Kvælstofregnskabet i dansk landbrug før og efter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvælstofregnskabet i dansk landbrug før og efter"

Transkript

1 Kvælstofregnskabet i dansk landbrug før og efter Computersystemet CONSEQUENCE (CSQ) gør det let at overvåge og styre næringsstofregnskaber i landbruget på ethvert niveau. Det er her anvendt til at opstille kvælstofregnskabet for dansk landbrug i slutningen af 1990erne og beregne konsekvenserne af (på det tidspunkt) at have nedsat ammoniakfordampningen fra staldene og indført (gylle)behandling af gødningen fra alle landets husdyr. HANS SCHRØDER Metoden går tilbage til 1800-tallet, da kemien, termodynamikken og matrixalgebraen blev til. En dampmaskine, et kraftværk, et landbrug, ethvert produktionssystem befinder sig i en strøm af energi og stof fra et givende reservoir til et modtagende. Ud af denne strøm trækkes en nyttig strøm (X1,0), mens resten (X1,W) fortsætter ned i det modtagende reservoir, se fig. 1. Systemets nummer står (normalt) i øverste venstre hjørne af systemet (kassen). Strømmen fra ét system til et andet, fra system i til system j, betegnes Xi,j. Fx er X0,1 strømmen fra system 0 til system 1 (det balancerede system i midten). I begyndelsen af 1800-tallet mente man, at varmen var en bevaret størrelse og derfor at X0,1 = X1,W. Det var først omkring 1850, at loven om energiens bevarelse blev kendt og dermed den styrende ligning kring 569 Mkg N/år ( ton N/år). Udførslen af kvælstof i produkter var omkring 194 Mkg N/år. Forskellen, 375 Mkg N/år, kaldes overskuddet, men det er et tab, for det efterlades i omgivelserne: landbrugsjorden, luften og vandet. I det omfang overskuddet ikke efterlades i landbrugsjorden, går det i luften og vandet, dvs. det udledes. Da der ikke er noget, der tyder på, at landbrugsjordens beholdning af kvælstof hverken stiger eller falder, udledes hele overskuddet. Fra det ene år til det næste kan der være ændringer i landbrugsjordens beholdning af kvælstof, der forbigående bevirker, at udledningen er lidt større eller lidt mindre end overskuddet. Men i det lange løb er der ingen forskel. Overskud = udledning eller tab i det lange løb. X0,1= X1,0 + X1,W, der siger: energi eller stof ind er lig med energi eller stof ud, når systemet er i næstenstationær tilstand. Ligningen gælder for enhver tænkelig bevaret størrelse og for ethvert tænkeligt produktionssystem i næsten-stationær tilstand. Den gælder for energi og stof, den gælder for en dampmaskine, der producerer mekanisk energi og for et landbrugssystem, der producerer fødevarer. Ingeniører kalder den kontinuitetsligningen. Et eksempel: I slutningen af 1990erne var tilførslen af nyt kvælstof til dansk landbrug om136 Vand & Jord Figur 1. Dansk landbrug er et produktionssystem på linie med en dampmaskine og et kraftværk.tallene er Mkg N/år i slutningen af 1990erne. Effektiviteten er sagens kerne En dampmaskines (energi)effektivitet (virkningsgrad) defineres på akkurat samme måde som et landbrugssystems (kvælstof)effektivitet: Med tallene i fig. 1 er kvælstofeffektiviteten i dansk landbrug i slutningen af 1990erne 194/ 569 = 0,34. I begyndelsen af 1980erne var den omkring 0,22 /4/. Der er 4 variable, nemlig 3 strømme og 1 nøgletal. Vi har de 2 ovenfor anførte ligninger at gøre godt med. Kontinuitetsligningen er altid med i modellen (sættet af sammenhørende ligninger), men vi kan bruge den ligning, der definerer kvælstofeffektiviteten, på to måder: Enten til at beregne nøgletallet udfra kendte strømme (se ovenstående ligning) eller til at beregne en strøm (en ubekendt) udfra et kendt nøgletal, altså vende ligningen, så der byttes om på bekendte og ubekendte: Både overvågning og styring Vi kan således se regnskabet i fig. 1 både som et regnskab med et beregnet nøgletal, og som et regnskab beregnet af et nøgletal. I det første tilfælde har vi 1 ligning, nemlig kontinuitetsligningen, der bestemmer 1 ubekendt. I det andet tilfælde har vi 2 ligninger, der bestemmer 2 ubekendte, nemlig X1,0 og X1,W som funktion af tilførslen af nyt kvælstof (X0,1) og effektiviteten (a). I det første tilfælde måler vi 2 af de 4 variable og beregner de 2 andre. I det andet tilfælde måler vi kun 1 variabel, definerer til gengæld effektiviteten og beregner de 2 andre. Det første tilfælde er overvågningsmåden eller -tilstanden, der anvendes til at overvåge (registrere), hvad der allerede er sket. Det er dobbelt bogholderi gjort let, fordi debet-kredit, som de færreste forstår, er erstattet af input-output, som de fleste forstår Det andet tilfælde er styringsmåden eller tilstanden, der anvendes til at beregne konsekvenser (deraf navnet CONSEQUENCE) uden

2 hvilket styring slet ikke er mulig: Hvad sker der, hvis vi ændrer input ude fra og/eller kvælstofeffektiviteten? CSQ er en moderne udgave af den klassiske input-output analyse /10/. Det moderne består i, at input-output tabellen tegnes som et netværk af kasser og pile, hvorved de styrende ligninger automatisk opstilles og løses, dvs. regnskabet opstiller sig selv, blot vi tegner netværket, og det balancerer sig selv, så Udsæd 8 Handelsgødning mm. 290 Biologisk fiksering 40 Atmosfærisk nedfæld udefra 22 Indkøbt foder 209 Figur 2. Det overordnede kvælstofregnskab i dansk landbrug i slutningen af 1990erne i Mkg N/år, sammenlign med fig. 1. EU-rapport om input-output systemer i landbruget I 2001 udkom en bemærkelsesværdig EU-rapport: Study on Input/output Accounting Systems on EU agricultural holdings /1/. Rapporten gør i detaljer rede for, hvor langt man i 15 EU-lande er kommet med at udvikle og anvende computersystemer til at overvåge og styre næringsstofregnskaber på ejendomsniveau. De fleste af de undersøgte systemer handler imidlertid kun om det overordnede kvælstofregnskab, hvis princip er vist i fig. 1 og fig. 2. Få af dem beskriver landbrugssystemet som et samspil af 2 systemer, nemlig et mark- og et staldsystem. CSQ går et stort skridt videre ved at beskrive landbrugssystemet som resultatet af et samspil af mange systemer tegnet som et netværk. Herved detaljeres regnskabet samtidig med at forståelsen af regnskabet lettes betydesnart vi sørger for, at der er lige så mange (gyldige) ligninger som ubekendte. De enkle regler Der er 2 og kun 2 regler: 1) Næringsstofferne er bevarede og 2) Der skal være lige så mange (gyldige) ligninger som ubekendte. Det er de enkle regler. Til gengæld bruges de i ét væk. De er både nødvendige for og tilstrækkelige til at udvide betragtningen fra at gælde ét netværk med kun ét system til at gælde netværk med vilkårligt mange indbyrdes forbundne systemer (beliggende mellem et givende og et modtagende reservoir). Det overordnede regnskab gør kun rede for de strømme, der skærer systemgrænsen og dækker over et netværk af indbyrdes forbundne systemer, der ses svagt i fig. 2. Det overordnede regnskab er summen af regnskaberne for systemerne inden for systemgrænsen. Udsæd Handelsgødning mm. Biologisk fiksering Atmosfærisk nedfæld udefra Indkøbt foder Figur 3. Netværket der angiver de mulige veje for kvælstofstrømmene i landbruget. 10. årgang nr. 4, december

3 Boks 1: Strømme og nøgletal i Figur 4. Strømme i Mkg N/år (1.000 ton N/år) Symbol Navn Værdi Input (ude fra) X0,1 Udsæd 8 X0,2 Biologisk fiksering 40 X0,10 Ammoniaknedfald ude fra 22 X0,11 Handelsgødning og fiksering fra fritl. bakt. 290 X0,14 Indkøbt foder (med oprindelse uden for dansk landbrug) 209 Output (indefra) X1,11 Efterladt, ikke-fikserende planter (rod og stub) 58 X1,15 Hjemmedyrket foder, ikke-fikserende planter 324 X1,27 Udvaskning af effektivt kvælstof, ikke fikserende planter 114 X1,9 Ammoniakfordampning fra planter og handelsgødning 17 X2,15 Hjemmedyrket foder, fikserende planter 33 X2,27 Udvaskning af effektivt kvælstof, fikserende planter 11 X2,11 Efterladt, fikserende planter (rod og stub) 16 X3,W Tab (også kaldet overskud ) 375 X4,23 Foderspild udbragt på marken 20 X4,3 Foderspild, svind og usikkerheder 20 X5,0 Døde dyr 5 X6,24 Husdyrgødning afsat på græs 33 X6,34 Gylle afsat i stald U (uden gyllebehandling) 294 X6,7 Gylle afsat i stald M (med gyllebehandling) 0 X7,29 Gylle til behandlingsanlæg 0 X7,9 Ammoniakfordampning fra stald M 0 X8,9 Ammoniakfordampning fra gødningslager 11 X8,25 Udbragt gylle 255 X8,0 Udført gylle 0 X9,10 Ammoniaknedfald inde fra 22 X9,3 Ammoniak-eksport 55 X10,22 Atmosfærisk nedfald 44 X11,2 Optaget af fikserende planter 20 X11,26 Del af udvaskning (b) 10 X11,1 Optaget af ikke-fikserende planter 506 X13,14 Hjemmedyrket korn som foder 99 X13,4 Kornspild 3 X14,17 Foder til svin 209 X14,18 Foder til andre dyr 33 X14,16 Foder kvæg 196 X15,13 Korn (før svind) 102 X15,28 Halm minus udført eller anvendt som brændsel 32 X15,36 Græs, afgræsset eller høstet 140 X15,0 Udførte vegetabilske produkter 84 X16,6 Husdyrgødning fra kvæg 160 X16,19 Bortsolgt mælk 25 X16,20 Udført kvæg 9 X16,5 Døde dyr (kvæg) 2 X17,6 Husdyrgødning fra svin 143 X17,20 Udførte slagtesvin 63 X17,5 Døde dyr (svin) 3 X18,6 Husdyrgødning fra andre dyr 25 X18,20 Udført andre dyr 7 X18,21 Bortsolgte æg 1 X18,5 Døde dyr (andre dyr) 0 X19,0 Udført mælk 25 X20,0 Udførte levende dyr 79 X21,0 Udførte æg 1 X22,26 Udvasket atmosfærisk nedfald 22 X22,11 Effektivt atmosfærisk nedfald 22 X23,26 Tabt foderspild 10 X23,11 Effektivt foderspild 10 X24,11 Effektiv del af husdyrgødning afsat på mark 10 X24,26 Tabt husdyrgødning afsat på mark 21 X24,9 Fordampning fra husdyrgødning afsat på græs 2 X25,11 Effektiv del af udbragt husdyrgødning 130 X25,26 Udvaskning uden for vækstsæsonen 111 X25,9 Ammoniakfordampning fra udbragt husdyrgødning 19 X26,27 Udvaskes før det bliver plantetilgængeligt (effektivt) 174 X27,31 Denitrifikation i rodzonen 40 X27,30 Udvaskning fra rodzonen 260 X28,14 Halm som foder 9 X28,34 Halm som strøelse 5 X28,4 Halm efterladt (ikke bjærget) 18 X29,33 Tørstof 0 X29,8 Rejektvand til lager (gylletank) 0 X30,3 Udvaskning fra rodzonen 260 X31,3 Denitrifikation i rodzonen 40 X33,35 Tørstof udspredt på egne marker 0 X33,0 Bortsolgt tørstof 0 X34,9 Ammoniakfordampning fra stald U 28 X34,25 Halm i møg 5 X34,8 Husdyrgødning til lager fra stald U 266 X35,26 Tab af tørstof 0 X35,11 Udbragt tørstof (samme virkning som handelsgødning) 0 X36,14 Græs og grønfoder 121 X36,4 Spild af græs og grønfoder 19 ligt, og styringsmulighederne kommer til syne. Det bagved fig. 2 liggende samspil af systemer (netværket) er tegnet med CSQ og vist i fig. 3 med marksystemet i venstre side og staldsystemet i højre. I netværket i fig. 3 er der ikke 1, men 34 systemer. I stedet for at anvende ovennævnte enkle regler 1 gang, anvendes de 34 gange. I overvågningstilstand er der da ikke 1, men 34 ligninger, og i styringstilstand er der ikke 2, men 77 ligninger. For computeren har det længe været en smal sag at løse n lineære ligninger med n ubekendte, hvad enten n er 2 eller 77. Det nye er, at CSQ opstiller ligningerne. Kvælstofregnskabet i dansk landbrug i slutningen af 1990 erne ( før ) Netværket balanceres, dvs. ligningerne løses, kvælstofregnskabet folder sig ud, når værdierne for de grønne strømme gives. De røde er de beregnede. Der er 34 af dem. De er løsningen til 34 sammenhørende kontinuitetsligninger. Det lader sig i praksis ikke gøre at måle alle grønne strømme. Umålte strømme bestemmes via en dertil hørende nøgletalsligning. Dvs. vi tilføjer en ubekendt mod samtidig at tilføje en ligning, der udtaler sig om den ubekendte i forhold til én eller flere af de bekendte. En stor del af strømmene i den øverste del af fig. 4 foreligger bestemt i blandt andet /2/, /3/, /4/ og /5/. Suppleret med nøgletal (kendt fra forsøg og effektivitetskontrollen) er det muligt at få balance mellem antallet af ubekendte på den ene side og antallet af (gyldige) ligninger på den anden og dermed balancere netværket ved at løse ligningerne. Strømme og nøgletal hørende til netværket i fig. 4 er nærmere omtalt i Boks Vand & Jord

4 Nøgletal (dimensionsløse) Symbol Navn eller forhold Værdi Definition a1,9 Gødningseffektivitet (kornplanter) 0,7442 X1,15+X1,11 / X0,1+X11,1 a1,11 Rod og stub / høst 0,1794 X1,11 / X1,15 a1,15 Ammoniakfordampning fra planter og handelsgødning / høstet 0,0529 X1,9 / X1,15 a2,15 Planternes gødningseffektivitet (fiks.) 0,8100 X2,15+X2,11 / X0,2+X11,2 a2,15 Rod og stub / høst (fiks.) 0,4800 X2,11 / X2,15 a4,15 Foderspild udbragt plus ikke bj. halm / foderspild plus ikke bj. halm 0,5000 X4,23 / X28,4+X36,4 a6,7 Husdyrgødn afsat i stald M / husdyrgødn i alt 0,0001 X6,7 / X17,6+X16,6+X18,6 a6,24 Afsat på græs / husdyrgødning fra kvæg 0,2087 X6,24 / X16,6 a7,9 Ammoniakfordampning fra stald M / afsat i stald M 0,0300 X7,9 / X6,7 a8,0 Udført husdyrgødning / tilført lageret 0,0001 X8,0 / X34,8 a8,9 Ammoniakfordampning fra lager / tilført fra stald U 0,0415 X8,9 / X34,8 a9,3 Ammoniaknedfald indefra / nedfald i alt 0,5000 X9,10 / X9,10+X0,10 a11,1 Fikseret / hele planten 0,8200 X0,2 / X2,15+X2,11 a11,2 Udvasket / efterladt i rodnet 0,1355 X11,26 / X1,11+X2,11 a13,4 Kornspild / korn høstet 0,0300 X13,4 / X15,13 a14,16 Foder til kvæg / foder i alt 0,4474 X14,16 / X0,14+X13,14+X28,14+X36,14 a14,17 Foder til svin / foder i alt 0,4772 X14,17 / X0,14+X13,14+X28,14+X36,14 a15,0 Udførte vegetabilske produkter / produceret (høstet) 0,2347 X15,0 / X1,15+X2,15 a15,13 Korn / høst 0,2848 X15,13 / X1,15+X2,15 a15,28 Halm / korn kerne 0,1721 X15,28 / X15,13+X15,0 a16,5 Fodereffektivitet (kvæg) 0,1836 X16,19+X16,20+X16,5 / X14,16 a16,6 Mælk / kvægproduktion 0,6968 X16,19 / X16,19+X16,20+X16,5 a16,19 Døde kvæg / produktion 0,1985 X16,5 / X16,5+X16,20 a17,5 Fodereffektivitet (svin) 0,3152 X17,20+X17,5 / X14,17 a17,6 Døde svin / produktion af svin 0,0461 X17,5 / X17,5+X17,20 a18,5 Fodereffektivitet (andre dyr) 0,2500 X18,20+X18,21+X18,5 / X14,18 a18,6 Æg / prod. andre dyr 0,1220 X18,21 / X18,21+X18,20+X18,5 a18,21 Døde dyr (andre dyr) / produktion af andre dyr 0,0278 X18,5 / X18,5+X18,20 a22,11 Effektivt nedfald / nedfald i alt 0,5000 X22,11 / X10,22 a23,11 Effektivt foderspild/ udbragt foderspild 0,5000 X23,11 / X4,23 a24,9 Ammoniakfordampning / husdyrgødning fra græssende dyr 0,0600 X24,9 / X6,24 a24,11 Husdyrgødningens udnyttelsesgrad (græssende dyr) 0,3000 X24,11 / X6,24 a25,9 Ammoniakfordampning efter udbringning/ udbragt husdyrgødning 0,0748 X25,9 / X8,25 a25,11 Husdyrgødningens udnyttelsesgrad (udbragt husdyrgødning)) 0,5000 X25,11 / X8,25+X34,25 a27,30 Udvasket / udvasket plus denitrificeret 0,8671 X27,30 / X27,30+X27,31 a28,4 Ikke bjærget halm / halm produceret 0,5625 X28,4 / X15,28 a28,14 Anvendt som foder / halm tilbage 0,2812 X28,14 / X15,28 a29,14 Tørstof / husdyrgødn fra stald M 0,9500 X29,33 / X7,29 a33,0 Tørstof udført / tørstof i alt 0,0000 X33,0 / X29,33 a34,0 Ammoniakfordamping fra stald U / afsat i stald U 0,0943 X34,9 / X6,34 a34,9 Halm (strøelse) ud / halm (strøelse) ind 1,0000 X34,25 / X28,34 a35,11 Effektivt tørstof / tørstof udbragt 0,9800 X35,11 / X33,35 a36,4 Spild af græs og grønfoder / produktion 0,1357 X36,4 / X15,36 Bemærk at parenteser i definitionerne er udeladt. Fx læses X17,20+X17,5 / X14,17 som (X17,20+X17,5) / X14,7 Kvælstofregnskabet med gyllebehandling ( efter ) Vi kan som sagt opfatte regnskabet enten som et regnskab med afledte nøgletal eller som et input-output regnskab udledt af nøgletal. Vælger vi det sidste, har vi en input-output model, der gør det muligt at sige: Sådan så ejendommens næringsstofregnskab ud sidste år. Hvad sker der med kvælstofregnskabet, hvis vi ændrer nøgletallene eller ændrer tilførslen af nyt kvælstof, eller begge dele i kombination? Hvad sker der fx, hvis vi indfører gyllebehandling og lader alt andet være lige? Sådan kan vi spørge på ejendomsniveau og på samme måde på landsniveau: Hvad sker der med kvælstofregnskabet i dansk landbrug, hvis vi nedbringer ammoniakfordampningen fra staldene og sender al husdyrgødning til gyllebehandling? CSQ er som skabt til Tabel 1. Det overordnede kvælstofregnskab i dansk landbrug før og efter indførelse af landsomfattende gyllebehandling. 10. årgang nr. 4, december

5 Figur 4. Kvælstofregnskabet i dansk landbrug i slutningen af 1990erne, Mkg N/år ( Før ). Tabel 2. Ammoniakfordampningen fra dansk landbrug før og efter indførelse af landsomfattende gyllebehandling. at besvare det spørgsmål. I fig. 4 ses en strøm på 294 Mkg N/år til stald U. I fig. 5 går strømmen til stald M. Hvor al husdyrgødning før gik til staldsystem U uden reduktion af ammoniakfordampningen og uden gyllebehandling, går den nu til staldsystem M med begge dele. Ændringen simuleres ved få klik. Fra stald M fordamper kun ca. 35 procent af, hvad der fordamper fra stald U, enten fordi staldsystemet er forbedret (som i Green Farm Energy anlægget), eller fordi gyllen er forsuret (som i anlægget fra Staring Maskinfabrik). Af det resterende kvælstof er det antaget, at 95 procent føres over på tørstofform (gødningspiller), mens resten går med rejektvandet til en (gylle)tank og derfra videre ud på markerne. Idet kvælstof i tørstoffet har en gødningsværdi (virkning på planteproduktionen), der er sammenlignelig med kvælstof i handelsgødning, gennemstrømmes rodzonen af langt mere effektivt N, når der indføres gyllebehandling med mindre forbruget af N i handelsgødning nedsættes. Det kan nedsættes fra 290 til 150 Mkg N/år, uden at det går ud over planteproduktionen. Konsekvensen Konsekvensen af at indføre en sådan tænkt landsdækkende gyllebehandling kan ses ved at sammenligne korresponderende strømme i den nederste del af netværket i fig. 4 og fig. 5. Fx ses det, at overskuddet falder fra 375 til 236 Mkg N/år, hvilket netop ville opfylde Vandmiljøplanens mål om en halvering af kvælstofudledningen i forhold til udledningen i midten af 1980 erne /9/. Men siden slutningen af 1990erne er den animalske produktion steget, hvilket gør det tvivlsomt, om en landsomfattende gyllebehandling i dag ville være tilstrækkelig til at opfylde Vandmiljøplanens kvælstofmål. En sammenligning af tallene i det overordnede regnskab før og efter er vist i tab. 1. Indførelse af en landsdækkende nedbringelse af ammoniakfordampningen fra stalde og efterfølgende gyllebehandling, der forvandler al husdyrgødning til gødningspiller, vil nedbringe kvælstofoverskuddet og forbruget af N i handelsgødning med ca. 140 Mkg N/år. Udvaskningen falder fra 260 til 175 Mkg N/år, en reduktion på 85 Mkg N/år. Det er forudsat at alt andet er lige, herunder både den vegetabilske og den animalske produktion. I de tabeller og netværk kan der optræde afrundingsfejl. Fx er tallet 139 lige så godt som 140. Den overordnede balance er delt op på en mark- og en staldbalance i boks 2. Virkningen på ammoniakfordampningen er vist i Tabel 2, hvoraf det fremgår, at den nedbringes med knap 50 Mkg N/år ( ton N/år). Mest miljø for pengene Målet med den kommende Vandmiljøplan III er at opnå en halvering af kvælstofudledningen, som vedtaget af Folketinget i november 1986, men til forskel fra de tidligere planer skal den tredje plan udformes, så vi får mest miljø for pengene. 140 Vand & Jord

6 Princippet om mest for pengene kan ingen være uenige om, specielt ikke miljøfolk, for tænker vi os, at vi får mindre (miljø) for pengene, end vi kunne have fået, så spilder vi ikke alene ressourcer, vi forurener også, idet enhver frembringelse af varer og tjenester (ressourcer) uundgåeligt medfører en vis forurening. At få mest miljø for pengene er i denne sammenhæng at få størst nedbringelse af kvælstofudledningen for pengene. Det kræver naturligvis, at vi véd, hvad vi får for pengene, altså at vi kan beregne konsekvensen af miljøinvesteringerne. For eksempel: En landmand, der investerer 1 mio. kr. i et gyllebehandlingsanlæg, opnår en ganske bestemt virkning på sit kvælstofregnskab og på sit økonomiske regnskab. Opgaven er at beregne disse virkninger. Véd vi, hvad det koster at frembringe en given ændring i nøgletallene (dvs. i systemets struktur eller virkemåde), og kender vi konsekvensen af denne ændring, så har vi en sammenhæng mellem investeringerne på den ene side og deres virkning på den anden. Det er denne sammenhæng, CSQ gør det muligt at etablere. Opgaven er at beregne virkninger for alle de muligheder, der foreligger for at nedbringe kvælstofudledningen. Først når den opgave er løst, er det muligt for at få mest miljø for pengene ved simpelthen at vælge de mest omkostningseffektive løsninger blandt de mulige. Når kvælstofeffektiviteten stiger, får landmanden mere N aflejret i dyrene og mindre i husdyrgødningen, dvs. både landmandens økonomi og miljøet får det bedre. Det modsiger den almindelige opfattelse, nemlig at hvad der er godt for landmandens økonomi er skidt for miljøet og omvendt. Den opfattelse er forkert, for enhver forøgelse af kvælstofeffektiviteten er godt både for økonomien og for miljøet. CSQ gør det muligt at afgøre hvor godt. Anvendelser på ejendomsniveau Det balancerede netværk i fig. 4 er summen af kvælstofregnskaberne for alle landbrugsbedrifter i Danmark, hvis ellers oplysningerne i landbrugsstatistikken står til troende. Akkurat samme netværk kan derfor anvendes på ejendomsniveau. CSQ er på den måde anvendt til at opstille N- og P-regnskaber for foreløbig 3 landbrugsejendomme (svinebesætninger) /6/, /7/, /8/. Det har vist sig, at det ikke er data, der mangler, men et system til at nyttiggøre de data, der allerede findes. Langt de fleste landbrugsbedrifter, og især dem der gennemfører effektivitetskontrol, har de data, der er nødvendige og tilstrække- Boks 2: Mark- og staldbalance Mkg N/år Før Efter Differens a b b-a Fig. 4 Fig. 5 MARKBALANCE Udsæd Handelsgødning mm Biologisk fiksering Atmosfærisk nedfald ude fra Til marksystem fra omgivelserne Husdyrgødning fra dyr på græs Halm i strøelse Ammoniakfordampning fra stalde U Udbragt husdyrgødning Ammoniakfordampning fra stalde M Ammoniakfordampning fra lagre Tørstof Til marksystem fra staldsystem TIL MARKSYSTEM I ALT Ammoniakeksport Spild og usikkerheder Udvaskning Denitrifikation Vegetabilske produkter Fra marksystem til omgivelserne Hjemmedyrket korn som foder Græs og grønfoder Halm som foder Halm som strøelse Fra marksystem til staldsystem FRA MARKSYSTEM I ALT STALDBALANCE Indkøbt foder Til staldsystem fra omgivelserne Hjemmedyrket korn som foder Græs og grønfoder Halm som foder Halm som strøelse Til staldsystem fra marksystem TIL STALDSYSTEM I ALT Mælk Levende dyr Æg Døde dyr Fra staldsystem til omgivelserne Husdyrgødning fra dyr på græs Halm i strøelse Ammoniakfordampning fra stalde U Udbragt husdyrgødning Ammoniakfordampning fra stalde M Ammoniakfordampning fra lagre Tørstof Fra staldsystem til marksystem FRA STALDSYSTEM I ALT lige til at frembringe detaljerede næringsstofregnskaber. Opgaven er blot at systematisere dem, give dem til CSQ og indrette computersystemet sådan, at det automatisk kvitterer med regnskaber og input-output modeller for en række næringsstoffer med kvælstof i spidsen. De 3 involverede landmænd har været 10. årgang nr. 4, december

7 Figur 5. Kvælstofregnskabet i dansk landbrug med landsomfattende gyllebehandling i slutningen af 1990erne, Mkg N/år. ( Efter ). yderst positive, idet de fremhæver, at de hellere vil tale om fakta og pålidelig viden end om politik og ulidelig kontrol. Nøgletallene er sagen Lige som et træ skal kendes på dets frugter, skal en landbrugsbedrift kendes på dens nøgletal. Det er dimensionsløse tal, forhold mellem strømme. De er universelle i den forstand, at de kan sammenholdes over tid og fra den ene ejendom til den anden. Opgaven i Vandmiljøplan III er at regulere disse nøgletal, så det ønskede (eller vedtagne) N-regnskab for dansk landbrug realiseres på den mest omkostningseffektive måde. Et utal af anvendelser Der er mange andre anvendelse af CSQ end de her omtalte. Fx kan systemet uden videre anvendes til almindelige finansielle regnskaber, lige som der er anvendelser inden for termodynamik, kemi, økonomi og lineær programmering. Dertil kommer, at CSQ kan udgøre et fast, naturvidenskabeligt, dvs. fuldstændig upolitisk fundament under Vandmiljøplan III og andre miljøplaner for den sags skyld. Spørgsmålet er ikke, om det lader sig gøre at skabe et sådant fundament; spørgsmålet er, om der er vilje til at anvende det. Konklusion Computersystemet CSQ gør det let at overvåge og styre næringsstofregnskaber på ejendomsniveau og er en nødvendig forudsætning for at få mest miljø for pengene. Der mangler ikke data, men vilje til at nyttiggøre de data, der allerede findes. I slutningen af 1990erne udledte dansk landbrug omkring 375 Mkg N/år ( ton N/år). Beregningen af konsekvensen af på det tidspunkt at indføre landsdækkende gyllebehandling viser 1) at udledningen og forbruget af N i handelsgødning nedbringes med 140 Mkg N/år, 2) at udvaskningen nedbringes med 85 Mkg N/år og 3) ammoniakfordampningen med knap 50 Mkg N/år. Kvælstofudledningen nedbringes (kunne på det tidspunkt være nedbragt) til ca. 236 Mkg N/år, hvilket netop ville have været tilstrækkeligt til at opfylde Vandmiljøplanens kvælstofmål. REFERENCER /1/ Centre for Agriculture and Environment,2001: Study on Input/Output Accounting Systems on EU agricultural holdings. EU-report. comm/environment/agriculture/pdf/inputoutput.pdf /2/ Damgaard Poulsen, H. mfl., 2001: Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal Danmarks Jordbrugsforskning. Rapport Nr. 36. Husdyrbrug. /3/ Hansen, B.I., Knudsen, L. og Tybirk, P., 2001: Kvælstofbelastningen i Danmark. Svineproduktionens bidrag til kvælstofbelastningen i Danmark. Landsudvalget for svin, notat Nr Svin/Videnscenter/Faglige_publikation/Faglige_ notater/kvaelstofbelastninge/index.htm /4/ Kyllingsbæk, A., 2000: Kvælstofbalancer og kvælstofoverskud i dansk landbrug Danmarks Jordbrugsforskning. Rapport Nr. 36. Markbrug. /5/ Schrøder, H., 2003: N- og P-regnskaber for landbruget i Fyns Amt og i Danmark Rapport til Fyns Amt (udkast). /6/ Schrøder, H., 2003: N- og P-regnskaber for en landbrugsejendom i Dronninglund Kommune (udkast). /7/ Schrøder, H., 2003: N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Rævdal med og uden gyllebehandling. /8/ Schrøder, H., 2003: N- og P-regnskaber for en landbrugsejendom i Sejlflod Kommune (udkast). /9/ Schrøder, H. og Boetius, F., 2002: Status og scenarier for N, P og K i dansk landbrug. Arbejdsrapport Nr. 4, Naturrådet. /10/ Leontief, W., 1986: Input-output Analysis. In: Inputoutput Economics. Oxford University Press. HANS SCHRØDER, civilingeniør, opfinder af CSQ og teknisk direktør i Danedi ApS, Gl. Frederiksborgvej 12, 3200 Helsinge, telefon , 142 Vand & Jord

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)

Læs mere

N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard

N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard November 2003 Danedi for Jens Hansen Indhold Indledning... 3 Resumé... 4 Definition af 1 DE (slagtesvin)... 6 Svineproduktionen på Nygaard... 11 Planteproduktionen

Læs mere

Strømme og beholdninger af produkter og næringsstoffer i en kvægejendom

Strømme og beholdninger af produkter og næringsstoffer i en kvægejendom Strømme og beholdninger af produkter og næringsstoffer i en kvægejendom Juli 2004 stk kg/år kg K/år kg P/år kg N/år... stk/år Vesthimmerlands Landboforening Nordjyllands Amt Danedi Indhold Indledning...3

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Status og scenarier for N, P og K i dansk landbrug

Status og scenarier for N, P og K i dansk landbrug Status og scenarier for N, P og K i dansk landbrug Arbejdsrapport fra Naturrådet nr. 4, 2002 Kolofon Titel: Forfattere: Kontaktpersoner i Naturrådet: Serietitel og nr.: Udgiver: Status og scenarier for

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

CONSEQUENCE. Tegnearket til regnskaber og modeller

CONSEQUENCE. Tegnearket til regnskaber og modeller CONSEQUENCE i en nøddeskal Verden er et netværk, der gennemstrømmes af ressourcer. Forestil dig et computersystem, som holder styr på disse ressourcer, og som sætter dig i stand til at registrere og forudsige,

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Vandmiljøplanen og en ny miljøpolitik

Vandmiljøplanen og en ny miljøpolitik Indlæg på Venstres Erhvervspolitiske Udvalgs Miljøkonference Mere miljø for pengene mål og midler i dansk miljøpolitik på Christiansborg den 9. april 2002 Vandmiljøplanen og en ny miljøpolitik Af Hans

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG

Læs mere

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006 ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

Videnteknologi og konsekvens

Videnteknologi og konsekvens Videnteknologi og konsekvens af Hans Schrøder Vi ved, hvad informationsteknologi er, men hvad er videnteknologi? Vi kunne først spørge: Hvad er viden? Ordet vide er bydemåde af det latinske ord vidére,

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

FarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning

FarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Finn P. Vinther, Ib S. Kristensen og Margit S. Jørgensen, Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Gødskning efter Ligevægtsprincippet Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer 6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...

Læs mere

Kvælstofbalancer i dansk landbrug

Kvælstofbalancer i dansk landbrug Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Udgiver: Miljø-

Læs mere

Kom godt i gang med GRØNT REGNSKAB

Kom godt i gang med GRØNT REGNSKAB Kom godt i gang med GRØNT REGNSKAB November 2000 Indholdsfortegnelse Indledning...4 1. Ejendom...5 2. Redigering af periode og opdatér beholdninger...5 2.1 Rediger periode...5 2.2 Opdatér beholdninger...6

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen

Økonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/93-2012/13 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 046 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Bilag 3. Biotech Innovation: Teknologien bag ionisering og forslag til reducering af landbrugets miljøbelastning

Bilag 3. Biotech Innovation: Teknologien bag ionisering og forslag til reducering af landbrugets miljøbelastning Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1-13 FLF alm. del Bilag 71 Offentligt Bilag 3. Biotech Innovation: Teknologien bag ionisering og forslag til reducering af landbrugets miljøbelastning Miljøbelastning.

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

Økonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen

Økonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen Økonomisk analyse 7. februar 15 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30. Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske

Læs mere

Kom godt i gang med Grønt Regnskab

Kom godt i gang med Grønt Regnskab Kom godt i gang med Grønt Regnskab December 2001 2 Kom godt i gang med Grønt Regnskab Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Fanen Ejendom...6 Regnskabsperiode... 6 Opdatér beholdninger... 7 Dataoverførsel

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ændringer i omkostninger som følge af ændrede harmonikrav for slagtesvin og undtagelsesbrug (kvæg) omfattende transport og køb af handelsgødning

Læs mere

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. De analyserede modeller: 1. Regelstyring (den eksisternde model) 2. Afgift

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a.

TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a. TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND A.m.b.a. LOVGIVNING ADMINSTRATIONSPRAKSIS FOR KALI KARTOFFELFRUGTVAND GØDNINGSVÆRDI- REGNSKAB BESTILLING LEVERING OG UDBRINGNING

Læs mere

Grønt Regnskab Besætning ved regnskabsperiodens start og slutning

Grønt Regnskab Besætning ved regnskabsperiodens start og slutning Besætning ved regnskabsperiodens start og slutning Besætningens størrelse ved regnskabsperiodens start og slutning svarer i princippet til en hvilken som helst anden beholdning og bør registreres. Regnskabsår:

Læs mere

Med regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug:

Med regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug: NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 2. juni 2003 J.nr.: 03-33/760-0008 mam Afgørelse i sagen om

Læs mere

Græs er velegnet til at modtage gylle

Græs er velegnet til at modtage gylle Udbringning af husdyrgødning til græsmarker (Spredeteknikk for husdyrgjødsel i grasmark) Martin N Hansen AgroTech A/S Græs er velegnet til at modtage gylle Græs har et højt kvælstofbehov Græs har en lang

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet Kvælstof koster - især når det mangler Det koster udbytte Det koster kvalitet Indholdsfortegnelse Mindre kvælstof, mindre udbytte, dårligere kvalitet... side 4 Derfor tilfører landmænd gødning... side

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Indhold. Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont

Indhold. Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont 1 Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont Finn Pilgaard Vinther, Peter Sørensen, Margit Styrbæk Jørgensen og Ib Sillebak Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Fødevareministeriet

Læs mere