbud bliver givet som et alternativ til 1 Okkels, Anne: Kriminalitet og straf. s 20 2 Søren Gytz Olesen, Lars Wahlun: 2008 s 179

4 4 fængselsstraf (en betinget dom) hvor kravet er, at man følger behandling og samtidig går i tilsyn hos Den Frie Kriminalforsorg. Et af disse behandlingstilbud gælder en gruppe af sædeligheds kriminelle (dom: 4 18 mdr.) hvor man, hvis man erklæres egnet til behandling, som alternativ til fængselsstraf kan blive idømt en betinget dom med vilkår om deltage i et 2 årigt behandlingsforløb på retsmedicinsk ambulatorium samtidig med, at man straks efter dommen tager ophold på en af Kriminalforsorgens pensioner i en periode på 3-6 mdr. Som ansat på netop sådan en pension, er det primært denne behandlingsform jeg er tilknyttet, og jeg vil derfor fokusere på den behandling som tilbydes disse personer. Det kan være utroligt svært at læse ud af en statistik om behandling, prøveløsladelse, fodlænke og andre tiltag virker mod tilbagefald til kriminalitet. Statistikken viser, at afsonere som deltager i div. tilbud har mindre tilbagefald (bilag 1). I forbindelse med evalueringen af forsøgsordningen er der også lavet statistik på recidiv, som viser at der blandt de behandlede var 14 % som begik ny kriminalitet, mens der af de ubehandlede var 24 % recidiveret til ligeartet eller anden form for kriminalitet 3. Modsat kan man sige, at det er den bedst fungerende del af afsonere, som tager imod et tilbud om behandling, mens den dårligste del ofte vurderes som ikke egnede. Dermed kan man argumentere for, at den bedst fungerende del i forvejen ikke har særlig stor risiko for at falde tilbage til kriminalitet. Man har forsøgt at udarbejde forskellige statistikker som kompenserer for disse usikkerhedsfaktorer, bl.a. i forbindelse med psykologisk-sexologisk behandling af sædeligheds kriminelle, har man via oplysninger i Kriminalregisteret lavet en kontrolgruppe, som omfatter dømte i lignende sager over de sidste 4 år før forsøgsordningen blev iværksat 4, og dermed ikke har sorteret i hvem der vurderes egnede eller ikke egnede. Lyng har siden 1997 været en del af behandlernetværket omkring sædelighedsdømte, de 4 første år som en forsøgsordning, hvorefter ordningen blev gjort permanent. En stor del af beboerne på pensionen hører under behandlingsordningen eller er dømt for sædelighedskriminalitet (ca. 25%). En stor del af de beboere, jeg er kontaktperson for, hører til denne gruppe, og jeg finder det interessant, om man gennem behandling kan nedsætte risikoen for recidiv (risikoen for tilbagefald 3 Slutrapport. Forsøgsordning vedrørende en forstærket behandlingsindsats s. 9 4 Slutrapport. Forsøgsordning vedrørende en forstærket behandlingsindsats s. 64

5 5 til kriminalitet) og om man gennem samtaleterapi og pædagogisk indsats kan hjælpe den enkelte til mere selvindsigt, selvværd og højere livskvalitet. Jeg er derfor nået frem til følgende problemformulering for min bachelor opgave: Problemformulering: Hvordan kan man gennem behandling og pædagogisk indsats mindske risikoen for tilbagefald til kriminalitet og hvordan hjælper man den enkelte afsoner til mere selvværd/selvtillid og øget livskvalitet. Metode: I 1997 blev der, som led i en forstærket indsats mod seksualforbrydelser, og især overgreb begået mod børn, iværksat en forsøgsordning, hvor der efterfølgende er udarbejdet en evalueringsrapport. Jeg har brugt denne slutrapport som det empiriske grundlag for min opgave i spørgsmålet om, hvordan man kan ændre en kriminel adfærd til en ikke kriminel adfærd. For at besvare det spørgsmål ønsker jeg at se på personlighedens udvikling hos det enkelte menneske, og der vil jeg benytte Daniel Sterns teori om selvets udvikling, som afsæt til at belyse opvækstens og tilknytningens betydning for det senere livsforløb. Samtidig vil jeg se på betydningen af at have en fast og tryg relation i løbet af opvæksten og til dette vil jeg benytte John Bowlbys teori om tilknytning. For at forstå hvorfor vi mennesker er så forskellige og hvad der har gjort den enkelte til det han er, vil jeg benytte Bourdieus teori om habitus, som billede på de forskellige færdigheder hvert enkelt menneske er i besiddelse af, kapital som de råstoffer hver enkelt har adgang til og hans teori om doxa for at beskrive, hvordan det omgivende miljø påvirker den enkelte. Til at belyse det vigtige i relationer mellem mennesker vil jeg benytte Honneth s teori om anerkendelse, og se på hvordan man kan arbejde med et menneskes selvtillid og selvværd, sammen med den erfaring jeg selv har fra arbejdet i Kriminalforsorgen. Jeg vil benytte Aron Antonowskys teori om

6 6 OAS (oplevelse af sammenhæng) som et grundlæggende element i, hvordan det enkelte menneske kan forstå og arbejde med sin egen livssituation. Hvad er sædelighedskriminalitet iflg. loven: Lovgrundlaget for sædelighedskriminalitet findes beskrevet i straffelovens kapitel 23 (Forbrydelser i familieforhold, 210 incest, straframme max. 6 års fængsel) og i kapitel 24 (Forbrydelser mod kønssædeligheden, 216 voldtægt, straframme max. 8/12 års fængsel, samleje ved ulovlig tvang, udnyttelse etc., straframme max. 4 års fængsel, til 223a samleje med børn, straframme 8/12 år, usædelighed/blufærdighedskrænkelse, straframme max. 4 år). Herudover findes supplerende regler i 224 (anden kønslig omgængelse end samleje), 225 (kønslig omgængelse med en person af samme køn), (særlige forhold vedr. den forurettede der kan medføre mindre straf) og 236 (pålæg, f.eks. om ikke at indfinde sig i offentlige parker eller anlæg). I marginaltabeller og i den statistiske analyse er der foretaget en samling af de anførte paragraffer, således at der anvendes følgende kategorier: Voldtægt: Mindreårige: a. Incest: 210. Usædelighed: Definition af sædelighedskriminalitet: Sædelighed er af Politikens Nudansk Ordbog defineret som seksualmoral. Da man som tidligere beskrevet igennem lovgivningen har bestemt, at forbrydelser mod kønssædeligheden er 5 Slutrapport. Forsøgsordning vedrørende en forstærket behandlingsindsats s. 28

7 7 srafbare, kan man sige, at samfundet definerer sædelighedskriminalitet som en forbrydelse mod den normative seksuelle moralopfattelse. En seksuel krænkelse defineres som seksuel adfærd, som er udnyttende, krænkende eller grænseoverskridende, og som bryder sociale normer og moralkoder og resulterer i fysisk og psykisk skade, mens en seksuel grænseoverskridelse defineres som uvedkommende seksuel opmærksomhed, der kan bestå af seksuelle tilnærmelser, forslag m.v. og verbal og fysisk adfærd af seksuel art 6. Sædeligheds kriminelle er altså personer, der ved at krænke et andet menneske gennem at begå fx voldtægt, seksuelt misbrug, blufærdighedskrænkelse med mere også krænker et moralkodeks i samfundet; Moral er et samfunds, en gruppes eller en given epokes opfattelse af hvilke egenskaber, praktiske principper og regler for handling, der er gode og rigtige, og hvilke anses for at være onde og forkerte. Moral er forskellig fra tid til tid og fra kultur til kultur. Det enkelte menneske lærer gennem sin opdragelse, dannelse og socialisation, hvilken moral, samfundet betragter som den rette. 7 Pædofili: Ordet pædofili stammer iflg. Den store Danske Encyklopædi fra det græske ord paidos, der betyder barn, og philia, der betyder kærlighed - seksuel fascination af og tiltrækning mod børn. 8 I behandlings sammenhæng vil man typisk opdele pædofili i to grupper. Den ene gruppe, som benævnes ægte pædofile er de, som udelukkende retter deres seksualitet mod mindreårige børn af det ene eller det andet køn og kun kan opnå seksuel tilfredsstillelse gennem kontakt eller fantasier om børn. Det vil oftest bestå i såkaldte extrafamiliære forhold, hvor krænkeren søger kontakt med venners eller bekendtes børn, børn som han har ansvar for i en daginstitution eller sportsklub, børn han finder på offentlige steder eller på nettet, og som han ikke kender på forhånd. 6 Strange, 2002, s Jerlang og Jerlang (2004) s

8 8 Den anden gruppe, som jeg her i opgaven benævner krænkere (pædofile krænkere) er personer, der kun lejlighedsvis har sex med børn og ellers retter deres seksualitet mod voksne jævnaldrende heteroseksuelle eller homoseksuelle partnere. Det vil oftest bestå i såkaldte intrafamiliære forhold, som vil være incest eller incestlignende forhold begået af en far, bonusfar, bedstefar, onkel, bror e.l. Ud over dem findes en særlig gruppe af unge umodne eller udviklingshæmmede, der pga. manglende oplysning og generel usikkerhed har svært ved at forholde sig til den seksuelle modning og almindelige regler for seksuel adfærd. De er meget umodne i realiteten personlighesmæssigt selv børn og som i kraft af dette søger jævnaldrende. 9 Emneafgrænsning: Pædofile betragtes i vort samfund ofte som sex-uhyrer, der misbruger børn, men bag disse skræmmebilleder findes ofte et menneske i en ulykkelig og uholdbar livssituation med en seksualitet der i realiteten er hjemløs. Man forsøger i behandlersystemet at hjælpe disse mennesker til en lovlig måde at udleve deres seksualitet. Til personer som er stærkt plaget af deres afvigende seksualitet, og som kan være en trussel for omgivelserne, tilbyder man kønsdriftsdæmpende behandling. Disse pædofile er ofte kendetegnet ved en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, som man på forskellig måde kan dæmpe men ikke afhjælpe. Iflg. Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse eller seksuelle overgreb, som blev etableret i 2007 skal: Personer, som er i fare for at begå sexuelle overgreb mod børn, skal have adgang til effektive behandlingsprogrammer som kan forebygge risiko for at overgreb begås (art.7) og at Personer, som er dømt for sexualforbrydelser mod børn, skal have adgang til effektive forebyggende og behandlende programmer for at forhindre og forebygge gentagne overgreb mod børn (art.15.1.) 10 Jeg vil i min opgave sætte fokus på gruppen, som man vurderer at kunne hjælpe til en ikke kriminel adfærd, krænkere der vurderes egnede til psykiatrisk-sexologisk behandling, de lever ofte et ensomt liv i brudte familier uden sociale kontakter. De har et lavt selvværd og svært ved at 9 SISO:

9 9 forstå de sociale koder i samfundet, de har ofte en psyko-seksuel umodenhed og svært ved at finde grænsen mellem den voksnes og barnets seksualitet, de har en ligegyldighed over for andres tarv og rettigheder og ofte en generel umodenhed. 11 De synlige faktorer vil ofte være alkoholmisbrug, stress, arbejdsløshed som medfører en følelse af underlegenhed og isolation. Behandlingen til denne gruppe vil typisk være kognitiv terapi og psykodynamisk terapi sammen med en tværfaglig indsats, hvor der arbejdes mod at (re)integrere personen på arbejdsmarkedet, hjælp til at finde passende bolig og støtte i at opbygge et socialt netværk, for at forbedre personernes samlede livskvalitet. 12 Behandlingsmuligheder, der kan iværksættes i forbindelse med, at en person bliver dømt for seksuelle overgreb. I 1997 blev der som led i en forstærket indsats mod seksualforbrydelser, navnlig seksualforbrydelser begået mod børn, iværksat en forsøgsordning hvor psykiatrisk-sexologisk behandling indgår som et centralt element for at forebygge tilbagefald til ny kriminalitet, og ordningen er efterfølgende blevet gjort permanent. Ordningen omfatter to forskellige grupper af sædelighedskriminelle. Den ene del, også kaldet behandlingsordningen, omfatter personer, der har begået incest og anden sædelighedskriminalitet uden at forholdet omfatter vold eller ulovlig tvang, kan idømmes en betinget dom bl.a. med vilkår om ambulant psykiatrisk/sexologisk behandling i mindst 2 år samt indledningsvis ophold på en af kriminalforsorgens pensioner, som alternativ til en ubetinget fængselsstraf på 4-6 måneder og op til 1½ år. En betinget dom med vilkår om behandling forudsætter, at et visitationsudvalg efter en individuel vurdering finder personen egnet og motiveret til behandling. Vurderingen foretages på grundlag af en personundersøgelse, som udarbejdes af Kriminalforsorgen og en mentalundersøgelse, som udarbejdes af en speciallæge i psykiatri. Den anden del er en visitationsordning, hvor personer, som er idømt en ubetinget frihedsstraf for sædelighedskriminalitet, undersøges i visitationsafdelingen på Anstalten ved Herstedvester med henblik på at afdække motivation og egnethed for ambulant psykiatrisk/sexologisk behandling, 11 SISO: s SISO: s. 9

10 10 som kan foregå under fortsat afsoning i et fængsel eller på en pension. Behandlingen kan senere fortsætte som vilkår ved en eventuel prøveløsladelse. 13 Hvem begår sædelighedskriminalitet: Hvis man på forhånd kunne udpege hvem der ville begå kriminalitet var det jo nemt at forebygge, men så enkelt er det desværre ikke. Der er dog nogle karakteristika som går igen ved flere sædeligheds kriminelle, og de kan give et billede af, hvor man kan sætte ind med behandling. Der findes ikke præcise statistikker, der viser, hvor størstedelen af seksuelle overgreb foregår, men man ved, at en relativ stor andel sker i familien eller i den nærmeste omgangskreds. Statens Institut for folkesundhed har i 2008 offentliggjort en undersøgelse med fokus på vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Undersøgelsen beskriver bl.a.:... ved en spørgeskemaundersøgelse i 9. klasse angiver 2 % af drengene og 7,8 % af pigerne at have haft seksuel kontakt med en voksen, der er mere end fem år ældre end dem selv og.. 24 procent af drengene og 14 procent af pigerne, som havde haft seksuel kontakt med en voksen, angav, at vedkommende var en forælder, stedforælder, onkel/tante eller bedsteforælder 14, hvilket fortæller os, at mange af overgrebene foregår inden for familien. Forskellige undersøgelser henviser til, at voksne krænkere selv er blevet misbrugt som børn, og at voksne dømt for seksuelle overgreb har begået deres første seksuelle overgreb som unge. Bl.a. en undersøgelse af Knight & Prentky fra 1993, som viser, at 55 % af de voksne sædelighedskriminelle, der indgår i undersøgelsen, oplyser, at de har begået et seksuelt overgreb som unge, selvom kun 37 % er registreret herfor Vejledning om behandlingsordningen vedrørende en forstærket behandlingsindsats overfor personer, der er dømt for seksualforbrydelser. 14 SFI: (Unges trivsel År 2008) s. 11

11 11 Mimi Strange, psykolog ved Janus Centret foretager en litteraturgennemgang, og hun når frem til følgende hovedresultater: De unge, som altovervejende er drenge/mænd, har ud over den seksuelt krænkende adfærd ofte udvist adfærdsforstyrrelse i form af antisocial adfærd, har indlæringsvanskeligheder og har vist tegn på dårlig tilpasning og manglende trivsel gennem barndommen. Særligt ser det ud til, at de unge har begrænsede evner i socialt samspil med andre, ikke mindst jævnaldrende, med heraf følgende isolation 16. Mimi Strange siger ligeledes: Da hidtidige forskningsresultater tyder på, at unge, som udvikler krænkende eller grænseoverskridende adfærd, kommer fra hjem, hvor de har været udsat for omsorgssvigt (psykisk/fysisk/seksuelt), har man i forskning og undersøgelser fokuseret på disse oplevelser som en væsentlig baggrundsfaktor for udvikling af krænkende adfærd 17. Man har i forbindelse med forsøgsordningen forsøgt at lave en lignende undersøgelse, som skulle belyse hvilken baggrund de voksne krænkere havde, om de selv havde oplevet overgreb og svigt i barndommen, men der var desværre for lille deltagelse i denne undersøgelse til, at den kan betragtes som valid. Hvem vurderes egnet til at indgå i behandlingsordningen: Betingelsen for at indgå i behandlingsordningen er, at forholdet ikke omfatter vold eller ulovlig tvang, og dommen for den pådømte handling ville medføre ubetinget fængselsstraf på 4-6 måneder og op til 1½ år. Ved visiteringen vurderer man den enkelte ud fra 12 forskellige kriterier: alder - sociale forhold - misbrug - evne til at kunne overholde aftaler - evne til at indgå i kontakt med et behandlingssystem - erkendelse af at have gjort noget, der har skadet andre - erkendelse af at have et sexuelt problem - intelligens og kognitive strategier - evne til empati - evne til at føle skyld og anger farlighed psykopati 18. På baggrund heraf vurderer et udvalg bestående af psykiatere, behandlere og repræsentanter fra Kriminalforsorgen egnethed og motivation til at indgå i behandlingen og opstiller rammer og vilkår for en behandlingsplan. Den sigtede oplyses om 16 Strange, 2002, s Strange, 2002, s Slutrapport. Forsøgsordning vedrørende en forstærket behandlingsindsats.s. 34

12 12 muligheden for behandling i stedet for ubetinget fængsel, og der er herefter dommeren som beslutter om han skal have en betinget eller ubetinget dom. Hvori består behandlingen: Som tidligere nævnt er det primære mål med behandlingen at hindre fornyet kriminalitet og omskrevet kan dette være, at lære normal, acceptabel adfærd i samfundet. Dette kan betegnes som et ydre mål, men der sigtes også mod et indre mål, som har krænkeren i fokus, hvor målet er at hjælpe ham til at fungere bedre både socialt og psykologisk, så han kan udvikle et mere realistisk billede af sig selv og sine relationer til andre, i stedet for at leve en ensom tilværelse som udstødt. Ligesom man beskriver et ydre og et indre mål, arbejder man også med en ydre og indre motivation. Nogle krænkere reagerer med regression, hvor de ikke kan se sig selv som en del af samfundet igen, mens andre benægter deres kriminalitet, enten fordi de har fortrængt det passerede, eller af frygt for konsekvenserne i forhold til familie og omgivelser. Mange har svært ved at forstå hvad behandlingen indebærer, og for dem vil den ydre motivation ofte være udsigten til en mere lempelig afsoning gennem et pensionsophold, en prøveløsladelse eller en betinget dom i stedet for fængselsstraf, hvor man så i opstarten af behandlingen forsøger at nå til en vis erkendelse af den begåede kriminalitet, som beskrevet tidligere i forbindelse med visitationen. Den indre motivation er når klienten selv er klar over, at han har en uhensigtsmæssig adfærd og har et ønske om at ændre denne, uden tanke for om dette har indflydelse på forløbet at hans afsoning, men en vilje til at ville arbejde med sig selv. Den psykodynamiske del af behandlingen varetages af psykiater, psykologer og psykoterapeuter ved ugentlige individuelle samtaler på tre forskellige rets psykiatriske klinikker. Behandlingen indebærer psykoedukation og kognitiv terapi, med henblik på at kunne leve en tilværelse, hvor grundlæggende behov kan indfries på en acceptabel måde, at indlære lovlige måder at udfolde sin sexualitet på, samt fastlæggelse af voksenroller. For nogle er deltagelse i gruppeterapi en del af behandlingen. Her trænes man i at forholde sig til andres følelser og oplevelser, hvilket kan være med til at give et mere nuanceret syn på egne handlinger. Gruppeterapi giver også plads til at afprøve relationer til andre mennesker og

13 13 mulighed for at udvikle empati. For andre kan en social fobi være så hæmmende for kontakten med andre mennesker, og dermed en så stor barriere for normal social kontakt, for eksempel det at kunne passe et arbejde, at man vælger at benytte antidepressiv medicin i forbindelse med behandlingen. 19 Den socialpædagogiske del på pensionen består i støtte og hjælp i forhold til det sociale samvær, både med de øvrige beboere, men også i forhold til familie og andre personer. Kontaktpersonen giver støtte til at leve en velstruktureret og ordnet tilværelse, giver hjælp til at spejle både hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig adfærd, og i forbindelse med udflytning at søge passende bolig og beskæftigelse, og herudover støtte i det omfang den enkelte ønsker det. Pensionen Lyng: Jeg har de sidste 14 år været ansat på Pensionen Lyng henholdsvis som kontorassistent og som pædagogisk assistent. Lyng er en pensionen under Kriminalforsorgen. Her er plads til 32 beboere i alderen 15 ca. 80 år. Formålet med at afsone på en pension er, at skabe en mere lempelig overgang til et frit liv og en normal tilværelse. Opholdet er primært udslusning de sidste 3 mdr. af en afsoning, der er dog nogle som har et længere forløb. Det kan være alternativ afsoning for unge under 18, hvor formålet er, at den unge ikke skal sidde i et almindeligt fængsel. Opholdet kan være alternativ afsoning for psykisk og fysisk syge, hvor man vurderer at tilstanden kan forværres ved ophold i et alm. fængsel, det kan være betinget dømte, som har et vilkår om ophold på en pension mens man følger et behandlingsforløb, det kan være udslusning af langtidsfanger og forvaringsdømte, hvor man vurderer at de har behov for et længere forløb for at resocialiseres til samfundet efter mange års afsoning og få hjælp til at lægge fængsels attituderne af sig igen. Beboeren har, alt efter den enkeltes vilkår, mulighed for at gå frigang til arbejde eller undervisning uden for pensionen, men størsteparten er beskæftiget på institutionen ved landbrug, på værksted, i køkken eller ved rengøring. 19 Slutrapport. Forsøgsordning vedrørende en forstærket behandlingsindsats s. 49

