Grundlæggende undervisningsmateriale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundlæggende undervisningsmateriale"

Transkript

1 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Konflikthåndtering i pædagogisk arbejde Udviklet af: Hanne Holm CVU Vest, EVU-afdelingen Skolebakken Esbjerg Tlf.: Maj 2005

2 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB og TAK er hører til i den fælles kompetencebeskrivelse (FKB) nr. 2629, Pædagogisk arbejde med børn og unge, som kan findes på Uddannelsesmålet er relevant for alle målgrupperne i FKB en og kan bruges på alle typer arbejdspladser. Uddannelsesmålet vil også relevant for flere målgrupper i andre af FKB er. Arbejdsfunktioner Den primære arbejdsfunktion på disse områder er at skabe trivsel for brugerne, være med til at udvikle dem, give dem redskaber, så de har det godt med sig selv, de øvrige brugere og de ansatte i institutionerne. Der er ofte relationer og samarbejde med brugernes familie, og i nogle tilfælde andre samarbejdspartnere. På alle disse områder er det vigtigt at kunne håndtere evt. konfliktsituationer på en hensigtsmæssig måde for alle parter. Konflikter er en del af livet, ingen undgår at komme i konfliktsituationer, så derfor er det vigtigt, hvordan man agerer i konflikter, hvilken viden og hvilke redskaber man benytter sig af. Dette har stor indflydelse på sundheden, trivselen og miljøet i og omkring institutionerne/klubberne. Uddannelsesmålet skal kvalificere deltagerne til følgende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TAK) i FKB en: Medvirke til børn og unges udvikling Igangsættelse af aktiviteter med og for børn og unge Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse ift. børn og unge Kommunikation og samarbejde inden for børne- og ungeområdet Deltagerforudsætninger. Alle medarbejdere på institutioner har brug for at vide noget om egne konfliktmønstre, en bevidsthed omkring egne reaktioner og en forståelse af disse. Derudover har alle brug for redskaber til at håndtere de små og store konflikter, de møder i deres daglige arbejde. Så jobfunktionen og organiseringen af arbejdet på den enkelte arbejdsplads er underordnet for at man kan få udbytte af dette uddannelsesmål. Struktur Det anbefales, at deltagerne har uddannelsesbevis fra de grundlæggende AMUuddannelser på det pædagogiske område. Desuden kan det være en fordel at have gennemført uddannelsen Samspil og relationer i pædagogisk arbejde, da man så har prøvet at arbejde med egen kommunikation og samspil før, som også spiller en vigtig rolle i denne uddannelse. 1 af 22

3 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 2. Ideer til tilrettelæggelse Temaer Uddannelsesmål: Deltagerne kan forebygge og håndtere konflikter. De kan medvirke til at skabe et konflikthåndterende miljø i gruppen ved at skabe rammer, der kan udvikle brugernes kompetencer til at forebygge og løse konflikter. Deltagerne har konfliktforståelse og kan anvende forskellige konfliktløsningsmodeller. De har kendskab til egne konfliktmønstre og kan anvende relevante roller i brugernes konflikter eller i de konflikter, som de selv er en del af. Tema 1 Konfliktforståelse Eget forhold til konflikter: Som et udgangspunkt er det vigtigt, at deltagerne bliver bevidste om, hvordan de egentlig har det med konflikter. Jeg starter kurset med følgende øvelse: Grupper får udleveret et stort stykke papir, på midten skal de skrive ordet konflikt, rundt om skal de skrive alle de ord/sætninger, som de kommer i tanke om, når de ser ordet konflikt. De må ikke tale sammen. Når alt er skrevet, skal de så tale med hinanden om, hvilke ord/sætninger de synes er positive. Dem sætter de en ring om; hvis der er ord/sætninger, de synes både kan være positive og negative, giver de dem en stiplet ring. Til sidst beder jeg dem om at definere ordet konflikt med deres egne ord. Opsamling på øvelsen: Fælles snak om der er mange eller få ringe på papiret. Dette afspejler, hvilke erfaringer de har med konflikter; blev de løst, eller blev de gemt væk, sidder de stadig og gnaver? Jeg bringer så samtalen hen på: At konflikter ikke kan undgås, men er en del af livet! At der er en masse gode ting i konflikter, der er mulighed for udvikling, større kendskab til sig selv/modparten, relationen kan blive dybere osv. I det hele taget ville en arbejdsplads være stillestående og kedelig uden konflikter. Ud fra dette er det vigtigt at føle, at man har nogle handlemuligheder, som kan håndtere konflikter konstruktivt. I opsamlingen gør jeg det også klart, at deres forhold til konflikter (er det positivt eller negativt) betyder rigtig meget i forhold til den måde, de løser konflikter med brugerne eller hjælper dem med at løse konflikter på ses konflikterne overhovedet, eller vender man ryggen til, fordi det bliver for svært? Her bringer jeg den pædagogiske medarbejders rolle som identifikationsfigur ind i debatten. 2 af 22

4 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Analyseredskaber Jeg giver et oplæg om dimensioner i konflikter (se bilag 1 og litteraturlisten) og om konflikttrappen (se bilag 2 og litteraturlisten) Herefter får de en opgave, som de skal løse parvis, hvor de øver sig i at bruge de to redskaber, når de skal kigge på en konflikt, de selv har været en del af (bilag 3). De får nu et kort oplæg om forskellige konfliktstile (bilag 4), som følges op af en opgave, hvor de skal se på deres egen konfliktstil i forskellige sammenhænge (bilag 5). Dette arbejde giver deltagerne en større bevidsthed omkring sig selv i konflikter, og samtidig giver det en større forståelse for, hvorfor nogle konflikter er vanskeligere end andre, og at parterne kan være to vidt forskellige steder på trappen og i dimensionerne i den samme konflikt. Dette er en vigtig viden, da konflikten altid skal løses med de redskaber, der passer til den, der er ramt mest af konflikten. Afslutning på dette tema kunne være en debat om kan alle konflikter løses? Tema 2 Konfliktløsningsmodeller Først vil jeg gennemgå den basale konfliktløsningsmodel (bilag 6 og litteraturlisten). Der er flere muligheder, når du vil præsentere deltagerne for og lade dem træne i konfliktløsning. Ikkevoldelig Kommunikation, et redskab til konfliktløsning. Mægling/mediation I ikkevoldelig kommunikation kan der hentes mange elementer, f.eks. det at tænke i og arbejde med at finde følelser og behov, både hos sig selv og modparten i konflikten, og at kunne holde sig ovre hos sig selv, når man kommunikerer, så man ikke bebrejder, angriber eller lægger tolkninger/vurderinger frem i forhold til modparten. En sådan kommunikationsform vil både virke forebyggende og kunne være med til at løse konflikter. Hvis du vælger at tage udgangspunkt i denne model, skal deltagerne arbejde med formen; det er ikke nok at læse/høre om det (se litteraturliste). Mægling/mediation: Selve mæglerrollen er svær at lære, da man skal være neutral og skal kunne være processtyrer og ikke andet - dvs. at man ikke kommer med løsningsforslag - og man skal sørge for, at begge parter føler sig både hørt og set. Dette lærer deltagerne ikke på et kursus, men jeg mener principperne er gode at få kigget på, så deltagerne kan komme til at arbejde med deres egen rolle i brugernes konflikter. Så mit forslag er, at de får en video at se (se materialelisten, der er forslag til alle aldre) hvor mægling/mediation praktiseres. Derefter får de en øvelse i aktiv lytning, hvorefter de kan prøve at være mægler i deres brugeres konflikter (rollespil) og bagefter tale om, hvilke ting fra dette redskab de kan integrere i deres hverdag (bilag 7). 3 af 22

5 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Min erfaring er, at bliver man bevidst om, at brugerne ofte prøver at få medarbejderen ind i dommerrollen, når de har konflikter, og erkender man, at man aldrig kan dømme retfærdigt, da man jo sjældent er klar over, hvad der er gået forud for konflikten, er man nået et stykke af vejen. Det nye mål skal være, at der er 2 vindere i konflikten frem for en vinder og en taber. På dette tidspunkt er det godt at have nogle refleksioner i grupper om, hvornår det er, man har mest tendens til at holde med den ene part i konflikten. Giver man den ret, man selv er mest enig med? Er det, når den ene græder? Er det, når en bliver holdt udenfor? Eller hvad er det, som berører en mest følelsesmæssigt? Man tager parti. Det er væsentligt at være bevidst om det grundlag, man træffer sin beslutning på. Tema 3 Hvordan arbejder man med at skabe et konfliktløsende miljø i brugergrupperne? Man kan jo starte med at vurdere sine fysiske rammer kritisk. Er der noget, der kan ændres, som kunne formindske konflikterne? (Skal mange være på lidt plads på samme tid? Er der hyggeligt? Er der mulighed for at gå for sig selv, når man er vred? Osv.) Hvordan kommunikerer man i gruppen? Hvilke normer er herskende? Gør man noget for at hjælpe brugerne med at sætte ord på, når de har konflikter? Her vil der være mange brugergrupper, som skal have hjælp. Børn skal have hjælp i forhold til deres udviklingsniveau, de mindste børn skal have mere hjælp end de større. Så er brugergruppen børn, skal deres kompetencer hele tiden ses i forhold til, hvor de er udviklingsmæssigt, og hjælpen/kravene skal tilpasses dette. Det samme vil gælde andre brugergrupper. Forskningen siger, at man skal være 12 år, før man har de kompetencer, der gør det muligt selv at løse sine konflikter, så de voksne skal stadig hjælpe og støtte i mange af situationerne, og den vigtigste opgave er at lære brugerne nogle redskaber, de kan bruge selv. Det kan også hjælpe, at de ansatte tænker på brugerne ud fra flg. tese: at al adfærd har det mål at få opfyldt et grundlæggende behov. Nogle brugere prøver at få opfyldt deres behov på en meget uhensigtsmæssig måde (de kender ikke andre). Her er kunsten at kunne se bag om adfærden og forstå motivet. Forstår vi det, kan vi hjælpe brugeren til at få en mere hensigtsmæssig adfærd; ikke ved at fortælle, hvad vedkommende skal holde op med, men ved at anerkende brugerens følelser og motiv. Hjælpen skal så være at give dem ideer og muligheder for at gøre noget mere hensigtsmæssigt, og så selvfølgelig støtte dem i det nye. Dette kan eksempelvis være et barn, der er meget vred - det er OK at være vred, men ikke at slå, så hvordan kan barnet komme af med sin vrede uden at ødelægge sine relationer? Her er det kun fantasien, der sætter grænser for gode løsningsmuligheder (Der er mange gode forslag i bogen Bliv hos mig, når jeg er vred ) (bilag 8, ideer til ar- 4 af 22

6 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET bejdet med børn). Brugere, der er aggressive, støder ofte den ansatte fra sig, får skældud eller irettesættelser. I disse situationer er vi med til at fastholde dem i et negativt mønster med mange konflikter, så disse situationer skal deltagerne lære at se og takle på nye måder, Det er vigtigt at få talt om medarbejderens følelse af at blive ramt personligt og at få redskaber til at blive i det professionelle rum. Når man vil arbejde med at udvikle de kompetencer, som er gode til at løse konflikterne, er der mange måder at få det ind på som lege i hverdagen, altså så man øver sig, når man ikke har konflikter, og så kan bruge det, når konflikterne er der. Her kan f.eks. hentes lege/øvelser i bøgerne: Goddag giraf, Bliv hos mig, når jeg er vred og Konflikter løser vi selv. Der kan arbejdes med forumteater, dramaøvelser, afspænding osv. Omkring dette kan man give deltagerne et inspirerende oplæg, og så kan de selv prøve at finde muligheder, som passer til deres brugergruppe. 3. Opgaver og undervisningsmaterialer I materialelisten er der ud over det generelle om konfliktforståelse, konfliktløsningsmodeller osv. specielt noget materiale, som henvender sig til deltagere, der arbejder med børn, hvor udviklingsaspektet skal medtænkes. Generelt vil jeg foreslå, at I lader deltagerne arbejde med egne konfliktsituationer eller typiske brugerkonflikter fra deres arbejdsplads, som de så kan afprøve de forskellige løsningsmodeller på. 4. Afholdelsesformer Der kan anvendes alle afholdelsesformer. Det bliver dog mere praksisnært, hvis det laves som split, så deltagerne kan gå hjem og afprøve den nye viden i praksis imellem forløbene. 5. Litteraturliste Se bilag 9. 5 af 22

7 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 1 Dimensioner i en konflikt Kunsten at finde tyngdepunktet 1. Instrumentelle konflikter: Om konkrete mål, midler, metoder, strukturer, procedurer Håndtering: Problemløsning Ønsket resultat: Blive enige, komme videre 2. Interessekonflikter: Om fordeling af ressourcer som er sparsomme eller opfattes som sparsomme, penge, arbejde, plads, ting, tid Håndtering: Forhandling Ønsket resultat: En aftale 3. Værdikonflikter: Om personlige eller kulturelle værdier man vil slås for, menneskerettigheder, religion, politiks overbevisning. Håndtering: Åben kommunikation Ønsket resultat: Gensidig forståelse 4. Personlige konflikter: Om identitet, selvværd, loyalitet, tillidsbrud, afvisning, m.m. Håndtering: Åben kommunikation Ønsket resultat: Gensidig forståelse NB: Konflikter er tit blandede eller dækker over hinanden. Materialet er udarbejdet ud fra inspiration fra: Center for Konfliktløsning, Danmark. 6 af 22

8 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 2 Konflikttrappen 1. Uoverensstemmelse Her har vi den rene konflikt, hvor parterne prøver at løse et opstået problem en uenighed om, hvordan de skal forholde sig og handle. På et tidspunkt kommer der støj på ledningen. En af parterne træder ved siden af den saglige problemløsning, og situationen udvikler sig. Grænsen mellem uoverensstemmelse og personificering: Denne grænse er afgørende. Når den er passeret, kan den dårlige stemning og forvirringen hurtigt optrappes. Der sker ofte det, at den ene part begynder at bebrejde, true, fornærme el.lign., og den anden følger efter. Det er især omkring denne grænse, at træningen i at nedtrappe konflikter nytter. Det er her, vi kan overveje, hvordan vi reagerer på aggression på en måde, som afspænder, uden at give køb på vore mål. Jo højere op ad konflikttrappen vi kommer, jo sværere bliver det. 2. Personificering Nu er det ikke længere problemet, der er problemet, men den anden. Det er den andens skyld, og de negative følelser begynder at forplumre billedet. Vi bebrejder, angriber, forsvarer os, føler os forvirrede, angrebne og utilpasse. Vi mistænkeliggør hinandens hensigter og begynder at stemple den andens karakter. 3. Problemet vokser Vi kommer i tanke om mange andre brist og fejl hos den anden - andre problemer, som han/hun skaber. Gammel uret og gamle, uafsluttede konflikter dukker frem. 4. Samtale opgives De negative følelser slører vores tænkeevne og indsnævrer vores tankebaner. Vi kommunikerer upræcist. Vi forvrænger gensidigt, hvad den anden siger. Vi kan ikke rigtigt høre det. Det er de døves dialog. Vi begynder at undgå at tale sammen, taler i stedet for om hinanden til andre. Vi kommunikerer med handling, undlader at hilse, undgår øjenkontakt, vender ryggen til osv. Vi søger forbundsfæller, danner partier. At tale om hinanden i stedet for med hinanden er et sikkert tegn på tilspidsning, men er det altid optrappende? Ikke nødvendigvis, det kommer an på hensigten, måden og resultatet. En samtale 7 af 22

9 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET med en anden om konflikten kan være klargørende og åbnende, eller lukkende, stemplende og fordummende. 5. Fjendebilleder Jo mere vi lukker af for den anden part, jo mere fastlåst og eksplosivt bliver forholdet. Den anden bliver genstand for projektion. Det foragtede, vi ikke vil se hos os selv, ser vi i den anden. Nu er den oprindelige uoverensstemmelse næsten forsvundet. Målet er at få ret, at vinde over den anden, at nedgøre ham/hende. Det er ham/hende eller os, øje for øje, helte og skurke, retfærdige og uretfærdige. Vi har ret, og vores mål er nu at få ret hele vejen igennem. Vi er kun tilfredse med en bestemt reaktion fra den anden: Indrømmelse, undskyldning, total overgivelse. Vi er blevet fundamentalister. Konflikten er blevet en magnet, et sort hul i universet: Den tiltrækker al energi. Vi må uafladeligt beskæftige os med den, kan næsten ikke tale om andet. Vi afskyr den og tiltrækkes af den på samme tid. Nu er vejen banet for: 6. Åben fjendtlighed Vi kan ikke længere se modstanderne som mennesker af samme slags som os. Mennesker, som dybest set ønsker fred og rimelighed mennesker, som lider ved konflikten. Derfor kan vi skride til åbne, fjendtlige handlinger, fysisk og psykisk. Ved større konflikter mellem grupper er det nu ekstremister, der varetager kontakten med ødelæggende resultater. Deres opfattelse af fjenden har kun lidt med virkeligheden at gøre. Deres mål helliger midlerne. De moderate bliver udskilt i begge lejre, for de ser stadig fjenden som mennesker. De ønsker forhandling, de prøver at se sagen fra begge sider. De svigter. De er forrædere. Nu kan kamphandlingerne tage fart, fra mobning til borgerkrig. 7. Polarisering Nu kan parterne ikke længere være på samme sted. Det er skilsmissernes, fyringernes, opsigelsernes, flugtens og ghettodannelsernes tid. Man flygter eller jages væk. Det bedste, der så kan ske, er at parterne ikke længere har kontakt, det værste, at de fortsætter krigen fra afstand. Og desuden: Der er altid en mulighed for tilgivelse og forsoning, eller i det mindste fredelig sameksistens. Materialet er inspireret af materiale fra: Center for Konfliktløsning, Danmark. 8 af 22

10 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 3 Øvelse i at få et første overblik over en konflikt! I skal arbejde i par. 1. I skal nu fortælle hinanden på skift om en situation/en konflikt, som I har været i, og som I ønsker at arbejde med. Brug interviewteknik, så eksemplet er klart for jer begge. Nu er næste skridt, at I kan få større klarhed over konflikten, ved at I prøver at bruge teorien om dimensioner i konflikten. 2. Hvilke dimensioner (instrumentel, interesse, værdi og personlig) ser jeg i denne konflikt? Hvor er tyngdepunktet for mig, og hvor tror jeg, det er for den anden part i min konflikt? I skal hjælpe hinanden med at få større klarhed ved at svare på disse spørgsmål. Det er vigtigt, at samtalepartneren ikke overtager fortolkning og analysen, men i stedet for støtter den anden i selv at finde frem til svaret. 3. I denne omgang undersøges konfliktens optrapning. Hvor højt på konflikttrappen er den nået? Hvilke tegn er der på det? Er du og din modpart på samme trin? Hvor længe har konflikten befundet sig på dette trin? Hvad bragte konflikten på dette trin - handlinger/ikke-handlinger, sprog, andre omstændigheder. Prøv at se både på dine og den anden parts handlinger og ord. 9 af 22

11 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 4 Tre svar på konflikter 1. Undvige: Flygte, tage maske på, bøje af, glatte ud, aflede, ignorere, fortrænge, bruge sarkasme, undskylde. 2. Svare aggressivt: Med samme mønt, angribe, true, psykisk vold, fysisk vold, sarkasme. 3. Møde konflikten åbent: Erkende uenighed, undersøge, turde spørge, være tydelig. Alle måder kan vælges alle finder sted, men hvis 1. og 2. danner et tilbagevendende mønster hos den enkelte eller i gruppen, er der brug for forandring. Udarbejdet med inspiration fra materiale fra: Center for konfliktløsning, Danmark. 10 af 22

12 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 5 At møde konflikter Mine egne mønstre og valgmuligheder Refleksion og samtale i par: 1. Dit reaktionsmønster (dit umiddelbare, der hvor du reagerer spontant) Hvordan reagerer jeg, når jeg bliver skældt ud, bebrejdet, angrebet, kritiseret af: Ligestillede kolleger? Overordnede? Forældre? Børn/unge/brugere? 2. Hvordan ville du gerne reagere: Hvad vil jeg gerne ændre? Hvem og hvad kan støtte mig i den proces? Hvad skal mit første skridt være? 11 af 22

13 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 6 Basal konfliktløsning 1. Direkte kontakt Være enige om at være uenige 2. Acceptere forsøg på at løse op Træde tre skridt tilbage Evt. en hjælper Tid, sted, regler 3. Begge får tid og rum til At fortælle sin historie At fremlægge sit standpunkt: ofte uforeneligt med modpartens At udtrykke de følelser, der hører med til konflikten, f.eks. vrede eller frygt 4. Finde hovedlinjerne Formulere dem 5. Finde sine behov og interesser Under standpunkterne Under følelserne 6. Heraf udspringer løsninger - brainstorm - finde mange - vælge en/flere 7. Sikre at begge er tilfredse 8. Helt konkrete aftaler Materialet er udarbejdet med inspiration fra: Center for Konfliktløsning, Danmark. 12 af 22

14 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 7 Gruppearbejde Kan mægling bruges i jeres institution? Hvis ja - hvordan? Hvis nej - hvorfor ikke? Hvad skal der til, for at den voksne kan agere som mægler? Hvad synes I om ideen med at bruge/uddanne børn som mæglere? Hvad tænker I om, at der kan foregå en mægling mellem en voksen/ansat og et barn/bruger, der har en konflikt i jeres institution. hvor en anden voksen/ansat tager mæglerrollen? Hvad ville være godt ved dette? Hvad ville være svært ved dette? Hvordan og hvornår kan I bruge mægling i grupper? Hvorfor går I ikke i gang med dette? Mangler der ildsjæle? Støder det på strukturelle hindringer? Er der holdninger, der hindrer dette? Er der modstand mod at overgive magten til at finde på løsninger til børnene/brugerne? Rammer det den voksnes/ansattes identitet, som den, der ved bedst? Mangler der viden, eller er det, fordi man generelt er bange for konflikter? Synes man, at det er vigtigere at bruge tiden på noget andet? Hvad? 13 af 22

15 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 8 Idekatalog Arbejde med udvikling af børnehavebørns kompetencer til konflikthåndtering At tyde følelser Tegn 4 forskellige børn: Et der er surt, et der er fornærmet, et der viser glæde og et der er rasende. Det giver en god mulighed for at tale om følelser. Prøv at vise tegningerne til barnet, efter at det har haft et vredesanfald. Hvilke følelser lå der bag vredesudbruddet? Hvordan har barnet det nu? Følelseskort Du skal lave nogle små spillekort, hvor du skriver forskellige følelser på, f.eks. rasende, trist, venlig, nysgerrig, stolt, slap osv. - du skal tegne ansigter, der afspejler følelsen, når det skal bruges til mindre børn. Barnet trækker nu et kort og spiller den pågældende følelse. Det kan indtage en bestemt position eller gennemspille et handlingsforløb. Hvis der er flere børn, kan de gå to og to sammen og spille følelserne sammen. Voksne må selvfølgelig også gerne spille med. Så skal de andre gætte, hvad det er for en følelse, det handler om. Spørg barnet, om det har oplevet denne følelse på noget tidspunkt. Snak med barnet om, hvordan det havde det. Børn har brug for historier Mange børnehistorier bygger på barnets egen verden med dens muligheder og problemer. Børn kan bedre se og acceptere dem gennem historier. Desuden er virkeligheden endnu ikke adskilt så skarpt fra magiske forestillinger og påfund i barnets erfaringsverden som i voksnes. Historier stimulerer fantasien, de gør tit tingene mere overskuelige og virker beroligende. Desuden kan historier indeholde vrede og problemer og hjælpe børn til bedre at få øje på aggressioner og takle dem. Eksempel på en sådan historie: Drumle og egernene. I en skov oppe i bjergene levede der engang en lille dværg, der hed Drumle, sammen med sin kone og mange dværgebørn. De boede alle sammen i en gammel, tyk træstamme. Den var rådden, og derfor var der kommet et stort hul for foden af den lige over skovbunden. Dette hul havde dværgefamilien bygget om til bolig og indrettet hyggeligt. Drumle var en kærlig dværgemand og en god far. Men en ting gjorde ham altid frygtelig vred, og det var når egernene kom springende og for rundt på hans træstamme. Eller når de pludselig sad foran åbningen til hans lille stue og med et sæt sprang op for at klatre opad i træet med 14 af 22

16 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET vindens hast. Nogle gange klatrede de også oppefra, ned ad stammen og hoppede rundt i skovbunden lige foran hans bolig. Egernene tænkte slet ikke over deres klatreri, men dværgebørnene blev frygtelig forskrækket hver gang og begyndte at skrige, og dværgeforældrene fik også gang på gang en ordentlig forskrækkelse og rystede af angst. Det var derfor, Drumle var så gal på disse dyr. Han skældte og smældte på egernene og smed grankogler efter dem. En dag ramte han en lille egernunge lige på snuden med en grankogle. Nu var egernene selvfølgelig rasende og skældte Drumle voldsomt ud. Der opstod et heftigt skænderi, alle råbte og skreg i munden på hinanden. Drumle prøvede overhovedet ikke at forstå dyrene, for han var så vred, at han slet ikke kunne tænke klart mere. Og egernene var så rasende på Drumle, at de ikke havde spor lyst til at forstå ham. Hvem ved, hvor længe dette skænderi havde varet, hvis der ikke pludselig var faldet en stor skygge oppefra ned på skovbunden. En stor fugl kom flyvende, en sort ravn, der var blevet nysgerrig på grund af larmen. Den satte sig på en af træets grene. Hvad er det for en larm, I laver? Spurgte ravnen strengt. Men af lutter angst kunne ingen svare. Hør nu, råbte ravnen nu grinende, hvad er der galt? Frygtsom begyndte dværgen at sige noget. J-jeg kan i-ikke lide e-egernene, forklarede han med rystende stemme. Jeg bor i en hul træstamme. Men egernene springer hele tiden rundt foran min bolig. Derfor kan jeg ikke lide dem. Ravnen så på egernene og spurgte: Hvorfor driller I dværgene? Nu trådte en stor egernhan genert frem og sagde: V-vi vidste jo slet i-ikke, at vi forstyrrede dværgene her. Vi skal bare gemme vores vinterforråd, og derfor klatrer vi hele tiden ned ad træet og graver vores nødder ned i skovbunden. Det er altså sådan, sagde ravnen så til Drumle, at du ikke kan lide egernene, fordi de forstyrrer dig, og fordi du er bange for dem. Og egernene rumsterer alle vegne, men de driller dig slet ikke med vilje. Egentlig er der overhovedet ikke nogen grund til, at I ikke kunne finde ud af det sammen. I kunne måske ligefrem blive venner! Alle så tvivlende på ravnen. Blive venner? Hvordan skulle det kunne lade sig gøre? Digt videre på historien sammen med børnene/barnet. Hvordan kan egernene og Drumle finde ud af det sammen? Hvilke muligheder har de? Find selv på historier, som har paralleller til barnets konflikter eller de konflikter, I har i børnegruppen. Det er altid nemmere at kigge på sin egen situation, når situationen handler om nogle andre, men de løsninger, børnene selv kommer i tanke om, kan måske overføres til den virkelige situation. Her er en anden historie: I børnehaven er der to trehjulede cykler, og alle børnene elsker at køre på dem. I dag kører Ida og Sasja rundt på dem hele formiddagen. Jakob vil også køre på en, men hverken Ida eller Sasja vil af med deres. Så begynder Jakob at hive Ida i ærmet og prøver at skubbe hende ned fra cyklen af 22

17 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Spørg børnene: Hvad ville du gøre, hvis du var Jakob? Hvad sker der mon med Ida og Jakob? Hvordan kan børnene finde ud af det sammen, uden at en af dem eller de begge bliver kede af det? Komme af med vrede I kan have et bestemt sted i huset, hvor både børn og voksne ved, at man kan gå hen, hvis man er meget vred. Her skal der f.eks. være en bold, man kan kaste hårdt med, en pude man kan bokse i eller noget andet, som kan tjene samme formål. En vredessæk kan laves på flg. måde: En lærredssæk eller et indkøbsnet stoppes ud med stof eller skumgummi og syes til, en snor i og den kan hænges op i loftet og fungere som en boksebold. Bagefter kan man måske tegne, hvordan man har det, og så krølle det sammen og smide det væk, man kan også vise det til en voksen, som man gerne vil tale om det med, eller til det barn, som man lige har været vred på. At tale gennem en dukke Nogle børn tør ikke give udtryk for ubehagelige følelser. I lege kan du iagttage, hvordan børn lader dukker tale for sig. En dukke kan hjælpe med at give udtryk for aggressioner, men også angst. Du kan give barnet en dukke og fortælle barnet, at denne dukke kan sige alt om, hvordan du har det. Du kan også opfordre barnet til at lege med dukken. Bagefter kan du spørge, hvordan dukken har det lige nu. Hvad siger den, når den er vred? Hvorfor er den vred? Hvad skal vi gøre, så den får det godt igen? Nogle gange fortæller barnet også dukken om sin vrede, når der ikke lige er nogen i nærheden. Større børn kan nogle gange komme af med deres vrede, ved at der er et bræt og nogle søm, man kan hamre i. Til små børn kan man have en stabel brugt papir stående et bestemt sted, til at rive i stykker, det samme kan papkasser bruges til. Lege imod aggressioner De følgende lege behøver man ikke at være så mange om. Hvis I vælger lege, der kan hjælpe jer med at finde frem til årsagerne til en vrede, betyder det, at barnet også bliver bevidst om mulige aggressioner, eller det begynder i hvert fald at mærke dem. Det vil helt konkret sige, at I også skal bearbejde dette i forbindelse med legen, dvs. tale om det med de børn, der er med i legen. Husk, at en af disse lege er nok pr. dag, da det giver rigeligt at erkende. 16 af 22

18 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Løvetæmmer Det er ikke rart at være spærret inde i et cirkusbur, heller ikke for løven Tom. Ved et tilfælde glemmer dyrepasseren at lukke buret. Tom bryder ud og må lige have luft for sin vrede. Han brøler og raser. Kan de andre i legen få ham beroliget? At eksplodere Børn er ofte taknemmelige over, at de ikke altid får lov til at skrige deres vrede ud. Nogle gange er det bedre ikke at råbe op men hvad skal de så gøre af vreden? Barnet skal af med, hvor vredt det er. Man kan hjælpe dem ved at sætte sig sammen med dem og spørge dem, når du er vred, hvad har du så lyst til? Jeg har lyst til at... eksplodere rive den anden i småstykker knuse et glas skrige af alle Den voksne skriver det ned, som barnet har lyst til at gøre og læser det op for barnet bagefter. Man kan slutte med at spørge barnet, hvordan har du det nu? Tegnelege I en mindre gruppe kan man godt tegne vrede. Brug vandfarver, tykke fedtfarver eller tusser. Børnene skal tegne det, de føler, når de er vrede. Du skal lede legen og beskrive en situation eller minde børnene om en bestemt situation. Du kan også tegne noget sammen med et barn, hvis det kort forinden har haft et vredesudbrud. Bagefter kan de, der vil, fortælle noget om deres tegning: Hvilken farve har min vrede? Kan man se på tegningen, hvorfor jeg var vred? Før- og efter-tegning I kan også prøve at variere legen ved at lave tegningen om sammen med barnet. I anden omgang kan der komme nogle andre farver på, så I kan blive konfronteret med vreden ud fra en anden synsvinkel. Hvilke løsninger når I frem til? Vil barnet måske hellere tegne en helt ny tegning? Kollage Børnene kan også klippe noget ud af gamle blade og enten lave en kollage, som udtrykker vreden, eller bare klippe et billede ud. Her er den efterfølgende samtale også vigtig. Træne indfølingsevnen med leg Enhver ser verden på sin måde. For bedre at forstå andre og for at undgå aggressioner på grund af misforståelser bør børn også lære at slippe et standpunkt indimellem og tage et nyt. Fra seksårsalderen kan børn godt sætte sig i andres sted. Man kan arbejde med børns indfølingsevne på en legende måde. 17 af 22

19 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Regnorm Til de små: Vi forvandler os til en regnorm. Regnormen snor sig hen ad jorden. Hvordan ser verden ud herfra? Hvordan ser bordet ud nedefra? Hvordan ser andre mennesker ud for os regnorme? Hvordan kommer vi fremad? Børnene kan også godt lide at lege andre dyr, så ser man tingene på andre måder for hvert dyr man er. En ny synsvinkel Børnene går gennem huset og prøver at udforske rummene fra forskellige vinkler. De ser en stol nedefra, en lampe ovenfra (hvis de må stå på en stol eller et bord). Hvordan ser køkkenet ud med det ene øje lukket? Hvad så jeg? Opdagede jeg noget nyt? Hvad var sjovt eller specielt? Hvad kunne jeg ellers tænke mig at se? Yndlingsdyr Et barn hvisker til den voksne, hvilket dyr der er dets yndlingsdyr. De andre skal nu gætte, hvad det er for et dyr. Så er det den næstes tur. Sådan kan legen fortsætte med yndlingsfarve, yndlingsret, yndlingsmusik osv. Hvem gættede rigtigt? Hvem kender hinanden bedst? Afspændingsøvelser for børn Afspænding er grundlaget for at kunne beherske aggressioner på en god måde. At massere hinanden Man kan sætte noget stille musik på og lade børnene være sammen 2 og 2. Man kan lade dem massere hinanden på skift. Den voksne kan også massere et barn, der har svært ved at slappe af. Muskelafspænding Denne øvelse skal laves, når barnet/børnene er rimeligt afslappede. Sig: Knyt din højre hånd, bøj armen og spænd alle muskler i armen, når jeg begynder at tælle til ti. Spænd mere og mere, indtil jeg har talt til 10, så tæller vi ned, og så slipper barnet spændingen ganske langsomt til sidst falder armen ned i skødet. På denne måde kan du arbejde hele kroppen igennem. Til sidst lukker du øjnene og koncentrerer dig om at slappe af i alle muskler. Træk vejret roligt og læg mærke til, hvordan luften langsomt strømmer ind og ud. At trække vejret sammen Det beroliger at trække vejret sammen. Sid ved siden af barnet, eller hav barnet på skødet. Den voksne begynder at trække vejret sammen med barnet i samme frekvens og hastighed; efter få minutter bliver barnet roligt. 18 af 22

20 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET At skabe behagelige indre billeder Lad børnene ligge på nogle madrasser på gulvet og sæt noget meget roligt musik på: Du ligger roligt og afspændt på en smuk, åben eng. Du drømmer lidt... Din vejrtrækning er helt rolig... Sådan kan du starte en historie. Historien er drømmen, og med den bliver der fremmanet et beroligende billede. Vælg en situation, som barnet/børnene er fortrolige med, og skab et dejligt billede, f.eks. en gyngende hængekøje eller et skib, der gynger på bølgerne. Sådan nogle billeder formidler en rar fornemmelse for børn. Hvis et barn ikke vil være med, så lad det opleve, at dem der tør, gør det, måske får det så lyst til at være med næste gang. Måske kunne man tilbyde barnet at sidde ved en voksen imens. Drømmerejser Som ovenstående, men det kan også laves over temaer. F.eks.: Vi flyver gennem verdensrummet. Her er børnene astronauter, vi beskriver stjernerne de kan se, knapperne de kan trykke på, farverne, det at være vægtløs osv.. Eller: En lille delfin. Temaet for denne er: At føle sig let, bevægelig og godt tilpas. Vi beskriver det at svømme rundt, være glad og ubekymret, ikke veje noget i vandet, legen, hvor vi dykker og springer op over vandet, vi svømmer langs stranden, hvad vi kan se, vi møder fisk i mange farver osv. Efter drømmerejsen: Hvad så du, og hvad oplevede du? Hvordan havde du det? Var det rart? Lydmeditation Musik beroliger. Aggressive, ophidsede, hyperaktive og ængstelige børn kan man ofte få i bedre humør og få til at falde til ro ret nemt med noget velegnet musik. Også enkelte toner kan give koncentreret ro. Det er f.eks. meget effektivt at sætte sig i en rundkreds og simpelthen komme med en lang vokal, når man ånder ud. Ved lydmeditation skal børnene koncentrere sig om lyde, men ellers kan det næsten virke som en drømmerejse; lydene må godt være fra et enkelt instrument, så kan barnet leve sig ind i sit indre rige. Lav selv nogle enkle instrumenter, som f.eks. lyder som regn. Alle disse ideer er hentet i bogen: Bliv hos mig, når jeg er vred af Thomas Kaiser (Borgen 2001). De er bearbejdet, så de kan bruges i børnehaven. Jeg ønsker jer god fornøjelse med at prøve de ting af, som I har lyst til og som passer til jeres børnegruppe. I har garanteret også nogle gode ideer, som I selv kan supplere med. I gør sikkert allerede noget, som tjener samme formål. 19 af 22

21 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 9 Materialeliste Listen er relateret til de foreslåede temaer. Konfliktforståelse: Vindeløv, Vibeke: (2004) Konfliktmægling Om dimensioner i konflikter og Konflikttrappen s Løw, Ole og Svejgaard, Erik (2002) Psykologiske grundtemaer. Nielsen, Jørn: Om konflikter, s Hjemmesider Center for konfliktløsning. Ikkevoldelig Kommunikation: Marshall Rosenberg: (1999) Ikke Voldelig Kommunikation 1. Ophavsmandens teoribog. Hejgaard, Janne (2000) Goddag giraf 1. Introduktion til girafsproget og øvelser/lege, man kan lave med børnene for at lære dem de 4 komponenter i grundmodellen. Bülow, Claus: Girafsprog empatisk kommunikation et sprog fra hjertet: et redskab til konfliktløsning (2001) 3. udgave. Skab dit liv. Meget nemt læst bog, der introducerer grundmodellen. Der er mange gode dagligdags eksempler her fra Danmark. Tidsskriftet 0-14, nr Temanr. Når børn skælder ud, s Giraffen med det store hjerte. 1 Kan bestilles på Videoer Ikkevoldelig Kommunikation i pædagogisk arbejde Forestil dig en verden, hvor børn ikke får skæld ud en verden, hvor børn frit kan give udtryk for deres følelser og behov. En video med Marshall Rosenberg optaget på en konference på CVU-Vest, maj 2003 (31 min.). Sælges ved Rosenlund Kurser for 199,- kr. Hjemmesider The center for Nonviolent Communication. Berit Mikkelsen. Salg af bøger (jf. ovenfor) og videoer m.m. Der kan findes artikler, og hun 20 af 22

22 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET udbyder kurser. Center for empatisk kommunikation ved Claus Bülow og Hanne Rørschke. Kursuscenter, artikler-, bøger- og videosalg. Mægling/Mediation: Boserup, Hans og Humle, Susse: (2000) Konfliktløsning efter vindermetoden. Med udgangspunkt i konkrete eks. gives ideer og forslag til konfliktløsning efter mediationsmetoden, som er en metode til at lære elever at vende konfrontation til samarbejde. Boserup, Hans og Humle, Susse: (1996) Konflikter løser vi selv! Konfliktløsning i skolen efter mediationsmetoden. Der findes undervisningsmateriale for børn fra klasse, og i bogen er der øvelser for den voksne (der findes også en video ved samme navn). Adrian, Lin: (2001) Konfliktløsning ved mediation. Mediationsprocessen trin for trin med eks. fra arbejdspladsen. Humle Susse: Slå til når ungerne skændes. Mediation i børnenes hverdagskonflikter. Børns sociale kompetencer og konfliktløsning. Anvendelse af mediation i børnehaven, erfaringer fra Børnely, Næstved. Videoer Konfliktløsning/mægling. DR 2, december Der var 4 temaudsendelser: 1. Mægling i statsamtet (samvær i skilsmissesag) 2. Mægling i skoler 3. Mægling på arbejdspladser 4. Mægling mellem offer og gerningsmand. Jeg vil tro de kan lånes på amtscentralerne. Supporting children in resolving conflicts (24 min.). Fra High/scope press (mægling I børnehaven). Konflikter løser vi selv! (25 min.). Dansk forligsnævn/dansk forening for mediation. Hjemmesider Interesseorganisation for mediatorer på tværs af traditionelle faggrænser. Har udviklet programmer i forhold til mindre børn. Øvrig materialeliste i forhold til børn og konflikter: Öhman Margareta: (1997) Empati gennem leg og sprog. Kapitlet om konflikthåndtering s Widar Aspeli og Margareta Öhman: (2002) Legende nærvær. Møder og muligheder - samvær og samspil. 21 af 22

23 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Gennem små kommenterede skønlitterære iagttagelser og fortællinger fortæller forfatterne, hvad de mener, når de taler om legende nærvær om empati og indlevelse i børns livsverden (meget sigende og smuk bog om dette emne). Lind, Lene: (1989) Forstå mig dog, s Om voksenstøtte i konfliktløsning. Witte, Mikael: (2003) Verdens bedste vuggestue, s Om konfliktløsning. Kaiser, Thomas: (2001) Bliv hos mig, når jeg er vred. Masser af ideer til arbejdet med børns følelsesmæssige kompetencer. Kragh-Müller, Grethe: (2003) Ka selv vil selv men du må hjælpe mig!, s om konflikter og konfliktløsning. Til deltagerne: Løw, Ole og Svejgaard, Erik: (2002) Psykologiske grundtemaer. Nielsen, Jørn: Om konflikter, s Bülow, Claus: Girafsprog empatisk kommunikation et sprog fra hjertet: et redskab til konfliktløsning (2001) 3. udgave. Skab dit liv. Meget nemt læst bog, der introducerer grundmodellen. Der er mange gode dagligdags eks. her fra Danmark. Adrian, Lin: (2001) Konfliktløsning ved mediation. Mediationsprocessen trin for trin med eks. fra arbejdspladsen. Specielt til deltagere, der arbejder med børn: Hejgaard, Janne: (2000) Goddag giraf 1. Introduktion til girafsproget og øvelser/lege, man kan lave med børnene for at lære dem de 4 komponenter i grundmodellen. Tidsskriftet 0-14, nr Temanr.: Når børn skælder ud, s Giraffen med det store hjerte. Widar Aspeli og Margareta Öhman: (2002) Legende nærvær. Møder og muligheder - samvær og samspil. Gennem små kommenterede skønlitterære iagttagelser og fortællinger fortæller forfatterne, hvad de mener, når de taler om legende nærvær om empati og indlevelse i børns livsverden (meget sigende og smuk bog om dette emne). Kaiser, Thomas: (2001) Bliv hos mig, når jeg er vred. Masser af ideer til arbejdet med børns følelsesmæssige kompetencer. 1 Kan bestilles på I øvrigt mener jeg, at I skal sætte de titler på, som I vælger at lægge vægten på i jeres undervisning. 22 af 22

Idekatalog til at arbejde med børns kompetencer, som skal bruges for at lære at håndtere konflikter.

Idekatalog til at arbejde med børns kompetencer, som skal bruges for at lære at håndtere konflikter. 1 Idekatalog til at arbejde med børns kompetencer, som skal bruges for at lære at håndtere konflikter. Børnehavebørn: At tyde følelser: Tegn 4 forskellige børn: Et der er surt, et der er formærmet, et

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Konflikthåndtering. Konflikthåndtering 17-08-2015. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere:

Konflikthåndtering. Konflikthåndtering 17-08-2015. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Konflikthåndtering 2 Konflikthåndtering

Læs mere

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5.

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5. Velkommen Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje Dag 5. Program Dag 5. Velkommen Hvad er anerkendelse Lineær og cirkulær kommunikation Aktiv lytning Frokost kropssprog Konflikter Ikke voldelig

Læs mere

Konflikter skal klares

Konflikter skal klares Konflikter skal klares På besøg hos elever fra mellemtrinnet, der er samlet for at demonstrere, hvordan de gennem forumspil har arbejdet med at løse konflikter under featureugen. Slap af i jeres ben, så

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger kommer

Læs mere

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt?

Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt? Konflikthåndtering Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt? 2 Men hvad er en konflikt? En konflikt kan defineres som en uoverensstemmelse, der indebærer spændinger i og mellem mennesker. Det kan være

Læs mere

3. Praktisk konflikthåndtering

3. Praktisk konflikthåndtering 3. Praktisk konflikthåndtering Dette kapitel gennemgår nogle af udviklingsprojektets overvejelser i forbindelse med konfliktforståelse og de forskellige typer af konflikter, der kan opstå i en hverdag

Læs mere

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Ledelsens Dag 2006 KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Intrapersonel Interpersonel Struktur Konflikthåndtering samarbejde eller kaos Enig Uenig Tillid Harmoni Statisk Dynamisk Mistillid

Læs mere

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Trap ned. lær at takle konflikter

Trap ned. lær at takle konflikter Trap ned lær at takle konflikter Indholdsfortegnelse 1. Konfliktfyldte kundesituationer Side 3 2. Konflikttrappen Side 7 3. Redskaber til konflikthåndtering Side 12 4. Ikke alle konflikter kan løses Side

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14 konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea.

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea. Konflikter - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. Formål Viden om konflikter og mobning Redskaber, hvordan kan vi sætte dette

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Voldsforebyggelse, konfliktløsning og udvikling 44886 Udviklet

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Konflikthåndtering Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Hvad er en konflikt? Uenighed Uoverensstemmelse Manglende forståelse Uvenskab Skænderi Fjendebilleder Had Krig Terror Hvad er en konflikt?

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere

Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Der kan indimellem opstå konflikter og svære situationer med krævende kunder eller andre eksterne personer som kommer om bord. Det

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion 3 Bliv klar til dialog Dias 1/10 Bliv klar til dialog Formålet med denne lektion er at forstå at al konflikthåndtering handler om at gå i dialog at få indsigt i hvad der sker med os, når vi er

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

Kompendium til temadagen Den konflikthåndterende kultur på arbejdspladsen

Kompendium til temadagen Den konflikthåndterende kultur på arbejdspladsen Kompendium til temadagen Den konflikthåndterende kultur på arbejdspladsen Sæt konflikter og konflikthåndtering på dagsordenen på din arbejdsplads. Snak åbent om hvad du/i gør eller finder svært, når du/i

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 1 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Kundekontakt / vanskelige kunder Forord Chauffører i alle brancher møder mange forskellige passagerer, kunder

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion Hjælp en kollega i konflikt Dias 1/15? Hjælp en kollega i konflikt Formålet med denne lektion er at lære hvordan vi kan hjælpe en kollega i konflikt at hjælpe, når kollegaen ikke selv tager initiativ

Læs mere

Noter til selvbeskyttende adfærd.

Noter til selvbeskyttende adfærd. 1 Noter til selvbeskyttende adfærd. (af Irene Oestrich) SELVTILLID. Selvtillid handler om at kommunikere klart og uden misforståelser. Hvis du nogensinde er kommet ud af en situation med en følelse af

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke. 1) Skal Kasper skubbe hånden væk og sige hun skal holde op?

Konflikthåndtering mødepakke. 1) Skal Kasper skubbe hånden væk og sige hun skal holde op? Reparation af mobil Trin 4 1) Skal Kasper skubbe hånden væk og sige hun skal holde op? (Kasper skubber den væk) Hold lige op med det der! Louise: Hold selv op, din idiot. Farvel og tak for ingenting! [Trin

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 44261 Udviklet af: Hanne Holm CVU Vest Skolebakken 171 6705 Esbjerg Ø Tlf.: 7614

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Styrk din konflikthåndtering

Styrk din konflikthåndtering Workshop for Kost & Ernæringsforbundet Styrk din konflikthåndtering 7. september 2015 Hans C. Hansen, FTF Workshoppens hensigt og mål Hensigt At I får indsigt i hvilke faktorer, der fremmer eller hæmmer

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring Guro Øiestad FEEDBACK - redskab for personlig og organisatorisk udvikling "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad Notatets formål hvorfor give feedback etik hvordan give og modtage Hvorfor feedback

Læs mere

Konflikter forståelse, håndtering og design

Konflikter forståelse, håndtering og design Konflikter forståelse, håndtering og design Hvem er jeg? - Eva Jakobsen, arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Journalistforbund (DJ) - Ansvarlig for AMR s kompetenceudvikling, fastholdelse og motivering - Stress-

Læs mere

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance

Læs mere

Hvor ofte føler, tænker eller siger du nedenstående udsagn?

Hvor ofte føler, tænker eller siger du nedenstående udsagn? Mentalitetsanalyse Dette er en analyse af dit niveau af offermentalitet, passivitet og væren. Det er vigtigt for din selvindsigt at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere