SPINAT TIL FRØ - FORSØG MED KVÆLSTOF, VÆKSTREGULERING, UKRUDTSOG SVAMPEBEKÆMPELSE LISE C. DELEURAN (EDITOR) DCA RAPPORT NR.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPINAT TIL FRØ - FORSØG MED KVÆLSTOF, VÆKSTREGULERING, UKRUDTSOG SVAMPEBEKÆMPELSE LISE C. DELEURAN (EDITOR) DCA RAPPORT NR."

Transkript

1 SPINAT TIL FRØ - FORSØG MED KVÆLSTOF, VÆKSTREGULERING, UKRUDTSOG SVAMPEBEKÆMPELSE LISE C. DELEURAN (EDITOR) DCA RAPPORT NR. 013 NOVEMBER 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

2 AARHUS UNIVERSITET SPINAT TIL FRØ - FORSØG MED KVÆLSTOF, VÆKSTREGULERING, UKRUDTS- OG SVAMPEBEKÆMPELSE DCA RAPPORT NR. 013 NOVEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Lise C. Deleurn Arhus Universitet Institut for AgroøkologI Blichers Allé 20 Postboks Tjele

3 AARHUS UNIVERSITET SPINAT TIL FRØ - FORSØG MED KVÆLSTOF, VÆKSTREGULERING, UKRUDTS- OG SVAMPEBEKÆMPELSE Serietitel Nr.: 013 DCA rpport Forfttere: Lise C. Deleurn, Peter Hrtvig, Solvejg K. Mthissen, Merete H. Olesen, Klus Pske, Birte Boelt, Lis Mdsen, Jkob Sørensen, Brthold Feidenhns l Udgiver: Fotogrf: Tryk: Udgivelsesår: 2012 DCA - Ntionlt Center for Fødevrer og Jordbrug, Blichers Allé 20, postboks 50, 8830 Tjele. Tlf , e-mil: hjemmeside: Lise C. Deleurn Gengivelse er tilldt med kildengivelse ISBN: ISSN: Rpporterne kn hentes grtis på Videnskbelig rpport Rpporterne indeholder hovedsgeligt frpportering fr forskningsprojekter, oversigtsrpporter over fglige emner, vidensynteser, rpporter og redegørelser til myndigheder, tekniske fprøvninger, vejledninger osv.

4

5 AARHUS UNIVERSITET DCA - Ntionlt Center for Fødevrer og Jordbrug er den fglige indgng til jordbrugs- og fødevreforskningen ved Arhus Universitet (AU). Centrets hovedopgver er videnudveksling, rådgivning og interktion med myndigheder, orgnistioner og erhvervsvirksomheder. Centret koordinerer videnudveksling og rådgivning ved de institutter, som hr fødevrer og jordbrug, som hovedområde eller et meget betydende delområde: Institut for Husdyrvidenskb Institut for Fødevrer Institut for Agroøkologi Institut for Ingeniørvidenskb Institut for Molekylærbiologi og Genetik Herudover hr DCA mulighed for t inddrge ndre enheder ved AU, som hr forskning f relevns for fgområdet.

6 Indholdsfortegnelse Forord...5 Optiml kvælstoftildeling til spint til frø...7 Vækstregulering med Moddus i spint til frø...15 Mrkforsøg med ukrudtsbekæmpelse i spint Skånsomheden f Commnd CS over for spint Hvd betyder sprøjteskder i spint for frøudbyttet?...33 Bekæmpelse f svmpesygdomme i spint Forekomst f visnesyge og ndre svmpesygdomme i spint til frø med fokus på infektion f henholdsvis jord og frø

7 4

8 Forord Spintfrø er den største hvefrøfgrøde i Dnmrk og repræsenterer en væsentlig eksportværdi for de dnske ktører på mrkedet. Der er i brnchen (firmer, konsulenter, lndmænd og forskning) opbygget en væsentlig ekspertise indenfor denne speciliserede frøproduktion. Denne position er hjulpet godt på vej f vores geogrfi og vejrlig med lnge sommerdge og mildt kystklim. I de senere år er der sket en mrknt stigning i forbruget f bbylefprodukter, heriblndt spint. Som følge herf er den dnske spintfrøproduktion i perioden mere end fordoblet. Rettidighed og smrbejdet i brnchen på produktions- og forskningssiden hr været medvirkende til, t denne stigning er sket i Dnmrk, og det estimeres, t den dnske spintfrøproduktion udgør 75% f verdensmrkedsndelen. Kvælstofnormer til frøfgrøder indstilles på bggrund f forsøgsresultter og nden viden inden for den givne eller beslægtede rter. På bggrund f ændrede dyrkningsforhold, hvor der som følge f restriktioner i kvælstofnvendelsen generelt gødes mindre, er de seneste forsøgsresultter på området opgjort og smmenholdt med tidligere kvælstofforsøg. I tillæg omhndler publiktionen de nyeste resultter om vækstregulering i spint. Krvet om rent sundt frø er en stor udfordring i spintfrøvlen. Der er derfor i denne publiktion lvet en gennemgng f de forsøgsktiviteter med ukrudtsbekæmpelse i spint, der hr foregået ved Arhus Universitet, Flkkebjerg siden 1993 smt de nyeste resultter indenfor svmpebekæmpelse i mrken og forebyggelsesstrtegier mod svmpe på frø. Publiktionen er en smling f resultter fr Forskningsprogrm Frøvl (III): Grønsgsfrø, forbedret sundhed i grønsgsfrø; Forskningsprogrm Frøvl (IV): Grønsgsfrø produktudvikling smt forskning udført vi midler fr Frøfgiftsfonden. Rpporten er smlet og redigeret f kdemisk medrbejder Lise C. Deleurn, Arhus Universitet, Institut for Agroøkologi, Flkkebjerg. Der rettes en tk til lle, der hr bidrget med tilvejebringelsen f de viste resultter. Det være sig frøfirmer, privte forsøgsværter smt personle ved Institut for Agroøkologi. 5

9 6

10 Optiml kvælstoftildeling til spint til frø Akdemisk medrbejder Lise C. Deleurn & seniorforsker Birte Boelt Arhus Universitet, Science nd Technology, Institut for Agroøkologi Summry In 2008 nd 2009 AU Flkkebjerg conducted experiments with incresing nitrogen (N) mounts from 60 to 260 kg N/h in spinch seed production. The two growing sesons were very different, nd this ws reflected in the seed yields nd seed weights. In 2008, there ws no significnt difference for seed yield between the ppliction of 140 nd 180 kg N/h; however, 220 kg N/h gve significnt yield increse of kg seed/h. In the intervl from 220 kg N/h to 260 kg N/h seed yields were incresed by pprox. 220 kg seed/h, equl to pprox. 5.5 kg seed/kg N pplied. Due to nitrogen regultions the present N ppliction rte for spinch seed is less thn shown by the results of optimum supply. There would pper to be n dvntge of plcing up to 60 kg N/h ner the spinch row t sowing time. This plcement of nitrogen increses the spinch estblishment nd growth in the erly stges, which helps to increse crop competitiveness ginst weeds. Smmendrg Der er i 2008 og 2009 gennemført forsøg med stigende kvælstoftildeling (N) fr 60 til 260 kg N/h til spintfrø ved AU, Flkkebjerg. De to vækstsæsoner hr været meget forskellige, og dette kommer til udtryk i resultterne for særligt frøudbytte og frøvægt. I 2008 ses ingen signifiknt forskel mellem tilførsel f 140 og 180 kg N/h, men en yderligere øgning f N-mængden til 220 kg N/h gv et signifiknt merudbytte på kg frø/h. Fr 220 kg N/h til 260 kg N/h øges udbyttet med c. 220 kg frø/h svrende til c. 5,5 kg frø/kg N. Det højeste udbytte blev i 2009 høstet ved en N-tildeling på 180 kg N/h og det lveste udbytte ved 60 kg N/h. Der vr signifiknt forskel mellem disse to N-mængder, men ellers er der ingen signifiknte forskelle i forhold til N-tildeling i Som gennemsnit f de to forsøgsår ses der ingen signifiknt forskel mellem tildeling f kgn/h. Den nuværende nbeflede kvælstoftildeling til spint til frø er mindre, end hvd resultterne for optiml tilførsel viser. Der kn derfor, som vist i tidligere forsøg, være en fordel i t plcere op til 60 kg N/h forskudt for spintrækken ved såning. Der ses en bedre etblering og vækst i de tidlige stdier, der er med til t øge fgrødens konkurrenceevne overfor ukrudt. Introduktion og bggrund Kvælstofforsøg i spint til frø er udført ved Arhus Universitet i perioden (stigende N-mængder), (såtidspunkt og delt N-gødskning til efterårssået spint) og (plceret N). På bggrund f forsøgsserien i blev det konkluderet, t kg N/h er tilrådeligt, men frøudbyttet vr stigende indtil 240 kg N/h (Nordestgrd, 1978). I en forsøgsserie med plceret N er tilført gødningsmængde i intervllet kg N/h med klr udbyttestigning ved tildeling f 150 frem for 100 kg N/h (Deleurn et l., 2005). I forhold til plceret N ses der ingen skdelige virkninger f t plcere en strtgødning på c. 60 kg N/h til spintfrø, bre det forskydes fr sårækken (Deleurn, 2009). Mn får ikke i lle år gevinst f sine nstrengelser, men hr mn muligheden og udstyret til rådighed, er der i nogle år enten gødning t spre eller merudbytter t hente. Det plcerede N fremskynder fgrødens etblering smt forbedrer udnyttelsen f kvælstoffet. Der ses en klrt bedre vækst i de tidlige stdier, hvilket øger fgrødens konkurrenceevne. Effekten f t plcere N vil være størst i et tørt år (Deleurn, 2009). Kvælstofnormer til frøfgrøder indstilles på bggrund f forsøgsresultter og nden viden inden for den givne eller beslægtede rter. På bggrund f ændrede dyrkningsforhold, hvor der som følge f restriktioner i kvælstofnvendelsen generelt gødes mindre, er det relevnt t gennemgå de eksisterende forsøgsresultter på området og t smmenholde disse med forsøgsresultter fr ktuelt sortsmterile i spint til frø. 7

11 Mteriler og metoder I smrbejde med hvefrøbrnchen udvælges ktuelt sortsmterile til gennemførelse f forsøg med stigende kvælstofmængde. Indledningsvist er der foretget nye sttistiske beregninger f de eksisterende forsøgsdt, og i smrbejde med brnchen fstsættes intervl for de tilførte N-mængder. I forsøget registreres frøudbytte, frøvægt og spireevne. Endvidere foretges bestemmelse f N-indhold i frø og øvrige plnterester. Forsøgsdetjler ses i tbel 1. Tbel 1. Dto for etblering, gødskning, vnding og høst smt nvendelse f plnteværnsmidler Etblering Forsøget er sået d. 14/4 Hunner sået d. 14/4 Hnner sået d. 24/4 smt 7/5 Gødskning 60 N i NPK d. 11/4, N i NS 24-7 til niveu efter pln d. 16/5 350 kg/h i d. 20/5 60 N i NPK d. 13/4, N i NS 24-7 til niveu efter pln d. 6/5 425 kg/h i d. 27/4-09 Vnding Ingen 15 mm 24/ mm 27/4 Plnteværn Commnd, Herbsn, Fstc, Pirimor, Krte Commnd, Pirimor, Krte, Signum WG. Rdrenset og luget Høst Nedvisnet med reglone d. 6/8 Tærsket d. 12/8 Tærsket direkte d. 29/7 Resultter Der er i 2008 og 2009 gennemført forsøg med stigende kvælstoftildeling til spintfrø. De to vækstsæsoner hr været meget forskellige, og dette kommer til udtryk i resultterne for særligt frøudbytte og frøvægt b Kg frø/h de ed e c cd N tildeling kg/h Figur 1. Frøudbytter i 2008 (3 gentgelser) og 2009 (4 gentgelser)smt vægtet gennemsnit f 2008 og Værdier indenfor den enkelte grf dskilt f forskellige bogstver ngiver signifikns. 8

12 Figur 1. Fortst b b b b b 2000 Kg frø/h N tildeling kg/h 2500 Gennemsnit b b b 1500 c bc Kg frø/h N tildeling kg/h Figur 1. Frøudbytter i 2008 (3 gentgelser) og 2009 (4 gentgelser) smt vægtet gennemsnit f 2008 og Værdier indenfor den enkelte grf dskilt f forskellige bogstver ngiver signifikns. 9

13 Frøudbytte I 2008 vr forsøget meget plget f bldlus, og end ikke gentgne sprøjtninger løste problemet helt. I de sttistiske beregninger er den mest plgede blok derfor tget ud. Der blev i 2008 set en generel stigning i udbyttet med stigende N-tildeling (figur 1). Der er ingen signifiknt forskel mellem tilførsel f 140 og 180 kg N/h, men en yderligere øgning f N-mængden til 220 kg N/h gv et signifiknt merudbytte på kg frø/h. Fr 220 kg N/h til 260 kg N/h øges udbyttet med c. 220 kg frø/h. I 2009 vr såbedet fint, men fremspiringen lidt uens på grund f tørke. Der vr dog mrknt forskel på plnterne mellem forsøgsblokkene. Plnterne vr mindre og ukrudtstrykket større i blok 3+4. Denne vækstforskel fortstte gennem hele sæsonen. Udbytterne i blok 1+2 vrierede mellem kg/h, mens de i blok 3+4 vrierede mellem kg/h. Det højeste udbytte blev i 2009 høstet ved en N-tildeling på 180 kg N/h og det lveste udbytte ved 60 kg N/h. Der vr signifiknt forskel mellem disse to N-mængder, men ellers er der ingen signifiknte forskelle i forhold til N-tildeling i Som gennesnit f de 2 forsøgsår er de højeste frøudbytter høstet ved en N-tildeling fr kg N/ h. Der ses dog ingen signifiknt forskel mellem tildeling f 140, 180, 220 og 260 kg N/h eller mellem tildeling f 100, 140, 180 og 220 kg N/h (figur 1). Frøvægt I 2009 er frøvægten næsten dobbelt så stor som i 2008 (tbel 1). Typisk ligger frøvægten i spint mellem 8-12 g pr frø. I år, hvor det er tørt under buskning/sideskudsdnnelsen, fås en større ndel f store og tunge frø i forhold til år, hvor der som følge f en mere lngstrkt vegettiv fse ses en større ndel sideskud. Plnter med få sideskud llokerer flere ressourcer til de enkelte frø, og disse får dermed en højere frøvægt. Store frø er ønskelige i grøntsgsproduktionen, i og med de ofte sikrer en ens fremspiring. Frø med en dimeter under 2,25-2,5 mm sorteres ofte fr i renseprocessen. Disse frø er ofte mindre spiredygtige end frø med en større dimeter, hr en større ndel f bnormle spirer smt en lvere frøvægt. Tbel 1. Frøvægt g pr frø, Gennemsnittet er vægtet f 3 gentgelser i 2008 og 4 gentgelser i Kg N/h Gns. 60 7,23 13,82 11, ,65 13,66 11, ,31 13,59 11, ,77 12,96 10, ,36 13,11 10, ,22 13,37 11,16 Gns. 7,76 13,42 10

14 Plntetl I 2009 er der næsten en tredjedel flere plnter pr. m 2 end i 2008 (tbel 2). Typisk regner mn til hybridfrøproduktion med c. 25 plnter pr. m 2. Et højere plntetl i rækken kn virke hæmmende på sideskudsdnnelse og dermed jævnfør kommentrerne under frøvægt, positivt påvirke frøvægten. Tbel 2. Antl plnter/m 2, Gennemsnittet er vægtet f 3 gentgelser i 2008 og 4 gentgelser i Kg N/h Gns Gns Plntehøjde Der ses ikke de store forskelle i plntehøjden i de to forsøgsår (tbel 3). Hvorledes plntehøjden hr hft en effekt på frøkvlitet og udbytte kn derfor ikke konkluderes. Der er dog i 2009 set en betydelig nedknækning f stænglerne og særligt ved de store N-tildelinger. Tbel 3. Plntehøjde, Gennemsnittet er vægtet f 3 gentgelser i 2008 og 4 gentgelser i Kg N/h Gns Gns

15 Billeder fr vækstsæsonen 24. juni kg N/h 100 kg N/h 140 kg N/h 180 kg N/h 220 kg N/h 260 kg N/h 12

16 Billeder fr vækstsæsonen 2009 Forskel i fremspiring 22. mj Hnner 22. mj Hnner 11. juni 260 N nedknækning f stængler 17. juli 13

17 Diskussion og konklusion De to vækstsæsoner hr været meget forskellige, og dette kommer til udtryk i resultterne for særligt frøudbytte og frøvægt. I 2009 er frøudbyttet mere end dobbelt så stort som i Det smme gør sig gældende for frøvægten, der i 2009 er næsten dobbelt så stor som i I 2008 ses ingen signifiknt forskel mellem tilførsel f 140 og 180 kg N/h, men en yderligere øgning f N-mængden til 220 kg N/h gv et signifiknt merudbytte på kg frø/h. Fr 220 kg N/h til 260 kg N/h øges udbyttet med c. 220 kg frø/h svrende til c. 5,5 kg frø/kg N. Som gennemsnit f de 2 forsøgsår er de højeste frøubytter høstet ved en tildeling fr kg N/h. Over de 2 forsøgsår ses der dog ingen signifiknt forskel mellem tildeling f 140, 180, 220 og 260 kg N/ h. Tidligere forsøg med stigende N-tildeling viste smme tendenser (Nordestgrd, 1978). På trods f stigende frøudbytter med stigende N-tildeling nbefles i Nordestgrds forsøg en tildeling på kg N/h, idet der næppe ville være en økonomisk gevinst ved t gå op i N-mængde. I år med krftig vegettiv udvikling medfører de største N-tildelinger risiko for lejesæd/nedknækning, hvilket kn vnskeliggøre høsten og medføre et stort frøspild. Nuværende N-restriktioner tget i betrgtning vil det derfor være en fordel t sikre bedst mulig udnyttelse f det tilgængelige N. Som tidligere forsøg hr vist, kn N til spintfrøproduktion derfor deles i en mindre mængde ved såning (c. 60 kg N/h) og en supplerende mængde frem til strækning (Deleurn, 2009). En deling f gødningen giver mulighed for supplerende t gøde efter N-min nlyser og derved optimere udnyttelsen f det tilførte N. En eventuel plcering f strtgødningen er med til t opretholde N-niveuet i plnten, indtil den supplerende gødning tildeles inden strækning. Plceret kvælstof fremskynder fgrødens etblering smt forbedrer udnyttelsen f kvælstoffet. Der ses en klrt bedre vækst i de tidlige stdier, hvilket øger fgrødens konkurrenceevne. Effekten f t plcere N vil være størst i et tørt år. Referencer Deleurn LC Plceret kvælstof til spintfrø giver gevinst i nogle år. Frøvleren 2009, 3: Deleurn LC, Gislum R & Boelt B Plcement of nitrogen in Spinch (Spince olerce). Act Agriculture Scndinvic Section B, 55: Nordestgrd A Forsøg i frøvlskulturer f spint (Spinde olerce) med forskellige fste kvælstofgødninger i stigende mængder og med forskellige såmængder og rækkefstnd. Tidsskrift for Plntevl, 82:

18 Vækstregulering med Moddus i spint til frø Akdemisk medrbejder Lise C. Deleurn & seniorforsker Birte Boelt Arhus Universitet, Science nd Technology, Institut for Agroøkologi Summry No significnt studies on the use of growth regultion in seed production of spinch hve been undertken or published. However, it is expected tht erly ppliction of Moddus in spinch seed production will stimulte root development wheres ppliction in the reproductive development is expected to shorten the length of the stem. Explortory studies in 2007 nd 2008 t AU Flkkebjerg revel no definitive conclusions regrding the use of Modus. In the experiments doses (0.4 L/h, 0.8 L/h, 1.2 L/h, 1.6 L/h) or ppliction dte (erly tillering or t bolting) hd no effect on the tested prmeters (plnt height, lodging, seed weight nd seed yield). However, there ws reduction in the number of plnt stems which brek t the root, when compring treted plots with untreted plots. There is need for further investigtions for vlidtion if the use of growth regultion on plnt height, lodging, seed weight nd/or seed yield in spinch seed production should be recommended. Smmendrg Der er til dto ikke publiceret forsøg vedrørende nvendelsen f vækstregulering i frøproduktion f spint, men ved tidlig nvendelse forventes et middel som Moddus t stimulere rodudviklingen, og ved nvendelse i den reproduktive udvikling forventes det, t frøstndens længde fkortes. Orienterende forsøg fr 2007 og 2008 ved AU Flkkebjerg giver ikke entydige konklusioner vedrørende brug f vækstregulering i spint til frø. Der ses i forsøgene ikke udslg for vlg f dosis (0,4 L/h, 0,8 L/h, 1,2 L/h, 1,6 L/h), eller tildelingstidspunkt (tidlig buskning eller ved strækning) på de testede prmetre (plntehøjde, lejesæd, frøvægt og frøudbytte). Der er dog observeret en reduktion i ntllet f plnter med knæk ved roden i prceller, der hr været behndlet med Moddus kontr ikke behndlede prceller. Der er behov for flere forsøg, hvis det skl be- eller fkræftes, om vækstregulering hr en indvirkning på eksempelvis plntehøjde, lejesæd, frøvægt og/eller frøudbytte. 15

19 Billeder 2008 Top (0,8 Moddus 20/5) 24. juni Blomstring 24. juni Oversigt over forsøg 11. juli Oversigt over forsøg 28. juli Angreb f lus og svmp 2. juli Spildfrø 13. ugust Foto: Ull Andersen 16

20 Mrkforsøg med ukrudtsbekæmpelse i spint Ledende jordbrugstekniker og forsøgsleder Peter Hrtvig, ledende jordbrugstekniker Lis Mdsen & forsøgsmedrbejder Jkob Sørensen Arhus Universitet, Science nd Technology, Institut for Agroøkologi Summry Over the pst, lmost twenty yers more thn thirty field trils in spinch t Arhus University (AU) in Flkkebjerg hve confirmed tht spinch is very sensitive to mny herbicides. More thn fifty herbicides hve been screened for selectivity, nd one of the most importnt results of these trils is the discovery of the selectivity of clomzone (Commnd CS) in spinch. Mny trils with clomzone hve been crried out, nd tody Commnd CS is the stndrd tretment in lmost every spinch field. The trils hve lso shown tht we need more herbicides to control difficult weed species. We especilly need n lterntive to sulm (Asulox), which is no longer pproved. Smmendrg I de seneste, næsten tyve, år hr mere end tredive mrkforsøg i spint ved Arhus Universitet (AU) i Flkkebjerg bekræftet, t spint er meget følsom over for mnge herbicider. Mere end hlvtreds herbicider er blevet screenet for selektivitet, og et f de vigtigste resultter f disse forsøg er opdgelsen f, t clomzon (Commnd CS) er selektiv i spint. Der er udført mnge forsøg med clomzon, og i dg udgør Commnd CS stndrdbehndlingen i næsten lle spintmrker. Forsøgene hr også vist, t vi hr brug for flere herbicider til t bekæmpe vnskelige ukrudtsrter. Især hr vi behov for et lterntiv til sulm (Asulox), som ikke længere er godkendt. Introduktion For t undgå konkurrence om lys, vnd og næring skl spint holdes fri for ukrudt gennem hele vækstsæsonen. Men udover de skdelige virkninger som konkurrencen medfører, er frø fr blndt ndet burresnerre og forskellige pileurter meget uønskede i det høstede spintfrø. Årsgen er, t ukrudtsfrøene minder meget om spintfrø og kn ikke frrenses i mejetærskeren. Efterfølgende kn moderne rense- Figur 1. Frø f blndt ndet snerlepileurt og burresnerre minder meget om spint og kn derfor være vnskelige t frsortere. Yderst til venstre er det spint, i midten snerlepileurt og til højre burresnerre. (Foto: Henny Rsmussen). 17

21 teknik hos frøfirmerne godt rense dem fr, men det koster både udbytte og tid, og medfører dermed i sidste ende en dårligere økonomi for både producent og frøfirm. Spint dyrkes på stor rækkefstnd og kn derfor i princippet dyrkes uden brug f herbicider (ukrudtsmidler), men det kræver håndlugning i rækken. Mnge spintmrker er i dg forholdsvis store, hvorfor herbicidfri dyrkning kræver stor kpcitet til håndlugning. I prksis betyder dette t det kun er mindre mrker til økologisk produktion, der ikke herbicidsprøjtes. Derimod bruges rdrensning f en del konventionelle vlere som fslutning på ukrudtsbekæmpelsen. Spint er beslægtet med bederoer, og flere f de smme herbicider kn nvendes i begge fgrøder, men spinten er betydelig mere følsom end roerne. For eksempel kn det nævnes, t spint ikke tåler sulfonylure minimidlet Sfri, der er udviklet til netop roer, og spint tåler heller ikke Betnl Goltix tnkblndingen, som er stndrd i bederoer. Krvet om rent frø og spints følsomhed overfor ukrudtsmidler gør, t ukrudtsbekæmpelsen er en f de største udfordringer for spintvlen, ikke kun for vlerne, men også forsøgsmæssigt. Denne publiktion er en gennemgng f de forsøgsktiviteter med ukrudtsbekæmpelse i spint, der hr foregået på AU Flkkebjerg siden Bggrund Phenmediphm (Betnl m.fl.) er et centrlt herbicid i ukrudtsbekæmpelsen i spint. Det hr været godkendt til ukrudtsbekæmpelse i spint i mnge år. Der nvendes normlt 3 sprøjtninger med 0,75 1,0 liter pr. h pr. behndling. I visse tilfælde nvendes der en højere dosering ved første behndling på spintens kimbldstdie. Tidligere nvendtes også Ro-neet og Venzr, men disse midler er ikke godkendte i Dnmrk mere. Asulm (Asulox, Formule 1) er også et vigtigt herbicid, som ikke længere er godkendt i Dnmrk. Midlet hr i flere omgnge været tilldt t nvende på dispenstion, men hr i forbindelse med sidste EU revurdering ikke kunnet opnå godkendelse. Det er især til bekæmpelse f korsblomstret ukrudt, kmille og pileurter, t Asulox hr været nvendt. En f præmisserne for dispenstionen til brug f Asulox vr blndt ndet, t der skulle udføres forsøg for t finde lterntiver. Dette hr således været formålet i mnge f de i det følgende omtlte forsøg. I øjeblikket er der ingen regelret godkendte herbicider til spint, men en række herbicider er godkendt på off-lbel vilkår. En off-lbel godkendelse vil sige, t nvendelsen ikke står på etiketten, og t producenten f herbicidet frskriver sig ersttningsnsvr for brugen i den pågældende fgrøde. Ansvret ligger lene hos brugeren, der skl være i besiddelse f en særlig off-lbel brugsnvisning. Fr 14. juni 2011 er off-lbel systemet blevet fløst f et nyt system, godkendelse til mindre nvendelse, der i princippet fungerer på smme måde med, t nsvret ligger hos brugeren. Pr. 1. oktober 2012 er følgende herbicider off-lbel godkendt til ukrudtsbekæmpelse i spint: Phenmediphm (Herbsn, Betnl, Betnl Clssic) Metmitron (Golith, Goltix SC 700) Clomzon (Commnd CS) Fluroxypyr (Strne 180S, Tomhwk 180 EC) Propquizfob (Agil 100 EC) Cycloxydim (Focus Ultr) 18

22 Mteriler og metoder Forsøgene er udført som GEP mrkforsøg (Good Efficcy Prctice) med fire gentgelser og en prcelstørrelse på 25 m 2 i høstforsøg og 1 m 2 i screeningsforsøg. Forsøgene er udført på Forskningscenter Flkkebjerg (AU Flkkebjerg), den dværende Roskilde Forsøgssttion eller udsttioneret hos forsøgsværter i omegnen f Flkkebjerg. Behndling er udført med forsøgsudstyr, som til høstforsøgene er en mnuelt betjent 2,5 meter bomsprøjte med LD dyser. Væskemængden hr været 200 liter pr. h og et tryk omkring 2 br, der hr psset til en hstighed på 3,3 km i timen. I screeningsforsøgene er der også brugt 200 liter pr. h og en hstighed på 3,3 eller 3,6 km i timen og en Teejet 9504 EVS dyse fr Sprying Systems. Ukrudt er optlt rtsvis og vejet 2-3 uger efter sidste behndlingstidspunkt. I visse tilfælde er effekt på ukrudt registreret ved visuelt t bedømme dækning f ukrudt. Efter registrering er ukrudt fjernet mnuelt for bedre t kunne skille eventuelt udbyttetb f spint som følge f ukrudtstryk eller herbicidpåvirkning fr hinnden. Skde på spint er registreret ved visuelt t bedømme i intervller i forbindelse med behndling. Det optimle er, når der er bedømt første gng c. 1 uge efter behndling for t registrere eventuelt kut opståede skder. Næste gng bør være 1-2 uger senere for t se det tidspunkt, hvor skden normlt topper. Herefter kn bedømmelserne foretges med 2-4 ugers intervl. I denne periode skl der helst være en nedgng i skdesniveuet. Der er nvendt en skl, hvor 0 er ingen skde, og 100 er lt dræbt. Et niveu omkring nses for grænsen mellem skder, der normlt kn ccepteres, og skder der ntgeligvis vil påvirke udbyttet. I spint er det dog ofte set, t skder over dette niveu ikke hr påvirket udbyttet. Resultter Bortset fr phenmediphm produkterne, så hr forsøgene på AU Flkkebjerg været lngt den overvejende dokumenttion for de nuværende herbicidgodkendelser i spint. Siden 1993 er der næsten hvert år udført 2-3 ukrudtsforsøg i spint. I det følgende vil disse kort blive resumeret. Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spint 1993 og 1994 I 1993 og 1994 blev der udført herbicidforsøg på den dværende Roskilde Forsøgssttion (1 forsøg hvert år). Formålet vr t undersøge spints tolernce overfor Strne med henblik på bekæmpelse f burresnerre. Begge år blev forsøgene udført på reler med et meget stort ukrudtstryk, hvilket prægede forsøgene, d spinten blev meget trykket f ukrudt. Forsøgene viste, t spint er meget følsom overfor Strne, men også t spinten i nogen udstrækning kommer igen efter behndling med Strne. Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spint 1996 I 1996 blev der udført 3 herbicidforsøg ved AU Flkkebjerg. To f forsøgene omhndlede forskellige phenmediphm (Betnl) strtegier og blev udført henholdsvis i en lysbldet og i en mørkbldet sort. Det sidste forsøg vr et screeningsforsøg, hvor spints tolernce overfor 8 forskellige herbicider blev testet. I screeningsforsøget blev Sfri (triflusulfuron), Flexidor (isoxben) Boxer (prosulfocrb), Fenix (clonifen), Qurtz (diflufenicn), Nortron SC (ethofumest), Gllnt (hloxyfob) og Titus (rimsulfuron) testet. Bortset fr Flexidor, Boxer og Gllnt så vr skderne på et ucceptbelt højt niveu. Det blev dog også understreget i konklusionen, t forsøget vr udført under tørre forhold, og t der derfor burde tges forbehold for effekterne f jordmidlerne. Strtegiforsøgene blev udført i Münsterländer og Mtdor. Smmenlignet med stndrd referencebe- 19

23 hndlingen med 3 gnge Betnl Asulox (1+1), så kostede de fleste behndlinger udbytte. Værst vr, hvor en f splitbehndlingerne med Betnl lene blev skiftet ud med Nortron, som kostede 40-50% udbytte. I et ndet forsøgsled, hvor der vr nvendt Strne (0,3 liter pr. h) i sidste behndling, medførte det 15-20% udbyttetb. Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spint 1997 I 1997 blev der igen udført 3 herbicidforsøg ved AU Flkkebjerg, hvorf det ene blev udført på Roskilde Forsøgssttion. Forsøgsplnerne vr igen to strtegiforsøg med Betnl og forskellige kombintionsprtnere i to sorter (Mtdor og SP45). Desuden blev der udført et forsøg med Flexidor og Boxer, der hvde klret sig godt i screeningen i 1996, smt et nyt ktivstof oxdirgyl (Rft 40 SC), der efter sigende skulle være selektivt i spint. Forsøget med Flexidor, Boxer og Rft gv meget krftige skder. Behndlingen med jordmidlerne blev udført under perfekte jordfugtighedsforhold, hvor midlerne (i modsætning til 1996) hr virket optimlt, ikke lene overfor ukrudtet, men også overfor spinten. Rft slog spinten ihjel, mens skderne f Flexidor og især Boxer vr meget lvorlige. Ved høst vr det dog lligevel bemærkelsesværdigt, t udbyttetbet f disse to midler kun lå på mellem 0 og 30%. Strtegiforsøgene vr en gentgelse f forsøgsplnen fr 1996, dog med ændringer f de strtegier, der hvde skdet mest. Alligevel vr der igen udbyttetb i strtegier, hvor Nortron og Strne indgik. I Mtdor vr udbyttetbene i størrelsesordenen 15% og ikke sttistisk sikre, mens de i sorten SP 45 lå omkring 30% lvere end ubehndlet. I en strtegi, hvor Betnl og Nortron (1+0,2) vr tnkblndet ved to tidspunkter, gik det helt glt, og udbyttet blev reduceret 80%. Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spint 1998 I 1998 udførtes 2 udsttionerede forsøg (hos Niels Dlgrd Sdr. Jellinge) ved Dlmose. Det ene forsøg tog udgngspunkt i forsøget med Flexidor og Boxer fr året før, men med lvere doseringer, mens det ndet forsøg vr en fortsættelse f strtegierne med Betnl og forskellige kombintionsprtnere. Behndlingen med Flexidor og Boxer blev ligesom i 1997 udført på fugtig jord lige efter såning, og også i dette forsøg vr der ret lvorlige skder, selv om de fleste doseringer vr reduceret med 50%. Ved den lveste dosering vr udbyttetbet cceptbelt, men doseringen vr nok også for lv til tilstrækkelig effekt. Således hvde den lveste dosering kun reduceret vægten f burresnerre med 27%, men ntllet f burresnerre svrede til ubehndlet. Skder på spinten i strtegiforsøget med Betnl og kombintionsprtnere vr i 1998 på et betydeligt lvere niveu end de foregående år, om end flere behndlinger nok medførte skder på grænsen f det cceptble. Der vr et meget højt ukrudtstryk på relet, hvilket nok i nogen grd påvirkede udbyttet trods det, t der vr håndluget i lle prceller efter ukrudtsoptælling. Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spint 1999 Der blev i 1999 udført 3 mrkforsøg i spint, hvorf det ene vr udsttioneret (hos Niels Dlgrd i Sdr. Jellinge), og hvde til formål t fstlægge optiml dosering f Strne og udviklingstrin f burresnerre med hensyn til effekt på burresnerre og skde på spint. Det ndet forsøg vr et screeningsforsøg i småprceller med 7 forskellige herbicider på to tidspunkter, mens det sidste forsøg vr et efterårsbehndlet forsøg med diflufenicn og clomzon i spint. 20

24 Figur 2. Ved en screening i 1999 blev Commnd CS fundet selektiv i spint. Midlet hr effekt overfor flere f de rter, hvor frøet kn være vnskeligt t sortere fr den høstede spint, bl. burresnerre og snerlepileurt. Forsøget med Strne og burresnerre vr desværre præget f en særdeles krftig bestnd f burresnerre (113 plnter pr. m 2 i ubehndlet) og en spintfgrøde, der stod tyndt og derfor i kombintion med de lve Strne doser hvde meget svært ved t konkurrere med burresnerren. Screeningsforsøget vr særdeles interessnt, idet et f midlerne, Commnd CS (clomzon), viste sig ikke t skde spinten i modsætning til de øvrige midler, der i stor udstrækning gv meget lvorlige skder. Det sidste forsøg blev udført sent i september måned. Formålet vr t efterprøve to lovende resultter, der hvde vist sig tidligere på året. Dels vr der tle om Commnd, som vr klrt bedst i screeningsforsøget, dels diflufenicn, der i et semifieldforsøg hvde vist lovende resultter. Forsøget viste tydeligt, t de lovende resultter så ud til t holde stik for Commnds vedkommende, mens diflufenicn gv meget lvorlige skder på den efterårsåede spint. Det skl selvfølgelig bemærkes, t der på dette tidspunkt f året ofte er optimle virkningsbetingelser for jordmidler, og t det kn være medvirkende årsg til det høje skdesniveu for diflufenicn. Omvendt understreger skdesniveuet under disse forhold også, t Commnd så ud til t være meget selektiv. Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spint 2000 I 2000 og de efterfølgende år vr der forsøgsmæssig fokus på Commnd CS. Der blev i 2000 udført 2 udsttionerede forsøg, hvorf det ene vr et strtegiforsøg med nogle f de kendte Betnlstrtegier med og uden Commnd som jordmiddel (udsttioneret hos Niels Dlgrd i Sdr. Jellinge). Det ndet vr et forsøg med Commnd i norml og dobbelt dosering med og uden vnding med 15 mm før eller efter behndling. Strtegiforsøget ntydede, t Commnd kunne forbedre effekten overfor visse ukrudtsrter, og senere er det også blevet bekræftet, t effekten overfor især problemukrudtsrterne burresnerre og snerlepileurt kn forbedres mærkbrt med Commnd. Det vr dog også helt tydeligt, t kombintionen f Commnd lige efter såning fulgt op f 3-4 Betnlsprøjtninger gv endog ret krftige skder, og t udbyttet desuden vr negtivt påvirket (dog ikke signifiknt). Forsøget med Commnd CS med og uden vnding vr præget f en særdeles krftig bestnd f hvidmelet gåsefod (245 plnter pr. m 2 ). Commnd er svg overfor hvidmelet gåsefod, og derfor blev skdesbedømmelserne vnskeliggjort f den tætte ukrudtsbestnd, men generelt vr skdesniveuet lvt, både hvor der vr vndet, og hvor der ikke vr. Kun behndling efter fremspiring f spint gv tydelige skder. 21

25 Figur 3. Forsøg Blå søjler: Bedømmelser for skde på spint efter behndling med Betnlstrtegier med og uden Commnd som jordmiddel. Røde søjler: Reltivt udbytte f spintfrø. Figuren viser et typisk billede f Commnd Betnl strtegierne, nemlig t brug f Commnd før fremspiring fulgt op f Betnlsplitsprøjtninger giver større skder end Betnlsplitsprøjtningerne lene, men t frøudbyttet ved høst ikke er forskelligt. Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spint 2001 I 2001 blev der udført 2 forsøg med Commnd CS og et forsøg med kombintioner f ukrudtshrvning, Betnlstrtegier og udsædsmængder f spint. Det ene Commndforsøg vr stort set en gentgelse f strtegiforsøget fr 2000 med Betnlstrtegier med og uden Commnd. I dette udsttionerede forsøg sås igen ret krftige skder, hvor Commnd vr nvendt lige efter såning og fulgt op f 3 Betnlsplitsprøjtninger smmenlignet med 3 Betnlsplitsprøjtninger uden Commnd. Skderne vr endnu lvorligere end i 2000 og kunne ses på tilvæksten f spint helt frem til høst. På den bggrund vr det overrskende, t frøudbyttet i de tidligere meget skdede strtegier vr på højde med referencebehndlingen med Betnl. Det skl bemærkes, t doseringen f Commnd CS vr 0,33 liter pr. h i normldosering og 0,66 liter pr. h i dobbelt normldosering. Det ndet Commndforsøg vr en simpel pln med ubehndlet og Commnd i 0,25 og 0,5 liter pr. h. Forsøget vr domineret f gerstedmoder, som Commnd er svg overfor. Skdesniveuet vr forholdsvis lvt med lidt større skde f den høje dosering (4% færre plnter). Forsøget med ukrudtshrvning gv med 4 Betnlstrtegier, 4 hrvestrtegier og 3 udsædsmængder et stort ntl kombintionsmuligheder. Forsøget synes dog ikke helt t kunne ngive en optiml strtegi. Ikke overrskende blev den bedste effekt f ukrudtshrvning opnået ved en tidlig hrvning, men det reducerede også spintplntetllet med 10-20%. Kombintionen f hrvning og Betnl vr mere effektiv overfor gerstedmoder end hrvning eller sprøjtning hver for sig. For t fbøde ukrudtshrvningens negtive effekt på spintens plntetl skulle udsædsmængden forøges fire gnge normlt. Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spint 2002 I 2002 blev der igen udført forsøg med kombintioner f ukrudtshrvning og Betnl. Desuden blev der udført et forsøg med forskellige dditiver til Asulox, smt et forsøg, hvor Commnd CS blev fprøvet efter fremspiring. 22

26 Sidstnævnte forsøg viste, t der stort set kunne opnås smme effekt f Commnd CS, unset om det blev nvendt forskriftsmæssigt lige efter såning eller på fremspiret ukrudt og spint. Dog vr effekten overfor burresnerre, målt på ntl, ikke lige så god f normldoseringen efter fremspiring som før fremspiring. Der vr tydelige visuelle skdessymptomer efter Commnd nvendt efter fremspiring, men ved høst vr frøudbyttet ikke påvirket negtivt. Forsøget med kombintion f ukrudtshrvning og Betnlsprøjtning blev i 2002 udført som udsttioneret forsøg. Der vr et særdeles krftigt ukrudtstryk på relet (543 plnter pr. m 2 ), som prægede forsøget. Sprøjtning lene reducerede ukrudtsbiomssen med c. 75%, mens hrvning lene tilsvrende reducerede med c. 33%. Kombintion f sprøjtning og hrvning vr bedre end hrvning lene, men ikke bedre end sprøjtning lene. Spinten blev ret skdet ved den første behndling og smmenholdt med det store ukrudtstryk, blev forsøget ikke fundet egnet til udbytteregistrering. I forsøget med dditiver til Asulox blev der fundet en fordobling f effekten overfor enårig rpgræs ved tilsætning f enten Actirob, Renol eller Lisspol Bio. Der blev ikke fundet sttistisk sikre forskelle i bedømmelser f skde og friskvægt f biomsse. Det er dog ntydet, t olierne Actirob og Renol synes t være lidt mere ggressive overfor spinten end Lisspol Bio. Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spint 2003 I 2003 blev der igen udført forsøg med Commnd før og efter fremspiring smt kombintioner med Betnl. Desuden blev der udført et forsøg med ukrudtshrvning i spint. Sidstnævnte blev lvet udsttioneret hos Henrik Jensen i Hlkevd ved Slgelse. Forsøget blev udført som et rent tolernceforsøg for lene t se effekten f ukrudtshrvning overfor spinten. Forsøgsværten herbicidsprøjtede således forsøget på smme måde som den omgivende mrk. Der blev ikke fundet signifiknte forskelle i frøudbytte unset, om ukrudtshrvningen vr udført tidligt (spint 2 blde), sent (spint 4-6 blde) eller både tidligt og sent. Der vr heller ingen forskel, om hrvningen blev udført med let eller krftig intensitet (4,0 eller 8,0 km i timen). Strtegiforsøget blev også udført udsttioneret hos Niels Dlgrd i Sdr. Jellinge. Arelet vr med en særdeles krftig ukrudtsbestnd domineret f liden nælde og ferskenpileurt. Resultterne viste tydeligt, t Commnd, enten før eller efter fremspiring i kombintion med Betnl, vr en klr fordel overfor især liden nælde og ferskenpileurt i forhold til Betnl lene. I lighed med de foregående år blev der registreret særdeles krftige skder i strtegier, hvor både Commnd og Betnl indgik. Særlig krftige skder vr der i en strtegi, hvor Commnd og Betnl blev udbrgt i en tnkblnding ved første bldsprøjtning, og efterfølgende fulgt op f 3 Betnlsprøjtninger. Denne strtegi kostede et udbyttetb på 30% i forhold til en håndluget kontrol, mens Commnd udbrgt før fremspiring og fulgt op f 4 Betnlsprøjtninger ikke vr signifiknt forskellig fr den håndlugede. Doseringen f Commnd vr 0,33 liter pr. h. Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spint 2004 I 2004 rbejdedes der videre med udviklingen f Commnd Betnlstrtegierne. Fr dette år blev doseringen f Commnd CS fstst til 0,25 liter pr. h, og der blev udført to udsttionerede forsøg hos henholdsvis Lrs Godtfredsen i Eggeslevmgle ved Skælskør og hos Michel Andressen i Rude. Effekten overfor ukrudt f Commnd CS hr i flere forsøg vist sig t være ens, unset om det udsprøjtes før eller efter fremspiring f ukrudt. Et f forsøgsformålene i 2004 vr t fklre om effekten efter fremspiring kunne forbedres ved tilsætning f forskellige dditiver. Hverken Renol eller Lisspol Bio syntes imidlertid t kunne forbedre virkningen f Commnd CS som bldmiddel. Til gengæld vr påvirkningen 23

27 f spint krftigere, når Commnd vr tilst dditiver. Dog ikke så krftig som hvor Betnl vr tilst. Igen blev der i disse forsøg registreret lvorlige skder f kombintionerne med Commnd og Betnl, men igen vr frøudbyttet ikke negtivt påvirket. Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spint 2007 Der blev ikke udført herbicidforsøg i spint i 2005 og I 2007 blev der udført et mindre screeningsforsøg i krse, hvor der i hlvdelen f prcellerne blev sået spint. Et f formålene med t tge spint med i forsøget vr t efterprøve nogle erfringer fr prksis med bl.. Stomp, der på dværende tidspunkt hvde en godkendelse til hvefrøfgrøder, og derfor kunne være interessnt som blndingsprtner til Commnd CS. Forsøget viste meget tydeligt, t spint ikke tåler Stomp, Boxer og Fox SC 480 i lve doseringer. To liter Stomp eller en liter Fox slog simpelthen spinten ihjel. 1,0 liter Stomp pr. h før fremspiring gv også tydelige skder, og meget usædvnligt blev det konstteret, t cm høje plnter simpelthen væltede i blæsten, hvor der vr behndlet med Stomp. Heller ikke behndlingerne med Boxer efter fremspiring kunne lde sig gøre. Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spint 2009 Der blev ikke udført herbicidforsøg i spint i Derimod blev der i 2009 udført tre større screeninger i spint. I det ene forsøg blev 11 forskellige herbicider testet i forskellige doseringer som jordmiddel, men på grund f forholdsvis tørre forhold omkring behndlingstidspunktet blev forsøget gentget i ugust med drypvnding udlgt, således t jorden blev holdt konstnt fugtig i ugerne efter såning og omkring fremspiring. I det sidste forsøg blev 21 forskellige herbicider fprøvet i forskellige doseringer på spintens tobldstdium. Det første jordmiddelscreeningsforsøg blev som nævnt udført under ret tørre forhold, og det vr kun den høje dosering f Suregurd WDG (flumioxzin) og Spectrum (dimethenmid), der gv meget krftige skder, der vr synlige over en længere periode. De øvrige skder vr noget mere usikre, og på grund f de tørre forhold under dette forsøg, blev der nlgt et nyt forsøg efter smme pln i ugust måned. Det nye forsøg i ugust gv betydelig større skder end det første forsøg. I forhold til det første forsøg vr Suregurd WDG tget ud f forsøgsplnen og erstttet f DFF. Bortset fr enkelte midler vr sk- Figur 4. Forsøg Screeningsforsøg udføres i små 1 m 2 store prceller. Det giver mulighed for t teste mnge herbicider og mnge doseringer på et forholdsvis begrænset rel. Herved reduceres vritionen på relet smtidig med, t forsøget kn udføres indenfor en begrænset økonomisk rmme. Til venstre ses screeningsforsøget, hvor spint behndles efter fremspiring, mens billedet til højre viser behndling før fremspiring med drypvnding for optiml effekt f midlerne overfor både spint og ukrudt. 24

28 derne f behndlingerne så store, t de fremdrettet ikke kn betrgtes som interessnte i smmenhæng med spint. Det gælder således produkter indeholdende metzchlor (Butisn etc.), formsulfuron (bl.. MisTer), dimethenmid (Spectrum) og diflufenicn (DFF). Denne frsortering skl dog ses på bggrund f, t virkningsbetingelserne og dermed også skdesrisikoen hr været optiml med kontinuert fugtige overflder, hvilket meget sjældent vil forekomme i prksis om foråret. Det er dog også værd t bemærke, t Tir (flufencet) imidlertid gv næsten ingen skder, og metmitron (Golith/Goltix) vr selektiv ved de lveste doseringer (0,5 og 1,0 liter pr. h). I screeningsforsøget efter spints fremspiring blev også forskellige blndingsprtnere til Betnl testet. Forsøget viste tydeligt, t tilsætning f enten Renol, Ethosn eller Goltix SC 700 til Betnl (1,0 L/h) på spintens tobldstdium medførte en betydelig forøgelse f skdesniveuet. Også Betnl Power, der ligesom Betnl indeholder phenmediphm, men også desmediphm, skdede spinten mere end den gmle Betnl. Hvis der lene skulle rådgives ud fr disse resultter (i prksis nvendes ofte tilsætning f Renol ved de tidlige behndlinger), så kn ingen f de nævnte blndinger nbefles. En længere række herbicider viste sig t skde særdeles lvorligt, bl.. Sfri, der også blev screenet i 1996, men denne gng også i en betydelig lvere dosering. Blndt de herbicider, der ikke skdede så meget, vr Mtrigon, Lentgrn, Tir og til dels Spectrum. Der vr også skder efter 0,5 liter Goltix pr. h, som måske ville kunne ccepteres, men fr 1,0 liter pr. h og opefter vr skderne for store. Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spint 2010 På bggrund f screeningerne i 2009 blev der i 2010 rbejdet videre med t få metmitron (Goltix SC 700 og Golit) godkendt til ukrudtsbekæmpelse i spint. D metmitron llerede vr på mrkedet, nsås det for t være lettest t få denne godkendelse igennem, mens flere f de ndre lovende midler, især Tir, endnu ikke vr godkendt i Dnmrk, og det vr usikkert om de også fremdrettet ville blive det. Der blev således udført to forsøg, hvor forskellige strtegier med Goltix, Commnd og Betnl blev fprøvet. Forsøgene blev udført i Flkkebjerg og udsttioneret hos Niels Dlgrd i Sdr. Jellinge. Forsøgene bekræftede resultterne fr screeningsforsøgene, nemlig t Golith/Goltix kn bruges som jordmiddel i en dosering op til 1,0 liter pr. h, mens t det som bldmiddel skdede for meget. Forsøget i Flkkebjerg blev meget skdet f Goltix efter fremspiring, men desværre vr det ikke muligt t høste forsøget, hvorfor udbyttedt mngler. I det udsttionerede forsøg vr skderne efter brug f Goltix efter fremspiring også betydelig lvorligere end før fremspiring, men der vr dog ikke noget sikkert udbyttetb. Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spint 2011 I 2011 blev der udført 1 herbicidforsøg i spint, udsttioneret hos Michel Andresen i Venslev ved Rude. Formålet vr t smmenligne 4 forskellige græsmidler (Armo, Focus Ultr, Agil 100 EC, Trg Super) med henblik på t få godkendt et eller flere som fløser for Select 240 EC, der vr trukket fr det dnske mrked. Forsøget viste ingen sttistisk sikre forskelle mellem midlerne med hensyn til visuel bedømte skder og frøudbytte. Skderne vr generelt meget små og usikre. Udbyttet vr der som nævnt ikke forskel på, men der vr dog en ntydning f, t udbyttet efter Armo og Agil vr lidt lvere end ubehndlet og de øvrige, og t udbyttet efter Focus Ultr vr lidt højere. Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spint 2012 I 2012 blev den fjerde herbicidscreening i spint i Flkkebjerg på 17 år udført. Forsøgsplnen vr denne gng bygget op f dels nogle enkeltbehndlinger lige efter såning, dels nogle enkeltbe- 25

29 Figur 5. Forsøg I screeningsforsøg i 1996, 1999, 2009 og 2012 er mnge forskellige herbicider testet, og mnge hr vist sig t være ikke-selektive i spint. Det gælder f.eks. Fenix, der i billedet ovenover er udbrgt i en tnkblnding med Betnl. Visse ndre midler hr dog vist betydelig bedre resultter, blndt ndet Commnd CS, der blev fundet i screeningen i hndlinger på spintens tobldstdium. De sidstnævnte forsøgsled vr behndlet med Commnd CS (0,2 L/h) som grundbehndling lige efter såning. Endelig vr der nogle forsøgsled med splitbehndlinger efter fremspiring med c. 8 dges mellemrum. Dette vr især midler indeholdende phenmediphm eller tnkblndinger, hvor phenmediphm vr en f ingredienserne. For t teste midlernes selektivitet under henholdsvis tørre og fugtige forhold blev forsøget opdelt i en hlvdel, der holdtes tør fr såning og c. 3 uger frem, mens den nden hlvdel blev holdt kontinuert fugtig i smme periode. I modsætning til screeningerne de foregående år, så synes der denne gng t være overrskende mnge herbicider eller herbicidblndinger, der muligvis er selektive, eller som hr vist en grd f selektivitet, der ntgeligvis vil kunne ccepteres. Før fremspiring hr to midler, Venzr Flowble og BCP 222 H vist sig selektive. Venzr (lencil) hr tidligere været godkendt til spint og bederoer. Erfringen fr den gng vr, t Venzr kn medføre lvorlige skder især på let jord. BCP 222 H er et nyt herbicid med et nyt ktivstof, der ntgeligvis vil blive godkendt i Dnmrk indenfor en overskuelig fremtid. Midlet er dog ikke nsøgt til spint. I modsætning til den sidste screening i 2009 hr tnkblndingerne med phenmediphm ikke medført lige så lvorlige skder ved behndling på tobldstdiet. Forklringen er formentlig, t behndlingerne denne gng er splittet i to med 8 dges mellemrum. Desuden er doseringen f f.eks. Betnl Power reduceret betydeligt i forhold til Blnding f Betnl og Fenix eller DFF hr dog vist sig ikke t kunne lde sig gøre. Dertil er spinten skdet for lvorligt. Blnding med ethofumest (Ethosn) ligger skdesmæssigt nok også over det normlt cceptble. Til gengæld synes lve doser Commnd CS t kunne fungere efter fremspiring, og det smme gælder lve doser Venzr. Et nyt phenmediphm produkt, Betnl MxxPro (indeholder phenmdiphm, desmediphm, ethofumest og lencil i små doser) hr også vist sig rimeligt selektivt. Mtrigon gv i 2009 ikke væsentlige, synlige skder (frøsætning og spireevne siges til gengæld t påvirkes), men skderne i 2012 vr betydelig over både 2009 niveuet og det niveu, som normlt kn ccepteres. En række ndre produkter nvendt efter spintens fremspiring ligger på grænsen f det normlt cceptble. Det gælder BCP 222 H, der er betydelig mere selektiv som jordmiddel; DFF lene (duede ikke smmen med Betnl i tnkblnding); Fenix og forskellige Fenix Boxertnkblndinger. I 2013 vil der blive rbejdet videre med de mest lovende midler og middelkombintioner. 26

30 Konklusion Næsten 20 års forsøg med herbicider i spint hr bekræftet, t spint generelt er følsom overfor herbicider, men også t den trods ret krftige skder tilsyneldende er i stnd til t give et udbytte, der er på niveu med spint, der ikke er skdet i smme grd. Årsgen hænger ntgeligvis smmen med, t spinten ofte bliver mindre vegettiv, når den herbicidskdes, og forsøger t kompensere ved t sætte flere frø. Bortset fr phenmediphm (Betnl), der hr været nvendt i spint i mnge år, så hr forsøgene dnnet bggrund for den nuværende herbicidprksis i spinten. Der er dog fortst behov for mere end de nuværende 4-5 off-lbel godkendelser, og det er ikke mindst et lterntiv til Asulox, der er behov for. Bseret på erfringerne fr de mnge screeninger, er det dog næppe relistisk t finde et herbicid, der på smme tid både er skånsom overfor spinten og effektiv overfor problemukrudtet på smme måde som Asulox. Men ndet bør også kunne gøre det. Blndt ndet bør det være et mål t få endnu flere herbicider godkendt til spint. Flere herbicider til rådighed vil øge vlerens muligheder for t målrette indstsen mod netop de ukrudtsrter, der er ktuelle i mrken, og flere herbicider vil smtidig reducere den sårbrhed overfor ændringer i godkendelser, som brnchen hr, når en meget vigtig del f bekæmpelsen er bseret på kun få midler. Der er således også i årene fremover et stort behov for t fprøve herbicider til spint smt t udvikle ukrudtsbekæmpelsen. Referencer Hrtvig & Mthissen Ukrudtsbekæmpelse i hvefrø slutrpport over GEP forsøg og øvrige forsøg Rpport til Direktortet for FødevreErhverv. 16 p. Hrtvig & Mthissen Ukrudtsbekæmpelse i hvefrø slutrpport over GEP forsøg 426/04, 427/04, 441/04, 442/04, 452/03-04 smt forsøg 962/04. Rpport til Direktortet for Fødevre- Erhverv. 15 p. Hrtvig Ukrudtsbekæmpelse i grønsger til konsum og frø slutrpport over GEP forsøg 426/07, 431/07 433/07 og 446/06 smt forsøg 434/07. Rpport til Frøfgiftsfonden og Brncheudvlget for Frugt og Grønt. 19 p. Hrtvig Ukrudtsbekæmpelse i hvefrø slutrpport over GEP forsøg 426/09 428/09, 441/09 444/09. Rpport til Frøfgiftsfonden, 16 p. Hrtvig Ukrudtsbekæmpelse i hvefrø slutrpport over GEP forsøg 426/10 427/10, 441/10 442/10 smt 442/09. Rpport til Frøfgiftsfonden, 18 p. Hrtvig Ukrudtsbekæmpelse i hvefrø slutrpport over GEP forsøg 428/11 og 441/11 446/11. Rpport til Frøfgiftsfonden, 14 p. Hrtvig Ukrudtsbekæmpelse i hvefrø slutrpport over GEP forsøg 429/12 og 441/12 443/12. Rpport til Frøfgiftsfonden, in preprtion Noyé, Binder & Hrtvig Ukrudt fprøvning Sttens Plntevlsforsøg. Resultter fr fprøvning og udviklingsforsøg. p Noyé, Binder & Hrtvig Ukrudt fprøvning Sttens Plntevlsforsøg. Resultter fr fprøvning og udviklingsforsøg. p Noyé & Hrtvig Weed pprovl Dnish Institute of Plnt nd Soil Science. Results from testing of herbicides nd development trils, p Noyé & Hrtvig Weed pprovl Institute of Agriculturl Sciences. Results from testing of herbicides nd development trils, p Noyé & Hrtvig Weed pprovl Institute of Agriculturl Sciences. Results from testing of herbicides nd development trils, p

Alternative metoder til køling af løg

Alternative metoder til køling af løg inspire demoprojekt Alterntive metoder til køling f løg Af Merete Edelenbos, Arhus Universitet Anne Drre-Østergrd og Bstin Junker, AgroTech November 2013 1 Energiforbruget ved lngtidslgring f løg er højt,

Læs mere

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 12: Hovedafsnittene i din SRP (Redegørelse, analyse, diskussion)

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 12: Hovedafsnittene i din SRP (Redegørelse, analyse, diskussion) Mere end lot lektiehjælp Få topkrkter i din SRP 12: Hovedfsnittene i din SRP (Redegørelse, nlyse, diskussion) Hjælp til SRP-opgven Sidste år hjlp vi 3.600 gymnsieelever med en edre krkter i deres SRP-opgve.

Læs mere

Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler

Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler Oversigt over forskellige tper f funktioner Omvendt proportionlitet og hperler.grdsfunktioner og prler Eksponentilfunktioner Potensfunktioner Lektion 7s Side

Læs mere

Radrensning med og uden ukrudtsharvning i vintersæd om foråret i samspil med forskellige dyrkningsfaktorer

Radrensning med og uden ukrudtsharvning i vintersæd om foråret i samspil med forskellige dyrkningsfaktorer 18. Dnske Plnteværnskonference 2001 Rdrensning med og uden ukrudtshrvning i vintersæd om foråret i smspil med forskellige dyrkningsfktorer Row hoeing followed by weed hrrowing in winter cerels in spring

Læs mere

Dødelighed og kræftforekomst i Avanersuaq. Et registerstudie

Dødelighed og kræftforekomst i Avanersuaq. Et registerstudie Dødelighed og kræftforekomst i Avnersuq. Et registerstudie Peter Bjerregrd, Anni Brit Sternhgen Nielsen og Knud Juel Indledning Det hr været fremført f loklbefolkningen i Avnersuq og f Lndsstyret, t der

Læs mere

MEKANISK UKRUDTSBEKÆMPELSE I KARTOFLER

MEKANISK UKRUDTSBEKÆMPELSE I KARTOFLER MekniskUkrudt.doc Meknisk ukrudtsekæmpelse i Projektet MEKNISK UKRUDTSEKÆMPELSE I KRTOFLER FINNSIERET F KRTOFFELFGIFTSFONDEN Projektleder Krsten Rsmussen Dnmrks JordrugsForskning, fd. for Plnteeskyttelse

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17 Mtemtisk modellering og numeriske metoder Lektion 1 Morten Grud Rsmussen 8. november, 1 1 Numerisk integrtion og differentition [Bogens fsnit 19. side 84] 1.1 Grundlæggende om numerisk integrtion Vi vil

Læs mere

Plantehoteller 1 Resultater og konklusioner

Plantehoteller 1 Resultater og konklusioner Plntehoteller 1 Resultter og konklusioner Hvid mrguerit 1. Umiddelrt efter kølelgring i op til 14 dge vr den ydre kvlitet ikke redueret 2. Mistede holdrhed llerede efter 7 dges kølelgring ved 4ºC og lv

Læs mere

Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Vitminer, minerler og foderværdi f græsmrksrter Kren Søegrd, Søren K. Jensen og Jko Sehested Det Jordrugsvidenskelige Fkultet, Arhus Universitet Smmendrg Med det formål t undersøge mulighederne for selvforsyning

Læs mere

114 Matematiske Horisonter

114 Matematiske Horisonter 114 Mtemtiske Horisonter Mtemtik i medicinudvikling Af Ph.d-studerende Ann Helg Jónsdóttir, Ph.d-studerende Søren Klim, Ph.d-studerende Stig Mortensen og Professor Henrik Mdsen, DTU Informtik Hovedpinen

Læs mere

BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER I FODER TIL SMÅGRISE

BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER I FODER TIL SMÅGRISE BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 057 Med % benzoesyre i foder til smågrise er det muligt t nedbringe niveuet f kobber i foderet mrknt og smtidig bevre smme produktivitet

Læs mere

Pleje af fugtige vedvarende græsarealer ved kombination af græssende kvæg og maskiner Hvad sker der med planterne?

Pleje af fugtige vedvarende græsarealer ved kombination af græssende kvæg og maskiner Hvad sker der med planterne? Pleje f fugtige vedvrende græsreler ved komintion f græssende kvæg og mskiner Hvd sker der med plnterne? Liseth Nielsen og Ann Bodil Hld, Ntur & Lndrug ApS www.ntln.dk I det følgende eskrives: Opsummering

Læs mere

Formelsamling Matematik C Indhold

Formelsamling Matematik C Indhold Formelsmling Mtemtik C Indhold Eksempler på besvrelser, lin, eksp, pot, geo... Tl, regneopertioner og ligninger... 6 Ligninger... 7 Geometri... 0 Funktioner og modeller... 3 Lineær funktion... 3 Procentregning...

Læs mere

DJF rapport. Danmarks JordbrugsForskning. Markbrug nr. 82 November 2002. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

DJF rapport. Danmarks JordbrugsForskning. Markbrug nr. 82 November 2002. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri DJF rpport Mrkbrug nr. 82 November 2002 Jordberbejdning i økologisk jordbrug pløjedybde og ikke-vendende jordløsning Soil tillge in orgnic frming ploughing depth nd non-inversion deep tillge Per Schjønning,

Læs mere

Potens regression med TI-Nspire

Potens regression med TI-Nspire Potensvækst og modellering - Mt-B/A 2.b 2007-08 Potens regression med TI-Nspire Vi tger her udgngspunkt i et eksempel med tovværk, hvor mn får oplyst en tbel over smmenhængen mellem dimeteren (xdt) i millimeter

Læs mere

SANS FREMTIDEN I HEDEHUSENE

SANS FREMTIDEN I HEDEHUSENE SANS FREMTIDEN I HEDEHUSENE Snseredskber til byens psykiske og fysiske miljø f Softhook Design Projektets idé Kunstner og leder f Softhook Design, Christin Nold, er stolt over t kunne præsentere Sns Fremtiden

Læs mere

UGESEDDEL 52. . Dette gøres nedenfor: > a LC

UGESEDDEL 52. . Dette gøres nedenfor: > a LC UGESEDDE 52 Opgve 1 Denne opgve er et mtemtisk eksempel på Ricrdo s én-fktor model, der præsenteres i Krugmn & Obstfeld kpitel 2 side 12-19. Denne model beskriver hndel som et udslg f komprtive fordele

Læs mere

Hvad ved du om mobning?

Hvad ved du om mobning? TEST: Hvd ved du om moning? I testen her kn du fprøve, hvor meget du ved om moning på rejdspldsen. Testen estår f tre dele: Selve testen, hvor du skl sætte ét kryds for hvert f de ti spørgsmål. Et hurtigt

Læs mere

Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable. 2010 Karsten Juul

Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable. 2010 Karsten Juul Potens- smmenhænge inkl. proportionle og omvendt proportionle vrible 010 Krsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse f hæftet "Eksponentielle smmenhænge, udgve ". Indhold 1. Hvd er en potenssmmenhæng?...1.

Læs mere

... ... ... ... ... ... ... b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion. 492 10. Potensfunktioner

... ... ... ... ... ... ... b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion. 492 10. Potensfunktioner POTENSFUNKTIONER 0 49 0. Potensfunktioner POTENSFUNKTIONER DEFINITION En funktion med forskriften f( )= b hvor b > 0 og > 0 vil vi klde en potensfunktion. I MAT C kpitel så vi t hvis skl være et vilkårligt

Læs mere

Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Erik Vestergaard, 2009.

Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Erik Vestergaard, 2009. Erik Vestergrd www.mtemtikfysik.dk Erik Vestergrd, 009. Billeder: Forside: Collge f billeder: istock.com/titoslck istock.com/yuri Desuden egne fotos og illustrtioner Erik Vestergrd www.mtemtikfysik.dk

Læs mere

Pointen med Integration

Pointen med Integration Pointen med Integrtion Frnk Nsser 20. pril 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun nvendes til undervisning i klsser som bonnerer på MtBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er en

Læs mere

Den grønne kontakt til dine kunder Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til dine kunder Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontkt til dine kunder Kontkt med omtnke for miljø og økonomi Stort energi- og stndby forbrug? En fbryder der slukker lt, og en stikkontkt der reducerer stndby forbruget Sluk for det hele......

Læs mere

Regneregler for brøker og potenser

Regneregler for brøker og potenser Regneregler for røker og potenser Roert Josen 4. ugust 009 Indhold Brøker. Eksempler......................................... Potenser 7. Eksempler......................................... 8 I de to fsnit

Læs mere

ØLANDSVEJ 4, HORNE, 9850 HIRTSHALS. Hesteejendom med nyere hestestald og 20 ha jord!

ØLANDSVEJ 4, HORNE, 9850 HIRTSHALS. Hesteejendom med nyere hestestald og 20 ha jord! LYSTEJENDOM ØLANDSVEJ 4, HORNE, 9850 HIRTSHALS Hesteejendom med nyere hestestld og 20 h jord! For sælger Hos Thoms Risger A/S ved vi godt, t boliger er mere end blot mursten og kvdrtmeter. Vi ved, t boliger

Læs mere

Spil- og beslutningsteori

Spil- og beslutningsteori Spil- og eslutningsteori Peter Hrremoës Niels Brock 26. novemer 2 Beslutningsteori De økonomiske optimeringssitutioner, vi hr set på hidtil, hr været helt deterministiske. Det vil sige t vores gevinst

Læs mere

Den grønne kontakt til dine kunder. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til dine kunder. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontkt til dine kunder Kontkt med omtnke for miljø og økonomi 2 En fbryder der slukker lt, og en stikkontkt der reducerer stndby forbruget Energy Efficiency Energieffektivitet hndler ikke kun

Læs mere

Matematikkens sprog INTRO

Matematikkens sprog INTRO Mtemtikkens sprog Mtemtik hr sit eget sprog, der består f tl og symboler fx regnetegn, brøkstreger bogstver og prenteser På mnge måder er det ret prktisk - det giver fx korte måder t skrive formler på.

Læs mere

Diverse. Ib Michelsen

Diverse. Ib Michelsen Diverse Ib Michelsen Ikst 2008 Forsidebilledet http://www.smtid.dk/visen/billede.php?billedenr69 Version: 0.02 (2-1-2009) Diverse (Denne side er A-2 f 32 sider) Indholdsfortegnelse Regning med procent

Læs mere

1 1 t 10 1. ( ) x 2 4. + k ================= sin( x) + 4 og har graf gennem (0,2), dvs F(0) = 2. + 4x + k

1 1 t 10 1. ( ) x 2 4. + k ================= sin( x) + 4 og har graf gennem (0,2), dvs F(0) = 2. + 4x + k 0x-MA (0.0.08) _ opg (3:07) Integrtion ved substitution ( x + 7) 9 t x + 7 > t 9 t 0 + k 0 0 ( x + 7)0 + k b) x x + 4 t x + 4 > 3 x t t t x 3 t x x + k 3 t t + k ( ) x 4 3 x + 4 + + k c) cos( x)

Læs mere

Formelsamling Matematik C Indhold

Formelsamling Matematik C Indhold Formelsmling Mtemtik C Indhold Eksempler på esvrelser, lin, eksp, pot, geo... Tl, regneopertioner og ligninger... 6 Ligninger... 7 Geometri... 9 Funktioner og modeller... Lineær funktion... Procentregning...

Læs mere

Eksponentielle Sammenhænge

Eksponentielle Sammenhænge Kort om Eksponentielle Smmenhænge 011 Krsten Juul Dette hæfte indeholder pensum i eksponentielle smmenhænge for gymnsiet og hf. Indhold 1. Procenter på en ny måde... 1. Hvd er en eksponentiel smmenhæng?....

Læs mere

PROGRAMKATALOG. RULL-PROJEKT I OMRÅDE Skanderborgvej. Ny institution på Vestermarken. Sommer 2013 13.06.2013

PROGRAMKATALOG. RULL-PROJEKT I OMRÅDE Skanderborgvej. Ny institution på Vestermarken. Sommer 2013 13.06.2013 PROGRAMKATALOG RULL-PROJEKT I OMRÅDE Sknderborgvej Ny institution på Vestermrken Sommer 2013 136.2013 PROGRAMKATALOG Indhold Byrådsbeslutning...3 Arhus Kommunes Pædgogiske Rmmesætning...4 De 6 tænketnksprincipper...

Læs mere

Matematik B-A. Trigonometri og Geometri. Niels Junge

Matematik B-A. Trigonometri og Geometri. Niels Junge Mtemtik B-A Trigonometri og Geometri Niels Junge Indholdsfortegnelse Indledning...3 Trigonometri...3 Sinusreltionen:...6 Cosinusreltionen...7 Dobbeltydighed...7 Smmendrg...8 Retvinklede treknter...8 Ikke

Læs mere

Udtalelse om æglæggende høner

Udtalelse om æglæggende høner Det Dyreetiske Råd Udtlelse om æglæggende høner ustitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgde 10 1216 Københvn K uni 2001 Udtlelse om æglæggende høner 2001 Det Dyreetiske Råd Københvn Grfisk tilrettelægning:

Læs mere

Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver... 9. Side 1

Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver... 9. Side 1 Trigonometri Sinus og osinus... 2 Tngens... 6 Opgver... 9 Side Sinus og osinus Til lle vinkler hører der to tl, som kldes osinus og sinus. Mn finder sinus og osinus til en vinkel ved t tegne vinklen midt

Læs mere

Kort om Potenssammenhænge

Kort om Potenssammenhænge Øvelser til hæftet Kort om Potenssmmenhænge 2011 Krsten Juul Dette hæfte indeholder bl.. mnge småspørgsmål der gør det nemmere for elever t rbejde effektivt på t få kendskb til emnet. Indhold 1. Ligning

Læs mere

Montage Brugsanvisning

Montage Brugsanvisning Montge Brugsnvisning Mythos 6'0' - TwinWll Glzing 3108509cm / 122"x72¾"x82¼" Dnish_72394 We site: www.jemogclix.dk E-mil: kundeservice@jemfix.com www.plrmpplictions.com DA VIGTIGT Læs disse instruktioner

Læs mere

Hvad ved du om mobning?

Hvad ved du om mobning? TEST: Hvd ved du om moning? I testen her kn du fprøve, hvor meget du ved om moning på rejdspldsen. Testen estår f tre dele: Selve testen, hvor du skl sætte ét kryds for hvert f de ti spørgsmål. Et hurtigt

Læs mere

Lofter monteret direkte på underlag

Lofter monteret direkte på underlag Lofter / Direkte montge på underlg Lofter monteret direkte på underlg Underlg for gipsbeklædning Underlget for gipsplderne kn være bjælkelg, trælægter, forsklling, stålprofiler S25/85, S45/85 eller Gyproc

Læs mere

Analyse 30. januar 2015

Analyse 30. januar 2015 30. jnur 2015 Større dnsk indkomstulighed skyldes i høj grd stigende kpitlindkomster Af Kristin Thor Jkosen Udgivelsen f Thoms Pikettys Kpitlen i det 21. århundrede hr fstedkommet en del diskussion f de

Læs mere

VVS-entreprisen Kapitel : 4.1 Bygningsdelsbeskrivelse - Kølevand Side : 1/6 Indholdsfortegnelse Dato : 10.10.2013 Rev. :

VVS-entreprisen Kapitel : 4.1 Bygningsdelsbeskrivelse - Kølevand Side : 1/6 Indholdsfortegnelse Dato : 10.10.2013 Rev. : Bygningsdelsbeskrivelse - Kølevnd Side : 1/6 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse (55)1 Bygningsdelsbeskrivelse for kølevnd... 2 Omfng og loklisering... 2 Tegningshenvisning... 2 Tilstødende bygningsdele...

Læs mere

Forskønnelsesplanen Det Nye Furesølund

Forskønnelsesplanen Det Nye Furesølund Forskønnelsesplnen Det Nye Furesølund Furesølund er trods sine mere end 40 år stdig et ttrktivt område. Men dmen er lidt slidt. Legepldserne flder smmen. Rækværket flmer, og grønne områder står gemt og

Læs mere

hvor A er de ydre kræfters arbejde på systemet og Q er varmen tilført fra omgivelserne til systemet.

hvor A er de ydre kræfters arbejde på systemet og Q er varmen tilført fra omgivelserne til systemet. !#" $ "&% (')"&*,+.-&/102%435"&6,+879$ *1')*&: or et system, hvor kun den termiske energi ændres, vil tilvæksten E term i den termiske energi være: E term A + Q hvor A er de ydre kræfters rbejde på systemet

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen runde

Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen runde Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen 016. runde Besvrelser som flder uden for de løsninger som ligger til grund for pointskemerne, bedømmes ved nlogi så skridt med tilsvrende vægt i den

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler 1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper

gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper gudmndsen.net Dette dokument er publiceret på http://www.gudmndsen.net/res/mt_vejl/. Ophvsret: Indholdet stilles til rådighed under Open Content License[http://opencontent.org/openpub/]. Kopiering, distribution

Læs mere

Lektion 6 Bogstavregning

Lektion 6 Bogstavregning Mtemtik på Åbent VUC Lektion 6 Bogstvregning Formler... Udtryk... Ligninger... Ligninger som løsningsmetode i regneopgver... Simultion... Opsmlingsopgver... Lvet f Niels Jørgen Andresen, VUC Århus. Redigeret

Læs mere

3. Vilkårlige trekanter

3. Vilkårlige trekanter 3. Vilkårlige treknter 3. Vilkårlige treknter I dette fsnit vil vi beskæftige os med treknter, der ikke nødvendigvis er retvinklede. De formler, der er omtlt i fsnittet om retvinklede treknter, kn ikke

Læs mere

ELEVER underviser elever En motiverende metode Drejebog med eksempler

ELEVER underviser elever En motiverende metode Drejebog med eksempler ELEVER underviser elever En motiverende metode Drejeog med eksempler Lyngy Tekniske Gymnsium Introduktion Lyngy Tekniske Gymnsium, HTX, hr i smrejde med Udviklingslortoriet for pædgogisk og didktisk prksis

Læs mere

Center for Kvalitet Region Syddanmark

Center for Kvalitet Region Syddanmark Version 4.0 Side 1 f 64 Forftter Udgivelsesdto 27-03-2014 Version Version 4.0 Historik Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Version 1.0 fr14-06-2013: Dele f indholdet i dette nott fndtes i en version 7.0 f et

Læs mere

gudmandsen.net Geometri C & B

gudmandsen.net Geometri C & B gudmndsen.net Geometri C & B Indholdsfortegnelse 1 Geometri & trigonometri...2 1.1 Område...2 2 Ensvinklede treknter...3 2.1.1 Skleringsfktoren...4 3 Retvinklede treknter...5 3.1 Pythgors lærersætning...5

Læs mere

Analyse af varegrupper i det kommunale indkøb

Analyse af varegrupper i det kommunale indkøb Anlyse f vregrupper i det kommunle Afrpportering 16. jnur 2008 Fortroligt Frederiksgde 21, st. 1265 Københvn K Indholdsfortegnelse Anlyse f vregrupper i det kommunle 1. INDLEDNING OG OPSUMMERING... 3 2.

Læs mere

ALGEBRA. symbolbehandling). Der arbejdes med hjælpemiddelkompetencen,

ALGEBRA. symbolbehandling). Der arbejdes med hjælpemiddelkompetencen, INTRO Alger er lngt mere end ogstvregning. Alger kn være t omskrive ogstvtrk, men lger er f også t generlisere mønstre og smmenhænge, t eskrive smmenhænge mellem tlstørrelse f i forindelse med funktioner

Læs mere

Michel Mandix (2017) Derfor er der behov for en række værktøjer, som kan bruges også til de vilkårlige trekanter. a b c A B C

Michel Mandix (2017) Derfor er der behov for en række værktøjer, som kan bruges også til de vilkårlige trekanter. a b c A B C Mihel Mndix (07) Sinusreltionen Nott Side f 9 Sinusreltionen Indtil videre, er der kun eskrevet, hvordn mn eregner på retvinklede treknter. Men desværre er det lngtfr lle treknter, som er retvinklede.

Læs mere

Fælles for disse typer af funktioner er, at de som grundfunktion indeholder varianter af udtrykket x a.

Fælles for disse typer af funktioner er, at de som grundfunktion indeholder varianter af udtrykket x a. 5. FORSKRIFT FOR EN POTENSFUNKTION Vi hr i vores gennemgng f de forskellige funktionstper llerede være inde på udtrk, som indeholder forskellige potenser f I dette kpitel skl vi se på forskellige tper

Læs mere

Vi hjælper dig til et liv uden styrende rusmidler

Vi hjælper dig til et liv uden styrende rusmidler 1 Vi hjælper dig til et liv uden styrende rusmidler novvi.dk 2 Et liv uden styrende rusmidler Fonden Novvi Fonden Novvi er en non-profit virksomhed, hvis primære ktivitet er rådgivning og behndling indenfor

Læs mere

Lektion 6 Bogstavregning

Lektion 6 Bogstavregning Lektion Bogstvregning Formler... Reduktion... Ligninger... Lektion Side 1 Formler En formel er en slgs regne-opskrift, hvor mn med bogstver viser, hvorledes noget skl regnes ud. F.eks. formler til beregning

Læs mere

International økonomi

International økonomi Interntionl økonomi Indhold Interntionl økonomi... 1 Bilg I1 Oversigt over smmenhæng mellem kompetencer og kernestof i 3 skriftlige eksmensopgver i Interntionl økonomi A.... 2 Bilg I2 Genrer i IØ fr oplæg

Læs mere

Bruun-Petersen, J.: Det brune grundvand i Ribe amt. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1987-89, side 103-107, København 15. januar 1990.

Bruun-Petersen, J.: Det brune grundvand i Ribe amt. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1987-89, side 103-107, København 15. januar 1990. et brune grundvnd i Ribe mt JENS BRUUN-PETERSEN GF Bruun-Petersen, J.: et brune grundvnd i Ribe mt. nsk geol. Foren., Årsskrift for 1987-89, side 103-107, Københvn 15. jnur 1990. Ground-wter from deep

Læs mere

Sortsforsøg spisekartofler

Sortsforsøg spisekartofler 211 Sortsforsøg spisekrtofler Spisekrtofler Sortsforsøg 211 BJ-Agro hr over flere år smmenlignet forskellige sortrepræsentnters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekrtoffelsorter til det dnske

Læs mere

Eksamensspørgsmål: Potens-funktioner

Eksamensspørgsmål: Potens-funktioner Eksmensspørgsmål: Potens-funktioner Definition:... 1, mønt flder ned:... 1 Log y er en liner funktion f log x... 2 Regneforskrift... 2... 2 Smmenhæng mellem x og y ved potens-vækst... 3 Tegning f grf for

Læs mere

BIH FOREBYGGELSE AF REVNER. Notat. Vejledningen omfatter: Konstruktive forhold...side 3-6. Svind i letbeton og beton...side 7. Udtørring...

BIH FOREBYGGELSE AF REVNER. Notat. Vejledningen omfatter: Konstruktive forhold...side 3-6. Svind i letbeton og beton...side 7. Udtørring... Nott FOREBYGGELSE AF REVNER Vejledningen omftter: Konstruktive forhold...side 3-6 Svind i letbeton og beton...side 7 Udtørring...side 8-9 Fugtmåling...side 10 Mlerbehndling...side 11 Fliseopsætning...side

Læs mere

DEN NY VERDEN vol. 37, nr. 1 International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún

DEN NY VERDEN vol. 37, nr. 1 International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún Interntionl hndel og vndel - WTO fr Mrrkesh til Cncún DIIS - Københvn - 2004 1 Efter gennemførelsen f ftlen om tekstil og beklædning (ATC) Fr MFA til ATC Beklædningsindustrien hr spillet en fgørende rolle

Læs mere

ANALYSEOPGAVE Feelgood Bakery

ANALYSEOPGAVE Feelgood Bakery ANALYSEOPGAVE Feelgood Bkery Kommuniktion: Helene, Loiuse, Pernille og Ndi Gruppe 14 Hvem er fsenderen? - Glutenfri bgerbrød - Christine og Louise Krogh Hvem er målgruppen? - Gluten llergikere og helsefreks

Læs mere

Bogstavregning. for gymnasiet og hf Karsten Juul. a a

Bogstavregning. for gymnasiet og hf Karsten Juul. a a Bogstvregning for gymnsiet og hf 010 Krsten Juul Til eleven Brug lynt og viskelæder når du skriver og tegner i hæftet, så du får et hæfte der er egenet til jævnligt t slå op i under dit videre rejde med

Læs mere

ICF - DEN DANSKE VEJLEDNING OG EKSEMPLER FRA PRAKSIS

ICF - DEN DANSKE VEJLEDNING OG EKSEMPLER FRA PRAKSIS ICF - DEN DANSKE VEJLEDNING OG EKSEMPLER FRA PRAKSIS INTERNATIONAL KLASSIFIKATION AF FUNKTIONSEVNE, FUNKTIONSEVNENEDSÆTTELSE OG HELBREDSTILSTAND Udrbejdet f MrselisborgCentret, 2005 En spørgeskemundersøgelse

Læs mere

RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGI-STRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI

RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGI-STRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI 2013 RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGI-STRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI INDHOLDSFORTEGNELSE 02 Indholdsfortegnelse 03 Indledning 04 Resumé 04 Oversigt over målopfyldelse

Læs mere

Exitforløb for kriminalitetstruede unge

Exitforløb for kriminalitetstruede unge Exitforløb for kriminlitetstruede unge Exit Nu tilbyder et exitforløb til kriminlitetstruede unge i lderen 15-29 år. Vi rbejder indenfor lovgivningen omkring fst kontktperson, efterværn, bostøtte og mentorstøtte

Læs mere

Bilag 1. Frafaldsanalyse elever. Generelle oplysninger:

Bilag 1. Frafaldsanalyse elever. Generelle oplysninger: Bilg Frfldsnlyse elever Generelle oplysninger: Skole Frekvens AMU Center Århus Dnsk Center Jordrugsuddnnelse Den Jyske Hndværkerskole Djurslnd ES ES Års Esjerg TS EUC Midt EUC SYD Frederici-Middelfrt TS

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes. Summary. Indledning. 20. Danske Planteværnskonference 2003

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes. Summary. Indledning. 20. Danske Planteværnskonference 2003 20. Danske Planteværnskonference 2003 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes Ilse A. Rasmussen & Karsten Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Læs mere

Eksamensopgave august 2009

Eksamensopgave august 2009 Ib Michelsen, Viborg C / Skive C Side 1 09-04-011 1 Eksmensopgve ugust 009 Opgve 1 3 4 5 6 7 8 9 10 11 1 13 14 15 16 17 18 19 0 1 Givet ovenstående ensvinklede treknter. D treknterne er ensvinklede, er

Læs mere

Ftalater i produkter med store overflader. Kathe Tønning, Eva Jacobsen, Eva Pedersen og Nils H. Nilsson Teknologisk Institut

Ftalater i produkter med store overflader. Kathe Tønning, Eva Jacobsen, Eva Pedersen og Nils H. Nilsson Teknologisk Institut Ftlter i produkter med store overflder Kthe Tønning, Ev Jcosen, Ev Pedersen og Nils H. Nilsson Teknologisk Institut Kortlægning f kemiske stoffer i forrugerprodukter Nr. 108 2010 Miljøstyrelsen vil, når

Læs mere

Den europæiske købekraftsundersøgelse - PPP

Den europæiske købekraftsundersøgelse - PPP Den europæiske køekrftsundersøgelse - PPP Den europæiske køekrftsundersøgelse - PPP... 2 1.Bggrund... 2 2.Køekrftpritet hvd er det?... 2 3.Formål og orgnistion... 3 4.Brugere og nvendelsesområder... 3

Læs mere

AU, Inst. f. Plantebeskyttelse og Skadedyr Skadedyrlaboratoriet 1

AU, Inst. f. Plantebeskyttelse og Skadedyr Skadedyrlaboratoriet 1 Fgdg on skdeinsekter 14 jnur 2011 AARHUS UNIVERSITET Skdedyr i museer: biologi Lise Stengård Hnsen Arhus Universitet Skdedyrlbortoriet Institut for Plntebeskyttelse og Skdedyr Flkkebjerg, Dnmrk Præsenttion

Læs mere

lindab vi forenkler byggeriet LindabUltraLink Teknisk information

lindab vi forenkler byggeriet LindabUltraLink Teknisk information lindb vi forenkler byggeriet LindbUltrLink Teknisk informtion Indhold Indledning... 2 1. Monitor FTMU Oversigt... 3 Beskrivelse... 3 Montering... 4 Tilslutning... 4 Strømforsyning... 5 Disply FTD... 6

Læs mere

Trigonometri. Matematik A niveau

Trigonometri. Matematik A niveau Trigonometri Mtemtik A niveu Arhus Teh EUX Niels Junge Trigonometri Sinus Cosinus Tngens Her er definitionen for Cosinus Sinus og Tngens Mn kn sige t osinus er den projierede på x-ksen og sinus er den

Læs mere

JAGTEN POST 4: BØRNENES MAGASIN I BADSTUEGADE

JAGTEN POST 4: BØRNENES MAGASIN I BADSTUEGADE HISTORIEJAGTEN Kære lærere Tusind tk, fordi I vil deltge i Historiejgten. Her følger en kort vejledning til, hvordn Historiejgten kn ruges. Denne PDF indeholder ud over introduktionen: - Et rk med spørgsmål

Læs mere

Ftalater i produkter, som børn har direkte kontakt med. Kathe Tønning, Eva Jacobsen, Eva Pedersen og Nils H. Nilsson Teknologisk Institut

Ftalater i produkter, som børn har direkte kontakt med. Kathe Tønning, Eva Jacobsen, Eva Pedersen og Nils H. Nilsson Teknologisk Institut Ftlter i produkter, som ørn hr direkte kontkt med Kthe Tønning, Ev Jcosen, Ev Pedersen og Nils H. Nilsson Teknologisk Institut Kortlægning f kemiske stoffer i forrugerprodukter Nr. 109 2010 Miljøstyrelsen

Læs mere

Pust og sug Design og konstruktion af et apparat til at måle udåndingsvolumen Biomedicinsk teknologi

Pust og sug Design og konstruktion af et apparat til at måle udåndingsvolumen Biomedicinsk teknologi Pust og sug Design og konstruktion f et pprt til t måle udåndingsvolumen Biomedicinsk teknologi Ingeniørens udfordring Elevæfte Menneskekroppen, Åndedrætssystemet 1 Pust og sug Ingeniørens udfordring At

Læs mere

Integrationsteknikker

Integrationsteknikker Integrtionsteknikker Frnk Vill. jnur 14 Dette dokument er en del f MtBog.dk 8-1. IT Teching Tools. ISBN-13: 978-87-9775--9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 Numerisk integrtion.1

Læs mere

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX)

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX) Silkeborg 09-0-0 MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX) Udrbejdet f mtemtiklærere fr HF, HHX, HTX & STX. PS: Hvis du opdger fejl i

Læs mere

AIRCONDITIONANLÆG Til almindelig brug

AIRCONDITIONANLÆG Til almindelig brug OWNER S MANUAL BRUGERVEJLEDNING AIRCONDITIONANLÆG Til lmindelig brug (SPLIT TYPE) DANSK DN Indendørs enhed RAS-07PKVP-E RAS-10PKVP-E RAS-13PKVP-E RAS-16PKVP-E RAS-18PKVP-E RAS-07PKVP-ND RAS-10PKVP-ND RAS-13PKVP-ND

Læs mere

Opstakning og afstakning, fremadregning og tilbageregning

Opstakning og afstakning, fremadregning og tilbageregning 1 Opstkning og fstkning, fremdregning og tilgeregning 1.1 Fremdregning og tilgeregning...2 1.2 Æskeregning...2 1.3 Høseringe-regning, indkodning og fkodning...3 1.4 Vndret tilgeregning, t dnse en ligning...3

Læs mere

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning ver. 1.1 5 x 6 meter flytr hytte Stykliste til flytr hytte 5 x 6 m [0500-000] 2 stk sideundrmmer 590 m [0500-110] 2 stk gvlundrmmer 500 m [0500-100] 4 stk hjørnevinkler [0500-150] 4 stk lsker til smling

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsmling... side 2 Uddbning f visse formler... side 3 2 Grundlæggende færdigheder... side 5 2 Finde konstnterne og b i en formel...

Læs mere

(a k cos kx + b k sin kx) k=1. cos θk = sin θ 1 ak. , b k. k=1

(a k cos kx + b k sin kx) k=1. cos θk = sin θ 1 ak. , b k. k=1 SEKTION 7 FOURIERANALYSE 7 Fouriernlyse Periodiske funktioner er vigtige i mnge smmenhænge, både videnskbeligt og teknisk Vi vil normlisere, så ntger, t perioden er π Disse funktioner er bedst nlyseret

Læs mere

Periodemeddelelse 1. kvartal 2016

Periodemeddelelse 1. kvartal 2016 Periodemeddelelse 1. kvrtl 2016 Hovedtl Resultt før skt udgør 11,4 mio. kr. Bsisindtjeningen udgør 10,7 mio. kr. og ligger i det estimerede intervl. Netto gebyr- og provisionsindtægter og ndre driftsindtægter

Læs mere

Projektstyring. Dag 5

Projektstyring. Dag 5 Akdemifget Projektstyring Dg 5 m/u PRINCE2 Foundtion certificering i smrbejde med PRINCE2 is Registered Trde Mrk of the Office of Government Commerce in the United Kingdom nd other countries. Humn fctor

Læs mere

Betydningen af gentagne pulse af lambda-cyhalothrin for (PESTPULS) Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 145, 2013

Betydningen af gentagne pulse af lambda-cyhalothrin for (PESTPULS) Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 145, 2013 Betydningen f gentgne pulse f lmbd-cyhlothrin for mkroinvertebrtfunen i vndløb (PESTPULS) Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 145, 2013 Titel: Betydningen f gentgne pulse f lmbdcyhlothrin for mkroinvertebrtfunen

Læs mere

1 Indledning 2. 2 Komfortkriterier 2. 3 Lastmodel 4. 4 Konstruktionsmodeller 5 4.1 Generaliseret system 5 4.2 Betonelementdæk 6

1 Indledning 2. 2 Komfortkriterier 2. 3 Lastmodel 4. 4 Konstruktionsmodeller 5 4.1 Generaliseret system 5 4.2 Betonelementdæk 6 Side f Betonelementforeningen Vibrtionskomfort i dækkonstruktioner Bernt Suikknen COWI A/S,. udgve. Oktober 00. Indledning Komfortkriterier Lstmodel Konstruktionsmodeller 5. Generliseret system 5. Betonelementdæk

Læs mere

- 81 - , x I. kmx. Sætningen bevises ikke her. Interesserede læsere henvises til bogen: Differentialligninger og matematiske

- 81 - , x I. kmx. Sætningen bevises ikke her. Interesserede læsere henvises til bogen: Differentialligninger og matematiske - 8 - Appendi : Logistisk vækst og integrlregning. I forbindelse med eksponentielle vækstfunktioner er der tle om en vækstform, hvor funktionens væksthstighed er proportionl med den ktuelle funktionsværdi,

Læs mere

K9-K10 projekter i strukturel mekanik

K9-K10 projekter i strukturel mekanik April 2006 K8 Studerende K9-K10 projekter i strukturel meknik K8-studerende med interesse i t lve K9 eller K10 projekter inden for områderne Strukturel dynmik og erodynmik f store konstruktioner Aeroelsticitet,

Læs mere

KEGLESNIT OG BANEKURVER

KEGLESNIT OG BANEKURVER KEGLESNIT OG BANEKURVER x-klsserne Gmmel Hellerup Gymnsium INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... BEGREBET KEGLE... 3 KEGLESNIT... 5 Cirkel... 6 Ellipse... 8 Prbel... 15 Hyperbel... 19 Keglesnitsligninger

Læs mere

kompositkonstruktioner

kompositkonstruktioner Ingeniørhøjskolen i Århus Bygningsteknik Bygningsdesign Nott om kompositkonstruktioner BK401 Jnur 2009 Peter Ehlers Lrs Germn Hgsten Indledning Eurocode 4, Kompositkonstruktioner, bygger videre på og henviser

Læs mere

REFERAT Ordinær generalforsamling i Vindinge vandværk A.m.b.a. den

REFERAT Ordinær generalforsamling i Vindinge vandværk A.m.b.a. den REFERAT Ordinær generlforsmling i Vindinge vndværk A.m.b.. den 30. 03. 2016 1. Vlg f dirigent Formnden Jens Sørensen (JS) bød velkommen. Herefter ifølge vedtægterne, vlg f dirigent: Jørgen Herholdt blev

Læs mere

DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND. Cross Boule

DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND. Cross Boule DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND Cross Boule 1 Forord Cross Boule når som helst og hvor som helst Dnsk Arejder Idrætsforund er glde for t kunne præsentere Cross Boule - et oldspil, hvor lle kn være med. Spillet

Læs mere

TAL OG BOGSTAVREGNING

TAL OG BOGSTAVREGNING TAL OG BOGSTAVREGNING De elementære regnerter I mtemtik kn vi regne med tl, men vi kn også regne med bogstver, som gør det hele en smugle mere bstrkt. Først skl vi se lidt på de fire elementære regnerter,

Læs mere

Retningslinier for udarbejdelse af dokumentation til brug for registrering efter bilag 8 i registreringsbekendtgørelsen 1

Retningslinier for udarbejdelse af dokumentation til brug for registrering efter bilag 8 i registreringsbekendtgørelsen 1 for udrejdelse f dokumenttion til rug for registrering efter ilg 8 i registreringsekendtgørelsen 1 Af nedenstående skemer fremgår, hvilke oplysninger Plntedirektortet hr rug for ved vurdering f, om virksomheden

Læs mere

SAMLEANVISNINGER. Multi Line 6 x10 315x193x203cm / 124 x76 x80. Danish - 68463. web site: www.jemfix.com e-mail: info@jemfix.com

SAMLEANVISNINGER. Multi Line 6 x10 315x193x203cm / 124 x76 x80. Danish - 68463. web site: www.jemfix.com e-mail: info@jemfix.com SAMLEANVISNINGER Multi Line 6 x10 315x193x203cm / 124 x76 x80 Dnish - 68463 we site: www.jemfix.com e-mil: info@jemfix.com VIGTIGT Læs instruktionerne omhyggeligt, inden du egynder t smle dette drivhus.

Læs mere