Afgørelse i sagen om nedlæggelse af 14-forbud vedrørende Byfogedbakken 4A og 4B og Borgergade 7-9 i Svaneke, Bornholms Regionskommune

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk nkn@nkn.dk 21. december 2006 J.nr.: NKN (tidligere03-33/ s) JP Afgørelse i sagen om nedlæggelse af 14-forbud vedrørende Byfogedbakken 4A og 4B og Borgergade 7-9 i Svaneke, Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune har den 23. februar 2006 i medfør af planlovens 14 nedlagt forbud mod anvendelse af boligerne, der er beliggende i ejendommen matr.nr. 177 Svaneke Bygrunde, Byfogedbakken 4A og 4B samt Borgergade 7, st., 7, 1. og 9, st., til ikke-helårsboligformål. Afgørelsen er påklaget til Naturklagenævnet af repræsentanter for tidligere og nuværende ejere. Omhandlede ejendom ligger i et område, der i kommuneplanen er betegnet 12C1 (Bymidten i Svaneke). Efter rammebestemmelserne skal boliger i området anvendes til helårsboligformål. Ejendommen er endvidere omfattet af Nexø Kommunes Lokalplan nr. 30 Bevarende lokalplan for særlige bevaringsværdige byområder i Listed, Svaneke, Årsdale, Nexø og Snogebæk. Lokalplanen er tilvejebragt i Lokalplanen indeholder ikke anvendelsesbestemmelser eller særlige bebyggelsesregulerende bestemmelser for omhandlede område. Ejendommen er en tidligere erhvervsejendom, der i 2003 er tilladt ombygget til beboelse i form af 6 helårsboliger. Ejendommen er opdelt i ejerlejligheder, der efterfølgende er afhændet. En lejlighed benyttes til helårsbeboelse og er ikke omfattet af sagen - de øvrige til ferieformål. Redegørelse for sagen Den tidligere ejer ønskede at indrette ferieboliger i ejendommen. Regionskommunen oplyste, at kommuneplanen fastlagde anvendelsen af boligerne i området til helårsboligformål. Ejeren fremsendte herefter ansøgning om tilladelse til at ombygge ejendommen til helårsboliger.

2 2 Regionskommunen meddelte den 15. oktober 2003 byggetilladelse til ombygning af erhvervsejendommen til 6 helårsboliger på en række vilkår, herunder, at boligerne anvendes til helårsformål i overensstemmelse med kommuneplanens bestemmelser for område 12C1 (Bymidten i Svaneke). Der blev meddelt klagevejledning til Statsamtet Bornholm og Naturklagenævnet. Afgørelsen blev ikke påklaget. Efterfølgende var der drøftelser og korrespondance mellem bygherren og regionskommunen om vilkåret om helårsbeboelse, idet bygherren ønskede at afhænde boligerne uden bopælspligt. I den forbindelse tilkendegav regionskommunen bl.a., at byggetilladelsen ikke ville blive ændret. Endvidere blev der oplyst om regionskommunens muligheder for at bringe boligreguleringslovens bestemmelser i anvendelse. Det fremgår af sagen, at dette ikke var muligt i denne sag. Af brev af 5. november 2003 fra regionskommunen til sælgers ejendomsmægler, BornholmerBo, fremgår: Begrebet helårsbolig uden bopælspligt eksisterer ikke, men sagen er at boligreguleringsloven angiver, at når der er tilmeldt en adresse på et givent byggeri, kan kommunen efterfølgende ved ledighed af boligen, sikre at ejendommen udlejes eller bringes i anvendelse til helårsboligformål. Os bekendt er der ikke ændret i ovennævnte lovgivning. Brevet blev efter det oplyste af sælger og adressaten fortolket således, at regionskommunen accepterede, at lejlighederne blev solgt som helårsboliger uden bopælspligt, og lejlighederne blev sat til salg på denne måde. Sælger (og køberne) var i løbende kontakt med regionskommunen. Sælger blev ved et møde med regionskommunen den 20. december 2004 opmærksom på, at Bornholms Regionskommune ikke var enig i ovennævnte forståelse og anmodede i brev af 28. december 2004 regionskommunen om at genoverveje spørgsmålet. Det fremgår af brevet, at den tidligere Nexø Kommune havde accepteret en anvendelse som den ønskede. Bornholms Regionskommune oplyste den 26. januar 2005, at det i forbindelse med kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2003 blev besluttet at håndhæve gældende lovgivning, herunder anvendelsesbestemmelserne i kommuneplanen. Beslutningen blev fastholdt i brev af 15. marts Den 6. september 2005 meddelte regionskommunen afslag på en ansøgt dispensation fra kommuneplanens anvendelsesbestemmelse, og den 20. september 2005 varslede regionskommunen et lovliggørelsespåbud. Den 7. oktober 2005 traf Naturklagenævnet afgørelse i en sag vedrørende Brænderigænget 1 i Svaneke, hvor Bornholms Regionskommune med henvisning til planlovens 12, stk. 3, der giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse, hvis bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med kommuneplanes rammedel, havde afslået at meddele tilladelse til indretning af ferieboliger i et område, der i kom-

3 3 muneplanen var udlagt til helårsbeboelse. Den pågældende ejendom var imidlertid endvidere ligesom omhandlede ejendomme - omfattet af Nexø Kommunes bevarende Lokalplan nr. 30. Efter planlovens 12, stk. 3, kan der ikke nedlægges forbud efter bestemmelsen, hvis området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Af Naturklagenævnets afgørelse fremgår bl.a.: Da det omhandlede område er omfattet af en lokalplan, kan der ikke træffes en afgørelse i sagen med hjemmel i planlovens 12, stk. 3. Bornholms Regionskommunes afgørelse af 2. november 2004 må allerede af den grund ophæves som ugyldig. Sagen hjemvises til Bornholms Regionskommune til fornyet behandling af ansøgningen. På baggrund af Naturklagenævnets afgørelse nedlagde Bornholms Regionskommune efter forudgående varsel det påklagde forbud af 23. februar 2006 over for den tidligere ejer. Afgørelsen blev sendt i kopi til alle nuværende ejere af ejerlejligheder i bebyggelsen samt til sælgers ejendomsmægler. Regionskommunen begrundede afgørelsen med, at byggetilladelsen af 15. oktober 2003 var meddelt til ombygning til helårsboliger med anvendelse til helårsboligformål på grundlag af en ansøgning om ombygning til helårsboliger. Lejlighederne blev i strid hermed solgt uden bopælspligt og er i dag, ligeledes i strid med tilladelsen, ikke anvendt som helårsboliger. Det bemærkes i afgørelsen, at det er en forudsætning for nedlæggelse af 14-forbud, at anvendelsen ikke er lovligt etableret. Bornholms Regionskommune finder ikke, at dette er sket i det foreliggende tilfælde. Videre fremgår af afgørelsen: Først, når der foreligger en ny afgørelse fra enten klageinstansen hvis der foretages rettelse, eller førsteinstansen hvis der sker hjemvising til fornyet behandling, er der tale om lovligt etableret anvendelse. Det modsatte ville helt generelt være en belønning af og opfordring til selv at tage sig til rette, dvs. ignorere myndighedernes afgørelse og tage sin bolig i anvendelse til ikke-helårsbolig formål. Det giver en forskelsbehandling i forhold til ejere, der omvendt ikke tager sig selv til rette, og derfor ikke tager deres bolig i anvendelse til ikke-helårsbolig formål. Regionskommunen fastslår, at der ikke som anført i et af høringssvarene er tale om en tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt, nemlig byggetilladelsen, men at man forudser, at et bebyrdende vilkår kan være ugyldigt og derfor foretager en fornyet behandling heraf. Regionskommunen finder som nævnt ikke, at der allerede er etableret en lovlig anvendelse, men at forbud efter planlovens 14 kan nedlægges.

4 4 Klagerne Bornholms Regionskommunes forbud er påklaget af nuværende og tidligere ejere personligt, ved advokat samt ved sælgers ejendomsmægler. En række klagepunkter angår spørgsmålet om rette adressat for forbuddet. Det er af klagerne principalt gjort gældende, at den nuværende anvendelse er lovlig. Der kan derfor ikke nedlægges forbud efter 14, og Bornholms Regionskommune kan ikke på andet grundlag genoptage byggesagen. Subsidiært er gjort gældende, at regionskommunen ved passivitet er afskåret fra at nedlægge forbud. Det anføres således, at regionskommunen ved meddelelse af byggetilladelsen alene henviste til kommuneplanens bestemmelser, men ikke nedlagde forbud i medfør af planlovens 12, stk. 3. Regionskommunen var bekendt med, at lejlighederne blev udbudt til salg uden bopælspligt. Købere af en lejlighed fik fx ved anmodning om aktindsigt hos regionskommunen kopi af en salgsannonce af 19. november Der henvises til følgende vilkår for byggetilladelsen, at boligerne anvendes til helårsformål i overensstemmelse med kommuneplanens bestemmelser for område 12 C (Bymidten i Svaneke) Klagerne bemærker, at da kommuneplanen ikke er direkte bindende for den enkelte ejendom, er grundejeren ikke forpligtet til ved sine dispositioner at overholde kommuneplanen. Det gælder, uanset om der i byggetilladelsen er henvist til kommuneplanen eller ej. Klagerne anfører med henvisning til den kommenterede planlov, at ved lovbundne forvaltningsakter, som fx en byggeansøgning, der hverken forudsætter lokalplan eller dispensation fra anden lovgivning, der administreres af kommunen, må kommunalbestyrelsen enten meddele den ansøgte tilladelse eller nedlægge forbud i medfør af 14 eller 12, stk. 3. Hvis Bornholms Regionskommune skulle kunne håndhæve et vilkår om helårsbeboelse i denne sag, måtte regionskommunen have indgået aftale med sælger om pålæg af en servitut, der forbød denne anvendelse. Servitutten kunne så efterfølgende håndhæves med planlovens 43. Det er desuden gjort gældende, at muligheden for nu at nedlægge 14- forbud ville medføre, at 1-års-fristen i bestemmelsen ville overskrides. Klagerne anfører videre, at regionskommunen ikke har haft hjemmel til at fastsætte et vilkår om anvendelsen i byggetilladelsen. Vilkåret er således ulovligt og ugyldigt og har ingen retsvirkninger i forhold til ejerne. Det bemærkes, at boligreguleringsloven ikke omfatter lejligheder, der ikke har været anvendt til helårsbeboelse.

5 5 Ejendommen er ombygget i henhold til byggetilladelsen. Bornholms Regionskommune kan ikke underkaste en 2 år gammel gyldig byggetilladelse en fornyet behandling. En gyldig forvaltningsakt kan ikke tilbagekaldes på grund af ændret praksis. Klagerne henviser til, at der var en tæt dialog mellem regionskommunen og sælger, som protesterede mod vilkåret om helårsanvendelse, og som forstod det uklare brev af 5. november 2003 som en accept af, at lejlighederne blev solgt uden bopælspligt. Et uklart formuleret brev skal fortolkes imod koncipisten, hvilket taler for sælgers forståelse. Desuden var regionskommunen vidende om de af sælger udbudte salgsbetingelser, men foretog sig intet for at følge op på spørgsmålet om lejlighedernes anvendelse. Klagerne har videre anført, at udvalgsformanden havde udtalt, at køberne ikke var i god tro. Klagerne finder derfor, at udvalgsformanden har været inhabil i sagen. Ejerne af en af ejerlejlighederne har udover det ovenfor anførte bemærket, at sagsforløbet, herunder ejernes kontakter til Bornholms Regionskommune, klart viser, at regionskommunen var bekendt med, at lejlighederne blev solgt uden bopælspligt. Denne klage omfatter desuden en klage over manglende aktindsigt, herunder i et brev fra regionskommunens advokat til regionskommunen, hvortil der refereres i et brev fra advokaten, som klagerne har modtaget. Klagerne finder, at det ud fra en helhedsbetragtning ville være rimeligt, at klagerne også fik aktindsigt i dette brev. Videre oplyses, at klagerne er nægtet aktindsigt i oplysninger om, hvornår regionskommunen har kontaktet advokaten omkring klagernes boliger, samt kopi af beslutning om ændring af praksis. Endvidere har klagerne ikke modtaget løbende aktindsigt. Klagerne anfører endvidere, at andre parter, der har bedt om aktindsigt, ikke er orienteret om klagerens høringssvar. I en anden klage refereres en telefonsamtale mellem sælger og regionskommunen angående forståelsen af Bornholms Regionskommunes brev af 5. november Det oplyses, at regionskommunen i den forbindelse oplyste, at boligerne kunne sælges til helårsbeboelse, uden pligt til beboelse, til købere, som agtede at anvende lejlighederne til feriebolig. Det blev under telefonsamtalen tilkendegivet, at regionskommunen ikke ville komme med sanktioner over for sælger, hvis ejendommene blev solgt som nævnt, samt at hvis en køber fik registreret folkeregisteradresse i boligen, kunne den fremover kun anvendes af køber til helårsbeboelse. Regionskommunens bemærkninger til klagen Bornholms Regionskommune har under beskrivelse af sagsforløbet anført, at sælger flere gange blev gjort opmærksom på, at helårskravet ikke kunne fraviges. Regionskommunen afviser det i

6 6 klagen af sælger oplyste forløb af en telefonsamtale om forståelsen af regionskommunens brev af 5. november Det oplyses således, at da lejlighederne den 19. november 2003 blev udbudt til salg uden bopælspligt, tog regionskommunen straks en uformel kontakt til sælger og ejendomsmægler. Regionskommunen har i øvrigt navnlig anført: - Byggetilladelsen indeholder et på den tid sædvanligt vilkår om helårsbeboelse. Henset til forløbet forud for indgivelse af den skriftlige ansøgning, må vilkåret anses som en afklarende præcisering af, hvordan ansøgningen skulle forstås. - Da det ansøgte er tilladt, er planlovens 12, stk. 3, ikke bragt i anvendelse. Da 12, stk. 3, ikke har været bragt i anvendelse, er det unødvendigt med et forbud i medfør af 14, og der skal ikke tages stilling til, om der er hjemmel til dette forbud. Såfremt Naturklagenævnet ikke er enig i denne vurdering, er der ikke tvivl om, at den etablerede fritidsbrug ikke er lovligt etableret som forudsat i 14. Det kan ikke komme regionskommunen til skade, at man for alle tilfældes skyld for at lade tvivlen komme borgerne til gode genbehandler helårsanvendelseskravet. - Kravet om helårsanvendelse er givet som et vilkår til byggetilladelsen. Regionskommunen finder ikke, der er belæg for at kræve, at der skal være tale om et egentligt, formelt forbud. Der henvises herved til vejledning om planloven. Regionskommunens konklusion er, at vilkåret i byggetilladelsen lever op til kravene til et forbud efter 12, stk Den påklagede afgørelse er ufornøden, men af Naturklagenævnets afgørelse om Brænderigænget 1 fremgår, at 14-forbud kan nedlægges, efter der er givet afslag på helårsanvendelse. - Der er ikke tale om en tilbagekaldelse af byggetilladelsen, men om en genbehandling af et bebyrdende vilkår deri. - Der er ikke lovligt etableret forhold, da der ikke er givet tilladelse til den anførte brug til ferie- og fritidsbrug. Et byggeri er ikke lovligt opført, fordi det opfylder byggeforskrifterne, hvis der ikke er søgt og meddelt byggetilladelse. Sælger har ikke klaget over vilkåret i byggetilladelsen. Det ville være stridende mod retsbevidstheden, hvis en ansøger kunne opnå en ret ved at undlade at klage, ignorere et vilkår og etablere den ulovlige brug. Hvis bygherren havde påklaget det afslag, der lå i vilkåret om helårsanvendelse, ville sagen være blevet behandlet som i sagen om Brænderigænget års fristen i 14 kan ikke være overskredet. Det fremgår af Naturklagenævnets afgørelse om Brænderigænget, at fristen ikke løber fra byggetilladelsen. - Der foreligger ikke retsfortabende passivitet fra regionskommunens side. Anvendelseskravet er aldrig fraveget, og køberne har haft anledning til nærmere at undersøge, hvilke anvendelseskrav der var til boligerne. - Det bekræftes, at praksis i den tidligere Nexø Kommune var anderledes. Bornholms Regionskommune blev efter overgangen til regionskommunen pr. 1. januar 2003 opmærksom

7 7 på, at der var forskellig sagsbehandling i de tidligere kommuner. Det blev prioriteret at sikre en ensartet sagsbehandling for hele Bornholm. Det blev derfor besluttet at håndhæve kommuneplanens helårskrav. I 2003 var der få byggeansøgninger i den tidligere Nexø Kommune, der indbefattede etablering af nye boliger. Omhandlede var en af de første, hvor der var tvivl om, hvorvidt boligen ville blive anvendt som helårsbolig. Den var derfor også en af de første, hvor der blev indsat vilkår om helårsanvendelse. I en sammenfatning af ovennævnte bemærkes endvidere, at sælger til stadighed har været i ond tro om helårsanvendelseskravet. Til klagen over manglende aktindsigt bemærkes, at det notat fra Bornholms Regionskommunes advokat, der ikke er udleveret, er undtaget i medfør af forvaltningslovens 14, stk. 1, nr. 3, idet det er brevveksling med overvejelse af, om retssag bør føres. Den omstændighed, at klagerne tidligere har fået udleveret materiale, som også kunne være undtaget, ændrer ikke på retten til at nægte udlevering. De øvrige parter, der efter nogle klageres opfattelse ikke har modtaget fuld aktindsigt, har modtaget aktindsigt, da de bad derom. De har ikke anmodet om løbende aktindsigt.. Regionskommunen har ingen kommentarer til klagen vedrørende udvalgsformadens udtalelse, men henviser for en udtalelse til den pågældende. Supplerende bemærkninger under sagens behandling Klagerne har sammenfattet regionskommunens udtalelse således, at regionskommunen nu lægger til grund: at sælger anmodede om tilladelse til at ombygge ejendommene til helårsboliger til helårsanvendelse, at sælger fik tilladelse dertil, at byggetilladelsens vilkår om helårsformål, jf. kommuneplanen, havde hjemmel i planlovens 12, stk. 3, og at Bornholms Regionskommunes forbud af 23. februar 2003 efter planlovens 14 derfor var ufornøden. Klagerne er uenige i udlægningen, men noterer med tilfredshed, at det fremgår, at Bornholms Regionskommune nu erkender, at regionskommunen allerede den 19. november 2003 blev bekendt med, at lejlighederne blev solgt uden bopælspligt. Regionskommunen burde naturligvis straks have gjort de pågældende skriftlig opmærksom på, at dette ifølge regionskommunen var i strid med byggetilladelsen. Den uformelle kontakt er ikke dokumenteret. Den i vejledningen om planloven beskrevne situation er meget forskellig fra den foreliggende.

8 8 Klagerne er stadig meget uenige i regionskommunens beskrivelse af sagens forløb. Det tidligere meddelte indhold af telefonsamtalen om forståelsen af regionskommunens brev af 5. november 2003 fastholdes. Det omtales, at sælgeren var bekendt med Nexø Kommunes praksis, samt med at boligreguleringsloven ikke kunne anvendes, før boligen havde været anvendt til helårsbolig. Da regionskommunen bekræftede, at lovgivningen ikke var ændret, regnede sælger med, at boligerne kunne sælges uden bopælspligt. Køberne henviser til en række tilfælde, hvor der var meddelt tilladelse til at indrette ferielejligheder omkring det tidspunkt, hvor omhandlede sag blev behandlet. Bornholms Regionskommune har i en supplerende udtalelse anført, at sælgers ejendomsmægler efter kommunens opfattelse ikke er klageberettiget, da han angiveligt ikke repræsenterer bygherren og i øvrigt ikke kan siges at have partsstatus i sagen. Regionskommunen har fastholdt og præciseret det tidligere anførte om, at regionskommunen stedse har tilkendegivet, at boligerne skulle anvendes til helårsbeboelse, og at bygherren var opmærksom herpå. Der henvises herved til ansøgningens og tilladelsens formulering samt den forudgående kontakt. Det bemærkes, at den eneste reaktion på det byggetilladelsens vilkår om helårsbeboelse var henvendelser om forholdet til boligreguleringsloven. Det var også dette spørgsmål, der blev besvaret af regionskommunen. Videre anføres, at regionskommunen reagerede i forbindelse med, at boligerne blev annonceret til salg uden helårspligt. Der blev desværre ikke udarbejdet notater, men planchefen og sagsbehandleren er parate til at afgive vidneforklaring herom i en eventuel retssag. Det er regionskommunens opfattelse, at bygherre og ejendomsmægler har været fuldstændigt orienterede om rammerne for den meddelte byggetilladelse. I stedet for at klage over afgørelsens vilkår har bygherren mod bedre vidende solgt ejerlejlighederne som helårsboliger uden helårsanvendelse. Det har bevirket en uheldig situation for de nuværende ejere, men det kan ikke reparere sælgers onde tro om byggetilladelsens krav om helårsanvendelse. Afgørelse I sagens afgørelse har deltaget 9 af Naturklagenævnets 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Bent Hindrup Andersen, Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise Andreasen, Martin Glerup, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Poul Søgaard og Jens Vibjerg. Naturklagenævnet skal udtale:

9 9 Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan der klages til Naturklagenævnet over retlige spørgsmål i forbindelse med kommunalbestyrelsers afgørelser efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om Bornholms Regionskommune har haft hjemmel til at nedlægge forbud i medfør af planlovens 14 mod den eksisterende anvendelse af lejlighederne. Det er endvidere et retligt spørgsmål, som Naturklagenævnet kan behandle, om klagerne har modtaget den fornødne aktindsigt, jf. forvaltningslovens 16, stk. 4. Spørgsmålet om, hvem der er adressat for påbuddet, findes ikke at have afgørende betydning for klagesagen. Det fremgår, at alle klagere er orienterede, og at det i afgørelsen er oplyst, at de nuværende ejere kan påregne et efterfølgende lovliggørelsespåbud. Det må derfor lægges til grund, at der i relation til ejerne er truffet en afgørelse, der kan realitetsbehandles på nuværende tidspunkt. Det tilføjes, at Naturklagenævnet har anset klagen fra den tidligere ejers ejendomsmægler som en støtte til de øvrige klagere. Efter planlovens 14 kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbuddet kan højst nedlægges for et år og skal være begrundet i planlægningsmæssige hensyn. Det er således en betingelse for forbuddets lovlighed, at det, der ønskes midlertidigt forhindret, varigt kan forhindres ved en lokalplan, og at kommunalbestyrelsen på tidspunktet for nedlæggelse af forbuddet har til hensigt at tilvejebringe en lokalplan. Ifølge planlovens 15, stk. 2, nr. 8, kan der i en lokalplan optages bestemmelser om anvendelse af de enkelte bygninger i lokalplanområdet. Der kan fx i en lokalplan fastsættes bestemmelser, hvorefter en bolig i byzone kun må benyttes til helårsbeboelse. Forbuddet i nærværende sag vedrører derfor forhold, der kan reguleres i en lokalplan. Forbud kan alene nedlægges mod forhold, der ikke er lovligt etablerede eller tilladt. Etablerede forhold anses normalt for lovlige i relation til planloven, hvis etableringen kunne ske uden (yderligere) tilladelse eller anmeldelse efter planloven eller byggeloven. Sagens hovedspørgsmål er, om boliger, der er indrettet på grundlag af en byggetilladelse til helårsbeboelse, kan tages i brug til fritidsformål. Som anført af klagerne er kommuneplanen ikke direkte bindende for den enkelte ejendom. Der skal ikke meddeles tilladelse efter kommuneplanen, og der kan således heller ikke stilles vilkår. Det giver derfor ikke mening at tale om at dispensere fra kommuneplanen. Under hensyn til forhistorien, hvoraf fremgår, at sælger ønskede at sælge boligerne til ikke-helårsbeboelse, burde Born-

10 10 holms Regionskommune have sikret sig mod denne anvendelse. Regionskommunen har tilsyneladende misforstået afsnittet i vejledningen om planloven vedrørende kommunens mulighed for at administrere på grundlag af kommuneplanen. Det anbefales således i vejledningen, at såfremt kommunen vil sikre sig mod en anvendelse, der er i strid med kommuneplanen, uden at nedlægge et forbud, kan kommunen aftale med ansøger, at han lader en servitut om det pågældende forhold tinglyse på ejendommen. Servitutten kan herefter kræves overholdt af kommunen efter planlovens 43. Uanset om det kan lægges til grund, at Bornholms Regionskommune ønskede at håndhæve bestemmelsen om helårsboliger, må der tages udgangspunkt i, at regionskommunen rent faktisk ikke sikrede denne mulighed. Helårshuses overgang til feriebenyttelse kræver ikke tilladelse efter byggeloven. Anvendelsesskiftet kræver i den konkrete sag heller ikke tilladelse eller dispensation efter planloven. Det tilføjes, at i den omtalte sag vedrørende Brænderigænget 1 modsatte regionskommunen sig den ønskede anvendelse. Den pågældende anvendelse var heller ikke iværksat, da regionskommunen efterfølgende nedlagte 14-forbud. I den foreliggende sag finder Naturklagenævnet ikke, at det længere er muligt for regionskommunen at modsætte sig den eksisterende anvendelse. Naturklagenævnet ophæver derfor Bornholms Regionskommunes forbud af 23. februar Afgørelsen indebærer, at en eventuel kommende lokalplan, der forbyder anden anvendelse end helårsbeboelse, ikke kan håndhæves over for de omhandlede ejendomme, da den eksisterende anvendelse til feriebenyttelse må anses for lovlig. Der ses herefter ikke at være anledning til særligt at behandle spørgsmålet om udvalgsformandens habilitet. Til klagen over mangelfuld aktindsigt bemærkes, at en klager ikke har en retlig interesse i at klage over, at andre parter ikke har modtaget aktindsigt. Ligeledes bemærkes, at en myndigheds pligt til at give aktindsigt alene omfatte de akter, der eksisterer på begæringens tidspunkt. Myndigheden er ikke forpligtet til at give løbende aktindsigt, men alene at besvare konkrete henvendelse herom. Myndigheden kan derimod beslutte at meddele løbende aktindsigt. I så fald vil myndigheden senere kunne oplyse, at der ikke længere vil blive meddelt løbende aktindsigt, idet partshøringspligten efter forvaltningsloven dog stedse skal opfyldes. I den foreliggende sag har regíonskommunen imidlertid meddelt løbende aktindsigt. Regionskommunen ses at have meddelt de ønskede oplysninger om regionskommunens praksis i forbindelse med behandlingen af klagesagen. Som sagen foreligger oplyst for Naturklagenævnet,

11 11 har Bornholms Regionskommune i øvrigt alene fra aktindsigt undtaget dokumenter, som myndigheden kan undtage i medfør af forvaltningslovens 14, stk. 1, nr. 3. Regionskommunen er ikke forpligtet til at oplyse om, hvornår der er taget kontakt til kommunens advokat. Naturklagenævnet finder, at det ligger uden for rammerne for denne sag at foretage yderligere undersøgelser af spørgsmålet om aktindsigt, herunder hvorvidt der i de undtagne akter foreligger oplysninger, der burde være meddelt i medfør af 14, stk. 2. Klagerne må i givet fald i første omgang fremføre ønsker herom over for Bornholms Regionskommune og eventuelt indbringe regionskommunens afgørelse for Naturklagenævnet. Det bemærkes, at planlovens klagefrist på 4 uger ikke gælder for klager vedrørende aktindsigt. På den foreliggende grundlag finder Naturklagenævnet således ikke, at der kan gives medhold i klagen over manglende aktindsigt. Naturklagenævnets afgørelse går herefter ud på, at klagerne gives medhold i, at Bornholms Regionskommune ikke har haft hjemmel til at nedlægge forbuddet af 23. februar 2006, som derfor ophæves, samt at klagerne ikke kan få medhold i klagen over manglende aktindsigt. På Naturklagenævnets vegne Jytte Petersen specialkonsulent Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.