Alternative metoder til køling af løg

Transkript

1 inspire demoprojekt Alterntive metoder til køling f løg Af Merete Edelenbos, Arhus Universitet Anne Drre-Østergrd og Bstin Junker, AgroTech November

2 Energiforbruget ved lngtidslgring f løg er højt, fordi løg lgres hele vinteren ved lv tempertur. Derfor er erhvervet interesseret i t undersøge, om det er muligt t spre energi, uden t gå på kompromis med kvliteten. I inspire projektet Alterntive metoder til køling hr AgroTech og Institut for Fødevre ved Arhus Universitet (AU-Food) i Årslev undersøgt, om det er muligt t spre energi ved pulskøling f løg. Ved pulskøling køles der ned til en lv tempertur, hvorefter mn lder temperturen stige nogle grder førend der igen køles. Opsætning f forsøg og løg til lgring Gyldensteen og Axel Månsson leverede løse løg til forsøg en 27. februr Løgene blev fordelt i fire klimkmre og opbevret ved lmindelig køl og ved pulskøl med og uden luftrensning. Til rensning f luften blev der brugt et system fr Airvention (Cooling System Clener), som bestod f en UV-C lmpe monteret på en titniumoxid belgt overflde, som luften psserede forbi. Ifølge firmet, renses luften for orgniske stoffer i en fotoktlytisk proces og mikroorgnismer ødelægges i rense processen. Forsøget stoppede den 10. pril, hvor vægttb under lgring, smt procent bløde og rodspirede løg blev bestemt. Herefter blev løgene opbevret ved stuetempertur frem til den 3. mj (hyldeliv), hvor procent topspirede og rådne løg blev bedømt. Figur 1 viser et eksempel på et spiret og et råddent løg. Figur 1. Eksempel på et løg med begyndende topspiring (tv) og et råddent løg (th). Foto: Jens Michel Mdsen, AU-Food. Gyldensteen leverede usorterede konventionelle og Månsson sorterede økologiske løg til forsøg. De økologiske løg vr ngrebet f skimmel i mrken og på lgeret, og derfor blev de frsorteret før forsøget begyndte. Gyldensteen leverede 3 prtier fr smme mrk og Månsson leverede 3 prtier fr forskellige mrker. Referenceprøver f prtierne blev opbevret hos producenterne frem til 10. pril (kontrol), hvor de blev leveret og opgjort smmen med løgene lgret ved AU-Food. I hvert klimkmmer vr der plceret 18 ksser med 40 løg i hver ksse (2 vlere * 3 prtier * 3 gentgelser). Temperturen blev målt med rumfølere og med dtloggere fr Escort Cold Chin Solutions SA. 2

3 Lgerforhold Temperturforholdene under lgring er vist i Tbel 1. Temperturudsvingene vr mindre ved lmindelig køl end ved pulskøling, hvilket også vr forventet. Ved lmindelig køl blev der målt en forskel på mellem C mellem højeste og lveste tempertur, mens forskellen vr omkring det dobbelte ved pulskøling. Gennemsnits- temperturen uden luftrensning lå på 0,6 C ved lmindelig køl mod 2,7 C ved pulskøling. Med luftrensning vr de tilsvrende temperturer -0,15 C og 3,22 C. Det lykkedes således ikke t opnå smme gennemsnitstemperturer ved køleopbevring f løg, hvilket kn hve påvirket resultterne. For eksempel bevirkede den meget lve tempertur i det ene kmmer ved lmindelig køl, t der lå frit vnd i nogle f ksserne med løg. Ved t pulskøle og hæve gennemsnitstemperturen vr det muligt t spre 60 % f energiforbruget. Tbel 1. Klimdt 1 og energiforbrug ved lgring f løg. Kølemetode Almindelig køl Pulskøling Mksimumstempertur, C 1,12 4,50 Minimumstempertur, C -0,35 1,33 Tempertur forskel 2, C 1,47 3,17 Gennemsnitstempertur, C 0,22 2,97 Energiforbrug, Wh Energibesprelse 3, % 67 1 Gennemsnit f temperturen målt med rumfølere og dtloggere. 2 Forskel mellem den målte mksimums- og minimumstempertur. 3 Besprelse i forhold til lmindelig køl uden luftrensning. Hvordn påvirker pulskøling kvliteten f konventionelle løg? Kvliteten f såløg fr Gyldensteen vr høj ved forsøgsstrt. Ved fslutning f forsøget vr der meget få bløde løg, topspirede løg og rådne løg og der blev tbt under 1 procent f vægten ved lgring (Tbel 2). Der vr flere rodspirede og bløde løg efter pulskøling end efter lmindelig køl, men ikke flere rådne løg (Tbel 2). Der vr ikke sttistisk forskel mellem kvliteten f løg opbevret ved Gyldensteen og ved AU- Food. Forekomsten f rodspiring ved lmindelig køl og pulskøling med og uden luftrensning ses i Figur 2. Her er der en klr tendens til, t pulskøling fremmer rodspiring, idet der vr flest rodspirede løg ved pulskøling. Generelt vr der ingen effekt f luftrensning på kvliteten f løg, hvilket ses i figur 2 og 3. Derfor er tllene i tbel 2 og 3 vist som gennemsnit over rensemetode. 3

4 Tbel 2. Kvlitet f konventionelle såløg efter lmindelig køl og pulskøling. Tl er ngivet i procent. Tl indenfor smme kolonne er sttistisk forskellige på 5 % niveuet, hvis de er efterfulgt f forskellige bogstver. Kølemetode Vægttb 1 Rodspirede Topspirede Bløde Rådne Kontrol 3 ikke bestemt 7,4b 0,00 2,6b 042 Almindelig køl 0,75 8,0b 0,84 3,2b 1,12 Pulskøling 0,58b 21,2 0,83 6,4 1,13 1 Bedømt den 10. pril efter 42 dges køleopbevring på AU-Food. 2 Bedømt efter yderligere 23 dges hyldeliv ved 22 C. 3 Opbevret hos producenten frem til 10. pril Konventionelle løg Procent rodspirede løg b b 0 - luftrensning + luftrensning - luftrensning + luftrensning Almindelig køl Pulskøling Figur 2. Gennemsnit f procent rodspirede konventionelle såløg den 10. pril. Søjler med forskellige bogstver er sttistisk forskellige på 5 % niveuet. Konventionelle løg og pulskøling Generelt vr kvliteten f løg fr Gyldensteen meget høj ved udtgning i februr og efter køleopbevring i pril unset om løgene blev opbevret hos Gyldensteen eller hos AU-Food. Der blev kun fundet meget få rod- og topspirede smt bløde og rådne løg. Selvom der kn spres energi ved pulskøling kn pulskøling ikke nbefles, d ntllet f bløde løg stiger ved pulskøling. Luftrensning hvde ingen positiv effekt på kvliteten f lgrede løg. 4

5 Hvordn påvirker pulskøling kvliteten f økologiske løg? De økologiske løg blev frsorteret hos producenten inden forsøgsstrt på grund f løgskimmel i mrken og under lgring. På grund f en ringe kvlitet f løg ved forsøgsstrt vr der også mnge rod- og topspirede, smt bløde og rådne løg ved fslutning f forsøget (Tbel 3). I modsætning til de Tbel 3. Kvlitet f økologiske så- og plnteløg efter lmindelig køl og pulskøling. Tl er ngivet i procent. Tl indenfor smme kolonne er sttistisk forskellige på 5 % niveuet, hvis de er efterfulgt f forskellige bogstver. Kølemetode Vægttb 1 Rodspirede Topspirede Bløde Rådne Kontrol 3 ikke bestemt 9,2b 18,3 12,9b 12,9 Almindelig køl 0,96 19,0b 12,2b 13,8b 11,6 Pulskøling 0,95 65,6 19,3 19,3 12,6 1 Bedømt den 10. pril efter 42 dges køleopbevring på AU-Food. 2 Bedømt efter yderligere 23 dges hyldeliv ved 22 C. 3 Opbevret hos producenten frem til 10. pril Økologiske løg Procent rodspirede løg b b luftrensning + luftrensning - luftrensning + luftrensning Almindelig køl Pulskøling Figur 3. Gennemsnit f procent rodspirede økologiske løg den 10. pril. Søjler med forskellige bogstver er sttistisk forskellige på 5 % niveuet. konventionelle løg, spirede de økologiske løg og dnnede grønne topspirer i hyldelivsperioden, og pulskøling fremmede topspiring. I økologisk produktion er det ikke er tilld t sprøjte løg med 5

6 spirehæmmende midler i mrken inden høst, hvilket også er årsg til den store ndel f spirede løg. Ligesom for de konventionelle løg vr der meget tydelig effekt f pulskøling på ndelen f rodspirede løg men ingen effekt f luftrensning (Figur 3). Igen vr der flere bløde løg efter pulskøling end efter lmindelig køl; i gennemsnit 22 procent ved pulskøling mod 14 procent ved lmindelig køl. Generelt vr der ikke forskel på kvliteten f løg efter køleopbevring hos Månsson og ved AU-Food. Begge steder vr omkring procent f løgene bløde og rådnede. Stor forskel på kvliteten f økologiske løg Økologiske så- og plnteløg f sorten Hystnd indgik i undersøgelsen. Der vr ikke signifiknt forskel på ndelen f rodspirede, økologiske så- og plnteløg, men der vr flere såløg, der blev bløde og rådnede og flere plnteløg, der spirede ved tidlig høst (Tbel 4). Tbel 4. Kvlitet f økologiske så- og plnteløg. Tl er ngivet som gennemsnit over kølemetode og rensesystem og er ngivet i procent. Tl indenfor smme kolonne er sttistisk forskellige på 5 % niveuet, hvis de er efterfulgt f forskellige bogstver. Råvre Vægttb 1 Rodspirede Topspirede Bløde Rådne Plnteløg, Hystnd, kørt ind 8/9 0,84b 40,2 30,8 11,5b 10,2b Plnteløg, Hystnd, kørt ind 10/10 1,04 45,4 8,5b 8,,4b 4,4b Såløg, Hystnd, kørt ind 11/10 0,98 41,3 7,9b 33,8 21,8 1 Bedømt efter 42 dges opbevring. 2 Bedømt efter yderligere 23 dges hyldeliv. Økologiske løg og pulskøling Igen vr der flere bløde løg efter pulskøling. Det vr især såløgene, der blev bløde og rådnede og de tidlige plnteløg spirede i toppen. Generelt vr der et meget højt svind f økologiske løg på lger og pulskøling øgede dette svind. Lgring f løg og pulskøling Selvom der er store økonomiske gevinster ved t pulskøle kn vi ikke nbefle pulskøling, d løgenes kvlitet forringes. Umiddelbrt vr der ikke flere rådne løg ved pulskøling, men der vr flere bløde løg. I økologiske løg vr der et meget stort svind, som skyldes ngreb f løgskimmel i mrken og udvikling f skimmel på lgret. Nye dyrknings og opbevringsmetoder, som kn begrænse spildet f økologiske løg på lgeret vil kunne få stor betydning for rentbiliteten i økologisk løgproduktion. 6