Profil af den danske kiropraktorpatient

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Profil af den danske kiropraktorpatient"

Transkript

1 Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Metode Indkomstniveau Aldersfordeling Beskæftigelse Uddannelsesmæssig baggrund Kiropraktorpatienternes holdning til egenbetaling Sammenhæng mellem beskæftigelse og holdning til egenbetalingens størrelse Problemidentifikation Henvisning Hvem har anbefalet patienten at gå til kiropraktor? Har patienten gået til kiropraktor med andre problemer? Behandling sideløbende med kiropraktisk behandling Sygedage Sammenhæng mellem antal sygedage og alder Sammenhæng mellem antal sygedage og type problemer Privat sundhedsforsikring Sammenhæng mellem indkomstniveau og privat sundhedsforsikring Sammenhæng mellem bopæl og privat sundhedsforsikring Sammenhæng mellem beskæftigelse og privat sundhedsforsikring Sundhedsforsikringens indflydelse på holdning til egenbetalingens størrelse Forskel på patienters holdning til udsagnet: Jeg havde søgt kiropraktisk behandling tidligere, hvis egenbetalingen var lavere Bopæl og tilfredshed Sammenhæng mellem bopæl og hvorvidt egenbetalingens størrelse havde indflydelse på valg af kiropraktisk behandling

3 1. Resumé Dansk Kiropraktor Forening har gennemført en undersøgelse af danske kiropraktorpatienter for at kunne tegne en profil af de mennesker, der modtager behandling hos kiropraktorer. Selvom kiropraktorpatienter langt fra er en homogen gruppe, er der stadig mange interessante fællestræk, som vil træde frem i denne undersøgelse. Kiropraktorpatienter har en højere indkomst end befolkningen generelt. Kiropraktorpatienterne er højere uddannet end den gennemsnitlige befolkning, og ufaglærte og faglærte er stærkt underrepræsenteret. Overordnet set er der også en overrepræsentation af mennesker i den arbejdsduelige alder. Der er særligt en overrepræsentation af aldersgruppen år. Kiropraktorpatienterne har en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet end befolkningen generelt, og der er særligt mange kiropraktorpatienter, der er selvstændige. Langt størstedelen af kiropraktorpatienterne er tilfredse med egenbetalingen, men blandt de knap 40 procent, der synes, egenbetalingen er for høj, er der en overrepræsentation af offentligt ansatte og personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Godt hver tredje kiropraktorpatient har en sundhedsforsikring, og det er hovedsageligt privatansatte og selvstændige, der har sundhedsforsikringer, ligesom at der er flere, der har sundhedsforsikringer blandt de højere indkomstgrupper. Den hyppigste lidelse, kiropraktorpatienterne bliver behandlet for, er smerter i lænden. Smerter i nakke, skuldre og øvre dele af ryggen er de næst hyppigste lidelser. Størstedelen af patienterne har ikke nogen sygedage i forbindelse med deres behandling, men af de, som har over 21 sygedage i forbindelse med behandlingen, er der en overrepræsentation af unge mennesker. 2. Metode Rapporten er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse gennemført i løbet af sommeren og efteråret 2012 af Dansk Kiropraktor Forening. Databehandlingen er afsluttet i Formålet er at uddybe kendskabet til kiropraktorpatienters brug af kiropraktisk behandling samt at undersøge tilfredsheden med den modtagne behandling. Derudover blev der spurgt ind til en række faktuelle oplysninger som alder, køn, indkomstniveau, uddannelsesniveau samt lokalisering af problemområder. I alt er 50 geografisk repræsentative kiropraktorklinikker blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen. Heraf tog 47 klinikker imod tilbuddet. Hver klinik modtog 50 spørgeskemaer til uddeling blandt klinikkens patienter. I alt 2500 spørgeskemaer blev sendt ud, hvoraf 2386, svarende til 95 %, er blevet besvaret og sendt retur til Dansk Kiropraktor Forening. Den høje svarprocent giver undersøgelsen en høj validitet. Der mangler besvarelser på nogle spørgsmål i en del af de retursendte spørgeskemaer, hvorfor den angivne total også varierer fra tabel til tabel i rapporten. Kategorien ikke besvaret er kun medtaget i de tilfælde, hvor vi har vurderet, at de manglende besvarelser har en signifikant betydning. Vi har en antagelse om, at de tal vi er kommet ud med i forhold til besvarelse af spørgsmålet om kiropraktorpatienternes indkomstniveau, er skæve i forhold til virkeligheden. Derfor har vi undtagelsesvist valgt at bruge en anden undersøgelse til at vise indkomstniveauet hos kiropraktorpatienterne. Der er her tale om den nyeste og kendteste undersøgelse på området. 2

4 3. Indkomstniveau Laveste kvintil Kiropraktorpatienters indkomst Procent fordelt på kvintiler Kilde:Æhttp://static.sdu.dk/mediafiles/9/8/C/%7B98C7DAE7-782A-4CFE-A0B2- CA2B1CCDC9D8%7DKiropraktorpatienter_deskriptiv%20analyse.pdf Anden laveste Middel Anden højeste Højeste kvintil 26 Kiropraktorpatienter har generelt en højere indkomst end gennemsnitsbefolkningen. Som det fremgår af tabellen, forekommer den største andel af kiropraktorpatienter i den højeste femtedel af indkomsterne. Det billede er i modsætning til befolkningen generelt, hvor den største population findes i den laveste femtedel af indkomsterne Kiropraktorpatienter Ikke-kiropraktorpatienter 1 Tallene på indkomst blandt kiropraktorpatienter er ikke taget fra surveyundersøgelsen, men fra Kiropraktorbehandling: Registerbaserede analyser af brugere og konsekvenser for sundhedsvæsen, sygefravær og produktivitet, udarbejdet af Syddansk Universitet. Det skyldes, at tallene fra surveyundersøgelsen er behæftet med usikkerhed. 3

5 4. Aldersfordeling 30 Kiropraktorpatienters alder Opgjort i procent Kiropraktorpatienter Befolkningen Kilde: Der er en overrepræsentation af kiropraktorpatienter inden for aldersgrupper, der er stærkt repræsenteret på arbejdsmarkedet, når man sammenligner med den voksne befolkning generelt. Samtidig er der en stor underrepræsentation af de helt unge under 25 år og de ældre over 75 år. Dog er det naturligt med få unge patienter, eftersom mange kiropraktorpatienter er i behandling for slidskader. 4

6 5. Beskæftigelse Kiropraktorernes beskæftigelse 4% 1% 2% 3% 24% 18% 10% 38% Offentlige Private Selvstændige Efterløn/Pension Førtidspension Sygedagpenge Ledig Ved ikke/studerende Befolkningens beskæftigelse 13% 5% 20% Offentlige Private Selvstændige 24% 35% Efterløn/Pension Sygedagpenge/Ledig Ved ikke/studerende 3% Kilde: Den største forskel på beskæftigelsen blandt kiropraktorpatienter og befolkningen generelt er deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Mens kun 28 procent af kiropraktorpatienter er uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet, er det 42 procent af den voksne befolkning, der ikke er fast tilknyttet arbejdsmarkedet (ledige, pensionister, sygedagpengemodtagere eller studerende). I forhold til den øvrige befolkning er der blandt kiropraktorpatienter en markant overrepræsentation af selvstændigt erhvervsdrivende og en mindre overrepræsentation af lønmodtagere. 5

7 6. Uddannelsesmæssig baggrund Uddannelse: Kiropraktorpatienter Hele befolkningen Grundskole 17 % 21 % Gymnasial uddannelse 6 % 6 % Erhvervsuddannelse 27 % 37 % Kort videregående uddannelse 11 % 5 % Mellemlang videregående 25 % 18 % uddannelse/bachelor Lang videregående uddannelse 11 % 9 % Andet/uoplyst 4 % 4 % Total 100 % 100 % Kilde: Kiropraktorpatienter Hele befolkningen Der er en markant overrepræsentation af personer med videregående uddannelser blandt kiropraktorpatienterne i forhold til den øvrige befolkning. Særligt er det korte og mellemlange videregående uddannelser som er overrepræsenteret. Samtidig er der en stor underrepræsentation af mennesker med erhvervsfaglig baggrund. På den måde er det særligt de ufaglærte og faglærte, der ikke går til kiropraktor, til trods for, at det ofte vil være mennesker med fysisk krævende jobs. Samlet set er kiropraktorpatienterne væsentligt bedre uddannet end befolkningen generelt. 6

8 7. Kiropraktorpatienternes holdning til egenbetaling Kiropraktorpatienternes holdning til egenbetaling 60% 39% For høj For lav Tilpas 1% Flertallet af kiropraktorpatienter mener, at egenbetalingens størrelse hos kiropraktorerne er tilpas, mens knap fire ud af ti kiropraktorpatienter dog mener, at egenbetalingen er for høj. 7

