Erfaringsopsamling hos andre interessenter om sikkerhed vedr. elbiler

Transkript

1 Bilag 1: Erfaringsopsamling Erfaringsopsamling hos andre interessenter om sikkerhed vedr. elbiler Som afsæt for at kunne formulere spørgsmålene i spørgeskemaanalysen på en mest mulig relevant måde er forud undersøgt tilgangen til samme sikkerhedsrisiko hos en række interessenter, som hver især har berøring med elbiler og sikkerhedsrisikoen knyttet til disse. Spørgeskemaets respondenters tilgang til sikkerhedsproblematiklen, som den er beskrevet i rapporten, lader til generelt at være fremherskende også hos disse interessenter. Industriens Uddannelser Industriens Uddannelser, der er en selvejende institution oprettet i samarbejde mellem Dansk Metal, 3F og DI, dvs. mellem arbejdstagere og arbejdsgivere, har med statusnotat 3 om Alternativ transport fra d. 22. marts 2012 tilkendegivet, at sikkerhedsproblematikken er adresseret fra deres side. Dels via revisionen i 2010 af de relevante lærlingeuddannelser, hvor der er indbygget elbilundervisning i form af muligheden for som valgfag at tilvælge to uddannelsesmoduler, begge af én uges varighed. Elbiler er blot et af 14 temaer inden for hvilke, der udbydes sådanne valgfag. Er lærling og værksted enige herom, kan lærlingen vælge flere valgfag. Dvs. at der også er mulighed for at tilvælge begge elbilmoduler. Elbilernes begrænsede udbredelse betyder indtil videre, at obligatorisk undervisning om elbiler ville være noget overdrevet. Derfor valgfriheden. Overfor allerede uddannede udbydes to AMU-kurser: Sikkerhedshåndtering af eldrevne/hybridkøretøjer og Eldrevne/hybride køretøjer, opbygning og service. Kurserne berører emner som strømfrakobling, arbejdssikkerhed og værnemidler, skadeshåndtering, særligt specialværktøj og mere generelt, hvordan man i en travl hverdag sikrer, at alle relevante forholdsregler bliver taget. I notatets konklusion hedder det, at: Det vurderes, at Industriens Uddannelser matcher behovet for uddannelse inden for el- og hybridbiler. Og afslutningsvis at: Udviklingen følges med henblik på en vurdering af fremtidige uddannelsesbehov. Bilag 1 Elbiler i et værkstedsperspektiv

2 Uddannelsesudvalg Denne tilgang underbygges af udsagn fra et autoværksted, hvis ejer indtil for nylig har været medlem af et lokalt uddannelsesudvalg, og som også giver udtryk for, at der efter hans vurdering - både på erhvervsskolerne og i AMU-regi - udbydes relevante og tidssvarende valgfag/kurser. Følger de berørte aktører de anvisninger, der gives her, vil sikkerhedsrisikoen efter denne virksomheds mening være minimeret og håndterbar. Myndigheder En række myndigheder, herunder Trafikstyrelsen, Arbejdstilsynet, Sikkerhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen har været konsulteret i forbindelse med afdækningen af sikkerhedsrisikoen knyttet til elbiler. Alle de nævnte myndigheder har i større eller mindre udstrækning at gøre med dette tema. Ifølge Trafikstyrelsen har der været div. sonderinger mellem disse instanser i retning af at etablere en samlet håndtering af sikkerheden omkring elbiler, men disse sonderinger er foreløbig ikke mundet ud i en samlet tilgang. Generelt er vurderingen, at elbilerne er indrettet således, at det er ret vanskeligt at opnå adgang til de strømførende dele i bilen, og at man er godt garderet, hvis man følger de anvisninger, der følger af de udbudte sikkerhedskurser og undervisningsforløb. Udefra kommende regulering Ovenstående omtale af elbilernes indretning er en henvisning til Regulativ nr. 100 fra FN s Økonomiske Kommission for Europa - Ensartede forskrifter for godkendelse af køretøjer for så vidt angår specifikke krav til det elektriske fremdriftssystem. Dette regulativ udmærker sig - ikke ved at stille krav om, hvordan elbiler, der fx har været involveret i et sammenstød, skal håndteres - det skal det eksplicit netop ikke. Derimod definerer regulativet, hvordan elbiler skal være indrettet og konstrueret, fx således at brugerne/ejerne ikke umiddelbart kan få berøringskontakt med de strømførende dele. I forlængelse heraf har der således været behov for - ikke fra myndighedsside, men fra de mere direkte involveredes side - at tage hånd om sikkerheden for de mekanikere m.fl., som skal servicere, reparere og udbedre skader på elbilerne, hvilket således er sket ved at udvikle og udbyde de nævnte kurser og undervisningsmoduler. Tilsvarende er der udviklet andre kurser til fx falckreddere i tilknytning til disses håndtering af havare- Bilag 1 Elbiler i et værkstedsperspektiv 2

3 rede elbiler og til ambulancefolk for situationer, hvor disse skal yde hjælp fx til tilskadekomne/fastklemte i elbiler. Dansk Elbilalliance Dansk Elbilalliance (DEA) har været konsulteret løbende gennem projektarbejdet og har desuden deltaget i et møde i Håndværksrådets Autoudvalg, hvor bl.a. projektets samarbejdsparter har sæde. På mødet blev drøftet den generelle udvikling omkring elbiler. Også sikkerhedsproblematikken har været vendt med DEA, men denne er ikke et tema, som falder naturligt ind under, hvad DEA beskæftiger sig med. Norske erfaringer Det har naturligvis været relevant at se nærmere på udenlandske erfaringer omkring sikkerhed omkring elbiler. Markedet for elbiler i Norge har de seneste få år udviklet sig markant anderledes end i Danmark, idet der er ca. 10 gange så mange elbiler i Norge som i Danmark. Af samme grund er her set nærmere på netop de norske erfaringer. Norwegian Electric Vehicle Association, (NEVA) udgav i 2013 notatet: Norwegian electric car user experiences. NEVA repræsenterer efter eget udsagn hovedparten af norske elbilejere og samarbejder med nationale og lokale myndigheder, elbilindustrien, batteriindustrien og andre relevante nationale og internationale organisationer. NEVA s primære mål er at fremme eldrevne køretøjer. Notatet kommer rundt om adskillige emner og temaer med relevans for elbilmarkedet og elbilaktørerne. Herunder bl.a. hvordan ikke mindst de ret kraftige subsidier til fordel for elbilerne har bidraget til den succes, som elbiler de seneste år har haft i Norge. Begrebet sikkerhed omtales derimod ikke, hvorfor der er gennemført et telefoninterview med nævnte notats medforfatter Hans Kvisle for om muligt at få indsigt i, hvorvidt sikkerhedsrisikoen er et tema omkring den norske elbiludvikling. Essensen af Hans Kvisles (HK) udsagn er, at sikkerhed ikke er et tema, der fylder ret meget blandt de norske elbilaktører - heller ikke i eftermarkedet. Tidligere var han/neva bekymret for sikkerheden, men med de elbiler, som udbydes på markedet i dag, og med kvaliteten på de apparater, som følger med - og den service der følger elbilerne - er bekymringen ikke så stor længere. HK pegede på elbiler med år på bagen, hvor der har været sikkerhedsmæssige problemer, uden at der har været tale Bilag 1 Elbiler i et værkstedsperspektiv 3

4 om personskader, hvor hverken mekanikere eller andre har været involveret. Skaderne har været på selve elbilerne og deres omgivelser. De sikkerhedsmæssige problemer har knyttet sig til, at ejere af sådanne ældre elbiler har ladet kreativiteten råde og mere eller mindre professionelt har eksperimenteret fx med batteriet eller har installeret div. elektronisk udstyr, som efterfølgende har udløst diverse skader. HK ser ikke denne type kreativitet i tilknytning til de elbiler, der i dag udbydes og er fremherskende i Norge, og er således ikke bekendt med lignende skader i tilknytning til de nyere elbiler. HK kan godt forestille sig, at der om nogle år, når de elbiler, der sælges i dag, har fået nogle år på bagen, vil udløse en tilsvarende kreativitet, som de føromtalte ældre elbiler var genstand for. Fx når/hvis batteriteknologien om nogle år har udviklet sig og tilsigtet har øget elbilernes rækkevidde, kan han godt forestille sig, at der vil være nogle, der på uautoriseret vis vil udskifte deres batteri med sådanne nye. Han understregede, at en sådan forestilling er at tage sorgerne på forskud, og at han/neva ikke ser sikkerhedsmæssige problemer omkring de elbiler, der pt. udbydes på markedet, som ikke kan håndteres, forudsat at de udstukne sikkerhedsmæssige anvisninger efterleves. Derudover pegede han på, at i forhold til de omtalte år gamle elbiler, så tager importørerne langt mere ansvar for de elbiler, der udbydes i dag, og tilbyder omfattende garanti- og reklamationsrettigheder, hvilket reducerer incitamentet for ejerne til selv at eksperimentere med div. risikobetonede løsninger. Han påpegede desuden, at netop disse langstrakte garanti- og reklamationsrettigheder alt andet lige kan gøre det vanskeligere for de små værksteder - underforstået ikke-mærkeværksteder - at få del i eftermarkedet inden for elbilernes garantiperioder. Ifølge HK er de norske forbrugerettigheder anderledes indrettet end fx i Danmark/EU, hvorfor nævnte problematik ikke nødvendigvis kan overføres en-til-en til danske forhold. Internetsøgning Endelig er internettet trawlet igennem for at finde litteratur, artikler m.m. om sikkerhed knyttet til elbiler. Kun ganske få berører temaet set fra fx en mekanikers side, og de få, der findes, kan heldigvis fortælle, at der ikke hidtil er sket alvorlige ulykker. Men det forudses, at der på et eller andet tidspunkt vil indtræffe en alvorlig arbejdsulykke. Artiklerne understreger således, at omgangen med elbiler reelt kan være forbundet med livsfare, men også, hvis de udstukne sikkerhedsforanstaltninger efterleves, at elbiler er ligeså omgængelige som konventionelt drevne biler. Der findes derudover en del om- Bilag 1 Elbiler i et værkstedsperspektiv 4

5 tale af kollisionstest af elbiler; af elbiler, der er brudt i brand; af personpåkørsler i tilknytning til fraværet af elbilers lyd/motorstøj, og af falckreddere/ambulancefolks håndtering af havarerede elbiler og af fastklemte personer i elbiler. Bilag 1 Elbiler i et værkstedsperspektiv 5