14 14 Personalet, som er tilknyttet institutionen, består af: forstander (fængselsfunktionær), viceforstander (socialrådgiver), landbrugsleder, 11 døgnmedarbejdere (pædagoger, socialrådgivere og fængselsfunktionærer), en dagsocialrådgiver, 2 kontorassistenter, en økonoma og 5 værkmestre (landmænd og mekaniker), som står for den daglige beskæftigelse i køkken, stald og værksted. De eksterne samarbejdsparter er kommune (socialrådgiver, jobkonsulent, UU-vejleder osv.), skole eller arbejdsplads, behandlingsinstitution (distriktspsykiatri og retspsykiatri, misbrugsbehandling (som kan være stof alkohol ludomani) ), samt kriminalforsorgsafdelinger og fængsler. Pensionen Lyng er én blandt landets i alt 8 pensioner med plads til i alt 160 beboere, hvilket kun udgør en lille del af de i alt ca personer som afsoner i Danmark. Det juridiske grundlag for beboerne på pensionen er Straffuldbyrdelsesloven 20 og det etiske grundlag for pensionen er Kriminalforsorgens principprogram 21, hvor institutionens opgave er beskrevet som: Kriminalforsorgens hovedopgave er at fuldbyrde straf. I den forbindelse skal kriminalforsorgen: - udøve den kontrol, der er nødvendig for at fuldbyrde straffen. (KONTROL OG SIKKERHED) - støtte og motivere den dømte til gennem personlig, social, arbejds- og uddannelsesmæssig udvikling at leve en kriminalitetsfri tilværelse. (STØTTE OG MOTIVATION) Man vil umiddelbart tænke, at det virker som to modstridende opgaver, når man som pædagog både skal udøve kontrol og sikkerhed og samtidig give støtte og motivation. Som beboer på en pension afsoner man under meget frie forhold, da det er en åben institution. Holdningen er i høj grad frihed under ansvar, og pædagogens opgave bliver derfor i overvejende grad støtte og motivation. 20 Straffuldbyrdelsesloven: 21 Kriminalforsorgens principprogram:

15 15 Hvilken betydning har opvæksten for udvikling af personligheden teoretiske perspektiver: Daniel Stern og udvikling af selvet: For at forstå hvorfor mennesker har så forskellige måder at takle problemer i tilværelsen på, har jeg forsøgt at se på, hvordan et menneskes personlighed udvikles fra det er barn. Den amerikansk læge og psykoanalytiker Daniel Stern beskriver et barns udvikling af selvfornemmelse gennem 5 trin, som dannes trinvis i løbet af de første leveår, men som udvikler sig gennem hele livet, dog understreger han at begyndelsen på udviklingen af et selv-område er forbundet med en særlig kritisk periode. 22 (bilag 2) Det emergente selv (det begyndende selv): Barnets verden bliver langsomt gennemtrængt af en første form for velkendthed og organisering. Denne begyndende organisering, og fornemmelsen af at den opstår, kalder Stern et begyndende selv. Barnet starter livet i følelsernes verden. Samværet med omsorgspersonerne er til, som skiftende vitalitetsfølelser, barnet efterhånden bliver fortrolig med. Som voksne mærker vi også verden via vitalitetsfølelser eller stemninger, selv om vi ikke altid er bevidste om det. 23 I behandlingsarbejdet med krænkere vælger man nogle gange at benytte kropsterapi, når den enkelte har ringe fornemmelse for egne kropslige signaler, for at øge muligheden for bedre kontakt med og forståelse af egne følelser og reaktioner. 24 Kerneselvet: begynder ved 2-3 mdr. Barnet bliver i denne periode især opmærksom på de sociale omgivelser. I særlig grad handler denne periode om børn og forældres samspil og opmærksomhed på hinanden ansigt til ansigt. For det første lærer barnet noget helt grundlæggende om non-verbal kommunikation, det er en væsentlig færdigheder i det sociale samspil med andre. Stern peger på, at der kan opstå problemer i udviklingen, hvis forældrene understimulerer børnene ved ikke at give nok respons og vise nok initiativ i samspillet med barnet. Det kan betyde, at barnet må knokle alt for hårdt for at få svar på sin adfærd og for hurtigt kommer ind i rollen som en, der må klare sig selv, eller det kan i værste fald betyde, at barnet helt opgiver samspillet med 22 Guldbrandsen, 2006, s Slutrapport. Forsøgsordning vedrørende en forstærket behandlingsindsat.: s. 51

16 16 forælderen og trækker sig ind i sig selv med det resultat, at dets udvikling forsinkes eller i værste fald tager skade. Det kan man se eksempler på i forbindelse med særlig grove former for omsorgssvigt. Endelig for det tredje handler samspillet ansigt til ansigt om at blive smittet af hinandens følelser og danne grobund for det, der med tiden bliver til empati dvs. evnen til at indleve sig i et andet menneskes følelsestilstand. Svigt i denne periode kan medføre narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Empati er et væsentligt element i arbejdet med krænkere, at kunne fornemme hvordan andre oplever en given situation og ikke kun se på egne behov, men netop at kunne tilsidesætte egne behov. Non-verbal kommunikation er også meget vigtigt element, at kunne forstå et nej selv om det ikke bliver sagt med ord. Det subjektive selv: begynder ved 7-9 mdr. Barnet kan nu kommunikere sine egne subjektive oplevelser til andre, og det opfatter ikke længere andre blot som fysiske størrelser, men som personer med hensigter og følelser dvs. med indre subjektive oplevelser som det selv. I denne periode dannes barnet evne til at dele oplevelser med andre. I følge Stern er affektiv afstemning en af de stærkeste måder, hvorpå forældrene kan forme barnets udvikling. Ved selektivt at svare på visse former for adfærd og følelsestilstande hos barnet og ikke svare på andre tilkendegiver forældrene, hvilke oplevelser der kan deles og dermed er acceptable. Gennem selektive afstemninger overføres forældrenes frygt, fantasier, forbud og ønsker til barnets oplevelsesverden, og grænser sættes for, hvad der socialt er rigtigt og forkert. Her trænes nogle vigtige redskaber til samværet med andre mennesker som bl.a. tålmodighed, empati og tillid. Denne selektive afstemning er utrolig vigtig for, hvordan man senere i livet oplever grænsesætning, både evnen og modet til selv at sætte grænser, men i høj grad også evnen til at fornemme og acceptere andres grænsesætning, og at kunne aflæse andres kropssprog. Det verbale selv: fra ca. 15 mdr. Barnet tilegner sig sproget som giver adgang til nye former for samvær og kommunikation. Ved hjælp af sproget får barnet et redskab til at skelne mellem fortid, nutid og fremtid. Sproget bliver et afgørende redskab for barnets begyndende selvrefleksion. Især har sproget svært ved at gengive indre følelsesmæssige tilstande, man kan føle et men få udtrykt noget andet, sproget kan med

17 17 andre ord gøre barnet fremmed for dele af sin egen oplevelsesverden. Stern beskriver et sandt og et falsk selv det oplevede og det, der bliver udtrykt i ord. Mange mennesker er primært trænet i at sætte ord på noget visionært og konkret, ikke på følelser og tanker. Den verbale udtryksevne komme ikke af sig selv, den skal trænes og udvikles gennem hele livet. Mange følelser som, vrede, frustrationer og frygt bliver lettere at visualisere når der kommer ord på. Krænkeren skal lære at sætte ord på sin kriminalitet, på sin egen reaktion, familie og netværkets reaktion. Han skal lære at tale om og forholde sig til det der er sket, og ikke bare putte det i en kasse og lægge låg på. Ord der udtrykker følelser, er et ordforråd, som skal opbygges gradvist ligesom et hvilket som helst andet sprog. Evalueringsrapporten konkluderer ligeledes, at de fleste klienter gennem gentagne drøftelser af, hvad er egentlig skete opnår en følelsesmæssig kontakt med de pådømte handlinger. 25 Det narrative selv: fra tre til fire års alderen Børn har nu udviklet et fortællende eller narrativt selv, evnen til at fortælle en handling med begyndelse, midte og slutning udvikles hos alle børn i alle kulturer på omtrent samme alderstrin. Fortællingerne er også med til at forme deres identitet og selvopfattelse. Fortællingerne sammenføjes af fakta og fantasi og danner baggrund for barnets selvforståelse. Bliver afstanden imidlertid for stor mellem virkelighed og fantasi, kan det ifølge Stern bidrage til psykiske forstyrrelser. Mange krænkere skal træne evnen til at se livet i en sammenhæng og som faktorer man til en vis grad selv kan øve indflydelse på. I forbindelse med behandlingen af sædeligheds kriminelle oplever man ofte, at personer som ikke tidligere har haft mulighed for at have en nær relation til et andet menneske kan udvikle sig betydeligt i forbindelse med behandlingen. 26 Dette understreger vigtigheden af, at have èn eller flere tætte relationer, som man har fortrolighed med, for at kunne spejle tanker, ideer og fantasier og kunne bevare en realistisk virkelighedsopfattelse. Grafisk beskriver Stern selv-områderne i lag som udvikles trinvis og løbende hele livet og ikke som mange andre teoretikere, der beskriver de forskellige områder som faser barnet gennemlever. 25 Slutrapport. Forsøgsordning vedrørende en forstærket behandlingsindsats.: s. 52 punkt 3 26 Slutrapport. Forsøgsordning vedrørende en forstærket behandlingsindsats..: s. 52 punkt 4.1