9 7.1 Sammenhæng mellem beskæftigelse og holdning til egenbetalingens størrelse Beskæftigelse: Egenbetalingen Egenbetalingen Egenbetalingen Ved ikke/uoplyst Total er for høj er tilpas er for lav Offentligt 42 % 47 % - 11 % 100 % Privat 31 % 52 % 1 % 16 % 100 % Selvstændig 28 % 60 % 1 % 12 % 100 % Efterløn/folkepension 26 % 54 % - 20 % 100 % Førtidspension 32 % 54 % - 15 % 100 % Sygedagpengemodtager 67 % 25 % - 8 % 100 % Ledig 39 % 54 % - 8 % 100 % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% For høj Tilpas Diagrammet ovenfor viser den procentvise fordeling for hver erhvervsgruppe, der har svaret, at egenbetalingen er for høj (39 %) og tilpas (60 %) 2. Generelt er de offentligt ansatte relativt mere utilfredse med egenbetalingens størrelse end privatansatte og selvstændige, hvor der i modsætning til de offentligt ansatte er flere, der mener, egenbetalingen er tilpas end for høj. Det samme gør sig gældende for efterlønsmodtagere og folkepensionister. Det kan skyldes både det offentlige tilskud, og at det er mere almindeligt med sundhedsforsikringer på det private arbejdsmarked. 2 De der har svaret, at egenbetalingens størrelse er for lav, er ikke medtaget, da denne gruppe udgør under 1 %. Overordnet giver diagrammet et klart billede af, hvilke grupper, som synes, at det er for dyrt at gå til kiropraktor. 8

10 8. Problemidentifikation Tabellen viser andelen af respondenter, der har svaret ja til, at deres problemer sidder de pågældende steder i kroppen (97 %) respondenter har svaret. Kropsdel: Andel Lænd 68 % Nakke 48 % Øverste del af ryggen 32 % Skulder 32 % Hovedpine 19 % Hofte 15 % Fødder 5 % Knæ 5 % Albue 3 % Hænder 2 % Andet 5 % 67 procent af alle kiropraktorpatienter har problemer med lænden, og næsten halvdelen af de adspurgte kiropraktorpatienter modtager behandling for problemer i nakken. Det er således de mest udbredte problemområder i kroppen. Derudover modtager ca. 30 procent behandling for problemer i skuldre eller øverste del af ryggen 3. Kiropraktisk behandling anvendes derimod sjældent til behandling af problemer i albue, knæ, fødder og hænder. Under 5 procent modtager behandling indenfor hvert af disse problemområder og kun 15 procent af alle patienterne i undersøgelsen. 9. Henvisning 9.1 Hvem har anbefalet patienten, at gå til kiropraktor? Anbefaling: Antal Andel Eget initiativ % Familie/bekendte % Praktiserende læge % Andre behandlere 95 4 % Fysioterapeuter 84 4 % Husker ikke 75 3 % Total % 4 Langt de fleste kiropraktorpatienter angiver, at de har valgt at gå til kiropraktor af eget initiativ. Lidt over en fjerdedel er blevet anbefalet at gå til kiropraktor af venner og familie, mens godt en sjettedel er blevet anbefalet/henvist af en praktiserende læge. Samlet set er det kun hver fjerde, som er blevet anbefalet/henvist af andre behandlere (egen 3 Kiropraktor Line Press Sørensen har skrevet en artikel, der viser, at kiropraktorpatienter i 2002 primært og hyppigst havde problemer med den nedre ryg eller bækkenet (49 procent) (Sørensen et al. Chiropractic Patients in Denmark 2002 i: Journal of Manipulative and Physiological Therapeutics July/August 2006). Undersøgelsen her viser derfor, at problemer med lænden synes at være endnu mere udbredt i Bemærk: Adskillige respondenter har sat flere kryds ved dette spørgsmål. Det er således en gennemgående tendens, at flere både har sat kryds ved Eget initiativ og en anden kategori. I de tilfælde er det den alternative kategori, der er blevet anvendt i tabellen her. 9

11 læge, fysioterapeuter og andre behandlere). Det er derfor som udgangspunkt gennem private kontakter eller eget initiativ, at patienterne finder frem til kiropraktorerne. 9.2 Har patienten gået til kiropraktor med andre problemer? Andre problemer: Antal Andel Nej % Ja % Total % Næsten halvdelen af kiropraktorpatienterne har gået til kiropraktor med andre problemer end dem, patienten var der for den pågældende dag, hvor spørgeskemaet blev besvaret. Det indikerer, at næsten halvdelen af patienterne, som allerede har prøvet kiropraktisk behandling, vender tilbage igen. 9.3 Behandling sideløbende med kiropraktisk behandling Tabellen viser den procentvise fordeling af patienter, der har fået behandling for sine problemer af andre behandlere end kiropraktorer. Behandler: Andel Praktiserende læge 25 % Fysioterapeut 28 % Andre behandlere 16 % Ingen andre behandlere 50 % Halvdelen af patienterne har ikke modtaget behandling hos andre behandlere for de problemer, de går til kiropraktor med, mens den anden halvdel har været til anden behandling. 28 procent har gået til fysioterapeut, og 25 procent har været hos sin praktiserende læge. Den absolutte procentvise fordeling viser, at flere patienter har været ved mere end én anden behandler med sine problemer. 10. Sygedage Tabellen viser hvor mange sygedage væk fra arbejde, patienten i alt har haft på grund af det problem, patienten var til kiropraktisk behandling for den pågældende dag. Antal sygedage: Antal Andel Ingen % Under 7 dage % 8-14 dage 93 6 % dage 30 2 % Mere end 21 dage % Total % 5 Hovedparten har ikke haft sygedage, mens lidt under hver fjerde har haft under 7 sygedage. Godt hver 6. patient er fraværende fra sit arbejde i mere end otte dage, herunder er næsten hver tiende patient fraværende fra sit arbejde i mere end tre uger som følge af det problem, patienten er under behandling for. 5 Patienterne blev bedt om at svare på følgende spørgsmål: Hvor mange sygedage væk fra arbejde har du ca. haft grundet dette problem? Tabellen viser derfor kun de patienter, der har en tilknytning til arbejdsmarkedet. 10

12 10.1 Sammenhæng mellem antal sygedage og alder Alder i år: Ingen Under Mere end 21 Total sygedage sygedage sygedage sygedage sygedage % 36 % 4 % 1 % 12 % 100 % % 29 % 8 % 3 % 10 % 100 % % 25 % 6 % 2 % 9 % 100 % % 24 % 6 % 2 % 7 % 100 % % 18 % 5 % 1 % 9 % 100 % % 12 % % 100 % % % Total 59 % 24 % 6 % 2 % 9 % Hvis man fordeler antallet af sygedage på aldersgrupper, er det interessant at bemærke, at det er de yngste (18-25 årige), som har de relativt længste sygeforløb, dvs. de alvorligste tilfælde. Tendensen er, at jo højere aldersgruppe, jo flere har ingen sygedage tilknyttet det, som de er under behandling for. En lille undtagelse er dog, at aldersgruppen har en overrepræsentation af tilfælde, hvor der er mere end 21 dages sygefravær knyttet til behandlingsforløbet Sammenhæng mellem antal sygedage og type problemer Kropsdel: Ingen Under Mere end 21 Total sygedage sygedage sygedage sygedage sygedage Nakke 71 % 21 % 3 % - 5 % 100 % Skulder 65 % 22 % 6 % 4 % 3 % 100 % Øvre ryg 66 % 26 % 2 % 1 % 5 % 100 % Lænd 55 % 28 % 6 % 2 % 9 % 100 % Albue 60 % 16 % 8 % - 16 % 100 % Knæ 77 % 8 % 4 % 4 % 7 % 100 % Hovedpine 57 % 25 % 5 % 1 % 12 % 100 % Fødder 60 % 25 % 11 % 2 % 2 % 100 % Hænder 45 % 30 % 15 % - 10 % 100 % Hofte 65 % 17 % 7 % 2 % 9 % 100 % Andet 59 % 24 % 6 % 2 % 9 % 100 % Total 62 % 21 % 6 % 2 % 9 % Fordeles sygedagene på den respektive del af kroppen, patienten har problemer med, viser den procentvise fordeling på antal sygedage mellem de forskellige patientgrupper, at problemer med albuer, hovedpine og hænder er årsag til flest sygedage, da man her finder den største andel med mere end 21 sygedage. 6 6 Det skal dog bemærkes, at det lave antal patienter i netop de grupper gør, at det er svært at lave håndfaste konklusioner. Med henblik på at medvirke til en formindskelse af det samlede antal sygedage, vil det derfor være relevant at se nærmere på de mere udbredte lidelser som for eksempel lænd, nakke, skulder og den øverste del af ryggen. Her ses det nemlig også, at et sted mellem 21 og 28 procent har op til 7 sygedage. 11

13 11. Privat sundhedsforsikring Privat sundhedsforsikring: Antal Andel Ja % Nej % Total % Hovedparten af kiropraktorpatienter har ikke en privat sundhedsforsikring, mens lidt over hver tredje var i besiddelse af en sådan Sammenhæng mellem indkomstniveau og privat sundhedsforsikring Årlig husstandsindkomst i Har ikke en privat Har en privat Total kr. før skat: sundhedsforsikring sundhedsforsikring % 5 % 100 % % 21 % 100 % % 31 % 100 % % 41 % 100 % % 52 % 100 % % 62 % 100 % Når man ser på sammenhængen med indkomstniveau, er det tydeligt, at andelen af patienter, der har en privat sundhedsforsikring, stiger i takt med, at indkomsten stiger Sammenhæng mellem bopæl og privat sundhedsforsikring Privat sundhedsforsikring: Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Nej 56 % 60 % 59 % 56 % 61 % Ja 41 % 34 % 35 % 38 % 32 % Ved ikke/uoplyst 4 % 6 % 5 % 7 % 7 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Tabellen viser, at den relative fordeling af patienter, der har en privat sundhedsforsikring, er nogenlunde ens inden for de 5 regioner. Der er altså ikke nogen nævneværdig sammenhæng mellem bopæl og at have en privat sundhedsforsikring. Her skal det dog bemærkes, at også en større del af patienterne kommer fra Nordjylland, mens færre er fra hovedstadsområdet, hvilket bidrager til en vis usikkerhed om den reelle forskel. 12

14 11.3 Sammenhæng mellem beskæftigelse og privat sundhedsforsikring Beskæftigelse: Har ikke en privat Har en privat Total sundhedsforsikring sundhedsforsikring Offentlige 82 % 18 % 100 % Private 34 % 66 % 100 % Selvstændig 55 % 45 % 100 % Efterlønsmodtager/folkepensionist 90 % 10 % 100 % Førtidspensionist 89 % 11 % 100 % Sygedagpengemodtager 81 % 19 % 100 % Ledig 81 % 19 % 100 % Tabellen viser, at to ud af tre af de patienter, der er beskæftiget inden for det private, har en privat sundhedsforsikring. Det samme gælder for knap halvdelen af selvstændige. Til gengæld har mindre end hver femte af de offentligt beskæftigede patienter en privat sundhedsforsikring, hvilket er næsten sammenfaldende med tallet for de ledige og sygedagpengemodtagerne og endnu lavere for efterlønsmodtagere, folkepensionister og studerende og skoleelever. Samlet viser tabellen en klar tendens til, at private sundhedsforsikringer er mest udbredt i den private sektor og til dels blandt selvstændige Sundhedsforsikringens indflydelse på holdning til egenbetalingens størrelse Privat Egenbetalingen Egenbetalingen Egen betalingen Total sundhedsforsikring: er for høj er tilpas er for lav Nej 42 % 58 % % Ja 34 % 65 % 1 % 100 % Total 39 % 60 % 1 % 100 % Tabellen viser, at patienter med privat sundhedsforsikring er lidt mere tilfredse med egenbetalingens størrelse, end patienter, som ikke har en privat sundhedsforsikring. Dog langt fra så meget, som man måske kunne forvente Forskel på patienters holdning til udsagnet: Jeg havde søgt kiropraktisk behandling tidligere, hvis egenbetalingen var lavere Privat Meget enig i Enig i udsagn Hverken enig eller Uenig i Meget uenig Total sundhedsforsikring: udsagn uenig i udsagn udsagn i udsagn Nej 10 % 15 % 18 % 38 % 19 % 100 % Ja 5 % 13 % 19 % 38 % 25 % 100 % Total 8 % 14 % 18 % 38 % 22 % 100 % Meget indikerer, at sundhedsforsikringer har en vis indflydelse på, hvornår patienter søger kiropraktisk behandling. Således erklærer personer uden sundhedsforsikring sig relativt mere enige end personer med sundhedsforsikring, i udsagnet om, at de ville have søgt kiropraktisk hjælp tidligere, hvis egenbetalingen var lavere. 13

15 12. Bopæl og tilfredshed Bopæl: Egenbetalingen Egenbetalingen Egenbetalingen Total er for høj er tilpas er for lav Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Tabellen viser, at patienter bosat i Region Midtjylland er den gruppe, der er mindst tilfredse med egenbetalingens størrelse. Her mener næsten halvdelen, at egenbetalingen er for høj. Generelt er holdningen til egenbetalingen dog fordelt jævnt og uafhængigt af region Sammenhæng mellem bopæl og hvorvidt egenbetalingens størrelse havde indflydelse på valg af kiropraktisk behandling 7 Bopæl: Meget Enig Hverken enig Uenig Meget uenig Total enig eller uenig Region Hovedstaden 29 % 44 % 15 % 8 % 4 % 100 % Region Sjælland 30 % 48 % 17 % 4 % 1 % 100 % Region Syddanmark 31 % 45 % 15 % 7 % 2 % 100 % Region Midtjylland 27 % 49 % 16 % 5 % 3 % 100 % Region Nordjylland 34 % 44 % 14 % 6 % 2 % 100 % Total 30 % 46 % 15 % 6 % 3 % På samme måde viser tabellen her, at der ikke er nogen nævneværdig forskel på patienterne i de forskellige regioner og egenbetalingens betydning for at søge kiropraktisk behandling. Alligevel er det i hovedstadsområdet, at flest er uenige i, at prisen havde betydning. Det drejer sig om 12 procent, der erklærer sig uenige (8 %) eller meget uenige (4 %) i, at egenbetalingens størrelse ikke spillede ind i forhold til valget om at opsøge kiropraktorhjælp. 7 Patienterne blev bedt om at svare på følgende spørgsmål: Egenbetalingens størrelse havde ingen indflydelse på, at jeg søgte kiropraktisk behandling. 14

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Forventninger til 2013

Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel er et repræsentativt panel af mere end 1000 borgere over 15 år i Region Syddanmark. Region Syddanmark gennemfører undersøgelsen

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Flygtninge på arbejdsmarkedet

Flygtninge på arbejdsmarkedet Flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederes initiativer til beskæftigelse af flygtninge Hvor mange ledere der personligt vil være villige til at

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST Digitaliseringsstyrelsen BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST 2012 Endelig version 14. december 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Opsummering af resultater... 1 3. Profil af brugerne... 3 4.

Læs mere

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Notat Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

Unges brug af tandpleje

Unges brug af tandpleje Grafikrapport Unges brug af tandpleje Undersøgelse om unges brug af tandpleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for TANDLÆGEFORENINGEN Metode Undersøgelsen er baseret på 500 interview med et nationalt

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk 13. september 2010 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Nyreforeningens pårørendeanalyse: inddragelse på sygehusene og medlemskab

Nyreforeningens pårørendeanalyse: inddragelse på sygehusene og medlemskab Nyreforeningens pårørendeanalyse: inddragelse på sygehusene og medlemskab Nyreforeningens pårørendeudvalg vil forbedre informationen mellem sygehus, patient og de pårørende, såvel som de ønsker at udvikle

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag Brugerundersøgelse Roskilde Kommune for genoptræningsområdet 2009 Rapport - inklusiv bilag Rapport Indhold 1 Konklusion...1 2 Undersøgelsens hovedresultater...2 3 Træning med genoptræningsplan...2 3.1

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Udflytning af statslige arbejdspladser

Udflytning af statslige arbejdspladser Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal

Læs mere

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD 1. OPSUMMERING 2. HVEM CYKLER I VINTERHALVÅRET? 3. CYKLISTER DER STOPPER MED AT CYKLE OM VINTEREN 4. CYKLISTER DER CYKLER MINDRE OM VINTEREN

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Danskerne vender sig mod skrappere krav over for dagpengemodtagere.

Danskerne vender sig mod skrappere krav over for dagpengemodtagere. Danskerne vender sig mod skrappere krav over for dagpengemodtagere. Resumé YouGov har på vegne af A kassernes brancheorganisation AK samvirke spurgt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning om

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE 1. november 2008 af Sigrid Dahl og specialkonsulent Mie Dalskov tlf. 33 55 77 20 FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE Højkonjunkturen fra 2004 og frem har fået flere indvandrere og ind på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere