På Victoria and Albert Museum i London

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På Victoria and Albert Museum i London"

Transkript

1 40 KOLD KRIG I EN DANSK KØKKEN- KULTUR, * Af Iben Vyff I de seneste år har køkkener og især de amerikanske køkkener tiltrukket sig stor opmærksomhed i diskussioner af kulturens betydning i koldkrigskonflikten. Spørgsmålet er, om den kolde krig også nåede de danske køkkener? * Artiklen er skrevet i tilknytning til det FKK-financierede forskningsprojekt Amerikansk på dansk På Victoria and Albert Museum i London vistes fra september 2008 til januar 2009 udstillingen Cold War Modern: Design Med den kolde krig som overordnet ramme fokuserede udstillingen på udviklingen inden for moderne kunst, design, arkitektur og film på begge sider af jerntæppet i de første 25 år efter Anden Verdenskrig. Udstillet var bl.a. malerier og skulpturer, polsk porcelæn og Tupperware, rumdragten fra en af Apollo missionerne, smykke- og tøjdesign fra Pierre Cardin og Paco Rabanne, møbler lavet i neopren, PVC og fiberglas, en Vespa-scooter samt en model af den første russiske sputnik for blot at nævne et udpluk af de iøjnefaldende artefakter. 1 Arrangørerne af udstillingen opererede tydeligvis med en opfattelse af, at den kolde krig manifesterede sig i en særlig koldkrigsæstetik, der ikke begrænsede sig til den militærteknologiske sfære, men som også satte sit aftryk på design og derved rakte langt ind i forbrugets, kulturens og hverdagslivets verden. Intet sted blev det dog tydeliggjort, hvilke kriterier udstillingsgenstandene skulle opfylde for at være netop koldkrigsdesign og ikke bare design fra perioden 1945 til Frem for at diskutere hvilket design, der blev præget af den kolde krig, og ikke mindst hvordan og hvorfor, syntes præmissen at være, at koldkrigskonflikten satte sit aftryk på alt og lod sig aflæse i alt, også når det kom til samtidens design. Det blev således aldrig ekspliciteret, hvad polsk porcelæn, Vespa-scootere eller en kjole lavet i papir fra Rabanne havde med den kolde krig at gøre. Udstillingen var den første af sin slags. Med sin interesse for hvordan kunst og design i bred forstand blev formet af den kolde krig, kan den imidlertid ses som en foreløbig kulmination på den stigende interesse, der i en årrække har været for relationen mellem kultur og kold krig. Fokus her har dels været på kulturens betydning under den kolde krig og dels på, hvordan den kol-

2 KOLD KRIG I EN DANSK KØKKENKULTUR, de krig kom til udtryk i kulturen og hverdagslivet mere generelt. Begge tilgange er udtryk for den retning inden for koldkrigsforskning, der blandt andet betegnes som The cultural turn in cold war studies, og som overordnet kan beskrives ved, at kultur, kunst, mentalitet og de mere ideologiske sider af koldkrigskonflikten er blevet gjort til genstand for analyser. Forskningsfeltet har især været domineret af netop spørgsmålet om kulturens betydning, af interessen for de ideologiske eller kulturelle initiativer, som henholdsvis USA og USSR tog for at påvirke den europæiske befolkning i kampen om sjælene under den kolde krig. Det har således været spørgsmålet om den politiske eller statslige styring og brug af kulturlivet, der har været søgt afdækket, hvilket har betydet, at det har været de forskellige kampagners tilblivelse og formål og derved afsenderne og deres intentioner, der er blevet analyseret frem for receptionen af kampagnerne eller effekten af dem. 2 Spørgsmålet om, i hvilket omfang den kolde krig påvirkede kultur- og hverdagslivet, eller hvordan koldkrigskonflikten oplevedes i et hverdagsperspektiv, er således kun mangelfuldt analyseret, og ligeledes er viden om, i hvilket omfang koldkrigskonflikten var nærværende uden for de mere traditionelt politiserede sfærer, stadig begrænset. 3 Internationalt har interessen for emnet dog været stigende de seneste år, og her har køkkener og i særdeleshed de amerikanske køkkeners betydning i koldkrigskonflikten tiltrukket sig stor opmærksomhed. Spørgsmålet er imidlertid, om den kolde krig også nåede de danske køkkener? Det er udgangspunktet for denne artikel, som diskuterer, i hvor høj grad den kolde krig manifestede sig i danske køkkener og i dansk køkkenkultur i perioden fra 1945 til Køkkenet som et koldkrigs-ikon Interessen for køkkener i et koldkrigsperspektiv har især samlet sig om The Kitchen Debate, et begreb der refererer til den Kold krig i køkkenet. Den amerikanske vicepræsident Richard Nixon og Sovjetunionens premierminister Nikita Khrushchev får sig en køkkensnak under den amerikanske udstilling i Moskva i juli disput, der fandt sted mellem den sovjetiske Førstesekretær Nikita Khrushchev og den amerikanske Vicepræsident Richard Nixon i anledning af The American National Exhibit i Moskva Stående foran et amerikansk modelkøkken fra General Electric, et af fire udstillede køkkener, der hver især var udstyret med alt, hvad man kunne forestille sig af nyere teknologisk køkkenmaskineri og mere til, diskuterede de to statsmænd spørgsmålet om, hvorvidt det var den amerikanske eller den sovjetiske samfundsmodel, der kunne give sin befolkning de bedste køkkener og forbrugsgoder, eller i bredere forstand, det bedste liv. I ordvekslingen fremførte Nixon, at enhver husmor i USA kunne få et køkken som det udstillede, hvis hun ønskede det, alt imens han betvivlede, om Khrushchev med sin samfundsmodel kunne tilbyde sit folk andet end rumrejser og raketter. Dette fik Khrushchev til at erklære, at de sovjetiske køkkener var lige så gode som de amerikanske, og at Sovjetunionen også i forhold til forbrug ville være på samme niveau som USA i løbet af 7 år, hvis ikke også foran. 5 At begge statsmænd i mere eller mindre grad pyntede på

3 42 sandheden, er hævet over enhver tvivl og knap så interessant. Derimod er det påfaldende, at de udstillede amerikanske køkkener blev introduceret som emanciperende for kvinder. Pointen var ikke kun, at det hårde arbejde i køkkenet blev reduceret. Langt vigtigere var nemlig, at den amerikanske kvinde nød en demokratisk ret til frit at vælge, hvilke forbrugsgoder hun ønskede i sit køkken. Det amerikanske køkken, med alt hvad det indebar af køkkenteknologiske muligheder, blev således iscenesat som symbolet på foreningen af videnskab, teknologi og demokrati, hvilket stod i kontrast til den sovjetiske prioritering. Det amerikanske køkken blev på denne måde sat i en ramme, hvor det blev uløseligt forbundet med glæde og ikke mindst frihed. 6 Køkkendebatten er interessant af flere grunde. Den fremhæver, hvordan hjemmet og i særdeleshed køkkenet og retten til at vælge mellem køkkenmodeller og -artefakter blev iscenesat som det håndgribelige bevis på både det demokratiske system og den vestlige verdens overlegenhed og overflod. Køkkendebatten tydeliggør endvidere, at koldkrigskonflikten ikke kun var en militær styrkeprøve eller en hardcore politisk konflikt, men også må begribes som en konflikt mellem to konkurrerende samfundssystemer eller to visioner for det moderne liv. 7 Koldkrigskonflikten involverede også vaskemaskiner, farvefjernsyn og køkkener, for i spørgsmålet om, hvilken samfundsmodel, der kunne sikre sin befolkning på bedste vis, blev også mængden af og retten til forbrugsgoder et centralt punkt. Køkkendebatten har i eftertiden fået en ikonlignende status, hvilket yderligere er tankevækkende. Blandt samtidige vestlige medier og af flere af eftertidens historikere er den amerikanske udstilling i Moskva blevet set som en genistreg, som en trojansk hest, der var med til at sprede idealer om The American Way of Life, hvilket på sigt nedbrød det sovjetiske system indefra. Imidlertid nuancerer nyeste forskning denne opfattelse. Umiddelbart blev debatten om køkkenerne ført på Nixons banehalvdel. Til det samlede billede hører dog også, at det amerikanske modelhjem og -køkkener samt den amerikanske livsstil ikke var et nyt propagandavåben eller et nyt propagandatiltag med udstillingen i Moskva i Under Anden Verdenskrig blev det amerikanske køkken og den amerikanske husmor i rollen som konsument brugt i propaganda-øjemed internt i USA til at personificere den amerikanske drøm og dét, der skulle kæmpes for under krigen. Også i koldkrigssammenhæng var brugen af det amerikanske køkken som propaganda ikke et nyt syn med udstillingen i Inden udstillingen i Moskva var amerikanske hjem, køkkener og hertil hørende forbrugsgoder i det meste af et årti blevet anvendt i udstillingssammenhænge, blandt andet på udstillinger i det delte Berlin i de tidlige 1950ere. 8 Det er således misvisende at tro, at Khrushchev fuldstændig blev løbet over ende. Tværtimod argumenteres der for, at han så sine fordele i udstillingen, og bl.a. brugte den til at promovere det storstilede byggeprojekt, han havde iværksat i Yderligere er det blevet fremhævet, at udstillingens modelkøkkener havde karakter af at være kulisser mere end reelle køkkener. Udstillingens køkkener var designet til lejligheden og havde karakter af utopier eller fantasier, hvilket både Khrushchev og flere af de samtidige medier gjorde opmærksom på. 9 Endelig hører det med til den samlede forståelse af køkkendebatten, at den sovjetiske befolkning med deres kulturelle baggrund havde andre idealer knyttet til hjemmet, hvilket betyder, at en opfattelse af amerikanske og sovjetiske behov og idealer som værende identiske er problematisk. Et amerikansk drømmehjem eller ønskekøkken var med andre ord ikke nødvendigvis identiske med tilsvarende i Sovjetunionen. 10 Disse indvendinger ændrer dog ikke ved den betydning, som køkkener er blevet tillagt både politisk, symbolsk og forskningsmæssigt, i samtiden såvel som i eftertiden. Hvorvidt det er køkkener eller kanoner,

4 KOLD KRIG I EN DANSK KØKKENKULTUR, forbrugsgoder eller våben, der betragtes som udslagsgivende for udfaldet af den kolde krig, 11 så står det klart, at det amerikanske forstadshjem i almindelighed og køkkenet i særdeleshed blev set som et værn mod ydre og indre trusler i de første årtier af den kolde krig. 12 Ligeledes står det klart, at dét at sprede sine nationale værdier som kulturelle våben var en amerikansk strategi i kampen for at besejre den kommunistiske ideologi under den kolde krig, og amerikanske køkkener spillede en fremtrædende rolle i denne sammenhæng. 13 Forbrugsgoder til hjemmet og i særdeleshed køkkenudstyr fremstod som et centralt aspekt i den vestlige verdens livsstil og blev en brik i et koldkrigsspil. Interessen for køkkener kan imidlertid ikke begrænses til et koldkrigsfænomen. Især den første halvdel af det 20. århundrede kan ses som årtierne for det moderne køkkens fødsel. 14 Køkkenet har igennem det 20. århundrede været det teknopolitiske spændingsfelt, der forbandt staten, markedet og familien, og interessen for køkkener har også på denne baggrund været stor, både før, under og efter den kolde krig. 15 I modsætning til store dele af den internationale forskning i køkkener i en koldkrigssammenhæng, er fokus i denne artikel ikke rettet mod den politiske brug af køkkenet eller den politiske styring af køkkenkulturen, selvom jeg dog også har øje for de politiske processer omkring køkkenet. Derimod har jeg valgt at undersøge, hvordan koldkrigskonflikten lod sig aflæse i beskrivelser og diskussioner af køkkener i en dansk køkkenkultur i perioden , en klassisk koldkrigsperiode, der også kaldes de lange 1950ere, og hvor den kolde krig det meste af tiden var på frysepunktet. Spørgsmålet er derfor, hvilke forestillinger og idealer, der relateredes til henholdsvis USA og Sovjetunionen og disses køkkener i en dansk køkkenkultur? Og på hvilken måde kan man tale om kold krig i en dansk køkkenkultur? Med denne tilgang forsøger jeg at komme spørgsmålet om, hvordan den kolde krig lod sig aflæse i et hverdagsperspektiv, et skridt nærmere. Dansk køkkenkultur Når man betragter den danske køkkenkultur fra , er det slående, hvor meget materiale der findes om køkkener fra perioden. 16 De danske køkkener, og dermed også materiale om de danske køkkener, bar præg af, at forskellige statslige instanser og andre betydningsfulde organisationer som en konsekvens af den store boligmangel efter Anden Verdenskrig gjorde hjemmet og i særdeleshed køkkenet til et vigtigt anliggende. Køkkenet blev dog allerede fra 1900tallets begyndelse opfattet som betydningsfuldt i Danmark, hvilket dels skal ses i sammenhæng med den stigende professionalisering og institutionalisering af husholdningen og husmødre, som bl.a. havde rødder i en øget interesse for hygiejne og folkesundhed, og dels et øget fokus på idealer om effektivisering og rationalisering af køkkenerne. 17 Imidlertid er det bemærkelsesværdigt, hvordan interessen for og materiale om køkkener steg markant efter 1945 for igen at aftage mod slutningen af 1960erne. I denne perioden blev der arrangeret køkkenudstillinger og arkitektkonkurrencer, der blev iværksat mange og vidtfavnende undersøgelser, der skulle bidrage til både afklaring og oplysning, og hvis resultater bl.a. blev formidlet i rapporter, der blev bygget demonstrationskøkkener, arrangeret køkkenprøvninger og vist køkkenfilm. Yderligere blev der skrevet om køkkener i bøger, pjecer, tidsskrifter, aviser og ugeblade. Interessen for køkkener i denne periode var med andre ord overvældende, hvilket i sig selv er en vigtig pointe, som jeg vil vende tilbage til senere. Toneangivende i udformningen af efterkrigstidens moderne danske køkken var især arkitekter og køkken- og husholdningsspecialister. Disse to grupperinger stod bag størstedelen af det materiale, der blev produceret om danske køkkener, og de har derfor min primære interesse i denne sam-

5 44 menhæng. Min analyse fokuserer således på et udsnit af dansk køkkenkultur, nemlig litteratur om køkkener i bredeste forstand produceret af de to grupperinger. Arkitekterne var ophavsmænd til samtidens køkkenundersøgelser og mange af periodens køkkenbøger, og desuden debatterede de køkkener i deres tidsskrift Arkitekten. Køkken- og husholdningsspecialisterne er en betegnelse, jeg har valgt, fordi den inkluderer husholdningskonsulenter, husholdningslærerinder, ingeniører og øvrige, der havde professionel interesser i køkkenet. Disse specialister formidlede bl.a. deres budskab i bøger om køkkenet, i periodens specialiserede magasiner så som Bygge og Bo samt Bo Bedre, i Husmoderen, medlemsbladet for De danske Husmoderforeninger og i en del af de pjecer, der blev produceret af Statens Husholdningsråd. De sovjetiske køkkener I den skitserede mængde af køkkenlitteratur og køkkenkultur i det hele taget er henvisninger eller beskrivelser af sovjetiske køkkener, for slet ikke at tale om henvisninger til Sovjetunionen i det hele taget, et hurtigt overstået kapitel. Det har alt i alt kun været muligt at identificere to artikler, der refererede til eller handlede om Sovjetunionen, begge i Arkitekten, og i begge disse var køkkener ikke en central problematik. Den ene artikel blev ellers skrevet på baggrund af den føromtalte amerikanske udstilling i Moskva 1959 og havde som illustration billedet af et af de udstillede køkkener. I teksten fokuseredes imidlertid på de generelle tendenser, der sås i arkitekturen i Østeuropa, og i forhold til Sovjetunionen konstateredes det blot, at størstedelen af byggeriet stadig var i den russiske nyklassicistiske stil, den socialistiske byggestil der i danske sammenhænge, ofte i lettere nedladende stil, blev omtalt som kransekagestilen. Dog vejredes der morgenluft i artiklen, idet arbejde af russiske arkitektstuderendes blev beskrevet som mere moderne og internationalt orienteret, hvilket med andre ord var ensbetydende med, at stilen var ved at blive mere vesteuropæisk. 18 Den anden artikel var fra 1964 og var en rejseberetning fra Moskva. Også denne artikels skribent, en arkitekt med signaturen Skriver, fandt tegn på tøbrud. Ifølge skribenten var der således tegn på, at det enkle og det funktionelle nu værdsattes i byggeriet, om end der fandtes mere god vilje end evne til at bringe intentionerne ud i livet, som det formuleredes. De moderne træk, der i den ovenstående artikel blev tilskrevet de arkitektstuderende, fandt Skriver i det nyeste byggeri i Moskva. Men som han noterede sig, var der blandt befolkningen en vis reservation mod den nye form- og ideverden. Generelt fokuserede skribenten på byplanlægning og de praktiske omstændigheder omkring byggeriets planlægning og tekniske udførsel. Som et led i dette omhandlede en del af artiklen også det nyeste boligbyggeri, men om køkkenerne heri konstateredes det blot: Køkkenerne er rummelige og giver altid mulighed for møblering med en spiseplads. 19 På plantegningerne for de forskellige lejlighedstyper i nye byggerier kan man dog se, at køkkenerne i gennemsnit var små 7 m 2. Det største køkken var på 8,1 m 2 og fandtes i en lejlighed, der i modsætning til flere af de andre kun var til to voksne, dvs. for et par uden hverken børn eller bedsteforældre. Artiklen afsluttedes meget sigende med følgende ord: Man fornemmer en bevægelse og en retning. Og det må være forklaringen på, at selvom der ikke er meget for en dansk arkitekt at lære ved studiet af byggeriet i Moskva, så føler man alligevel, at det direkte møde har gjort én klogere og ivrigere efter at følge begivenhederne i Sovjetunionen, et land, hvor så meget endnu er i støbeskeen. 20 Med disse ord antydede skribenten en af forklaringerne på, at der stort set ikke fandtes omtale af eller henvisninger til Sovjetunionen og sovjetiske køkkener i den danske

6 KOLD KRIG I EN DANSK KØKKENKULTUR, Et almindeligt dansk køkken fra en lejlighed fra 1950'erne med gasbord, isskab, vægt og brødkasse. Foto:Arbejdermuseet og ABA. køkkenlitteratur: der eksisterede simpelthen en udbredt opfattelse af, at der ikke var meget at lære om hverken byggeri eller køkkener i Sovjet. De sovjetiske køkkener opfattedes som anderledes, alt for anderledes, og værdierne omkring dem opfattedes som fundamentalt forskellige fra de danske, hvilket bl.a. kan forklares med den sovjetiske vægtning af kollektive køkkener. En anden forklaring er naturligvis den politiske situation. Den danske stillingtagen i den verdenspolitiske polarisering var allerede i slutningen af 1940erne blevet formaliseret politisk, militært og økonomisk, og det er derfor ikke overraskende, at der kun fandtes få henvisninger til sovjetiske hjem og køkkener eller Sovjetunionen mere generelt i en dansk kontekst, koldkrigsklimaet taget i betragtning. Antallet af danskere, der i denne periode fik mulighed for at rejse til Sovjetunionen, og som kunne rapportere om køkkener, var desuden stadig meget begrænset, selv om der på den front var sket et lille tøbrud mod slutningen af 1950erne og med de første individuelle rejser og turistrejser. Rejser til Sovjetunionen skulle dog stadig afvikles i overensstemmelse med forskellige statslige organisationer, der opsatte rammer for rejsens program og afvikling samt fulgte de rejsende. 21 Kombinationen af de officielle og temmelig kontrollerede rammer omkring rejserne i samspil med sproglige barrierer og kulturelle forskelligheder betød tillige, at rejse-

7 46 skildringer fra Sovjetunionen kun meget sjældent kunne berette om besøg i private hjem endsige private køkkener. Foruden den sovjetiske stil og køkkenkultur, det politiske klima og de praktiske omstændigheder omkring rejserne til Sovjet, må der desuden medtænkes yderligere et vigtigt forklaringselement på de manglende henvisninger. På køkkenfronten havde Sovjetunionen simpelthen ikke fået rollen som et moderne forbillede i en dansk kontekst. Sådan havde det ikke været i den første halvdel af det 20. Århundrede, og sådan var det heller ikke under den kolde krig. Oplevelsen af de amerikanske køkkener I modsætning til det sovjetiske køkken havde det amerikanske køkken allerede inden den kolde krigs udbrud på mange måder status som et moderne forbillede, da det havde haft stor betydning for tankerne bag og den praktiske udformning af de moderne europæiske køkkener fra det 20. århundredes begyndelse. Tanker om det moderne køkken fandtes allerede i 1870 ernes USA, og i 1910erne og 1920erne blev idealer om et rationelt og effektivt køkken videreudviklet her, bl.a. med inspiration fra den amerikanske bilindustri og scientific management metoden. Tankerne om et moderne køkken bevægede sig herefter over Atlanten og blev bl.a. videreudviklet i arkitektmiljøet omkring Bauhaus i Tyskland, hvorfra idealerne om det moderne, rationelle køkken spredtes videre ud i de europæiske lande. 22 På mange måder er det derfor ikke overraskende, at de amerikanske køkkener tydeligvis tiltrak sig opmærksomhed fra de danskere, der i årtierne efter Anden Verdenskrig fik mulighed for at rejse til USA. Blandt de USA-rejsende kom en større del til landet som et led i den studierejseaktivitet, der var en del af Marshall Planens Technical Assistance Program. Studierejserne var både arrangeret og finansieret som et fælles danskamerikansk regeringsanliggende, og deres officielle, repræsentative karakter lod sig både aflæse i rejseprogrammerne og i de obligatoriske rejserapporter, der efterfølgende blev skrevet til og publiceret via det danske Udenrigsministerium. Studierejsernes formelle tilsnit lod sig dog godt forene med beskrivelser af amerikanske husholdninger og amerikanske køkkener. Beskrivelserne fandtes dog primært i de rejserapporter, hvor studiefeltet netop var forskellige aspekter inden for husholdningsområdet, eksempelvis husholdningsarbejde, og hvor de rejsende var specialister udi køkken og husholdning. Til det samlede billede af Marshallrejser hørte dog, at af det samlede antal rejser var det kun 4%, der havde netop dette fokus. 23 I studierejserapporternes beskrivelser af amerikanske køkkener springer det i øjnene, hvordan der udtryktes stor respekt for den prioritering, der fra offentlig side rettedes mod køkkener og husholdning. Køkkenet ofres væsentlig mere opmærksomhed og omhu end her i landet konkluderedes det i en rapport fra Med disse ord henvistes både til den høje prioritering af oplysningsarbejde, der i USA havde eksisteret siden begyndelsen af det 20. århundrede, og de køkkenundersøgelser, der regelmæssigt blev foretaget af bl.a. Bureau of Human Nutrition and Home Economic. 24 I en rapport fra 1953 udtryktes en tilsvarende begejstring. Også her fremhævedes den prioritering af husholdningsuddannelse og oplysningsarbejde, der fandtes på forskellige amerikanske uddannelsesinstitutioner. Yderligere vakte det amerikanske Landbrugsministeriums forsøgscenter, The Beltsville Research Center, begejstring, især for dets modelkøkken: The step-saving U-kit-chen. 25 Med deres forsøg og oplysningsvirksomhed blev disse amerikanske institutioner et billede på, hvordan de amerikanske husmødre havde let tilgang til råd og vejledning. 26 Den amerikanske prioritering af forsøg, uddannelse og oplysning i forhold til køkkener og husholdning, syntes da også at have en anden positiv effekt, for som det formuleredes i en rapport fra 1954:

