Overgangsydelsens død skabte jobboom

Transkript

1 3. JUNI BESKÆFTIGELSE Overgangsydelsens død skabte jobboom De ældre har båret hele væksten i den danske beskæftigelse de seneste syv år. Årsagen er til dels afskaffelsen af overgangsydelsen De senere år er ældres deltagelse på det danske arbejdsmarked nærmest boomet. Det er personer over 5 år, der har båret hele væksten i den danske beskæftigelse, siden højkonjunkturen satte ind i midt- 9 erne. Og det er kvinderne, der trækker læsset. Årsagen er til dels afskaffelsen af overgangsydelsen, der ellers bremsede en generel positiv udvikling gennem mange år. Udviklingen viser, at reglerne for tilbagetrækning har stor betydning for erhvervsdeltagelsen. Jo større muligheder, der er for at lade sig pensionere og trække sig tilbage fra arbejdslivet, jo større andel af danskerne vælger at benytte sig af mulighederne. Perioden omkring 1994 til 1997 viser tydeligt effekten af overgangsydelsen. Her dykkede de ældres erhvervsdeltagelse markant efter års solid fremgang. Da ordningen blev afskaffet i 1996, steg rådigheden igen og er nu ved at være tilbage på sporet. Det viser en analyse, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har foretaget. Overgangsydelsen markant påvirkning af arbejdsstyrke Erhvervsfrekvens, pct årige mænd 5-59-årige mænd 4-49-årige kvinder 5-59-årige kvinder De ældre bærer udviklingen Ændring i beskæftigelse, , pct. 2-49år 5-54år 55-59år 6-66år Den generelle stigning i kvinders erhvervsarbejde fra 8 erne og frem skyldes ifølge Mona Larsen, der forsker i ældre på arbejdsmarkedet på Socialforskningsinstituttet, at yngre kvinder generelt uddanner sig og arbejder mere end tidligere. Man fik en masse kvinder ud på arbejdsmarkedet, da man udbyggede den offentlige sektor. Den udvikling er fortsat med årene og derfor bliver der færre hjemmegående kvinder. Det er årsagen til den generelt stigende udvikling, siger hun. Nina Smith, professor på Handelshøjskolen i Århus, er enig i at pege på en generationseffekt og forklarer, at mænds generelt faldende erhvervsdeltagelse skyldes, at antallet på førtidspension og andre overførselsindkomster er med til at trække mænds erhvervsfrekvens ned. Effekten af overgangsydelsen For begge køn i alderen 5-59 år ses en markant nedgang i erhvervsfrekvensen i perioden 1994 til 22, hvorefter udviklingen vender tilbage til den generelle udvikling. FLEKSJOB Krav til ledige giver flere fleksjob, viser erfaringer fra Sønderborg kommune. Side 3 SENIORPOLITIK Seniorpolitik er ikke nok til at bremse offentligt ansattes lyst til efterløn. Side 4 INDVANDRING Hver fjerde engelske virksomhed ansætter udlændinge. Og det er ikke pga. lav løn.side 5

2 3. JUNI 25 SIDE 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Svend Bie Redaktion: David Elmer Rasmus Reeh Pedersen Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 45 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 3 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: 4.5 ISSN: Denne nedgang genfindes ikke for årige, og Mona Larsen forklarer forskellen mellem aldersgrupperne som et tegn på effekten af overgangsydelsen: Der er ingen tvivl om, at det skyldes afskaffelsen af overgangsydelsen, og stigningen i de sidste par år viser en tilbagevenden til det normale leje. Også Nina Smith peger på overgangsydelsen som forklaring på det markante fald i erhvervsfrekvensen og betoner de helt generelle sammenhænge, der er mellem offentlige tilbagetrækningsordninger og beskæftigelse: At det er svært for ældre at finde arbejde, skyldes blandt andet tidlige tilbagetrækningsordninger. I Danmark er det lige før den reelle pensionsalder ved 6 år, i Sverige finder vi den ved 65 år, som er deres pensionsalder, og tilsvarende i Frankrig. Faktisk kan man tale om en tsunami-bølge af ledighed, der pludselig rejser sig lige før pensionsalderen, jf. Velfærdskommisionens analyser fra foråret. Meget tyder på, Alder ingen hindring ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Regeringen vil sikre, at ledige årige bliver aktiveret på samme måde som alle andre. Forslaget er glimrende, og ret beset kan det undre, at denne aldersdiskrimination har været accepteret så længe. Når vi ikke tøver med at kalde særreglen for diskrimination, så skyldes det, at på et frit arbejdsmarked, kan man ikke have gratis rettigheder. Der er altid en anden side af mønten, og det gælder også fritagelse for aktivering. Jo flere særregler for ældre, jo mere stempler man ældre som en gruppe, der behøver særlige hensyn, og det er en unødvendig bjørnetjeneste at gøre ældre. Det er dyrt at tage nye medarbejdere ind, uanset om det er unge eller ældre, og derfor er det meget risikabelt at udstyre en gruppe på arbejdsmarkedet med et særligt prædikat, der skaber tvivl om deres rådighed. Mest markant gælder det de 6-65-årige, hvor virksomhederne ved, at de konstant kan risikere at blive udkonkurreret som arbejdsgivere af en efterlønsordning, der giver en indkomst uden krav om, at der skal arbejdes for at ændrer man i reglerne, bliver folk ikke ledige, men finder arbejde, siger hun. Den internationale sammenligning Sammenligner man danske aldersgruppers erhvervsdeltagelse med andre OECD-lande, genfinder man sammenhængen mellem gode pensionsmuligheder, og at folk trækker sig tidligt tilbage. Mona Larsen betoner, at de danske ældre i høj grad er på arbejdsmarkedet, blandt andet fordi vores offentlige velfærdssamfund har givet dem mulighed for at starte en erhvervskarriere, mens de havde mindre børn og stiftede familie. Det giver en erhvervsdeltagelse, der kun overgås af Island, når man kigger på aldersgrupperne 5-54 og år. Forskerne er enige om, at effekten af efterlønsordningen er årsag til det markante fald i beskæftigelsen for gruppen af 6-64-årige, som ikke kan forklares med helbredsmæssige årsager. - rrp pengene. Men det gælder bestemt også før efterlønsalderen. I et antal år var det muligt for ældre mellem 5 og 59 år at gå på overgangsydelse, og ikke overraskende faldt beskæftigelsen for denne gruppe. Nu er denne ordning faset ud, og beskæftigelsen er steget i samme takt. Tilsvarende har Velfærdskommissionen påpeget, at erfaringer fra New Zealand viser, at ældres beskæftigelse stiger, hvis pensionsalderen hæves, og stigningen i beskæftigelsen er så stor, at ledigheden for ældre ikke øges. Senest er det påvist, at ældre har lige så stor chance for at få jobbet som yngre, når AF henviser ledige til et job. Der er således ingen grund til at tro, at alder i sig selv er nogen hindring på arbejdsmarkedet. Der findes kompetencer, der ikke efterspørges, og helbredsmæssige problemer, men det gælder for alle aldersgrupper. Er der sådanne barrierer for at få et job, så må de håndteres, som det de er, og ikke gives et falsk aldersprædikat. Vi bør nu gøre op med alle aldersdiskriminerende regler og særrettigheder.

3 3. JUNI 25 SIDE 3 FLEKSJOB Krav til ledige giver flere fleksjob Krav til de ledige og bevidst mindre omklamring fra systemets side har betydet, at Sønderborg kommune går stik imod landstendensen, når det gælder antallet af personer på ledighedsydelse Mens antallet af personer, der venter på et fleksjob, stiger med raketfart på landsplan, er det lykkedes Sønderborg kommune at standse udviklingen. Simpelthen ved at stille nogle krav til modtagerne og undgå at behandle dem som stakler uden en chance for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Undgå klientgørelse, som Jørgen Stærmose, afdelingsleder i Sønderbog kommune siger. Mens man venter på at få et fleksjob, modtager man ledighedsydelse. Og dem bliver der flere og flere af. I 21 var godt 5. personer i Danmark på ydelsen. Sidste år var det tal oppe over 17.. Men i Sønderborg ser det anderledes ud: Det er lykkedes os at bremse udviklingen, og vi venter nu en nedgang i antallet af mennesker på ledighedsydelse. Det, synes vi, er ganske pænt, når man tager i betragtning, at nettotilvæksten af borgere der modtager ledighedsydelsen er næsten 4 pct. årligt på landsplan, siger Jørgen Stærmose, der til dagligt leder beskæftigelsesafdelingen Job & Bistand i Sønderborg kommune. Det kræver så også, at man stiller nogle krav til de ledige, og det kræver en vis kontanthed i vores kommunikation. Vi forventer noget af folk. Men det har folk det også bedst med, og det frigiver vores ressourcer til så at tage os af dem, der virkeligt behøver meget støtte, siger han. Det er en naturlig menneske- Udgifter til ledighedsydelse eksploderer Ledighedsydelse, personer (venstre akse) og mio. kr. (højre akse) personer udgifter i mio. kr Antallet af personer, der venter på et fleksjob og dermed modtager ledighedsydelse, er steget fra 5. personer i 21 til 17. personer i 24. Udgifterne er nu væsentligt over 1 mia. kr ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Fleksjob og ledighedsydelse Personer, der har en permanent nedsat arbejdsevne, og som ikke kan få beskæftigelse på normale vilkår, har mulighed for at komme i fleksjob. Personer ansat i fleksjob får overenskomstmæssig løn, og arbejdsgiveren får løntilskud på enten 5 eller 75 pct. af lønnen. Ved tilrettelæggelsen af arbejdsvilkårene skal der tages hensyn til den nedsatte arbejdsevne. Det kan f.eks. betyde, at vedkommende arbejder fuldt effektivt, men på nedsat eller ved halv kraft på fuld tid. Hvis man er godkendt til fleksjob, men ikke har ét, har man ikke ret til dagpenge, men derimod til ledighedsydelse. Ydelsen svarer til max. 91 pct. af dagpengenes højeste beløb. lig tilbøjelighed at ville hjælpe andre. Men det er vigtigt at huske, at i den sociale sektor, der skal det være hjælp til selvhjælp og ikke en situation, hvor man gør tingene for folk. Den forveksling er nem at lave, og det skal vi væk fra. Vi skal omlægge fra at gøre tingene for borgeren, til at han gør det selv, med lidt hjælp. For ellers skaber man bare endnu en barriere i stedet for at nedbryde dem, fortsætter Jørgen Stærmose. Kommunen havde efter Jørgen Stærmoses eget udsagn en fantastisk oplevelse, da den startede en jobsøgningsklub for folk, der havde fået bevilget fleksjob, men endnu ikke havde fundet et. Ved at vejlede om fleksjob som noget helt naturligt og forklare reglerne for deltagerne, blev fænomenet afmystificeret og gav de ledige mod på selv at gøre en indsats for at skaffe et fleksjob. Tidligere var fleksjob blevet omtalt som noget, klienten troede var farligt og meget kompliceret og derfor hellere måtte overlade til kommunen. Så jeg tror, at selv om ingen sagsbehandler ønsker at klientgøre, så ved vi ikke nok om, hvordan vi lader være, og hvordan vi i stedet støtter, at den ledige selv har styringen med sit eget liv, siger han. - dbe

4 3. JUNI 25 SIDE 4 SENIORPOLITIK Offentligt ansatte går i stor stil på efterløn Væsentligt flere offentligt ansatte end privatansatte vælger at gå på efterløn. Offentligt ansatte er generelt ældre end privatansatte og det stiller den offentlige sektor over for en udfordring. Seniorpolitik er tilsyneladende ikke løsningen. De offentligt ansatte ældre går i langt større grad på efterløn end de privat ansatte. 2 procent af alle privat ansatte med mulighed for at gå på efterløn som 6-årige i 23, valgte at benytte sig af muligheden. For offentligt ansatte var andelen 31 procent. Det viser en rapport fra Danmarks Statistik, der blev offentliggjort i sidste uge. Den relativt store andel, der forlader en stilling i den offentlige sektor til fordel for efterløn, vil i fremtiden stille den offentlige sektor over for et problem. 34 procent af de ansatte i den offentlige sektor er nemlig i dag mellem 5 og 66 år og er således enten relativt tæt på efterlønsalderen eller allerede i den. Samme aldersgruppe udgør kun 2 procent af den private beskæftigelse. Forskellen mellem offentligt og privat ansattes hang til efterløn er yderligere bemærkelsesværdig set i lyset af, at den offentlige sektor traditionelt har gjort mere ud af seniorpolitik, end den private Flere offentligt ansatte end private går på efterløn Private tæt på off. seniorpolitik Andel, pct offentlig privat Kilde: Socialforskningsinstituttet: Virksomheders sociale engagement, procent af de offentlige virksomheder og 7 procent af de private har en form for serniorpolitik. sektor har. En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet viser, at 78 procent af de offentlige virksomheder har en eller anden form for ordning, der er beregnet på at fastholde ældre medarbejdere. På trods af, at de private virksomheder har gjort meget de seneste år, har kun 7 procent af de private virksomheder en eller anden form for seniorpolitik. - dbe 4 Andel, som valgte at gå på efterløn som 6-årige i 23, pct. offentlig privat Mænd Kvinder Alle 1 Hver femte privatansat 6-årig gik på efterløn i 23, mens knap hver tredje offentligt ansat valgte den ordning.

5 3. JUNI 25 SIDE 5 INDVANDRING Det er ikke udsigten til lavere løn, men behovet for relevant erfaring og uddannelse, der får mere end hver fjerde engelske virksomhed til at ansætte udlændinge netop nu. Offentlige virksomheder ansætter flere udlændinge end private virksomheder. England tiltrækker veluddannede Mere end hver fjerde engelske virksomhed forventer at ansætte en eller flere udlændige dette halvår. Og det er ikke lavtlønnede eller ufaglærte, der er på vej mod de britiske øer, men derimod uddannede, som virksomhederne ikke i tilstrækkeligt omfang kan finde på det hjemlige arbejdsmarked. Det viser en ny kvartalsanalyse fra The Chartered Institute of Personnel and Development (CIPD), der i juniudgaven har sat særlig fokus på indvandring. CIPD er et engelsk institut med 12. medlemmer, der beskæftiger sig med ledelse og personaleudvikling. Seks ud af ti virksomheder, der vil rekruttere blandt udlændinge, begrunder det med, at der er for få ansøgere med den nødvendige erfaring eller den nødvendige uddannelse, mens det kun er en ud af tyve, der forventer, at det er billigere at ansætte udlændige. Tilsvarende forventer knap fem procent af virksomhederne at ansætte ufaglærte, mens næsten halvdelen vil ansætte medarbejdere med specialiserede uddannel- Mangel på kvalifikationer og erfaring er vigtigste årsager Årsager til at rekruttere arbejdskraft fra andre lande, pct. Uddannede udlændinge får job Fordeling af immigranter på jobniveau, pct. Videregående udd. 47,9 Manuelt arbejde 19,3 Faglærte 8,2 Salg og kundeservice 6,8 Personlig service 5, Ufaglærte 4,6 Ledelse, højt niveau 3,2 Administrative medarbejdere 1,1 Ledelse,7 Kilde: Quarterly labour market outlook. Næsten havldelen af udlændingene som de engelske selskaber venter at ansætte har en videregående uddannelse. Kun 4,6 procent er ufaglærte. ser. Lidt overraskende er tendensen til at ansætte udlændinge størst i den offentlige sektor. Næsten hver tredje offentlige virksomhed forventer at ansætte en udlænding. Ansøgere fra de nye EU-lande er populære. 7 procent af virksomhederne forventer at rekruttere bl.a. herfra, mens 63 procent forventer at rekruttere bl.a. fra de gamle EU-lande. - sbi Mangel på ansøgere/kandidater med den rette erfaring Mangel på ansøgere/kandidater med rette kvalifikationer Andet Indvandrende arbejdstagere mere engageret og villige til at arbejde Indvandrende arbejdstagere er mere produktive Lavere arbejdsomkostninger 58,8 56,2 21,3 17,6 9,2 4,9 Kilde: Quarterly labour market outlook. Adspurgt om, hvorfro de engelske selskaber rekrutterer udenlandsk arbejdskraft, nævner kun knap 1 5 procent, at det skyldes, at de dermed slipper med lavere lønninger.