BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI

Transkript

1 BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI

2 Befolkningsprognose for Ishøj Kommune side Indholdsfortegnelse 1. Indledning Hvordan endte det sidste år? Præsentation af Befolkningsprognose Disposition Forudsætninger i OPUS Simulering Befolkning Forudsætninger i modellen: Arbejdskraftopland Forblivelsesrater Distrikter Boligbyggerier Fødselshyppighed Befolkningsprognose sammenfatning Opsamling af de forskellige aldersgrupper Historisk befolkningsudvikling i Ishøj kommune Udviklingstendenser Konklusion og udfordringer Grafisk oversigt over befolkningsudviklingen Bilag

3 Befolkningsprognose for Ishøj Kommune side Indledning Direktionscenter - Økonomi reviderer hvert år befolkningsprognosen for Ishøj Kommune med udgangspunkt i KMD s prognosemodel Opus Simulering Befolkning. Den årlige revidering af befolkningsprognosen skyldes bl.a., at resultaterne fra prognosen er et vigtigt element i såvel kommunens budgetlægning som i forbindelse med det øvrige kommunale planlægningsarbejde. Et af de centrale aspekter i befolkningsprognosen er at give politikere, administrative ledere og interesserede borgere indsigt i kommunens befolknings størrelse og sammensætning. Særligt befolkningssammensætningen i forhold til alder er vigtig, fordi den har afgørende betydning for Ishøj Kommunes udvikling som lokalsamfund og ikke mindst for kommunens økonomiske udvikling. Befolkningens størrelse spiller også en rolle i forhold til kommunens indtægter fra bloktilskud og lignende. Befolkningsprognosen skaber et overblik over sammenhængen mellem boligudbygning og indbyggertal samt alderssammensætningen i befolkningen. Prognosen danner dermed et grundlag for at kunne planlægge byudviklingen og vurdere kapacitetsbehovet for bl.a. daginstitutioner, skoler, fritidsordninger og plejehjem, ligesom befolkningsprognosen også anvendes til kommunens budgetlægning. I de fleste planlægningssituationer er det den nære 5-års tidshorisont, der har interesse. Prognosens overordnede formål er beskrevet herunder: at give et bedste bud på udviklingen i det samlede folketal at give et bedste bud på udviklingen fordelt på planlægningsrelevante aldersgrupper. I forhold til justering af kommunens driftsaktiviteter drejer det sig især om størrelsen af de enkelte børneårgange, børnenes geografiske placering i kommunen, antallet af ældre og disses aldersfordeling (behovet for hjemmepleje/plejebolig er typisk aldersafhængigt), at give et bedste bud på fordelingen mellem de erhvervsaktive aldersgrupper og de ikkeerhvervsaktive aldersgrupper.

4 Befolkningsprognose for Ishøj Kommune side Hvordan endte det sidste år? Hvordan faktiske indbyggertal i Ishøj Kommune er endt op i forhold til forventningerne i Befolkningsprognose kan ses i tabellen herunder. Tabellen viser, at Befolkningsprognose har forudset 290 personer mindre i forhold til faktiske tal ultimo Størstedelen af fejlskønnet er sket på ældreområdet (65+ årige). Usikkerheden i prognosen omkring ældre har været gældende i sidste tre år. Tabel 1: Prognose 2011 i forhold til faktisk 2011 Aldersgrupper Prognose 2011 Faktisk 2011 Difference 0 2 årige årige årige årige årige årige I alt Kilde: Ishøj Kommunes Befolkningsprognose Som det ses fra grafen forneden, har befolkningstilvæksten i 2011 været noget større end tidligere år. Indbyggertal i årene har været nogenlunde konstant. Figur 1: Befolkningsudvikling Ishøj Kommune Kilde: statistikbanken.dk En væsentlig forklaring til den større stigning i 2011 er blandt andet renoveringen af Vejleåparken, som er afsluttet. Prognosen har dog ikke denne renovering med, idet det udelukkende er nybyggerier, som indgår i prognosens forudsætninger.

5 Befolkningsprognose for Ishøj Kommune side Præsentation af Befolkningsprognose Befolkningsprognosen er beregnet med udgangspunkt i KMD s prognosemodel OPUS Simulering Befolkning. Grundlaget for befolkningsprognosen er folketallene pr. 1. januar Resultaterne af befolkningsprognosen giver blandt andet et billede af, hvor mange børn der skal være plads til i kommunens daginstitutioner, hvor mange elever, kommunen kan forvente i skolerne, i hvilke områder der vil ske den største stigning i antallet af ældre borgere, hvor mange skattebetalere kommunen kan forvente i fremtiden, hvor mange boliger der forventes opført i prognoseperioden, i hvilke områder byggerierne kommer til at foregå, og hvilke befolkningsmæssige forudsætninger der skal ligge til grund for kommunens budget. Denne befolkningsprognose opererer med et tidsinterval på 8 år. Det er i den sammenhæng vigtigt at påpege, at befolkningsprognosen er en fremskrivning af folketallet, ud fra en forventning om, at forudsætninger i modellen holder i hele prognoseperioden. Dette notat præsenterer befolkningsprognosens resultater og beskriver de forudsætninger, der ligger til grund for prognosen. 1.3 Disposition Befolkningsprognosen for Ishøj Kommune er opbygget som herunder: Afsnit 2 indeholder en kort gennemgang af OPUS Simulering Befolkning Afsnit 3 indeholder en sammenfatning Afsnit 4 indeholder befolkningsudviklingen i Ishøj Kommune Afsnit 5 indeholder udviklingstendenser Afsnit 6 indeholder konklusion og udfordringer Afsnit 7 indeholder grafisk oversigt Afsnit 8 indeholder bilag

6 Befolkningsprognose for Ishøj Kommune side Forudsætninger i OPUS Simulering Befolkning KMD Opus Simulering Befolkning er en del af KMD s portalløsninger. Ishøj Kommune har anvendt modellen siden befolkningsprognosen i Dvs. dette er tredje år, hvor Ishøj Kommune anvender Opus Simulering Befolkning. Med KMD Opus Simulering Befolkning er det muligt at fremskrive befolkningens sammensætning i op til 30 år på baggrund af aktuelle data samt nogle beregninger. Fremskrivningerne sker både for kommunen som helhed og for kommunens forskellige distrikter. Det er dog vigtigt at huske, at befolkningsprognosen leverer et skøn over befolkningens udvikling. Heri ligger således også, at befolkningsprognosen aldrig med sikkerhed kan forudsige radikalt ændrede trends eller alvorlige økonomiske konjunkturudsving, som har betydelige indvirkninger på flyttemønstre mm. 2.1 Forudsætninger i modellen: De bagvedliggende beregningsprincipper, teoretiske antagelser og mekanismer, som danner grundlaget for prognosemodellens resultater, er baseret på statistiske statustal for historiske år, som fremkommer ved en sammenkørsel af bygnings- og boligregistret (BBR) og pensionsregistret (Pdata) samt Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger for prognoseperioden. Forudsætninger i modellen, som ligger til grund for beregningerne, er defineret i et samarbejde mellem Direktionscenter Økonomi og KMD. Disse forudsætninger beskrives i afsnittene herunder: Arbejdskraftopland Arbejdskraftoplandet loft over befolkningsudviklingen indenfor en geografisk afgrænset region - dækker de kommuner, som Ishøj Kommune har en betydelig udveksling af arbejdskraft med. I modellen antages det, at bopælsskift over kommunegrænser koncentreres inden for samme område, som der pendles. Det betyder så, at nye boliger i én kommune konkurrerer med nye boliger i hele området om tiltrækning af beboere fra enhver kommune i arbejdskraftoplandet. I denne befolkningsprognose er Arbejdskraftoplandet afgrænset ved hjælp af til- og fraflytningsstatistik fra Danmarks Statistik. Arbejdskraftoplandet for Ishøj Kommune består af nedenstående kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Køge, Roskilde, Rødovre, Solrød, Vallensbæk.

7 Befolkningsprognose for Ishøj Kommune side Forblivelsesrater Forblivelsesrate defineres som et udtryk for, hvor stor en andel af en aldersgruppe i en given befolkning, der over et år bliver boende i den eksisterende boligmasse. Den beregnes ved at dividere antallet af indbyggere ultimo et givent år med antallet af indbyggere primo det givne år. Tabel 2: Forblivelsesrater Januar 2011 December 2011 Forblivelsesrate 0 2 årige , årige , årige , årige , årige , årige ,06 Befolkning i alt ,01 Beregnet Forblivelsesraten for den totale befolkning i Ishøj Kommune er stadig 1,01. At forblivelsesraten ligger over 1,00 er ikke overraskende idet det faktiske indbyggertal i Ishøj Kommune viser en stigning i befolkningen. En generel tendens er en faldende gennemsnitlig husstandsstørrelse og et større boligforbrug pr. indbygger i samfundet hvis udviklingen betragtes over tid. Men der kan opleves såvel mindre delområder som byer eller sågar generelle perioder med stigende gennemsnitlige husstandsstørrelser. En typisk årsag til ophobning i områdets eksisterende boligmasse er virkningen af en skæv aldersfordeling med overvægt af ældre, de såkaldte sølvbryllupskvarterer der på et tidspunkt forårsager et decideret generationsskifte i området. Indenfor en kort årrække overtages husene i området af yngre familier med børn og dermed en større husstandsstørrelse. Negative økonomiske konjunkturer med usikkerhed på det finansielle marked, usikkerhed på boligmarkedet og markant faldende boligbyggeri kan være medvirkende til kortvarige stigninger i forblivelsesraten som en konsekvens af for eksempel, at: unge bliver boende hjemme længere færre bliver skilt - økonomien presser par til at blive boende sammen familieforøgelse ikke medfører flytning til en større bolig færre tomme lejligheder som konsekvens af stramninger i bankernes kreditvurderinger og kundepolitik ved boligskifte

8 Befolkningsprognose for Ishøj Kommune side Årsagen kan forklares med økonomisk usikkerhed omkring job og indkomst eller decideret fald i indkomst som følge af afskedigelse. Den generelle usikkerhed på boligmarkedet og jobmarkedet samt manglende tillid til økonomien generelt forårsager formentlig stigende forblivelsesrater. Unge i aldersgruppen årige vil generelt have en forblivelsesrate under 1,00, idet unge generelt flytter hjemmefra og søger typisk til byer, hvor der findes større koncentration af uddannelses-institutioner. Det har ikke været tilfælde for Ishøj Kommunes unge mennesker i Distrikter I befolkningsprognosen er defineret nogle distrikter, der består af de enkelte mindre basisområder. Det kan være hele kommunen, bydele eller skoledistrikter. Ishøj kommuner er opdelt i 5 distrikter, disse distrikter er lig med de 5 skoledistrikter, som vises herunder: Selvom Ishøj Skoledistrikt er det største distrikt arealmæssigt er denne del af Ishøj Kommune tyndere befolket end det mindste distrikt, som er Strandgårdsskolens distrikt. Udviklingen for hver enkelt distrikt kan ses i Bilag Boligbyggerier Forventninger til den fremtidige boligudbygning, som lægges ind i prognosemodellen, bidrager med en forklaring på befolkningens bevægelser. Boligbyggerier er en væsentlig forudsætning for beregninger i befolkningsprognosen. Forudsætningen for nye boliger er ændret i forhold til sidste års befolkningsprognose således at lejlighederne på Stationsforpladsen forventes at være indflytnings klare medio Fasanparken (Scania grund) er et nyt element i befolkningsprognosen med i alt 110 lejligheder, som forventes indviet løbende i perioden Ishøj Kommunes boligbyggeprogram er forelagt skematisk herunder.

9 Ejerform Type Befolkningsprognose for Ishøj Kommune side Tabel 3: Ishøj Kommunes boligbyggeprogram Skoledistrikt 1. Ishøj Skole Ellekilde Der er i 2007 udstykket 18 parcelhusgrunde, hvoraf 15 har søgt byggetilladelse 4 er allerede bebygget Kirkebjerggård# der er endnu ikke søgt byggetilladelse på grundene 1 10 II X II D/E 2. Vibeholmskolen 3. Gilbroskolen Tranegilde 4 4 II E 4. Strandgårdsskolen Kirkegrunden III B/C 5. Vejlebroskolen Lejerbo, Ishøj Strand Fasanvænget 1. etape Lejerbo, Ishøj Strand Fasanvænget 2. etape Lejerbo, Ishøj Strand 32 Fasanvænget 3. etape Stations forpladsen 97 Vildtbanegård IV Ejerform: I: Andelsboliger, II: Ejerboliger, III: Lejeboliger III B/C III D Type: A. Ungdomsboliger, B. Lejligheder (1-2 værelser), C. Lejligheder (3+ værelser), D. Rækkehuse, E. Enfamiliehuse Fødselshyppighed En anden vigtig forudsætning for prognosemodellen er fødselshyppigheden, som også kaldes fertilitetskvotienten. Definitionen af denne er en angivelse af, hvor mange fødsler der gennemsnitligt kan forventes for kvinder i den fertile aldersgruppe (15 49 årige). Samlet fertilitet er betegnelsen for det antal levendefødte, som kvinder ville sætte i verden i løbet af de fertile aldre år, hvis ingen af de kvinder døde før det fyldte 50 år, og de i hver aldersklasse fødte netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter. Historik indikerer et vist udsving fra år til år. Tabel 4. Fertilitetskvotient i Ishøj Kommune år 9,5 8,1 10,7 6,1 5,2 1, år 81,6 62,1 69,8 83,6 64,8 54, år 162,9 150,7 156,9 134,1 142,1 123, år 114,2 97,9 99,4 111,3 133,6 112, år 49,1 50,3 44,3 43,8 56,6 57, år 8,4 11,1 9 7, , år 0 1,2 3, Samlet fertilitet , , , , , III III E B/C

10 Befolkningsprognose for Ishøj Kommune side Befolkningsprognose Sammenfatning Fra 1. januar 2012 til 1. januar 2019 kan Ishøj Kommune ifølge den udarbejdede prognose forvente, at befolkningstallet er stigende. I år 2019 forventes personer i kommunen mod i år 2012 en stigning på 392 personer, svarende til 1,86 %. Figur 2: Hidtidig og forventet befolkningsudvikling Befolkningsudvikling Kilde: Ishøj Kommunes Befolkningsprogram Tabel 5 viser, at befolkningsandelen i den yngste aldersklasse (0-6 år) er faldende, hvorimod antallet af de årige er stigende gennem hele prognoseperioden. Der forventes færre borgere i de erhvervsaktive aldre (25-64 år). Samlet set viser tabellen, at befolkningen i Ishøj Kommune over hele perioden bliver ældre. Tabel 5: Befolkningsudviklingen frem til år 2019 År Alder Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose I alt Kilde: Ishøj Kommunes Befolkningsprognose, udarbejdet i KMD OPUS Befolkning.

11 Befolkningsprognose for Ishøj Kommune side Opsamling af de forskellige aldersgrupper 0 6 årige: Antallet af børn i daginstitutionsalderen i prognoseperioden svinger en hel del. Dog er der ved sammenligning af 2012 og 2019 en lille stigning i antallet af 0 6 årige. Stigningen er fra børn i 2012 til børn i 2019, svarende til en stigning på 1,3 pct årige: Antallet af børn og unge i skolealderen er tværtimod faldende. Ved et kig på hele prognoseperioden er der et fald fra børn og unge i 2012 til børn og unge i 2019, hvilket svarer til et fald på 1,4 pct årige: Den erhvervsdygtige aldersgruppe i Ishøj Kommune er ligeledes faldende i prognoseperioden. Antallet af årige personer i Ishøj Kommune falder fra indbyggere i 2012 til indbyggere i 2019, hvilket svarer til et fald på 2,4 pct. 65+ årige: Forventningen om at Ishøj Kommunes befolkning samlet set over perioden vil blive ældre holder også i denne prognoseperiode. Antallet af 65+ årige stiger fra indbyggere i 2012 til indbyggere i 2019, dette svarer til en stigning på 26,5 pct. Konklusionen i Befolkningsprognose for Ishøj Kommune er stadig at befolkning bliver ældre og ældre. Men nærværende prognose forventer dog også en lille stigning i antallet af børn i daginstitutionsalderen i modsætning til tidligere år.

12 Befolkningsprognose for Ishøj Kommune side Historisk befolkningsudvikling i Ishøj kommune Befolkningstallet i Ishøj Kommune har været svagt svingende gennem årene, men har konstant ligget lidt under 21 tusinde indbyggere. Indbyggertallet i Ishøj Kommune har i den valgte historiske periode ( ) været lavest i 2010 og højest i Den procentvise udvikling i perioden 2005 til 2011 er 1,88 pct. Nedenstående tabel samt figur viser denne historiske udvikling i Ishøj Kommunes 5 distrikter. Ishøj Skoledistrikt, dvs. den såkaldte Ishøj Landsby, har haft det mest svingende antal indbyggere, hvorimod Vibeholm Skoledistrikt har været det mest stabile distrikt. Tabel 6: Befolkningsudvikling i Gildbroskolen Ishøj Skolen Strandgårdsskolen Vejlebroskolen Vibeholmskolen Total Kilde: statistikbanken.dk Den faldende andel af skolebørn på Strandgårdsskolens og Gildbroskolens distrikt er i øjenfaldende indtil 2010, hvorefter der kommer en svag stigning igen. Figur 3: Antallet af 6-16 årige i Ishøj kommunes skoledistrikter Gildbroskolen Ishøj skole Strandgårdsskolen Vejlebroskolen Vibeholm Skole Kilde: Ishøj Kommunes Befolkningsprogram Tabel 6 herunder viser, hvorledes befolkningen i Ishøj Kommune har bevæget sig i perioden Tabellen viser, at der både i 2010 og 2011 har været en større befolkningstilvækst i Ishøj Kommune hovedsageligt på grund af positiv nettotilflytning.

13 Befolkningsprognose for Ishøj Kommune side Tabel 7: Bevægelser i befolkningen i Levendefødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttede Fraflyttede Nettotilflyttede Indvandrede Udvandrede Nettoindvandrede Befolkningstilvækst Kilde: statistikbanken.dk 5. Udviklingstendenser: Antallet af indbyggere i Ishøj Kommune forventes at falde i alle aldersgrupper, bortset fra de 65+ årige, gennem hele prognoseperioden. Udviklingen afspejler, at de store årgange født i 1940 erne nu når pensionsalderen og at de små årgange nu bliver erhvervsaktive. Det betyder faldende skatteindtægter samt stigende udgifter til ældreomsorg, som kun delvis kan opvejes af de sparede udgifter til daginstitutioner og skoler. Tabel 8: Udviklingstendens - aldersopdelt Alder Antal personer Ændring Relativ aldersfordeling Antal Procent årige ,84 % 3,9 % 3,9 % 3-6 årige ,70 % 5,4 % 5,4 % 7-16 årige ,04 % 12,9 % 12,7 % årige ,34 % 10,7 % 9,6 % årige ,20 % 52,0 % 51,4 % årige ,25 % 15,1 % 17,0 % I alt ,24 % 100,0 % 100,0 % Kilde: Ishøj Kommunes Befolkningsprognose, udarbejdet i KMD OPUS Befolkning Antallet af ældre (65+ årige) forudsiges at skulle stige fra personer i 2012 til personer i 2019, hvorimod antallet af personer i den erhvervsaktive alder (17 64 år) forventes at falde med 191 personer frem til Forsørgerbyrden, målt som antallet af personer i de ikke-erhvervsaktive aldersgrupper (0 16 årige samt 65+ årige) i forhold til resten af befolkningen, vil være stigende i prognoseperioden fra at udgøre 37,3 % i 2012 til at udgøre 39,0 % i 2019.

14 Befolkningsprognose for Ishøj Kommune side Konklusion og udfordringer Udviklingen i Ishøj Kommune viser en befolkningssammensætning med færre personer i den erhvervsdygtige alder, hvorimod andelen af ældre stadig er voksende. Denne demografiske udvikling i Ishøj Kommune medfører, at finansiering af den kommunale velfærd er faldende hvorimod antallet af ydelsesmodtagere i kommunen er stigende. Udviklingen med flere ældre, færre erhvervsaktive, som prognosen forudser, indikerer til stadighed en række udfordringer for Ishøj Kommune, som minder om udfordringerne for Danmark som helhed. Uden indgreb vil disse udfordringer tendere til at trække økonomien mod strukturel ubalance. Faldet i antallet af børn og unge vil selvfølgelig bidrage til den kommunale velfærd, idet børn også er typiske modtagere. Faldet er dog ikke nok til at modregne stigende udgifter i forbindelse med stigende andel af ældre Ud fra et økonomisk synspunkt er Ishøj Kommunes udfordring at tiltrække personer i den erhvervsdygtige aldersgruppe til kommunen. Som tidligere nævnt har Byrådet i Ishøj Kommune taget for denne udfordring, ved bl.a. at igangsætte byggeriet af Stationsforpladsen, Fasanparken m.v.

15 Befolkningsprognose for Ishøj Kommune side Grafisk oversigt over befolkningsudviklingen Antal 0 årige Antal 0-2 årige Antal 3-6 årige Antal 7-16 årige Antal årige Antal årige Antal årige Antal 0-99 årige