AGENDA. De gode tider i dansk økonomi sætter arbejdsmarkedet

Transkript

1 8. september 05 1 Flaskehalse Der er stigende mangel på kvalificerede medarbejdere. Den gode danske økonomi har sat arbejdsmarkedet under pres. Stigende mangel på arbejdskraft På bare et år er antallet af regionale flaskehalse på arbejdsmarkedet vokset fra 85 til 129. Der mangler møbelfolk i Ringkøbing Amt, kølemontører i Storkøbenhavn, offshoreingeniører i Ribe Amt, murere i Frederiksborg og Roskilde Amter og sundhedspersonale i samtlige egne af landet. De gode tider i dansk økonomi sætter arbejdsmarkedet under pres, og mangel på arbejdskraft med bestemte kvalifikationer er særlig udtalt i enkelte regioner. Det viser en gennemgang af helt nye vurderinger fra de Regionale Arbejdsmarkedsråd for. kvartal 05. Værst ser det ud i Frederiksborg Amt, hvor Arbejdsmarkedsrådet har fundet Flere flaskehalse Aktuelle flaskehalse og ændringer i perioden.kv. 0 -.kv. 05. Antal aktuelle flaskehalse Ændringen fra 0 til 05 Storkøbenhavn 19-2 Frederiksborg 25 Roskilde 1 Vestsjælland 8 Storstrøm 6 2 Fyn Sønderjyl. Ribe 9 Vejle - Ringkøb. 5 Århus 8 Viborg Nordjylland 2-2 Bornholm Danmark Kilde: De Regionale Arbejdsmarkedsråd. De Regionale Arbejdsmarkedsråd melder om et stigende antal flaskehalse. Især hovedstadsområdet er ramt af mangel på kvalificeret arbejdskraft. I Roskilde er der 1 jobfunktioner, som er svære at besætte. flaskehalse - 25 flere end sidste år ved samme tid. Ifølge Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea, vil der også være pres på arbejdsmarkedet til næste år. Det er også vores opfattelse, at det strammer til på arbejdsmarkedet. Dansk økonomi har det godt, trods den høje olierpris. 06 bliver også et godt år, og derfor vil beskæftigelsen vokse yderligere, især inden for servicefag og bygge- og anlægssektoren, siger Helge Pedersen. Han tvivler dog på, at man meget hurtigt kan sikre virksomhederne tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. Det er svært at løse flaskehalsproblemer på kort sigt. Men en god løsning ville være, at åbne mere for brugen af udenlandsk arbejdskraft, siger Helge Pedersen. Lokale flaskehalse I begyndelsen af 06 vil antallet af beskæftigede danskere sætte ny rekord, medmindre et uventet internationalt økonomisk tilbageslag vælter forudsætningerne for de forskellige økonomiske prognoser. I Dansk Byggeri vurderer man dog, at mangelen på arbejdskraft primært er et lokalt problem. Men Jens Klarskov, adm. direktør i Dansk Byggeri, er klar over, at risikoen for mangel på arbejdskraft vokser. Vi oplever ikke aktuelle flaskehalse eller lønpres i byggeriet. Kunderne har bare vænnet sig til, at håndværkeren stod der Tilbagetrækning 60-åriges restlevetid stiger kraftigt. Det kan få konsekvenser for velfærden. Side Sygefravær Er afdelingslederen ofte syg, er medarbejderne det også. Lup på sygefravær i bank. Side Førtidspension Hver fjerde 65-årig er på førtidspension. De fleste har kort uddannelse. Side 5

2 8. september 05 Side 2 om mandagen, hvis man ringede fredag eftermiddag, mens det var helt ok at vente tre måneder på en ny bil. I dag er det anderledes. De kommende tolv måneder bliver også gode for byggebranchen, og derfor er der selvfølgelig risiko for, at der kommer mangel på arbejdskraft, siger Jens Klarskov. Når et nyt folketingsår begynder til oktober, mødes partierne bag Flere i Arbejde-forliget for at give jobreformen et eftersyn. Michael Rosholm, professor i økonomi ved Århus Universitet, mener, at forligspartierne i lyset af det stramme arbejdsmarked bør se nærmere på aktiveringsindsatsen: Men er en af fordelene ved aktiveringen ikke netop, at truslen om at blive aktiveret i sig selv får ledige til at finde beskæftigelse? Jo, det har en stor effekt. Men det er en dyr trussel, og måske kunne man opnå den samme effekt, hvis man afkrævede ledige dokumentation for, at de søgte relevante job. Det ville sikre rådighed, og så kunne aktiveringen være den målrettede og opkvalificerende del af indsatsen, siger Michael Rosholm. -mbh Aktiveringen bør i højere grad målrettes efter den enkeltes behov. Det er ikke tilfældet i dag, hvor sagsbehandlere ikke har tid til at formidle job, fordi de på grund af stive regler er nødt til at bruge for megen tid på at finde mere eller mindre meningsfyldte aktiveringstilbud. ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Morten Bjørn Hansen Redaktion: David Elmer Mads Keller Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 50 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 00 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag:.500 ISSN: Endnu Flere i Arbejde ArbejdsMarkedsPolitisk L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Det strammer til på det danske arbejdsmarked. Hver eneste dag er der arbejdsgivere, som forgæves søger efter nye medarbejdere. Flere og flere virksomheder bliver i øjeblikket begrænset i deres udvikling af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Og intet tyder på, at udfordringen bliver mindre i resten af året, til næste år eller om ti år. Tværtimod. Lige nu er vi inde i et demografisk forløb, hvor arbejdsstyrken skrumper med lidt mere end 25 personer dagligt eller omkring.000 årligt. Det er regeringens mål ikke blot at modvirke dette fald, men også at få så mange flere ud på arbejdsmarkedet, at arbejdsstyrken kan stige betydeligt. Foreløbig er det ikke gået godt nok. Med næsten i den arbejdsdygtige alder uden for arbejdsstyrken kan og skal der gøres mere. Heldigvis mødes forligskredsen bag Flere i Arbejde-reformen i efteråret for at se på en revision af aftalen. På kort sigt ligger flere justeringer lige for: Afskaf særreglerne for de årige. Stram op i fleksjobordningen, som er løbet løbsk. Og åbn det danske arbejdsmarked for kvalificerede udlændinge, der kan forsørge sig selv og familien. På længere sigt skal der spilles på alle reform-klaverets tangenter for at udvide arbejdsstyrken. For hvis ikke vi selv stiller større krav til hinanden, vil markedskræfterne automatisk skride ind og bremse vores økonomiske udvikling. Lad os derfor komme i gang med opgaven dette efterår. Første skridt bør være et virkningsfuldt Endnu Flere i Arbejde-forlig. Vi har brug for det.

3 8. september 05 Side Tilbagetrækning 60-åriges restlevetid i kraftig vækst De sidste par år er restlevetiden for 60-årige steget kraftigt. Hvis det er et strukturelt skifte, får det stor betydning for finansieringen af fremtidens velfærdssystem År Kilde: Danmarks Statistik En typisk 60-årigs restlevetid er de seneste ti år vokset med to måneder i gennemsnit hvert eneste år. Fortsætter den udvikling, vil levealderen være steget godt år allerede i 26. Væsentligt mere end forudsat af Velfærdskommissionen, der, baseret på historisk lave vækstrater i levetid, regner med en stigning i restlevetiden på 1, år for 60-årige mænd og 2,6 år for 60-årige kvinder i 0. Forskellen vil kunne få stor betydning for finansieringen af velfærdsstaten. I Velfærdskommissionens analyserapport fra 0, Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv, illustrerer kommissionen følsomheden: Grundscenariet stiller et krav om en stigning i bundskatten på 8,7 procentpoint. Stiger levealderen ikke de næste 0 år, behøver skatten kun at hæves med 1, procentpoint. Men hvis det i stedet antages, at den danske middellevetidsudvikling kommer op på det niveau, som FN forventer for Vesteuropa under ét, vil kravet til stigningen i bundskatten være på hele 16 procentpoint. Velfærdskommissionen antager, at danskernes levetid vil vokse langsommere end i lande, vi normalt sammenligner os med. Niels Haldrup, professor ved Århus Universitet, hvis fremskrivninger af middellevetiden ligger til grund for Gennemsnitlig restlevetid for 60-årige Kvinder Mænd Velfærdskommissionens levetidsprognoser, advarer mod at overfortolke fremskrivninger af middellevetider, specielt når disse er baseret på kortsigtsudsving. Selvom fremskrivningerne foretaget for Velfærdskommissionen er baseret på 0 års erfaring med udviklingen i dødelighedsraterne, så er fremskrivningerne behæftet med en statistisk usikkerhed. Men stigningstakten i levetiderne de senere år har været forholdsvis kraftig, og det vil have stor betydning for velfærdsberegningerne, hvis det viser sig at være et permanent strukturelt skifte. Vi har dog endnu ikke tilstrækkelig dokumentation for at kunne sige, om disse udsving i stigningstakten er midlertidige eller permanente, siger Niels Haldrup. Fleksible reformer Ifølge Lars Haagen Pedersen, sekretariatschef i Velfærdskommissionen, har kommissionen overvejet, om det virker sandsynligt, at Danmark også i fremtiden antages at have en lavere vækst i middellevetiden end de lande, vi sammenligner os med normalt. Danskerne forventes således først i 0 at opnå en middellevetid, der svarer til den middellevetid, som svenskerne havde i 0. Vi synes selv, at den seneste udvikling bekræfter, at de skøn, vi har lagt frem for udviklingen i levetiden, er relativt forsigtige, og at usikkerheden især går i retning af længere levetid, siger Lars Haagen Pedersen. Han understreger derfor kommissionens budskab om, at velfærdsreformer bør indeholde fleksibilitet. Kommissionen har blandt andet nævnt som en mulighed, at folkepensionsalderen kunne stige med en måned om året. Alternativt kan man gøre som i Sverige, hvor folkepensionen løbende vil blive justeret efter restlevetiden for pensionisterne, siger Lars Haagen Pedersen. -mbh

4 8. september 05 Side Sygefravær Syge ledere giver syge medarbejdere Cirka halvdelen af det danske sygefravær kan påvirkes, mener professor. Sygdom er ikke en objektiv størrelse, og især den nærmeste leder spiller en nøglerolle, når man skal nedbringe antallet af sygemeldinger. Hvis den nærmeste leder ofte er syg, så er medarbejderne det også. Det er ét af resultaterne fra en undersøgelse, der viser, at arbejdspladsens fraværskultur har stor betydning for antallet af gange, man melder sig syg på et år. At betragte sygdom som en udefrakommende begivenhed, som du bare må acceptere, fordi du ikke er herre over virus og bakterier, er ikke helt rigtigt. Bolden ligger både hos arbejdsgiveren og arbejdstageren, når det gælder om at mindske antallet af sygemeldinger, siger professor Kai Kristensen fra Handelshøjskolen i Århus. Han har sammen med to kollegaer set på sygemeldinger blandt de ansatte i Danske Bank gennem et år og er ved at skrive en artikel til et internationalt tidsskrift om resultatet. Sygdom og synet på sygdom er meget traditionsbundet på den enkelte arbejdsplads og er desuden meget afhængigt af arbejdsklimaet, sociale forhold og ledelsesstil på stedet. Der er også en række strukturelle ting som for eksempel lovens indretning, man ikke udmiddelbart kan gøre noget ved, men jeg vil vurdere, at cirka halvdelen af det danske sygefravær kan påvirkes, hvis man gør en indsats, fortsætter han. Københavnere er mest syge Et positivt tal øger antallet af sygemeldinger Bonus Gnst. alder Løn Systemtillæg Leders fravær Leders alder København Samarbejde Andel mænd -0,2-0,1-0,0 0,1 0,2 0, 0, 0,5 Kilde: Analyse af sygefravær af Kai Kristensen m.fl, Handelshøjskolen i Århus Studie på baggrund af ansatte i Danske Bank viser, at visse faktorer påvirker antallet af sygemeldinger. Jo højere alder, løn og bonus, jo færre sygemeldinger Jo mere lederen er fraværende, jo flere sygemeldinger. Kai Kristensens undersøgelse bygger på antallet af gange, man melder sig syg, og ikke varigheden. En sygemelding, der tager dage, tæller således for det samme som en sygemelding, der varer én dag. Frank Høy er formand for kommunernes personalechef-forening og personalechef i Silkeborg Kommune. Han har desuden en fortid i den finansielle sektor og kan bestemt godt genkende betydningen af lederens rolle: Der er ingen tvivl om, at der er en nøje sammenhæng mellem sygefravær og lederens attitude. Lederen er kulturbærer på en arbejdsplads og er derfor nøglen, når det gælder om at få styr på sygefraværet. Ligesom han også præger kulturen på alle andre områder. Sygdom er ikke bare sygdom. Hvis du har to personer, der begge vågner op med ondt i halsen, og den ene går på arbejde, og den anden tager telefonen og melder sig syg, hvorfor er der så denne forskel i deres opførsel, spørger Frank Høy. Sygefravær kan påvirkes Analysen fra Handelshøjskolen i Århus finder en række specifikke faktorer, der direkte betyder noget for antallet af sygemeldinger. Høj alder, bonus og løn får antallet til at falde, og det har ligeledes positiv indflydelse, hvis man er mand, bor andre steder end København og oplever et godt samarbejde på ens arbejdsplads. Især det sidste har stor betydning. De økonomiske incitamenter er heller ikke til at komme uden om. Dels giver en højere løn færre sygemeldinger, men derudover var der en gruppe, der fik fastfrosset sin løn i en periode efter en omlægning af arbejdsgangene. Denne gruppe havde flere sygemeldinger, også efter at der var taget højde for andre faktorer. Vores analyse har faktisk den positive historie at fortælle, at en stor del af fraværet er direkte relateret til adfærd, som man kan påvirke, siger Kai Kristensen.

5 8. september 05 Side 5 Førtidspension Hver fjerde 65-årig modtager førtidspension Tilgangen vokser voldsomt, når man runder de 60 år. Når danskerne når omkring de 60 år, begynder de i stort omfang at få tilkendt førtidspension. 16 procent af de 60-årige er i dag på førtidspension, og frem mod folkepensionsalderen stiger den andel kraftigt. Således modtager knap hver fjerde 65-årig i dag førtidspension. Udviklingen tager fart over årene, og flere og flere kommer på førtidspension, jo ældre de bliver. Kun få unge under 0 får ydelsen. Nye tal fra Ankestyrelsen viser, at i løbet af det seneste halvandet år har mellem fem og otte procent fået afslag på en ansøgning om førtidspensionering. Cirka halvdelen af ansøgerne har kun grundskolen som uddannelsesmæssig ballast, og kun én ud af fire har en gymnasial eller videregående uddannelse Mange ældre førtidspensionister Pct. af samtlige i aldersgruppen Kilde: Danmarks Statistik År Jo ældre man bliver, jo flere kommer på førtidspension set i forhold til, hvor mange i en given aldersgruppe der er. For eksempel er næsten 25 procent af alle 65-årige på førtidspension, mens det kun gælder fem procent af samtlige -årige. Aktivering Ældre aktiveres ikke trods gode muligheder Kun få ældre aktiveres på trods af, at de hurtigere får ret og pligt til aktivering end yngre. På trods af, at forsikrede ledige mellem 60 og 65 år har ret og pligt til aktivering allerede efter et halvt års ledighed i modsætning til andre, hvor der skal gå et år, aktiveres meget få over 60 år. Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet. For de årige kommer mellem 0 og 50 procent i aktivering, men fra 58 år og frem falder andelen markant. Kun 19 procent af 58-årige og 9 procent af 59- årige kommer i aktivering. Det skyldes, at den enkelte arbejdsmarkedsregion kan vedtage at friholde ledige i den alder fra aktivering. Kun syv procent af de 65-årige er i aktivering og blandt de 60-6-årige er mellem 1 og 17 procent i aktivering. Tallene omfatter de dagpengeberettigede ledige, der på opgørelsestidspunktet i uge Sjældent i aktivering efter 58 ende år Aktiveringsgrad for ledige med lang ledighed i pct År Anm: Beregningerne tager udgangspunkt i ledighedsberørte i uge 21 i 0 Kilde:Beskæftigelsesministeriet, analysepapir, 05. Mens op mod halvdelen af de dagpengeberettigede langtidsledige mellem 50 og 57 år bliver aktiveret, så gælder det kun cirka 16 procent af de over 60-årige. 21 i 0 har været ledige i mindst et år.