Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i materiale- og procesteknologi

Transkript

1 Danmarks Tekniske Universitet Rektor Anders O. Bjarklev Kontorchef Trine Eltang Chefkonsulent Christa Tranum Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i materiale- og procesteknologi Akkrediteringsrådet har akkrediteret kandidatuddannelsen i materiale- og procesteknologi positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Dato for rådsmøde: 8. februar 2013 Akkrediteringsperioden gælder til: 31. marts 2019 Akkrediteringsrådet 7. marts 2013 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sprog: Uddannelsen udbydes på engelsk Udbudssted: Lyngby Censorkorps: Uddannelsen er tilknyttet ingeniøruddannelsernes censorkorps (retning maskin). Uddannelsen udbydes: Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter. Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr. 12/ Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 26. februar 2013 truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietid og maksimumramme: Dansk titel: Civilingeniør, cand.polyt. i materialeog procesteknologi Normeret studietid: 120 ECTS Engelsk titel: Master of Science (MSc) in Engineering (Materials and Manufacturing Engineering) Takst: Heltidstakst 3 Aktivitetsgruppekoden er Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/2

2 Danmarks Statistik: UDD 8367 AUDDD 8367 Maksimumramme: Der er hverken fastsat en maksimum- ramme af universitetet eller af ministe- riet. Andre oplysninger såsom adgangskrav og tekstt til uddannelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, jf. universitetslovens 3, stk I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på aceden- mark@acedenmark.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for mere information. Med venlig hilsen ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACEE Denmark Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 2 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni (universitetsloven). Side 2/ 2

3 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Danmarks Tekniske Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende eksisterende kandidatuddannelse i materiale- og procesteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 8. februar 2013 behandlet Danmarks Tekniske Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af en eksisterende kandidatuddannelse i materiale- og procesteknologi. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 12. februar 2013 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Kandidatuddannelsen i materiale- og procesteknologi skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012, herunder februar 2013 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Telefon Telefax E-post ui@ui.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Anders Bau Truelsen Telefon E-post bau@ui.dk Ref.-nr. 13/ Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18, stk. 1 og nr i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Civilingeniør, cand.polyt. i materiale- og procesteknologi Master of Science (MSc) in Engineering (Materials and Manufacturing Engineering) Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 17, fastlægges uddannelsens normering til 120 ECTS-point. Ad tilskudsmæssig indplacering: Kandidatuddannelsen indplaceres til heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetning til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Side 1/2

4 Danmarks Statistik: UDD 8367 AUDD 8367 Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 8, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 213 af 21. februar 2012 om adgang m.v. til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen). Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på engelsk. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Vi bemærker hertil, at det fremgår af kandidatadgangsbekendtgørelsens 6, stk. 1, at hvis en uddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for ingeniøruddannelsen/maskinretning. Med venlig hilsen Anders Bau Truelsen Fuldmægtig Side 2/2

5 Kandidatuddannelse i materiale- og procesteknologi Danmarks Tekniske Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Juridiske opmærksomhedspunkter... 8 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 9 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 17 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for kandidatuddannelsen i materiale- og procesteknologi

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: - Uddannelse inden for hovedområdet - Forskning inden for materialer og procesteknologi - Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for ingeniørområdet - Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i materiale- og procesteknologi består af: Kernefaglig ekspert Professor, Andreas Mortensen, Institut des matériaux, École polytechnique fédérale de Lausanne (EPFL). Andreas Mortensen har igennem hele sin karriere arbejdet med forskning i materialer. Han har sin ph.d-grad fra MIT, hvor han i 1995 blev full professor. Andreas Mortensen har siden 1997 været professor og, , har været leder af Institut des matériaux ved EPFL. Aftagerrepræsentant Lotte Beck er uddannet cand.negot og har en master i HR. Lotte Beck har i de sidste 7 år varetaget posten som HR-direktør i den danske ingeniørvirksomhed Noliac. Noliac fremstiller piezoelektriske produkter og beskæftiger et større antal ingeniører både i deres danske udviklingsafdeling og virksomhedens datterselskaber i Tjekkiet og USA. Lotte Beck har derfor en solid national og international erfaring med at ansætte ingeniører inden for nano og materiale området. Studerende Stud.polyt, Ole Wennerberg Nielsen, kandidatuddannelsen i mekatronik, Syddansk Universitet. Ole W. Nielsen har i flere år varetaget forskellige studenterpolitiske poster, herunder i studienævn. Ole W. Nielsen har i sit daglige virke på Syddansk Universitets campus Sønderborg en koordinerende funktion mellem studerende og uddannelsesledelsen og varetager også repræsentantskabet i forhold til fakultetsledelsen på hovedcampus, i Odense. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 2. juli 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Der er ikke indhentet supplerende dokumentation. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 3. oktober Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 14. december Høringssvar modtaget 7. januar

10 Sagsbehandling afsluttet 25. januar 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 8. februar

11 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i materiale- og procesteknologi på Danmarks Tekniske Universitet indstilles til positiv akkreditering. Indstillingen til positiv akkreditering baserer sig på følgende vurderinger: Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4). Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi uddannelsesledelsen ikke i tilstrækkelig grad har mulighed for løbende at kunne identificere de kurser i det samlede uddannelsesforløb, som eventuelt medfører forsinkelse for uddannelsens studerende. Således anvender ledelsen ikke data for studieprogressionen på uddannelsen i sin løbende monitorering af dennes kvalitet. Derfor vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad har udmøntet universitetets kvalitetssikringssystem med hensyn til kravet om at anvende tilgængelige ledelsesinformationer i den løbende monitorering af uddannelsens kvalitet. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans samt en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Uddannelsens indhold og struktur giver de studerende en tydelig progression og leder dem til en klar faglig profil med tyngde på fremstillingen af materialer. Uddannelsen og undervisningen baserer sig på et solidt forskningsmiljø inden for materialer, produktion og fremstilling fra et mechanical engineering perspektiv. Og de studerende har en tæt kontakt til deres undervisere. Videre har universitetet et kvalitetssikringssystem, der er velfungerende, men uddannelsesledelsen anvender ikke data for studieprogressionen [dvs. optjent STÅ for de studerende indskrevet på en uddannelse pr. år] i sin løbende monitorering af uddannelsens kvalitet. Derved begrænses ledelsens mulighed for løbende at identificere de kurser i det samlede uddannelsesforløb som eventuelt medfører forsinkelse for uddannelsens studerende. Uddannelsesledelsen anvender imidlertid andre informationer som fx. kursusevalueringer, frafaldstal og interne uddannelsesevalueringer i monitoreringen af uddannelsens kvalitet, og det er akkrediteringspanelets vurdering, at der er taget hånd om identificerede problemer. 7

12 Juridiske opmærksomhedspunkter Ingen bemærkninger. 8

13 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Lyngby Sprog Engelsk Hovedområde Det teknisk videnskabelige hovedområde Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

14 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil VIDEN En kandidat fra DTU: Har en grundlæggende forståelse af og viden om naturvidenskab og teknologiske principper. Besidder en omfattende teknologisk viden inden for et givent fagområde og har kendskab til fagområdets aktuelle udviklingstendenser og muligheder. Forstår samspillet mellem de forskellige led, der indgår i en teknologisk sammenhæng. En kandidat i materiale- og procesteknologi Kan identificere relevante parameter i materialets indre struktur (på nano- og mikroskala), der er afgørende for materialets egenskaber og dermed komponenternes evne til at opfylde sine krav under drift Kan forstå grundlæggende fysiske og kemiske mekanismer, der finder sted under fremstilling eller efterbehandling af en komponent samt at kunne påvirke disse FÆRDIGHEDER En kandidat fra DTU Kan arbejde og kommunikere effektivt på engelsk, og kan formidle faglige oplæg og opnåede faglige resultater skriftligt såvel som mundtligt. Kan beherske teknisk problemløsning på højt niveau gennem projektarbejde i projektform og er i stand til at arbejde med alle faser i et projekt, herunder udarbejdelse af tidsplaner, udformning, løsning og dokumentation. Kan anvende og vurdere teknologiske løsninger ud fra principper om etik og bæredygtighed. Kan udnytte sin viden om naturvidenskab og teknologiske principper til innovativt at løse teknologiske problemstillinger i erhvervs- og samfundsmæssige sammenhænge. En kandidat i materiale- og procesteknologi Kan udføre og forestå eksperimentelt baserede projekter indenfor området materialer og fremstillingsprocesser Kan tolke materialeegenskaber og materialeopførsel i relation til materialernes indre struktur i de forskellige dele af en komponent Kan analysere og forudsige mekanismer og processer, som er afgørende for de mekaniske egenskaber og opførelse af materialer såsom metaller, keramer og polymerer. Kan opstille komplekse modeller for koblingen mellem materialeegenskaber, procestrin og komponentens endelige funktion. Kan anvende computerbaseret modellering ifm. materiale- og procesvalg. Kan, på et videnskabeligt grundlag, vælge materialer og tilhørende fremstillingsprocesser for et givet produkt. Kan analysere og optimere hele proceskæden. KOMPETENCER En kandidat fra DTU Har en tydelig faglig profil, der indeholder elementer af aktuel forskning på internationalt niveau og kan anvende denne viden til at udvikle nye ideer og løse nye problemer. Kan via kreativ analyse og modellering udvikle relevante modeller, systemer og procedurer til løsning af teknologiske problemer. En kandidat i materiale- og procesteknologi Kan foretage en samlet vurdering af hi-tech komponenter og produkter mht. materiale, funktion, design og fremstilling såvel som økonomiske, miljømæssige og sociale faktorer. 10

15 Kan varetage en førende rolle eller specialist stilling i industrien indenfor materiale og procesteknologi. Kan overskue og afgrænse en kompleks, åben problemstilling, se denne i en bredere faglig og samfundsmæssig sammenhæng og, på den baggrund, opstille forskellige handlemuligheder. 11

16 Kandidatuddannelsens struktur 1.semester 2.semester 3.semester 4.semester Generelle retningskompetencer 30 ECTS point Specialiseringskurser 30 ECTS point Kandidatspeciale 30 ECTS point Valgfri kurser 30 ECTS point Følgende kurser er obligatoriske og udgør hovedparten af de generelle retningskompetencekurser: Materialer i avancerede anvendelser og produkter (10 ECTS) Præcisionsfremstillingsteknologier (5 ECTS) Teknologi, økonomi, ledelse og organisation (10 ECTS). Derudover skal de studerende vælge minimum 5 ECTS point vælges fra følgende liste: Fysisk metallurgi: fasetransformationer i metaller og legeringer (5 ECTS) Introduktion til mikromekanisk system design og produktion (5 ECTS) Numerisk procesmodellering og -optimering (10 ECTS). Det øvrige studieforløb sammensættes af specialiseringskurser og valgfrie kurser. Uddannelsen afsluttes med et 30 ECTS point kandidatspeciale. Skemaerne nedenfor illustrerer de anbefalede studieforløb for uddannelsens to specialiseringer henholdsvis materialeteknologi og procesteknologi. Note: Skemaet viser det anbefalede studieforløb for studerende, der ønsker at specialisere sig i materialeteknologi. Kilde: Dokumentationsrapport - Bilag

17 Note: Skemaet viser det anbefalede studieforløb for studerende, der ønsker at specialisere sig i procesteknologi. Kilde: Dokumentationsrapport - Bilag

18 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har ét samlet aftagerpanel, og hvert institut har sit institutspecifikke Advisory Board. Kandidatuddannelsen i materiale- og procesteknologi er tilknyttet DTU s aftagerpanel og det Advisory Board, som er forankret på instituttet DTU Mekanik. Advisory Boardet for DTU Mekanik holder møder 2-3 gange årligt og består af følgende personer: Helle Olund Villumsen, Director, Innovation, Valcon A/S. Søren Helmuth Jensen, Teknisk direktør, MAN Diesel og Turbo. Bo Cerup-Simonsen, Vice President, Head of Engineering and Projects, AP Møller Mærsk (Dokumentationsrapporten, s. 3). I DTU s overordnede aftagerpanel sidder repræsentanter fra samtlige af DTU-institutternes Advisory Boards. Aftagerpanelets 19 medlemmer kommer fra organisationer som Bane Danmark, DI, Novo Nordisk, MT Højgaard A/S, COWI m.fl. (Bilag 1.2). Universitetet har vedlagt en udtalelse fra instituttets Advisory Board samt referat fra aftagerpanelets møde 23. maj 2012, hvor uddannelsen blev drøftet i panelet (Bilag 1.1 og 1.3). Af begge dokumenterne fremgår det, at aftagerne drøftede uddannelsen på baggrund af studielederens præsentation af uddannelsen. Aftagerne i DTU s aftagerpanel, finder, at der er en (...) efterspørgsel efter disse kandidater, og at det er positivt, at DTU har videreudviklet uddannelsen. Kompetencerne inden for dette fagområde er centrale, hvis Danmark skal bevares som produktionsland. Der burde uddannes flere kandidater for at tilfredsstille behovet (Bilag 1.3, s. 4). Også aftagerne i instituttets advisory board vurderer, at uddannelsen dækker behovet for kandidater med viden om materialer og procesteknologi. Aftagerne peger på, at (...) der på nuværende tidspunkt ikke er behov for yderligere tilføjelser til uddannelsen. Det fremgår videre, at det er aftagernes vurdering, at (...) materiale- og procesteknologi vil få stor betydning for den fremtidige udvikling af højt specialiserede produkter, og at uddannelsen i materiale- og procesteknologi vil bidrage til at uddanne kandidater til at understøtte dette behov for ingeniører med særlig viden om dette fagområde (Bilag 1.1, s. 1). Ledelsen fortalte på besøget, at der som supplement til dialogen i de eksisterende fora, aftagerpanel og advisory board, nu er etableret en formaliseret dialog med relevante aftagere i uddannelsesspecifikke følgegrupper. Følgegrupperne er oprettet for alle universitetets uddannelser og studielederne kan dermed få adgang til en mere løbende og specifik sparring med relevante aftagere om udviklingen af uddannelsen. Endelig peger universitetet på den mere uformelle dialog med aftagerne der foregår med relevante parter i industrien. Universitetet nævner som eksempler på dialog fælles specialeprojekter, censoropgaver, gæsteforelæsninger og virksomhedsbesøg. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at institutionen er i løbende dialog med relevante aftagere omkring kandidatuddannelsen i materiale- og procesteknologi, og at dialogen anvendes af uddannelsesledelsen i udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. 14

19 Dialog med dimittender Omdrejningspunktet for den formaliserede dialog med uddannelsens dimittender er a) universitetets dimittendundersøgelser og b) universitetets alumneforening, der tæller medlemmer. (Dokumentationsrapport, s. 4) Dimittendundersøgelserne gennemføres hvert 3. år og er senest gennemført i år, Uddannelsen havde sit først optag i 2007 og var derfor ikke inkluderet i universitetets tidligere dimittendundersøgelse fra På besøget orienterede ledelsen om, at de foreløbige resultater af undersøgelsen netop var ved at være klar. Ledelsen fortalte også, at undersøgelsens resultater er opgjort på uddannelsesniveau og dermed også kan anvendes specifikt i forhold til kandidatuddannelsen. Ledelsen fortalte, at undersøgelsens endelige resultater vil tilgå uddannelsens studieleder, og at Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS) vil støtte uddannelsesledelsen i processen omkring anvendelsen af undersøgelsesresultaterne. Akkrediteringspanelet lægger vægt på: At dimittendundersøgelsens resultater fra 2012 er uddannelsesspecifikke og derfor kan anvendes konkret i forhold til kandidatuddannelsen. At anvendelsen af undersøgelsens resultater på uddannelsesniveauet tilrettelægges i en formaliseret proces, der understøttes af den centrale enhed AUS. Akkrediteringspanelet noterer videre, at uddannelsesledelsen har en løbende kontakt og/eller indgår i faglige samarbejder med 25 af uddannelsens 28 dimittender. (Dokumentationsrapport, s. 9) Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Styrelsen for Universiteter og Internationalisering opgør ikke beskæftigelsen særskilt for de enkelte ingeniørretninger eller uddannelser. Tabel 1.1 nedenfor viser dog, at den generelle ledighed bland nyuddannede ingeniører fra DTU er på niveau med de landsgennemsnitlige tal på hovedområdet, der i 2010 var 4 procent. År Det teknisk videnskabelige hovedområde (landsplan) i procent cent Ingeniøruddannelser (DTU) i pro- Videreuddannelse/i Ledighed Videreuddannelse/i Ledighed beskæftigelse/i udlandet beskæftigelse/i udlandet Note: Tabel udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings opgørelser og viser beskæftigelsestal for ingeniøruddannelserne, 4-19 måneder efter fuldførelse. Kilde: Styrelsen for Universitetet og Internationalisering Universitetet dokumenterer at have kendskab til at 25 af uddannelsens 28 dimittender er i beskæftigelse. (Dokumentationsrapport, s. 9) 15

20 På besøget tilkendegav ledelsen videre, at de foreløbige resultater af den netop gennemførte undersøgelse af uddannelsens dimittender (efteråret 2012), bekræfter det hidtidige billede af dimittendernes beskæftigelsessituation - mindst 89 procent beskæftigelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Universitetet dokumenterer som nævnt beskæftigelsessituationen for 25 af uddannelsens i alt 28 kandidater, som er dimitteret fra uddannelsen. Universitetet skriver at typiske arbejdsområder for dimittenderne er forskning og innovation til produktudvikling, teknologirådgivning, forbedring og optimering af produkter samt arbejdet med optimering af fremstillingsprocesser og produktionssystemer. Således er 13 af de 25 kandidater fortsat med en ph.d.-uddannelse, mens de øvrige 12 kandidater varetager jobs primært i industrien hos virksomheder som MAN Diesel, Dong Energy, Siemens, NOV Flexibels og Velux. (Dokumentationsrapport, s. 9) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 3-9 Bilag 1.1 Udtalelse fra DTU Mekaniks Advisory Board Bilag 1.2 Liste over medlemmer i DTU s aftagerpanel Bilag 1.3 Referat af aftagerpanelets møde 23. maj 2012 Bilag 1.4 Organisationsdiagram for DTU Mekanik Bilag 1.5 Årsrapport for DTU Mekanik Bilag 1.6 Ministeriets godkendelse af uddannelsens titel. 16

21 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Følgende forskningsenheder leverer hovedparten af den forskningsbaserede undervisning til uddannelsen: Materiale- og overfladeteknologi (MTU): er ansvarlig for kurser, der er tæt relateret til deres kernefelter, som er forskning i surface engineeing and materials design, microstructure stability and phase transformations samt material performance and degradation. Forskergruppen har blandt andet ansvaret for det obligatoriske kursus i Materialer i avancerede anvendelser of produkter samt det generelle retningskompetencekursus Fysisk metallurgi: fasetransformationer i metaller og legeringer. Derudover udbyder sektionen de tekniske specialiseringskurser metallære, korrosion, avanceret overfladeteknologi samt metoder for eksperimentel materialekarakterisering. Proces- og produktionsteknologi (MPP): er ansvarlig for kurser i produktion, fremstillingsprocesser og design. Alle områder relaterer sig til gruppens grundforskning og fokus på micro manufacturing, process modelling, metal forming m.m.. Forskergruppen er ansvarlig for det obligatoriske kursus præcisionsfremstillingsteknologier, og udbyder en lang række af både tekniske specialiseringskurser og valgfrie fag, fx.: Industriel formgivning af metaller, Geometrisk metrologi og maskintest samt Procesteknisk tribologi modellering og testning. For at vise, at der er sammenhæng mellem forskningen og uddannelsens fagelementer, har universitetet udarbejdet nedenstående tabel 2.1. Tabellen viser hvilke forskere, der underviser på hvilke kurser og hvad underviseren også forsker i. Note: Tabellen viser et udsnit af den samlede tabel i dokumentationsrapporten. Kilde: Dokumentationsrapport, s

22 Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Universitetet oplyser at centrale undervisere fra sektionerne MTU og MPP i samarbejde med industrien arrangerer temadage, symposier og konferencer som tiltrækker internationale og nationale deltagere fra universiteter og virksomheder. (Dokumentationsrapport, s. 16) Der gives en lang række eksempler på samarbejder med virksomheder fra de seneste år. Videre dokumenterer sektionernes websites erhvervssamarbejder med en lang række danske og internationale virksomheder som eksempelvis B&O, Strecon, Danfoss, Dong Energy og Vattenfall. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Kandidatuddannelsen er underlagt studienævnet for DTU Mekanik, hvor uddannelsens studieleder er medlem. DTU s dekaner har det overordnede ansvar for uddannelsen og studielederens ansvar for tilrettelæggelsen af uddannelsen er delegeret fra dekanen. Det formelle ansvar for kvaliteten af de enkelte kurser ligger hos studienævnet for DTU Mekanik. Dekanen følger både via møder med studie- og institutlederen kandidatuddannelsens tilrettelæggelse og udvikling. (Dokumentationsrapport, s. 14) Følgende videnskabelige medarbejdere, der alle er forsker ved de tidligere to nævnte sektioner, er centrale i forhold til tilrettelæggelsen af uddannelsen: Lektor Rajan Ambat Professor Niels Bay Professor og sektionsleder (MPP) Hans Nørgaard Hansen Professor Jesper Henri Hattel Professor Per Møller Lektor og studieleder Karen Pantleon Lektor Henrik K. Rasmussen Professor og sektionsleder (MTU) Marcel A.J. Somers (Dokumentationsrapport, s. 14). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Universitetet skriver, at der på DTU ikke opgøres VIP eller DVIP-årsværk på de enkelte uddannelser. Videre skriver universitetet, at På DTU varetages undervisningen næsten udelukkende af VIP er (Dokumentationsrapport, s. 15). På DTU Mekanik bruges DVIP kun til gæsteforelæsninger i afgrænsede emner. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse, at omfanget af undervisning, der varetages af DVIP er er markant lavere end omfanget af undervisning, der varetages af VIP er. På den baggrund er det akkrediteringspanelets vurdering, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Som nævnt opgør DTU ikke uddannelsesspecifikke opgørelser for VIP og DVIP-årsværk. Universitetet anfører videre, at det ikke er muligt at opgøre et eksakt tal for STÅ på en specifik uddannelse fordi (...) de studerende ikke bundet af at tage undervisning på et enkelt institut, og en lang række kurser udbydes som fælleskursus for studerende fra mere end en studieretning. (Dokumentationsrapport, s. 15) 18

23 Specifikt for kandidatuddannelsen i materiale- og procesteknologi oplyser universitetet, at der den 1. oktober 2011 var henholdsvis 29 ressourceudløsende studerende på kandidatuddannelsen og 11 VIP deltog i årets løb løbende og aktivt i undervisningen. Forholdet mellem antallet af studerende indskrevet på uddannelserne og VIP er derfor 3 (Dokumentationsrapporten, s. 15). På besøget fortalte de studerende, at der på instituttet er en udpræget åben-dørs-politik, og at undervisere og forskere i høj grad er tilgængelige, ligesom de studerende tilkendegav at de oplevede at blive involveret i den aktuelle forskning blandt andet i forbindelse med deres specialearbejde. Derfor er det akkrediteringspanelets vurdering, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP erne på uddannelsen. Forskningsmiljøets kvalitet Nedenstående tabel 2.2 viser antallet af forskningspublikationer i tidsskrifter i perioden for uddannelsens 16 centrale undervisere. Publikationstype Kilde: Dokumentationsrapport, s. 16 Akkrediteringspanelet vurderer med udgangspunkt i ovenstående opgørelse, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 2.1: DTU s strategi Bilag 2.2: DTU s Uddannelsespolitik Bilag 2.3: Kurser for generelle retningskompetencer og teknologisk specialisering fra 2012/2013 samt ECTS Bilag 2.4: CV for centrale undervisere og tilrettelæggere af kandidatuddannelsen Bilag 2.5: Samlet STÅ optjening ved Institut for Mekanik for undervisningsåret 2010/

24 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Universitetet har anført, at dimittender fra kandidatuddannelsen får ret til den danske titel civilingeniør, cand.polyt. i materiale- og procesteknologi og den engelske titel Master of Science (MSc) in Engineering (Materials and Manufacturing). Uddannelsen skal give de studerende kvalifikationer til at kunne arbejde videnskabeligt i krydsfeltet mellem materialelære (materials science) og proces (manufacturing science). Universitetet skriver, at det centrale ved uddannelsen er at give de studerende: forståelse for samspillet mellem 1) procesteknologier til fremstilling samt efterbehandling af højteknologiske produkter, 2) produktets egenskaber, 3) produktets opførsel i dets endelige omgivelser under drift og 4) materialernes indre mikrostruktur er nøglen til at udvikle produkter med forbedret funktionelle egenskaber og øget levetid. (Dokumentationsrapport, s. 18) Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Akkrediteringspanelet har i analysen af uddannelsens kompetenceprofil opstillet et skema, der viser hvordan de enkelte mål stemmer overens med kvalifikationsrammen. Uddrag af skemaet vises nedenfor. Tabel 3.1. Sammenhæng mellem kvalifikationsrammen og uddannelsens kompetenceprofil Kvalifikationsrammens krav til niveau Uddannelsens kompetenceprofil Viden Færdigheder Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne En kandidat i materiale- og procesteknologi: - har en tydelig faglig profil, der indeholder elementer af aktuel forskning på internationalt niveau og kan anvende denne viden til at udvikle nye ideer og løse nye problemer - besidder en omfattende teknologisk viden inden for et givent fagområde og har kendskab til fagområdets aktuelle udviklingstendenser og muligheder En kandidat i materiale- og procesteknologi kan: - analysere og forudsige mekanismer og processer, som er afgørende for de mekaniske egenskaber og opførelse af materialer såsom metaller, keramer og polymerer - analysere og optimere hele proceskæden - tolke materialeegenskaber og materialeopførsel i relation til materialernes indre struktur i de forskellige dele af en komponent - udføre og forestå eksperimentelt baserede projekter indenfor området materialer og fremstillingsprocesser. 20

25 Kompetencer Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller Note: Uddrag af tabel udarbejdet af ACE Denmark Kilde: Dokumentationsrapport, bilag 3.1. En kandidat i materiale- og procesteknologi har kompetencer til at kunne: - opstille komplekse modeller for koblingen mellem materialeegenskaber, procestrin og komponentens endelige funktion - beherske teknisk problemløsning på højt niveau gennem projektarbejde i projektform og er i stand til at arbejde med alle faser i et projekt, herunder udarbejdelse af tidsplaner, udformning, løsning og dokumentation - foretage en samlet vurdering af hi-tech komponenter og produkter mht. materiale, funktion, design og fremstilling såvel som økonomiske, miljømæssige og sociale faktorer Akkrediteringspanelet noterer sig, at der overordnet set er overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammen. Dog bemærker akkrediteringspanelet, at uddannelsens kompetenceprofil på nuværende tidspunkt ikke tydeligt indeholder mål, der viser at den studerende efter endt uddannelse selvstændigt vil kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Dette mål understøttes imidlertid reelt af uddannelsens fagelementer, og uddannelsens studieordning vil ifølge universitetet blive ændret i overensstemmelse med de fællesfaglige læringsmål, der fremover gælder for alle universitetets uddannelser. De fællesfaglige læringsmål fremgår af bilag 1 til universitetets høringssvar og indeholder også mål for de studerendes egne kompetencer til at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering (Høringssvar af 7. januar 2013). Akkrediteringspanelet noterer også, at uddannelsens studieordning aktuelt anvender grundlæggende som beskrivelse for de studerendes vidensniveau, men at også denne beskrivelse af niveauet vil blive ændret ved førstkommende revision. Dermed bliver beskrivelsen af de studerendes vidensniveau, i overensstemmelse med akkrediteringspanelets vurdering af uddannelsens indhold i kriterium 4 ændret fra grundlæggende til avanceret. (Høringssvar af 7. januar 2013) Derfor er det akkrediteringspanelet vurdering, at der er overensstemmelse mellem det beskrevne niveau i uddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 3.1: Kompetencematrix Bilag 3.2: Generelle studiehåndbog 2012/2013 Bilag 3.3: Uddannelsesspecifik studiehåndbog 2012/2013 Bilag 3.4: Anbefalet studieforløb Høringssvar af 7. januar

26 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Følgende bacheloruddannelser fra DTU giver direkte adgang til kandidatuddannelsen i materiale- og procesteknologi: produktion og konstruktion design og innovation fysik og nanoteknologi kemi og teknologi. Universitetet skriver, at andre bachelorretninger kan optages såfremt forudsætningerne sikres gennem valgfrie kurser på bacheloruddannelsen. For studerende med en diplomingeniørgrad gennemføres der en individuel vurdering af, om ansøgeren opfylder de faglige krav for retningen og samtidig opfylder kravet om mindst 10 ECTS point fra matematiske og naturvidenskabelige fag, herunder statistisk og fysik. Akkrediteringspanelet noterer, at de studerende kommer med forskellige bacheloruddannelser og derfor også har forskellige forudsætninger når de starter på uddannelsen. Alle studerende skal imidlertid forud for optagelse på uddannelsen have bestået et grundlæggende kursus i materialelære på deres bacheloruddannelse. Akkrediteringspanelet bemærker, at universitetet udbyder en række kurser i grundlæggende materialelære, som hver især er tilpasset behovet på de enkelte bachelorretninger (Dokumentationsrapport, s. 21). På besøget lagde en række af de studerende imidlertid vægt på, at de i flere tilfælde var blevet overrasket over ikke at have tilstrækkelige forudsætning for at kunne følge kurser på kandidatuddannelsen. Flere nævnte manglende niveau i kemi og andre igen pegede på et manglende forudsætningsniveau i mekanik. De studerende tilkendegav, at de i flere tilfælde klarede sig ved selvstudium. Akkrediteringspanelet noterer, at studielederen har ansvaret for, at der under individuel vejledning af den studerende sammensættes et uddannelsesforløb, der er tilpasset den enkelte og som er i overensstemmelse med kandidatniveauet, jf. Kvalifikationsrammen. Det er akkrediteringspanelets opfattelse fra sine møder med de studerende og uddannelsens ledelse, at denne individuelle vejledning finder sted, og at studielederen har fokus på at sikre sammenhængen mellem de studerendes forudsætninger og uddannelsens faglige niveau. Der er ikke andre indikatorer, fx i form af frafald eller langsom studieprogression, der indikerer alvorlige problemer mellem adgangskravet og uddannelsens faglige niveau. Derfor er det akkrediteringspanelets vurdering, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester For kandidatuddannelsen i materiale- og procesteknologi er der udarbejdet generelle vejledende studieforløb inden for specialiseringerne - materialeteknologi og procesteknolgi. De vejledende studieforløb tilgodeser de 22

27 overordnede krav samtidig med, at der i relation til kandidatspecialet skabes en passende progression inden for de forskellige områder. (Dokumentationsrapport, s. 22) De obligatoriske kurser giver de studerende kendskab til, hvordan man udvælger materialer og fremstillingsprocesser til konstruktioner og produkter. Som led i de obligatoriske fagelementer indgår kurset Technology, Economics, Management and Organisation (TEMO). Formålet med kurset er, at de studerende bliver i stand til at kunne identificere og analysere forretningsmuligheder i relation til teknologisk udvikling. De teknologiske specialiseringskurser giver de studerende en stadig dybere viden og en højere grad af færdighedstilegnelse inden for både materialer og procesteknologi. De studerende skal som minimum kombinere de to fagområder, materialer og proces. Uddannelsens valgfag bruges til at supplere progressionen enten i dybden inden for området eller i bredden ved at tilegne sig viden og færdigheder inden for andre ingeniør discipliner. Endelig er de studerendes specialer ifølge universitetet som oftest knyttet til igangværende forskningsprojekter, og træner dermed de studerende i at kunne arbejde selvstændigt med en forsknings- eller udviklingsopgave, der kræver: kritisk stillingtagen til eksisterende viden identifikation af specielle problemstillinger udvælgelse af metoder og redskaber til arbejdet evne til at igangsætte og gennemføre arbejde uden på forhånd at kende resultatet (Dokumentationsrapport, s. 24). På besøget tilkendegav de studerende, at kurset (TEMO) af flere omgange havde fået dårlige evalueringer. Kurset der udbydes som obligatorisk kursus på alle universitetets kandidatuddannelser bliver af de studerende kritiseret for ikke i tilstrækkelig grad at have et indhold der opleves som relevant. Ledelsen tilkendegav, at de kendte til kritikken fra de studerende og derfor havde iværksat en revision af kurset med henblik på at målrette det de studerende. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil For at vise, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil, har universitetet udarbejdet nedenstående tabel 4.1. Tabellen viser, hvilke kurser, der understøtter de studerendes realisering af målene i kompetenceprofilen. Et udsnit at tabellen vises nedenfor. Note: tallene i venstre kolonne er kursusnumre mens tallene i øverste linje angiver specifikke mål i kompetenceprofilen. Nummereringen fremgår af bilag 3.1. Et (V) markere at målet i kompetenceprofilen er et mål for viden, mens (F) og (K) indikerer henholdsvis mål for færdighed og mål for kompetence. Kilde: Bilag 3.1. Af tabellen kan man eksempelvis se, at det centrale mål i uddannelsens kompetenceprofil nr. 14 kan identificere relevante parametre i materialets indre struktur (på nano og mikroskala), der er afgørende for materialets egenskaber og dermed komponenternes evne til at opfylde sine krav under drift, blandt andet dækkes ind af læringsmålene i følgende kurser: korrosion 23