8 KOLD KRIG I EN DANSK KØKKENKULTUR, I det hele taget er den amerikanske husmoder meget mere villig til at tage imod vejledning og oplysning, end husmødrene er herhjemme. 27 Studierapporterne var således enslydende i deres positive vurdering af forskning, information og vejledning på husholdningsområdet; husmoderen skulle oplæres. Interessen samlede sig om køkkenet og husholdningen som et offentligt anliggende, hvilket til dels kan forklares med rejsernes officielle tilsnit. De rejsendes interesse betød i forlængelse heraf, at køkkenerne frem for at blive opfattet som den enkelte amerikaners ansvar blev gjort til et statsligt anliggende af de rejsende. Det interessante er imidlertid, at denne tendens opretholdtes, når de rejsende bevægede sig ind i de private amerikanske køkkener, for også i beskrivelserne af køkkenerne i de amerikanske hjem var det tydeligt, at køkkenet ikke alene var den amerikanske husmors domæne. De private køkkener blev i rapporterne beskrevet som en arbejdsplads, og ansvaret for denne arbejdsplads rakte ud over den enkelte husmor: Ved besøg i amerikanske hjem er det første, der falder i øjnene, køkkenet, hvor der er gjort, hvad der kan gøres for at lette det daglige arbejde for husmoderen. Køkkenet er en meget vigtig arbejdsplads, og det erkender man, hvorfor man først og fremmest sørger for, at køkkenet er i orden og sådan indrettet, at man befinder sig godt der. 28 Ansvaret for køkkenets funktion og indretning var med andre ord ikke overladt til husmoderen alene. Hun var bruger af køkkenet, men fremstilledes hverken som skaber af eller som ansvarlig for køkkenet. At køkkenet fremhævedes som det mest bemærkelsesværdige rum, tydeliggør desuden samtidens interesse for køkkener i almindelighed og for de amerikanske køkkener i særdeleshed. Foruden interessen for det offentlige USAs tagen ansvar for køkkener og husholdning, fandtes der i studierapporterne en interesse for de tekniske hjælpemidler i de amerikanske køkkener, det være sig køleskab, opvaskemaskine og affaldskværn. De amerikanske køkkeners tekniske udstyr blev dog af de rejsende først og fremmest set som et håndgribeligt bevis på amerikanernes høje levefod, og således blev køkkenmaskinernes betydning i forhold til rationelle og praktiske arbejdsgange i køkkenet ikke direkte tematiseret. 29 Foruden velstand blev køkkenets tekniske køkkenudstyr dog også gjort til et spørgsmål om lykke og frihed fra forpligtelser, for som det udtryktes i en rapport: Kun meget velsituerede mennesker i USA har mulighed for at købe sig fri for det huslige arbejde, mens hele den øvrige del af befolkningen nærer den samme frihedstrang og ønske om at leve et lykkeligt liv, hvortil bl.a. hører ikke at lade sig tynge eller binde af huslige pligter 30 Interessen for de moderne amerikanske køkkener var umiskendelig, men imidlertid ikke kun på grund af diverse tekniske hjælpemidler. For de danske studierejsende var de amerikanske køkkener meget mere end en fysisk enhed. De var et håndgribeligt bevis for høj levestandard og blev set som afgørende for et lykkeligt og frit liv. Det er således værd at bemærke, at fordelene ved de moderne amerikanske køkkener blev gjort til et spørgsmål om følelser, mere end det blev gjort til et spørgsmål om fysisk arbejde og kropslig slidtage. Det amerikanske køkken med dets apparater og rekvisitter brugtes således til at tydeliggøre forestillinger om det gode amerikanske liv, hvilket understreger køkkenets store symbolske betydning. Selv om beskrivelserne af de private amerikanske køkkener mere brugtes til at synliggøre ønsket om lykke og en høj levestandard og mindre handlede om praktisk køkkenindretning og arbejdsgange, var det ty-

9 48 Inspiration til danske husmødre. Billede af et amerikansk ønskekøkken bragt i de socialdemokratiske kvindeudvalgs blad: Frie Kvinder i nr deligt, at det amerikanske køkken som helhed nød stor respekt og beundring blandt de danske studierejsende. En positiv indstilling til køkkenet og det, der fulgte med, var imidlertid ikke ensbetydende med, at de danske studierejsende mere generelt var ubetinget begejstrede for den amerikanske livsstil. Side og side med interessen og begejstringen for den høje levestandard og ikke mindst det frie liv, som blev tematiseret i relation til køkkenerne, udtrykte de rejsende forbehold over for måden, hvorpå amerikanerne levede deres liv. Under overskriften Livet i hjemmet kunne man eksempelvis læse følgende overvejelser i rapporten Husholdningsarbejdet i USA: Familielivet er naturligvis i Amerika som her yderst forskellig fra hjem til hjem. Dog har jeg indtryk af, at det forcerede liv på arbejdspladserne præger mange mennesker også i deres fritid og deraf præges hjemmene. Der er en vis hektisk trang til, at der stadig skal ske noget i form af biografbesøg, automobilture o.s.v., og til at søge kontakt med andre mennesker gennem klubliv, kirke- og foreningsarbejde, spejderbevægelse, søndagsskoler m.v. 31 Med opfattelsen af, at mange amerikanere havde et udmattende arbejds- såvel som fritidsliv, skrev denne studierejserapport sig ind i en udbredt tolkningsramme, der fandtes i danske rejseskildringer fra USA i

10 KOLD KRIG I EN DANSK KØKKENKULTUR, erne. Amerikanernes tempofyldte liv og spørgsmålet om, hvilken betydning det travle liv havde for amerikanernes hverdag, var en af de problemstillinger, der optog en stor del af de danske rejsende i perioden, og som gav anledning til udbredt bekymring. 32 Opfattelsen af amerikanernes liv som hektisk og travlt var da også en af de udbredte europæiske stereotyper, som blev reproduceret ganske uafhængig af koldkrigskonflikten. 33 Et lignende forbehold, der udtryktes i forhold til amerikanernes livsstil, fandtes i en anden af rapporterne: Den amerikanske familie sammenligner sit eget hjem med naboens i større omfang end vi kender fra Skandinavien, og det er indtrykket, at en amerikaner ikke følger sig helt lykkelig før han har en bil, der er lidt større og lidt mere skinnende end naboens, hans hjem ser mere imponerende ud osv., en indstilling, som vi ikke er slet så bekendt med fra skandinaviske forhold, hvor det individualistiske præg stadig respekteres. 34 Konkurrencemomentet eller trangen til at overgå naboen blev i dette tilfælde gjort til et udtryk for konformitet og ensartethed. På denne måde indskrev denne rapport sig med antydningen af, at USA skulle være landet, hvor det individuelt personlige ikke længere var en mulighed i samtidens konformitetsdebat, hvor både danske og amerikanske intellektuelle diskuterede den moderne amerikaner som et massemenneske, der levede i angst for at skille sig ud eller være anderledes. 35 Det var imidlertid ikke kun studierejsende i Marshall-regi, der fik mulighed for at opleve USA og de amerikanske køkkener ved selvsyn. Foruden studieture og -ophold i forskellige regi, typisk arrangeret af og for forskellige faggrupper, steg også antallet af private rejsende i takt med den danske økonomis opsving i løbet af 1950erne. Mange af disse rejser resulterede i kortere eller længere skildringer af det oplevede, og således tryktes der også beskrivelser af amerikanske køkkener i både Arkitekten, Bo Bedre og Husmoderen. Stort set ingen af køkkenbeskrivelserne i disse udgivelser tematiserede det oplysnings- eller uddannelsesarbejde, som blev beskrevet i studierejserapporterne, men ellers er det muligt at pege på de samme tendenser i køkkenbeskrivelserne, som identificeredes i rapporterne. Således fandtes der en udbredt begejstring for de amerikanske køkkeninstallationer, køkkenartefakterne og de tekniske tiltag, de rejsende oplevede i de amerikanske køkkener, alt imens der udtryktes forbehold over for den amerikanske livsstil og amerikanernes smag, eksempelvis i forhold til møblering og mad. 36 Iscenesættelsen af amerikanske køkkener De amerikanske køkkener vakte således stor interesse blandt de rejsende. Både den opmærksomhed, der i USA rettedes mod køkkenet samt køkkenudstyret i de private amerikanske køkkener kaldte på begejstring, hvilket dog ikke hindrede en vis reservation i forhold til den amerikanske livsstil, selv i de mere officielle studierapporter. Det er oplagt, at de danske rejsende i USA ganske i tråd med de rejsende i Sovjet blev præsenteret for de sider af samfundet, som der var interesse i at vise frem. I USA var dette bl.a. både køkkener og husholdningsinstitutioner. Hvordan amerikanerne selv ønskede at iscenesætte deres køkkener i en dansk køkkenkontekst, lader sig ikke aflæse ud af den danske køkkenlitteratur, men bogen Amerika i billeder kan give et fingerpeg i retning af det. Bogen, der udkom på det Schønbergske Forlag i 1952, bestod foruden et forord og korte billedtekster af 55 fotografier, der alle på forskellige måder fremviste storladne og imponerende aspekter af et natur- og menneskeskabt USA. Blandt fotografierne sås således Manhattans skyline, et nybygget forstadskvarter, gevaldige parkeringspladser, bilproduktion i Detroit foruden fantastiske natur-

11 50 fænomener og enorme vidder. I bogen fandtes der kun et enkelt fotografi fra et privat amerikansk hjem, hvis motiv var et køkken. På billedet sås en yngre kvinde, siddende på en taburet i et forstadskøkken fyldt af diverse teknisk køkkenudstyr og i færd med at betjene en køkkenmaskine. Fotografiet var ledsaget af følgende billedtekst: Mange amerikanske køkkener er ønskekøkkener med alle moderne tekniske hjælpemidler: elkomfur, køleskab, ventilator, røremaskine osv. 37 Billedteksterne og forordet i bogen var skrevet af en i offentligheden ukendt seminarielærer- og forstander fra Viborg, mens billedmaterialet var stillet til rådighed af De Forenede Staters Informationstjeneste. Uden at kende til forfatterens eventuelle retningslinjer i forhold til ordlyden af billedteksterne, er det dog oplagt at antage, at præsentationen af det ønskværdige amerikanske køkken ikke gik imod intentionen med billedet. Side og side med fantastiske naturfænomener, bygningsværker og teknologi var det et amerikansk forstadskøkken, der udgjorde det respektindgydende og betydningsbærende image, som det mere officielle USA gerne ville præsentere og iscenesætte udadtil. Endnu engang fremstår det tydeligt, hvordan køkkenet blev set som et betydningsfuldt anliggende i en vesteuropæisk kontekst. Tilsammen leverede fotografiet og teksten et tydeligt budskab: de amerikanske køkkener var ønskekøkkener, en status de besad i kraft af deres tekniske udstyr. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan dette budskab stemte overens med de forestillinger og idealer om de amerikanske køkkener i den danske køkkenlitteratur? Ønske- eller drømmekøkkener? Begreber som drømmekøkken eller ønskekøkken var faktisk begreber, der i den danske køkkenlitteratur ofte dukkede op i beskrivelser af amerikanske køkkener. Et af de steder, hvor begrebet anvendtes, var i artiklen Øst-vest, er hjemme bedst? fra Arkitekten, skrevet i anledning af The American National Exhibit i Moskva i 1959, en artikel hvis indhold jeg allerede har berørt i afsnittet om de sovjetiske køkkener. Bortset fra en kort introduktion i artiklen, hvor det noget lakonisk konstateredes, at USA viste det frem, der gjorde resten af verden misundelig bl.a. drømmekøkkenet alt imens Sovjetunionen på pendantudstillingen i New York viste det frem, der gjorde resten af verden nysgerrig bl.a. Sputnikken nævntes det amerikanske køkken ikke yderligere i teksten. 38 Imidlertid var artiklen ledsaget af et stort fotografi af et af de udstillede amerikanske køkkener. Fotografiet var ledsaget af følgende billedtekst: Drømmekøkken på U.S.A. s udstilling i Moskva. Det er fuldt automatiseret. Alt kan dirigeres fra det kontrolbord, hvor husets frue for øjeblikket har slået sig ned. Maskinen på gulvet er en fjernstyret bonemaskine. Der er desuden et fjernstyret anretterbord, der endog kan tage af bordet, vaske op og sætte på plads. Man bemærker, at Danmark indtager en hæderfuld plads i denne ønskedrøm på højeste plan. Stolene og spisebestik er danske. 39 Det udstillede køkken blev fremstillet som automatiseret eller mekaniseret i en sådan grad, at man fornemmer en form for distance eller fremmedgjorthed i teksten. Køkkenet blev beskrevet som et drømmekøkken og oven i købet som udtryk for en ønskedrøm på højeste plan, men samtidig var det uvirkeligt, som en drøm! Denne distance kan naturligvis også forklares med, at køkkenet netop var en udstillingsmodel, en omstændighed som dog på udstillingen var forsøgt nedtonet, idet de udstillede modeller var levendegjorte, i dette tilfælde med en husmor, der betjente teknologien. At køkkenet var en model, kommenteredes dog ikke i denne sammenhæng. Køkkenet blev beskrevet som et ønskekøkken og som en ønskedrøm, men derudover kom det ikke til

12 KOLD KRIG I EN DANSK KØKKENKULTUR, refleksioner over arbejdsgange i køkkenet med dets maskiner eller vurderinger af køkkenet i øvrigt, positive som negative. Positiv interesse rettedes derimod mod det danske bestik og de danske stole, hvilket ydermere blev understreget af, at begge dele stod i forgrunden på fotografiet. Om det var stole og bestik, køkkenets automatik eller amerikanernes egen iscenesættelse, der var udslagsgivende for karakteristikken af køkkenet som en ønskedrøm, er uvist, men sandsynligvis har et dansk islæt i køkkenet ikke gjort det mindre ønskværdigt. Under alle omstændigheder var budskabet tydeligt: køkkenet var et drømmekøkken. Nok anvendtes begrebet drømme- eller ønskekøkken i den danske køkkenlitteratur ofte i relation til de amerikanske køkkener, men imidlertid var budskabet kun sjældent så entydigt og enkelt som i ovenstående tilfælde. I køkkenlitteraturen fandtes der således flere eksempler, hvor de amerikanske drømme- og ønskekøkkener blev inddraget som noget, de danske køkkener hverken kunne eller skulle forsøge at efterligne. Eksempelvis stod der på bagsiden af Bedre køkkener med små midler, en bog skrevet af den toneangivende køkkenarkitekt Esbjørn Hiort, at bogen ikke handlede om amerikanske luksuskøkkener eller andre drømmekøkkener. Disse køkkener var det alligevel kun de færreste, der havde mulighed for at anskaffe sig, så derfor handlede bogen om, hvordan ganske almindelige køkkener kunne blive bedre arbejdspladser for husmoderen, som det formuleredes. 40 Distancen til det amerikanske luksuskøkken var tydelig. Dette køkken var uopnåeligt og derfor ikke værd at bruge tid på. Fokus burde i stedet rettes mod de køkkener, der var realistiske i en dansk sammenhæng, hvis det stod til Esbjørn Hiort. Samme pointe fremgik også af en artikel i Bygge og Bo skrevet nogle år tidligere: Det er imidlertid ikke nok at rationalisere vore Køkkener alene ud fra Spørgsmaal om Pris, Arbejdskraft og hurtig Fremstilling, Rationaliseringen maa samtidig danne Indledningen til en afgørende Højnelse af vores Køkkeners Standard, ikke i Form af kopierede amerikanske Ønskekøkkener, fyldt med mekaniserede Indretninger, dertil er Springet fra vore nuværende Køkkener for umaadeligt til at have Chancer for at blive gennemført, men et køkken, hvor de Besparelser som Rationalisering og fabriksmæssig Seriefremstilling medfører, er anvendt til at opfylde Husmoderens berettigede Krav om rigtig Dimensionering, større hygiejne, hensigtsmæssig, praktisk og tidsbesparende Planlægning og Indretning. 41 I disse beskrivelser var det amerikanske ønske- eller drømmekøkken en blanding af uønskeligt, uopnåeligt og urealistisk, enten fordi det var for langt fra, hvad der var muligt i de danske køkkener, eller fordi de amerikanske køkkener slet og ret var drømme. Sidstnævnte pointe cementeredes ligeledes i en artikel fra Bo Bedre, hvor de amerikanske drømmekøkkener, der vistes frem på diverse udstillinger, netop blev betegnet som drømme, drømme forstået som konstruktioner, der ikke fandtes i virkelighedens verden. 42 Forestillingen om de amerikanske køkkener som drømme- og ønskekøkkener blev også udfordret i andre sammenhænge, hvor begreberne nok anvendtes i relation til de amerikanske køkkener, men hvor anledningen var en modificering eller ligefrem en tilbagevisning af denne opfattelse af de amerikanske køkkener. I disse tilfælde blev de amerikanske køkkener brugt som dét, de danske køkkener blev defineret i opposition til. Eksempelvis diskuterede køkkenarkitekt Ulla Tafdrup køkkenutopier over for fornuftskøkkener i artiklen Drømmekøkken eller brugskøkken trykt i Arkitekten I hendes fremstilling var heller ikke de amerikanske køkkener uden videre identiske med drømmekøkkener. Ganske vist opfattede folk de amerikanske køkkener som drømmekøkkener, men, som hun argumenterede i artiklen, var det ikke en sandhed

13 52 uden modifikationer. Visse elementer i det amerikanske køkken var i hendes udlægning fortrinlige, så som den elektriske udsugning, alt imens andre sider af de amerikanske køkkener lod meget tilbage at ønske. 43 Med andre ord var ikke alt i det amerikanske køkken i Ulla Tafdrups udlægning ideelt, og hun demonstrerede således, at folks drømme og forestillinger om de amerikanske køkkener og drømmekøkkener som sådan ikke altid levede op til idealerne. Samme balancering mellem gode og mindre gode sider af det amerikanske køkken fandtes også i artiklen To amerikanske ønske-køkkener fra Bygge og Bo Overordnet fandtes der i artiklen stor begejstring for de amerikanske køkkener, men alligevel indledtes den med ordene: Om den amerikanske Smag kan der diskuteres den er i hvert Fald paa mange Punkter vidt forskellig fra vor men, naar det gælder den tekniske indretning af Hjemmet, maa vi anerkende, at her er Amerikanerne langt forud for os. Se nu bare paa disse Billeder af de to moderne Køkkener og, kære Husmødre, indrøm, at Tænderne løber i Vand, naar man ser de mange raffinerede Installationer og tekniske Finesser. 44 Dét, der i første omgang blot præsenterdes som en anderledes smag, viste sig dog at være ensbetydende med dårlig smag, for, som det senere i artiklen konstateres i beskrivelsen af et veludstyret køkken med diverse elektroniske køkkenartefakter: Men det vilde ikke være helt amerikansk, dersom man ikke i Hjørnet ved Døren havde hængt et af de rædselsfulde Tyrolerure. Et Paafund sikkert ingen dansk Husmoder havde gjort sig skyldig i. 45 De amerikanske ønskekøkkener bød også i denne sammenhæng på god og efterstræbelsesværdig køkkenteknologi, men til gengæld fremstilledes amerikanernes æstetiske sans som en kontrast til de danske husmødres smag, der helt eksplicit blev beskrevet som væsentlig bedre. Begejstring og reservation optrådte side om side i disse skildringer af de amerikanske køkkener, og endnu en gang tegnedes et billede af, at køkkenets tekniske udstyr påkaldte sig et særligt tolkningsrationale, alt imens der formulerdes forbehold over for amerikanerens smag eller deres evne til at indrette sig. At amerikanerne blev set som værende i besiddelse af dårlig stil og smag, forekommer helt i tråd med de føromtalte europæiske stereotype opfattelser af amerikanere. Kold krig i dansk køkkenkultur? Ikke overraskende har min søgen efter forestillinger og idealer om henholdsvis USA og Sovjet og ikke mindst deres køkkener i en dansk køkkenkultur vist, at Sovjetunionen og de sovjetiske køkkener stort set var usynlige, alt imens USA og de amerikanske køkkener var langt mere nærværende. Fraværet af Sovjetunionen som inspirationskilde skal naturligvis forstås i lyset af koldkrigskonflikten, som uden tvivl cementerede opfattelsen af Sovjetunionen som fremmedartet. Imidlertid er det vigtigt at holde sig in mente, at de sovjetiske køkkener heller ikke inden koldkrigskonflikten havde rollen som forbillede i en køkkenkontekst. Sovjetunionen var simpelthen åbenlyst anderledes og tilbagestående på dette område. Omvendt havde USA allerede i de tidlige årtier af det 20. århundrede rollen som moderne køkkenforbillede, en rolle som det opretholdt efter Anden Verdenskrig og op igennem 1950erne og 1960erne. Det amerikanske køkken, med hvad der dertil hørte af teknologi, æstetik og livsstil, var dog et forbillede, hvortil der også var knyttet reservationer, forhandlinger og ind i mellem afstandstagen. Alt imens der fandtes positive beskrivelser af teknologi og artefakter til køkkenet og al den opmærksomhed, der fra det offentliges side rettedes mod køkkenerne, var der en kritisk distance til den amerikanske æstetik og livsstil mere generelt, også når beskrivelserne fandtes i sammenhænge,

14 KOLD KRIG I EN DANSK KØKKENKULTUR, der havde en mere formel karakter. Det amerikanske køkkens symbolske betydning viste sig imidlertid også tydelig, både i forhold til de forestillinger om det gode liv, der knyttedes til det amerikanske køkken, og i forhold til forestillingen om det amerikanske køkken som et ønske- eller drømmekøkken. Det er oplagt, at begreber som ønskeeller drømmekøkken har eksisteret i samtiden, som begreber, der blev forbundet med det amerikanske køkken. Det interessante er imidlertid, at forestillingerne om det amerikanske køkken som forbilledligt ikke ubetinget deltes af de toneangivende køkkenfolk i Danmark, som tværtimod så de amerikanske ønskekøkkener som uvirkelige eller uopnåelige. Deres brug af begreberne ønske- og drømmekøkken blev således i højere grad en dekonstruktion af det, de fandt urealistisk. At begreberne ønske- og drømmekøkkener alligevel blev forbundet med det amerikanske køkken, fortæller således i højere grad om den iscenesættelse af det amerikanske køkken, som fandt sted i den danske populærkultur og den iscenesættelse, som amerikanerne selv havde en finger med i, men som altså var en iscenesættelse, der skete langt fra køkkeneksperterne. 46 Spørgsmålet er så, om vi på denne baggrund kan tale om kold krig i en dansk køkkenkultur? Svaret bliver et både-og, et ja og nej. Der fandtes ingen spor af en særlig koldkrigsæstetik i en dansk køkkenkultur, og ej heller tematiseredes vigtigheden af gode køkkener i forhold til koldkrigskonflikten. Ligeledes kan både fraværet af og tilstedeværelsen og ambivalensen af henholdsvis det sovjetiske og amerikanske ikke alene forklares med den kolde krig, om end konflikten givetvis forstærkede nogle af de tendenser, der fandtes i forvejen. Omvendt er det nærliggende at forestille sig, at der fra dansk og amerikansk side blev rettet en øget opmærksomhed mod den tiltrængte moderniseringen af de danske køkkener som en konsekvens af koldkrigskonflikten, hvilket f.eks. amerikansk støtte økonomisk til Statens Husholdningsråds nye bygninger i 1953 kunne tyde på. 47 Nok iscenesattes de amerikanske køkkener som indbegrebet af teknologisk overlegenhed og forbrugsmæssig overflod, men denne fortælling stod dog ikke uimodsagt i en dansk kontekst. Politisk og ikke mindst symbolsk spillede de amerikanske køkkener givetvis en rolle i en dansk køkkenkultur, men i et hverdagsperspektiv kan den kolde krig ikke alene bruges som forklaring på, at der var koldt i de nordvendte danske køkkener. Noter 1. For flere informationer om udstillingen, se David Crowley & Jane Pavitt (red.), Cold War Modern Design , London 2008 og Jane Pavitt, Fear and Fashion in the Cold War, London Et af hovedværkerne inden for forskningsfeltet er Frances Stonor Saunders, der i bogen Who Paid the Piper?CIA and the Cultural Cold War, London 1999, analyserede den antikommunistiske kulturorganisation Congress for Cultural Freedom og dens CIA-financierede aktiviteter i Europa. I en dansk sammenhæng skal primært nævnes Ingeborg Philipsens analyse af den danske afdeling af Congress for Cultural Freedom, Selskabet for Frihed og Kultur og Marianne Rostgaard, der primært har diskuteret den politiske brug af kultur i sine analyser af Public Diplomacy. Se Ingeborg Philipsen, Selskabet for frihed og kultur Arne Sejr og dansk kulturliv under den kolde krig, upubliceret speciale, Kbh og Marianne Rostgaard, Kampen om sjælene. Dansk Marshallplan publicity , Historie, nr. 2, 2002 og Marianne Rostgaard, Opinionsdiplomati og amerikanisering. Den kulturelle side af den kolde krig, Arbejderhistorie, nr. 4, For en diskussion af forholdet mellem hverdagslivets, kulturens eller massemediernes afspejling af koldkrigskonflikten i en dansk kontekst, se Klaus Petersen & Nils Arne Sørensen (red.), Den kolde krig på hjemmefronten, Odense 2004, Klaus Petersen & Nils Arne Sørensen, Kommunister, Janbøger og drømmekøkkener. Et essay om hverdagsliv, amerikanisering og kold krig i Danmark, Historie, nr. 1, 2007, Iben Vyff, Øst,Vest hvilken fremtid var bedst? Danskere på rejse i USA og Sovjetunionen i 1950erne, upubliceret Ph.d-afhandling,

15 54 RUC 2007, Søren Hein Rasmussen, Den kolde krigs billeder, Kbh samt Morten Bendix Andersen, Kampen om forbrugersamfundet. Lis Groes og debatten om reklame i Danmark , Arbejderhistorie, Nr. 2, 2011, s Se desuden Marie Cronqvist, Mannen i mitten. Ett spiondrama i svensk kallakrigskultur. Stockholm 2004, Kim Salomon et al. (red.), Hotad idyll. Berättelser om svenskt folkhem och kallt krig, Lund 2004 samt Kim Salomon, En femtiotalsberättelse. Populärkulturens kalla krig i folkhemssverige, Stockholm Tilsvarende var der tidligere samme år arrangeret en sovjetisk udstilling i New York, The Soviet National Exhibition, hvor der var teater- og musikopførsel, og hvor bl.a. Sputnikken og maskiner fra landbrug og industri blev udstillet. 5. The Kitchen Debate er bl.a. beskrevet i Elaine Tyler May, Homeward Bound. American Families in the Cold War Era. New York 1988, Karal Ann Marling, As seen on TV. The visual culture of everyday life in the 1950s. Cambridge 1994, Robert H. Haddow, Pavilions of Plenty. Exhibiting American Culture Abroad in the 1950s. Washington 1997 samt Susan E. Reid, Cold War in the Kitchen. Gender and the De-Stalinization of consumer Taste in the Soviet Union under Khrushchev, Slavic Review vol. 61, nr. 2, Susan E. Reid, Our Kitchen is Just as Good. Soviet Responses to the American National Exhibition in Moscow, 1959, i David Crowley & Jane Pavitt (red.), Cold War Modern, London 2008, s Den svenske historiker Håkan Arvidsson har pointeret, hvordan koldkrigskonflikten kan ses som en kamp om hegemonien mellem to konkurrerende moderniteter. Med denne optik bliver koldkrigskonflikten en styrkeprøve mellem en østlig og en vestlig moderniseringsmodel, mellem plan og politik i øst og individualisme og marked i vest, hvor det i en vis forstand var midlerne og metoderne, der var forskellige, ikke målet. Se Håkan Arvidsson, När krigets mål var freden, i Kim Salomon et al. (red.), Hotad idyll, Lund 2004, s Se Greg Castillo, The American Fat kitchen in Europe. Postwar Domestic Modernity and Marshall Plan Strategies of Enchantment, i Ruth Oldenziel & Karin Zachmann (ed.), Cold War Kitchen. Americanization, technology, and European users, Cambridge 2009, s. 44ff. 9. Se henholdsvis Greg Castillo, Domesticating the Cold War. Household Consumption as Propaganda in Marshall Plan Germany i Journal of Contemporary History vol. 40, nr. 2, 2005, Greg Castillo, Cold War on the Home Front. The Soft Power of Midcentury Design, Minneapolis & London 2010 samt Ruth Oldenziel & Karin Zachmann (ed.), Cold War Kitchen, Cambridge Lynne Attwood, Gender and housing in Soviet Russia. Private life in a public space, Manchester & London Med formuleringen Goods instead of Guns tematiserede den amerikanske sociolog David Riesman allerede i 1951 forestillinger om forbrugsgoders betydning i koldkrigskonflikten. I det satiriske essay The Nylon War beskrev han et fremtidsscenarie, hvor amerikanerne bombede Sovjetunionen med nylonstrømper, armbåndsure, cigaretter og udstyr til hjemmepermanent. Se David Riesman, The Nylon War, i David Riesman, Abundance for What? And other Essays. London Se Elaine Tyler May, Homeward Bound, New York Amanda Lagerkvist, Just for fun. Bilder av masskulturkonsumtionens Amerika, i Peder Aléx & Johan Söderberg (red.), Förbjudna njutningar. Spår från konsumtionskulturens historia i Sverige, Stockholm 2001, s. 241f. 14. For en køkkenhistorisk gennemgang, se bl.a. Iben Vyff, Plankøkken eller drømmekøkken? Danske køkkentanker i 1950erne og 1960erne, Tidsskrift for historie, nr.1, Ruth Oldenziel & Karin Zachmann, Cold War Kitchen, Cambridge 2009, s Min brug af begrebet køkkenkultur henviser både til materiale, der primært handler om køkkener og om materiale, hvori køkkener indtager en mindre rolle, og hvor fokus eksempelvis er på hjemmet eller husholdning. 17. Eksempelvis blev det første danske husholdningsseminarium åbnet i 1902, og Statens Husholdningsråd blev oprettet i Se Bodil Olesen & Jytte Thorndahl: Da danske hjem blev elektriske , Århus 2004, s. 236ff. 18. Øst-vest, er hjemme bedst? Arkitekten 1959, s Snapshot af Moskva Arkitekten 1964, s Snapshot af Moskva Arkitekten 1964, s For yderligere informationer, se Iben Vyff, Rejser til USA og Sovjetunionen, i John T. Lauridsen et. al. (red.) GADs Leksikon. Den kolde krig og Danmark, Kbh. 2011, s For en indføring i international køkkenhistorie, se bl.a. June Freeman, The Making of the Modern Kitchen. A Cultural History, Oxford & New York 2004 og Ruth Schwartz Cowan, More Work for Mother. The Ironies of Household Technology from the Open heart to the Microwave, New York Tak til post.doc Sissel Bjerrum Fossat, SDU for denne opgørelse. For flere informationer om de danske studieture i Marshall regi, se foruden Sissel

16 KOLD KRIG I EN DANSK KØKKENKULTUR, Bjerrum Fossat, The American way eller den danske model? Danske studierejser til USA under Marchallplanens bistand , upubliceret Ph.d-af handling, Syddansk Universitet 2011 også Ole Bech-Petersen, Encounters, upubliceret Ph.d.-afhandling, Syddansk Universitet 2000, kap. 9 samt Marianne Rostgaard, Opinionsdiplomati og amerikanisering, Arbejderhistorie, nr.4, Husholdningsarbejdet i USA, Udgivet ved Udenrigsministeriets Foranstaltning, Kbh.1952, s. 36f. 25. Begrebet refererede til køkkenelementernes placering set fra oven. Fordele ved U-formede køkkener overfor L-formede køkkener blev ivrigt debatteret i det danske køkkenmiljø i disse år. 26. Husholdningskonsulentarbejdet i USA, Udgivet ved Udenrigsministeriets foranstaltning, Kbh.1953, s. 60ff. 27. Landbrugs- og husholdningsproblemer i U.S.A. Udgivet ved Udenrigsministeriets foranstaltning, Kbh. 1954, s Husholdningskonsulentarbejdet i USA, Udgivet ved Udenrigsministeriets foranstaltning, Kbh. 1953, s Se f.eks. USA. I dag og i morgen. Indtryk fra en studierejse. Udgivet ved Udenrigsministeriets foranstaltning, Kbh. 1956, s Husholdningsarbejdet i USA, Udgivet ved Udenrigsministeriets Foranstaltning, Kbh. 1952, s. 34. Se tillige Husholdningskonsulentarbejdet i USA, Udgivet ved Udenrigsministeriets foranstaltning, Kbh. 1953, s Husholdningsarbejdet i USA, Udgivet ved Udenrigsministeriets Foranstaltning, Kbh. 1952, s For en uddybelse af problemstillingen, se Iben Vyff, Hverdag og menneskeliv i vest, langt fra Danmark men hvor er det bedst? Danske rejsendes forestillinger om hverdagslivet i USA i 1950erne, Arbejderhistorie nr. 1, 2009, s. 34ff. 33. Den hollandske professor i American Studies, Rob Kroes, har beskrevet, hvordan europæernes opfattelse af USA og amerikanere i høj grad har været og er bygget op omkring stereotyper, der fungerer som en kontrast til deres egne nationale selvbilleder. Disse opfattelser har eksisteret i århundreder og er en konsekvens af USAs funktion som et konstituerende element i europæisk idehistorie. Se Rob Kroes, If You ve Seen One, You ve Seen the Mall, Urbana & Chicago 1996, s. ix-xii og s. 13f. Problematikken findes yderligere uddybet hos Richard Pells, Not Like Us. How Europeans Have Loved, Hated, and Transformed American Culture since World War II, New York 1997 og hos Stian Bormark & Dag Herbjørnsrud, Frykten for Amerika. En europeisk historie, Oslo USA. I dag og i morgen. Indtryk fra en studierejse, Udgivet ved Udenrigsministeriets foranstaltning, Kbh. 1956, s I USA blev debatten især sat af to sociologer, henholdsvis David Riesman med bogen The Lonely Crowd fra 1950 og C. Wright Mills med bogen White Collar fra I en dansk sammenhæng blev problemstillingen debatteret af bl.a. Elsa Gress og Hans Jørgen Lembourn. Se Søren Schou, Og andre forfattere. Dansk fiktionsprosa , Frederiksberg 2001, s. 156ff. 36. Se f.eks. Arkitekten (U) 1953, s. 253ff, Husmoderen nr. 1, 1951, s. 112f., Husmoderen nr. 6, 1952, s. 5ff, Husmoderen nr. 12, 1953, s. 7ff, Husmoderen nr. 3, 1954, s. 6ff samt Bo Bedre nr. 12, 1962, s. 66ff. 37. Henry Holm, Amerika i billeder, Kbh.1952, s. 40. Køkkenet er fra forstadsbebyggelsen Hollin Hills, en præmieret bebyggelse i Virginia, USA. Denne information fremgår dog ikke af bogens tekst men kommer af information fra Arkitekten M, 1951, s. 27f. 38. Øst-vest, er hjemme bedst? Arkitekten 1959, s Øst-vest, er hjemme bedst? Arkitekten 1959, s Esbjørn Hiort, Bedre køkkener med små midler, Kbh Bygge og Bo, Rationalisering af vore Køkkener 2/1947 s Hjemme i den nye verden Bo Bedre 12/1962, s Drømmekøkken eller brugskøkken, Arkitekten U 1952, s To amerikanske ønske-køkkener, Bygge og Bo, 1946, s To amerikanske ønske-køkkener, Bygge og Bo, 1946, s Se f.eks. Billedbladet nr. 3/1949, Samvirke nr. 2, 1960 og Billedbladet nr. 12, 1958, s. 24. Den amerikanske konstruktion af drømme- eller ønskekøkkenet ses foruden køkkenudstillingerne også i 1950ernes reklamefilm, f.eks. General Motor s Design for Dreaming fra 1959 og plasticfirmaet Mansanto s House of the Future fra Fra amerikansk side blev der gennem produktionsfonden (Benzon-Moody fonden) stillet kr. til rådighed til indkøb af inventar og laboratorieudstyr. Se Statens Husholdningsråd, Konserves, nr. 13/14, , s. 90f. Tillige stillede USA gennem Foreign Operation Administration kr. til rådighed for husholdningsrådet til administration af oplysningsarbejdet i Danmark i Se Statens Husholdningsråd , Kbh. 1985, s. 8.

17 56 Abstract Iben Vyff: The Cold War and the culture of the Danish kitchen, , Arbejderhistorie 2/2012, s For a whole number of years within the field of research on the Cold War there has been a major focus on kitchens and not least the significance of American kitchens as a powerful cultural weapon during this confrontation. For instance most will recall the image of Khrushchev and Nixon, discussing kitchens in Moscow in Taking as a point of departure the Danish literature on kitchens produced by architects and other specialists in the field of the kitchen and household/housekeeping, the article investigates the manner in which Danish kitchen culture reflected the Cold War conflict and in what way it is possible to talk about the Cold War in this area of life. The absence of a Soviet impact is therefore discussed. This cannot be explained alone on the basis of the Cold War conflict and deliberations over the American kitchen, but as something in the balance between practical rejection, technological inspiration together with political and symbolic enthusiasm. Iben Vyff Post.doc. ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

MAGASIN. fra Det kongelige Bibliotek. 8. årgang nr. 3 november 1993

MAGASIN. fra Det kongelige Bibliotek. 8. årgang nr. 3 november 1993 MAGASIN fra Det kongelige Bibliotek 8. årgang nr. 3 november 1993 INDHOLD Viden om... 3 MICHAEL HARBSMEIER: Rejsebeskrivelsers grænseløse nytteværdi BODIL MARIE THOMSEN: Mode og klædedragt. Om modens bestandige

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM Opgaver til Elmuseets Frilandshuse 5. 6. 7. klasse ELMUSEET 2003 DE TRE HUSE Elmuseet har tre huse med udstillinger i. Du kan finde dem på kortet herunder. Nr.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015 En lærerguide Susan Hiller 14. november 2014-1. marts 2015 Susan Hiller, Channels (2013). Installation at Matt s Gallery, London. Photograph by Peter White courtesy the artist, Matt s Gallery and Timothy

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Kursus marts 2013. Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos

Kursus marts 2013. Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos Kursus marts 2013 Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos Bedømme billeder Foredrag om: William Egglestone Cindy Sherman Jeff Wall Andreas Gursky Trine Søndergård

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Mødet med Dansen Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Bonnie Spliid Jeg er uddannet lærer med liniefag i billedkunst og

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2011 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen. Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet

Læs mere

25 tekster om udviklingen af Danish Design

25 tekster om udviklingen af Danish Design 25 tekster om udviklingen af Danish Design Vil vi gøre os gældende internationalt må vi også agere internationalt! Vi kan ikke løse Danish Designs udfordringer alene - nationalt! Det handler om at udbrede

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

øjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv.

øjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv. Tekster: Ordsp 3,27-35, 1 Joh 1,5-2,2, Luk 16,1-9 Lihme 10.30 736 Den mørke nat 313 Kom regn af det høje (mel. Hartmann) 696 Kærlighed er lysets kilde 685 Vor Gud er idel kærlighed (mel. Strassburg 1525)

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Kommunikationsanalyse af Minikøbenhavner

Kommunikationsanalyse af Minikøbenhavner Kommunikationsanalyse af Minikøbenhavner Indledning Vi vil i følgende opgave foretage en analyse af materiale fra kampagnen Minikøbenhavner. Vores primære fokus er kampagnens forretningsstrategi med henblik

Læs mere

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Af Grethe Lindholm Pedersen, psykoterapeut og indehaver af Helseværkstedet Helseværkstedet i Jelling har gennem de seneste 4 år ca. en gang om måneden

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2013 juni 2014 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Den store danske encyklopædi

Den store danske encyklopædi Den store danske encyklopædi Gratis og online Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Den Store Danske...4 Licensbetingelser og...4 Nye artikler...5 Oprindelige artikler...5 Nye artikler/orindelige artikler...5

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

Udstilling med spånkurve. Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012

Udstilling med spånkurve. Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012 Katalog Udstilling med spånkurve Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012 1 Per-Olof Johansson KATALOG Udstilling med spånkurve Per-Olof Johansson, DK og Lokal indsamling

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere