Befolkningsprognose 2014

Transkript

1 Befolkningsprognose 2014 Økonomiafdelingen, den 30. april 2013

2 Forord Den foreliggende befolkningsprognose for Nyborg Kommune er udarbejdet af Teknik- og Miljøafdelingen samt Økonomiafdelingen. Befolkningsprognosen er udarbejdet med udgangspunkt i prognosemodellen KMD OPUS SIMULERING BEFOLKNING. Det er en teoretisk velfunderet og sammenhængende model, der bygger på modeller udarbejdet af professor Jens Jeppesen, Statistisk Institut ved Århus Universitet. Prognosen er udarbejdet på baggrund af lokalt boligbyggeprogram og befolkningssammensætningen pr. 1. januar 2013 opgjort af Danmarks Statistik. Det er en grundlæggende antagelse for prognosemodellen, at befolkningsudviklingen i kommunerne og kommunens delområder, afhænger af det lokale boligbyggeprogram, men udviklingen er i høj grad også afhængig af den generelle udvikling i et større område (arbejdskraftoplandet). Til at beregne befolkningsudviklingen i arbejdskraftoplandet anvendes Danmarks Statistiks prognose som er en befolkningsfremskrivning baseret på de seneste års demografiske udviklingstendenser med hensyn til fødselshyppighed, dødelighed og flytninger. Befolkningsprognosen danner grundlag for udarbejdelsen af budget 2014 med overslagsårene Denne befolkningsprognose dækker årene

3 Indholdsfortegnelse: Side: 1. Indledning 4 2. Den generelle befolkningsudvikling 4 3. Udviklingen i antallet af 0 til 5 årige 7 4. Udviklingen i antallet af 6 og 16 årige 8 5. Udviklingen i antallet af 17 til 25 årige 9 6. Udviklingen i antallet i den erhvervsaktive alder (26 64 år) 9 7. Udviklingen i antallet over 65 år Befolkningsudviklingen i skoledistrikter 13 Bilag 1. Beregningsprincipper for befolkningsprognosen 18 Bilag 2: Befolkningsudviklingen fordelt på aldersgrupper 26 Bilag 3: Befolkningsprognose fordelt på skoledistrikter 28 Bilag 4: Oversigtkort over Skoledistrikter 29 Bilag 5: Oversigtskort overudbygningsområder i forhold til boligbyggeprogram 30 Bilag 6: Boligbyggeprogram 31

4 1. Indledning Befolkningen i Nyborg kommune er faldet fra personer pr. 1. januar 2012 til personer pr. 1. januar 2013 svarende til en nedgang på 136 personer i løbet af Den udarbejdede befolkningsprognose for år estimerer, at der i løbet af år 2013 vil ske en negativ befolkningstilvækst på 80 personer således, at der i år 2014 vil være borgere i Nyborg Kommune mod den 1. januar Der vil ske et yderligere fald i befolkningstallet i årene Et sådant fald bør forstås som prognosens bedste bud, ud fra de givne forudsætninger, der er lagt ind i modellen. Følgende parametre indgår i prognosemodellen, og har således betydning for resultaterne: Befolkningssammensætning i aldersgrupperne i udgangssituationen Udviklingen i fødselstal og fødselshyppighed Udviklingen i dødelighed Flyttemønstre og flyttemønstre Bolig-bygge program 2. Den generelle befolkningsudvikling Nedenstående tabel 1 viser befolkningsprognosen for perioden 2014 til 2025 sammenholdt med den faktiske befolkning pr. 1. januar i 2012 og Tabel 1: Historiske år Prognose år Ændring Kalenderår Alder I alt Tabellen viser, at det faktiske befolkningstal på personer pr. 1. januar 2013 forventes at falde til personer pr. 1. januar 2017 svarende til en nedgang med 431 personer i perioden Befolkningen forventes at falde yderligere til personer pr. 1. januar 2025 svarende til en nedgang på personer i perioden

5 Antal borgere Nyborg Kommunes befolkningsprognose 2014 Befolkningsudviklingen viser forskydninger mellem de enkelte aldersgrupper i retning af flere ældre, men samtidig færre børn og unge og færre personer i den erhvervsaktive alder. Prognosen forudser at antallet af børn og unge i alderen fra 0-25 år vil falde fra personer i år 2013 til personer i år Antallet af borgere i aldersgruppen fra år forventes at falde fra i år 2013 til i år 2025; et prognosticeret fald på personer. Aldersgruppen +65 forventes at stige i perioden fra år 2013 til år 2025 med personer. Den generelle befolkningsudvikling er vist i nedenstående figur 1, hvor den faktiske udvikling fra år 2002 til år 2013 er sammenstillet med befolkningsprognosen for år 2014 år Som det er beskrevet ovenfor, så kalkuleres der med en negativ befolkningstilvækst i år Figur 1: Befolkningsudviklingen fra år Årstal 5

6 Antal borgere Nyborg Kommunes befolkningsprognose 2014 Det fremgår af nedenstående figur 2, at befolkningsudviklingen for 2014 til 2025 ligger på et lavere niveau i den ny befolkningsprognose for perioden sammenlignet med sidste års befolkningsprognose for perioden Årsagen skyldes primært, at den faktiske befolkningsudvikling i 2012 har ligget på et lavere niveau end forventet og tilflytning til kommunen har ligget på et lavere niveau. Endvidere har afmatning på ejendomsmarkedet og nedgangen i salget af byggegrunde en aftagende effekt på befolkningstilvæksten i Nyborg kommune. Figur 2: Sammenligning af prognoser for 2013 og Årstal Prognose 2014 Prognose 2013 Der er usikkerhed omkring hvornår krisen vender, og hvornår der atter kommer gang i boligmarkedet. På landsbasis var antallet af påbegyndte boligbyggerier i 2009 på det laveste niveau siden 1995, siden har der været en svag stigning. Samlet er påbegyndt boligbyggeri steget med 12 pct. fra 3. kvartal 2010 til 3. kvartal Tallet dækker over en stigning på etagebyggeri på 23 pct. og en nedgang i påbegyndt boligbyggeri af enfamiliehuse på 8 pct. Boligbyggeriet i Nyborg kommune har været stagnerende de senere år efter flere år med vækst. I perioden blev der opført mange boliger ved Havnefronten og i Ravnekærlund. I 2008 blev der opført 74 boliger, hvorefter niveauet faldt til hhv. 22 og 30 boliger i 2010 og Nedgang i boligbyggeriet skal ses i lyset af den økonomiske krise samt de tidligere års store tilvækst i boligbyggeri. Boligbyggeprogrammet forudsætter i et bolig-byggeri (41-46 boliger), 81 boliger i 2015, og 113 boliger i Frem mod 2025 forudsættes at boligbyggeriet gennemsnitlig vil ligge på ca. 100 boliger. 6

7 Nyborg Kommunes befolkningsprognose Udviklingen i antallet af 0 til 5 årige Det forventes, at der er børn i alderen 0-5 år i år Pr. 1. januar 2013 er der børn. Herefter forventes antallet af 0-5 årige at falde frem til år 2021, hvor der jf. prognosemodellen vil være børn i alderen 0-5 år. Figur 3: Befolkningsudvikling 0-5 årige 0-2 årige 3-5 årige I forhold til fordelingen af de 0-2 årige toppede antallet af 0-2 årige i 2009, hvor der var børn, i år 2013 faldt niveauet til 896 børn og i prognosen fortsætter denne tendens, faldende til årige i I 2025 forventes tallet at være 851. Der er samlet børn i alderen 3-5 år pr. 1. januar Det forventes, at antallet af børn i alderen 3-5 år vil falde indtil år 2022, hvor der vil være 841 børn i alderen 3-5 år. Det forventes at antallet af 3-5 årige stiger til 858 børn i

8 Nyborg Kommunes befolkningsprognose Udviklingen i antallet af 6 til 16 årige Der er børn i alderen 6-16 år pr. 1. januar år Antallet af 6-16 årige er steget i årene fra 2002 frem mod år 2007, hvor der var børn/unge i aldersgruppen. I prognosen forventes det, at der i år 2014 er børn/unge i alderen fra 6-16 år. Dette tal forventes at falde yderligere i gennem prognosens årrække til personer i år Figur 4: 6-16 årige årige Sammenlignes det faktiske antal børn i aldersgruppen i år 2013 med år 2007, hvor antallet af børn/unge i aldersgruppen var på sit højeste, kan der iagttages et fald på 350 personer. I prognoseperioden forventes et fald på 823 personer. 8

9 Nyborg Kommunes befolkningsprognose Udviklingen i antallet af 17 til 25 årige Pr. 1. januar 2013 var der personer i alderen år. Dette tal forventes at stige til i år 2014 og der forventes en yderligere stigning i prognoseårene frem til 2018, hvor udviklingen topper med personer i alderen år. I prognoseårene fra år forventes et fald i aldersgruppen. Figur 5: årige årige 6. Udviklingen i antallet i den erhvervsaktive alder Andelen af personer i den erhvervsaktive alder (26-64 årige) udgør i pct. af den samlede befolkning. Til sammenligning var andelen i pct. af den samlede befolkning. I år 2025 prognosticeres, at den erhvervsaktive andel af befolkningen vil udgøre ca. 47 pct. Der er således tale om et fald i antallet af personer i den erhvervsaktive alder på personer fra i år 2013 til i år Tendensen med en faldende arbejdsstyrke ses tydeligere i de følgende figurer. I 2014 forventes der at være personer i den erhvervsaktive alder (26-64 år). 9

10 Nyborg Kommunes befolkningsprognose 2014 Udviklingen i aldersgruppen fra år beskrives nærmere nedenfor. Figur 6: årige årige Af ovenstående figur ses det tydeligt, at gruppen af årige falder kontinuerligt fra 2004 og forventeligt frem til 2019, og med en mindre stigning sidst i prognoseperioden. Af nedenstående figur 7 fremgår samme tendens; et markant fald i aldersgruppen af årige, faktuelt et fald i perioden fra 2007 til Tendensen forstærkes yderligere i prognoseperioden hvor gruppen udgør personer i 2013, og forventeligt personer i Figur 7: årige årige 10

11 Nyborg Kommunes befolkningsprognose Udviklingen i antallet over 65 år Der er samlet personer over 65 år pr. 1. januar Antallet af personer i denne aldersgruppe er steget betydeligt siden år 2002 og der forventes en yderligere stigning frem til år Samlet set har der været en befolkningstilvækst i aldersgruppen over 65 år, fra år 2002 hvor der var personer, til år 2025 hvor der forventes at være personer i aldersgruppen. Aldersgruppen fra år udgjorde i år pct. af den samlede befolkning og denne andel er i år 2013 steget til 22 pct. Det forventes, at der bliver flere borgere i aldersgruppen fra år. Pr. 1. januar 2013 var der personer i alderen år, og der prognosticeres i Figur 8: årige årige 11

12 Nyborg Kommunes befolkningsprognose 2014 Af nedenstående figur 9 ses, at aldersgruppen fra år stiger i hele perioden. Gruppen af +80årige udgør i alt personer i 2013, og stigningen forventes at fortsætte i hele prognoseperioden, og der vil være personer i 2025, svarende til en ændring på 623 personer. Figur 9: årige årige 12

13 8. Befolkningsudviklingen i skoledistrikter I dette afsnit vil der blive lagt en geografisk opdeling af Nyborg Kommune til grund for gennemgangen af udviklingen i befolkningstallet. Opdelingen vil følge kommunens skoledistrikter, og befolkningsudviklingen fordelt på aldersgrupper for hvert skoledistrikt vil blive gennemgået 1 Oversigtsbillede 1; geografisk inddeling af kommunen i skoledistrikter: 1 Se Bilag 3 Befolkningsprognosen fordelt på skoledistrikter og Bilag 4 for kort over skoledistrikterne. 13

14 Tabel 2: Skoledistrikter Historiske år Prognose år Ændring Ændring årige Birkhovedskolen Danehofskolen Vibeskolen kløverskolen årige Birkhovedskolen Danehofskolen Vibeskolen kløverskolen årige Birkhovedskolen Danehofskolen Vibeskolen kløverskolen årige Birkhovedskolen Danehofskolen Vibeskolen kløverskolen årige Birkhovedskolen Danehofskolen Vibeskolen kløverskolen Ovenstående tabel viser udviklingstendenserne i prognoseperioden, aldersopdelt og pr. skoledistrikt. Helt overordnet fremgår det tydeligt, at der er stor vækst i antal årige, og et endnu tydeligere fald i alle andre summerede aldersgrupper. Befolkningstallet falder totalt set i prognoseperioden. Der sker en forskydning i aldersgrupperne, hvor der samtidig bliver flere ældre og færre i de yngre aldersgrupper. De +65 årige vil derfor fremadrettet udgøre en stadigt større del af befolkningen. Det fremgår ligeledes af de grafiske illustrationer og tabellen ovenfor, at Danehofskolens distrikt er det distrikt med flest personer i de anførte aldersgrupper.. 14

15 Nyborg Kommunes befolkningsprognose Antal 0-5 årige Pr. 1. januar 2013 var der børn i alderen 0-5 år i Nyborg Kommune. Udviklingstendenserne for 0-5 årige i alle fire distrikter i Nyborg kommune er præget af nedgang i prognoseårene (Figur 10). Samlet for de fire distrikter er der i prognoseperioden et fald i antal 0-5 årige på i alt 248 børn, og det er dækkende for samtlige fire distrikter, dog med størst tilbagegang i Danehofskolens distrikt, og mindst tilbagegang i Birkhovedskolens distrikt. Der prognosticeres i alt børn i aldersgruppen 0-5 år i Figur 10: årige Birkhovedskolen Danehofskolen Vibeskolen 4kløverskolen 8.2 Antal 6-16 årige Pr. 1. januar 2013 var der børn/unge i alderen 6-16 år i Nyborg Kommune. Nedenstående figur illustrerer udviklingen i perioden Samlet er der et fald på 867 personer fra 2013 til I Distrikt Birkhovedskolen er der en jævn trend i udviklingen af 6-16 årige i perioden Der er 669 børn/unge i aldersgruppen pr. 1. jan 2013, og 675 i Den mest markante udvikling sker i Distrikt Vibeskolen, i gennem alle prognoseårene falder antallet af 6-16 årige. Der er personer i aldersgruppen i 2013, mens der prognosticeres 760 personer i Tendensen er, at også i Distrikt Danehofskolen og Distrikt 4Kløverskolen falder antallet af 6-16 årige med hhv. 355 og 223 personer. 15

16 Nyborg Kommunes befolkningsprognose 2014 Figur 11: årige Birkhovedskolen Danehofskolen Vibeskolen 4kløverskolen 8.3 Antal årige I figur 12 ses udviklingen i årige fordelt på distrikterne. Samlet set bliver der i prognoseperioden 756 færre personer i aldersgruppen. Tendensen er den samme i alle distrikter, dog med mindst tilbagegang i Birkhovedskolens distrikt. Størst tilbagegang vil der ske i Vibeskolens distrikt, hvor antallet i aldersgruppen falder fra personer i 2013 til i Figur 12: årige Birkhovedskolen Danehofskolen Vibeskolen 4kløverskolen 16

17 Nyborg Kommunes befolkningsprognose Antal årige For så vidt angår udviklingen i antal årige fra 2007 til 2025 er tendensen er identisk i de fire distrikter, og samlet en tilbagegang på personer, jf. figur 13 nedenfor, og med klart størst fald i distrikt Danehofskolen. Figur 13: årige Birkhovedskolen Danehofskolen Vibeskolen 4kløverskolen 8.5 Antal 65+ årige Udviklingen i aldersgruppen 65+ årige er identisk og stigende i alle distrikter, de største stigninger ses i Distrikt Danehofskolen og Distrikt Birkhovedskolen.(se figur 14). Figur 14: årige Birkhovedskolen Danehofskolen Vibeskolen 4kløverskolen Samlet vil der i prognoseperioden blive flere personer i denne aldersgruppe, og med størst stigning i Danehofskolens distrikt, i alt 515 personer. 17

18 Bilag 1: Beregningsprincipper for befolkningsprognosen 1. Generelt om befolkningsprognosen Befolkningsprognosen tager udgangspunkt i prognosemodellen KMD OPUS SIMULERING BEFOLKNING. Der er tale om en teoretisk velfunderet og sammenhængende model, der bygger på modeller udarbejdet af professor Jens Jeppesen, Statistisk Institut ved Århus Universitet. Dette bilag indeholder en generel beskrivelse af beregningsprincipperne. Befolkningsprognosen beregner den fremtidige befolkningsudvikling opdelt på 1 års aldersklasser. 1.1 Generelle antagelser og overordnet udgangspunkt Det er en grundlæggende antagelse for prognosemodellen, at befolkningsudviklingen i kommunerne og kommunens delområder i høj grad er afhængig af den generelle udvikling i et større område. Det er således antagelsen, at flytninger til og fra et større område (arbejdskraftopland) først og fremmest hænger sammen med erhvervsudviklingen og jobmulighederne i området. I et arbejdskraftopland vil opførelsen af nye boliger i høj grad være en konsekvens af en efterspørgsel forårsaget af erhvervsudviklingen. En konsekvens af ovenstående antagelse er, at befolkningsudviklingen i arbejdskraftoplandet kan beregnes med rimelig sikkerhed vha. prognosemodeller som Danmarks Statistiks, hvor boligbyggeriet ikke indgår som en forudsætning. Danmarks Statistiks prognose er en befolkningsfremskrivning baseret på de seneste års demografiske udviklingstendenser med hensyn til fødselshyppighed, dødelighed og flytninger og indgår som den overordnede prognose for arbejdskraftoplandet i befolkningsprognosen. Ser man derimod på enkeltkommunerne og delområderne i arbejdskraftoplandet har opførelsen af nye boliger betydning for hvor tilflyttere bosætter sig. Opførelsen af nye boliger har ligeledes betydning for flytninger mellem kommuner og delområder for de familier, der ønsker at forbedre deres boligsituation. Befolkningsprognosen håndterer således 2 forskellige bevægelsestyper: Befolkningsbevægelser til og fra et arbejdskraftopland, som er forårsaget af overordnede samfundsmæssige udviklinger, hvor boligbyggeriets størrelse er en konsekvens af disse overordnede udviklinger og ikke en årsag til tilflytning til arbejdskraftoplandet. Befolkningsbevægelser internt i et arbejdskraftopland (mellem kommune og delområder), hvor boligbyggeriet har stor betydning for hvor bl.a. tilflyttere bosætter sig. Et større boligbyggeri kan således betyde en større tilflytning til et område internt i et arbejdskraftopland. Befolkningsprognosemodellen regner på befolkningsprognosen for arbejdskraftoplandet ud fra 2 hovedprincipper: nedbrydningsprincippet og nettostrømsprincippet. 18

19 1.2 Nedbrydningsprincippet Prognosemodellen er baseret på nedbrydningsprincippet. Beregningsgangen består generelt i, at en (overliggende) prognose for et arbejdskraftopland nedbrydes til en prognose for delområderne i kommunen. Denne nedbrydning foregår i to beregningstrin. 1. Først beregner modellen en kommunetotalprognose, hvor prognosen for arbejdskraftoplandet nedbrydes til en prognose for kommunen og en prognose for den øvrige region. 2. Det andet beregningstrin er befolkningsprognosens delområdeprognose. Her bliver kommunetotalprognosens resultat for kommunen anvendt som den overliggende prognose. OPUS SIMULERING BEFOLKNING nedbryder denne beregning til prognoser for kommunens delområder. Nedbrydningsprincippet sikrer fuld sammenhæng mellem beregningen af delområderne og den beregnede befolkningsudvikling for kommunen og arbejdskraftoplandet som helhed. Herved fjernes risikoen for løbske beregninger. Konsistensjustering Beregningerne i både kommunetotal- og delområdeprognosen foregår i praksis i 2 beregningstrin. Først beregnes befolkningsudviklingen ud fra de forudsætninger, der indgår i modellen (se efterfølgende afsnit). Dernæst sammenholdes disse beregninger med den overliggende prognose og den første beregning korrigeres for at sikre overensstemmelsen med den overliggende prognose. Denne korrektion kaldes konsistensjustering og er relativt kompleks. Ved konsistensjusteringen sikres dels sammenhængen til den overliggende prognose og dels, at der ved denne korrektion ikke sker skævvridninger i de beregnede køns- og aldersfordelinger mellem områderne. Aggregeringsprincippet Modsætningen til nedbrydningsprincippet er aggregeringsprincippet, der i princippet beregner prognoser for hvert enkelt delområde, som herefter summeres til en kommunetotal. De prognosemodeller, der anvender dette beregningsprincip har ikke en "overordnet styring" af resultatet for kommunen som helhed. Hvis der er delområder med løbske beregninger vil dette give en urealistisk kommunetotal. Det samme vil ske, hvis mange delområder beregnes en smule for optimistisk eller pessimistisk. I princippet mangler aggregeringsprincippet dels den overliggende ramme for befolkningsudviklingen og dels konsistensjusteringen, der sikrer fuld sammenhæng i forhold til den overliggende prognose. 19

20 1.3 Nettostrømsprincippet I prognosemodellen adskilles tilflytningen til nye boliger og bevægelserne i de eksisterende boliger. Året efter en ny bolig er taget i anvendelse indgår den som en eksisterende bolig. Bevægelserne i den eksisterende boligmasse består af: Fraflytning Tilflytning Dødsfald Fødsler Fødsler beregnes for sig selv, mens de 3 øvrige bevægelser slås sammen til en nettobevægelse, der således dækker befolkningens samlede bevægelse i den eksisterende boligmasse - nettostrømsprincippet. Der er flere begrundelser for at anvende nettostrømme. 20

21 For det første må det antages, at bruttostrømme i mange tilfælde er snævert forbundet med hinanden. Et eksempel er dødsfald, som udløser en tilflytning til eksisterende boliger. For det andet er der risiko for systematiske fejl er større hvis bruttostrømmene fremskrives uafhængigt af hinanden. Anvendelse af nettostrømme giver en mindre statistisk usikkerhed end den samlede usikkerhed på anvendelse af bruttostrømme. For det tredje betyder anvendelsen af nettostrømme, at prognosemodellen bliver mindre og mere overskuelig, når der kun er én parameter at holde styr på. Nettostrømmene udtrykkes i Opus Simulering Befolknings hovedbegreb køns- og aldersfordelte forblivelsesrater, som beskrives nærmere i det efterfølgende underafsnit. 1.4 Flyttemønster / forblivelsesrater Bevægelserne i den eksisterende boligmasse samles i de køns- og aldersopdelte forblivelsesrater og beregnes ud fra de faktiske befolknings bevægelser i den eksisterende boligmasse i op til 3-5 historiske år. Ved beregningen af flyttemønstre skelnes mellem bevægelserne i den eksisterende boligmasse og tilflytningen til nye boliger. Hvis der ikke foretages denne skelnen, vil tilflytningen til et større antal nye boliger i et område påvirke beregningen af flyttemønstrene. Ved de efterfølgende prognoseberegninger har tilflytningen til de nye boliger påvirket flyttemønstret, men indflytningen i nye boliger indgår samtidig som selvstændig parameter i beregningerne nye boliger kommer i en vis forstand til at tælle med for kraftigt. 21

22 Forblivelsesraterne beregnes dels for kommunen som helhed og den øvrige del af arbejdskraftoplandet til brug under beregningen af kommunetotalprognosen - og dels for grupper af kommunes delområder til brug under beregningerne i delområdeprognosen. De køns- og aldersopdelte forblivelsesrater udtrykker, hvor stor en andel af en given befolkning, der i løbet af et år forbliver boende i den eksisterende boligmasse. En forblivelsesrate der er over 100 betyder, at der sker en ophobning af personer i de eksisterende boliger. En forblivelsesrate der er mindre end 100 betyder, at befolkningen i de eksisterende boliger udtyndes. Dog skal det bemærkes, at selv om forblivelsesraten er under 100, kan der godt forekomme befolkningstilvækst i et område. Dette sker, hvis antallet af fødsler og indflyttere i nye boliger overstiger det antal personer, der "udtyndes" i de eksisterende boliger. Der kan være mange årsager til udtynding i de eksisterende boliger f.eks.: Ønsket om et stigende boligforbrug pr. indbygger Virkningen af en skæv aldersfordeling med overvægt af gamle, hvor den ene ægtefælle dør eller flytter på plejehjem Saneringsprogrammer der evt. medfører sammenlægning af mindre lejligheder Flere skilsmisser Tendens til senere etablering i parforhold Flere af disse årsager har en tæt forbindelse til ændringer i boligmassens størrelse dvs. nybyggeri og nedrivning af boliger. Den generelle tendens er, at der i de fleste områder sker en udtynding dette ses bl.a. ved, at husstandsstørrelsen gennem de seneste mange år har været faldende. I fremskrivningsområder med stigende befolkningstal kan man dog komme ud for, at der er sket en "opfyldning" af den eksisterende boligmasse (forblivelsesraten er over 100). Årsagerne til "opfyldning" kan være flere f.eks. virkningen af en skæv aldersfordeling med overvægt af ældre, der på et tidspunkt forårsager et generationsskifte i området: sølvbryllupskvarterer "overtages" af unge familier med børn. I den forbindelse skal det bemærkes, at prognoseberegningerne er forblivelsesraterne køns- og aldersopdelte. Effekten af forblivelsesraterne afhænger således af, hvor mange personer, der er i de forskellige aldersgrupper. Effekten kan derfor variere en del fra område til område, selv om der ikke umiddelbart er stor forskel på forblivelsesraternes værdier. For de ældre aldersklasser er datamaterialet i både kommunetotal- og delområdeprognosen oftest for spinkelt til at danne realistiske forblivelsesrater. Forblivelsesraterne for borgere over 80 eller 85 år er derfor kun beregnet ud fra den alders- og kønsbetingede dødshyppighed. 22

23 1.5 Fremtidigt boligbyggeri I prognoseberegningerne skelnes der som nævnt mellem bevægelserne i den eksisterende boligmasse og indflytningen i nye boliger. Året efter at en ny bolig er indflyttet, indgår den som en eksisterende bolig. Forventningen til det fremtidige boligbyggeri - boligprogrammet - i såvel arbejdskraftoplandet som kommunens delområder (og dermed også for kommunen som helhed) er væsentlige forudsætninger i prognoseberegningerne. Boligprogrammerne opdeles på år og boligtyper. Nyborg Kommune har fastlagt boligprogrammet for delområderne ud fra kendskabet til egne planer mv. Boligprogrammet for arbejdskraftoplandet fastlægges oftest efter en vurdering af det historiske boligbyggeri sammenholdt med kendskabet til udviklingstendenserne i kommunen og arbejdskraftoplandet. Det antal boliger der bliver opført og nedrevet i kommunen og det øvrige arbejdskraftopland er forudsætninger, der påvirker prognosens resultat. Afviger det faktiske boligbyggeri i prognoseårene væsentligt fra boligprogrammet, kan dette påvirke prognosens resultat væsentligt. Fastlæggelsen af boligprogrammet for de øvrige kommuner i arbejdskraftoplandet sker på grundlag af det faktiske boligbyggeri i kommunerne indenfor en historisk periode. Fordelingen på boligtyper og kommuner er foretaget på grundlag af det gennemsnitlige antal nyopførte parcelhuse, nye tæt/lav boliger og nye etageboliger kommunerne i det afgrænsede arbejdskraftopland i den historiske periode. 1.6 Boligtyper Der er forskel på alder og antal personer, der flytter ind i et nyt parcelhus og i en ny etagebolig. Dette tages der hensyn til i prognoseberegningerne - boligprogrammet skal derfor som nævnt opdeles på boligtyper. Til at understøtte denne del af prognoseberegningerne har KMD har udarbejdet ca. 50 forskellige alders- og kønsfordelte boligtyper ud fra et landsdækkende datagrundlag. Eksempler på aldersfordelte husstandsstørrelser ved indflytning i nye boliger: 23

24 Den samlede husstandsstørrelse for de viste boligtyper er: Åben/lavt byggeri: 3,14 personer pr. bolig Tæt/lavt byggeri: 1,73 personer pr. bolig Etage byggeri: 1,45 personer pr. bolig Etage luxus: 1,50 personer pr. bolig I tillæg hertil har Nyborg Kommune fået oprettet en særlig boligtype Etage luksus der svarer til boligsammensætningen i forbindelse med byggeriet på Nyborg Havn. 1.7 Fødselsmønstret I Opus Simulering Befolkning beregnes de forventede fremtidige fødsler ud fra det aldersfordelte fødselsmønster (også kaldet fødselshyppighed eller fertilitetskvotient). Fødselsmønstret angiver, hvor mange fødsler der gennemsnitligt kan forventes for årige kvinder, for årige kvinder etc. op til 49-årige kvinder. Det aldersfordelte fødselsmønster beregnes på kommuneniveau af Danmarks Statistik. For at sikre tilstrækkeligt beregningsgrundlag sker dette i grupper af ensartede kommuner på basis af flere års data. Den aldersfordelte fødselshyppighed afviger noget mellem delområderne i kommunen f.eks. er der altid flere fødsler pr. kvinde i landområder ift. byområder. For at tage højde for denne forskel foretages der en halvautomatisk regulering af den aldersfordelte fødselshyppighed. Denne reguleringsfaktor kaldes fødselsniveauet og 24

25 beregnes for kommunens delområder samt kommunen som helhed og den øvrige region. I praksis beregnes fødselsniveauet ved at sammenholde det faktiske antal fødsler i de historiske år med et beregnet antal fødsler ud fra antal kvinder og fødselshyppigheden fra Danmarks Statistik med. 1.8 Områdeinddeling Delområdeprognosen baseres på en af de områdeinddelinger, der er oprettet i kommunens CPR-vejregister. Områdeinddelingen kan summeres til distrikter f.eks. skole- og ældredistrikter. Den valgte områdeinddeling bør være så fintmasket, at den kan summeres til de forskellige distriktsinddelinger, der anvendes i kommunen. Hvis kommunen overvejer at ændre skoledistrikter, vil det desuden være en fordel, hvis områdeinddelingen er så fintmasket, at der arbejdes med forskellige relevante, alternative skoledistrikter. Områdeopdelingen i CPR-vejregistret kaldes basisområderne. Områdeopdelingen i prognosen kaldes fremskrivningsområderne og kan bestå at et eller flere basisområder. Befolkningsgrundlaget i fremskrivningsområderne udgør normalt ikke tilstrækkeligt grundlag for at danne troværdige forblivelsesrater/flyttemønstre og fødselsniveauer. Prognosens flyttemønster og fødselsniveauer er derfor beregnet på grundlag af grupper ensartede fremskrivningsområder f.eks. landområder eller byområder med ensartede boligtyper. Disse grupper af fremskrivningsområder kandes parameterområder. 25

26 Bilag 2: Befolkningsprognosen fordelt på aldersgrupper Historik Historik Historik Historik Historik Historik Historik Historik Historik Historik Udgangsår Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Alder Kalenderår Diff til prognose Resultat år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år

27 Historik Historik Historik Historik Historik Historik Historik Historik Historik Historik Udgangsår Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Alder Kalenderår Diff til prognose år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Resultat

28 Bilag 3: Befolkningsprognosen fordelt på skoledistrikter Skoledistrikt er Alder Kalenderår Historik Historik Historik Historik Historik Historik Historik Historik Historik Udgangsår Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Birkhovedsk olen ALDER Birkhovedsk olen Birkhovedsk olen Birkhovedsk olen Birkhovedsk olen Birkhovedsk olen Birkhovedsk olen Danehofsko len ALDER Danehofsko len Danehofsko len Danehofsko len Danehofsko len Danehofsko len Danehofsko len Vibeskolen ALDER Vibeskolen Vibeskolen Vibeskolen Vibeskolen Vibeskolen Vibeskolen kløverskol en ALDER kløverskol en kløverskol en kløverskol en kløverskol en kløverskol en kløverskol en Samlet

29 Bilag 4: Oversigtkort over Skoledistrikter 29

30 Bilag 5: Kort over udbygningsområder i fht. boligbyggeprogram 30

31 Bilag 6: Boligbyggeprogram Boligtype ialt Bymidten etage Vesterhavnen etage Stationen/Svanedammen etage Færgelejerne Dampskibsmolen etage Færgelejerne Havnegadekvarteret etage Færgelejerne kanalbyen etage Færgelejerne Midterpieren etage luxus Færgelejerne Yderpieren etage luxus Ravnekærlund åben-lav Ravnekærlund tæt-lav Fynsvej Nord (Jagtenborg mm.) åben-lav Fynsvej Nord (Jagtenborg mm.) tæt-lav Skaboeshuse åben-lav Ørbæk by åben-lav Ørbæk by tæt-lav Ullerslev by åben-lav Ullerslev by tæt-lav Landsbyerne ialt åben-lav ialt Procentandel total Åben lav: Tæt lav: Etage: Etage Luxus: ialt Nyborg by Ørbæk Ullerslev Øvrige landsbyer i alt