Pleje af fugtige vedvarende græsarealer ved kombination af græssende kvæg og maskiner Hvad sker der med planterne?

Transkript

1 Pleje f fugtige vedvrende græsreler ved komintion f græssende kvæg og mskiner Hvd sker der med plnterne? Liseth Nielsen og Ann Bodil Hld, Ntur & Lndrug ApS I det følgende eskrives: Opsummering og neflinger Projekt og prolemstilling Afprøvning f forskellige strtegier til pleje Påvirkning f lyse-siv ved forskellige strtegier Påvirkning f engens nturlige plnteestnd ved forskellige strtegier Højdemåling og fgræsningsintensitet Vndstnd, visuel effekt f plejen og etydning for fuglelivet Pleje f fugtige vedvrende græsreler ved komintion f græssende kvæg og mskiner - Hvd sker der med plnterne? Liseth Nielsen og Ann Bodil Hld, Ntur & Lndrug ApS, decemer 212, side 1 f 16

2 Opsummering og neflinger Lyse-siv på våde lvundsreler kunne ikke holdes i ve med græsning lene. Her når mnge plnter til det frøproducerende stdie. For t reducere lyse-siv og fremme øvrig vegettion inkl. græsrter vr det nødvendigt med åde en tidlig (sidst i pril) og en sen slåning (midt i oktoer). Med hensyn til påvirkning f floren i øvrigt, så vr det generelle illede (ntl rter, lomstrende plnter i juni og lomstrende mj-gøgeurt) t tidlig slåning (lev udført som sidst i pril) vr edst. Måling med pldeløfter i juni viste en gennemsnitlig vegettionshøjde på op til 13 cm. Det er meget lvere end området umiddelrt edømmes til, og lvere end målt med en tommestok. Engområder lngs små vndlø uden fld sumper til på grund f hævet vndstnd som følge f tilgroning f vndlø og hævning f undkote pg. flejring f mteriler. For t opretholde en god engvegettion og mulighed for fgræsning ør disse vndlø oprenses i strømrende, der ikke skl være for dy, men gøre flø mulig. Miljømæssigt vurderes t det er edre med hyppige og lette oprensninger end sjældne og mssive oprensninger. Det nefles derfor: At enytte åde tidlig og sen fpudsning på reler, hvor lyse-siv er meget dominerende. At veksle mellem områder med tidlig slåning, når lyse-siv er under edre kontrol og vier og ndre engfugle indfinder sig. At vndlø oprenses tilstrækkeligt til t fgræsning er mulig, men ikke dyere og redere end højest nødvendigt. Hvor der ikke er mssive væld er en sommer vndstnd på 2-4 cm under terræn komineret med høj grundvndsstnd om vinteren en fordel for engvegettionen og for dnnelsen f fst græssål. Pleje f fugtige vedvrende græsreler ved komintion f græssende kvæg og mskiner - Hvd sker der med plnterne? Liseth Nielsen og Ann Bodil Hld, Ntur & Lndrug ApS, decemer 212, side 2 f 16

3 Projekt og prolemstilling Projektet med pleje f fugtige vedvrende græsreler ved komintion f dyr og mskiner er udført i perioden Formålet er t pleje økologisk drevne engreler ved t kominere mskinel fpudsning og fgræsning med kvæg. Projektet er udført på reler med en prolemtisk høj dominns f lyse-siv, og der er fokuseret på t finde en pleje til t reducere mængden f lyse-siv. Et ndet ønske med projektet er t få flere ungdyr fr økologiske mlkekvægsesætninger til t pleje engreler. Projektet er finnsieret f Fonden for Økologisk Lndrug, og med Økologisk Lndsforening som nsvrlig for udførelse f projektet. Projektet er gennemført på engreler tilhørende Fussingø Gods og er gennemført i smrejde med den økologiske mlkekvægproducent Steen Hreskov, Hmmershøj, der hr fgræsset området med stude. Afpudsningerne er foretget med ATV og tilhørende fpudser f Nturklip, Horo. Afprøvning f forskellige strtegier til pleje Der er fire ehndlinger med fpudsning i fgræsningsfoldene: Afpudsning sidst i pril og midt i oktoer (tidligt og sent) Afpudsning sidst i pril (tidligt) Afpudsning midt i oktoer (sent) Ingen fpudsning (uden) Ved lle enyttelser ligger hovedprten f foldene på lvund og cirk 1/5 på højund. Afpudsning er foretget på lvundsdelen. Hver fold vr c. 4 h og inddelt i to delfolde, der lev fgræsset på skift. Begge fold hlvdele lev fpudset inden 1. mj og dermed inden fgræsning lev påegyndt midt mj. Vlg f tidspunkt for fpudsning sidst i pril er med henlik på t overholde tilskudsregler for pleje f græsog nturreler, hvor der er krv om ingen slåning mellem 1. mj og 21. juni. Afpudsning i oktoer er med henlik på t forhindre vækst f den vintergrønne lyse-siv og t gøre lyse-siv sårr overfor vndpåvirkning gennem vinteren. Fig. 1. Oversigt over foldene ved Fussingø, der vr på c. 4 h og underinddelt i to delfolde. Pleje f fugtige vedvrende græsreler ved komintion f græssende kvæg og mskiner - Hvd sker der med plnterne? Liseth Nielsen og Ann Bodil Hld, Ntur & Lndrug ApS, decemer 212, side 3 f 16

4 Påvirkning f lyse-siv ved forskellige strtegier I hver fold lev der udlgt fste felter til otniske registreringer, se ilg 1. Felterne lev udmålt fr mrkeringer i foldknten, og kunne ikke umiddelrt ses i engen. De lev fpudset på smme måde som resten f folden. Der lev udført otniske nlyser ved tre tællepunkter i felterne i 21 og 212. Desuden lev der udført klip i knten f de fire felter á 1 x 1 m2 umiddelrt før fpudsning i pril hvert år, se foto 1. Disse klip lev neddelt og mængden f iomsse i forskellige frktioner lev estemt. Der lev inddelt i levende og dødt iomsse f lyse-siv, græs og ndre urter. Resultterne for udvikling over år er vist i fig. 2 for lyse-siv og smlet for græs og ndre urter. Sttistisk vurdering er over år indenfor de enkelte ehndlinger. Foto 1. Prøver til vurdering f plntesmmensætning er udtget med fingerklipper, der klipper i smme højde som fpudsningsudstyret. Foto pril 211 i ehndling uden fpudsning. Foto 2. Afgræsning f engene ved Fussingø giver plds til lyskrævende plnterter, som mj-gøgeurt. Lndsksmæssigt giver det onus med fint udsyn over ådlen til Læsten Bkker. Foto fr juni 21. Foto 3. En ATVmed tvillingehjul og med rkpudser, er let udstyr, og der vr generelt ikke prolemer med kørespor. Med en klipperedde på 145 cm er det reltivt tidskrævende. Foto pril 21. Pleje f fugtige vedvrende græsreler ved komintion f græssende kvæg og mskiner - Hvd sker der med plnterne? Liseth Nielsen og Ann Bodil Hld, Ntur & Lndrug ApS, decemer 212, side 4 f 16

5 Lyse-siv i foldene pril før fpudsning Pct. ndel f totle iomsse på ts-sis Tidl. og sent Tidlig Sent Uden Afpudsningsstrtegi Lyse-siv frisk Lyse-siv død Lyse-siv totl Andre rter ud over lysesiv i foldene pril før fpudsning Pct. ndel f totle iomsse på ts-sis Tidl. og sent Tidlig Sent Uden Afpudsningsstrtegi Andre rter frisk Andre rter død Anre rter totl Fig. 2. Udvikling over år f iomssens smmensætning f lyse-siv (øverst) smt f græs og ndre urter (nederst). Sttistisk vurdering er over år indenfor hver ehndling og hver frktion (smme frve). Signifiknt forskel er vist ved forskelligt ogstv, og ogstv udeldt hvor ingen forskel. Foto 4. På engen er der l.. mj-gøgeurt, her foto fr 24. mj 212. Pleje f fugtige vedvrende græsreler ved komintion f græssende kvæg og mskiner - Hvd sker der med plnterne? Liseth Nielsen og Ann Bodil Hld, Ntur & Lndrug ApS, decemer 212, side 5 f 16

6 Foto 5. Fold med tidlig og sen fpudsning fotogrferet oktoer 212 her er reltivt få lyse-siv med frø. Foto 6. Fold uden fpudsning fotogrferet oktoer 212- her er reltivt mnge lyse-siv lyse med frø. Resultter for udvikling i ndel f lyse-siv lyse siv f plnteiomssen ultimo pril viser således: - t åde ndelen f levende, dødt og den totle ndel f lyse-siv siv er steget signifiknt, hvor der ikke lev foretget fpudsning - t der vr et signifiknt fld i ndelen f dødt lyse-siv lyse og lyse-siv siv totl, hvor der åde vr tidlig og sen fpudsning, men ikke signifiknt ændring i ndelen f den levende lyse-sivs sivs frktion - t fpudsning tidlig og sent reducerede frøsætningen set i forhold til stor frøsætning, hvor der ikke lev fpudset, foto 5 og 6. - t fpudsning sent gv en signifiknt stigning i ndel f dødt lyse-siv, lyse siv, men udsving i levede ndel over år - t fpudsning i pril ikke gv signifiknte ændringer over den givne periode - t udviklingen for gruppen f ndre rter modsvres f resultterne for lyse-siv, lyse også med hensyn til sttistisk signifikns. Gruppen f ndre rter er primært græs, men der indgår indgår også ndre urter, str og mos, som det ses fig. 3. Pleje f fugtige vedvrende græsreler ved komintion f græssende kvæg og mskiner - Hvd sker der med plnterne? Liseth Nielsen og Ann Bodil Hld, Ntur & Lndrug ApS, ApS decemer 212, side 6 f 16

7 5 Botnisk krkteristik f delområde i foldene 29. pril 21 - før første fpudsning Pct. ndel f totle iomsse på ts-sis LS-frisk LS-død G-frisk G-død Urter-frisk Urter-død Andet-frisk Andet-dødt Mos Tidl. og sent Tidlig Sent Uden Afpudsningsstrtegi 5 Botnisk krkteristik f delområde i foldene 26. pril før fpudsning Pct. ndel f totle iomsse på ts-sis Tidl. og sent Tidlig Sent Uden LS-frisk LS-død G-frisk G-død Urter-frisk Urter-død Andet-frisk Andet-dødt Mos Afpudsningsstrtegi Pct ndel f totle iomsse på ts-sis Botnisk krkteristik f delområde i foldene 24. pril før fpudsning Tidl. og sent Tidlig Sent Uden Afpudsningsstrtegi LS-frisk LS-død G-frisk G-død Urter-frisk Urter-død Andet-frisk Andet-død Mos Fig. 3. Udvikling i iomssens ndele f plntegrupper over år ved forskellige fpudsningsstrtegier i græsningsfoldene. Smmensætningen er nlyseret før den tidlige fpudsning. Pleje f fugtige vedvrende græsreler ved komintion f græssende kvæg og mskiner - Hvd sker der med plnterne? Liseth Nielsen og Ann Bodil Hld, Ntur & Lndrug ApS, decemer 212, side 7 f 16

8 Påvirkning f engens nturlige plnteestnd ved forskellige strtegier Der lev udført otniske nlyser ved tre tællepunkter i felterne i mj måned i 21 og 212 hhv. 18. mj og 24. mj og inden dyrene kom på græs i foldhlvdel med felterne, se ilg 1. Metoden vr Runkiær cirkler med pointtildeling ud fr forekomst i koncentriske cirkler med rel på,1,,1,,1 eller 1 m 2. De tre cirkler hvde fst plcering i hvert f de fire 1x1 m felter per fold. Der lev generelt oserveret flere rter i 212 end i 21 og måling f disse rters indiktion f nturkvlitet viste, t den gennemsnitlige nturkvlitet i foldene som helhed lev foredret, men der vr ikke signifiknt ehndlingseffekt. Plnterternes nturindiktion lev vurderet ud fr et indeks udrejdet f DMU, Arhus Universitet. Med hensyn til udvikling i otnisk smmensætning er det en kort periode t rejde med, og det vr kun muligt t eregne om der vr en signifiknt udvikling over de to år indenfor hver fpudsningsstrtegi. Det ville være relevnt t følge strtegierne over en længere periode for edre vurdering f disse effekter. Resultterne viste: - Der vr kommet signifiknt flere krplnterter ved fpudsning i oktoer, fig. 4. Ud fr figuren vr der lige så stor stigning ved fpudsning i pril, men ikke signifiknt. Stigningen ved prilfpudsningen hvde udgngspunkt i et højere niveu, hvilket gør det interessnt. - Forekomsten f lomstrende plnterter vr steget signifiknt i lle ehndlinger med fpudsning, men ikke hvor fpudsning vr udeldt (fig. 5). - Antl lomstrende mj-gøgeurt per felt vr steget signifiknt ved tidlig fpudsning, men ikke ved de ndre enyttelser, selv om stigningen også vr høj hvor fpudsning vr udeldt (fig. 6). Det skl dog emærkes t dt er spinkelt med få oservtioner. - Forekomst f lyse-siv ved disse tællinger viste lvere niveu i lle ehndlinger med fpudsning og højere uden fpudsning, men ikke signifiknte forskelle som ved vurdering på tørstofndel. 3 Antl krplnter i lt i felt 25 2 Antl Tidl. og sent Tidlig Sent Uden Afpudsningsstrtegi ntl krplnterter i lt 21 ntl krplnterter i lt 212 Fig. 4. Antl plnterter per felt på 1x1m, kun signifiknt forskel mellem år i én enyttelse. Sttistik mellem år inden for ehndling. Bemærk dog stigningen fr et højere niveu i pril (ikke signifiknt). Pleje f fugtige vedvrende græsreler ved komintion f græssende kvæg og mskiner - Hvd sker der med plnterne? Liseth Nielsen og Ann Bodil Hld, Ntur & Lndrug ApS, decemer 212, side 8 f 16

9 Pointsum Forekomst f lomstrende plnter Tidl. og sent Tidlig Sent Uden Afpudsningsstrtegi G pointsum 21 G Pointsum 212 Fig. 5. Forekomst f lomstrende rter I 21 og 212. Sttistik mellem år inden for ehndling. Blomstrende mj-gøgeurt i felt Antl plnter Tidl. og sent Tidlig Sent Uden Afpudsningsstrtegi G Mj gøgeurt i felt 21 G Mj gøgeurt i felt 212 Fig. 6. Gennemsnitlige ntl lomstrende mj-gøgeurt per felt på 1x1 m. Sttistik mellem år inden for ehndling. Højdemålinger og fgræsningsintensitet Til t eskrive græsudud er der målt græshøjde med en såkldt pldeløfter, der estår f en lodret stng med en vndret luminiumsplde på 3x3 cm, f mterile med en vægt på 3,8 kg per m 2. Ved måling sænkes plden forsigtigt ned over vegettionen til den netop løftes f ldmssen. Der er målt højder i sommersæsonen to gnge i 21 og tre gnge i 211 med fste intervller lngs en digonl i hver fold. Højdemålinger er udført f Ole Bendixen. Som nævnt er cirk 1/5 f foldene på højund og hovedprten på lvund. Højdemålinger viser på tværs f folde, t højunden fgræsses væsentlig mere, med en gennemsnitshøjde på godt 5 cm, i modsætning til en højde på godt 1 cm på lvund, fig. 7. Pleje f fugtige vedvrende græsreler ved komintion f græssende kvæg og mskiner - Hvd sker der med plnterne? Liseth Nielsen og Ann Bodil Hld, Ntur & Lndrug ApS, decemer 212, side 9 f 16

10 Højder -gns. midt sommer Højde, cm 1 5 c Fig. 7. Højde på lv- og højund, som gennemsnit fmålinger 2. juni 21, 29. juni 211 og 4. juli 212. Desuden højder inddelt efter dominns f græs, siv, eller en komintion f græs og siv vurderet visuelt på målestedet. I forindelse med måling f højde er det for hvert punkt vurderet, om måleflden primært estod f græs, siv, eller en komintion, og i lle tilfælde med vrierende grd f forskellige urter, hvilket ikke er tget i etrgtning ved højdemålingerne. Den gennemsnitlige højde f målepunkter med primært græs vr lvest, c. 7 cm, og målepunkter med primært lyse-siv vr højest, godt 17 cm, medens de lndede felter hvde en højde på c. 12 cm. I lle ehndlinger vr der en højere vegettion eller tendens til højere vegettion i 211 smmenlignet med 21 ved smmenligninger f målinger sidst i juni måned, fig. 8. Hvilken græsningshøjde skl der stiles efter, når der fgræsses på engreler? Vlg f græsningshøjde er fhængig f målsætning med fgræsning, og hvd relet kn ære. Når målsætningen i første runde er t reducere lyse-siv er det godt t græsse mssivt, men det må ikke være så mssivt t der forekommer væsentlig optrmp og unden derved får større udredelse f re pletter. På re pletter vil der være rig lejlighed for t lyse-siv kn etlerer sig. Lvund på humusjord kn fysisk ikke ære et græsningstryk, der resulterer i lige så lv vegettionshøjde, som på højund, med mindre det er meget lette dyr. Fr tidligere undersøgelser med studegræsning på Fussingø, lev det i fjerde år med fgræsning - f første års stude - målt effekt f høj og lv fgræsningsintensitet. Ved høj intensitet lev der stilet mod en vegettionshøjde på 6 cm og ved lv intensitet vr elægningsgrden det hlve, her vr vegettionshøjden c. 8 cm. Her lev der i en række forudestemte målepunkter lngs en digonl målt fstnd fr målepunkt til nærmeste lyse-siv, og der vr tydeligvis længere til nærmeste lyse-siv ved den høje fgræsningsintensitet end ved den lve. På reler fgræsset f ndet års stude vr der dog prolemer med optrædning, og især ved høj græsningsintensitet. På Fussingø enyttes i nuværende forsøg forskellige størrelser f stude. De vejer 2-4 kg ved udinding, så der er åde tunge og lette dyr i foldene. Andelen f lyse-siv på de reler, der enyttes i nuværende Pleje f fugtige vedvrende græsreler ved komintion f græssende kvæg og mskiner - Hvd sker der med plnterne? Liseth Nielsen og Ann Bodil Hld, Ntur & Lndrug ApS, decemer 212, side 1 f 16

11 forsøg vr i 1998 c. 2 pct. f tørstofndelen vurderet som levende plnter, dvs. t den som gennemsnit vr levet højere d forsøget her strtede i 21 vurderet ud fr ndel i målefelterne. Informtion om relets forhistorie ses i ilg 2. Det er oplgt t presse dyrene til t tge mere lyse-siv, men relernes fugtighed og græssålens styrke er, som nævnt, vigtige medspillere. Hvis der græsses så hårdt, t græssålen går i stykker, får mn flere prolemer med lyse-siv; og hvis der græsses så let, t dyrene kn nøjes med kun græs områder, får lysesiv også gode forhold så det er med t finde lncen på det givne rel. Højde, cm Tidl. og sent Højder på lvund - gns. midt sommer Tidlig Sent Uden 2-jun-1 29-jun-11 4-jul-12 Fig. 8. Højder fr lvund ved de forskellige ehndlinger målt med pldeløfter 2. juni 21, 29. juni 211 og 4. juli 212. Der er målt i åde foldhlvdel med og uden dyr. Kun for ehndlingen med tidlig og sen fpudsning vr der signifiknt forskel i højde mellem år. Vndstnd, visuel effekt f plejen og etydning for fuglelivet Lokl vndstnd lev målt i perforerede plstrør plceret i indhegnede felter fr tidligere undersøgelser, se ilg 1. Der er kun to målepunkter, og der kn være en etydelig vrition ud over foldene. Målingerne kn primært vise tendenser i forholdene fr år til år. Vndstnden vr lvere i 211 smmenlignet med 21 og 212, fig vr rig på nedør i vækstsæsonen, og minimums vndstnd fldt derfor tidligt på sæsonen og ikke i ugust-septemer, som et normlt hydrologisk år forudsiger. Ved højdemålinger i efterår 211 og 212 lev det noteret, når der vr frit vnd på jordoverflden. Det viste, t der vr mindst ndel ved tidl. og sent (12%) størst ndel f frit vnd ved sent (27%) og med de to ndre ehndlinger på mellemniveu på (16-18%). Derfor skønnes t forskel i vndstnd, fig. 9, kn være repræsenttive for fold 1 (tidligt og sent) og 3 (sent), medens de to ndre ligger på mellem niveuer. I Pleje f fugtige vedvrende græsreler ved komintion f græssende kvæg og mskiner - Hvd sker der med plnterne? Liseth Nielsen og Ann Bodil Hld, Ntur & Lndrug ApS, decemer 212, side 11 f 16

12 forhold til målt vndstnd i perioden hr vndstnden været lv (2-4 cm under terræn) i en etydelig kortere periode i årene end i årene De høje sommervndstnde skyldes til dels mnglende vedligeholdelse f det lngsomt flydende vndlø mod nord og nedstrøms i systemet. Situtionen er levet værre. Et lngsomt flydende vndlø hr rug for en skåret strømrende, så sommervndstnden på engene kn svinge mellem 2 og 4 cm under terræn, hvor der ikke er væld. De våde forhold gjorde fgræsningen vnskelig, dvs. dyrene lvede nogen optrmp og måtte tilge til højundsområdet for t hvile. Vndstnd 21 Vndstnd i cm fr overflde Fold1 Fold 3 gns Vndstnd 211 Vndstnd i cm fr overflde Fold1 Fold 3 gns Vndstnd 212 Vndstnd i cm fr overflde Fold1 Fold 3 gns Fig. 9. Lokl vndstnd Pleje f fugtige vedvrende græsreler ved komintion f græssende kvæg og mskiner - Hvd sker der med plnterne? Liseth Nielsen og Ann Bodil Hld, Ntur & Lndrug ApS, decemer 212, side 12 f 16

13 Afpudsning tidligt og sent til venstre og fpudsning tidligt til højre. Foto pril 211, umiddelrt før forårets fpudsning. Afpudsning tidligt til venstre og fpudsning sent til højre. Foto pril 211, umiddelrt før forårets fpudsning. Afpudsning sent til venstre og uden fpudsning til højre. Foto pril 211, umiddelrt før forårets fpudsning. Foto 7. Visuel effekt f relpleje tre forskellige ehndlinger med fpudsning og uehndlet Plejen f relerne med fpudsning hr også en visuel effekt på lndsket, hvor engen fremstår olivengrøn, hvor der er fpudset pril og oktoer, men vissenrun hvor der ikke er fpudset, se foto 7. Desuden holder plejen ådlen åen så mn kn se Læsten Bkker fr stien lngs sydsiden f engen. Ynglende engfugle, som vie, sætter pris på fgræsning og foretrækker en vegettion der ikke er lt for domineret f lyse-siv. Effekten f fpudsning på sigt vurderes derfor overordnet set t være fordelgtigt for vier, men i perioden hvor lyse-siv estnden efter en indledende periode stdig justeres med fpudsning, kn det være prolemtisk for enkelte fugle. Der lev fundet en vierede i foråret 211, og vien hvde d også etleret sig i en fpudset fold, se foto 8. For netop vie er det fint med den meget sene fpudsning om efteråret og t ikke lle reler efter en indledende periode, hvor lyse-siv ringes under kontrol, fortst pudses i pril. Pleje f fugtige vedvrende græsreler ved komintion f græssende kvæg og mskiner - Hvd sker der med plnterne? Liseth Nielsen og Ann Bodil Hld, Ntur & Lndrug ApS, decemer 212, side 13 f 16

14 Rstende fugle om efteråret sætter pris på lv vegettion og store åne flder. Når f.eks. gæs er på udkig efter et pssende sted t rste vurderes også hvor sikkert det er, og relet er ikke så ttrktivt, hvis det er tæt på høje træer eller skov, hvorfr rovfugle og ndre rovdyr hr mulighed for udkigsposter. Foto 8. Der lev sidst i pril 211 fundet en vierede på reler med tidlig og sen fpudsning ved efterfølgende fpudsning lev der kørt uden om reden. Feltrejde er udført med ssistnce fr Ole Bendixen. Pleje f fugtige vedvrende græsreler ved komintion f græssende kvæg og mskiner - Hvd sker der med plnterne? Liseth Nielsen og Ann Bodil Hld, Ntur & Lndrug ApS, decemer 212, side 14 f 16

15 Bilg 1. Forsøgsdesign Arelet inddeles i fire hovedehndlinger i komintion med fgræsning med kvæg i foldskifte: Fold 1: Afgræsning, fpudsning sidst i pril og midt i oktoer Fold 2: Afgræsning, fpudsning sidst i pril Fold 3: Afgræsning, fpudsning midt i oktoer Fold 4: Afgræsning, ingen fpudsning Moniteringsfelter fr tidligere undersøgelser: uenyttet eller slæt smt vndstndsrør Fste felter til otnisk registrering deres plcering er ikke synliggjort og de ehndles med fpudsning, som den øvrige del f engen April + Oktoer April Oktoer Uden fpudsning Fold 1 Fold 2 Fold 3 Fold 4 1v 1ø 2v 2ø 3v 3ø 4v 4ø 3 8 L Æ S T E N V E J Overgng mellem tørt og vådt Øverste græsrel mod skoven 4 Pleje f fugtige vedvrende græsreler ved komintion f græssende kvæg og mskiner - Hvd sker der med plnterne? Liseth Nielsen og Ann Bodil Hld, Ntur & Lndrug ApS, decemer 212, side 15 f 16

16 Bilg 2. Informtioner om relets forhistorie. De enkelte folde på engene ved Fussingø hr ikke været drevet helt ens gennem tiderne, men for engene hvor dette forsøg er udført er der følgende optegnelser: Før 1955 vr der udelukkende græs på relerne. I perioden vr der en 5-årig driftsrottion, hvorf 1-2 slgsfgrøder. Den mest intensive periode vr med slgsfgrøder, hovedsgelig korn. I den intensive periode vr udytteniveuet i korn på 3-4 hkg per h. Der lev åde dyrket yg, hvre, vårrps, græs og enkelte gnge krtofler og kålroer, og gødningsniveuet vr -1 kg N, 1 kg P og 3 kg K per h per år. Efter den intensive periode lev der i sået græs og nvendelsen hr herefter været en komintion f høslæt og fgræsning med kvæg eller får. Græsningen hr i lle tilfælde været kontinuert fgræsning i storfold ved lv græsningsintensitet. Ingen reler er omlgt, gødsket eller ehndlet med pesticider fr og med 199. I vr der forsøg med høj og lv fgræsningsintensitet med 2. års stude, hvor hvert hold dyr hvde to foldhlvdele med slæt i den ene hlvdel, og denne hlvdel skiftede fr år til år. I vr der lv fgræsningsintensitet stude med store folde fgræsset i rottion. I vr der let fgræsning med får komineret med fpudsning i delområder. I vr der mngelfuld pleje, kun delvis fpudsning vr der fgræsning med ungdyr fr mlkekvæg komineret med høslæt. Pleje f fugtige vedvrende græsreler ved komintion f græssende kvæg og mskiner - Hvd sker der med plnterne? Liseth Nielsen og Ann Bodil Hld, Ntur & Lndrug ApS, decemer 212, side 16 f 16