Finansforbundets magasin nr. 6, En profitabel dans

Transkript

1 Finansforbundets magasin nr. 6, 2008 En profitabel dans God coaching er som en dans i øjeblikket. Og så kan det give bedre forretningsresultater, mener Nordea, som har sendt ledere på skolebænken for at lære at coache Læs side 14

2 Jeg arbejder i Bankpension, og vi er kun 19 ansatte Vi ved det godt. Man bliver ikke festens midtpunkt ved at fortælle om Bankpension. Det er i orden. For så interessant er emnet jo heller ikke. Med mindre selvfølgelig man er ansat i en finansiel virksomhed, som er medlem af Bankpension. Så kan man nok holde sig vågen længe nok til at høre, at vi siden 1991 har præsteret at have en omkostningsprocent, der er blandt markedets laveste. Det giver jo flere penge i pension. Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

3 indhold Nyheder Næstbedste resultat i historien Leder CSR handler og om medarbejdere En atmosfære fri for magt I Nordea skal lederne lære at coache Selvmord i banken Tre spektakulære selvmord har for nylig fundet sted i Frankrig Bank på fire hjul Mobile rådgivere fra ebh bank møder kunderne hvor de er 5 skarpe Finn Østrup om bankkrak Globalt Høflighed på europæisk Langsomme forandringer er de hurtigste Forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø Meningen med arbejdslivet Den skaber medarbejderne selv En pæn håndskrift gav job i banken Klumme om bankhistorie Fang dit publikum Med enkelte visuelle fif kan man forbedre sine oplæg meget Nu skal folk op af stolene Tillidsmand fik ny karriere som arbejdsmiljøkonsulent Spørgehjørnet Advarsel under sygdom Medlemsservice Serviceteknikere eller betjente søges Medlemsservice Arrangementer for ledige og seniorer Finansuddannelsen justeres Den bliver mere branchespecialiseret Pensionist på to hjul Tema: På vej mod finanskrise? Udfordringer skal være en del af jobbet Gunni Fyrstenberg har kørt over km på cykel Konjunkturerne er vendt, og der fyres tusindvis af bankfolk verden over. I Danmark er finanskrisen heldigvis mindre alvorlig. Indtil videre. 25-årige Katrine Bak Primdahl er afhængig af udfordringer Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN Nr. 6, juni 2008, 17. årgang Næste nummer 1. august 2008 Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon , telefax Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ), ansvarlig redaktør, cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk Jakob Thomsen jth@finansforbundet.dk Mads Anker (DJ), mda@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon , fax Læserindlæg: Senest fredag den 20. juni. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Oplag: Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Jakob Mark Finans juni

4 Nyheder Fokus på motion 91 procent af finansvirksomheder tilbyder motionsaktiviteter for deres medarbejdere ifølge Rambøll Managements undersøgelse af sundhedsfremme på danske arbejdspladser fra efteråret Subprime-krise koster job Antallet af fyringer i de store banker som følge af subprime-krisen er steget til Den værst ramte af alle de europæiske banker, schweiziske UBS, annoncerede for nylig nedlæggelsen af yderligere job, hvilket svarer til syv procent af arbejdsstyrken. Meddelelsen kom i forbindelse med, at UBS annoncerede et nettotab på 53 milliarder kroner i første kvartal af UBS har allerede skåret stillinger væk i sin investeringsbank, men det er småting i sammenligning med de fyringsrunder, der har fundet sted i store amerikanske banker. Citigroup, der har mistet 196 milliarder kroner i form af nedskrivninger og tab, har allerede skåret bemandingen ned med , og Merrill Lynch har nedlagt stillinger. Den tidligere chef for UBS investeringsbank, Kenneth Mölis, mener dog ikke, at det er slut her. Investeringsbanker verden over vil blive nødt til at nedlægge mere end hver tredje job, siger han. Foto: Scanpix Foto: Christoffer Regild Næstbedste resultat i historienom Selv om de danske pengeinstitutters netto-renteindtægter steg med over seks milliarder kroner sidste år, og netto-gebyrindtægterne steg med over to milliarder kroner, lykkedes det ikke helt at matche rekordresultatet fra 2006 på 42,4 milliarder kroner før skat. Samlet fik de 105 pengeinstitutter, som indgår i Finanstilsynets beskrivelse af markedsudviklingen for 2007, et resultat før skat på 39,7 milliarder kroner. Det er seks procent mindre end 2006-resultatet, men stadigvæk det næstbedste resultat nogensinde. I 2005 var resultatet 35,1 milliarder kroner, og i 2004 og 2003 henholdsvis 29,8 og 27,5 milliarder kroner. Når der er en differens på over 20 milliarder kroner mellem Finanstilsynets opgørelse og den opgørelse, magasinet Finans i april offentliggjorde af de 20 største pengeinstitutters 2007-resultater, skyldes det, at Finanstilsynet kun har medtaget den danske del af Nordeakoncernens overskud. 4 Finans juni 2008

5 Nyhed Domme kan udløse millioner til bankansatte Tidligere ansatte i ni pengeinstitutter ser med spænding frem mod tirsdag den 17. juni, hvor Sø- og Handelsretten fælder nye domme i den såkaldte medarbejderaktiesag. Får Finansforbundet og medarbejderne medhold, kan flere banker blive tvunget til at efterbetale millionbeløb til tidligere ansatte Sø- og Handelsretten har i april færdigbehandlet en række sager om tildeling af medarbejderaktier, som Finansforbundet har rejst på vegne af tidligere medarbejdere i Alm. Brand Bank, Amagerbanken, Fionia Bank, Lollands Bank, Nordjyske Bank, Nørresundby Bank, Sparekassen Lolland, Sparekassen Faaborg og Sydbank. Tirsdag den 17. juni falder der dom i de ni sager. Får Finansforbundet medhold, kan tidligere ansatte i de pågældende banker se frem til at modtage anselige pengebeløb. Den såkaldte medarbejderaktiesag udspringer af en tidligere dom fra Sø- og Handelsretten. Finansforbundet førte sagen på vegne af tre tidligere medarbejdere i Jyske Bank, der havde bedt om at få en andel af de medarbejderaktier, Jyske Bank udloddede for 2003 og Aktierne blev nemlig udloddet på baggrund af resultater i den periode, de tre var ansat. Jyske Bank afviste kravet med henvisning til, at de tre sad i opsagte stillinger, da aktierne blev udloddet, og at de derfor i henhold til ligningsloven ikke havde ret til aktierne. Men retten gav i december 2005 Finansforbundet medhold i, at banken ikke kunne nægte sine tidligere medarbejdere en andel af de udloddede medarbejderaktier med henvisning til reglerne i Funktionærlovens 17a. Siden har Finansforbundet modtaget henvendelser fra flere end medlemmer, og kravene om medarbejderaktier og -obligationer fra tidligere ansættelsesforhold vedrører nu 42 virksomheder. Det her er den største medlemssag, vi nogensinde har haft. Skønsmæssigt har vores medlemmer fået udbetalt over 50 millioner kroner, fordi de har haft gratis aktier, favøraktier eller obligationer til gode fra deres tidligere arbejdsplads. Uanset udfaldet af de igangværende retssager har det været det hele værd, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, med henvisning til, at forbundets ellers så gode samarbejde med arbejdsgiverne er blevet sat på prøve på grund af medarbejderaktiesagerne. Da ordningerne er forskellige fra bank til bank, kan der meget vel være mange nuancer i dommene tirsdag den 17. juni, hvis der ikke gives klart medhold til medarbejderne eller arbejdsgiverne. For at sikre en rød tråd i afgørelserne har de samme dommere fra Sø- og Handelsretten dog behandlet alle sager. Det har været en lang sag at føre, og selv om der nu falder domme i sagerne mod de ni banker, er medarbejderaktiesagen langt fra slut. Der dukker nye typer medarbejderaktieordninger frem, og flere banker er endnu ikke blevet stævnet, siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans. Byretten har netop henvist Finansforbundets stævning af Danske Bank til Sø- og Handelsretten en sag, som potentielt kan få betydning for over 500 tidligere medarbejdere i banken og forbundets advokat, Jakob Goldschmidt, har på grund af de verserende sager endnu ikke haft tid til at udtage stævning mod Forstædernes Bank, Max Bank og Tønder Bank. Dette vil dog ske i nær fremtid. Så snart dommene fra de ni sager foreligger den 17. juni, vil forbundet informere om dem på hjemmesiden./cjo Foto: Territorium Finans juni

6 nyheder Foto: Tao Lytzen Ministre på arbejde Privatafdelingen i ebh bank i Fjerritslev har oprettet ministerier, som skal sørge for trivslen på arbejdspladsen Ud over at varetage jobbet som privatrådgiver i ebh banks hovedsæde i Fjerritslev bestrider Anja Tornøe Lassen også posten som kulturminister sammen med en kollega. Og de er ikke ene om at have en ministerpost. Inspireret af den succesrige håndboldlandsholdstræner Ulrik Wilbek og hans arbejde med det danske herrelandshold i håndbold, som han førte til EM-guld i 2008, har privatkundeafdelingen nemlig oprettet flere ministerier. Ulrik Wilbek indsatte sig selv som statsminister og oprettede 16 ministerier. Det skete for at motivere spillerne og få dem til at påtage sig ansvar og ejerskab samt få dem til at bidrage til fællesskabet både inde på og uden for banen. Vi har kørt mere eller mindre alle ministerier igennem i vores afdeling. Vi har fået tildelt ministerroller som kulturminister, socialminister, finansminister og så videre. Det har vi det skægt med. Vi bruger det især til morgenmøderne. Når der skal uddeles opgaver, sker det efter de forskellige ministeriers ansvarsområder, siger kulturminister Anja Tornøe Lassen. Som kulturminister i privatkundeafdelingen sørger hun sammen med en kollega for afdelingens sociale arrangementer ud af huset ved eksempelvis at arrangere biografture, koncerter eller lignende. Socialministeriet sørger derimod for arrangementer i banken, såsom fredagsøl og snacks, der skal bidrage til at opretholde en hyggelig ånd, mens Integrationsministeriet sørger for, at diverse bankelever bliver taget godt imod, og besøgende udefra bliver vist rundt. Og ligesom Ulrik Wilbek bærer privatkundechefen statsministertitlen./bv Læs side 20 Gruppesøgsmål mod Sydbank Sagen om banktrelleborg bliver nu Danmarks første gruppesøgsmål. Østre Landsret har givet de skuffede mindretalsaktionærer i den hedengangne banktrelleborg tilladelse til at gå i samlet flok mod Sydbank, Finanstilsynet og Fonden for banktrelleborg. Gruppesøgsmålet involverer utilfredse aktionærer. Formanden for Foreningen af Mindretalsaktionærer, Jan Marcher, mener, at aktionærerne har en stærk sag og opfordrer Sydbank til at betale fuld pris for aktionærernes aktier i banktrelleborg, så banken undgår sagen i retten. Lokalbankers overskud faldt Små danske banker er hårdt pressede af den globale kreditkrise og lavere indtjening på handel med værdipapirer. Samlet set er resultatet i 2007 faldet med 17 procent i forhold til året før hos de 21 medlemmer af brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter (LP). Hårdest ramt er Roskilde Bank og Forstædernes Bank, mens Sparekassen Faaborg helt er gået uden om kreditkrisen. Lokale Pengeinstitutter vurderer, at der trods nedgangen i indtjeningen fortsat er en positiv udvikling hos lokalbankerne. Det skyldes blandt andet stram omkostningsstyring. Madordninger de fleste steder Hvor 61 procent af alle danske virksomheder har ordninger på madområdet, gælder det for hele 96 procent af virksomhederne i finanssektoren. Det skriver FA-magasinet, der udgives af Finanssektorens Arbejdsgiverforening, med henvisning til en undersøgelse af sundhedsfremme på danske arbejdspladser, som Rambøll Management har gennemført. Der er typisk tale om kantine- og frugtordninger, men enkelte har også tilbud om vægttabsgrupper. I 2005 var andelen af finansvirksomheder med madordninger 74 procent. 6 Finans juni 2008

7 leder CSR handler også om medarbejderne CSR er et varmt emne i medierne for tiden. Oversat betyder Corporate Social Responsibility virksomhedernes sociale ansvar. Derfor er det også afgørende, at CSR bliver mere og andet end luftig marketingsnak. I Finansforbundet vil vi gerne være med til at sætte fokus på virksomhedernes sociale ansvar over for både omverden og medarbejdere I midten af maj offentliggjorde regeringen et forslag om, at de største virksomheder i Danmark årligt skal offentliggøre deres CSR-aktiviteter. Det er en god idé, fordi virksomhederne grundlæggende har et socialt ansvar for det samfund, de er en del af. Og en afrapportering i en form for sociale regnskaber vil hjælpe til at konkretisere, hvad CSR egentlig betyder. Vi vil meget gerne være med til at sætte fokus på virksomhedernes sociale ansvar for det omliggende samfund, men med til diskussionen hører ansvaret over for medarbejderne. Virksomhedernes ansvar rækker både indad og udad. CSR betyder også en interesse for, hvordan man kan sikre socialt acceptable vilkår og grundlæggende menneske- og lønmodtagerrettigheder. Derfor har en veludviklet CSR-politik også fokus på medarbejdernes forhold eksempelvis inden for personale- og arbejdsmiljøpolitik. Det er en helt central del af at være socialt ansvarlig. I den finansielle sektor har mange virksomheder allerede udført forskellige CSR-tiltag, og der er næppe tvivl om, at andre på sigt vil følge trop. Vi har eksempelvis set Danske Bank vægte social ansvarlighed højt, når de har etableret sig udenlands. Ansvarlighedsforpligtelsen er global, og derfor er det også afgørende, at danske virksomheder tager den med ud i verden. På politisk plan har CSR stået højt på dagsordenen, og EU har gennem en årrække støttet en række projekter om CSR i virksomhederne blandt andet i Danmark. Finansforbundet har også været med til at sætte CSR på den europæiske dagsorden gennem UNI-Finance, hvor emnet har fået en central placering. Det kom til udtryk ved det seneste årsmøde, hvor medlemsorganisationerne blev opfordret til at sætte fokus på CSR i sektorens virksomheder. Den opfordring tager vi gerne op. I løbet af efteråret søsætter Finansforbundet et projekt med fokus på CSR i sektoren og hos os selv. Det skal styrke opmærksomheden på de mange fine CSR-tiltag, der allerede er i gang i sektoren, men det skal også opfordre til, at tiltagene struktureres i en egentlig CSR-politik, så indsatsen systematiseres. Og så skal det være en opfordring til de virksomheder, der endnu ikke er kommet i gang, om at tage handsken op. Vi vil nemlig gerne være med til at sætte den finansielle sektor i førersædet, når det drejer sig om ansvarlighed. Både over for medarbejdere og omverden. Næstformand Kent Petersen, formand Allan Bang og næstformand Michael Budolfsen

8 nyheder 5 kilometer i arbejdstiden Selv om det er midt i arbejdstiden, har Janet Frandsen forladt sit skrivebord og er trukket i løbetøj. I HSH Nordbank i København kan medarbejderne tjekke ud en time to gange om ugen for at tage en løbetur langs vandet på Kalvebod Brygge: I min afdeling er vi et par stykker, der løber fem kilometer hen omkring voldene og tilbage. Så kan vi nå i bad og tilbage ved skrivebordet på en time, fortæller Janet Fransen, der er Deputy Head of Human Resource Department. En løbetur er et af bankens sundhedstiltag, der også byder på frisk frugt og grove nybagte boller. Nyeste tilbud til medarbejderne er zoneterapi, kiropraktorbehandling, massage eller fysioterapi. HSH Banken betaler behandlingerne og medarbejderne tiden. /CR Foto: Christoffer Regild 8 Finans juni 2008

9 nyheder Citibank fyrer 24 i Danmark Finanskrisen har hidtil kostet medarbejdere i Citigroup jobbet. Nu har også 24 danske medarbejdere i Citibank, København, fået fyresedlen Citigroup er en af de globale finanskoncerner, der er hårdest ramt af finanskrisen, og bankens nye chef, Vikram Pandit, annoncerede i forbindelse med offentliggørelsen af tabene på fem milliarder dollar i første kvartal i år en spareplan, der skal reducere omkostningerne med op til 20 procent. Fyringer er ikke det eneste middel. Også effektivisering af it-systemer, centraliseringer og større fokus på kerneforretninger skal skabe vejen til en sundere forretning. På grundlag af en ændret markedsstrategi og en beslutning om at flytte administrative funktioner omkring lån til Barcelona har 20 danske medarbejdere fået tilbudt job i Barcelona. Et tilbud, ingen dog på nuværende tidspunkt har accepteret. Banken har efterfølgende forhandlet med Finansforbundet efter reglerne om kollektive afskedigelser, forhandlinger, der endte med en fratrædelsesaftale for 24 medarbejdere. Vi tager til enhver tid afstand fra fyringer. Det er altid en forfærdelig oplevelse for de ansatte, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, men når det er sagt, synes jeg, at Citibank har håndteret fyringerne ordentligt. Arbejdsmarkedet i vore dage er ikke nationalt. Det er europæisk. I virksomhedens optik er der ikke langt fra København til Barcelona, og vi må indstille os på, at centraliseringer bliver set i et europæisk perspektiv. En ting er, hvordan det ser ud fra fagforeningslederens bord. Tillidsmand i Citibank Cecilie Ussing er personligt berørt og er meget ked af, at en velfungerende arbejdsplads bliver slået i stykker. Det er rigtig ærgerligt, og jeg er meget ked af det. På en eller anden måde synes jeg også, det bliver meget nemt at fyre i en internationaliseret sektor. Det er så let at sige, at funktionerne skal varetages andre steder. Med fyringer og ikke genbesatte stillinger er det godt en tredjedel af kollegerne, der forsvinder i Danmark. Fratrædelserne vil ske løbende indtil årsskiftet, da nogle af fratrædelserne er afhængige af, at funktionerne overføres til bankens enhed i Barcelona. Finansforbundet har holdt informationsmøde med de afskedigede og har tilbudt medlemmerne hjælp til det videre forløb. Eksperter vurderer, at fyringsrunderne slet ikke er færdige blandt koncernens medarbejdere, og at det samlede antal fyringer i verdens største bank kan nå op på det dobbelte. Finanskrisen har siden sidste sommer kostet omkring job på verdensplan, men heller ikke her har vi set det endelige tal. /ET Læs tema om finanskrisen side Kriser overalt Lige nu oplever vi parallelt en finanskrise og en fødevarekrise. Klimakrisen er ved at etablere sig som et permanent vilkår, og med oliepriser på langt over 100 dollar per tønde er det også relevant at tale om en energikrise. Hænger de sammen, eller er der bare tale om uheldige sammenfald? Under alle omstændigheder påvirker de hinanden, og spørgsmålet er, om det, vi oplever, er en egentlig systemkrise med rod i basale strukturer i den globale økonomi. Forhenværende ambassadør, adjungeret professor ved CBS, Jørgen Ørstrøm Møller er ikke bleg for at male fanden på væggen: Verden varmer op til den mest brutale økonomiske konfrontation, der er set i mange årtier, måske århundreder, siger han i dagbladet Information. I hans optik sætter knaphed på vand, olie og mad kombineret med grådighed rammen for de næste årtiers politiske dilemmaer, internationale konflikter og måske endda militære konfrontationer. Og den drivende faktor er den stigende velstand i Asien, hvor flere og flere når et indkomst niveau, hvor deres efterspørgsel får global betydning. /ET Finans juni

10 nyheder Foto: Scanpix Vinder sag om optjent ferie under barsel Finansforbundet har på vegne af et medlem fra Sparekassen Djursland fået medhold i Sø- og Handelsretten i en sag om optjent ferie under den del af barselsperioden, hvor hun var på barselsdagpenge En kunderådgiver i Sparekassen Djursland var på barsel i Banken mente ikke, at hun optjente ferie under den sidste del af barselsperioden, hvor hun var på barselsdagpenge. Men det har hun nu Sø- og Handelsrettens ord for, at hun gjorde, fordi der var aftalt indbetaling af pensionsbidrag. Sparekassen Djursland betalte pensionsbidrag til den ansatte i perioden på dagpenge, og retten vurderer, at det må anses som betaling af løn med den konsekvens, at hun optjente ret til betalt ferie. Helt konkret betyder det, at Sparekassen Djursland er dømt til at betale sin medarbejder kroner med procesrente, fra da sagen blev anlagt i december Det svarer til seks dages ferie. Baggrunden for afgørelsen er, at der i overenskomsten fra 2005 er aftalt en mulighed for at fortsætte indbetaling til pension, også når man holder orlov på dagpenge, på betingelse af at man inden otte uger efter fødslen meddeler virksomheden sit ønske om det. Både Ferieloven og en højesteretsdom slår fast, at pension er en så væsentlig del af lønnen, at det må sidestilles med løn. Derfor har altså Sø- og Handelsretten nu slået fast, at man også optjener ferie. Det er en meget glædelig afgørelse og et vigtigt skridt i ligestillingens navn, at kvinder ikke automatisk bliver ramt økonomisk af at gå på barsel, hverken når det gælder pension eller optjeningen af ferie, siger næstformand i Finansforbundet Kent Petersen. Ved deadline var det ikke afklaret, om arbejdsgiveren ville anke dommen./et Mindre overskud for realkreditten Resultatet før skat for de danske realkreditinstitutter udgjorde i ,8 milliarder kroner, hvilket er knap 12 procent mindre end i En af hovedårsagerne til det er, at indtjeningsbidraget fra kursregulering af værdipapirbeholdninger faldt fra over tre milliarder i 2006 til 272 millioner kroner sidste år. Det fremgår af Finanstilsynets rapport Markedsudviklingen i 2007 for realkreditinstitutter. Af rapporten fremgår det også, at realkreditlån med fast forrentning i 2007 overhalede rentetilpasningslån og igen udgør størstedelen af de samlede realkreditlån. Konkurrent til realkreditrådet Realkredit Danmark og Nordea Kredit, som i maj 2007 valgte at forlade Realkreditrådet, er blevet enige om at stifte Realkreditforeningen, som etablerer sig i Finansrådets Hus i Amaliegade. Formålet med foreningen er at varetage medlemmernes interesser med henblik på at skabe bedst mulige vilkår for ejendomsfinansieringen i Danmark, lyder det i en pressemeddelelse. Der er en række synergier ved at dele lokaler med Finansrådet, blandt andet når det gælder sekretariatsfunktionen, men der er tale om en selvstændig organisation, understreger Realkredit Danmarks administrerende Direktør, Sven Holm, der er udpeget som formand for den nye forening. kundefremgang hos store og små Både Danske Bank og Nordea siger samstemmende til Berlingske Business, at mange kunder fra de små pengeinstitutter nu banker på deres filialdøre. Årsagen skulle være, at finanskrisen har skabt en frygt blandt mange kunder for, om deres penge nu også er i sikkerhed hos de små banker. Men også de små banker melder om kundefremgang. Vi kan konstatere, at vores medlemmer alene i første kvartal 2008 har udstedt Dankort til nye privatkunder, siger direktør i Lokale Pengeinstitutter Jan Kondrup til Berlingske Business. 10 Finans juni 2008

11 COACHING - overblik, overskud og handlekraft Coaching er et kraftfuldt værktøj til at sætte alle ressourcer i spil. Udnyt dit eget og andres potentiale fuldt ud. Træn din spørgeteknik og aktive lytning, så motivationen til at skabe synlige resultater kommer i fokus. STÆRKERE MEDARBEJDERE - STÆRKERE LEDERE Læs mere på Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter. Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab. Skovsvinget Skanderborg Telefon

12 nyheder Antallet af bankrøverier stagnerer De første tre måneder af 2008 har Finansrådet registreret 23 bankrøverier, hvilket er på niveau med antallet i samme periode sidste år. Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, opfordrer pengeinstitutterne til i endnu højere grad at udnytte muligheden for at tv-overvåge facader Loven om tv-overvågning af bankers, restauranters og butikkers facader og arealet omkring dem, som et flertal i Folketinget vedtog sidste sommer, har ikke medført et fald i antallet af bankrøverier. De 23 røverier, som Finansrådet har registreret i årets første tre måneder, er på niveau med antallet af røverier i 1. kvartal af Omvendt er det ikke til at vide, om tallet havde været højere, hvis der ikke havde været adgang til udendørs overvågning. Dermed er der ifølge Finansrådets sikringskyndige, kontorchef Niels Crone Lyngkjær, udsigt til et samlet antal bankrøverier på omkring 70 i år, hvilket matcher tallene for 2006 og 2007 (henholdsvis 69 og 71 bankrøverier). Det er markant lavere end i årene , hvor der årligt blev begået over 200 bankrøverier. Men ambitionen om at nå ned på 50 røverier årligt som vil svare til det europæiske gennemsnit er der formentlig et stykke vej til at få opfyldt. Spar Nord Bank og Sparekassen Kronjylland har valgt at montere tv-overvågningsudstyr på samtlige filialers facader i håb om at afskrække potentielle røvere ved at bringe levende billeder fra deres omklædningsrum foran banken. Mange andre pengeinstitutter er i større eller mindre grad ved at etablere tv-overvågning af filialer, men ifølge Niels Crone Lyngkjær kan der godt gå to-tre år, før alle af de i alt cirka danske bankfilialer er dækket ind med kameraovervågning. En af forklaringerne er, at flere pengeinstitutter ikke har budgetteret med ekstra udgifter til tv-overvågning. For Finansforbundet, som i flere år har presset på for at få loven om tvovervågning af bankfacaderne vedtaget, er den forklaring ikke tilfredsstillende. Jeg vil gerne opfordre pengeinstitutterne til at sætte kundernes og medarbejdernes tryghed over budgetmæssige begrænsninger. Jeg mener ikke at kunne finde et pengeinstitut, der ikke har råd til sikring i disse år, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, og henviser til, at overvågningskameraer på alle Spar Nords facader koster knap en million kroner. Kent Petersen Et beløb, som bankens HR-dirketør, Inge Møller, tidligere har betegnet som billigt, i forhold til de psykiske omkostninger eventuelle røverier kan have for bankens personale. Vi tror på, at overvågningskameraer foran bankerne kan have en forebyggende effekt på bankrøverier og give medarbejderne mere tryghed i hverdagen. Og trodser røvere alligevel denne sikkerhedsforanstaltning, vil overvågningsbillederne i mange tilfælde kunne hjælpe politiet med opklaringen af røveriet, mener Kent Petersen. /CJO Fakta: Antal bankrøverier i Danmark 1999: : : : : : : : : 23 (1. kvartal) (Kilde: Finansrådet) 12 Finans juni 2008

13 nyheder Tredjedårligst til integration Kun bygge- og anlægsvirksomhed samt offentlig administration er dårligere end finanssektoren blandt 27 branchegrupperinger til at ansætte medarbejdere med indvandrerbaggrund, viser tal fra Danmarks Statistik Finanssektoren halter tilsyneladende bagefter, når det gælder integration. Næst efter offentlig administration og bygge- og anlægsvirksomheden er finansierings- og forsikringsvirksomheder den af 27 branchegrupperinger med den laveste andel indvandrere eller efterkommere af indvandrere, viser tal fra Danmarks Statistik. Rengøringsbranchen er ikke overraskende den branche med flest ansatte med anden etnisk baggrund end dansk faktisk forholdsvis flere end ansatte med dansk oprindelse. Det samme gælder for brancher som hotelog restaurantvirksomheder og nærings- og nydelsesmiddelindustrien. Ifølge Danmarks Statistik er 2,9 procent af de beskæftigede i Danmark med dansk oprindelse ansat inden for finansierings- og forsikringsvirksomhed. For indvandrere fra ikke-vestlige lande er det kun 0,8 procent af de beskæftigede, der er ansat inden for finansierings- og forsikringsvirksomhed. Der er altså forholdsvis en væsentlig mindre andel af indvandrere ansat i Finanssektoren. Tal på udvalgte brancher Indvandrere fra vestlige lande Vi arbejder på at få flere med anden etnisk baggrund ind i sektoren. Vi begyndte på konkrete projekter allerede i 2005 og i 2006 i samarbejde med Finansforbundet så vi er i fuld gang, og vi har allerede skabt konkrete job, siger Hans Jørgen Steffensen, konsulent i FA Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Han kan ikke sætte et konkret tal på, hvor mange Indvandrere fra ikke-vestlige lande Personer med dansk oprindelse Alle beskæftigede Finansierings- og forsikringsvirksomhed 1,8 % 0,8 % 2,9 % Offentlig administration med videre 2,5 % 2,2 % 5,6 % Bygge- og anlægsvirksomhed 3,9 % 1,8 % 6,9 % Nærings- og nydelsesmiddelindustrien 1,9 % 4,2 % 2,5 % Hotel- og restaurantvirksomhed 5,6 % 11,3 % 2,7 % Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark job der er skabt. Men til gengæld tilføjer Hans Jørgen Steffensen: Vi har ikke regler for tørklæder i bankerne. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere afspejler og ligner det samfund, som omgiver os. Derfor kan du finde medarbejdere med tørklæde på for eksempel Nørrebro, hvor du også ser tørklæder på gaden, siger Hans Jørgen Steffensen./ MH Er du klædt på til en fremtid som fx bankrådgiver eller ejendomsmægler? Beskæftiger du dig i dag med kunder i en bank, et revisionsfirma, et realkreditinstitut eller inden for ejendomsadministration eller ejendomsmæglerbranchen? Eller vil du gerne ind i en af brancherne? Så er Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning et godt valg for dig. Med en AU i Finansiel Rådgivning styrker du dine kompetencer gennem praksisnær og målrettet undervisning. Du kan gennemføre uddannelsen på 2-3 år sideløbende med dit job, og du kan vælge enten dageller aftenundervisning. Uddannelsen giver direkte adgang til HD 2. del i Finansiel Rådgivning. Uddannelsen består af 4 fagmoduler, et specialeforløb samt et afgangsprojekt. Uddannelsen er udformet i tæt samarbejde med: Finansrådet, Realkreditrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Dansk Ejendomsmæglerforening, Forsikring & Pension, Boligselskabernes landsforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforbund, Finansforbundet samt Foreningen Registrerede Revisorer FRR. Adgangskrav For at blive optaget på AU i Finansiel Rådgivning skal du have en gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse. Derudover skal du have minimum 2 års relevant erhvervserfaring, inden du påbegynder dit specialeforløb. Ansøgningsfrist: 11. august Yderligere information og tilmelding Kontakt Sekretariatet for Fælles uddannelser i den finansielle sektor: Finansrådets Hus, Amaliegade København K Tlf Handelskolen København Nord - Erhvervsakademiet, Århus Købmandsskole - ErhvervsAkademiet Fyn, TietgenSkolen- Erhvervsakademi Midtjylland - Erhvervsakademi Vest, Esbjerg - Handelsskolen Minerva - CPH WEST - Handelsskolen Sjælland Syd -International Business College (IBC) - Niels Brock Copenhagen Business College - Nordjyllands Erhvervs-akademi - Roskilde Handelsskole - Selandia - Vejle Handelsskole - Viborg Handelsskole.

14 Coaching En atmosfære fri for magt Gå til venstre. Gå til højre er ikke længere god tone blandt ledere. I Nordea skal ledere på skolebænken for at lære at coache, fordi en coachingbaseret kultur kan give banken bedre forretningsresultater Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Ulrik Jantzen Når coaching fungerer bedst, er mine medarbejdere tændte og brænder for de nye forretningsmæssige tiltag. Sådan beskriver vicedirektør i Nordea Lisa Herold Ferbing, som er nordisk chef i Cash Management Salg, den meget coachingbaserede tilgang, hvormed hun bedriver ledelse for 370 medarbejdere. Det er helt klart dagsordenen, at vi er her for at tjene en forretning, og coaching er et instrument, vi bruger. Ved at coacher ledere på deres personlige udvikling gør vi dem gode til at drive forretning, forklarer Lisa Herold Ferbing. Siden 2003 har Nordea været i gang med et lederudviklingsprogram, der inden udgangen af 2008 har haft ledere på coachuddannelse. Banken tog en strategisk beslutning om, at alle ledere skulle lære at coache. Ifølge Nordeas udviklingschef, Dennis Rasmussen, kan coaching støtte både ledelsesudviklingen og implementeringen af bankens værdier. Ledelsesbaseret coaching sigter på at nå forretningsmæssige resultater og blive mere skarpe på, hvilken udvikling medarbejderne har brug for. Coaching han også være, når medarbejderen kommer til lederen for at få vendt et par ting, siger Dennis Rasmussen og tilføjer, at det er et tilbud til medarbejderne om at have en ramme, hvor han kan tale med lederen på en anden måde, end man traditionelt har gjort. Opgaven for Dennis Rasmussen er, at alle ledere skal beherske coaching som et ledelsesværktøj: Vi gør meget ud af, hvad det er for en scene, medarbejder og leder har sat sig på. Vi lægger ikke op til, at coaching er en terapimæssig situation: Det er en mulighed for at få talt om sine daglige arbejdsmæssige opgaver. Hvis der er personlige ting i det, så arbejder vi med dem. Men lige så snart det bliver privat, sætter vi grænsen, siger Dennis Rasmussen, der afviser, at lederne skulle være følelsesforskrækkede: En af udfordringerne er jo, at følelser er en del af det at gå på arbejde... Her lytter lederen I en coachingbaseret kultur skal en leder først og fremmest stille spørgsmål, som får medarbejderen til at tænke sig om og reflektere. Det betyder, at lederen er nødt til at holde egne løsninger tilbage, siger Dennis Rasmussen: Lederen skal vænne sig til, at det handler mere om udveksling end om at give input. Det gør man ved at lytte. Mange af vores ledere skal øve sig i at lytte, når medarbejdere stiller op med konkrete problemer, og ikke med det samme give en løsning. Ifølge Nordeas egne tilfredshedsundersøgelser er der en stigende medarbejdertilfredshed, når man måler ledernes evne til at coache. Mange ledere beskriver, at deres medarbejdere er nærmest forløste, når de erfarer, at de selv finder svar via lederens coachende spørgsmål: Det peger i hvert fald på, at medarbejdernes tilfredshed og trivsel vokser, siger Dennis Rasmussen. Ejerskab Lederne melder også, at coaching har en positiv virkning i forhold til forbedring af forretningsresultater. Vicedirektør Lisa Herold Ferbing er dybt engageret i at maksimere resultaterne i sin del af Nordea. 14 Finans juni 2008

15 Jeg coacher aldrig ad bagvejen. I mange samtaler med ledere har jeg en coachingbaseret tilgang Lisa Herold Ferbing Jeg har brugt meget coaching til at forbedre og optimere forretningen. Coaching er en tankegang, der ligger til grund for den måde, jeg bedriver ledelse på. Hvis jeg skal have implementeret strategier. Hvis ledere skal have afklaret deres lederrolle. Hvis der skal løses faglige og komplekse problemer i relationer på tværs af landene, siger Lisa Herold Ferbing, der ikke ser nogen modsætning i, at lederen kan sidde med en plan og så være en coach, der er tro mod metoden, hvor hun er spørgende, nysgerrig og faktisk også neutral: Det er ikke noget problem for en erfaren coach. Hvis jeg har en plan, har jeg kun et ønske om, at de skal blive tændte og komme til at brænde for de nye forretningsmæssige tiltag. Jeg sidder kun med det ene ønske, at når en leder eller en medarbejder går ud fra en samtale, så har de fuldstændig ejerskab til planen, og de glæder sig til at komme i gang med den køreplan, som de selv har lavet. Overholdelse af spilleregler I coaching forsøger man at lave en magtfri atmosfære. Midlet er at overholde nogle spilleregler for coaching. Når en leder og medarbejder er vant til at bruge spillereglerne, kan det medføre, at der opstår en større tryghed i forhold til det, der foregår. Jeg coacher aldrig ad bagvejen. I mange samtaler med ledere har jeg en coachingbaseret tilgang, men det er ikke coaching, jeg bedriver. Selvfølgelig bruger jeg nogle teknikker, men hvis jeg sidder i den ægte coaching, har vi altid en aftale, så rollerne er afklaret. Det skal være klart, at der er en, der bliver coachet, og en, der er coach. Forudsætningen for at skabe den atmosfære er, at jeg holder mig til at lytte efter folks egne intentioner. Jeg afstår fra at komme med mine egne ideer og løsninger, understreger Lisa Herold Ferbing. n Dennis Rasmussen Lisa Herold Ferbing Finans juni

16 coaching De danser i øjeblikket God coaching er som en dans i øjeblikket. Hvor der er et flow i dialogen, så både coachen og den coachede bliver overrasket, forklarer filosof Kim Gørtz, der forsker i Nordeas brug af coaching Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Ulrik Jantzen Hvad der begyndte i sportens verden som en metode til at opnå bedre præstationer, er nu blevet et ledelsesværktøj eller en ledelsesstil, der kan finde og udnytte menneskers potentialer. I sin kerne er coaching en samtale mellem to mennesker, hvor coachen står til rådighed med spørgsmål, forklarer filosof Kim Gørtz, der har en treårig erhvervs-ph.d. i Nordea, hvor han forsker i koncernens brug af coaching. I den vestlige kultur har vi mistet noget, som Kim Gørtz beskriver som evnen til nærvær og empati, og måske er det på den baggrund, at en coachingsamtale kan gå hen og blive en smuk oplevelse, hvis en leder kan sige: Nu sætter vi en time af, hvor jeg er 100 procent til for dig. Nogle har nogle standarder, som en coach skal følge. Ellers er det mest løse hensigter om at være opmærksom på ikke at overskride hinandens grænser. Ikke være for intim, siger Kim Gørtz. Hvis man behandler den anden ordentligt og lytter til, hvad den anden siger, får man næsten en romantisk opfattelse af, at mennesker grundlæggende er gode væsner, og en forestilling om, at det kan lade sig gøre at gøre sig selv bedre. Det er meget smukt. Det er den frie filosofi, men virkeligheden er en lidt anden, når en virksomhed står i en konkurrencesituation, hvor det handler om status, penge, magt og resultater, for så er det måske ikke så let at holde stilen, siger Kim Gørtz. Magten er alle steder I Nordea blev coaching for alvor sat på dagsordenen, da coaching & energizing kom til at udgøre en af de fem lederkompetencer, hvorpå medarbejderne skal vurdere deres lederes evner til at iscenesætte, inspirere og motivere medarbejderne til øget ansvar og videndeling. I forbindelse med sit forskningsprojekt har Kim Gørtz lavet en undersøgelse blandt de ledere, som har fulgt coachingkurser. De fleste ledere beskriver, at de bruger coaching til at få deres medarbejdere til selv at finde svar og løsninger på deres arbejdsmæssige udfordringer. Coaching bruges både i dialog om arbejdssager og om personlig udvikling. Samtidig fortæller mange af lederne, at de selv skal initiere coaching som redskab, og understreger derved, at det er svært at få medarbejderne til selv at efterspørge coaching. I takt med at coaching vinder indpas i virksomheden, kommer et emne som magt på dagsordenen. Kan man som leder coache sine medarbejdere? Og hvordan undgår man magtmisbrug, når det er lederen, der coacher? Første gang jeg hørte om, at man skulle skabe et magtfrit rum, tænkte jeg: Det holder ikke en meter. Man kan ikke bare suspendere magten, selv om man gerne vil, men det kan være produktivt og udfordrende at gøre et forsøg. Hvornår er det så, at lederen bruger coaching til at udnytte sine medarbejdere mere, og hvornår bruger lederen sin magt til at udvikle medarbejdernes kompetencer? Alle ved, at lederen har det ansvar at producere resultater og derfor vil bruge coaching til at levere varen. Det udfordrer lederne at skulle have de to roller på en og samme tid, mener Kim Gørtz, der peger på, at især ældre ledere er mere autoritære og mere styrende. Det er en dans En god leder i Nordea skaber muligheder for sine medarbejdere og gør det muligt for ham/hende at øge sine kompetencer og præstationer, viser undersøgelsen blandt Nordeas ledere. Samtidig oplever flere ledere en stigende grad af medarbejdertilfredshed. Kim Gørtz kan også sige det mere poetisk, når han sammenligner en vellykket coachsamtale med en form for forførelse: Det er en dans i øjeblikket, hvor der er et flow i dialogen, så både coachen og den coachede bliver overrasket, siger Kim Gørtz og peger på, at en god coach lytter sig frem til, hvilken type spørgsmål han skal stille. I uddannelsen arbejder man med forholdet mellem det personlige og det private. Langt de fleste ledere siger, at de aldrig nogen sinde vil rode sig ind i det private hos en medarbejder. Det gælder om at være professionel, når man håndterer det, der kommer frem i coaching. Ifølge Kim Gørtz siger mange medarbejdere, at de gerne vil udfordres mere i spørgsmålene, hvilket er interessant, fordi mange ledere er nervøse for at stille for nærgående spørgsmål. Der er en smule berøringsangst med at turde udfordre medarbejderne. Hvis ikke man spørger ind, men bare kredser 16 Finans juni 2008

17 rundt om emnet, er det spild af tid, mener Kim Gørtz med henvisning til en undersøgelse i banken om grænserne. I undersøgelsen er lederne blevet spurgt om, hvad de oplever, at coaching gør ved deres organisation. De oplever, at det fremmer teamspirit og styrker relationerne, ligesom ånden og stemningen bliver bedre i afdelingen. Forskningen peger på, at Nordea tjener penge på at uddanne sine ledere til at coache. De fleste ledere mener, at coaching på længere sigt kommer til at påvirke forretningen i opadgående retning. Den gennemgående holdning er, at coaching får andre løsninger frem i lyset, siger Kim Gørtz, der til nytår er færdig med at afdække, i hvilken udstrækning det betaler sig at investere i coaching. n Kim Gørtz FlexFinans den rigtige vej til rådgiverjobbet Ønsker du at uddanne dig til finansrådgiver indenfor bank eller pension? Er du kontor-, butiks- eller salgsuddannet eller ansat i finanssektoren uden erhvervsuddannelse? Så er FlexFinans den bedste og mest målrettede uddannelse i sektoren. Under uddannelsen vil du fx med en bankprofil få udviklet dine kompetencer inden for bolig, investering, pension og personforsikringer. Samtidig får du naturligvis merit for allerede opnåede erhvervskompetencer, så forløbet kun varer mellem 15 og 18 måneder. I Nordea er coaching the ability to facilitate and create motivation and energy within the employees so that they can use their potentials to perform optimal and develop themselves. Coaching er ikke Terapi Efter uddannelsen får du titlen Finansassistent, der er anerkendt i hele sektoren. FlexFinans er med i overenskomsten med Finansforbundet. Er du interesseret eller har brug for rådgivning, så kontakt Finansrådets uddannelsesafdeling på tlf Du finder datoer og yderligere information på Supervision Rådgivning Sparring Mentoring Finans juni

18 18 Finans juni 2008

19 arbejdspres selvmord i banken At ansatte tager livet af sig på deres arbejdspladser, er et voksende problem i Frankrig. Tre spektakulære selvmord har for nylig fundet sted i franske banker, hvilket indikerer, at det psykiske pres er øget markant i forhold til tidligere Af Anna Trenning-Himmelsbach, freelancejournalist Illustration: Morten Voigt Daniel, 45 år, arbejdede som finansiel rådgiver hos BNP Paribas i en by i det sydlige Frankrig. En mandag, da kontoret var lukket, hængte han sig inde i sit arbejdsrum. På tastaturet lå et brev stilet til bankledelsen. Daniels kone har berettet, at hendes mand var nedtrykt over stemningen på jobbet. Han blev kritiseret for, at han ikke solgte tilstrækkeligt med biprodukter til kunderne. Daniels kone har henvendt sig til en domstol med en stævning om moralske trakasserier. Den retter sig ikke direkte mod bankledelsen, men hun vil have, at årsagssammen hængen bliver ordentligt udredt. Nogle uger tidligere blev en banktjenestemand fundet død på et toilet i HSBC s hovedkontor. Forrige år kastede en dealer sig ud fra en gangbro i Société Générales bygning uden for Paris. Han var netop blevet skældt ud af sin arbejdsledelse for, at han havde foretaget dårlige investeringer. Det her er selvfølgelig unikke historier, men de sker, samtidig med at man er opmærksom på en række lignende hændelser i flere andre store virksomheder. Ved Renaults tekniske udviklingscentrum i Paris-regionen har man til og med talt om en selvmordsbølge. I dag sker der mindst et selvmord dagligt på arbejdspladser i Frankrig, hvilket ikke var tilfældet i 1990 erne. Fænomenet forekom allerede i 1800-tallet, men i lang tid var det stort set forsvundet. De seneste ti år har vi set en tydelig øgning, fortæller Bernard Salengro. Han er læge, specialiseret i arbejdsmedicin og aktiv inden for de højere tjenestemænds fagforbund CFE-CGC. Franske forskere siger, at stedet for et selvmord ikke er tilfældigt valgt. Nej, det har en tydelig symbolværdi. Når det sker på jobbet, er arbejdsvilkårene en vigtig faktor i sammenhængen, siger Bernard Salengro. Forskerne siger også, at det måske ikke er arbejdsbyrden i sig selv, som er blevet tungere, men derimod presset på enkelte lønmodtagere. Tidligere kunne man ofte finde støtte i en kollektiv utilfredshed. Dagens individualisme fører ikke blot til stigende konkurrence mellem kollegaer, men bevirker også, at personalet udsættes for en stadig mere intensiv overvågning. Arbejdet inden for servicesektoren bliver mere og mere industrialiseret. Computere og mobiltelefoner gør, at arbejdsledelsen har mere tjek på, hvad hver og en gør. Samtidig har man udviklet individuel løn og individuelle mål, siger den franske læge. Han mener, at situationen i bankerne er speciel. De ansatte tvinges dagligt til at udføre en slags rollespil. Man sælger virtuelle varer og skal ofte lade som ingenting over for kunderne. Man står over for et etisk problem, når man forsøger at sælge produkter, som man egentlig ikke synes, at klienterne behøver, siger Bernard Salengro. Medicin mod stress For nylig har den franske regering meddelt, at kampen mod stressen skal være et fremtrædende nationalt anliggende, hvilket forståeligt nok hilses velkomment af fagforbundet. Men vi er spændt på, hvad det kommer til at indebære i praksis. I dag er svaret på stressede arbejdssituationer ofte medicinering, eller at lønmodtagere må gå på kurser for at lære at slappe af. Man ser sjældent på organisationen og de virkelige årsager til, hvorfor mennesker har det dårligt på deres arbejdspladser, siger Anne Pechtner fra ledelsen i bankforbundet CFDT. Hun tror, at arbejdsgiverne til syvende og sidst begynder at tage spørgsmålet med større alvor, ikke mindst fordi de ellers risikerer at tage sig ilde ud. Forrige år gav højesteret i Frankrig en arbejdsgiver ansvaret for en ansats selvmordsforsøg, også selv om det skete uden for jobbet. Erhvervsbanken Société Générale har i alle tilfælde for nylig lovet at forsøge at mindske trykket på personalet. Bankledelsen har erkendt, at salgsmål kan være en kilde til moralske trakasserier. Vi får for eksempel ikke længere e-postmeddelelser flere gange om dagen, hvor vi mindes om, at vi skal sælge flere livsforsikringer. Det er et skridt i den rigtige retning, siger Philippe Fournil i fagforbundet CGT hos Société Générale. n Finans juni

20 arbejdspladsen ank på fire hjul At tro kan flytte bjerge, er et gammelt ordsprog. I ebh bank i Fjerritslev flytter troen på succes bankmedarbejderne ud fra banken og ind i folks stuer. Bevæbnet med pen og papir møder de mobile rådgivere kunderne, hvor de er. Og det bliver fremtiden, mener ebh banks direktør, Finn Jensen Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Tao Lytzen I den nordvestjyske bank ebh bank er man ikke bange for at sige, hvad man vil, og sætte sig høje mål. Til trods for sin forankring i det nordvestjyske, hvor Janteloven udspringer fra, tør man i ebh bank godt tro på, at man er noget. Sidste år hyrede man den succesfulde landholdstræner i håndbold Ulrik Wilbek til at tale om vindermentalitet til et arrangement, hvor alle bankens medarbejdere var inviteret. Som optakt til arrangementet modtog medarbejderne en bog af ebh bank, som de blev bedt om at læse. Titlen på bogen, Vi tror på dig og undertitlen Vi bygger videre på en succeshistorie var skrevet med sort og grønt på en sølvbaggrund, medarbejderne kunne spejle sig selv i. Men hvem medarbejderne i virkeligheden spejler sig i, viser sig først, når de fjerner sølvomslaget og ikke længere ser sig selv, men Ulrik Wilbek, som er den rigtige forfatter til bogen med originaltitlen Tro på dig selv. Og det er hans tanker og ord om vindermentalitet og succes, ebh banks nye vision for er inspireret af. Vi synes, at Ulrik Wilbek er en spændende person. Han ved, hvordan man motiverer og skaber vindermentalitet i et team. Vi mente godt, at vi kunne overføre elementer fra sportens verden til os, når det handler om at sætte sig nye mål og vinde, og derfor faldt valget på Wilbek, forklarer ebh banks direktør, Finn Jensen. Gode resultater kender ebh bank i høj grad til. De sidste par år er bankens egenkapital vokset til over en milliard, og banken har glædet sine aktionærer med det ene rekordregnskab efter det andet. I 2007 blev aktionærerne tilsammen mere end 1,5 milliarder kroner rigere, efter at koncernen kom ud med et årsresultat på 300,2 millioner kroner før skat mod 211,4 millioner kroner i Men de gode resultater har ikke fået banken til at læne sig tilbage. Tværtimod har den lanceret en ny mission og vision for , hvor målet er at forhøje bankens vækst med 10 procent. Tilbage til banken Det var en strategisk beslutning at lave en ny vision. Vores koncern har været i ekspansiv vækst gennem de senere år, hvor vi har opkøbt og etableret flere selskaber. Vi har følt et behov for at få redefineret målsætningen for bankdivisionen, 20 Finans juni 2008

21 Facaden forsvinder, når jeg er ude (hos kunden, red.) Det er mere tidskrævende for mig, men jeg synes, at det er det værd Anja Tornøe Lassen Finans juni