2. UDGAVE: 1. april Varde Kommun

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. UDGAVE: 1. april 2014. Varde Kommun"

Transkript

1 E I SKOLEN S L E G Æ V E B E R ME 2. UDGAVE: 1. april 2014 e Varde Kommun

2 2 FORORD Fra 2014 er der vedtaget en ny folkeskolereform. Varde Kommune har tilrettelagt processen med at implementere reformen gennem projekt Endnu bedre skole i Varde Kommune. I projektet indgår et antal arbejdsgrupper, der skal understøtte skolerne i at nå målene i reformen, herunder arbejdsgruppen Kompetenceudvikling af medarbejdere 45 minutter bevægelse i gennemsnit om dagen. Katalogets første del indeholder konkrete ideer og henvisninger til, hvordan skolerne kan leve op til målet om, at alle elever skal bevæge sig mindst 45 min. hver dag. Det drejer sig om bevidst kulturforandring, organisering af implementering af de 45 minutters bevægelse, bevægelse i de traditionelt boglige fag, bevægelse i den understøttende undervisning og sidst, men ikke mindst bevægelse i pauserne, selvom de ikke tæller med i det samlede regnskab. Første del rundes af med links til hjemmesider, henvisning til arbejdsgruppen vedr. inddragelse af forenings- og fritidslivet og input fra KOSMOS, UC-Syd, som kan tilbyde struktureret kompetenceudvikling til personalet. Katalogets anden del beskriver skolernes nuværende status. For hver skole er beskrevet tre indsatser Stjerner, som skolen er særlig stolt af, og som er med til at fremme børnenes bevægelse. God fornøjelse med læsningen. Kathrine Biltoft Hansen Social og Sundhedsafdelingen Karen Bloch Eskesen Børn og Unge

3 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Anbefalinger... 5 Arbejdsgruppen... 5 Indledning... 5 Bevægelseskultur... 6 Organisering af implementeringen af de 45 minutters bevægelse... 6 Bevægelse i de traditionelle boglige fag... 7 Bevægelse i den understøttende undervisning... 7 Bevægelse i pauserne... 7 Links og inspiration... 8 Koordination med gruppen der arbejder med forenings- og fritidslivet... 8 Samarbejde med KOSMOS, UC-Syd Videncenter... 8 Bevægelsesaktiviteter på skolerne i Varde Kommune Agerbæk Skole og Starup Skole Alslev Skole Ansager Skole Blåvandshuk Skole Billum Skole Brorsonskolen Janderup Skole Lykkesgårdsskolen Nordenskov Skole Næsbjerg Skole Nørre Nebel Skole Lunde - Kvong Skole Outrup Skole Sct. Jacobi Skole Thorstrup Skole Horne - Tistrup Skolerne Ølgod Skole Årre Skole... 31

4 4 KOMPETENCEUDVIKLING AF MEDARBEJDERE - 45 MIN. BEVÆGELSE Anbefalinger: 1. Alle skoler udarbejder en bevægelsespolitik 2. Alle skoler opretter et bevægelses- og sundhedsudvalg 3. Alle skoler udpeger en koordinator, som fastholder udviklingen med mere bevægelse i hverdagen 4. Implementering af minimum 45 minutters bevægelse organiseres på teamniveau og understøttes af ledelsen 5. Eleverne inddrages både i idefasen og den praktiske gennemførelse 6. Kompetenceudviklingen af medarbejderne opprioriteres og trækkes hjem i kommunalt regi. Arbejdsgruppen bestod af: Jes Nyboe Laursen, Charlotte Rasmussen, Trine Dalgas, Dorthe Sørensen, Marianne Holst Hansen, Kim Kristensen, Eva Maria Husted, Pia Jessen, Karen Bloch Eskesen og Kathrine Biltoft Hansen. Indledning: Denne del af bevægelseskataloget er tænkt som inspiration til Varde Kommunes skoler og medarbejdere, i forhold til implementeringen af Folkeskolereformens målsætning om, at alle elever skal bevæge sig i det omfang, der i gennemsnit svarer til 45 minutter dagligt. Ved at integrere motion og bevægelse i alle elevers skoledag fremmes sundheden hos børn og unge. Desuden understøttes elevernes motivation, trivsel og læring i skolens fag. Ifølge reformen kan motion og bevægelse indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. At børn og unge skal bevæge sig mere hver dag er i tråd med Varde Kommunes Sundhedspolitik og den heraf afledte Bevægelsesstrategi med visionen, at øge borgernes bevægelse hver dag. Ligeledes understøttes målsætningen af Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at børn og unge bevæger sig i moderat til høj intensitet minimum 60 minutter hver dag. I det videre arbejde tages der udgangspunkt i definitionen af bevægelse som sundhedsfremmende bevægelse. Begrebet dækker over hvilken som helst bevægelse, der har sundhedsfremmende fordele fx cykle, løbe eller aktiv leg. Med udgangspunkt i følgende temaer har den nedsatte arbejdsgruppe forsøgt at sætte ord på nogle af de områder, der kan medvirke til at gøre implementeringen mere håndterbar for den enkelte skole og medarbejder: 1. Bevægelseskultur 2. Organisering af implementeringen af de 45 minutters bevægelse 3. Bevægelse i de traditionelle boglige fag 4. Bevægelse i den understøttende undervisning 5. Bevægelse i pauserne

5 5 1. Bevægelseskultur Skolen har stor betydning for børn og unges bevægelsesvaner. Grundlæggende kan man sige, at fysisk aktivitet er forældrenes og elevernes eget ansvar, men den læring og socialisering, der sker i skolerne, må ikke undervurderes. Samtidig er der med den nye skolereform et krav om, at eleverne møder idræt, motion og bevægelse svarende til et omfang på gennemsnitlig 45 minutter pr. dag. Flere undersøgelser viser, at der er sammenhæng mellem børn og unges trivsel og graden af fysisk aktivitet. Fysisk aktive elever er gladere for deres skole, er bedre til at indgå i sociale sammenhænge, har mere gåpåmod og har færre sygedage. Endvidere er der evidens for, at deres forudsætninger for at lære noget i timerne bliver forbedret, hvis de dagligt er fysisk aktive. Derfor er bevægelse i skolen ikke kun gavnligt for, at eleverne danner grundlæggende gode sundhedsvaner tidligt, men også for deres generelle trivsel og indlæringsevne. Et godt sted at starte med at skabe en god bevægelseskultur, er at udarbejde en bevægelsespolitik for skolen. Et mål for bevægelsespolitikken kunne være at sætte fokus på skolens holdning til fysisk aktivitet, at fastlægge rammer og indhold for skolens arbejde med fysisk aktivitet og at arbejde bevidst og målrettet med disse. Man kan strukturere arbejdet med udarbejdelse af bevægelsespolitikken på følgende måde: Værdier, begrundelser og visioner hvorfor arbejder skolen med fysisk aktivitet? Målsætning hvilke mål har skolen med fysisk aktivitet? Handleplan hvad skal der gøres og af hvem og hvornår? Det er vigtigt, at skolen forholder sig til hver enkelt at de tre elementer og til koblingen mellem elementerne, så der skabes en sammenhæng mellem, hvad skolen ønsker for bevægelse, hvad skolen siger, den vil, og hvad den rent faktisk gør. Inden man påbegynder arbejdet med udarbejdelse af bevægelsespolitikken er det vigtigt, at man overvejer, hvordan man sikrer forankring. Hvordan sikrer man ejerskab hos medarbejdere, elever og forældre? Udarbejdelsen af politikken skal være et fælles projekt på skolen. Lærerne, eleverne og skolebestyrelse/forældre skal føle ejerskab til politikken og til de ændringer, den medfører. I organiseringen kan ind tænkes etablering af et lokalt sundhedsråd med en lokal sundhedskoordinator, der skal fungere som tovholder på området, følge udviklingen og være bindeled til kommunen. Link til Sct. Jacobi Skoles hjemmeside: derefter skolebestyrelse/ dokumenter/ principper, bevægelsespolitik. 2. Organisering af implementeringen af de 45 minutters bevægelse Skolens teamsamarbejde har stor betydning for implementeringen af de 45 minutters gennemsnitlig bevægelse. For at få daglig bevægelse tænkt ind i skolens hverdag, kan opgaven med fordel placeres i teams. Det kan være klasse-, årgangs- eller afdelingsteams, alt efter størrelse og kultur for den enkelte skole. Ved at placere opgaven her, kan teamene være med til at få bevægelse tænkt ind i pædagogisk praksis. Spørgsmålene i teams kan være: Hvordan vil vi i vores team sikre daglig bevægelse? Hvordan vil vi inddrage eleverne? Hvordan vil vi udvikle daglig bevægelse, så bevægelse tænkes bredt: i de traditionelle boglige fag, understøttende undervisning, pauser, idræt, Brain Breaks og andet? Er der lærer/pædagoger i vores team, der med fordel kan integrere bevægelsesdelen? Er der andre ressourcepersoner, vi kan trække på? Når implementeringen foreslås placeret i teamene, betyder det dog ikke, at ledelsen ikke skal involveres, tværtimod. Det er ekstremt vigtigt, at ledelsen bakker eksplicit op om de initiativer, der iværksættes.

6 6 3. Bevægelse i de traditionelle boglige fag Bevægelse i fagene skaber mere variation i undervisningen og er med til at fastholde elevernes koncentration længere. Bevægelsesaktiviteten skal tilrettelægges didaktisk og pædagogisk på en sådan måde, at det er muligt for alle elever at deltage. Eleverne skal have en god oplevelse samtidig med, at de lærer det aktuelle fag. Det er vigtigt at tænke bevægelsesaktiviteten ind i et læringsperspektiv. På hjemmesiden kan der findes ideer til bevægelse i fagene. Ideerne er sorteret efter klassetrin og fag. For øvrig inspiration se afsnit Bevægelse i den understøttende undervisning Den understøttende undervisning skal supplere og understøtte den fagopdelte undervisning i fagene ved at give eleverne tid til at afprøve og træne de færdigheder og kompetencer, de tilegner sig i den fagopdelte undervisning. Den understøttende undervisning rummer mange elementer hvoraf motion og bevægelse er en af dem. Bevægelse skal tænkes ind således at børnene får en varieret skoledag med forskellige måder at lære på. Bevægelse i den understøttende undervisning kan være: Stjerneløb med faglige opgaver Aktiviteter i udeskolen Lege og bevægelses - aktiviteter med et særligt fokus på eks. trivsel, mobning, sociale relationer, motorisk udvikling, kort fortalt med fokus på inklusion Aktivitetstimer Aktivitetsdage, motionsdage, idrætsdage Daglig løbetur Samarbejde med foreninger Færdsel. Det er afgørende for børns selvtillid og selvværd, at de føler, de har kontrol over kroppen og kender dens muligheder.

7 77 5. Bevægelse i pauserne Formålet med bevægelse i pauserne er: At fremme børns trivsel, motorik og fysiske aktivitetsadfærd At styrke børns fysiske, psykiske og sociale kompetencer i et inkluderende miljø At skabe et sjovt, aktivt og fysisk udfordrende lærested og værested At eleverne oplever trivsel og glæde igennem fysiske aktivitet, samvær og samarbejde, så de bliver læringsparate sunde børn At ind tænke målene fra Folkeskoleloven 2014 om bevægelse som en del af skolens dagligdag. Rejs jer op og motioner, det er sundt for enhver. Ud at få pulsen op, det er godt for din krop. Styrk jeres motorik, lav en form for gymnastik. Et eksempel: PULS 20 I pauserne efter 2. lektion er der 20 minutters daglig bevægelse eller leg kaldet PULS 20, hvor målet er at gøre brug af uderummet og opleve glæden ved fysisk aktivitet, samt at sikre, at børnenes kropslighed udfordres sammen med de deltagende voksne. Målene og indsatsområderne for bevægelse i skolen skal understøtte hinanden i forhold til at skabe sammenhæng i et sundhedsfremmende læringsmiljø, hvor fysisk aktivitet i uderummet bliver et af omdrejningspunkterne. Med fokus på bevægelse i pauserne har personalet en fælles platform, der skal være med til at sikre et fælles udgangspunkt og en fælles forståelse for og ejerskab til at PULS 20 udfoldes i praksis. Det er en stor glæde for børn, når de oplever, at de mestrer at deltage i meningsfyldte og betydningsfulde aktiviteter. Derfor er det vigtigt, at der i de planlagte aktiviteter tages højde for at tilpasse og udvikle indholdet i aktiviteterne, så alle deltagere bliver udfordret på deres område. Det kan klart anbefales, at alle skal være ude i frikvarterne.

8 8 Links og inspiration til bevægelse Legedatabasen: Publikationer: EVA inspirationskatalog vedr. ny skolereform: Øvrige: Skolekom -> Fag -> Idræt, og også under diverse andre fag. Diverse lærervejledninger f.eks. i Matematrix 0-3 kl. -> en del ud af bogen aktiviteter. Koordination med gruppen der arbejder med forenings-og fritidslivet Der henvises til afrapportering fra arbejdsgruppen under Den åbne Skole: Lokale idræts- og fritidsforeninger, som lægges på nettet i løbet af foråret Samarbejde med KOSMOS, UC-Syd Videncenter Eksempler på kompetenceudvikling: Uddannelsesforløb på kommunalt niveau, med fokus på at udvikle bevægelseskulturen på den enkelte skole Kosmos Idræts- og bevægelsesskole. Et kompetenceudviklingsforløb og KOSMOS-certificering for skoler og fritidsordninger Prøver i idræt, afprøvning af forskellige modeller Ny pædagogisk diplomuddannelse PD, Idræts- og bevægelsesvejleder

9 9

10 10 BEVÆGELSESAKTIVITETER PÅ SKOLERNE I VARDE KOMMUNE Aktivitet Skole Politik/strategi Sundhedskoordinator Sundhedsudvalg/gruppe/råd Aktive hver morgen Projekt i 2. kl. i tre mdr. med fysisk aktivitet hver morgen i minutter Aktiv rundt i Danmark - Aktiv rundt i Danmark er et projekt, der består af 3 events, som alle bidrager til vores mål: At gøre det sjovt for børn at være sunde. 1) Sundhedsugerne 2) Naturløbet 3) Aktivstafetten BEVÆGELSESKULTUR Alslev Skole, Lykkesgårdsskolen, Sct. Jacobi Skole, Brorsonskolen, Nr. Nebel Skole, Lunde-Kvong Skole, Næsbjerg Skole, Ansager Skole, Agerbæk og Starupskole, Årre Skole, Horne - Tistrup Skolerne, Nordenskov Skole, Outrup Skole, Ølgod Skole Blåvandshuk Skole Alslev Skole, Sct. Jacobi Skole, Nr. Nebel Skole, Lunde-Kvong Skole, Næsbjerg skole, Agerbæk og Starupskole, Horne - Tistrup Skolerne, Blåvandshuk Skole, Ølgod Skole Brorsonskolen Lunde-Kvong Skole, Janderup Skole, Ansager Skole, Alslev Skole Aktiv transport Fx Alle børn Cykler kampagnen Brain breaks En aktiv pause i undervisninger, hvor eleverne får rørt sig. Byens Leg - Projekt Byens leg er et landsdækkende projekt, som får Danmark til at genopdage legen som en fælles fysisk aktivitet. Bålplads Cooperative Learning En undervisningsform hvor elever samarbejder efter bestemte principper, samarbejdsmønstrer og strukturer med henblik på at øge læring og trivsel i klassen. DGI-kursus Gulv inspirerer til bevægelse Introduktion til idrætsforeninger Skolesundhedsprofiler Med sundhedsprofilerne opnås viden om elevernes sundhed, trivsel, undervisningsmiljø og indlæring. Space rum til fysisk aktivitet: dk Aktive moduler Én gang om måneden for indskoling og fire gange om året for mellemtrin fx årstidsdag i skoven eller fysik aktive på skolestadion Specialelever Sct. Jacobi Skole, Næsbjerg Skole, Thorstrup Skole, Ølgod Skole Alslev Skole, Lykkesgårdsskolen, Sct. Jacobi Skole, Næsbjerg Skole Brorsonskolen Blåvandshuk Skole, Sct. Jacobi Skole, Ansager Skole, Nordenskov Skole, Blåvandshuk Skole, Lunde- Kvong Skole Alslev Skole, Sct. Jacobi Skole Næsbjerg Skole, Ansager Skole, Årre Skole, Nordenskov Skole, Årre Skole Årre Skole Blåvandshuk Skole Agerbæk og Starupskole, Næsbjerg Skole, Blåvandhuk Skole, Ølgod Skole Lykkesgårdsskolen, Sct. Jacobi Skole, Blåvandshuk Skole, Ølgod Skole Ansager Skole Lykkesgårdsskolen, Horne-Tistrup Skolerne

11 11 Styr på Sundheden - Styr på Sundheden har til formål, dels at gøre det let for skolerne at opfylde de brede sundhedsfaglige formål, der er defineret i faghæfte 21 for det timeløse fag sundhedsog seksualundervisning og familiekundskab, dels at indføre daglig bevægelse i skolen. Projektet skal udvikle elevernes handlekompetence, så de bliver i stand til at styre deres liv i en sund retning Sundhedsdage Konkrete sundhedsemner for hvert klassetrin fx kropsbevidsthed eller bevægelses betydning for sundhed Sundhedsfremmende skoler: Sundhedsfremmende Skoler er et netværk af skoler, der sætter fokus på sundhed og trivsel i skolehverdagen for både elever og ansatte. Sundhedsplads Udendørs træningsredskaber Sundhedssporet Et sundhedsspor er en afmærket naturrute på 1-2½ km. Du tester konditionen ved på tid at gå eller løbe ruten. Sæt skolen i bevægelse Kampagnen er en årligt tilbagevendende aktivitetsuge og konkurrence for alle landets skoler Tre timers idræt om ugen Udeskole Begrebet udeskole dækker over, at skoleundervisningen flyttes udendørs i naturen eller andre steder i skolers nærmiljø. Det giver anderledes læringsrum og mulighed for andre læringsstile Sjip en tabel/ Hop en tabel/et alfabet Bogstavjagt QR-koder Fx jagten på QR-koder i grammatik. Brain breaks - en aktiv pause i undervisninger, hvor eleverne får rørt sig. Timeout Fx kan hvert barn have 2-3 timeoutkort efter lærerens afgørelse Byens Leg - Projekt Byens leg er et landsdækkende projekt, som får Danmark til at genopdage legen som en fælles fysisk aktivitet. Fordybelsesuge Sct. Jacobi Skole, Thorstrup Skole Næsbjerg Skole Nr. Nebel Skole, Agerbæk og Starupskole, Alslev Skole Sct. Jacobi Skole, Horne - Tistrup Skolerne, Ølgod Skole, Alslev Skole Årre Skole Nr. Nebel Skole, Blåvandshuk Skole Ølgod Skole Nordenskov Skole BEVÆGELSE I DE TRADITIONELT FAGLIGE FAG Alslev Skole, Sct. Jacobi Skole, Brorsonskolen, Nr. Nebel Skole, Næsbjerg Skole, Ansager Skole, Nordenskov Skole, Blåvandshuk Skole, Billum Skole, Lunde- Kvong Skole Næsbjerg Skole, Lunde- Kvong Skole, Brorsonskolen, Ansager Skole Brorsonskolen Nr. Nebel Skole, Alslev Skole Alslev Skole, Lykkesgårdsskolen, Sct. Jacobi Skole, Næsbjerg Skole Lykkesgårdsskolen, Ansager Skole, Outrup Skole Brorsonskolen Sct. Jacobi Skole, Thorstrup Skole Årre Skole

12 12 Fysik uge Introduktion til idrætsforeninger Leg og læring Studerende fra SDU idrætslinje overtog skolen i to dage. Udeskole Begrebet udeskole dækker over, at skoleundervisningen flyttes udendørs i naturen eller andre steder i skolers nærmiljø. Det giver anderledes læringsrum og mulighed for andre læringsstile. Valgfri uge Forskellige valgmuligheder fx Ud i det blå/udeskole eller overlevelsestur med hjemmeværnet. Walk and talk Byens Leg - Projekt Byens leg er et landsdækkende projekt, som får Danmark til at genopdage legen som en fælles fysisk aktivitet. Bålplads Cooperative Learning En undervisningsform hvor elever samarbejder efter bestemte principper, samarbejdsmønstrer og strukturer med henblik på at øge læring og trivsel i klassen. Gulv inspirerer til bevægelse Introduktion til idrætsforeninger Leg og læring Studerende fra SDU idrætslinje overtog skolen i to dage. QR-koder Fx jagten på QR-koder i grammatik. Udeskole Begrebet udeskole dækker over, at skoleundervisningen flyttes udendørs i naturen eller andre steder i skolers nærmiljø. Det giver anderledes læringsrum og mulighed for andre læringsstile Valgfri uge Forskellige valgmuligheder fx Ud i det blå/udeskole eller overlevelsestur med hjemmeværnet. Walk and talk Byens Leg - Projekt Byens leg er et landsdækkende projekt, som får Danmark til at genopdage legen som en fælles fysisk aktivitet. Drøn på skolegården - Drøn på skolegården er en kampagne, som skal skabe ny viden og eksperimenterende tiltag, der nytænker og udfordrer det traditionelle billede af skolegården. Tiltag, der viser, hvordan skolens udearealer kan nytænkes, så de indbyder til mere leg og bevægelse for alle børn - også de mindst aktive. Både i og efter skoletid. Gulv inspirerer til bevægelse Introduktion til idrætsforeninger Ølgod Skole Blåvandshuk Skole Outrup Skole Alslev Skole, Sct. Jacobi Skole, Brorsonskolen, Nr. Nebel Skole, Næsbjerg Skole, Ansager Skole, Nordenskov Skole, Blåvandshuk Skole, Billum Skole, Lunde- Kvong Skole Nr. Nebel Skole Brorsonskolen, Ansager Skole UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING PAUSER Brorsonskolen Blåvandshuk Skole, Sct. Jacobi Skole, Ansager Skole, Nordenskov Skole, Blåvandshuk Skole, Lunde- Kvong Skole Alslev Skole, Sct. Jacobi Skole Næsbjerg Skole, Ansager Skole, Årre Skole, Nordenskov Skole, Årre Skole Blåvandshuk Skole Outrup Skole Nr. Nebel Skole, Alslev Skole Alslev Skole, Sct. Jacobi Skole, Brorsonskolen, Nr. Nebel Skole, Næsbjerg Skole, Ansager Skole, Nordenskov Skole, Blåvandshuk Skole, Billum Skole, Lunde- Kvong Skole Nr. Nebel Skole Brorsonskolen, Ansager Skole Brorsonskolen Brorsonskolen Årre Skole Blåvandshuk Skole

13 13 Kickstarter kickstartere er en indsat der er afledt af Forskningsprojektet Space rum til fysisk aktivitet. En kickstarter er en særligt uddannet lærer eller voksen med relation til eleverne i klasse. Formålet med at have kickstartere på skolen er at igangsætte og organisere aktiviteter i frikvartererne for de ældste elever, men yngre klassetrin kan naturligvis også deltage. Klatring SFO og indskoling laver klatring med eleverne. SFO en har to uddannet klatreinstruktører. Legebalje Støtte forening af forældre, der understøtter at børnene er aktive ved at levere en balje til den enkelte klasse med forskelligt materiale, der stimulerer til leg og bevægelse. Baljen udskiftes hvert halve år. Legebog Beskriver forskellige inden- og udendørslege. Legepatrulje - Skaber mere liv i skolegården både fysisk og socialt. Byens Leg - Projekt Byens leg er et landsdækkende projekt, som får Danmark til at genopdage legen som en fælles fysisk aktivitet. Puls 20 Bevægelse i frikvarteret i 20 minutter hver dag. Ude frikvarterer Åbne gymnastiksale Gymnastiksalene er åbne for eleverne i frikvarteret. Lykkesgårdsskolen, Sct. Jacobi Skole, Blåvandshuk Skole Blåvandshuk Skole Janderup Skole Brorsonskolen Lykkesgårdsskolen, Sct. Jacobi Skole, Brorsonskolen, Lunde-Kvong Skole, Næsbjerg Skole, Ansager Skole, Agerbæk og Starupskole, Årre Skole, Blåvandshuk Skole, Billum Skole Brorsonskolen Horne - Tistrup Skolerne Alslev Skole, Lykkesgårdsskolen, Sct. Jacobi Skole, Janderup Skole, Agerbæk og Starupskole, Nordenskov Skole, Horne - Tistrup Skolerne, Årre Skole, Blåvandshuk Skole, Ølgod Skole Brorsonskolen, Næsbjerg Skole, Ansager Skole, Agerbæk og Starup Skole, Blåvandshuk Skole, Lunde- Kvong Skole Cykelrally Actionskak Elevernes dag Løbetur mellem lektioner Marathon Motorik OL-lege Tre dage hvor der er aktiviteter på langs med 6. klassetrin som ansvarlige for et hold hver. SFO Idrætscertificeret DGI certificering mhp. at indarbejde leg, bevægelse og idræt i SFO ens hverdag. Store legedag Spring og Badut ANDET Lunde-Kvong Skole Thorstrup Skole Ølgod Skole Ølgod Skole Thorstrup Skole, Nordenskov Skole, Sct. Jacobi Skole Alslev Skole, Horne - Tistrup Skolerne, Blåvandshuk Skole Outrup Skole Agerbæk og Starupskole, Thorstrup Skole, Horne-Tistrup Skolerne Horne - Tistrup Skolerne, Billum Skole, Ansager Skole Billum Skole

14 14 UP SKOLE R A T S G O E L O AGERBÆK SK Stjerner på bevægelseshimlen: 1. Sundhedspolitik med fokus på det brede og positive sundhedsbegreb. Målet er at give både elever og lærere en forståelse for, at fysisk, psykisk og social trivsel har stor betydning for sundheden. 2. Sundhedsdage minimum to dage, hvor der er konkrete emner for hvert klassetrin som for eksempel kropsbevidsthed, vaner, den daglige livsstils betydning for sundheden. 3. SFO er idrætscertificeret. AGERBÆK STARUP Er med i skolesundhedsprofiler Legepatrulje Frikvarteridræt, hvor gymnastiksale er åbne Sundhedsarbejdet er forankret i det pædagogiske udvalg.

15 15 ALSLEV SKOLE Sjerner på bevægelseshimlen: 1. Alle elever er ude i frikvartererne 2. Fokus på udeskole 3. Både elever og lærere tager initiativ til brain breaks á 3-5 minutters varighed. Inspireret af Cooperative Learning - at gøre undervisningen mere aktiv og inkluderende Trivsels- og sundhedspolitik, hvor værdierne respekt, dialog og deltagelse er centrale Sundhedsudvalg Idrætsdage sammen med Sct. Jacobi, Janderup, Alslev og Thorstrup.

16 16 ANSAGER SKOLE Stjerner på bevægelseshimlen: 1. Øget bevægelse i undervisningen er et ud af fire indsatsområder på skolen. Indsatsområdet udmøntes forskelligt i afdelingerne. 2. Udeskoleundervisning. Blandt andet har skolen en bålhytte, hvor fagene natur og teknik samt hjemkundskab kan afholdes. 3. Aktive moduler én gang om måneden for indskolingen og fire gange om året for mellemtrinnet. Det kan for eksempel være årstider, en dag i skoven eller fysisk aktivitet på skolestadion. Inspireret af Cooperative Learning I skolegården er der mulighed for at hoppe en tabel eller alfabetet Legepatrulje Deltager i Aktiv rundt i Danmark Store legedag Eleverne opfordres til at være ude i frikvartererne Ved behov er der korte lege-frikvarterer i timerne, særligt for indskolingen Mulighed for at benytte skolens to gymnastiksale i frikvarteret Inden juleferien afholdes julevolleyball Walk and talk Vi har mange materialer, der understøtter fysisk aktivitet i læringen Ny legeplads, der udfordrer motorik, koordination og bevægelse Kæmpe multibane.

17 17 BLÅVANDSHUK SKOLE Sjerner på bevægelseshimlen: 1. Udeskole: klasse har én dag om ugen, hvor de er af sted hele dagen. Skov- og Naturstyrelsen har i samarbejde med skolen etableret et shelter med bålsted, borde og bænke ved en tidligere skydebane i skoven. Stedet kan bruges som base for udeklasserne. Udeskolen foregår som et samarbejde mellem klasserne på årgangen. Det vil sige, at klassernes lærere og pædagogere planlægger og gennemfører forløbene sammen. Formålet er at styrke det sociale fællesskab klasserne imellem og give mulighed for faglige fællesskaber og læringsmuligheder på tværs af klasserne. Arbejdet med udeskolen sker i samarbejde med SFO en og pædagogerne i helhedsskolen. 2. Skolens motorikvejleder screener børnehaveklasseeleverne og tilbyder en gang hver uge motorisk træning for udvalgte elever og indskolingen. 3. SFO og indskoling laver klatring med eleverne. SFO en har fået uddannet to klatreinstruktører klasse skal være ude i frikvartererne. Legepatrulje. Er med i skolesundhedsprofiler. Seks lærere har været af sted til kickstarter kursus i forbindelse med SPACE klasse: SFO introducerer i samarbejde med ungdomsskolen og fritidsforeninger eleverne til forskellige idrætsaktiviteter. Motorik og bevægelse i børnehøjde i samarbejde med DGI og Folkedanserforeningen hver anden uge. Forældre inddrages og støtter op. Indskolingen har i løbet af ugen fem lektioner udeskole og to idrætstimer. Hallen kan bruges af udskolingseleverne i frikvartererne. Sundhedskoordinator.

18 18 BILLUM SKOLE Stjerner på bevægelseshimlen: 1. Afprøver udeskole. 2. Inden for foregår Spring og Badut, som er et samarbejde mellem børnehaven og skolen, hvor førskolebørn, 0. klasse og eventuelt 1. klasse laver motoriske aktiviteter i hallen i forårsperioden. 3. Store legedag på skolen. Elevrådet planlægger aktiviteterne klasse deltager i fodboldstævne i Tistrup I perioder af skoleåret fungerer repræsentanter fra elevrådet som legepatrulje for de øvrige børn.

19 19 BRORSONSKO LEN Sjerner på bevægelseshimlen: 1. Med i projektet Byens Leg og har indkøbt tasken med legeredskaber. 2. Deltaget i kursus om udeskole med særlig fokus på indskoling og mellemtrinnet afholdt af NaturKulturVarde. Derudover også P-Fag med udeliv for eksempel geocaching samt ude undervisningsprojekter for eksempel indianeruge og vikingeuge. 3. Er med i kampagnen Drøn på skolegården, som handler om at udvikle og realisere innovative tiltag, der fremmer leg og bevægelse på skolens udearealer. Sundhed ses som en helhed, der skal integreres i hverdagen og være en del af kulturen. Bevægelsespolitik for Troldedynastiet, der også gælder for skolen. Politikken har fokus på bevægelsens betydning for børns fysiske, psykiske og sociale trivsel og udvikling. Formålet er at få bevægelse ind i dagligdagen. Troldedynastiet har en legebog, der beskriver forskellige indendørs- og udendørslege. Legebogen kan bruges som inspiration til at få mere bevægelse i dagligdagen. I frikvartererne benyttes legepatrulje. Projekt med 2. klasse, hvor de i en tre måneders periode, har været fysisk aktive hver morgen i minutter. Effekten var, at eleverne var mere motiveret og koncentreret resten af dagen. Åbne gymnastiksale for mellemtrin og udskoling i vinterhalvåret. Der går en gangvagt med. Bevægelse ind i undervisningen blandt andet gennem bogstavjagt, hop en tabel, projektor i loftet, walk and talk DJEEO bruges i undervisningen fra klasse og integrerer bevægelse i undervisningen. Deltagelse i de kommunale mesterskaber i fodbold. Deltagelse i volleyball projekter. Badmintonturnering. Alle børn i SFO bliver tilbudt svømning hver tirsdag.

20 20 JANDERUP SKOLE Stjerner på bevægelseshimlen: 1. De tre første dage efter sommerferien handler om fysisk aktivitet og socialt samvær. 2. Deltager i UC Syddanmarks sundhedsprojekt Aktiv rundt i Danmark, hvor målet er at gøre det sjovt for børn at være sunde. 3. Støtteforening af forældre understøtter, at børnene skal være aktive ved blandt andet at levere en legebalje til den enkelte klasse. Legebaljen indeholder forskelligt materiale, der skal stimulere til leg og bevægelse. Baljen udskiftes hvert halve år, så materialet harmonerer med årstiden. Idrætsdage sammen med Sct. Jacobi, Janderup, Alslev, Thorstrup. Motto: Vi vil have aktive børn. Der er en forventning om, at forældrene bakker op om det. Alle børn skal være ude i alle frikvarterer. Der skal være gode udearealer, der stimulerer til bevægelse.

21 21 LYKKESGÅRDS S KOLEN Sjerner på bevægelseshimlen: For at skabe øget aktivitet i frikvartererne benyttes kickstartere og legepatrulje. Har fokus på udeskole og har deltaget i et kursus afholdt af NaturKulturVarde. Der afholdes Skolen i Skoven to uger i løbet af skoleåret. Ved behov bruges timeout og brain breaks. For eksempel udfylder eleverne hver deres seddel med forslag til en fysisk aktivitet, som lægges i en kasse. Eleverne trækker på skift en seddel med en aktivitet, som hele klassen skal lave. Et tre-måneders bevægelsesprojekt i AKT-regi med det formål at undersøge, om øget fysisk aktivitet kan styrke elevernes trivsel og indlæringsmuligheder gennem øget fysisk aktivitet. For specialeleverne har der været et særligt fokus på fysisk aktivitet. Blandt andet har de i en periode løbet hver morgen i en 1/2 time. Bevægelsespolitik. Bevægelse skal være en naturlig del af skolens hverdag.

22 22 SKOLE V O K S N E D R O N Stjerner på bevægelseshimlen: 1. Har deltaget i et kursus om udeskole afholdt af NaturKulturVarde. 2. Udeskole inddrages på alle klassetrin. For klasse er der én gang om måneden udeskole i fagene dansk og matematik. Mange bevægelsesaktiviteter bidrager til læringen, for eksempel tegnes de forskellige matematiske figurer med kridt på fliserne. 3. Pladsen Owen Lund bruges til udeskole. Der er bålhytte, shelter med mulighed for overnatning samt borde og bænke. Nyetableret ACT bane bruges meget i både undervisningen, pauserne og i fritiden. Cooperative learning. Fokus på at inddrage bevægelse i undervisningen med fokus på at lære. Trivselspolitik. Bevægelse i undervisningen med udgangspunkt i, at der skal læring ind. Det skal ikke bare være bevægelse for bevægelsens skyld. Alle elever er ude i alle frikvartererne. Dog har klasse én dag i ugen, hvor de må være inde. Eleverne har tre timers idræt om ugen. Maratonbane på 400 meter, hvor indskolingen er ude én til to gange i løbet af ugen.

23 23 NÆSBJERG SKOLE Sjerner på bevægelseshimlen: 1. Er med i projekt Styr på sundheden, som er et projekt under Dansk Skoleidræt, hvor skolen er forpligtet til 60 minutters bevægelse om dagen for alle elever. De 60 minutters bevægelse om dagen nås via mange forskelligartede indsatser som for eksempel: a. Brain breaks i undervisningen b. Legepatrulje, der sikrer et bredt udbud af frikvartersaktiviteter c. Turneringer planlagt af elevrådet for de store elever i pauserne d. Undervisning, hvor bevægelsen er indtænkt, som for eksempel hente-diktat eller sjip en tabel e. Udeskole f. Cyklen som alternativ til bus, hvis vi skal ud af huset. 2. Sundhedsfremmende skole, med fokus på psykisk og fysisk trivsel. 3. Udeområde der understøtter sundhed, trivsel og bevægelse, samt mulighed for at bruge hal og gymnastiksal, når vejret er dårligt. Inspireret af Cooperative Learning Er med i skolesundhedsprofiler Sundhedspolitik for trivsel og bevægelse i frikvartererne med udgangspunkt i det brede og positive sundhedsbegreb Der er på skolen gode udendørs faciliteter, og aktiviteten fremmes i pauserne ved at lave en ordning med udlån af forskellige rekvisitter i både indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen Sundhedsudvalget arbejder løbende med at revidere og holde sundhedspolitikken ajour.

24 24 LE NR. NEBEL SKO Stjerner på bevægelseshimlen: 1. Varieret idrætsundervisning, hvor den enkelte elevs ressourcer udnyttes, og der er noget for alle. 2. Valgfri uge, hvor der er forskellige valgmuligheder, som for eksempel ud i det blå/udeskole, at cykle rundt og at benytte skoven og stranden. Der er også mulighed for Fed idræt/forskellige aktiviteter, overlevelsestur med hjemmeværnet. 3. Sundhedsdage klasse. Indholdet af sundhedsdagene er beskrevet for klasse, så det kan gentages enkelt og nemt år efter år. Der laves sjov sammen på tværs og årgangsvis. Målet er at være aktiv, spise sundt og få viden om sundhedsbegrebet. Den Røde Tråd er et undervisningsmateriale, der støtter læreren i at undervise efter faghæfte 21: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Legepatrulje. Sundhedssporet bruges i idrætsundervisningen. Dagene før påske, sommerferie og efterårsferie er bevægelsesdage blandt andet volleyball- eller bolddag. Sundhedsgruppe i samarbejde med Lunde. Sundhedspolitikken tager udgangspunkt i det brede og positive sundhedsbegreb med fokus på fysisk, psykisk og social trivsel. Både elevernes og medarbejdernes almene sundhed indtænkes i dagligdagen. Inddrager fysisk aktivitet i undervisningen for eksempel gennem jagten på QR-koder i grammatik rundt på skolen. Udeskole i alle fag med fokus på børn i nye rammer/ adspredelse, særligt for indskoling og mellemtrinnet. Inddrager lokalområdet for eksempel slagter, bager, plejecenter eller Brugsen.

25 25 LUNDE - KVON G SKOLE Sjerner på bevægelseshimlen: 1. Cykelrally én dag i løbet af skoleåret, hvor der cykles og laves opgaver 2. Deltager i UC Syddanmarks sundhedsprojekt Aktiv rundt i Danmark, hvor målet er at gøre det sjovt for børn at være sunde 3. Torsdag inden sommerferien er der atletikdag, hvor eleverne dyster mod hinanden. Sundhedspolitik med fokus på det brede sundhedsbegreb Sundhedsgruppe i samarbejde med Nr. Nebel skole Udeskole I uge 41 er der fokus på sundhed og motion Der er mulighed for en masse bevægelse i frikvartererne, idet vi har nogle fantastiske udearealer med en lille skov og en bålhytte Legepatruljer og brug af gymnastiksal i frikvartererne Deltager i fodboldstævne i Tistrup Bevægelse i undervisningen for eksempel hoppe ord, tabel, hentediktat.

26 26 E OUTRUP SKOL Stjerner på bevægelseshimlen: studerende fra idrætslinjen med Anders Dahl i spidsen overtog skolen i to dage under overskriften Leg og Læring 2. Morten Stenger fra DGI s verdenshold er medunderviser i idræt 3. OL Outrup legene er tre dage med aktiviteter på langs med 6. klasses elever som ansvarlige for et hold hver. Sundhedspolitik under udarbejdelse: kost, bevægelse, trivsel med mere både for elever og medarbejdere Der nedsættes en arbejdsgruppe om sundhed, motion og bevægelse Trivsel skal stå bøjet i neon både for børn, forældre og medarbejdere Motionsdag afholdes fredag før efterårsferien Hvert barn kan have et til tre timeoutkort efter lærerens afgørelse, stopur, fuldt acceptabelt klasse på Dejbjerglund Efterskole i forbindelse med at efterskoleeleverne skal have et instruktørkursus.

27 27 SCT. JACOBI S KOLE Sjerner på bevægelseshimlen: 1. Bevægelsespolitik med vision om, at fysisk aktivitet er en naturlig del af skolens hverdag. Der er fokus på de tre indsatsområder, socialt samvær og trivsel, indlæring og sundhed. 2. Udeområder understøtter målsætningen om udeskole, sundhedsfremme, trivsel og bevægelse. 3. Aktiv transport-sikker skolevej, dialogbaseret undervisningsmateriale til forældremøder skolen råder over et klassesæt med 30 cykler, som bruges i undervisningen. Med i sundhedsfremmende skoler. Idrætsdage sammen med Sct. Jacobi, Janderup, Alslev, Thorstrup. Har været med i projekt SPACE rum til fysisk aktivitet, hvor formålet var at udvikle, dokumentere og evaluere en helhedsorienteret indsats i lokaldistriktets bestræbelser på at fremme moderat fysisk aktivitet i hverdagen blandt børn og unge. Udendørsarealer stimulerer til fysisk aktivitet, blandt andet en multibane, hvor det har overrasket, hvordan opstrengningen på jorden stimulerer til leg og fysisk aktivitet blandt andet til kongespil. Sundhedsråd. Brain breaks i timerne. Fokus på bevægelse i undervisningen. Pædagogiske arrangementer med NaturKulturVarde. Inspireret af Cooperative Learning til at gøre undervisningen mere aktiv og inkluderende.

28 28 THORSTRUP SKOLE Stjerner på bevægelseshimlen: 1. Vi cykler til de fleste arrangementer uden for huset. 2. Action skak. Alle børn spiller skak i hallen, men der skiftes spillebræt efter særlige regler. Giver både bevægelse og smil på læben. 3. Maraton på boldbanen klasse løber et afmålt stykke hver morgen. Det noteres og tælles sammen, så det til sidst danner en maraton, som er 42,195 km. Sluttes med maratonfest før efterårsferien. Idrætsdage sammen med Sct. Jacobi, Janderup, Alslev, Thorstrup. Ny skolegård på vej. Ingen boldspil men alle mulige andre aktivitetstilbud. Ironkids for mellemtrinnet. Deltager i skolefodboldstævnet i Tistrup. Fordybelsesuge i uge 41, hvor sundhed er hovetemaet. Der laves sund mad i skolekøkkenet og bevægelse i skoven. SFO er idrætscertificeret. Skolen har mange undervisningsforløb i kombination af natur, kultur, sundhed. Skolen har en sundhedspolitik, som er under revision. Legepatrulje ligger i dvale. Skolen vil gerne tage det op igen.

29 29 HORNE - TISTR UP SKOLERNE Sjerner på bevægelseshimlen: 1. Puls 20, hvor eleverne skal bevæge sig 20 minutter dagligt blandt andet i frikvartererne klasse skal være ude i frikvartererne 3. Store legedag, hvor eleverne blandes og deltager på forskellige poster. Er med i sundhedsfremmende skoler Sundheds- og trivselsråd Sidste skoledag er der rundboldsturnering for alle årgange.

30 30 ØLGOD SKOLE Stjerner på bevægelseshimlen: 1. Sæt skolen i bevægelse fokus på bevægelse i alle fag i en uge. 2. Alle børn cykler så vidt muligt til alt. Mange klasser deltager i kampagnen Alle børn Cykler. 3. Elevrådet arrangerer elevernes dag hvert år ofte som idrætsdag. Sæt med 25 cykelhjelme. Lærerne er rollemodeller. Løbetur mellem lektionerne på 0-2 eren. Ny Tarzan-legeplads ved 3-9 eren indviet af selveste Tarzan i september Fysikuge efter Chris Mac Donalds koncept. Skolefodbold i Tistrup, Ekstrabladet. Motionsdag med blandt andet svømning og et socialt element, bevægelse hele dagen i 0-2 eren. SFO cykler Haulund rundt i regnvejr. Vandt et forløb i 6. klasse med Gerlev Legepark. Skolen er i gang med at revidere sit sundhedsprincip, som udarbejdes af skolebestyrelsen. Med i Sundhedsfremmende Skoler. Er med i skolesundhedsprofiler. Sundhedsråd med fire deltagere. Udeordning på 0-2 eren, 3-9 eren ude et af frikvartererne. Indstiller til PPR, hvis et barn har motoriske vanskeligheder.

31 31 ÅRRE SKOLE Sjerner på bevægelseshimlen: 1. Bevægelse har været et indsatsområde de sidste 4-5 år. a. Skoleåret 2013/2014 har fokus på øget bevægelse og udeskole, hvor et mål blandt andet er, at udeskole aktiviteter og bevægelse i synlig grad præger undervisningen. Alt personale har været på kursus hos DGI. b. Det fysiske miljø afspejler, at der er øget fokus på bevægelse for eksempel ved nyt gulv er der valgt et gulv, der inspirerer til bevægelse ved mønstre/streger. c. Sundhedsplads med træningsredskaber. Inspireret af Cooperative Learning Legepatrulje to gange om ugen Indskolingen skal være ude i det ene frikvarter I engelsk er der lavet forsøg med, at eleverne fluesmækker ord Gruppen med ansvar for indsatsområdet får timer til arbejdet i løbet af skoleåret.

32 VK 1113 HEFA KONTAKT KATHRINE BILTOFT - KAREN BLOCH -

1. UDGAVE: 1. december 2013. Varde Kommun

1. UDGAVE: 1. december 2013. Varde Kommun E I SKOLEN S L E G Æ V E B E R ME 1. UDGAVE: 1. december 2013 e Varde Kommun 2 FORORD Fra 2014 er der vedtaget en ny folkeskolereform. Et af elementerne i reformen er, at alle elever skal bevæge sig mindst

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Favrskov kommune. 1. Resumé Målsætninger og initiativer: I år var målet at alle elever skulle deltage i målingerne til SSN. Der var 98 % af skolens elever der deltog.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse Krop og Hoved Ude Indledning Optimalt set er bevægelse i frikvarteret lystbetonet og iscenesat af eleverne selv. Denne form for bevægelse eller fri leg er den bedste pause for alle. Næstbedst er leg og

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse

Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse Denne handleplan er en udmøntning af Billund Kommunes overordnede politik for Mad, Måltider og Bevægelse og den indeholder derfor beskrivelser af

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE

IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE - den sundhedsmotoriske grundskole. (0. 6. Klasse) handling og holdning Rantzausminde Skole en skole i bevægelse - Rantzausminde Skole er en skole med ca. 509 elever i 0.

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Formål Formålet med nærværende rammebeskrivelse er at optegne

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Sundhedspolitik på Skibet Skole

Sundhedspolitik på Skibet Skole Sundhedspolitik på Skibet Skole Dækker både bevægelses- og kostdelen. Målet for en SUNDHEDSPOLITIK på Skibet Skole er; At vi i vores dagligdag på skolen, arbejder ud fra en positiv og anerkendende vinkel,

Læs mere

SAMARBEJDE OM SUNDHED

SAMARBEJDE OM SUNDHED SAMARBEJDE OM SUNDHED - en oplagt mulighed Ordrup Skole & Forebyggelse og Sundhedsfremme Program for dagen Oplæg Fremtidsværksted - light Kritik Frokost (12.30-13.15) Fremtidsværksted light (fortsat) Utopi

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

ANDERLEDES SKOLEDAG. Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN

ANDERLEDES SKOLEDAG. Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN ANDERLEDES SKOLEDAG En TEMAAVIS om FOLKESKOLEREFORMENS ELEMENTER - den nye skoledag med mere bevægelse og nye aktiviteter, nye samarbejdspartnere m.m. - og fortællinger

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Temadage. Opstartsdag

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Temadage. Opstartsdag Trivsel og Bevægelse i Skolen Temadage Opstartsdag Formål og organisering Formål: Temadagene skal give mulighed for at involvere og inspirere eleverne. Elevernes fokus skal rettes mod, hvordan I sammen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse Tyg & hop Vidste du, at.....sund kost og fysisk aktivitet giver energi til at vokse, til at lære og virker sygdomsforebyggende?

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Gladsaxe i bevægelse 2010-2013

Gladsaxe i bevægelse 2010-2013 Gladsaxe i bevægelse 2010-2013 Gladsaxe Kommunes strategi for motion og bevægelse hedder Gladsaxe i bevægelse 2010-2013. Bevægelse skal forstås både i betydningen fysisk aktivitet og som det at flytte

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

- Velkommen til den nye folkeskole

- Velkommen til den nye folkeskole - Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 16. april 2015 kl. 19-21.30 Frokoststuen

Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 16. april 2015 kl. 19-21.30 Frokoststuen Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 16. april 2015 kl. 19-21.30 Frokoststuen Mølleskolen tlf. 87-943100 www.moelleskolen-ry.dk Formand: Marianne Thorhauge Fraværende: Mette er med på telefon 70-2014/15:

Læs mere

KØRSEL FOR SPECIALKLASSER 2014/15

KØRSEL FOR SPECIALKLASSER 2014/15 KØRSEL FOR SPECIALKLASSER 2014/15 VARDE KOMMUNE HAR FIRE SPECIALAFDELINGER Lykkesgårdskolen i Varde - elever med generelle indlæringsvanskeligheder Tistrup Skole elever med specifikke indlæringsvanskeligheder

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse.1 Værdiggrundlaget i overskrifter..2 Grundtvig-Kold.3 Læringsstile.3 IT.4 Motion.5 Tidlig sprogindlæring 5 Natur og Teknik 6 Helhedsskole...6

Læs mere

Årsberetning 2012/13

Årsberetning 2012/13 Årsberetning 2012/13 Vi har sagt farvel til 2012 - et meget spændende år med nogle store udfordringer - og er dermed klar til at aflægge årsberetning. Vi har haft valg i det forgangne år og har dermed

Læs mere

Eksempler på tre strukturer. b. Struktur og klasserumsledelse. c. Faste rekvisitter i klasselokalet. d. Udnyttelse af rummets muligheder

Eksempler på tre strukturer. b. Struktur og klasserumsledelse. c. Faste rekvisitter i klasselokalet. d. Udnyttelse af rummets muligheder KOMPENDIUM Læring i bevægelse med en praktisk og didaktisk vinkel v. 1. Videoeksempel 2. Bellahøj Skole Københavns Idrætsskole 3. De fysiske rammers betydning 4. Målsætning og vejen derhen 5. Sammenhængen

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

NDHOLD. FORMÅL, MÅL OG PRINCIPPER Børn og unge i Svendborg Kommune skal være fysisk aktive. Side 6

NDHOLD. FORMÅL, MÅL OG PRINCIPPER Børn og unge i Svendborg Kommune skal være fysisk aktive. Side 6 EVÆGELSES OLITIK VENDBORG ØRN & UNGE 0-16 ÅR Bevægelsespolitikken er udarbejdet af Svendborg Kommune/ Foto: Torben Sørensen og Thomas Gaarde Madsen/ Layout: Thomas Gaarde Madsen Tryk: Svendborg Kommune/

Læs mere

Svendborgkurserne Kroppen i læring

Svendborgkurserne Kroppen i læring Svendborgkurserne Kroppen i læring SVENDBORGKURSERNE - KROPPEN I LÆRING Er du i tvivl om, hvordan du skal implementere bevægelse i undervisningen og hvorfor? Kan det gøres, så det giver mening? Kan det

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Sunde børn lærer bedre

Sunde børn lærer bedre Sunde børn lærer bedre Hvordan sundhed kan bidrage til, at alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan Øget samarbejde for at fremme elevernes læring, sundhed og trivsel Marts 2015 2 Sunde børn lærer

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

www.arkivsamvirket-varde.dk

www.arkivsamvirket-varde.dk ARKIVSAMVIRKET I VARDE KOMMUNE Redigeret marts 2013 Arkivsamvirket i Varde Kommune 2009 Bestyrelsen: Formand: Knud Andreasen, (valgt 2011) Skovduevej 6, 6800 Varde. Tlf.: 75221748 Mail: skovduevej@post.tele.dk

Læs mere

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang!

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang! 45 min bevægelse i skolen Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling kom godt i gang! 3 Introduktion 9 Fysiske Rammer 4 Lovkrav 9 10 Udskoling Inklusion 4 Bevægelse på skolerne i Aarhus 10 Kompetenceudvikling

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Pædagogisk dag Ordrup Skole

Pædagogisk dag Ordrup Skole Pædagogisk dag Ordrup Skole Lørdag den 22. januar 2011 Værksted: Sundhed FOREBYGGELSE OG SUN DHEDS FREMME Program for værkstedet Sundhed Kl. 11.30. 12.30 Oplæg fra Forebyggelse og Sundhedsfremme Hvorfor

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere