1. Forside MINDRE UDVIKLINGSPROJEKT (under 1 mio. kr.)

Transkript

1 J.nr. (udfyldes af CISU) 1. Forside MINDRE UDVIKLINGSPROJEKT (under 1 mio. kr.) Projekttitel: Den danske ansøgende organisation: Evt. andre danske partner(e): Lokale partnerorganisation(er): Forbedring af fattige bønders levevilkår gennembedre kommercialisering af deres produkter og styrkelse af bondebevægelsen Mellemamerika Komiteen Asociación de Trabajadores del Campo (ATC) Land(e): Nicaragua Landets BNI per indbygger: 1170 USD (2011 World Bank) Projektstart-dato: Projektslut-dato: Kontaktperson for projektet: Navn: Stella Wengel adresse: stelwe@ruc.dk Ansøgt beløb fra Projektpuljen: d.kr. Forbrug pr. projektår: (Samlet beløb delt med antal projektår) Antal måneder: 24, da der ikke er planlagt aktiviteter i Nov, Dec og Jan Er der tale om en genansøgning? (Til Projektpuljen eller Udenrigsministeriet)? [ X ] Nej [ ] Ja, tidl. søgt dato: Er der tale om: [ ] A. Et nyt projekt [ X ] B. Et projekt i forlængelse af et projekt, der tidligere er blevet støttet (af Projektpuljen eller andre) Ønskes svarbrev på (vælg en): [ X ] dansk eller [ ] engelsk Resumé (maks. 10 linjer skal skrives på dansk, også selvom den øvrige ansøgning er på engelsk) Formålet med projektet er, gennem uddannelse, at forbedre 7 kooperativers muligheder for at afsætte deres produkter samt øge den økonomiske aktivitet i andre 10 kooperativer, alle organiseret i ATC Jinotega. Samtidig vil ledelsen i ATC Jinotega blive styrket til at kunne fortsætte denne uddannelse af alle sine 27 kooperativer efter projektets afslutning. Denne uddannelse vil ske gennem hhv. at styrke kooperativernes administration af menneskelige såvel som økonomiske ressourcer, samt deres viden om markedet og forhandling. Og styrke de regnskabsmæssige kompetencer blandt kooperativernes medlemmer samt skabe kapacitet til at lave produktionsopgørelser og planer for at danne grundlag for flere fælles økonomiske aktiviteter. Disse aktiviteter vil til sammen styrke bøndernes afsætningsmuligheder på et marked, hvor de traditionelt er marginaliserede. Det forventes, at fattige bønder i Jinotega herved er i stand til på sigt at forbedre deres levevilkår gennem stærk organisering og udvikling af potentialet i deres landbrug. 16/ Dato København Sted Ansvarlig person (underskrift) Signe Lorentzen, aktivt medlem af projektets baggrundsgruppe Ansvarlig person og position (blokbogstaver) PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 0

2 2. Ansøgningstekst A. SAMARBEJDSPARTNERNE A.1 Den danske organisation Mellemamerika Komitéen (MAK) blev stiftet i 1980 som Nicaragua Komiteen. MAK er en solidaritetsorganisation, hvis formål er at mobilisere en aktiv solidaritet med befolkningen i Mellemamerika og støtte kampen for demokrati og bedre levevilkår for udsatte befolkningsgrupper. MAK har tre hovedaktiviteter: - Udsendelse af arbejds- og solidaritetsbrigader - Projektarbejde finansieret af indsamlede midler og Danida - Informations- og lobbyarbejde i Danmark. Der er en tæt kobling mellem MAKs tre hovedaktiviteter. Arbejds- og solidaritetsbrigaderne arrangeres i tæt samarbejde med de samme organisationer, som er partnere i projektarbejdet. Samtidigt har de informationsog lobbyindsatser som Mellemamerika Komiteen gennemfører i Danmark, en stærk kobling til de problematikker som vi igennem lokale partnerskaber arbejder med i Mellemamerika. På den måde forsøger vi at få vores tre indsatsområder koblede og til at pege i samme retning, så vi arbejder med de forskellige problematikker på flere gensidigt styrkende fronter. Organisationens erfaring med at arbejde med det specifikke emne, som dette projektforslag drejer sig om. I bondesektoren i Nicaragua påbegyndte MAK i 1994 et DANIDA-støttet jordlegaliseringsprojekt i Matagalpa med de to bondeorganisationer UNAG 1 og ATC 2, 3. I 2002 udvidede MAK projektarbejdet til nabodepartamentet Jinotega. Det skete først igennem et samarbejde med bondeorganisationerne UNAG, FUNDEX 4 og ATC i det DANIDA-støttede jordlegaliseringsprojekt ENDEFTI 5 ( ). Dernæst fra 2010-juli 2012 har vi samarbejdet med ATC om projektet Styrkelse af bondebevægelsen gennem opbygning af kooperativernes fælles økonomiske aktiviteter, støttet af Projektpuljen. Projektet fokuserede på at kapacitetsopbygge de enkelte kooperativer, såvel som ATC Jinotega som civilsamfundsorganisation (se indsendte afsluttende rapport). En styrkelse af småbønders organisering i kooperativer gennem kapacitetsopbygning har således været en gennemgående komponent i mange af MAK s projekter. Vi har derfor kunnet benytte os af de erfaringer, som andre baggrundsgrupper har gjort sig i tidligere projekter og i særdeleshed de erfaringer vi i baggrundsgruppen har erhvervet os gennem implementeringen af det netop afsluttede projekt. Kvalifikationerne hos relevante medarbejdere/medlemmer/frivillige. Jinotegabaggrundsgruppen har igennem det netop afsluttede projekt i de sidste to et halvt år arbejdet tæt sammen med ATC Jinotega. Størstedelen af gruppens medlemmer har været involveret i enten udformningen af sidste projekt, afrapportering og evaluering af dette eller udformningen af dette nye projekt. Flere medlemmer har erfaringer gennem to eller tre af disse processer. Herudover har baggrundsgruppen ved aflevering af denne ansøgning haft en praktikant arbejdende på ATCs kontor i Jinotega i 2 måneder. Praktikanten vil fortsat arbejde i Nicaragua og specielt i Jinotega frem til december A.2 Andre danske samarbejdspartnere Der er ikke andre danske organisationer involveret i partnerskabet. 1 Unión National de agrícultores y ganaderos (National sammenslutning af landmænd og kvægavlere) 2 Asociación de trabajadores del campo (Landarbejderforening) 3 Fra 2000 til 2007 blev der implementeret to DANIDA-støttede projekter, PROMAT I og II med det formål at styrke organisationerne og opbygge kapacitet indenfor produktion og afsætning i organisationernes kooperativer. 4 Fundación de Ex.combatientes (Krigsveteraners stiftelse) 5 En Defensa de la Tierra (Til forsvar for jorden). Projektet sigtede mod at sikre den juridiske eksistens af og ejendomsret til jorden for 146 kooperativer med ca bondefamilier.

3 A.3 Den lokale organisation Den lokale samarbejdspartner er ATC i det nordlige departement Jinotega. ATC Jinotega er en lokalafdeling af det nationale fagforbund ATC, der blev oprettet i På nationalt plan har ATC ca medlemmer, hvoraf 39% er kvinder. ATC Jinotega har 1153 kooperativister, fordelt på 27 kooperativer, som medlemmer, hvor af 50 % er kvinder, herudover er 850 personer tilknyttet fagforeningen. ATC har til formål at forsvare landarbejdernes rettigheder og organisere både fastansatte, daglejere og sæsonarbejdere. ATC er fortaler for en integreret jordreform og tæller blandt sine medlemmer jordløse, fæsteog selvejende bønder. ATCs mission er at forbedre medlemmernes livskvalitet gennem styrkelse af deres organisering i fagforeninger og kooperativer. Organisationens tidligere erfaringer og kapacitet i forhold til gennemførelsen af netop dette projekt. ATC Jinotega har tidligere deltaget i ENDEFTI-projektet, hvor der blev arbejdet med jordlegalisering. Herudover har de netop gennemført projektet Styrkelse af bondebevægelsen gennem opbygning af kooperativernes fælles økonomiske aktiviteter. I begge disse projekter har ATC Jinotega været dygtige til at forvalte og implementere støtten til kooperativerne på en positiv måde og konsolidere erfaringerne centralt i organisationen, samt hos kooperativerne. Organisationen har således et stort potentiale og er god til at videreføre opnåede færdigheder. Medlemmerne af ATC Jinotegas daglige ledelse er i høj grad forankret i organisationen, da de selv er medlemmer af kooperativer og fagforeningen. De har særligt gennem det netop afsluttede projekts besøg i kooperativerne opbygget et nært og personligt kendskab til kooperativerne og nyder derfor stor anerkendelse og tillid fra deres medlemsbase. Det, at de er valgt gennem bevægelsen, betyder også at deres engagement i arbejdet er stort. I kraft af ledelsens eget engagement, i specielt kooperativer som producerende bønder, har de et stort kendskab til bøndernes vilkår og problemstillinger, samt de rent praktiske forhold i landbruget i området. ATC har generelt stor erfaring med forskellige former for kontakt med myndighederne. De har igennem fagforeningsarbejdet såvel som arbejdet med kooperativerne et stort kendskab til lovgivningen indenfor disse områder, og deres kritik af forskellige forhold siddes ikke overhørigt fra statens side. ATC Jinotegas erfaringer med fortalervirksomhed er således en vigtig kapacitet. ATC er tilknyttet den sandinistiske bevægelse og er en del af den sandinistiske regerings sociale bagland, dette er dog ud fra en selvstændig position. ATC er kritisk overfor politiseringen af statens institutioner, og at dele af landbrugspolitikken føres ud fra snævre partipolitiske kriterier til skade for opbygningen af en selvstændig bondebevægelse. I Jinotega har organisationen både sandinistiske og liberale medlemmer, og de har spillet en vigtig rolle for at samle og forsone de stridende parter fra borgerkrigen. Der er dog frygt for og erfaringer med, at offentlig kritik af partiet fører til en negligering af ATC fra regeringens side. Kvalifikationerne hos relevante medarbejdere/medlemmer/frivillige. Rosalpina Gutierrez, der har været forkvinde for ATC siden MAK begyndte samarbejdet med organisationen, er meget engageret i alt fra bydelsforeningen til det religiøse samfund, og hun nyder stor anseelse for dette i byen såvel som i landområderne. Herudover er der stor sandsynlighed for, at hun i november for anden gang (første var i 2011) vælges ind i kommunalbestyrelsen i Jinotega, hvor hun sidder valgt for det sandinistiske parti. Denne position er vigtig i kræft af muligheden for at tale landarbejderenes sag og ændre på de dele af den sandinistiske politik, som strider mod demokratiske principper (se B.1). Før vores netop afsluttede projekt lå meget af ledelsens kapacitet i Rosalpina Gutierrez, men efter sidste projekt er dette forandret. Nu besidder flere i ledelsen vigtige kapaciteter som fx regnskabsførelse lige så godt som, og nogle endda bedre end, Rosalpina. Hvert af medlemmerne i ledelsen har fået et specialområde, og ledelsen er derfor i højere grad et samarbejdende hold. Derved er ATC Jinotegas ledelse nu langt stærkere end inden påbegyndelsen af sidste projekt. Rosalpina Gutierrez har sammen med et par andre stærke kvinder i ledelsen endvidere erfaring med at sætte køn på dagsordenen. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 2

4 A.4 Samarbejdsrelationen og dens perspektiver Hvor lang tid der har været kontakt mellem partnerne? Hvilken type samarbejde der har været mellem partnerne hidtil? Det formelle samarbejde mellem MAK og ATC Jinotega startede med ENDEFTI-projektet i Før da havde der været kontakt i forbindelse med formuleringen af projektet. Samarbejdet mellem MAK og ATC er opbygget gennem de fælles projekter og bygger således på den fælles interesse i at ændre levevilkårene for småbønder organiserede i kooperativer. Derudover samarbejder den baggrundsgruppe i MAK, som organiserer Nicaraguabrigaden, med ATC om at have en brigade boende hos deres medlemmer. Samarbejdet med ATC er særligt konsolideret gennem det sidste projekt, hvor specielt den regelmæssige kommunikation via mail og skype, som i starten var svær, er kraftig forbedret, hvilket har styrket samarbejdet. Hvordan det ansøgte projekt vil udvikle relationen mellem partnerne? ATC Jinotega og MAK har i skrivende stund en meget veludviklet partnerskabsrelation og denne vil gennem det ansøgte projekt blive opretholdt. Herudover vil MAKs praktikant være tilknyttet ATC Jinotegas kontor og arbejde. Praktikanten vil i løbet af sin praktikperiode undervise ATC Jinotegas ledelse i brug eller mere avanceret brug af forskellige IT-programmer. Dette drejer sig specifikt om brug af mail, Skype og excel, således at kommunikation og administrative opgaver generelt og mellem de to parter kan udføres på lettere vis. Hvad hver partner bidrager med (udover penge) i forhold til det specifikke projekt. MAK tilføjer en række projekttekniske færdigheder (processtyring, kommunikation osv.) samt et vist overblik hvad angår demokratisk organisationsopbygning og fortalervirksomhed. ATC tilføjer sin medlemskontakt, sin demokratiske struktur og sit kendskab til og evne til at varetage medlemmernes interesser og udøve fortalervirksomhed og organisationsopbygning i praksis. B. PROJEKTANALYSE B.1 Hvilken sammenhæng indgår projektet i? Beskriv den sammenhæng (geografisk, politisk, socialt og kulturelt) projektet indgår i. Småbønderne i Jinotega-departementet i det nordlige Nicaragua er blandt de økonomisk og politisk marginaliserede i Nicaragua. Regionen er traditionelt blevet overset af nationale politikere og udenlandske NGO ers indsats for udvikling. Jinotega er primært landbrugsområde. Den sociale og fysiske infrastruktur er stadig under opbygning, men udviklingen på disse områder har dog taget fart gennem de sidste år. Nationale programmer sørger nu fx for adgang til gratis skolegang også i afsides landområder, herudover er der i skrivende stund igangsat omfattende arbejde med vejnettet. Om end denne udvikling har lang vej igen, og landsbyerne i området stadig ikke er forbundet med resten af Nicaraguas vejnet. Således har Jinotega-departementets rurale befolkning stadig en fornemmelse af at leve længere væk, end de afstande, som kan registreres på et landkort. Enhver rejse i området tager lang tid, og prisen er nogle gange flere dagslønninger. Når bønderne kommer til byen, stilles der pludselig krav om papirer, regnskaber etc., og alting har en pris i penge. Og fra Jinotega by er der stadig langt til hovedstaden Managua, hvor mange administrative forhold knyttet til det at være et kooperativ håndteres. Isolationen har også betydet, at analfabetismen blandt bønderne er forholdsvis høj, specielt blandt kvinder. Dette hænger også sammen med det traditionelle familiemønster på landet i Nicaragua, hvor den mandsdominerede struktur stadig står stærkt. Til trods for, at kvinderne er engageret i landbrugsproduktionen især forarbejdning af høsten, køkkenhaver og smådyr er de i kraft af deres rolle som familiens børnepassere og husholdersker i høj grad bundet til aktiviteter, som foregår tæt på hjemmet. Dette giver dem en begrænset rolle i landsbyens fælles beslutninger og gør dem økonomisk afhængige af PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 3

5 mændene, der oftest står som ejere af jord og produktionsmidler 6. Kvindernes behov og meninger er derfor ofte underrepræsenteret i bondeorganisationer. Som følge af udviklingen indenfor specielt uddannelsessystemet har Jinotega en ungdom, som er langt bedre uddannet end deres forældre og bedsteforældre. Der er derfor store muligheder i den nye generation, som i mange tilfælde har lært deres forældres håndværk og fået en basisuddannelse. Udviklingen af landområder sker i disse år blandt andet ved, at Sandinistpartiet kanaliserer store summer i støtte fra Venezuela uden om staten og bruger en række private og halvprivate selskaber udenfor offentlig indsigt til at forvalte midlerne. Såkaldte borgermagtsråd, CPC er, der i mange tilfælde er identiske med den lokale partistruktur, udvælger målgrupper til statens programmer; ofte ud fra partipolitiske kriterier. Lokale og udenlandske NGO er fremhæver ligeledes, at det demokratiske råderum i landet er blevet markant indskrænket siden januar 2007, hvor Sandinistpartiet kom til magten igen. Sandinistpartiet har systematisk arbejdet for at indskrænke handlemulighederne for organisationer, der er kritiske over for dets politik. Dette udmønter sig også i regeringens direkte kontakt med befolkningen på bekostning af brugen af ellers veletablerede civilsamfundsorganisationer. I oktober 2009 omstødte den sandinistisk kontrollerede højesteret i Nicaragua loven om, at ingen præsident kan vælges to gange i træk og sikrede derved at præsident Daniel Ortega kunne genopstille præsidentvalget i 2011, hvor han vandt. Under valget i 2011 er der, som i 2008 dokumenteret valgsvindel, om end det vurderes at denne svindel ikke ændrede på det endelige resultat: Ortega som præsident for tredje gang. Dele af det internationale samfund er meget bekymret for den demokratiske udvikling i landet og en række donorer har indstillet eller omlagt den bilaterale bistand. Hvilket hovedområde/sektor (fx uddannelse, landbrug, energi, fortalervirksomhed el. lign.) projektet arbejder indenfor. Hvordan er de lokale forhold inden for denne sektor? Projektet hovedindsats ligger inden for landbrugssektoren med fokus på småbønder organiseret i kooperativer (svarende til et dansk andelsselskab) i det nordlige departement Jinotega i Nicaragua. Potentialet for landsbrugsproduktion i området er gode, og det derfor er muligt at høste op til tre gange årligt. Småbøndernes udnytter dog langt fra det potentiale, som jorden tilbyder. Og selv hvis fattige bønder formår at optimere deres udbytte, står de stadig overfor den store udfordring, det er at afsætte deres produkter til en rimelig pris og dermed med overskud. For mange bønder er fælles organisering, ofte i kooperativer, og samlet indkøb og salg af produkterne en mulighed for at stå stærkere overfor markedet og myndighederne. Det netop afsluttede projekt Styrkelse af bondebevægelsen gennem opbygning af kooperativernes fælles økonomiske aktiviteter har vist, hvordan bøndernes styrkede organisering i kooperativer har givet adgang til fx bedre priser på gødning, samt mulighed for at gøre krav på lån fra staten. Økonomisk er bøndernes muligheder begrænset af områdets dårlige infrastruktur. Fra de fjernest beliggende kooperativer tager det omkring 6 timer at komme ind til Jinotega by. Den dårlige infrastruktur forringer bøndernes fortjeneste på landbrugsproduktionen, da de er afhængige af mellemmænd, der opkøber og transporterer deres afgrøder til markedet i Jinotega by. Den vigtigste afgrøde i området i forhold til salg er kaffe. Derudover produceres også majs, bønner, bananer og diverse grøntsager både til eget forbrug og til salg. Den enkelte bondes produktion pr. høst er ofte for lille til at fylde en lastbil, og helt klart for lille til at retfærdiggøre større rejseaktivitet for at skaffe en bedre pris. Mellemhandlerne er derfor helt afgørende for bøndernes mulighed for at tjene penge, men de er få og kan ofte udnytte deres nærmest monopollignende position i den enkelte landsby til at forhandle priserne i bund. Størstedelen af målgruppens bønder udnytter dermed hverken det potentiale for udvikling, som deres jord udgør, eller den mulighed for økonomisk gevinst og samfundsmæssig indflydelse som et kooperativ giver. Hvilke indsatser der gennemføres af lokale myndigheder og andre organisationer (herunder Danida) i sektoren. Den nicaraguanske stat har siden 2007 og specielt siden 2011, sat udviklingsprojekter i gang indenfor næsten alle former for social og fysisk infrastruktur. Indenfor landbrugssektoren og i forbindelse med det ansøgte 6 García, Zoraida (2005); Gender and farming systems. Lessons from Nicaragua, FAO, Rome. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 4

6 projekts fokus er de mest betydningsfulde indsatser forbedringen af vejnettet i Jinotega-departementet, og adgang til statslige lån for bønderne. Vejnettet i Jinotega-departementet er ganske vist forbedret, men som tidligere nævnt har mange bønder stadig ikke adgang til det etablerede vejnet, og de har derfor stadig store problemer med at transportere deres produkter til et marked. Den øgede adgang til statslige lån for fattige bønder er et initiativ, som bønderne i området har mærket til. Der er dog flere problemstillinger i forbindelse med disse lån. For det første er processen for at få adgang til disse lån mere end hvad bønderne kan håndtere uden hjælp udefra, da der kræves fremvisning af officielle regnskaber 7. For det andet er det problematiske, at den enkelte bonde ikke i forbindelse med lån modtager nogen form for vejledning, undervisning eller samlet organisering. Bønderne formår således kun i meget få tilfælde at benytte disse lån til at skabe en mere langsigtet udvikling. Oxfam har frem til slutningen af 2013 et projekt med blandt andre ATC Jinotega. I Jinotega er der i forbindelse med dette oprettet to salgssteder, som fire kooperativer skal levere varer til. Herudover arbejdes derfor, at kooperativerne kan få kontakt til div. institutioner (statslige og ikke-statslige) mhp. at opnå finansiering. Oxfam har ansat en person hos ATC til dette. Dette er der taget hensyn til i dette projekt, for at sikre at der ikke dannes overlap, men tværtimod skabes mulighed for at projekterne supplerer hinanden. Bl.a. kan de fire kooperativer som deltager i Oxfam-projektet arbejde med deres salgssteder indenfor rammerne af dette projekt, og gennem projektet få kompetencer, som også indvirker positivt på resultaterne i Oxfam-projektet. B.2 Hvordan er projektet blevet forberedt? Beskriv forberedelsesprocessen: Forberedelsesprocessen har været struktureret sådan, at tre af baggrundsgruppens medlemmer faciliterede forskellige workshops for ATC Jinotegas ledelse. Disse workshops fandt sted i Jinotega i direkte forlængelse af evalueringen af det netop afsluttede projekt (se bilag 4). For ikke at være låst fast af dette projekts indhold og målgruppe, samt for at udvide det generelle kendskab parterne imellem startede vi processen med åbent at se på, hvor de to organisationers fælles interesser, styrker og svagheder samt ATCs drømme for fremtiden. På baggrund af disse oplysninger identificerede og analyserede vi sammen med ATC de problemstillinger som de og deres medlemmer står overfor. Til sidst da en detaljeret projektide var formuleret, planlagde ATC Jinotegas ledelse projektets aktiviteter. Baggrundsgruppens rolle under forberedelsesfasen var således at facilitere selve analysen, spørge ind, inddrage erfaringer fra tidligere og ultimativt igangsætte en konkretiserende prioritering som ATC Jinotegas ledelse så selv udførte. Erfaringerne fra det netop afsluttede projekt er mangfoldige og tænkt ind i dette projekt på mange niveauer. En af de væsentligste erfaringer var kooperativernes forøgede tillid til ATC Jinotega som organisation, og dermed øgede brug af organisationens forcer i forbindelse med organisering, kontakt med myndigheder og rådgivning mere generelt. De væsentligste erfaringer i forhold til formuleringen af et nyt projekt, ud over videreudviklingen inden for samme problemfelt og strategi, har herudover særligt omhandlet inklusionen af hhv. unge og kvinder i projektet. B.3 Problemanalyse Beskriv det hovedproblem som projektet forventes at bidrage til at løse. Den enkelte bonde kan ikke som i mere bynære områder løse problemet med dårlige priser på sine produkter ved selv at tage på markedet. I stedet sælges til mellemmænd, og bønderne mister derved størstedelen af deres overskud. Det er derfor tvingende nødvendigt, at bønderne samarbejder, og organiseringen i kooperativer har i det netop afsluttede projekt vist sig at være en god base for et sådant samarbejde. Kooperativernes problemer er i høj grad svækkende for ATC Jinotega, der henter både sine økonomiske og 7 Det netop afsluttede projekt mellem ATC og MAK, med sit fokus på regnskabsførelse, har således været afgørende for, at mange kooperativer og derved fattige bønder har fået adgang til disse lån. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 5

7 personalemæssige resurser i medlemsbasen. ATC Jinotega er derfor ikke i et større perspektiv i stand til at agere som en stærk interesseorganisation, der kan give bønderne samfundsmæssig indflydelse, hvis deres base ikke også er stærk. Beskriv de årsager der har ført til, at hovedproblemet eksisterer. Da der i de tidligere afsnit omkring den sammenhæng projektet indgår i og erfaringer fra det netop afsluttede projekt er beskrivelser af de problemer, der ligger til grund for udformningen af dette projekt, vil det følgende afsnit være en kortere gennemgang af den årsagskæde projektet bygger på. Problemanalysen tager udgangspunkt i bøndernes dårlige adgang til markedet og deraf lave overskud ved salg af deres produkter, og den vil vise grundene til dette i to stadier alt efter hvor langt projektets målgruppe (gruppe I og II) er nået. Gruppe I Kooperativerne i landområderne i Jinotega-departementet står overfor flere forhindringer i forbindelse med salg af deres produkter. Her er problemer med begrænset viden om administration af ressourcer og forhandlingsteknik, begrænset brug af kvalitetskontrol og manglende legal status de mest betydelige. Kooperativerne formår ikke at udnytte egen indtjening og tildelte lån, da de ikke har undersøgt hvad der er den mest rentable måde at udvikle kooperativet. Således er kooperativerne ikke i stand til at se, hvilke fordele der er ved at udøve kvalitetskontrol på deres produkter. Derfor sælges deres produkter unødvendigt til prisen for den laveste kvalitet. Med disse ting på plads står kooperativerne stadig overfor den udfordring at skulle agere i en forhandlingssituation, hvor de føler sig underlegne overfor modparten, da de ikke er klar over, hvad de har krav på. Herudover holdes kooperativerne tilbage af, at de uden legal status ikke har de samme rettigheder. For at kunne kræve deres ret overfor staten, få lån og sælge deres produkter til etablerede aftagere etc. er legalisering af kooperativet derfor afgørende for, at det økonomiske potentiale i kooperativet kan udnyttes. 8 Problemet for kooperativerne i forbindelse med afsætning af deres produkter er særligt manglen på CVR nummeret. Uden et sådant har kooperativerne ikke mulighed for at identificere sig som virksomhed og vil således aldrig kunne opnå handelsaftaler med fx supermarkedskæder. Kooperativerne er derfor nødt til at sælge til en mellemmand. Sidst men ikke mindst skyldes bøndernes begrænsede adgang til markedet også rent transportmæssige problemer. Gruppe II Udover, og forudgående for, de problemstillinger, der ovenfor er beskrevet, står gruppe II i målgruppen og største delen af bønderne i området overfor store udfordringer i forhold til at påbegynde samlede økonomiske aktiviteter i kooperativerne. Grundet fattigdom satser kooperativmedlemmer mange steder på det sikre ved at handle individuelt, frem for den potentielt bedre, men for de svagere kooperativer, mere usikre økonomiske aktivitet med kooperativet. Grundet manglende gennemsigtighed og organisatorisk styrke er bønderne på nuværende tidspunkt nødsaget til at sætte deres lid til enkelt personer, hvis de skal deltage i kooperativerne. De mest grundlæggende forhindringer for at kunne styrke og legalisere disse kooperativerne viser sig, af erfaring fra blandt andet det netop afsluttede projekt, at være en lav regnskabsmæssig kapacitet samt en begrænset planlægning af de enkelte bønders samt kooperativets produktion. Uden regnskaber og overblik over den enkeltes bondes bidrag til kooperativet er det ikke muligt at sikre at bonden får betalt som fortjent. Regnskaber og produktionsplaner er derudover en forudsætning for som kooperativ at kunne optage lån fra staten. Hvordan har kvinders og mænds (piger og drenges) behov, roller, særlige forudsætninger og interesser været behandlet i problemanalysen? Kvindernes rolle i kooperativerne er stadig generelt svag. Ledelsen i de enkelte kooperativer er ofte mandsdomineret, men det ses nogle steder, at flere kvinder tager aktiv del i arbejdet i kooperativerne. Under problemanalysen har der været fokus på inklusion af kvinder generelt, men specielt unge kvinder i form af døtre af kooperativernes medlemmer. Da de unge kvinders fædre (i de fleste tilfælde) allerede deltager i møder og undervisning er der større mulighed for at disse unge kvinder faktisk får mulighed for at deltage. I ATC Jinotegas ledelse ser fordelingen af mænd og kvinder derimod helt anderledes ud. Her er der flere stærke kvindelige rollemodeller, som allerede inspirerer både deres kvindelige og mandlige medlemmer. 8 Legaliseringsprocessen sker i tre trin; legalisering, tildeling af CVR nummer og sidst opnås skatteundtagelse. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 6

8 C. PROJEKTBESKRIVELSE C.1 Målgruppe og deltagere Projektets primære målgruppe består af medlemmer og familier i 17 kooperativer, der er tilknyttet ATC Jinotega, fordelt i to grupper: Gruppe I: Syv kooperativer, der har haft gavn af kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed igennem det netop afsluttede projekt. Gruppe II: Ti nye kooperativer, der inddrages i dette projekt på et betydeligt lavere niveau end de 7 stærke. Gruppen inddeles i aktiviteterne i to grupper. Første gruppe består af 3 kooperativer, som var med i sidste projekt, og derfor er på et højere niveau end den anden gruppe, der består af 6 kooperativer, som ikke deltog i sidste projekt, og et kooperativ som havde meget store vanskeligheder under sidste projekt og derfor har et niveau tilsvarende de 6 andre. 9 Den primære målgruppe er de 759 medlemmer (hvor af 329 er kvinder) af de 17 kooperativer og deres familier - i alt ca personer 10. Den sekundære målgruppe er ATC Jinotegas øvrige ti kooperativer på i alt 440 medlemmer og disses familier, som samlet giver ca personer. Samt ATC Jinotegas ledelse på 11 personer. Den samlede sekundære målgruppe består således af 2655 personer. C.2 Projektets målsætninger og succeskriterier(indikatorer) Projektet overordnede målsætning: Fattige bønder i Jinotega er i stand til at forbedre deres levevilkår gennem stærk organisering og udvikling af potentialet i deres landbrug. Projektmål 1: 7 kooperativer, medlemmer af ATC Jinotega, sælger udenom lokale mellemmænd. 11 Projektmål 2: 10 kooperativer, medlemmer af ATC Jinotega, besidder basale kundskaber indenfor regnskabsførelse og produktionsplanlægning og har herved mulighed for at udføre økonomiske aktiviteter samlet. Projektmål 3: ATC Jinotegas ledelse har konsolideret sin evne til at uddanne sine medlemmer i grundlæggende administration og har opbygget ny kapacitet i rådgivning i forretningsførelse. Indikatorer til opfyldelse af projektmål 1: Middel til verifikation af indikatorer til projektmål 1: 5 ud af 7 kooperativer sælger udenom lokale Gennemgang af kooperativernes regnskaber. mellemmænd eller har opstartet forhandlinger Interviews med repræsentanter fra alle 7 kooperativer. om salg uden om lokale mellemmænd. Gennemgang af kooperativernes regnskaber. Ved projektets slutning har 7 kooperativer Gennemgang af legaliseringspapirer. udviklet forretningsideer til bedre salg af deres Gennemgang af kooperativernes cost-benefit analyser. produkter, og fire af dem har gennem fundraising igangsat aktiviteter til at føre ideerne Gennemgang af data om kooperativernes kvalitetskontrol indsamlet af ATC Jinotegas ledelse. ud i livet. Indikatorer til opfyldelse af projektmål 2: Middel til verifikation af indikatorer til projektmål 2: De 3 kooperativer med forudgående viden Gennemgang af kooperativernes regnskaber. udfører selv deres daglige bogføring. De 7 kooperativer uden forudgående viden har et basalt kendskab til bogføring mv. Gennemgang af kooperativernes produktionsplaner som foreligger hos ATC Jinotega. Disse skal højst være et år gamle. 3 kooperativer konsoliderer deres viden indenfor produktionsplanlægning. 7 kooperativer har et Gennemgang af to tilfældigt udvalgte kooperativers produktionsopgørelser for de enkelte husstande. 9 Kooperativet har været et meget stærkt kooperativ som desværre blev ramt af meget sygdom blandt de stærkeste medlemmer. En ny generation er nu i højere grad klar til at tage over. 10 Dette er beregnet ud fra en forventning om at hver familie består af 6 medlemmer. 11 Når vi i projektet benytter betegnelsen lokale mellemænd henviser det til de folk, som tager ud og opkøber produkter fra de enkelte bønder. Eksempler på salg uden om lokale mellemmænd er derfor ikke nødvendigvis en salgsaftale med en supermarkedskæde, men fx salg gennem de salgssteder Oxfam har organiseret eller direkte salg på markedet i Jinotega. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 7

9 basalt niveau indenfor produktplanlægning. Indikatorer til opfyldelse af projektmål 1 og 2: Middel til verifikation af indikatorer til projektmål 1 og 2: ATC Jinotegas radioprogram har kørt i hele Radiostationens programoversigter i projektperioden. projektperioden. Flere programmer har omhandlet kommercialisering af kooperativers Opgørelse over kooperativernes adgang til det samlede vejnet holdt op over for baselinestudie. produkter, såvel som konkrete problemstillinger i de enkelte lokalområder. Opgørelse over lån optaget af kooperativerne gennem projektperioden. 9 ud af 17 kooperativer har gennem fortalervirksomhed fået adgang til det samlede Kvalitative interviews med repræsentanter fra alle 17 kooperativer. vejnet eller opnået adgang til andre nødvendigheder fra myndighederne. Indikatorer til opfyldelse af projektmål 3: Middel til verifikation af indikatorer til projektmål 3: Ved projektets afslutning er repræsentanter fra Kvalitative interviews med ATC Jinotegas ledelse. ATC Jinotegas ledelse i stand til at lære det stof fra sig, som de 7 stærke kooperativer er blevet undervist i, i løbet af projektet. Deltagerliste fra besøg i kooperativerne. Ved projektets afslutning har repræsentanterne fra ATC Jinotegas ledelse undervist alle ti svage kooperativer i regnskabsførelse og produktionsplanlægning. C.3 Resultater (outputs) og projektaktiviteter Forventede resultater Til opfyldelse af projektmål 1: M1.R1:Kooperativerne er administreret i overensstemmelse med gældende love og regler og er i stand til at opretholde deres legale status. De er på den baggrund i stand til at kræve deres ret overfor myndighederne. M1.R2:Kooperativerne analyserer sig frem til og handler på baggrund af viden og erfaringer omkring administrationen af deres landbrug. Aktiviteter M1.R1.A1:2-3 dages kursus i hvert enkelt kooperativ i administration af HR og demokratisk administration. M1.R1.A2:2 gange 2-3 dages kursus i hvert enkelt kooperativ i legale krav for kooperativer. M1.R1.A3:2 dages konsoliderende workshop i Jinotega by for alle projektets kooperativer på baggrund af M1.R2.A1 og M1.R2.A2. Der vil være børnepasning under workshoppen i Jinotega. M1.R2.A1: 3 gange 2-3 dages kursus i hvert enkelt kooperativ i, samt 1 workshops i Jinotega by for alle projektets kooperativer i administration af økonomiske midler. Der vil være børnepasning under workshoppen i Jinotega. M1.R2.A2:1 workshop i Jinotega by på 2 dage og 1 kursus i hvert kooperativ på 2 dage i Cost-benefit analyse. Der vil være børnepasning under workshoppen i Jinotega. M1.R3:Kooperativerne er i stand til at undersøge, hvor de kan få den højeste pris for deres produkter og forbedre deres forhandlingsevne overfor såvel leverandører som aftagere. M1.R2.A3: 1-2 dages kursus i hvert kooperativ i kvalitetskontrol. M1.R3.A1:3 gange 2 dages kursus i Jinotega by for alle projektets kooperativer og 2 dages workshop i hvert enkelt kooperativ i markedsanalyse. Der vil være børnepasning under workshoppen i Jinotega. M1.R3.A2:Kooperativerne deltager i to messer. M1.R3.A3: 3 gange 2 dages kursus i Jinotega by for alle projektets kooperativer og 2 dages workshop i hvert kooperativ i forhandlingsteknik. Der vil være børnepasning under workshoppen i Jinotega. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 8

10 M1.R4:Kooperativerne er i stand til at udforme ansøgning om midler til fx lagerprojekt. Til opfyldelse af projektmål 2: M2.R1:De deltagende kooperativer har opnået et basalt niveau indenfor regnskabsførelse. Derudover har de tre kooperativer med forudgående viden opnået sammen niveau som målgruppe I. M2.R2: De deltagende kooperativer har opnået et basalt niveau indenfor produktionsplanlægning. Derudover har de tre kooperativer med forudgående viden opnået sammen niveau som målgruppe I. Til opfyldelse af projektmål 1 og 2: M1+2.R1: ATC Jinotegas ledelse koordinerer viden og erfaring generelt, samt udøver i samarbejde med kooperativerne fortalervirksomhed for bedre transportmuligheder mellem det enkelte kooperativ og det øvrige vejnet. M1.R4.A1:4 gange 2 dages kursus i Jinotega by for alle projektets kooperativer i ansøgning om midler til fx lagerprojekt. Der vil være børnepasning under workshoppen i Jinotega. M2.R1.A1: 6 gange 2 dages kursus i regnskabsførelse i de 3 kooperativer, der allerede har et vist niveau. 8 gange 2 dages kursus i regnskabsførelse i de resterende 7 kooperativer. M2.R2.A1: 2 gange 2 dages konsoliderende kursus i produktionsplanlægning i de 3 kooperativer, der allerede har et vist niveau. 4 gange 3 dages kursus i produktionsplanlægning fordelt på 2 gange til produktionsopgørelse og 2 gange til produktionsplaner i de resterende 7 kooperativer. M1+2.R1.A1: Hver anden måned mødes 1-2 repræsentanter fra alle ATC Jinotegas 27 kooperativer samt hele ATC Jinotegas ledelse. På møderne vil der blive informeret om projektet og udvekslet erfaringer mellem alle kooperativerne. Samt koordineret fortalervirksomhedsaktiviteter. M1+2.R1.A2: 14 erfaringsudvekslingsbesøg afholdes ude i kooperativerne. 7 afholdes i de 7 stærke kooperativer, 3 afholdes i de 3 kooperativer med en vis viden og 4 fordeles ud fra, hvor ATC Jinotegas ledelse vurderer, at besøget vil være mest givende. Alle nærliggende kooperativer deltager. M1+2.R1.A3: Ugentligt 30 minutters radioprogram, der omhandler projektets temaer omkring kommercialisering af kooperativers produkter, såvel som konkrete problemstillinger i de enkelte lokalområder, herunder særligt problemer med vejnettet. Andre temaer vil også kunne berøres herunder køn, kooperativisme og temaer, der er relevante for interesseorganisationen ATC-Jinotega. Til opfyldelse af projektmål 3: M3.R1: ATC Jinotegas ledelse kender til love og regler for administration af kooperativer og formår at videregive denne viden til kooperativerne. M1+2.R1.A4: Fortalervirksomhed på baggrund af forhandlingskurset M1.R3.A3, møderne hver anden måned M1+2.R1.A1 og erfaringsudvekslingerne M1+2.R1.A2. Alle ATC Jinotegas kooperativer involveres her. M3.R1.A1: 2 repræsentanter fra ATC Jinotegas ledelse deltager på lige fod med repræsentanter fra kooperativerne i aktiviteterne M1.R1.A1 til og med M1.R1.A3. Ved de aktiviteter, der foregår ude i kooperativerne (M1.R1.A1 og M1.R1.A2) følger de processen i 2 af kooperativerne hver især. Ved M1.R1.A2 lægges besøgene i forbindelse med første besøg i kooperativerne. M3.R1.A2: Den ansatte administrator underviser hele ATC Jinotegas ledelse i det stof, der er blevet undervist i, i kooperativerne. ATC Jinotegas ledelse gengiver derefter sin viden overfor ATC Jinotegas bestyrelse. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 9

11 M3.R2: ATC Jinotegas ledelse har tilstrækkelig viden om administration af kooperativernes in- og output til at kunne rådgive og undervise i dette. M3.R3: ATC Jinotegas ledelse er i stand til at rådgive deres kooperativer i forhandlingsteknik og markedskendskab. M3.R2.A1: 2 repræsentanter fra ATC Jinotegas ledelse deltager i M1.R2.A1. Ved kurser i kooperativerne deltager hver repræsentant i hele kurset i 2 kooperativer. M3.R2.A2: 2 repræsentanter fra ATC Jinotegas ledelse deltager på lige fod med repræsentanter fra kooperativerne i M1.R2.A2. Ved kurser i kooperativerne deltager hver repræsentant i 2 kooperativer. M3.R2.A3: Sammenfaldende med M3.R1.A2. M3.R2.A4: ATC Jinotegas ledelse deltager i et kursus i kvalitetskontrol af de i Jinotega relevante afgrøder. Kurset består i en undervisningsdag om ugen og strækker sig over 3 måneder. M3.R2.A5: ATC Jinotegas ledelse afholder selvstændigt 1-2 dages kursus i kvalitetskontrol i hvert enkelt kooperativ. M3.R3.A1: 2 repræsentanter fra ATC Jinotegas ledelse deltager på lige fod med repræsentanter fra kooperativerne i M1.R3.A1. Ved kurser i kooperativerne deltager hver repræsentant i 2 kooperativer. M3.R3.A2: Minimum 2 repræsentanter fra ATC Jinotegas ledelse deltager i M1.R3.A2. M3.R3.A3: 2 repræsentanter fra ATC Jinotegas ledelse deltager i M1.R3.A3. Ved kurser i kooperativerne deltager hver repræsentant i 1 kooperativ. M3.R4: ATC Jinotegas ledelse er i stand til at rådgive deres kooperativer i forbindelse med ansøgning af midler til fx lagerprojekt. M3.R5: ATC Jinotegas ledelse underviser selvstændigt 10 kooperativer i regnskabsførelse og produktionsplanlægning. M3.R3.A4: Den ansatte markedstekniker underviser hele ATC Jinotegas ledelse i det stof der er blevet undervist i, i kooperativerne. ATC Jinotegas ledelse gengiver derefter sin viden overfor ATC Jinotegas bestyrelse. M3.R4.A1: Minimum 2 repræsentanter fra ATC Jinotegas ledelse deltager i aktivitet M1.R4.A1. M3.R4.A2: Den ansatte underviser, underviser hele ATC Jinotegas ledelse i det stof, der er blevet undervist i, i kooperativerne. ATC Jinotegas ledelse gengiver derefter sin viden overfor ATC Jinotegas bestyrelse. M3.R5.A1: ATC Jinotegas regnskabsansvarlige afholder 6 gange 2 dages kursus i regnskabsførelse i de 3 kooperativer, der allerede har et vist niveau og 8 gange 2 dages kursus i regnskabsførelse i de resterende 7 kooperativer. M3.R5.A2: ATC Jinotegas regnskabsansvarlige afholder 2 gange 2 dages konsoliderende kursus i produktionsplanlægning i de 3 kooperativer, der allerede har et vist niveau og 4 gange 3 dages kursus i produktionsplanlægning fordelt på 2 gange til produktionsopgørelse og 2 gange til produktionsplaner i de resterende 7 kooperativer. Se bilag 1 for en detaljeret beskrivelse af aktiviteterne. C.4 Strategi: Hvordan hænger projektet sammen? Hvilke metoder og fremgangsmåder projektet vil anvende og hvorfor. Projektets strategi på langsigt er igennem undervisning og udvikling af nogle kooperativer at sikre, at ATC Jinotegas ledelse er i stand til at løfte de resterende kooperativer i samme retning. I projektet arbejdes der derfor med to primære målgrupper, som betragtes som værende på hver deres stadie i samme udvikling. Aktiviteter til opfyldelse af projektmål 1: Målgruppen for følgende aktiviteter er de syv stærke kooperativer som indgår i gruppe I. Opfyldelsen af PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 10

12 projektmål 1 vil foregår gennem fire etaper, hvor kooperativernes organisering først styrkes yderligere, sådan at de er i stand til at udnytte de menneskelige ressourcer de er i besiddelse af til at opretholde kooperativets legale status. Efterfølgende sættes der fokus på at ændre den kultur kooperativerne har omkring forvaltningen af deres øvrige ressourcer i form af både økonomiske input og selve deres produkt. På baggrund af disse to etaper vil kooperativerne have god mulighed for samlet at sælge deres produkter også udenom lokale mellemmænd, da de på dette tidspunkt opererer mere som en samlet virksomhed og har et produkt som i højere grad er salgbart. De står dog stadig overfor det problem, at de intet eller meget begrænset kendskab har til markedet og de teknikker, der skal til for at forhandle sig frem til den rigtige pris for deres produkter. Derfor vil tredje etape bestå i, at kooperativerne udvikler deres kendskab til markedet og forhandlingsteknik. For at kunne sælge deres produkter til den bedste pris uden om mellemmænd og sikre produktets kvalitet og holdbarhed har kooperativerne behov for at kunne finansiere fx en lagermulighed eller en tørringsplads. Dette vil fjerde etape i projektet derfor have fokus på. 1. etape Et velorganiseret kooperativ med god udnyttelse af medlemmernes ressourcer vil i langt højere grad være i stand til at samle sig om det fælles salg. Projektet vil derfor blive opstartet med et kursus i administration af HR og den demokratiske struktur i kooperativet. På denne måde bliver kooperativets organisering styrket og ansvaret fordeles mellem medlemmerne, sådan at kooperativets samarbejde ikke afhænger af en eller to medlemmer, men er et projekt for alle. For at kooperativet skal stå stærkest muligt i forbindelse med salg af deres produkter er det som beskrevet i problemanalysen en stor fordel at være legaliseret som kooperativ. Kooperativet vil med fuldt legaliseret status være i stand til at sælge deres produkter til en aftager, som i modsætning til den lokale mellemmand stiller krav til kooperativets formelle forhold. Kooperativerne har desuden kun adgang til lån fra staten, hvis de er legaliserede og vil ved sidste trin i legaliseringen blive undtaget fra at betale skat. Kooperativerne vil derfor modtage et kursus i de legale krav til kooperativer, og vil herigennem selv blive i stand til at gennemføre legaliseringsprocessen. Dette kursus vil også i høj grad være medhjælpende til at kooperativerne senere hen samlet kan udøve fortalervirksomhed for blandet bedre adgang til det etablerede vejnet. 2. etape I forhold til økonomisk administration er der i projektet indlagt et kursus i, hvordan kooperativerne bedst udnytter deres økonomiske ressourcer fx administration af lån. Herigennem vil kooperativerne være økonomisk bedre stillet, sådan at de fx kan hyre en lastbil til at transportere deres produkter. Derved kan en af grundene til at salg gennem en mellemmand er nødvendig elimineres. For at kunne vurdere om brugen af deres sparsomme midler på fx en sådan lastbil i sidste ende vil give et større overskud, skal kooperativerne være i stand til at udføre en cost-benefit analyse. Derfor er der i projektet indlagt et kursus, som har til formål, at kooperativerne på flere niveauer lærer at forholde sig til, hvordan de skal prioritere deres midler. For at kooperativerne bliver i stand til at klargøre deres produkter, så de kan forhandle prisen ud fra den kvalitet produktet har, indlægges der i projektet et kursus i kvalitetskontrol af kooperativernes afgrøder. Herved har kooperativerne også mulighed for at sælge direkte til fx markedet i Jinotega, hvor aftageren ikke er interesseret i at skulle sortere produktet før videresalg. 3. etape Kooperativerne vil her gennem et kursus øge deres kendskab til markedet og de produkter, der her efterspørges. På den baggrund vil de kunne forholde sig til, hvordan og hvor de skal promovere og sælge deres produkter. Herudover vil kooperativerne igennem et kursus i forhandlingsteknik lære om forskellige forhandlingssituationer. Kooperativerne deltager derudover i to messer for derigennem at få erfaring med at promovere og sælge deres produkter, og for der at kunne skabe kontakter til mulige købere. Den ene af disse messer vil blive afholdt af ATC Jinotega selv. Således vil alle organisationens kooperativer kunne deltage og messen kan i større omfang hjælpe til kooperativerne komme i kontakt med diverse relevante myndigheder. 4. etape For at kooperativerne, igennem blandt andet cost-benefit analysen og de eksisterende ressourcer i kooperativet, kan analysere sig frem til, hvilken form for praktisk facilitet de vil kunne implementere og evt. skabe ydereligere overskud ved, vil de i projektets kursus i projektudformning først diskutere, hvilke former for projekter der kunne være relevante. Dette kunne fx som nævnt være en tørreplads eller en lagerenhed. Det vil i den forbindelse blive diskuteret om kooperativet evt. kan udleje en sådan facilitet til andre kooperativer eller bønder i området og på den måde skabe en indtjening til kooperativet. For at føre et sådan projekt ud i livet lærer kooperativerne at udfærdige selve ideen til et projekt og ansøge midlerne til det. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 11

13 På baggrund af ovenstående aktiviteter lærer kooperativerne at arbejde mere strategisk med deres landbrug og kooperativ. På denne baggrund vil de løbende kunne kræve højere priser for deres produkter og derved øge deres indtjening gennem hele projektet. Ved projektets afslutning vil kooperativerne således være i stand til at sælge udenom lokale mellemmænd. Aktiviteter til opfyldelse af projektmål 2: Målgruppen for følgende aktiviteter er de ti kooperativer som indgår i gruppe II. Denne gruppe er her delt op i to, hvorved der er mulighed for at rette undervisningen mod det niveau det enkelte kooperativ har. Da flere af kooperativerne tidligere har deltaget i aktiviteter af samme art som de her planlagte. Vil der her kort følge argumenter for, hvorfor disse i forbindelse med dette projekt vil være i stand til at opnå det opstillede projektmål. De tre kooperativer med forudgående viden inkluderes i projektet, fordi det med forholdsvis få besøg vil være muligt at disse opnår samme niveau som de 7 stærke kooperativer. Generelt for de tre kooperativer er, at medlemmerne af kooperativet har et meget lavt uddannelsesniveau, og at de under det netop afsluttede projekt meget sent i processen, eller slet ikke, integrerede unge. De har nu alle tilknyttet unge til kooperativet og er selv i gang med at planlægge deres fremtidige samarbejde på mere strategisk vis. På denne baggrund mener baggrundsgruppen og ATC Jinotegas ledelse, at de vil være i stand til at opnå det opstillede mål. Et kooperativ som var med i sidste projekt er inkluderet i den gruppe, som ellers kun består af kooperativer helt uden forudgående viden på området. Dette skyldes at kooperativet i løbet af det netop afsluttede projekt blev ramt af meget sygdom blandt de ledende medlemmer. Kooperativet forventes at kunne opnå det opstillede projektmål, fordi kooperativet før var et meget stærkt kooperativ med mange samlede aktiviteter, og fordi kooperativet nu har en ny generation, som er klar til at tage over. Regnskab: Da regnskabsførelse kræver en mere akademisk tilgang, har der været erfaring for, at kooperativerne i det netop afsluttede projekt havde svært ved dette tema. Kurset er derfor rimeligt omfattende for alle de deltagende kooperativer. Af den årsag er der ikke samme forventning til, at de syv kooperativer uden forudgående viden vil kunne udføre deres regnskaber selvstændigt ved afslutningen af projektet, men at de har en basal viden om stoffet og på den baggrund er i stand til at udvikle sig yderligere ved fortsat støtte fra ATC Jinotegas ledelse. Det basale kendskab til regnskabsførelse vil dog være med til at etablere den organisatoriske struktur og gennemsigtighed, som er nødvendig for at bønderne tør indgå i samarbejdet om fælles økonomiske aktiviteter. Produktionsplanlægning: Produktionsplanlægningen er lige som regnskabsførelse grundlæggende for, at kooperativerne kan arbejde sammen om fælles økonomiske aktiviteter. Dette skyldes at produktionsplanerne skaber overblik over kooperativets samlede produktion og de muligheder der ligger i denne. For første del af gruppen vil der kun være behov for et konsoliderende kursus, da de allerede har noget viden på området. For at nå samme niveau vil de øvrige syv kooperativer modtage et mere omfattende kursus. Dette kursus vil have et omfattende praktisk element, idet en del af kursets indhold omhandler den enkelte bondes produktion. Kooperativerne vil derfor nemmere kunne lære at manøvrere dette tema. Bønderne vil med de udformede opgørelser og planer kunne holde styr på, hvem der har bidraget med hvad til kooperativets samlede produktion og sandsynligheden for, at bønderne tør deltage i det samlede salg, vil derfor forøges. De ti kooperativer vil med denne viden gennem projektet kunne opnå bedre levevilkår da regnskabsførelse og produktionsplanlægning vil styrke deres samarbejde og hjælpe til bedre udnyttelse af potentialet i deres landbrug. Med ATC Jinotegas hjælp, vil de efterfølgende være i stand til at fortsætte deres udvikling mod endnu bedre levevilkår gennem større kommercialisering af deres produkter. Aktiviteter til opfyldelse af projektmål 1 og 2: For at kunne skabe en bedre sammenhæng i organisationen er der planlagt et møde hver anden måned for repræsentanter fra alle ATC Jinotegas kooperativer. Sammenhængen kooperativerne imellem vil yderligere blive styrket, for både kooperativer som deltager og kooperativer som ikke deltager i projektet, gennem erfaringsudvekslinger i de enkelte kooperativer. Disse erfaringsudveklinger er også afgørende for, at kooperativerne kan lære af hinanden og specielt for at de stærke kooperativers erfaringer kan komme de svage kooperativer til gode og dermed være med til at fremme deres udvikling. Sidst men ikke mindst er PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) 12