18 18 Hændelser senere i udviklingen kan have indflydelse på èt enkelt selv-område uden at berøre de øvrige, hvorved nogle mennesker kan være tilsyneladende velfungerende på nogle felter og så have store problemer på et andet, hvor man i adfærd falder tilbage og fungerer på det plan, hvor udviklingen blev forstyrret. Når man benytter denne teori i arbejdet med krænkere, vil man derfor ofte finde dem velfungerende på nogle områder, mens de på andre områder virker til at stå stille i deres udvikling og ofte har en regid måde at takle problemerne på. På Lyng er den typiske krænger ca. 30 år og opefter, han har fast arbejde, eller har haft i lange perioder i sit liv, oftest som ufaglært i rutineprægede jobs, hvor man ikke skal tage stilling til så meget og ikke skal forholde sig til mange mennesker, intelligensmæssigt ligger han under middel og ofte i den nederste del af normalområdet, han har i perioder i sit liv levet i et fast parforhold. Krænkeren har ofte haft en turbulent barndom og oplevet svigt og overgreb, han er ofte blevet mobbet i skolen og har følt sig uden for fællesskabet, alt sammen faktorer som er medvirkende til at han har et lavt selvværd. Problemerne opstår når rutinerne brydes, han bliver presset og skal tænke konstruktivt. Det kan være når han bliver arbejdsløs, når der opstår økonomiske problemer, når parforholdet knirker eller går i stykker, så mangler han redskaberne til at takle de svære situationer, han mangler ofte et bredere netværk at støtte sig til, han mangler færdigheder til at sætte ord på sine følelser og frustrationer. Han har ofte svært ved at skille tingene ad, og falder tilbage i gamle, rigide handlemønstre. Lavt selvværd og underlegenhedsfølelse kan være medvirkende til impulsstyret adfærd 27, og oven i dette vælger han ofte at dulme smerten med alkohol, hvilket kun gør det endnu sværere at tænke rationelt. Resiliens: Men miljøet er ikke det hele. Vi fødes ikke som en tom organisme og formes ikke passivt af det omgivende miljø. Stern benytter også begrebet resiliens, som beskriver den modstandskraft et menneske besidder. Resiliens kan være både medfødte færdigheder som intelligens, et positivt temperament og fysiske færdigheder, men det kan også være de kognitive færdigheder et 27 Siso: s. 6

19 19 menneske tilegner sig i løbet af livet, som gør at nogle børn kommer igennem en belastet barndom uden de store psykiske skader mens andre ikke gør. Den største trussel mod barnets resiliens er manglen på voksenstøtte, en utryg tilknytning og tidlige skader, som følge af vanrøgt. 28 Stern har en teori, at barnet lagrer de sociale samspilsoplevelser med forældrene og andre omsorgspersoner i sin hukommelse, som generaliserede episoder eller skemaer. Han kalder sådanne episoder for RIG er: Repræsentationer af Interaktioner der er blevet Generaliserede. Ligesom Stern har Bowlby en teori om hvordan et barns tilknytning til sine forældre eller nære omsorgspersoner har indflydelse på, hvordan man som voksen møder andre mennesker. Hvilken betydning har tilknytningen iflg. Bowlby: Psykiateren John Bowlby har formuleret en teori om børns tilknytning, som kan give en forståelse af sammenhængen mellem menneskets tidlige omsorgserfaringer og dets senere personlighedsudvikling. Hvis et barn oplever svigt i kontakten til nære tilknytningspersoner vil det medføre usikkerhed i kontakten til andre mennesker. Sikkerhed med hensyn til tilgængelighed dannes langsomt i løbet af barndommen, og de forventninger, der udvikles i disse år, øver en vis indflydelse, når individet som ung eller voksen skal danne nye tilknytningsrelationer til partnere og egne børn. 29 Når et spædbarn føler sig tryg ved forældrene, vil det være tillidsfuldt og åbent for videre udvikling, hvorimod hvis barnet ikke føler tryghed vil det udvikle et permanent forsvarsberedskab, som kan have den uheldige konsekvens, at personligheden bliver hæmmet, og at det vil udvikle mistillid og hele tiden være i forsvar mod omgivelserne. Hvis en person selv er blevet krænket som barn og ikke har fået oplevelsen bearbejdet, vil der være risiko for at tingene gentager sig. Nogle vil i årenes løb blive bevidste om, at de i sin tid var ofre for et overgreb, mens andre har fortrængt oplevelsen og dermed ikke haft mulighed for at bearbejde det som skete, og hvordan det har påvirket deres følelsesliv og evne til at aflæse andres koder og følelser Guldbrandsen, 2006, s. 150

20 20 Svigt og overgreb i barndommen er dog ikke ensbetydende med at man selv bliver krænker eller kriminel senere i livet, men det er faktorer som gør at man har større chance/risiko for at udvikle en sådan adfærd. De færdigheder man får med sig helt fra fødslen danner byggestene for det videre liv. Den franske sociolog Pierre Bourdieu beskriver hvordan samfundet og den etablerede sociale orden med dominansforhold, privilegier, retfærdigheder og overgreb hele tiden reproduceres og forsøger at forklare det gennem sin teori om kapital, habitus og doxa. Bourdieu om kapital, habitus og doxa: Bourdieu sammenfatter færdigheder og erfaringer i begrebet habitus: Habitus er kroppens huskeseddel for erfaringer, mennesker gør sig gennem deres ageren i forskellige former for praksis, individets historie ligger indlejret i kroppen i form af følelser og reaktionsmønstre. 30 Han benævner de råstoffer man har med sig i livet som kapital. Bourdieu beskriver tre typer kapital: den økonomiske kapital, som overvejende handler om formue, indkomst, bolig og andre materielle goder - den sociale kapital, som handler om slægt, familie og socialt netværk - den kulturelle kapital, som handler om sproglige kompetencer og beherskelse af dannelsesmæssige eller sociale koder. 31 For at ændre en problematisk levevis, må man forsøge at ændre på disse kapitalformer. Når man i pædagogisk sammenhæng skal forsøge at mindske recidiv hos kriminelle, kan midlet være at øge deres kapital. Den økonomiske kapital ved at hjælpe dem med at få styr på økonomien, søgt kontanthjælp og få overblik over gammel gæld osv. De fleste afsonere har problemer med økonomien, enten på grund af retssagen eller oftest på grund af en turbulent tilværelse, og har derfor opgivet at skabe sig et overblik. Mange handler impulsivt og køber sig aflad, hvor de ofte bruger den dårlige økonomi som årsagen til deres ulykkelige situation. Som afsoner har man 30 Carsten Schou & Carsten Pedersen: Samfundet i pædagogisk arbejde s

21 21 mulighed for at benytte Den Sociale Retshjælp 32, der er en frivillig organisation som yder gratis juridisk rådgivning og gældsrådgivning. De kan ikke hjælpe den pågældende af med gælden, men de kan forhandle afdragsordninger og skabe overblik. Den sociale kapital kan øges ved at blive en aktiv del af samfundet, at deltage i et beskæftigelses forløb, en uddannelse eller måske at få et erhvervsarbejde, at deltage i en fritidsaktivitet og være en del af et netværk. At øge den kulturelle kapital er mere de små skridts princip, da dette er, at ændre de sociale koder man har lært sig gennem livet. For at kunne ændre på uhensigtsmæssige handlemønstre må man opleve, at nye og andre handlemønstre virker bedre, altså gennem succesoplevelser og et ændret selvbillede, hvor den kriminelle oplever at besidde nogle ressourcer, som andre efterspørger. Dette betegner Bourdieu symbolsk kapital, at besidde nogle evner og færdigheder som andre anerkender. Bourdieu arbejder også med begrebet doxa, som betegner den almindelige mening i en given arena, der er samfundets sammenhængskraft, idet den netop bidrager til at opretholde og legitimere den hersekende sociale orden. 33 som en slags common sense-forestillinger om ret og uret, normalt og unormalt i et samfund. Den kriminelle har ofte en lavere kapital end socialarbejderen, da han ofte ikke har nogen uddannelse, han har ikke økonomisk sikkerhed, sparsomt netværk og familie (kulturel kapital, økonomisk kapital og social kapital). Socialarbejderen har derimod højere kapital og dermed også mere magt (viden er lig med magt). Som pædagog skal man derfor være opmærksom på at man ofte har sin egen doxa, sin egen opfattelse af hvad der er rigtigt og forkert, sin egen opfattelse af, hvad er et godt liv og bruger det som grundlag for at arbejde med beboeren. På den måde kan de professionelles baggrund skabe barrierer for rummelighed, de kan have svært ved at se muligheder, når de møder mennesker med anderledes livsformer. For at kunne arbejde fór en beboer må man anerkende ham med de meninger og holdninger han har. Caroline Jacobsen skriver i bogen Sundhed i pædagogisk praksis : Hvis man tager udgangspunkt i Bourdieus tænkning, handler det om først at forstå Carsten Schou & Carsten Pedersen: Samfundet i pædagogisk arbejde s. 87

22 22 handlingerne i den sammenhæng, de optræder, før det er muligt at ændre dem 34 altså træde ud af sit eget felt glemme sin egen habitus. Man kan stille spørgsmålstegn ved beboerens holdninger og sige at man ikke er enig, men man må forsøge at forstå, hvad der har gjort ham til det han er. Et menneske søger anerkendelse fra de mennesker, der i personlig og social forstand står det nærmest, men det distancerer sig samtidig fra mennesker, der lever et anderledes liv, end de selv gør. Anerkendelse er en væsentlig brik i udviklingen af selvtillid og selvværd og for at kunne arbejde med et andet menneske og forstå hans liv, må man arbejde anerkendende. Honneth om inklusion, anerkendelse og selvværd: Den tyske filosof Axel Honneth skriver om anerkendelse, at det er: et universelt menneskeligt behov og en grundbetingelse for en vellykket identitetsdannelse 35. Honneth beskriver tre forskellige anerkendelsesbehov, som mennesker søger at tilfredsstille: 1) kærlighedsanerkendelse, som er de menneskelige primærrelationer mellem familiemedlemmer og nære venner, 2) retlig anerkendelse, som består i universel retlig ligebehandling af alle og enhver, hvor den enkelte oplever sig som et medlem af samfundets retsfællesskab på lige fod med alle andre, og 3) social værdsættelse, der drejer sig om anerkendelse af et menneskes individuelle særegenheder og er en betingelse for, at et menneske kan udvikle en følelse af selvværd 36. Kærlighedsanerkendelsen fra familie og nære venner har ofte lidt et nederlag i forbindelse med en dom for et overgreb, og mange mister i den forbindelse kontakten med de nærmeste tilknytnings personer. Pædagogen kan her være støtte til at genoptage kontakten til noget af det gamle netværk, og hvis dette lykkes vil man oftest komme styrket ud på den anden side, ved at kunne bruge sit netværk både i gode men også svære situationer. 34 Caroline Jacobsen: sundhed i pædagogisk praksis. s Grit Niklasson: Social indsigt for pædagoger. s Grit Niklasson: Social indsigt for pædagoger. s. 76

23 23 Mangel på retlig anerkendelse bliver ofte et forsvar for en afsoner, han har ofte en lang liste over uretfærdigheder, som er begået imod ham i sagsforløbet eller gennem hele livet, både fra politiet og retssagen, men også i hele det offentlige system. Megen modstand bunder ofte i usikkerhed eller uvidenhed, og her kan man støtte og vejlede i det omfang det er nødvendigt. Det drejer sig om at skabe overblik over hvilke muligheder den enkelte har i det offentlige system, men i høj grad også om hvilke forpligtigelser han selv har. Det drejer sig om systematik, men også om at tage ansvaret på sig i stedet for at lægge det fra sig, dermed udvikles også følelsen af, at være en del af fællesskabet i samfundet. Det samme gør sig gældende for den sociale værdsættelse, hvor den enkelte skal støttes til at byde ind med det han har, og føle at andre anerkender ham for det han kan. Ofte drejer det sig om, selv at tro på at man har noget at byde på, noget som andre efterspørger eller kan drage nytte af. I den sammenhæng er Den Motiverende Samtale et vigtigt redskab. (herom senere) For at kunne skabe et godt samarbejde med beboeren må der opbygges tillid og så vidt muligt en fælles forståelse med den pågældende. Han skal føle sig mødt med empati og accept, også når der fokuseres på de uacceptable handlinger som er anledningen til behandlingen. Han skal føle at man arbejder for hans sag og ikke har en skjult dagsorden. Det er vigtigt at se ham som det menneske han er lige her og nu, og ikke dømme ham på hans kriminalitet, det har en dommer allerede afsagt dom over, og kriminalforsorgens opgave er så at frihedsberøve ham i den udstrækning som er beskrevet i dommen. Afsonere føler ikke de har de samme livschancer som almindelige borgere. De føler at de med deres plettede straffeattest bliver sat uden for arbejdsmarkedet, også efter at de har udstået deres straf. De føler ikke de får de samme muligheder i boligkøen, uddannelsessystemet og på offentlige kontorer. Den pædagogiske opgave er, at skabe inkluderende fællesskaber i det daglige arbejde med beboeren. I Kriminalforsorgen arbejder man ud fra en ressourcediskurs: at alle har ressourcer at alle kan noget, de skal bare hjælpes med at finde ud af, hvad de er gode til, som Janne Hedegaard Hansen beskriver det i bogen Socialpædagogen 37. Anerkendelsestanken er forankret i et menneskesyn om gensidig ligeværd og 37 Janne Hedegaard Hansen: Socialpædagogen, identitet og faglighed s. 94

24 24 den pædagogiske opgave er at skabe udviklingsmiljøer, hvor alle har ret men også pligt til at være aktive deltagere. En af forudsætningerne for dette er, at kunne forstå tingenes sammenhæng og at kunne se sig selv som en aktiv medspiller, dette beskriver professor i medicinsk sociologi Aron Antonowsky i begrebet: oplevelse af sammenhæng. Antonovsky om oplevelse af sammenhæng: Aron Antonovsky opererer med et begreb han kalder OAS oplevelse af sammenhæng, hvor han sammenligner livet med en flod. Floden er et resultat af alt det, som er gået forud og af omgivelserne som berører den. Hvis man hjælper klienterne til at få et overblik over tilværelsen og anskueliggøre både stærke og svage sider positive og negative oplevelser, muligheder og barrierer, kan man hjælpe dem til en oplevelse af OAS. Antonovsky arbejder også med begrebet GRR generelle resistensressourcer 38, som beskriver at vi alle har forskellige forudsætninger med i livet fysiologiske materielle kognitive osv, (som Daniel Stern beskriver i resiliens), dette kan være en hjælp til at forstå og acceptere, at vi ikke alle har de samme vilkår, og at vi befinder os forskellige steder i livet. Antonovsky taler om at mestre tilværelsen, og en forudsætning herfor er overskuelighed og overskud. Han bruger begreberne: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Oplevelsen af forudsigelighed, som lægger grunden til begribelighed - den rette belastningsbalance, som lægger grunden til håndterbarhed - delagtighed i resultatet, som giver meningsfuldhed 39. Hvis man vil hjælpe en person videre i livet, må man hjælpe ham til medbestemmelse på væsentlige forhold i livet, men samtidig sikre at udfordringer og kompetencer matcher hinanden, både gennem barndom og opvækst, men også i voksenlivet. Mennesker udvikler sig gennem hele livet, og dårlige oplevelser i barndommen er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man får et dårligt voksenliv. 38 Caroline Jacobsen: Sundhed i pædagogisk praksis. s Caroline Jacobsen: Sundhed i pædagogisk praksis. s. 215

25 25 Disharmoni mellem udfordringer og kompetencer kan medføre stress eller depression. Afsonere har ofte, i en periode, været frataget al indflydelse på eget liv, og det kan være meget stressende pludselig at skulle tage ansvar. Derfor er det vigtigt at afdække hvor den enkelte befinder sig netop nu som afsæt for det videre forløb, både med hensyn til fysiske og erhvervsmæssige færdigheder men i høj grad også på det mentale plan. Analyse: Behandlingsdelen på Lyng: Mange afsonere oplever sig uskyldig dømt eller, at deres handlinger er en konsekvens af uheldige omstændigheder i samfundet, hvor man i behandlingssammenhæng gerne skulle nå til et punkt, hvor den enkelte får en erkendelse af eget ansvar i det passerede og hermed også en erkendelse af, selv at have et medansvar for sit fremtidige liv. Hvordan benyttes kontaktperson og handleplan: For mange er det akutte problemstillinger, som er opstået i forbindelse med afsoningen, der fylder meget i deres bevidsthed. Det kan være økonomi, job, bolig, skilsmisse, samvær med børn, skyld, frustration over ikke at blive hørt og mange flere. Samtidig har mange fysiologiske problemer i forbindelse med misbrug stof, alkohol og ludomani, og en generel dårlig helbredstilstand, hvor man ikke har overholdt aftaler med sundhedsvæsnet. Opgaven er i første omgang at løse de akutte problemer så der bliver ro til at arbejde med de bagvedliggende årsager til kriminalitet og livsførelse. Kontaktpersonen laver i samarbejde med beboeren, og den værkmester som er tilknyttet beskæftigelsen, en handleplan for opholdet på Lyng, hvad der skal arbejdes frem imod under opholdet og evt. efter løsladelsen. Den pædagogiske opgave er at sætte tingene i system og skabe overblik over fortid, nutid og fremtid. I forbindelse med handleplanen skal man tale om uddannelse, familie, sociale kompetencer, misbrug, kriminalitet osv, og mange kriminelle har ofte

26 26 svært ved at se deres rolle og ansvar i en dårlig relation eller kriminel løbebane. Her kan man i fællesskab forsøge at opnå indsigt i baggrunden for, at den indsatte har bragt sig i den aktuelle situation. Mennesker med en problematisk levevis og en turbulent fortid ønsker ofte at viske tavlen ren og starte på en frisk, at glemme fortiden, her kan Antonovskys begreb oplevelse af sammenhæng være med til at sætte tingene i perspektiv og forstå den baggrund man har, at kunne acceptere sin fortid som en del af den person man er i dag. I et behandlingsforløb vil nogle personer genopleve hændelser fra deres fortid, som de ellers havde fortrængt, hvor nogle af disse oplevelser kan være med til at forstå hvorfor man handler og reagerer som man gør i dag, og denne erkendelse kan åbne op for at reaktioner og handlemønstre kan forandres. I DR dokumentars udsendelse Min barndom i Helvede beretter børneråddets formand Lisbeth Zornig Andersen om en barndom med svigt og overgreb. 40 Hun tager kontakt til de mennesker som skulle have været omsorgspersoner i hendes barndom, for at forstå de svigt der var, og for at forstå hele det miljø de levede i, et miljø uden normer og værdier, som vi bl.a. oplever det i Brønderslev-sagen i dag. John Bowlby beskriver konsekvensen af ikke at have en tryg og nær tilknytning i løbet af barndommen, kan have uheldige konsekvenser senere i livet i form af mistillid, konstant forsvar mod sine omgivelser og hæmmet personlighed. Lisbeth Zornig Andersens beretning er også et billede på Sterns beskrivelse af resiliens, hvor nogle mennesker kommer gennem en belastet barndom og alligevel får et velfungerende voksenliv, mens hendes brødre oplever social deroute. Lisbeth Zornig Andersen giver ikke udtryk for et ønske om at straffe de mennesker, som svigtede gennem hendes barndom, men hun har et stort ønske om samfundets hjælp til den gruppe af mennesker, som lever i det hun kalder det normløse underdanmark. Det vigtige i behandlingssammenhæng er at skabe et rum for at tale om sig selv og sine personlige oplevelser. Sædeligheds kriminelle er ofte frygtsomme og tilbagetrukne, da de traditionelt er mere udsatte for trusler og chikane end andre typer afsonere. Når man opholder sig 40

27 27 i et fængsel, oplever mange, at de påtager sig en følelseskold attitude for ikke at miste selvkontrollen og respekten blandt de øvrige indsatte. Når de deltager i et behandlingsforløb føler de det ofte meget belastende at skulle lægge dette panser af sig, og umiddelbart efter behandlingen, at iføre sig det igen. På Statsfængslet Møgelkær har man taget konsekvensen af dette op oprettet en speciel afdeling kun for sædeligheds kriminelle, som er idømt ubetinget fængsel. På Lyng ledsager man som kontaktperson klienten til den første samtale ved retspsykiatrien, dels for at støtte ham i hvordan forløbet praktisk afvikles, dels for at forklare ham processen og hvad behandlingen går ud på og dels give ham mulighed for at reflektere over samtalen efterfølgende. Der er for mange sædeligheds kriminelle stor usikkerhed forbundet med at skulle træde tilbage i samfundet igen, hvor nogle vælger at flytte tilbage til det samme lokalområde, mens andre vælger at flytte til et nyt sted. For nogle er den første kontakt til samfundet, efter dommen, en overvindelse, da mange føler, at folk kan se på dem, hvad et er dømt for. Fx at skulle ringe til kommunen i forbindelse med ansøgning om kontanthjælp ved de hvem jeg er? genkender de mig? For andre kan det være en konkret oplevelse af, at blive afvist, fx ved tandlægen eller i en forretning og hvad gør man så? Her hjælper pædagogen med at reflektere over det hensigtsmæssige eller uhensigtsmæssige i det konkrete valg, og drøfte de problemer han vil støde på i den forbindelse. Motivation og motivationsarbejde. Sammen med handleplanen kan den motiverende samtale være et af redskaberne i samarbejdet med beboeren. Her arbejder man på at frembringe personens egne argumenter og gode grunde til at lave en forandring. Man arbejder med udgangspunkt i personens perspektiv på egen situation og ønsker for fremtiden og aldrig med forsøg på at overtale personen. 41 Det handler om at anerkende ham som en juridisk person, bl.a. ved at delagtiggøre ham i de reelle vurderinger af hans situation og tage modforslag og indvendinger alvorligt. Beboeren skal opbygge en tillid til 41

28 28 kontaktpersonen og føle at han bliver behandlet med respekt, så der kan skabes en arbejdsalliance. Det handler om at finde ud af, hvilke forandringer personen selv er motiveret til, og hvad der er hans ønsker for fremtiden, og som Honneth beskriver det, at anerkende den enkeltes individuelle særegenheder. Ligesom nogle benægter deres handlinger, føler andre total skyld og ønsker ikke at træde ind i samfundet igen, for dem vil første skridt være at skabe troen på, at forandring er mulig og troen på at de har en værdi i samfundet og som menneske. Det kan man bl.a. gøre ved at formulere snublemål 42, der er små overkommelige mål, som næsten ikke kan mislykkedes, uden at det dog virker nedværdigende. I institutionssammenhæng kan det bl.a. være evnen til at overholde aftaler, at stå op hver dag og møde til tiden, for at starte i det små. Det vigtige er at man matcher den enkeltes evner og forudsætninger, når man vurderer hvilken støtte der skal gives. Pædagogens dobbelte rolle: Man vil som pædagog ofte stå i et dilemma, da man både skal handle i klientens interesse og i samfundets interesse. Det opleves bl.a. gennem de aktiverings tilbud, som kommunen giver, at alle skal tilbydes nogle redskaber for at kvalificeres til arbejdsmarkedet. Men kommunale forvaltninger er også pressede på økonomien og man oplever derfor ofte at de skubber borgerne mod de beskæftigelses tilbud som allerede findes i kommunen, i stedet for at se på den enkeltes ønsker og ressourcer, blot for at opfylde de formaliserede krav som stilles i lovgivningen, hvilket ikke ligefrem fremmer motivationen hos den enkelte. Samtidig har mange psykiske og fysiske problemer i forbindelse med misbrug stof, alkohol og ludomani, og en generel dårlig helbredstilstand, hvor man ikke har overholdt aftaler med sundhedsvæsnet, og man oplever derfor ofte, at pædagogen går ind bøjer kommunernes krav om beskæftigelse, for at kunne oppebære kontanthjælp, i forhold til den enkeltes formåen, fx at kunne forlade sin beskæftigelse et par timer, hvis man har det psykisk dårligt, eller at beskæftigelsen kun omfatter et par timers 42 Lene Metner og Peter Storgård: KRAP s. 37

29 29 arbejde p.g.a. den enkeltes fysiske tilstand. Man kan stille spørgsmålstegn ved, om inklusion er at være en aktiv del af arbejdsmarkedet med risiko for nederlag og manglende selvværd, eller inklusion er at få opfyldt egne ønsker og behov i forhold til at være en del af samfundet og dermed føle sig anerkendt for det man gør. Mange afsonere har en afstandtagen til det offentlige system, da de ikke føler sig hørt og imødekommet i tilfælde hvor de har haft behovet, og at det offentlige system ofte virker meget bureaukratisk og svært at komme igennem. Hvis man ikke er vant til at færdes i dette system, har mange en tendens til at give op. De føler sig ofte ekskluderede af samfundet og at de ikke har samme rettigheder som øvrige borgere. Derfor er det vigtigt at man som pædagog går ind og støtter i det omfang den enkelte ønsker det, men at man også slipper igen i de tilfælde hvor en beboer har svært ved selv at påtage sig et ansvar. Nogle har svært ved at tro på, at de kan flytte i egen bolig og klare sig selv, og på Lyng har man muligheden for at følge en beboer efter fraflytningen, som en slags efterværn, her er kunsten at slippe kontakten på det rette tidspunkt, så der ikke opstår et afhængigheds forhold mellem beboer og pædagog, hvor pædagogen bliver en form for med-misbruger. Støtten kan også være at skabe systematik og overblik over beboerens tanker og ønsker, hvilke muligheder der findes, og hvilke konsekvenser de forskellige valg har for ham. Den Motiverende Samtale beskriver en metode til et samvær med et andet menneske. Samværet bygger på at stille spørgsmål og lytte, snarere end at give svar og løsninger. 43 Han skal føle sig myndiggjort i stedet for umyndiggjort, at han er medforfatter til handleplanen. Han skal føle at han er arkitekten i sit eget liv og skaber det indhold i tilværelsen, som giver mening for ham. Anerkendelse er ikke at give ret, men at anerkende ham som den person han er, hvor der fokuseres på ressourcer i stedet for barrierer, hvor man taler om muligheder i stedet for problemer. Jo mere man taler om muligheder, jo mere virkelige bliver de. Inklusion er ligeværdigt samarbejde om fælles mål, som er defineret ud fra både den enkeltes og samfundets behov. 43

30 30 Konklusion: Man vil ofte gennem et samtaleforløb opleve at den enkelte vil ændre sig fra at være præget af sort/hvid tænkning til at kunne se mere nuanceret på sig selv og de relationer han indgår i. Han vil, som Antonovsky beskriver det, lære at mestre tilværelsen gennem begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Hans selvværd vil øges, ligesom han vil genfinde og udvikle sin selvrespekt. For mange afsonere er en stor del af arbejdet at nå frem til en erkendelse af at have gjort noget forkert. Mange har opbygget et forsvar hvor man nægter det pådømte, eller fralægger sig ansvaret for det som er sket, at de selv er ofre for uretfærdigheder i samfundet. Udgangspunktet er, at tale om pågældendes livssituation og få en erkendelse af, at nogle reaktionsmønstre er uhensigtsmæssige, at tydeliggøre uhensigtsmæssig adfærd og fejlagtige tankemåder. Det vigtige i en behandlingssammenhæng er, at den enkelte lærer at reflektere - over hændelser i hverdagen så vel som over egen situation og eget liv, som redskab til at minimere impulsstyret adfærd. Sproget kan for nogen, som Stern beskriver det i udviklingen af det verbale selv, have svært ved at gengive indre følelsesmæssige tilstande, man kan føle ét men få udtrykt noget andet, og sproget kan dermed gøre personen fremmed for dele af sine oplevelser. Dette kan ses i forskellen mellem levet oplevelse og fortalt oplevelse hvor man bliver nødt til at forholde sig til en oplevelse på flere forskellige måder, for at kunne beskrive det for et andet menneske. Når man kommer til det punkt hvor klienten kan se sin egen andel i det som er sket, og han ønsker og tror på at der kan ske en forandring, er et af redskaberne til at undgå ny kriminalitet, netop at se advarselssignalerne og undgå at bringe sig selv i de samme risikosituationer igen. At kunne mærke efter hvordan man selv har det (hvordan man føler) er ikke det samme som egoisme. Iflg. slutrapporten har man ikke kunnet påvise nogen sikker effekt af behandlingen med hensyn til tilbagefald til sædelighedskriminalitet, men man kan konkludere at behandlingen har en gunstig virkning på den kriminelle adfærd generelt. Endelig er der en øget tiltro til, at motivation for behandling og behandling i sig selv kan nytte, også selvom den indsatte indledningsvist er benægtende, men at den primære motivation ikke nødvendigvis er en forudsætning for men

31 31 ofte snarere et mål for - behandling. Derfor vælger man at behandle på alle, som kan overtales til det, ud fra det synspunkt, at forsøget må gøres selv om statistikken ikke viser tydelig effekt i forhold til tilbagefald til sædelighedskriminalitet. Man må konstatere at der desværre ikke findes ret meget statistik på området, men at der forhåbentlig vil blive rettet op på dette i de kommende år, så man får bedre mulighed for at gøre en målrettet indsats. Iflg. Lisbeth Zornig Andersens er ønsket, at der sættes ind med hjælp til de mennesker, som har svært ved at yde omsorg for deres egne børn. Herudover ville det være ønskeligt, som Europarådets konvention om beskyttelse af børn udtaler det, om det var muligt at tilbyde behandling til personer, som selv føler at de er i risikogruppen, uden at de har begået noget kriminelt, men som lever i risiko for at blive krænkere i fremtiden.

32 32 Bilag 1: Bilag 2: