Sorter af økologiske hovedkål 2015

Transkript

1 Åbent Hus-rrngement i projektet Fremtidens økologiske sorter f hokål i december 2015 med resulttformidling og besigtigelse f sorter f hvidkål, rødkål, spidskål og svoykål. Sorter f økologiske hokål 2015 I forsøg med sorter f hvidkål, spidskål, rødkål og svoykål dyrket under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået cceptble udbytter f slgbre hoer. Sorterne udviste store forskelle i tidlighed, modstndsdygtighed over for svmpesygdomme og lgringsevne. Jørn Nygrd Sørensen, Institut for Fødevrer, AU-Årslev, jornn.sorensen@food.u.dk & Ann-Cthrin Röper, AgroTech, Teknologisk Institut Foto: Astrid Bergmnn & Jørn Nygrd Sørensen I 2014 og 2015 blev der gennemført forsøg med det formål t øge kendskbet til sorter f hokål dyrket under økologiske forhold, smt t medvirke til et øget ntl sorter i Den Økologiske Frødtbse. I denne rtikel beskrives resultterne fr Resultterne fr forsøget i 2014 fremgår f Grtner Tidendes hjemmeside under Grønsger / Fglig Dybde. Hvidkål, rødkål, spidskål og svoykål I fprøvningen i 2015 indgik 14 sorter hvidkål, 10 sorter spidskål, otte sorter rødkål og tre sorter svoykål (fktboks 1). Sorterne blev sået den 1. juni i væksthus Institut for Fødevrer i Årslev og dyrket i to gentgelser dels i Årslev, dels Skiftekær Økologi på Tåsinge. I Årslev og Skiftekær Økologi blev sorterne udplntet henholdsvis den 1. juli og den 25. juni. Ved Skiftekær Økologi blev der i spidskål kun udplntet seks sorter, d der ikke vr nok plnter til begge steder. I Årslev blev sorterne dækket med insektnet og gødsket med Bindn og Monterr-gødning: i lt 180 kilo N per 1

2 hektr. Ved Skiftekær Økologi blev sorterne dyrket efter indrbejdning f en kløver-grøngødning og tilførsel f kvæggylle. Øvrige kulturforhold fremgår f fktboks 2 (siden13). Fktboks 1. Sorter og frøleverndører i Art Sorter Leverndør Hvidkål Ngels Frühweiss Bingenheimer Cstello Hzer Storge No. 4 Johnny's Seeds Consul Olssons Frö Oriem, Toughm Rijk Zwn Cpture, Drgo, Fro, Prel SeedCom Junior, Kiljck, Kilzol, Zenon Syngent Spidskål Eersteling, Filderkrut Bingenheimer Dutchmn Hzer Agrion, AS1107, Orion Olssons Frö Tourim Rijk Zwn Crflex, Crmb, Murdoc SeedCom Rødkål Amrnt, Grnt Bingenheimer Romus Hzer Red Wizrd Olssons Frö Redm Rijk Zwn Integro, Primero SeedCom Rescue Syngent Svoykål Cpriccio, Csert Olssons Frö Cnts SeedCom Sorterne blev høstet efter tjenlighed over en periode på næsten tre måneder fr ugust til november. Fejlfrie eller næsten fejlfrie hoer blev lgt på kølelger 0-1 og høj luftfugtighed. I Årslev blev hoerne opbevret i små plstksser, medens hoerne dyrket Skiftekær blev opbevret i netsække plceret i storksser f træ. Sorternes lgringsevne smt udbytte og kvlitet blev registreret. Hvidkål De tidligste sommerkål vr høstklre llerede omkring 60 dge efter udplntning, medens de sene kål skulle bruge mere end 100 dge (tbel 1). Ved indlgring vr de fleste hoer fejlfrie eller næsten fejlfrie. Enkelte hoer blev frsorteret inden indlgring, fordi de vr uudviklede, deforme eller ngrebet f skdedyr. Ved udtgning fr kølelger blev vægten f hoerne registreret før og efter fpudsning (tbel 1). I sorterne Frühweiss, Junior og Storge No. 4 vr der mnge små hoer under 500 grm. Størrelsesfordelingen f fpudsede hoer ses f figur 1. I de tidlige sorter, der blev lgret i cirk 60 dge, vr der en stor frsortering. Generelt vr der en stor frsortering Skiftekær, muligvis forårsget f lgringsmetoden (netsække plceret i storksser). Årsger til frsortering fremgår f tbel 2. Her ses, t der vr stor forskel mellem de to steder. I Årslev vr det Cpture, der fik tipburn, medens det Skiftekær vr Frühweiss og Zenon. I Årslev vr det 2