28 metoder til eksperimentel materialekarakterisering fysisk metallurgi procesteknisk tribologi (Bilag 3.1). Eksempelvis lærer de studerende i kurserne korrosion og fysisk metallurgi om metals struktur og egenskaber. Universitetet har desuden beskrevet, hvordan eksempelvis uddannelsens generelle retningskompetencegivende kurser som fx materialer i avancerede anvendelser og produkter understøtter, at de studerende opnår et omfattende kendskab til og viden om, hvordan man udvælger materialer og fremstillingsprocesser til en mangfoldighed af konstruktioner og produkter i ingeniørmæssige sammenhænge. Fordi de studerende fx. lærer, at kunne overskue en metodik for materialevalg for ingeniørmæssige anvendelser samt kunne klassificere funktion, materiale, form, processer, økonomiske og miljømæssige faktorer i materialevalg. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Universitetet har i nedenstående tabel 4.1 opgjort frafaldet på uddannelsen efter normeret tid + 1 år i perioden Tabel 4.1. Frafald på uddannelsen efter normeret tid + 1 år i perioden Materiale- og procesteknologi Årgang 2007 Årgang 2008 Årgang 2009 Beregn 2009 Beregn 2010 Beregn 2011* % % % Gennemførte på normeret tid Gennemførte på normeret tid + 1 år Fortsat aktive Ophørte Landsgennemsnit for TEK/NAT Note: *Tallene for 2011 dækker over kandidater optaget på uddannelsen i 2009, og derfor var tallet færdig på normeret tid + 1 år ikke tilgængeligt da universitetet sendte sin dokumentationsrapport. Kilde: Dokumentationsrapport, s. 24. På baggrund af tabellen konstaterer akkrediteringspanelet, at der ikke har været et frafald på uddannelsen i den opgjorte periode, og at frafaldet derfor ikke giver anledning til yderligere bemærkninger. Prøveformer Universitetet redegør i dokumentationsrapporten for, at der anvendes forskellige prøveformer på uddannelsen, og der gives i dokumentationsrapporten flere eksempler på, hvordan de tester, at de studerende har opnået uddannelsens centrale kompetencer. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt prøveformer samlet set i tilstrækkelig 24

29 grad understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen DTU stiller krav om dokumenteret pædagogisk kompetence ved ansættelser af medarbejdere i faste facultystillinger (lektorer og professorer). Ansøgere fra DTU skal have deltaget i DTU s eget pædagogiske efteruddnnelsesforløb (UDTU). Har ansøgeren ikke har deltaget i UDTU, skal en dekan vurdere og godkende det alternative forløb. For adjunkter udarbejder institutterne i samarbejde med LearningLab DTU en plan for gennemførelse af UDTU under ansættelsen (Dokumentationsrapport, s. 30). På instituttet DTU Mekanik er man ( ) opmærksom på, at øget internationalisering, hurtige ændringer i de studerendes forudsætninger og et stadigt mere blandet optag af studerende med forskellige forudsætninger repræsenterer pædagogiske udfordringer (Dokumentationsrapport, s. 31). Derfor drøftes, obligatorisk, den pædagogiske efteruddannelse, herunder også udviklingen af engelskkundskaber hos underviserne i forbindelse med MUS. Endelig sikres de undervisere, som underviser på kandidatuddannelsens engelsksprogede kurser, de nødvendige sproglige kompetencer gennem et tilbud om efteruddannelse i engelsk sprogfærdighed. Kurserne udbydes ifølge universitetet af DTU s personaleafdeling. Derudover har LearningLab DTU udviklet et koncept, som forener sproglig træning med pædagogisk kompetenceudvikling. (Dokumentationsrapport, s. 31) Alle kurser på DTU evalueres med henblik på at give underviseren konkret feedback på sin undervisning. (Dokumentationsrapport, s. 31) De studerende tilkendegav, at de oplevede en vis variation i undervisernes pædagogiske kvalifikationer, men at både underviserne og uddannelsens ledelse tog deres evalueringer alvorligt og anvendte dem i forhold til at foretage nødvendige tiltag og justeringer i deres undervisning. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. At institutionen indhenter de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen, og at der følges der op på vurderingerne. Fysiske forhold Undervisningen på kandidatuddannelsen i Materiale- og Procesteknologi foregår i centralt disponerede lokaler på universitetet samt i laboratorier og eksperimentelle faciliteter i bygning 425 og 427. De to centrale forskningssektioner, Sektionen for proces- og produktionsteknologi samt Sektionen for materialer og overfladeteknologi råder begge to over en lang række forskellige laboratorier som fx. metallurgi- og materialekarakteriseringslaboratorier samt eksperimentelle faciliteter til at kunne analysere og modellere forskellige fremstillingsprocesser. Universitetet skriver, at ansvaret for studiemiljøet påhviler de enkelte institutter. De studerende er repræsenteret i instituttets sikkerhedsudvalg, som tager sig både arbejdsmiljø og studiemiljø. Målene for undervisningsmiljøet diskuteres desuden ved den årlige UMV-samtale (UdviklingsMål og Virkemidler) mellem direktionen og instituttets ledelse og indføres i instituttets handleplan. Universitetet gennemfører i efteråret 2012 en (...) egentlig studiemiljøundersøgelse, der omfatter samtlige studerende på campus. Resultaterne af undersøgelsen vil være klar i vinteren 2012/2013 (Dokumentationsrapport, s. 32). 25