2. UDGAVE: 1. april Varde Kommun

Transkript

1 E I SKOLEN S L E G Æ V E B E R ME 2. UDGAVE: 1. april 2014 e Varde Kommun

2 2 FORORD Fra 2014 er der vedtaget en ny folkeskolereform. Varde Kommune har tilrettelagt processen med at implementere reformen gennem projekt Endnu bedre skole i Varde Kommune. I projektet indgår et antal arbejdsgrupper, der skal understøtte skolerne i at nå målene i reformen, herunder arbejdsgruppen Kompetenceudvikling af medarbejdere 45 minutter bevægelse i gennemsnit om dagen. Katalogets første del indeholder konkrete ideer og henvisninger til, hvordan skolerne kan leve op til målet om, at alle elever skal bevæge sig mindst 45 min. hver dag. Det drejer sig om bevidst kulturforandring, organisering af implementering af de 45 minutters bevægelse, bevægelse i de traditionelt boglige fag, bevægelse i den understøttende undervisning og sidst, men ikke mindst bevægelse i pauserne, selvom de ikke tæller med i det samlede regnskab. Første del rundes af med links til hjemmesider, henvisning til arbejdsgruppen vedr. inddragelse af forenings- og fritidslivet og input fra KOSMOS, UC-Syd, som kan tilbyde struktureret kompetenceudvikling til personalet. Katalogets anden del beskriver skolernes nuværende status. For hver skole er beskrevet tre indsatser Stjerner, som skolen er særlig stolt af, og som er med til at fremme børnenes bevægelse. God fornøjelse med læsningen. Kathrine Biltoft Hansen Social og Sundhedsafdelingen Karen Bloch Eskesen Børn og Unge

3 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Anbefalinger... 5 Arbejdsgruppen... 5 Indledning... 5 Bevægelseskultur... 6 Organisering af implementeringen af de 45 minutters bevægelse... 6 Bevægelse i de traditionelle boglige fag... 7 Bevægelse i den understøttende undervisning... 7 Bevægelse i pauserne... 7 Links og inspiration... 8 Koordination med gruppen der arbejder med forenings- og fritidslivet... 8 Samarbejde med KOSMOS, UC-Syd Videncenter... 8 Bevægelsesaktiviteter på skolerne i Varde Kommune Agerbæk Skole og Starup Skole Alslev Skole Ansager Skole Blåvandshuk Skole Billum Skole Brorsonskolen Janderup Skole Lykkesgårdsskolen Nordenskov Skole Næsbjerg Skole Nørre Nebel Skole Lunde - Kvong Skole Outrup Skole Sct. Jacobi Skole Thorstrup Skole Horne - Tistrup Skolerne Ølgod Skole Årre Skole... 31

4 4 KOMPETENCEUDVIKLING AF MEDARBEJDERE - 45 MIN. BEVÆGELSE Anbefalinger: 1. Alle skoler udarbejder en bevægelsespolitik 2. Alle skoler opretter et bevægelses- og sundhedsudvalg 3. Alle skoler udpeger en koordinator, som fastholder udviklingen med mere bevægelse i hverdagen 4. Implementering af minimum 45 minutters bevægelse organiseres på teamniveau og understøttes af ledelsen 5. Eleverne inddrages både i idefasen og den praktiske gennemførelse 6. Kompetenceudviklingen af medarbejderne opprioriteres og trækkes hjem i kommunalt regi. Arbejdsgruppen bestod af: Jes Nyboe Laursen, Charlotte Rasmussen, Trine Dalgas, Dorthe Sørensen, Marianne Holst Hansen, Kim Kristensen, Eva Maria Husted, Pia Jessen, Karen Bloch Eskesen og Kathrine Biltoft Hansen. Indledning: Denne del af bevægelseskataloget er tænkt som inspiration til Varde Kommunes skoler og medarbejdere, i forhold til implementeringen af Folkeskolereformens målsætning om, at alle elever skal bevæge sig i det omfang, der i gennemsnit svarer til 45 minutter dagligt. Ved at integrere motion og bevægelse i alle elevers skoledag fremmes sundheden hos børn og unge. Desuden understøttes elevernes motivation, trivsel og læring i skolens fag. Ifølge reformen kan motion og bevægelse indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. At børn og unge skal bevæge sig mere hver dag er i tråd med Varde Kommunes Sundhedspolitik og den heraf afledte Bevægelsesstrategi med visionen, at øge borgernes bevægelse hver dag. Ligeledes understøttes målsætningen af Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at børn og unge bevæger sig i moderat til høj intensitet minimum 60 minutter hver dag. I det videre arbejde tages der udgangspunkt i definitionen af bevægelse som sundhedsfremmende bevægelse. Begrebet dækker over hvilken som helst bevægelse, der har sundhedsfremmende fordele fx cykle, løbe eller aktiv leg. Med udgangspunkt i følgende temaer har den nedsatte arbejdsgruppe forsøgt at sætte ord på nogle af de områder, der kan medvirke til at gøre implementeringen mere håndterbar for den enkelte skole og medarbejder: 1. Bevægelseskultur 2. Organisering af implementeringen af de 45 minutters bevægelse 3. Bevægelse i de traditionelle boglige fag 4. Bevægelse i den understøttende undervisning 5. Bevægelse i pauserne

5 5 1. Bevægelseskultur Skolen har stor betydning for børn og unges bevægelsesvaner. Grundlæggende kan man sige, at fysisk aktivitet er forældrenes og elevernes eget ansvar, men den læring og socialisering, der sker i skolerne, må ikke undervurderes. Samtidig er der med den nye skolereform et krav om, at eleverne møder idræt, motion og bevægelse svarende til et omfang på gennemsnitlig 45 minutter pr. dag. Flere undersøgelser viser, at der er sammenhæng mellem børn og unges trivsel og graden af fysisk aktivitet. Fysisk aktive elever er gladere for deres skole, er bedre til at indgå i sociale sammenhænge, har mere gåpåmod og har færre sygedage. Endvidere er der evidens for, at deres forudsætninger for at lære noget i timerne bliver forbedret, hvis de dagligt er fysisk aktive. Derfor er bevægelse i skolen ikke kun gavnligt for, at eleverne danner grundlæggende gode sundhedsvaner tidligt, men også for deres generelle trivsel og indlæringsevne. Et godt sted at starte med at skabe en god bevægelseskultur, er at udarbejde en bevægelsespolitik for skolen. Et mål for bevægelsespolitikken kunne være at sætte fokus på skolens holdning til fysisk aktivitet, at fastlægge rammer og indhold for skolens arbejde med fysisk aktivitet og at arbejde bevidst og målrettet med disse. Man kan strukturere arbejdet med udarbejdelse af bevægelsespolitikken på følgende måde: Værdier, begrundelser og visioner hvorfor arbejder skolen med fysisk aktivitet? Målsætning hvilke mål har skolen med fysisk aktivitet? Handleplan hvad skal der gøres og af hvem og hvornår? Det er vigtigt, at skolen forholder sig til hver enkelt at de tre elementer og til koblingen mellem elementerne, så der skabes en sammenhæng mellem, hvad skolen ønsker for bevægelse, hvad skolen siger, den vil, og hvad den rent faktisk gør. Inden man påbegynder arbejdet med udarbejdelse af bevægelsespolitikken er det vigtigt, at man overvejer, hvordan man sikrer forankring. Hvordan sikrer man ejerskab hos medarbejdere, elever og forældre? Udarbejdelsen af politikken skal være et fælles projekt på skolen. Lærerne, eleverne og skolebestyrelse/forældre skal føle ejerskab til politikken og til de ændringer, den medfører. I organiseringen kan ind tænkes etablering af et lokalt sundhedsråd med en lokal sundhedskoordinator, der skal fungere som tovholder på området, følge udviklingen og være bindeled til kommunen. Link til Sct. Jacobi Skoles hjemmeside: derefter skolebestyrelse/ dokumenter/ principper, bevægelsespolitik. 2. Organisering af implementeringen af de 45 minutters bevægelse Skolens teamsamarbejde har stor betydning for implementeringen af de 45 minutters gennemsnitlig bevægelse. For at få daglig bevægelse tænkt ind i skolens hverdag, kan opgaven med fordel placeres i teams. Det kan være klasse-, årgangs- eller afdelingsteams, alt efter størrelse og kultur for den enkelte skole. Ved at placere opgaven her, kan teamene være med til at få bevægelse tænkt ind i pædagogisk praksis. Spørgsmålene i teams kan være: Hvordan vil vi i vores team sikre daglig bevægelse? Hvordan vil vi inddrage eleverne? Hvordan vil vi udvikle daglig bevægelse, så bevægelse tænkes bredt: i de traditionelle boglige fag, understøttende undervisning, pauser, idræt, Brain Breaks og andet? Er der lærer/pædagoger i vores team, der med fordel kan integrere bevægelsesdelen? Er der andre ressourcepersoner, vi kan trække på? Når implementeringen foreslås placeret i teamene, betyder det dog ikke, at ledelsen ikke skal involveres, tværtimod. Det er ekstremt vigtigt, at ledelsen bakker eksplicit op om de initiativer, der iværksættes.

6 6 3. Bevægelse i de traditionelle boglige fag Bevægelse i fagene skaber mere variation i undervisningen og er med til at fastholde elevernes koncentration længere. Bevægelsesaktiviteten skal tilrettelægges didaktisk og pædagogisk på en sådan måde, at det er muligt for alle elever at deltage. Eleverne skal have en god oplevelse samtidig med, at de lærer det aktuelle fag. Det er vigtigt at tænke bevægelsesaktiviteten ind i et læringsperspektiv. På hjemmesiden kan der findes ideer til bevægelse i fagene. Ideerne er sorteret efter klassetrin og fag. For øvrig inspiration se afsnit Bevægelse i den understøttende undervisning Den understøttende undervisning skal supplere og understøtte den fagopdelte undervisning i fagene ved at give eleverne tid til at afprøve og træne de færdigheder og kompetencer, de tilegner sig i den fagopdelte undervisning. Den understøttende undervisning rummer mange elementer hvoraf motion og bevægelse er en af dem. Bevægelse skal tænkes ind således at børnene får en varieret skoledag med forskellige måder at lære på. Bevægelse i den understøttende undervisning kan være: Stjerneløb med faglige opgaver Aktiviteter i udeskolen Lege og bevægelses - aktiviteter med et særligt fokus på eks. trivsel, mobning, sociale relationer, motorisk udvikling, kort fortalt med fokus på inklusion Aktivitetstimer Aktivitetsdage, motionsdage, idrætsdage Daglig løbetur Samarbejde med foreninger Færdsel. Det er afgørende for børns selvtillid og selvværd, at de føler, de har kontrol over kroppen og kender dens muligheder.

7 77 5. Bevægelse i pauserne Formålet med bevægelse i pauserne er: At fremme børns trivsel, motorik og fysiske aktivitetsadfærd At styrke børns fysiske, psykiske og sociale kompetencer i et inkluderende miljø At skabe et sjovt, aktivt og fysisk udfordrende lærested og værested At eleverne oplever trivsel og glæde igennem fysiske aktivitet, samvær og samarbejde, så de bliver læringsparate sunde børn At ind tænke målene fra Folkeskoleloven 2014 om bevægelse som en del af skolens dagligdag. Rejs jer op og motioner, det er sundt for enhver. Ud at få pulsen op, det er godt for din krop. Styrk jeres motorik, lav en form for gymnastik. Et eksempel: PULS 20 I pauserne efter 2. lektion er der 20 minutters daglig bevægelse eller leg kaldet PULS 20, hvor målet er at gøre brug af uderummet og opleve glæden ved fysisk aktivitet, samt at sikre, at børnenes kropslighed udfordres sammen med de deltagende voksne. Målene og indsatsområderne for bevægelse i skolen skal understøtte hinanden i forhold til at skabe sammenhæng i et sundhedsfremmende læringsmiljø, hvor fysisk aktivitet i uderummet bliver et af omdrejningspunkterne. Med fokus på bevægelse i pauserne har personalet en fælles platform, der skal være med til at sikre et fælles udgangspunkt og en fælles forståelse for og ejerskab til at PULS 20 udfoldes i praksis. Det er en stor glæde for børn, når de oplever, at de mestrer at deltage i meningsfyldte og betydningsfulde aktiviteter. Derfor er det vigtigt, at der i de planlagte aktiviteter tages højde for at tilpasse og udvikle indholdet i aktiviteterne, så alle deltagere bliver udfordret på deres område. Det kan klart anbefales, at alle skal være ude i frikvarterne.

8 8 Links og inspiration til bevægelse Legedatabasen: Publikationer: EVA inspirationskatalog vedr. ny skolereform: Øvrige: Skolekom -> Fag -> Idræt, og også under diverse andre fag. Diverse lærervejledninger f.eks. i Matematrix 0-3 kl. -> en del ud af bogen aktiviteter. Koordination med gruppen der arbejder med forenings-og fritidslivet Der henvises til afrapportering fra arbejdsgruppen under Den åbne Skole: Lokale idræts- og fritidsforeninger, som lægges på nettet i løbet af foråret Samarbejde med KOSMOS, UC-Syd Videncenter Eksempler på kompetenceudvikling: Uddannelsesforløb på kommunalt niveau, med fokus på at udvikle bevægelseskulturen på den enkelte skole Kosmos Idræts- og bevægelsesskole. Et kompetenceudviklingsforløb og KOSMOS-certificering for skoler og fritidsordninger Prøver i idræt, afprøvning af forskellige modeller Ny pædagogisk diplomuddannelse PD, Idræts- og bevægelsesvejleder

9 9

10 10 BEVÆGELSESAKTIVITETER PÅ SKOLERNE I VARDE KOMMUNE Aktivitet Skole Politik/strategi Sundhedskoordinator Sundhedsudvalg/gruppe/råd Aktive hver morgen Projekt i 2. kl. i tre mdr. med fysisk aktivitet hver morgen i minutter Aktiv rundt i Danmark - Aktiv rundt i Danmark er et projekt, der består af 3 events, som alle bidrager til vores mål: At gøre det sjovt for børn at være sunde. 1) Sundhedsugerne 2) Naturløbet 3) Aktivstafetten BEVÆGELSESKULTUR Alslev Skole, Lykkesgårdsskolen, Sct. Jacobi Skole, Brorsonskolen, Nr. Nebel Skole, Lunde-Kvong Skole, Næsbjerg Skole, Ansager Skole, Agerbæk og Starupskole, Årre Skole, Horne - Tistrup Skolerne, Nordenskov Skole, Outrup Skole, Ølgod Skole Blåvandshuk Skole Alslev Skole, Sct. Jacobi Skole, Nr. Nebel Skole, Lunde-Kvong Skole, Næsbjerg skole, Agerbæk og Starupskole, Horne - Tistrup Skolerne, Blåvandshuk Skole, Ølgod Skole Brorsonskolen Lunde-Kvong Skole, Janderup Skole, Ansager Skole, Alslev Skole Aktiv transport Fx Alle børn Cykler kampagnen Brain breaks En aktiv pause i undervisninger, hvor eleverne får rørt sig. Byens Leg - Projekt Byens leg er et landsdækkende projekt, som får Danmark til at genopdage legen som en fælles fysisk aktivitet. Bålplads Cooperative Learning En undervisningsform hvor elever samarbejder efter bestemte principper, samarbejdsmønstrer og strukturer med henblik på at øge læring og trivsel i klassen. DGI-kursus Gulv inspirerer til bevægelse Introduktion til idrætsforeninger Skolesundhedsprofiler Med sundhedsprofilerne opnås viden om elevernes sundhed, trivsel, undervisningsmiljø og indlæring. Space rum til fysisk aktivitet: dk Aktive moduler Én gang om måneden for indskoling og fire gange om året for mellemtrin fx årstidsdag i skoven eller fysik aktive på skolestadion Specialelever Sct. Jacobi Skole, Næsbjerg Skole, Thorstrup Skole, Ølgod Skole Alslev Skole, Lykkesgårdsskolen, Sct. Jacobi Skole, Næsbjerg Skole Brorsonskolen Blåvandshuk Skole, Sct. Jacobi Skole, Ansager Skole, Nordenskov Skole, Blåvandshuk Skole, Lunde- Kvong Skole Alslev Skole, Sct. Jacobi Skole Næsbjerg Skole, Ansager Skole, Årre Skole, Nordenskov Skole, Årre Skole Årre Skole Blåvandshuk Skole Agerbæk og Starupskole, Næsbjerg Skole, Blåvandhuk Skole, Ølgod Skole Lykkesgårdsskolen, Sct. Jacobi Skole, Blåvandshuk Skole, Ølgod Skole Ansager Skole Lykkesgårdsskolen, Horne-Tistrup Skolerne

11 11 Styr på Sundheden - Styr på Sundheden har til formål, dels at gøre det let for skolerne at opfylde de brede sundhedsfaglige formål, der er defineret i faghæfte 21 for det timeløse fag sundhedsog seksualundervisning og familiekundskab, dels at indføre daglig bevægelse i skolen. Projektet skal udvikle elevernes handlekompetence, så de bliver i stand til at styre deres liv i en sund retning Sundhedsdage Konkrete sundhedsemner for hvert klassetrin fx kropsbevidsthed eller bevægelses betydning for sundhed Sundhedsfremmende skoler: Sundhedsfremmende Skoler er et netværk af skoler, der sætter fokus på sundhed og trivsel i skolehverdagen for både elever og ansatte. Sundhedsplads Udendørs træningsredskaber Sundhedssporet Et sundhedsspor er en afmærket naturrute på 1-2½ km. Du tester konditionen ved på tid at gå eller løbe ruten. Sæt skolen i bevægelse Kampagnen er en årligt tilbagevendende aktivitetsuge og konkurrence for alle landets skoler Tre timers idræt om ugen Udeskole Begrebet udeskole dækker over, at skoleundervisningen flyttes udendørs i naturen eller andre steder i skolers nærmiljø. Det giver anderledes læringsrum og mulighed for andre læringsstile Sjip en tabel/ Hop en tabel/et alfabet Bogstavjagt QR-koder Fx jagten på QR-koder i grammatik. Brain breaks - en aktiv pause i undervisninger, hvor eleverne får rørt sig. Timeout Fx kan hvert barn have 2-3 timeoutkort efter lærerens afgørelse Byens Leg - Projekt Byens leg er et landsdækkende projekt, som får Danmark til at genopdage legen som en fælles fysisk aktivitet. Fordybelsesuge Sct. Jacobi Skole, Thorstrup Skole Næsbjerg Skole Nr. Nebel Skole, Agerbæk og Starupskole, Alslev Skole Sct. Jacobi Skole, Horne - Tistrup Skolerne, Ølgod Skole, Alslev Skole Årre Skole Nr. Nebel Skole, Blåvandshuk Skole Ølgod Skole Nordenskov Skole BEVÆGELSE I DE TRADITIONELT FAGLIGE FAG Alslev Skole, Sct. Jacobi Skole, Brorsonskolen, Nr. Nebel Skole, Næsbjerg Skole, Ansager Skole, Nordenskov Skole, Blåvandshuk Skole, Billum Skole, Lunde- Kvong Skole Næsbjerg Skole, Lunde- Kvong Skole, Brorsonskolen, Ansager Skole Brorsonskolen Nr. Nebel Skole, Alslev Skole Alslev Skole, Lykkesgårdsskolen, Sct. Jacobi Skole, Næsbjerg Skole Lykkesgårdsskolen, Ansager Skole, Outrup Skole Brorsonskolen Sct. Jacobi Skole, Thorstrup Skole Årre Skole

12 12 Fysik uge Introduktion til idrætsforeninger Leg og læring Studerende fra SDU idrætslinje overtog skolen i to dage. Udeskole Begrebet udeskole dækker over, at skoleundervisningen flyttes udendørs i naturen eller andre steder i skolers nærmiljø. Det giver anderledes læringsrum og mulighed for andre læringsstile. Valgfri uge Forskellige valgmuligheder fx Ud i det blå/udeskole eller overlevelsestur med hjemmeværnet. Walk and talk Byens Leg - Projekt Byens leg er et landsdækkende projekt, som får Danmark til at genopdage legen som en fælles fysisk aktivitet. Bålplads Cooperative Learning En undervisningsform hvor elever samarbejder efter bestemte principper, samarbejdsmønstrer og strukturer med henblik på at øge læring og trivsel i klassen. Gulv inspirerer til bevægelse Introduktion til idrætsforeninger Leg og læring Studerende fra SDU idrætslinje overtog skolen i to dage. QR-koder Fx jagten på QR-koder i grammatik. Udeskole Begrebet udeskole dækker over, at skoleundervisningen flyttes udendørs i naturen eller andre steder i skolers nærmiljø. Det giver anderledes læringsrum og mulighed for andre læringsstile Valgfri uge Forskellige valgmuligheder fx Ud i det blå/udeskole eller overlevelsestur med hjemmeværnet. Walk and talk Byens Leg - Projekt Byens leg er et landsdækkende projekt, som får Danmark til at genopdage legen som en fælles fysisk aktivitet. Drøn på skolegården - Drøn på skolegården er en kampagne, som skal skabe ny viden og eksperimenterende tiltag, der nytænker og udfordrer det traditionelle billede af skolegården. Tiltag, der viser, hvordan skolens udearealer kan nytænkes, så de indbyder til mere leg og bevægelse for alle børn - også de mindst aktive. Både i og efter skoletid. Gulv inspirerer til bevægelse Introduktion til idrætsforeninger Ølgod Skole Blåvandshuk Skole Outrup Skole Alslev Skole, Sct. Jacobi Skole, Brorsonskolen, Nr. Nebel Skole, Næsbjerg Skole, Ansager Skole, Nordenskov Skole, Blåvandshuk Skole, Billum Skole, Lunde- Kvong Skole Nr. Nebel Skole Brorsonskolen, Ansager Skole UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING PAUSER Brorsonskolen Blåvandshuk Skole, Sct. Jacobi Skole, Ansager Skole, Nordenskov Skole, Blåvandshuk Skole, Lunde- Kvong Skole Alslev Skole, Sct. Jacobi Skole Næsbjerg Skole, Ansager Skole, Årre Skole, Nordenskov Skole, Årre Skole Blåvandshuk Skole Outrup Skole Nr. Nebel Skole, Alslev Skole Alslev Skole, Sct. Jacobi Skole, Brorsonskolen, Nr. Nebel Skole, Næsbjerg Skole, Ansager Skole, Nordenskov Skole, Blåvandshuk Skole, Billum Skole, Lunde- Kvong Skole Nr. Nebel Skole Brorsonskolen, Ansager Skole Brorsonskolen Brorsonskolen Årre Skole Blåvandshuk Skole

13 13 Kickstarter kickstartere er en indsat der er afledt af Forskningsprojektet Space rum til fysisk aktivitet. En kickstarter er en særligt uddannet lærer eller voksen med relation til eleverne i klasse. Formålet med at have kickstartere på skolen er at igangsætte og organisere aktiviteter i frikvartererne for de ældste elever, men yngre klassetrin kan naturligvis også deltage. Klatring SFO og indskoling laver klatring med eleverne. SFO en har to uddannet klatreinstruktører. Legebalje Støtte forening af forældre, der understøtter at børnene er aktive ved at levere en balje til den enkelte klasse med forskelligt materiale, der stimulerer til leg og bevægelse. Baljen udskiftes hvert halve år. Legebog Beskriver forskellige inden- og udendørslege. Legepatrulje - Skaber mere liv i skolegården både fysisk og socialt. Byens Leg - Projekt Byens leg er et landsdækkende projekt, som får Danmark til at genopdage legen som en fælles fysisk aktivitet. Puls 20 Bevægelse i frikvarteret i 20 minutter hver dag. Ude frikvarterer Åbne gymnastiksale Gymnastiksalene er åbne for eleverne i frikvarteret. Lykkesgårdsskolen, Sct. Jacobi Skole, Blåvandshuk Skole Blåvandshuk Skole Janderup Skole Brorsonskolen Lykkesgårdsskolen, Sct. Jacobi Skole, Brorsonskolen, Lunde-Kvong Skole, Næsbjerg Skole, Ansager Skole, Agerbæk og Starupskole, Årre Skole, Blåvandshuk Skole, Billum Skole Brorsonskolen Horne - Tistrup Skolerne Alslev Skole, Lykkesgårdsskolen, Sct. Jacobi Skole, Janderup Skole, Agerbæk og Starupskole, Nordenskov Skole, Horne - Tistrup Skolerne, Årre Skole, Blåvandshuk Skole, Ølgod Skole Brorsonskolen, Næsbjerg Skole, Ansager Skole, Agerbæk og Starup Skole, Blåvandshuk Skole, Lunde- Kvong Skole Cykelrally Actionskak Elevernes dag Løbetur mellem lektioner Marathon Motorik OL-lege Tre dage hvor der er aktiviteter på langs med 6. klassetrin som ansvarlige for et hold hver. SFO Idrætscertificeret DGI certificering mhp. at indarbejde leg, bevægelse og idræt i SFO ens hverdag. Store legedag Spring og Badut ANDET Lunde-Kvong Skole Thorstrup Skole Ølgod Skole Ølgod Skole Thorstrup Skole, Nordenskov Skole, Sct. Jacobi Skole Alslev Skole, Horne - Tistrup Skolerne, Blåvandshuk Skole Outrup Skole Agerbæk og Starupskole, Thorstrup Skole, Horne-Tistrup Skolerne Horne - Tistrup Skolerne, Billum Skole, Ansager Skole Billum Skole

14 14 UP SKOLE R A T S G O E L O AGERBÆK SK Stjerner på bevægelseshimlen: 1. Sundhedspolitik med fokus på det brede og positive sundhedsbegreb. Målet er at give både elever og lærere en forståelse for, at fysisk, psykisk og social trivsel har stor betydning for sundheden. 2. Sundhedsdage minimum to dage, hvor der er konkrete emner for hvert klassetrin som for eksempel kropsbevidsthed, vaner, den daglige livsstils betydning for sundheden. 3. SFO er idrætscertificeret. AGERBÆK STARUP Er med i skolesundhedsprofiler Legepatrulje Frikvarteridræt, hvor gymnastiksale er åbne Sundhedsarbejdet er forankret i det pædagogiske udvalg.

15 15 ALSLEV SKOLE Sjerner på bevægelseshimlen: 1. Alle elever er ude i frikvartererne 2. Fokus på udeskole 3. Både elever og lærere tager initiativ til brain breaks á 3-5 minutters varighed. Inspireret af Cooperative Learning - at gøre undervisningen mere aktiv og inkluderende Trivsels- og sundhedspolitik, hvor værdierne respekt, dialog og deltagelse er centrale Sundhedsudvalg Idrætsdage sammen med Sct. Jacobi, Janderup, Alslev og Thorstrup.

16 16 ANSAGER SKOLE Stjerner på bevægelseshimlen: 1. Øget bevægelse i undervisningen er et ud af fire indsatsområder på skolen. Indsatsområdet udmøntes forskelligt i afdelingerne. 2. Udeskoleundervisning. Blandt andet har skolen en bålhytte, hvor fagene natur og teknik samt hjemkundskab kan afholdes. 3. Aktive moduler én gang om måneden for indskolingen og fire gange om året for mellemtrinnet. Det kan for eksempel være årstider, en dag i skoven eller fysisk aktivitet på skolestadion. Inspireret af Cooperative Learning I skolegården er der mulighed for at hoppe en tabel eller alfabetet Legepatrulje Deltager i Aktiv rundt i Danmark Store legedag Eleverne opfordres til at være ude i frikvartererne Ved behov er der korte lege-frikvarterer i timerne, særligt for indskolingen Mulighed for at benytte skolens to gymnastiksale i frikvarteret Inden juleferien afholdes julevolleyball Walk and talk Vi har mange materialer, der understøtter fysisk aktivitet i læringen Ny legeplads, der udfordrer motorik, koordination og bevægelse Kæmpe multibane.

17 17 BLÅVANDSHUK SKOLE Sjerner på bevægelseshimlen: 1. Udeskole: klasse har én dag om ugen, hvor de er af sted hele dagen. Skov- og Naturstyrelsen har i samarbejde med skolen etableret et shelter med bålsted, borde og bænke ved en tidligere skydebane i skoven. Stedet kan bruges som base for udeklasserne. Udeskolen foregår som et samarbejde mellem klasserne på årgangen. Det vil sige, at klassernes lærere og pædagogere planlægger og gennemfører forløbene sammen. Formålet er at styrke det sociale fællesskab klasserne imellem og give mulighed for faglige fællesskaber og læringsmuligheder på tværs af klasserne. Arbejdet med udeskolen sker i samarbejde med SFO en og pædagogerne i helhedsskolen. 2. Skolens motorikvejleder screener børnehaveklasseeleverne og tilbyder en gang hver uge motorisk træning for udvalgte elever og indskolingen. 3. SFO og indskoling laver klatring med eleverne. SFO en har fået uddannet to klatreinstruktører klasse skal være ude i frikvartererne. Legepatrulje. Er med i skolesundhedsprofiler. Seks lærere har været af sted til kickstarter kursus i forbindelse med SPACE klasse: SFO introducerer i samarbejde med ungdomsskolen og fritidsforeninger eleverne til forskellige idrætsaktiviteter. Motorik og bevægelse i børnehøjde i samarbejde med DGI og Folkedanserforeningen hver anden uge. Forældre inddrages og støtter op. Indskolingen har i løbet af ugen fem lektioner udeskole og to idrætstimer. Hallen kan bruges af udskolingseleverne i frikvartererne. Sundhedskoordinator.

18 18 BILLUM SKOLE Stjerner på bevægelseshimlen: 1. Afprøver udeskole. 2. Inden for foregår Spring og Badut, som er et samarbejde mellem børnehaven og skolen, hvor førskolebørn, 0. klasse og eventuelt 1. klasse laver motoriske aktiviteter i hallen i forårsperioden. 3. Store legedag på skolen. Elevrådet planlægger aktiviteterne klasse deltager i fodboldstævne i Tistrup I perioder af skoleåret fungerer repræsentanter fra elevrådet som legepatrulje for de øvrige børn.

19 19 BRORSONSKO LEN Sjerner på bevægelseshimlen: 1. Med i projektet Byens Leg og har indkøbt tasken med legeredskaber. 2. Deltaget i kursus om udeskole med særlig fokus på indskoling og mellemtrinnet afholdt af NaturKulturVarde. Derudover også P-Fag med udeliv for eksempel geocaching samt ude undervisningsprojekter for eksempel indianeruge og vikingeuge. 3. Er med i kampagnen Drøn på skolegården, som handler om at udvikle og realisere innovative tiltag, der fremmer leg og bevægelse på skolens udearealer. Sundhed ses som en helhed, der skal integreres i hverdagen og være en del af kulturen. Bevægelsespolitik for Troldedynastiet, der også gælder for skolen. Politikken har fokus på bevægelsens betydning for børns fysiske, psykiske og sociale trivsel og udvikling. Formålet er at få bevægelse ind i dagligdagen. Troldedynastiet har en legebog, der beskriver forskellige indendørs- og udendørslege. Legebogen kan bruges som inspiration til at få mere bevægelse i dagligdagen. I frikvartererne benyttes legepatrulje. Projekt med 2. klasse, hvor de i en tre måneders periode, har været fysisk aktive hver morgen i minutter. Effekten var, at eleverne var mere motiveret og koncentreret resten af dagen. Åbne gymnastiksale for mellemtrin og udskoling i vinterhalvåret. Der går en gangvagt med. Bevægelse ind i undervisningen blandt andet gennem bogstavjagt, hop en tabel, projektor i loftet, walk and talk DJEEO bruges i undervisningen fra klasse og integrerer bevægelse i undervisningen. Deltagelse i de kommunale mesterskaber i fodbold. Deltagelse i volleyball projekter. Badmintonturnering. Alle børn i SFO bliver tilbudt svømning hver tirsdag.

20 20 JANDERUP SKOLE Stjerner på bevægelseshimlen: 1. De tre første dage efter sommerferien handler om fysisk aktivitet og socialt samvær. 2. Deltager i UC Syddanmarks sundhedsprojekt Aktiv rundt i Danmark, hvor målet er at gøre det sjovt for børn at være sunde. 3. Støtteforening af forældre understøtter, at børnene skal være aktive ved blandt andet at levere en legebalje til den enkelte klasse. Legebaljen indeholder forskelligt materiale, der skal stimulere til leg og bevægelse. Baljen udskiftes hvert halve år, så materialet harmonerer med årstiden. Idrætsdage sammen med Sct. Jacobi, Janderup, Alslev, Thorstrup. Motto: Vi vil have aktive børn. Der er en forventning om, at forældrene bakker op om det. Alle børn skal være ude i alle frikvarterer. Der skal være gode udearealer, der stimulerer til bevægelse.

21 21 LYKKESGÅRDS S KOLEN Sjerner på bevægelseshimlen: For at skabe øget aktivitet i frikvartererne benyttes kickstartere og legepatrulje. Har fokus på udeskole og har deltaget i et kursus afholdt af NaturKulturVarde. Der afholdes Skolen i Skoven to uger i løbet af skoleåret. Ved behov bruges timeout og brain breaks. For eksempel udfylder eleverne hver deres seddel med forslag til en fysisk aktivitet, som lægges i en kasse. Eleverne trækker på skift en seddel med en aktivitet, som hele klassen skal lave. Et tre-måneders bevægelsesprojekt i AKT-regi med det formål at undersøge, om øget fysisk aktivitet kan styrke elevernes trivsel og indlæringsmuligheder gennem øget fysisk aktivitet. For specialeleverne har der været et særligt fokus på fysisk aktivitet. Blandt andet har de i en periode løbet hver morgen i en 1/2 time. Bevægelsespolitik. Bevægelse skal være en naturlig del af skolens hverdag.

22 22 SKOLE V O K S N E D R O N Stjerner på bevægelseshimlen: 1. Har deltaget i et kursus om udeskole afholdt af NaturKulturVarde. 2. Udeskole inddrages på alle klassetrin. For klasse er der én gang om måneden udeskole i fagene dansk og matematik. Mange bevægelsesaktiviteter bidrager til læringen, for eksempel tegnes de forskellige matematiske figurer med kridt på fliserne. 3. Pladsen Owen Lund bruges til udeskole. Der er bålhytte, shelter med mulighed for overnatning samt borde og bænke. Nyetableret ACT bane bruges meget i både undervisningen, pauserne og i fritiden. Cooperative learning. Fokus på at inddrage bevægelse i undervisningen med fokus på at lære. Trivselspolitik. Bevægelse i undervisningen med udgangspunkt i, at der skal læring ind. Det skal ikke bare være bevægelse for bevægelsens skyld. Alle elever er ude i alle frikvartererne. Dog har klasse én dag i ugen, hvor de må være inde. Eleverne har tre timers idræt om ugen. Maratonbane på 400 meter, hvor indskolingen er ude én til to gange i løbet af ugen.

23 23 NÆSBJERG SKOLE Sjerner på bevægelseshimlen: 1. Er med i projekt Styr på sundheden, som er et projekt under Dansk Skoleidræt, hvor skolen er forpligtet til 60 minutters bevægelse om dagen for alle elever. De 60 minutters bevægelse om dagen nås via mange forskelligartede indsatser som for eksempel: a. Brain breaks i undervisningen b. Legepatrulje, der sikrer et bredt udbud af frikvartersaktiviteter c. Turneringer planlagt af elevrådet for de store elever i pauserne d. Undervisning, hvor bevægelsen er indtænkt, som for eksempel hente-diktat eller sjip en tabel e. Udeskole f. Cyklen som alternativ til bus, hvis vi skal ud af huset. 2. Sundhedsfremmende skole, med fokus på psykisk og fysisk trivsel. 3. Udeområde der understøtter sundhed, trivsel og bevægelse, samt mulighed for at bruge hal og gymnastiksal, når vejret er dårligt. Inspireret af Cooperative Learning Er med i skolesundhedsprofiler Sundhedspolitik for trivsel og bevægelse i frikvartererne med udgangspunkt i det brede og positive sundhedsbegreb Der er på skolen gode udendørs faciliteter, og aktiviteten fremmes i pauserne ved at lave en ordning med udlån af forskellige rekvisitter i både indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen Sundhedsudvalget arbejder løbende med at revidere og holde sundhedspolitikken ajour.

24 24 LE NR. NEBEL SKO Stjerner på bevægelseshimlen: 1. Varieret idrætsundervisning, hvor den enkelte elevs ressourcer udnyttes, og der er noget for alle. 2. Valgfri uge, hvor der er forskellige valgmuligheder, som for eksempel ud i det blå/udeskole, at cykle rundt og at benytte skoven og stranden. Der er også mulighed for Fed idræt/forskellige aktiviteter, overlevelsestur med hjemmeværnet. 3. Sundhedsdage klasse. Indholdet af sundhedsdagene er beskrevet for klasse, så det kan gentages enkelt og nemt år efter år. Der laves sjov sammen på tværs og årgangsvis. Målet er at være aktiv, spise sundt og få viden om sundhedsbegrebet. Den Røde Tråd er et undervisningsmateriale, der støtter læreren i at undervise efter faghæfte 21: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Legepatrulje. Sundhedssporet bruges i idrætsundervisningen. Dagene før påske, sommerferie og efterårsferie er bevægelsesdage blandt andet volleyball- eller bolddag. Sundhedsgruppe i samarbejde med Lunde. Sundhedspolitikken tager udgangspunkt i det brede og positive sundhedsbegreb med fokus på fysisk, psykisk og social trivsel. Både elevernes og medarbejdernes almene sundhed indtænkes i dagligdagen. Inddrager fysisk aktivitet i undervisningen for eksempel gennem jagten på QR-koder i grammatik rundt på skolen. Udeskole i alle fag med fokus på børn i nye rammer/ adspredelse, særligt for indskoling og mellemtrinnet. Inddrager lokalområdet for eksempel slagter, bager, plejecenter eller Brugsen.

25 25 LUNDE - KVON G SKOLE Sjerner på bevægelseshimlen: 1. Cykelrally én dag i løbet af skoleåret, hvor der cykles og laves opgaver 2. Deltager i UC Syddanmarks sundhedsprojekt Aktiv rundt i Danmark, hvor målet er at gøre det sjovt for børn at være sunde 3. Torsdag inden sommerferien er der atletikdag, hvor eleverne dyster mod hinanden. Sundhedspolitik med fokus på det brede sundhedsbegreb Sundhedsgruppe i samarbejde med Nr. Nebel skole Udeskole I uge 41 er der fokus på sundhed og motion Der er mulighed for en masse bevægelse i frikvartererne, idet vi har nogle fantastiske udearealer med en lille skov og en bålhytte Legepatruljer og brug af gymnastiksal i frikvartererne Deltager i fodboldstævne i Tistrup Bevægelse i undervisningen for eksempel hoppe ord, tabel, hentediktat.

26 26 E OUTRUP SKOL Stjerner på bevægelseshimlen: studerende fra idrætslinjen med Anders Dahl i spidsen overtog skolen i to dage under overskriften Leg og Læring 2. Morten Stenger fra DGI s verdenshold er medunderviser i idræt 3. OL Outrup legene er tre dage med aktiviteter på langs med 6. klasses elever som ansvarlige for et hold hver. Sundhedspolitik under udarbejdelse: kost, bevægelse, trivsel med mere både for elever og medarbejdere Der nedsættes en arbejdsgruppe om sundhed, motion og bevægelse Trivsel skal stå bøjet i neon både for børn, forældre og medarbejdere Motionsdag afholdes fredag før efterårsferien Hvert barn kan have et til tre timeoutkort efter lærerens afgørelse, stopur, fuldt acceptabelt klasse på Dejbjerglund Efterskole i forbindelse med at efterskoleeleverne skal have et instruktørkursus.

27 27 SCT. JACOBI S KOLE Sjerner på bevægelseshimlen: 1. Bevægelsespolitik med vision om, at fysisk aktivitet er en naturlig del af skolens hverdag. Der er fokus på de tre indsatsområder, socialt samvær og trivsel, indlæring og sundhed Udeområder understøtter målsætningen om udeskole, sundhedsfremme, trivsel og bevægelse. 3. Aktiv transport-sikker skolevej, dialogbaseret undervisningsmateriale til forældremøder skolen råder over et klassesæt med 30 cykler, som bruges i undervisningen. Med i sundhedsfremmende skoler. Idrætsdage sammen med Sct. Jacobi, Janderup, Alslev, Thorstrup. Har været med i projekt SPACE rum til fysisk aktivitet, hvor formålet var at udvikle, dokumentere og evaluere en helhedsorienteret indsats i lokaldistriktets bestræbelser på at fremme moderat fysisk aktivitet i hverdagen blandt børn og unge. Udendørsarealer stimulerer til fysisk aktivitet, blandt andet en multibane, hvor det har overrasket, hvordan opstrengningen på jorden stimulerer til leg og fysisk aktivitet blandt andet til kongespil. Sundhedsråd. Brain breaks i timerne. Fokus på bevægelse i undervisningen. Pædagogiske arrangementer med NaturKulturVarde. Inspireret af Cooperative Learning til at gøre undervisningen mere aktiv og inkluderende.

28 28 THORSTRUP SKOLE Stjerner på bevægelseshimlen: 1. Vi cykler til de fleste arrangementer uden for huset. 2. Action skak. Alle børn spiller skak i hallen, men der skiftes spillebræt efter særlige regler. Giver både bevægelse og smil på læben. 3. Maraton på boldbanen klasse løber et afmålt stykke hver morgen. Det noteres og tælles sammen, så det til sidst danner en maraton, som er 42,195 km. Sluttes med maratonfest før efterårsferien. Idrætsdage sammen med Sct. Jacobi, Janderup, Alslev, Thorstrup. Ny skolegård på vej. Ingen boldspil men alle mulige andre aktivitetstilbud. Ironkids for mellemtrinnet. Deltager i skolefodboldstævnet i Tistrup. Fordybelsesuge i uge 41, hvor sundhed er hovetemaet. Der laves sund mad i skolekøkkenet og bevægelse i skoven. SFO er idrætscertificeret. Skolen har mange undervisningsforløb i kombination af natur, kultur, sundhed. Skolen har en sundhedspolitik, som er under revision. Legepatrulje ligger i dvale. Skolen vil gerne tage det op igen.

29 29 HORNE - TISTR UP SKOLERNE Sjerner på bevægelseshimlen: 1. Puls 20, hvor eleverne skal bevæge sig 20 minutter dagligt blandt andet i frikvartererne klasse skal være ude i frikvartererne 3. Store legedag, hvor eleverne blandes og deltager på forskellige poster. Er med i sundhedsfremmende skoler Sundheds- og trivselsråd Sidste skoledag er der rundboldsturnering for alle årgange.

30 30 ØLGOD SKOLE Stjerner på bevægelseshimlen: 1. Sæt skolen i bevægelse fokus på bevægelse i alle fag i en uge. 2. Alle børn cykler så vidt muligt til alt. Mange klasser deltager i kampagnen Alle børn Cykler. 3. Elevrådet arrangerer elevernes dag hvert år ofte som idrætsdag. Sæt med 25 cykelhjelme. Lærerne er rollemodeller. Løbetur mellem lektionerne på 0-2 eren. Ny Tarzan-legeplads ved 3-9 eren indviet af selveste Tarzan i september Fysikuge efter Chris Mac Donalds koncept. Skolefodbold i Tistrup, Ekstrabladet. Motionsdag med blandt andet svømning og et socialt element, bevægelse hele dagen i 0-2 eren. SFO cykler Haulund rundt i regnvejr. Vandt et forløb i 6. klasse med Gerlev Legepark. Skolen er i gang med at revidere sit sundhedsprincip, som udarbejdes af skolebestyrelsen. Med i Sundhedsfremmende Skoler. Er med i skolesundhedsprofiler. Sundhedsråd med fire deltagere. Udeordning på 0-2 eren, 3-9 eren ude et af frikvartererne. Indstiller til PPR, hvis et barn har motoriske vanskeligheder.

31 31 ÅRRE SKOLE Sjerner på bevægelseshimlen: 1. Bevægelse har været et indsatsområde de sidste 4-5 år. a. Skoleåret 2013/2014 har fokus på øget bevægelse og udeskole, hvor et mål blandt andet er, at udeskole aktiviteter og bevægelse i synlig grad præger undervisningen. Alt personale har været på kursus hos DGI. b. Det fysiske miljø afspejler, at der er øget fokus på bevægelse for eksempel ved nyt gulv er der valgt et gulv, der inspirerer til bevægelse ved mønstre/streger. c. Sundhedsplads med træningsredskaber. Inspireret af Cooperative Learning Legepatrulje to gange om ugen Indskolingen skal være ude i det ene frikvarter I engelsk er der lavet forsøg med, at eleverne fluesmækker ord Gruppen med ansvar for indsatsområdet får timer til arbejdet i løbet af skoleåret.

32 VK 1113 HEFA KONTAKT KATHRINE BILTOFT - KABI@VARDE.DK KAREN BLOCH - KABL@VARDE.DK