3 Frühweiss, der udviklede flækket stok, medens det Skiftekær vr Consul. Flere sorter dyrket Skiftekær udviklede brun/hul stok, medens det i Årslev kun vr Prel. Under lgring vr der mnge sorter, der udviklede råd, især Skiftekær hvor hoerne blev skdet f netsække, og hvor svmpesygdomme spredtes kontkt. I Årslev vr plnterne dækket med insektnet, hvilket forhindrede væsentlig ngreb f skdedyr. Tbel 1. Hvidkål: Tidlighed, middelvægt indlgring og udtgning, lgringsperiode og frsorteret ndel, Årslev (Å) og Skiftekær (S), Tidlighed Vægt Ksserede b Vægt c Vægt d Små Ksserede e 50 % høst høst indlgring Lgring udtgning brugbre <500g udtgning [dge] [g/stk.] [%] [dge] [g/stk.] [g/stk.] [%] [%] Å S Å S Å S Å S Å S Å S Å S Å S Prel Fro Frühweiss Toughm Cstello Cpture Consul Oriem Drgo Kiljck Junior Storge Kilzol Zenon Sign. f *** *** ** ns ns ns *** ** *** *** *** ns * ** * * Middelvægt f lle høstede hoer inkl. frsorterede. b Væsentligste frsorteringsårsger indlgring: Uudviklede, skdedyr. c Middelvægt f lle lgrede hoer. d Middelvægt f fpudsede brugbre hoer. e Væsentligste frsorteringsårsger udtgning fremgår f tbel 2. f Signifikns: Jo flere stjerner, des mere sikker sttistisk forskel; ns: Ingen sttistisk sikker forskel. 3

4 Figur 1. Hvidkål: Størrelsesfordeling f fpudsede hoer fr Årslev og Skiftekær, Ved klrgøring blev hoerne målt. Af tbel 3 ses, t der mellem sorterne ikke vr den store forskel i hohøjde. Hoerne dyrket i Årslev vr dog generelt lidt større end Skiftekær. Med undtgelse f Cpture vr de øvrige sorter svgt højrunde. Den indvendige stokhøjde vr procent f hohøjden. De tidlige sorter hvde lvest stokhøjde. Sorternes tæthed er udtrykt volumenvægten, som er beregnet ud fr en kugles rumfng hvor dimeteren er et gennemsnit f hohøjden og hobredden. Volumenvægten er derfor et noget groft mål for tætheden. Frühweiss hvde de mest løse hoer, medens de sene kål vr mest tætte. Toughm Consul Oriem 4

5 Tbel 2. Hvidkål: Årsger til frsortering efter lgring i Årslev (Å) og Skiftekær (S), Sorteret efter tidlighed. Tipburn Flækket Revner Brun stok Råd Kålorm Kålflue stok på blde / Hul stok på blde [%] [%] [%] [%] [%] [%] [%] Å S Å S Å S Å S Å S Å S Å S Prel Fro Frühweiss Toughm Cstello Cpture Consul Oriem Drgo Kiljck Junior Storge Kilzol Zenon Signifikns ** *** * * ns ns ns *** * ** - ns ns *** Signifikns: Jo flere stjerner, des mere sikker sttistisk forskel; ns: Ingen sttistisk sikker forskel. Tbel 3. Hvidkål: Form og tæthed f slgbre hoer efter lgring i Årslev (Å) og Skiftekær (S), Sorteret efter tidlighed. Ho- Højde/ Indvendig Volumenhøjde bredde stokhøjde vægt [cm] [%] [g/l] Å S Å S Å S Å S Prel 13,8 13,7 1,1 1, Fro 13,8 13,2 1,1 1, Frühweiss 14,0 12,5 1,1 1, Toughm 14,9 13,5 1,0 1, Cstello 15,3 12,8 1,0 1, Cpture 13,1 11,9 0,7 0, Consul 15,8 12,1 1,0 1, Oriem 15,9 14,6 1,1 1, Drgo 14,7 12,1 1,2 1, Kiljck 15,3 15,1 1,1 1, Junior 14,0 12,7 1,2 1, Storge 4 14,7 11,7 1,1 1, Kilzol 13,7 13,3 1,1 1, Zenon 15,0 14,9 1,1 1, Signifikns * ns *** *** *** * ** ** Signifikns: Jo flere stjerner, des mere sikker sttistisk forskel; ns: Ingen sttistisk sikker forskel, 5

6 Cpture Oriem Toughm Kilzol Spidskål De tidligste sorter f spidskål vr høstklre efter cirk 60 dge (tbel 4). AS1107 og Murdoc behøe dog en vækstperiode på dge og Filderkrut mere end 90 dge. Ved indlgring vr der en del uudviklede hoer i Agrion, Eersteling og Filderkrut. Efter kølelgring blev de største slgbre hoer opnået i AS1107, Crmb og Orion (figur 2). Ved udtgning fr kølelger vr der mnge sorter med god holdbrhed, blndt ndet AS1107, Dutchmn, Eersteling og Tourim. Der vr dog også flere sorter, hvor en stor del blev frsorteret på grund f flækket stok, brun/hul stok eller råd på dækblde (tbel 5). Af tbellen ses, t der vr stor forskel mellem Årslev og Skiftekær. Dyrkningsforskelle resulterede for eksempel i, t der vr nogle sorter, der udviklede tipburn eller hul stok Skiftekær men ikke i Årslev, og lgring i netsække resulterede muligvis i en større udvikling f råd Skiftekær. Tbel 4. Spidskål: Tidlighed, middelvægt indlgring og udtgning, lgringsperiode og frsorteret ndel, Årslev (Å) og Skiftekær (S), 2015 Ved Skiftekær deltog kun syv sorter. Tidlighed Vægt Ksserede b Vægt c Vægt d Små Ksserede e 50 % høst høst indlgring Lgring udtgning brugbre <500g udtgning [dge] [g/stk.] [%] [dge] [g/stk.] [g/stk.] [%] [%] Å S Å S Å S Å S Å S Å S Å S Å S Crmb Agrion Eersteling Dutchmn Tourim Orion Crflex AS Murdoc Filderkrut Sign. f *** *** *** ** ** ns *** ns *** ** *** *** * * *** ns Middelvægt f lle høstede hoer inkl. frsorterede. b Væsentligste frsorteringsårsg indlgring vr uudviklede hoer. c Middelvægt f lle lgrede hoer. d Middelvægt f fpudsede brugbre hoer. e Væsentligste frsorteringsårsger udtgning fremgår f tbel 5. f Signifikns: Jo flere stjerner, des mere sikker sttistisk forskel; ns: Ingen sttistisk sikker forskel. 6

7 Figur 2. Spidskål: Størrelsesfordeling f fpudsede hoer fr Årslev og Skiftekær, Tbel 5. Spidskål: Årsger til frsortering efter lgring i Årslev (Å) og Skiftekær (S), Sorteret efter tidlighed. Tipburn Flækket Revner Brun stok Råd Kålorm Kålflue stok på blde / Hul stok på blde [%] [%] [%] [%] [%] [%] [%] Å S Å S Å S Å S Å S Å S Å S Crmb Agrion Eersteling Dutchmn Tourim Orion Crflex AS Murdoc Filderkrut Signifikns *** ns *** - * ns ns ns * ns ns ns ns ns Signifikns: Jo flere stjerner, des mere sikker sttistisk forskel; ns: Ingen sttistisk sikker forskel, Af tbel 6 ses, t Filderkrut dskiller sig fr de øvrige sorter t være meget høj. Sorterne AS1107 og Agrion vr forholdsvis lve og hvde en lv højde/bredde. Den indvendige stokhøjde vr reltiv konstnt på procent f hohøjden. 7

8 Tbel 6. Spidskål: Form og tæthed f slgbre hoer efter lgring i Årslev (Å) og Skiftekær (S), Sorteret efter tidlighed. Ho- Højde/ Indvendig højde bredde stokhøjde [cm] [%] Å S Å S Å S Crmb 17,6 17,8 1,7 1, Agrion 16,6-1, Eersteling 18,1 18,6 1,9 1, Dutchmn 20,3-2, Tourim 18,0 17,7 1,9 1, Orion 21,6 21,4 2,3 1, Crflex 18,9 19,4 2,1 1, AS ,5-1, Murdoc 23,1 18,5 1,8 1, Filderkrut 32,3 28,5 2,7 2, Signifikns *** ** *** *** *** ** Signifikns: Jo flere stjerner, des mere sikker sttistisk forskel. Crflex Dutchmn AS1107 Murdoc Rødkål Medens de tidligste sorter f rødkål vr høstklre omkring 70 dge efter udplntning, hvde Rescue en væsentlig længere udviklingstid (tbel 7). Rescue og Grnt blev måske endog høstet for tidligt, d der vr forholdsvis mnge uudviklede hoer indlgring og mnge små hoer under 500 grm klrgøring efter lgring (figur 3). Rescue blev høstet midt i november. I lighed med de øvrige rter f kål lgret i netsække Skiftekær udviklede rødkål gråskimmel (tbel 8). Ved Skiftekær vr der i Amrnt, Primero og Red Wizrd endvidere mnge hoer med hul/brun stok. 8

9 Tbel 7. Rødkål: Tidlighed, middelvægt indlgring og udtgning, lgringsperiode og frsorteret ndel, Årslev (Å) og Skiftekær (S), Tidlighed Vægt Ksserede b Vægt c Vægt d Små Ksserede e 50 % høst høst indlgring Lgring udtgning brugbre <500g udtgning [dge] [g/stk.] [%] [dge] [g/stk.] [g/stk.] [%] [%] Å S Å S Å S Å S Å S Å S Å S Å S Amrnt Primero Romus Red Wizrd Redm Integro Grnt Rescue Sign. f *** *** ** ns * ns *** *** * * * ns ns ** ns ns Middelvægt f lle høstede hoer inkl. frsorterede. b Væsentligste frsorteringsårsger indlgring: Uudviklede, skdedyr. c Middelvægt f lle lgrede hoer. d Middelvægt f fpudsede brugbre hoer. e Væsentligste frsorteringsårsger udtgning fremgår f tbel 8. f Signifikns: Jo flere stjerner, des mere sikker sttistisk forskel; ns: Ingen sttistisk sikker forskel. Primero Romus Redm Figur 3. Rødkål: Størrelsesfordeling f fpudsede hoer fr Årslev og Skiftekær,

10 Tbel 8. Rødkål: Årsger til frsortering efter lgring i Årslev (Å) og Skiftekær (S), Sorteret efter tidlighed. Tipburn Flækket Revner Brun stok Råd Kålorm Kålflue stok på blde / Hul stok på blde [%] [%] [%] [%] [%] [%] [%] Å S Å S Å S Å S Å S Å S Å S Amrnt Primero Romus Red Wizrd Redm Integro Grnt Rescue Signifikns ns ns ns ns ns ns ** * ns ns ns ns - - Signifikns: Jo flere stjerner des mere sikker sttistisk forskel; ns: Ingen sttistisk sikker forskel. De tidligste sorter f rødkål Amrnt, Promero, Romus og Red Wizrd vr næsten helt runde, medens de sene sorter Redm, Integro, Grnt og Rescue vr en nelse højrunde (tbel 9). Den indvendige stokhøjde vr procent f hohøjden. Hvis den beregnede volumenvægt nvendes som udtryk for tætheden, hvde Primero meget tætte hoer, og Grnt og Red Wizrd de mest løse hoer. Tbel 9. Rødkål: Form og tæthed f slgbre hoer efter lgring i Årslev (Å) og Skiftekær (S), Sorteret efter tidlighed. Ho- Højde/ Indvendig Volumenhøjde bredde stokhøjde vægt [cm] [%] [g/l] Å S Å S Å S Å S Amrnt 12,5 11,4 1,0 0, Primero 13,2 12,2 1,0 1, Romus 13,4 11,3 1,1 1, Red Wizrd 14,5 12,1 1,0 0, Redm 14,7 13,8 1,2 1, Integro 14,0 13,4 1,2 1, Grnt 14,3 9,7 1,2 1, Rescue 12,5 13,7 1,2 1, Signifikns * * ** * ** * ** ns Signifikns: Jo flere stjerner, des mere sikker sttistisk forskel; ns: Ingen sttistisk sikker forskel. 10

11 Red Wizrd Integro Svoykål Cpriccio og Csert vr lidt tidligere end Cnts (tbel 10). Cpriccio producerede de største hoer (figur 4). Ved udtgning fr lger vr der færrest frsorterede i sorten Cnts. Cpriccio vr en nelse fldrund, medens Csert og Cntse vr næsten kuglerunde. Volumenvægten eller tætheden f svoykål vr væsentlig lvere end i hvidkål og rødkål (tbel 11). Tbel 10. Svoykål: Tidlighed, middelvægt indlgring og udtgning, lgringsperiode og frsorteret ndel, Årslev (Å) og Skiftekær (S), Tidlighed Vægt Ksserede b Vægt c Vægt d Små Ksserede e 50 % høst høst indlgring Lgring udtgning brugbre <500g udtgning [dge] [g/stk.] [%] [dge] [g/stk.] [g/stk.] [%] [%] Å S Å S Å S Å S Å S Å S Å S Å S Cpriccio Csert Cnts Sign. f ** ** ns ns ns ns ** ** ns ns ns ns ns ns ns * Middelvægt f lle høstede hoer inkl. frsorterede. b Væsentligste frsorteringsårsg indlgring vr uudviklede hoer. c Middelvægt f lle lgrede hoer. d Middelvægt f fpudsede brugbre hoer. e Væsentligste frsorteringsårsg udtgning vr råd på dækblde. f Signifikns: Jo flere stjerner, des mere sikker sttistisk forskel; ns: Ingen sttistisk sikker forskel. Csert Cpriccio 11

12 Figur 4. Svoykål: Størrelsesfordeling f fpudsede hoer fr Årslev og Skiftekær, Tbel 12. Svoykål: Form og tæthed f slgbre hoer efter lgring i Årslev (Å) og Skiftekær (S), Sorteret efter tidlighed. Ho- Højde/ Indvendig Volumenhøjde bredde stokhøjde vægt [cm] [%] [g/l] Å S Å S Å S Å S Cpriccio 13,3 11,6 0,9 0, Csert 12,3 12,2 1,0 1, Cnts 13,3 11,9 1,0 1, Signifikns ns ns ns * ns * ns ns Signifikns: Jo flere stjerner, des mere sikker sttistisk forskel; ns: Ingen sttistisk sikker forskel. Konklusioner I smmenligningen f sorter f hokål vr der stor forskel i tidlighed. I hvidkål og spidskål vr de tidligste sorter høstklre cirk 60 dge efter udplntning. Til smmenligning vr de sene sorter f hvidkål, rødkål og svoykål først høstklre dge efter udplntning. Sorterne blev dyrket under økologiske dyrkningsbetingelser. I 2014 vr der høst en del sorter, som vr ngrebet f svmpesygdomme, primært gråskimmel. Dette vr ikke tilfældet i Når kålen blev dyrket uden netdækning, vr der noget ngreb f blndt ndet kålsommerfugle i enkelte sorter f hvidkål og spidskål. Ved smmenligning f sorter f hokål er det fgørende, t de enkelte sorter høstes på optimlt tidspunkt og lgres i en pssende periode. Medens en for tidlig høst resulterer i mnge små hoer og lvt udbytte, vil en for sen høst resultere i reduceret kvlitet. Og hvis hoerne opbevres for længe på lger, øges ndelen f hoer, der udvikler råd. I dette projekt hr vi bestræbt os på t høste på optimlt tidspunkt og lgre i optiml vrighed, men på trods f dette, viser resultterne, t der er sorter, der er høstet lidt for tidligt, og sorter der hr været lgret lidt for længe. Lgring i netsække plceret i storksser viste sig desværre t være et dårligt vlg. Den optimle lgringsperiode for tidlige sorter f hokål er mindre end 50 dge. Mnge f de sene sorter kn derimod kølelgres i dge. 12

13 Fktboks 2. Kulturforhold Årslev Skiftekær Jordtype Sndblndet lerjord JB6 Sndblndet lerjord JB6 Forfrugt Vårbyg Kløvergræs Rt, Pt, Kt, Mgt 6.1, 2.9, 18.5, , 5.1, 22.0, 7.4 Udplntningsdto 1. juli 25. juni Bedbredde 160 cm, 3 rækker 215 cm, 4 rækker Rækkefstnd 50 cm (60 cm) 45 cm (65 cm) Plntefstnd 40 / 35 cm 40 / 35 cm Gødning Høns, Monterr Kvæggylle Gødning, kg/h 180 N, 38 P, 87 K 101 N, 6 P, 87 K Vnding, mm Nedbør, mm 81, 67, 53, 28 i hhv. jul, ug, sep, okt Høst 28. ug -15. nov 24. ug okt Opbevring 0-1, 99 % RH 0-1, 95 % RH Udtgning fr lger 22. okt jn 21. okt jn Projektet Fremtidens økologiske sorter f hokål blev støttet f Grønt Udviklings- og Demonstrtionsprogrm (GUDP) under Miljøog Fødevreministeriet 13