Privatfinansiering af nye vejanlæg ved byudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Privatfinansiering af nye vejanlæg ved byudvikling"

Transkript

1 Privatfinansiering af nye vejanlæg ved byudvikling Aalborg Universitet Landinspektøruddannelsen Land management Januar 2014

2

3 Titel: Privat finansiering af nye vejanlæg ved byudvikling Tema: Land management and regulation of real property Projektperiode: 2. september 15. januar 2014 Projektgruppe: lm01aal Deltagere: Anders Rahbek Jensen Henrik Ibsen Lene Holm-Christiansen Mads Bylov Tanderup Vejleder: Finn Kjær Christensen Oplagstal: 6 Sideantal: 88 Bilagsantal: 6 Synopsis: Projektets formål er at belyse, hvorledes privat medfinansiering inddrages ved etablering af nye vejanlæg i kommunerne, en opgave der ellers normalt anses som en offentlig udgift. Herunder indgår, hvilke muligheder der ligger for kommunerne ift. lovgivningen på området. Desuden afklares, hvorledes kommunerne gør brug af muligheden for privatfinansiering af nye vejanlæg i praksis, dette ud fra hvordan emnet behandles i praksis, bygget på baggrund af udvalgte casestudier samt ud fra interviews med udvalgte kommuner. En sammenholdelse af lovgivningen og praksis på området danner et retningsgivende billede af, hvordan emnet konkret varetages, dvs. om kommunerne handler efter loven og om mulighederne loven giver benyttes og udnyttes. Besvarelsen på problemformuleringen har afklaret, at kommunerne har stort kendskab til lovgivningens muligheder ift. privatfinansiering af nye vejanlæg. Kommunerne overholder desuden lovgivningen, dog ses en fejlfuldt fortolkning af frivilligheden vedr. udbygningsaftaler. Endvidere ses der en stor forskel på kommunerne praksis, som hovedsageligt er begrundet i forskellige politiske valg. Afsluttet den: 15. januar 2014 Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse, med kildeangivelse, må kun ske efter aftale med forfatterne. I

4 II

5 Forord Denne rapport er udarbejdet af gruppe lm01aal på 1. semester under landinspektøruddannelsens kandidatspecialisering, Land Management, ved Aalborg Universitet i perioden fra d. 2. september 2013 til d. 15. januar Rapporten er udarbejdet på baggrund af semestrets tema, land management and regulation of real property, hvor fokus ligger på the legal an economic issues concerning real property (Landinspektør studienævnet 2013). Ud fra dette omhandler denne rapport emnet Privat finansiering af nye vejanlæg ved byudvikling. Rapporten er primært henvendt til vejleder og censor, med det formål at kunne evaluere projektgruppens arbejde på semesteret, med henblik på om de opstillede læremål er opfyldt. Derudover ses rapporten anvendt som evt. grundlag, for andre der arbejder med eller interessere sig for problemstillinger indenfor dette felt. Der rettes en tak til deltagende medarbejdere ved Aalborg, Hedensted og Viborg Kommune for behjælpelighed med interviews, hvor igennem det blev belyst, hvorledes emnet ved de pågældende kommuner behandles i praksis, en hjælp der har været uundværlig for gennemførelsen af projektet. Derudover skal der lyde en tak til vejleder Finn Kjær for faglig bistand gennem hele projektperioden og for kontaktformidlingen til de medvirkende kommuner. Læsevejledning Der henvises gennem rapporten til øvrige afsnit, dette for at undgå gentagelser samt for at kunne inddrage konklusioner og pointer fra rapportens øvrige del. Henvisningerne fremgår med afsnittets nummer og overskrift, markeret med kursiv. Derudover vil der gennem rapporten blive henvist til vedlagte bilag. Domme og afgivelser er angivet ud fra publikationsnummeret fx MAD Kilder er angivet efter Chicago-metoden dvs. forfatter, årstal evt. sidetal m.m. Sidetal vil være opgivet ved benyttelse af bøger, mens der ved henvisning til lovgivning vil fremgå paragraf, stykke og nummer. I tilfælde for der er flere henvisninger til samme forfatter i samme årstal, er der tilføjet A, B, C etc. Henvisningen fremgår således at ved en kilde indsat før et sætningspunktum, henleder kilden udelukkende til den pågældende sætning, hvorimod en kilde indsat efter et sætningspunktum indikerer, at denne henviser til hele det foregående afsnit. Hvor der er anvendt citering, er disse angivet med citationstegn og kursivtekst. Under figurer der ikke er fremstillet af projektgruppen, er kilden angivet i figurteksten. En liste over samtlige anvendte referencer findes bagerst i rapporten. III

6 IV

7 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Metode Analyse af lovgivning Juridisk metode Analyse af praksis Interview Undersøgelsen af konkrete cases Juridisk analyse Frivillige udbygningsaftaler Muligheder for indgåelse af udbygningsaftaler Frivillighed og begrænsninger ved udbygningsaftaler Offentlighed ved udbygningsaftaler Delkonklusion af Frivillige udbygningsaftaler Overkørselstilladelser Finansiering Delkonklusion af Overkørselstilladelser Vejbidrag Hvornår kan der pålægges vejbidrag Muligheder og begrænsninger for omfanget af vejbidrags indhold Bidragsfordeling Delkonklusion af Vejbidrag Offentlig vej eller privat fællesvej Definition og generel finansiering Hvornår kan der vælges privat fællesvej Den private fællesvejs anlæggelse Delkonklusion af Offentlig vej eller privat fællesvej Interviewanalyse Generel tilgang til privatfinansiering af vejanlæg Frivillige udbygningsaftaler Overkørselstilladelser V

8 4.4 Vejbidragsloven Offentlig vej eller privat fællesvej Delkonklusion Interviewanalyse Casestudier Casestudie om indgåelse af udbygningsaftale ved Toldbodcentret Beskrivelse af casen Sagens forløb Analyse af indgåelse af udbygningsaftale ved Toldbodcentret Casestudie om pålæggelse af vejbidrag ved Liseborgvej/Jægersborgvej Beskrivelse af casen Sagens forløb Analyse af vejbidragspålæggelse ved Liseborgvej/Jægersborgvej Konklusion på praksis Sammenholdelse Udbygningsaftaler Generelt om udbygningsaftaler Overkørselstilladelse Vejbidrag Offentlig vej eller privat fællesvej Konklusion VI

9 Aalborg Universitet Indledning 1 I Danmark står kommunerne for størstedelen af den fysiske planlægning af arealerne, i såvel byerne som i det åbne land, for herved at sikre en hensigtsmæssig udvikling af hele landet. Ved den fysiske planlægning kan forstås de målrettede tiltag, der skal styre arealanvendelsen for de forskellige arealer, dette ved fastlæggelsen af overordnede retningslinjer for hvordan området kan udvikles. (Naturstyrelsen 2013) Retningslinjerne fastsætter anvendelsesmulighederne for området til fx bolig-, detailhandel- eller industriområder. Her sætter lovgivningen den øvre grænse for, hvilke bestemmelser de enkelte retningslinjer kan omfatte, mens selve indholdet beror på den lokale politik, og dermed hvilke ønsker der er for udviklingen i den enkelte kommune. Områdets anvendelse bestemmer i høj grad, hvordan den fysiske infrastruktur skal anlægges, fx ved byudvikling hvor boligområder med let trafik kræver et andet vejanlæg end industriområder, som fx skal kunne håndtere tung trafik. Anlæg som veje, overkørsler, cykelstier m.m. er som hovedregel en offentlig opgave, både mht. etablering og finansiering. Finansiering af vejanlæg kan dog under særlige forudsætninger afholdes af private, hvortil der findes hjemmel i vejlovene, men også Planloven har åbnet op for denne mulighed vha. udbygningsaftaler, se afsnit 3 Juridisk analyse. Udbygningsaftaler er en frivillig aftale mellem bygherre og kommune omkring finansiering af infrastrukturen i et bestemt projektområde, typisk et byudviklingsområde. Infrastrukturen kan være vejanlæg som veje, kanaliseringsanlæg, rundkørsler, lyskryds m.m. Initiativet til aftalen skal komme fra bygherren, mod at kommunen arbejder for at få netop det ønskede projekt fra bygherren gennemført. Udbygningsaftaler kan foreslås af bygherren, hvis denne ønsker at højne kvaliteten af den fysiske infrastruktur til et højere niveau, end det kommunen havde planlagt. Det kan endvidere foregå, hvis bygherren ønsker at fremrykke projektet i kommuneplanens rækkefølgebestemmelser, eller hvis bygherren ønsker øgede byggemuligheder for byudviklingsområdet. De tre førnævnte opnåede fordele kan realiseres, hvis bygherren helt eller delvist ønsker at betale for den fysiske infrastruktur ved projektet. Herved belaster udgifterne ikke kommunens budget. Aftalerne er, som det fremgår i Planlovens 21b, frivillige og kan ikke påtvinges bygherren, læs mere i afsnit 3.1 Frivillige udbygningsaftaler. I medierne har der dog været flere sager fremme, hvor private aktører bliver involveret i finansieringen af fysisk infrastruktur, hvor frivilligheden kan diskuteres. Et ex herpå er i Kolding, hvor Kolding Kommune ønsker en udbygningsaftale anvendt i Kolding midtby, hvor der er aktuelle planer om at bygge et butikscenter kombineret med boliger og detailhandel. Det fremgår at kommunen ønsker en udbygningsaftale med baggrund i, at der vil komme en stor stigning i mængden af trafik, og at det eksisterende vejnet derfor ikke vil kunne håndtere trafikken. Det vurderes at der vil komme 7100 biler mere pr. døgn pga. det nye center, hvorfor der vil skulle etableres nye vejanlæg for ca. 10 millioner. (Andersen 2013) 1

10 Privatfinansiering af nye vejanlæg ved byudvikling Der er uenighed om, hvem der skal betale, om det er Kolding Kommune eller om det skal ske vha. en udbygningsaftale med bygherren. Kommunen fastholder at udbygningsaftalen er frivillig, men at projektet kun kan gennemføres, hvis der laves en udbygningsaftale om udbygning af vejnettet. Sagen har været vendt i de lokale medier, og JyskeVestkysten bragte den 2. juni 2013 en artikel, hvor formanden for planog miljøudvalget Christian Kloppenborg-Skrumsager i Kolding Kommune udtaler: Vi ønsker en frivillig udbygningsaftale med Holmstaden, ligesom vi fik med f.eks. Føtex ved den nye butik på Sdr. Ringvej. Men vi kan ikke tvinge en aftale igennem. Vi kan kun sige, at vi ellers ikke vil lave en lokalplan for outletcentret. Han bliver spurgt om det er en trussel og svarer: Nej, men det er et politisk valg, hvor vigtigt outletcentret er for Kolding. Og for nogle er det mere vigtigt end for andre. (Andersen 2013) Det kan virke til, at kommunen i dette tilfælde åbenlyst forsøger at påligge forpligtelser, der kan virke påtvunget, modsat det at en udbygningsaftale skal være frivillig. Ud fra citatet kan det ikke udledes, om det reelt er kommunens hensigt at skubbe finansieringsbyrden fra sig, eller det aktuelle projekt ganske enkelt ikke er i tråd med kommuneplanens byggemuligheder for området eller rækkefølgebestemmelser, hvorved udbygningsaftalen er nødvendig for at omgå dette. Der skal huskes på, at udbygningsaftalens frivillige finansiering af offentlig infrastruktur skal sikre, at den private opnår fordele som ellers ikke ville være til stede, og altså ikke til at afholde udgifter for infrastruktur som kommunen allerede er forpligtet til at finansiere. (Forarbejder, Planloven 2013) En anden form for privatfinansiering var fremme i Berlingske Business, da de den 4. september 2000 bragte en artikel om opførelse af en rundkørsel i tilknytning til et nyt trafik- og transportcenter i Slagelse. Bygherren havde budgetteret med udgifterne til et lysreguleret kryds, som der var indgået aftale med kommunen om. Vejdirektoratet har efterfølgende afgjort, at et lysreguleret kryds ikke er tilstrækkeligt, men at der skal opføres en rundkørsel. Dette har bygherren påklaget, da det giver ham en merudgift på 0,5-2 millioner. (Kallerup 2000) Vejbestyrelsen til dette projekt er Vejdirektoratet, idet de er myndighed på hovedlandeveje. Kommunerne har på samme måde som Vejdirektoratet hjemmel i Vejloven til, hvor det findes nødvendigt ifm. udstedelse af overkørselstilladelse, at kræve vejanlæg finansieret, hvis det er nødvendigt pga. vejtekniske eller færdselsmæssige grunde. Endvidere skal det være særlig trafikskabende virksomheder, som udstillingsbygninger, supermarkeder og lign. Det er hermed afgørende, at der er tale om en særlig trafikskabende virksomhed, samt at vejbestyrelsen tager udgangspunkt i de rette trafikale hensyn bag en beslutning om, hvilke vejanlæg der skal opføres, se mere i afsnit 3.2 Overkørselstilladelser. De ovenstående sager er ex på, hvordan en bygherre kan komme til at afholde udgifter, der normalt anses for offentlige, og som umiddelbart kan virke urimelige. En ting er, hvilke udgifter til vejanlæg en bygherre føler sig urimeligt pålagt, en anden ting er, hvad der er lovligt eller ulovligt at pålægge bygherre fra det offentliges side. Det er ikke objektivt hvad der er rimeligt eller urimeligt, hvorfor der i projektsammenhæng kun kan tages stilling til, hvad der er lovligt eller ulovligt. Det kan vække undren, at der muligvis ikke er sammenhæng mellem lovgivningen og kommunernes praksis på området. En undren der bl.a. bygger på eksemplet fra Kolding, hvor kommunen ønsker, at bygherren bidrager med 10 millioner gennem en frivillig udbygningsaftale. Der er en væsentlig forskel på kommunens beføjelser, afhængigt af om det er Planloven eller vejlovene der anvendes. Planloven bygger på frivillige aftaler, mens beføjelserne ift. vejlovene giver vejbestyrelsen hjemmel til, hvor det findes nødvendigt, at pålægge udgifter til vejanlæg ved overkørselstilladelser hvorved det bliver en del af betingelserne herfor. Kommunerne har herved flere 2

11 Aalborg Universitet muligheder for at kunne inddrage privatfinansiering af nye vejanlæg, særligt i byudviklingsområder, hvor fx Planlovens udbygningsbestemmelser typisk finder anvendelse og desuden med Vejlovens bestemmelser ved overkørselstilladelser, der ved særligt trafikskabende forhold kan gøres betingede. Men hvor langt rækker kommunernes mulighed for privatfinansiering af vejanlæg? Den fremkommende undren omkring hvilke muligheder lovgivningen giver til at lade private finansiere nye vejanlæg, og sammenhængen mellem disse muligheder og så den praksis der er i kommunerne, undersøges vha. følgende problemformulering: Hvilke muligheder og begrænsninger for privatfinansiering af nye vejanlæg ved byudvikling giver lovgivningen, samt hvilken sammenhæng er der mellem lovgivningen og praksis i kommunerne? Problemformuleringen indeholder to problemstillinger, først Hvilke muligheder og begrænsninger for privatfinansiering af nye vejanlæg ved byudvikling giver lovgivningen?, og den anden Hvilken sammenhæng er der mellem lovgivningen og praksis i kommunerne?. Derfor skal det undersøges, hvordan lovgivningen på området er, og dernæst hvordan dette passer med kommunernes praksis på området. For at kunne svare på problemformuleringen udarbejdes der tre arbejdsspørgsmål. Den første problemstilling i problemformuleringen der siger Hvilke muligheder og begrænsninger for privatfinansiering af nye vejanlæg ved byudvikling giver lovgivningen?, leder frem til arbejdsspørgsmålet Hvilke rammer opstiller lovgivningen for privatfinansiering af nye vejanlæg ved byudvikling?. Den anden problemstilling i problemformuleringen der siger Hvilken sammenhæng er der mellem lovgivningen og praksis i kommunerne?, leder frem til arbejdsspørgsmålet Hvordan er sammenhængen mellem praksis i kommunerne og lovgivningens rammer?. Dette arbejdsspørgsmål giver mulighed for at finde frem til, om der er en sammenhæng mellem lovgivning og den praksis der udføres i kommunerne. Herunder om kommunerne har flere muligheder end de udnytter, eller om kommunerne går for vidt ift. lovgivningens rammer. For at kunne svare på den anden problemstilling i problemformuleringen, har det været nødvendigt at tilføje et ekstra arbejdsspørgsmål, der lyder Hvordan håndterer kommunerne i praksis privatfinansiering af nye vejanlæg ved byudvikling?. Dermed kan nedenstående arbejdsspørgsmål opstilles, og vil danne baggrunden for de efterfølgende analysevalg. - Hvilke rammer opstiller lovgivningen for privatfinansiering af nye vejanlæg ved byudvikling? Der ønskes et overblik over den relevante lovgivning, som åbner muligheder for, at private investorer helt eller delvist kan inddrages i finansieringen af nye vejanlæg ved byudvikling, som ellers påhviler det offentlige at etablere. - Hvordan er sammenhængen mellem praksis i kommunerne og lovgivningens rammer? Herunder om kommunerne er klar over og dygtige nok til, at anvende de muligheder lovgivningen giver eller måske mere er et bevidst politisk valg, hvilke muligheder der anvendes. Modsat er det samtidig interessant at få belyst, om kommunerne i nogle tilfælde er så dygtige til at anvende privatfinansiering til nye vejanlæg, at lovgivningens rammer overskrides. 3

12 Privatfinansiering af nye vejanlæg ved byudvikling - Hvordan håndterer kommunerne i praksis privatfinansiering af nye vejanlæg ved byudvikling? Her ønskes at få indsigt i kommunernes arbejde, herunder hvordan kommunerne reelt griber processen an med at finansiere nye vejanlæg ved byudvikling. 4

13 Aalborg Universitet Metode 2 Afsnittet har til formål at afdække, hvorledes arbejdsprocessen for besvarelse af problemformuleringen er struktureret, samt at vælge og begrunde de metoder der skal anvendes. Dette ønskes sikret, for at der indgår de rigtige og nødvendige analyser, samt at disse gennemføres ud fra et bevidst valg. Hermed tilsigtes at projektet planlægges på den mest hensigtsmæssige måde, hvorved grundlaget for en så god systematik gennem projektet som muligt skabes. Systematikken er et grundlag for, at analyserne kan understøtte hinanden bedst muligt. Problemformuleringen har opstillet tre arbejdsspørgsmål, der er nødvendige at afklare, for at opnå den endelige besvarelse af de to problemstillinger fra problemformuleringen. Arbejdsspørgsmålene gennemarbejdes enkeltvis, for derved at bestemme hvilke analyser hvert enkelt arbejdsspørgsmål kræver for at blive besvaret. Det første arbejdsspørgsmål omhandler, hvilke muligheder og begrænsninger lovgivningen giver kommunerne til privatfinansiering af nye vejanlæg ved byudvikling. Herunder hvilke love og regler der findes, samt hvornår og i hvilket omfang kommunerne kan anvende disse. For at opnå kendskab til lovgivningens rammer og dermed hvilke beføjelser kommunerne rent faktisk besidder, er det nødvendigt at foretage en analyse af lovgivningen, da det er heri hjemlen gives. Det andet arbejdsspørgsmål bygger på en sammenhæng mellem lovgivningen og praksis ude i kommunerne. Dette besvares gennem en sammenholdelse og diskussion mellem lovgivningen og praksis. Belægget herfor er, at den praksis der analyseres i det sidste arbejdsspørgsmål, giver et billede af, hvordan kommunerne rent faktisk forvalter loven, hvilket herved kan sammenholdes med lovgivningens rammer. Derved er det muligt at konstatere, hvorvidt lovgivningen overholdes, men også hvorvidt hjemlerne i lovgivningen benyttes i fuld udstrækning af kommunerne. Det tredje og dermed sidste arbejdsspørgsmål undersøger praksis i kommunerne, hvorfor det nødvendiggøres at analysere kommunernes praksis. En analyse af praksis skal belyse, hvordan kommunerne reelt griber processen an med at anvende privatfinansiering af vejanlæg ifm. byudviklingsprojekter. Analysen er nødvendig for at kunne besvare det andet arbejdsspørgsmål, hvor lovgivning og praksis sammenholdes. Der er ud fra arbejdsspørgsmålene vurderet, hvilke analyser der anses for nødvendige. Arbejdsspørgsmålene vil blive anvendt undervejs, men opsætter ikke rammerne for hvordan strukturen gennem projektet er opbygget, da denne rækkefølge ikke er hensigtsmæssig. Dette skyldes, at det ikke er muligt at sammenholde lovgivning og praksis, som det sker i andet arbejdsspørgsmål, før end at praksis er undersøgt, hvilket først behandles i det tredje arbejdsspørgsmål. 5

14 Privatfinansiering af nye vejanlæg ved byudvikling Strukturen for projektet tager udgangspunkt i to analyser, hhv. en analyse af lovgivningen på området samt en analyse af hvordan kommunerne anvender beføjelserne herfra i praksis. Lovgivningsanalysen giver et direkte svar på den første problemstilling i problemformuleringen. Anden problemstilling i problemformuleringen indeholder en sammenholdelse af lovningen med, hvordan denne anvendes i praksis af kommunerne. Da lovgivningen er gennemgået, nødvendiggør besvarelsen af anden problemstilling kun en analyse af praksis for at kunne foretage denne sammenholdelse. Slutteligt vil afklaringen af de to problemstillinger i problemformuleringen, dvs. hhv. analysen af lovgivningen samt resultatet af sammenholdelsen mellem lovgivningen og praksis, blive opsamlet i en konklusion, se figur 1. I strukturdiagrammet for projektmetoden, se figur 1, skal de firkantede kasser forstås som en tilstand. En tilstand er i denne sammenhæng en beskrivelse af, i hvilke dele af strukturen der ikke foregår en bearbejdning, men angiver derimod en valgt metode eller en afklaring. Tilsvarende skal cirklerne ses som en proces, hvori der foregår en bearbejdning med baggrund i de opstillede tilstande. De stiplede kasser viser, hvilke elementer de to analyser af hhv. lovgivningen og praksis indeholder, se afsnit 3-5 Juridisk analyse, Interviewanalyse og Casestudier. De to tilstande i kasser med lyseblå baggrund viser afklaringerne på hver af de to problemstillinger i problemformuleringen, hvorefter kassen med blå baggrund angiver den samlede konklusion på problemformuleringen. 6

15 Aalborg Universitet Figur 1: Strukturdiagram over processen i projektet. De firkantede kasser viser en tilstand, dvs. hvor der ikke foregår en bearbejdning, mens cirklerne viser, hvor der foregår en proces, dvs. en bearbejdning ift. de opstillede tilstande. De to stiplede firkanter indikerer, hvilke elementer analyserne af hhv. lovgivningen og praksis indeholder. De to firkantede kasser med lyseblå baggrund angiver afklaringerne af de to problemstillinger i problemformuleringen, mens den firkantede kasse med blå baggrund viser den samlede konklusion på problemformuleringen. 7

16 Privatfinansiering af nye vejanlæg ved byudvikling 2.1 Analyse af lovgivning For at kunne besvare det første arbejdsspørgsmål i problemformuleringen om Hvilke rammer opstiller lovgivningen for privatfinansiering af nye vejanlæg ved byudvikling?, er det nødvendigt at analysere på en række juridiske forhold, hvilket vil ske vha. juridisk metode. At finde ud af hvad der er gældende ret, løses normalt ikke med et enkelt opslag i en lovsamling. Det kan ofte være vanskelligt at fastlægge, hvilke love der i praksis regulerer bestemte forhold, ikke mindst hvordan de i konkrete tilfælde skal fortolkes. Dels er der mange love, og dels er lovteksten ofte vanskelig at fortolke. Derfor forudsætter det, at det er muligt at orientere sig i retssystemet, samt at der haves en tilstrækkelig indsigt i lovene, bl.a. om hvilke hensigter der er med loven, og hvilke hensyn der skal ligges vægt på. For at kunne forstå lovgivningen er det derfor valgt at benytte den juridiske metode, hvilket er en metode, der anvendes til at finde de rette retskilder til undersøgelse af den konkrete lovgivning Juridisk metode Juridisk metode skal ikke opfattes som en konkret fremgangsmåde, men anvendes derimod for at være retningsgivende for, hvilke retskilder der er relevante at undersøge. Derudover indeholder den juridiske metode ikke mindst fortolkningsregler, som fx ordlydsfortolkning og formålsfortolkning, der ofte er nødvendige at anvende for at finde frem til en korrekt juridisk løsning. (Evald 2011, s. 1-8) I forhold til projekts emne omkring privatfinansiering af nye vejanlæg, vil den juridiske metode have et særligt fokus på bestemte retskilder, idet disse forventes at kunne danne et overblik over de muligheder og begrænsninger, lovgivningen giver inden for netop dette område. Lovteksten vil naturligvis være udgangspunktet for den juridiske metode, men derudover forventes lovens forarbejder samt retspraksis, herunder afgørelser og domme, at være afgørende retskilder for den juridiske analyse. Retspraksis ift. Planlovens bestemmelser vedr. frivillige udbygningsaftaler forventes dog at være yderst vanskelige at finde, idet aftalerne i sagens natur er indgået på frivillig basis, og der derved med stor sandsynlighed ikke forelægger afgørelser eller domme herpå. Til gengæld forventes kilder som Planloven med kommentarer af Helle Tegner Anker, samt øvrige kilder, der fortolker de respektive lovtekster at kunne bidrage med brugbare bemærkninger til loven. Sidst nævnte kilder indgår lavest i hierarkiet for den juridiske metode, men vil blive inddraget, hvis andre retskilder ikke findes eller er tilstrækkelige. Alle tilgængelige retskilder kendes dog ikke på forhånd, og derfor kan projektets fokus ift. retskilder udvides efterhånden, som der opnås kendskab til nye retskilder. 8

17 Aalborg Universitet Retskilder Der findes både skrevne og uskrevne retskilder. Retskilderne kan opdeles i fire hovedgrupper: Lovgivning og andre generelle regler Retspraksis Sædvaner Forholdets natur Førstnævnte hovedgruppe tilhører de skrevne retskilder, mens de tre resterende hovedgrupper består af uskrevne retskilder. Først og fremmest er der en rangorden, hvor de skrevne retskilder har større betydning end de uskrevne retskilder, samt en indbyrdes rangorden for de skrevne retskilder, hvor grundloven går forud for øvrige love, herefter bekendtgørelser, cirkulærer, planer og vejledninger. Dette tager udgangspunkt i forskellige uskrevne prioriteringsprincipper, idet der ikke er nedskrevet regler for området. (Evald 2011, 18-20) Jævnfør disse uskrevne principper vægter de skrevne retskilder højere end de uskrevne, fordi de demokratisk er forankret. De uskrevne retskilder er ikke på samme måde hierarkisk opbygget, men i stedet sideordnet. Retspraksis betyder, at afsagte domme opbygger et mønster for fremtidige afgørelser af lignende karakter ud fra dommens præjudikatsværdi. Retspraksis betragtes som en vigtig retskilde. En anden uskreven retskilde er sædvane, der omfatter en handlemåde, der er fulgt så almindeligt og længe, at en person er berettiget hertil. Dvs. at næsten alle borgere følger denne adfærd, og at det har fundet sted over en længere periode, samt at der er en bevidsthed om, at adfærden er berettiget. Endvidere kan forholdets natur inddrages, hvilket handler om, at en sag løses på baggrund af friere overvejelser ud fra sagens konkrete omstændigheder. Sædvane og forholdes natur anvendes modsat retspraksis ikke i samme omfang. (Evald 2011, 44-49, 54, 60) En retskilde kan både bestå af bindende samt vejledende materiale. Den bindende del er lovteksten, der skal lægges til grund for en retsafgørelse, mens det vejledende materiale som fx lovens forarbejder kan inddrages i retsafgørelsen, men ikke nødvendigvis skal. (Evald 2011, 18-19) Derfor kan fx lovens forarbejder betragtes som en del af fortolkningen af loven. Fortolkningsregler Lovtekst er ofte abstrakt formuleret, ofte indeholdende vage og flertydige begreber der kan gøre lovbestemmelserne svære at læse samt fortolke. Derfor anvendes fortolkningsregler ofte for at forstå, hvad lovgiveren har ment med loven (Evald 2011, 32-33), og fortolkningsregler kan derfor være afgørende for at kunne forstå og anvende loven korrekt. Der findes forskellige fortolkningsregler, hvor der ofte anvendes mere end en ved lovfortolkningen. Uanset hvilke fortolkningsregler der anvendes, er det afgørende, at det fører til samme afgørelse i sidste ende. Der er ingen rangorden mellem fortolkningsreglerne, men derudover er det heller ikke vilkårligt, hvilke fortolkningsregler der anvendes. (Evald 2011, 34-35) Der tages normalt udgangspunkt i fortolkningsreglen kaldet Ordlydsfortolkning, som bygger på forståelsen af lovens ordlyd, der forudsætter kendskab til ordets almindelige betydning inden for områdets sædvanlige sprogbrug. Giver ordlydsfortolkningen ingen klare konklusioner, kan Formålsfortolkning anvendes, hvor lovreglen 9

18 Privatfinansiering af nye vejanlæg ved byudvikling fortolkes ud fra lovens formål. Derudover er Subjektiv fortolkning en mulighed, hvor lovgivers hensigter inddrages via forarbejder ud fra bl.a. udvalgsbetænkninger, ministerbemærkninger mv. Objektiv fortolkning kan tilmed anvendes, hvilket er en mere juridisk fortolkning, hvor loven står for sig selv og hvor fortolkningen ikke ligger vægt på lovgivers hensigter, men derimod fx på lovteksten og lovens formål. (Evald 2011, s ) 2.2 Analyse af praksis For at besvare det tredje arbejdsspørgsmål der lyder Hvordan håndterer kommunerne i praksis privatfinansiering af nye vejanlæg ved byudvikling?, undersøges hvordan kommunerne i praksis håndterer beføjelserne til at lade private finansiere vejanlæg, ved at undersøge kommunernes generelle tilgang til anvendelse af privatfinansiering af nye vejanlæg. Det er væsentligt at undersøge den generelle tilgang for at få et bredt billede af kommunernes tilgang til finansieringen af vejanlæg. For at opnå en bred viden om dette vælges der at foretage interviews med medarbejdere i et antal kommuner. Dette gøres for at opnå et generelt billede af kommunernes anvendelse af den relevante lovgivning. For at sikre at det generelle billede af sagsgangen i kommunerne samtidigt bliver tilstrækkeligt nuanceret, vælges det at supplere interviewene med mere dybdegående casestudier af enkelte sager, hvori privatfinansiering af vejanlæg indgår. Hermed vil det generelle billede blive suppleret med detaljer fra forskellige dele af sagsbehandlingen, som ikke nødvendigvis vil fremkomme under interviewene. Anvendelsen af casestudier er det oplagte valg når formålet, som her, er systematisk og detaljeret at undersøge begivenheder, fx et sagsforløb hos en kommune, som aktuelt foregår, og som kun foregår den ene gang (Ramian 2007, s. 18). Det er vigtigt at være opmærksom på, at forskellige kommuner kan have en forskellig politik, hvorfor et konkret sagsforløb i én kommune ikke nødvendigvis kan understøtte politikken for benyttelse af privatfinansiering af vejanlæg i en anden kommune. Omvendt kan det heller ikke udelukkes, at flere kommuner kan have den samme politik Interview Som en del af besvarelsen til det tredje arbejdsspørgsmål der lyder Hvordan håndterer kommunerne i praksis privatfinansiering af nye vejanlæg ved byudvikling?, er det valgt at benytte interviews. Dette for at få en større indsigt i kommunernes arbejde og hvordan processen med at finansiere nye vejanlæg gribes an. Ved at anvende interviews kan der opnås viden om praksis i flere forskellige kommuner, der vil kunne anvendes ved sammenholdelsen af praksis og lovgivningen. For at kunne benytte interviews som en videnskabelig metode, skal der foretages overvejelser om, hvordan metoden skal anvendes, for at kunne give det bedste resultat til den konkrete situation. Der er to overordnede interviewformer, der kan anvendes til at strukturere forløbet af et interview. Enten en kvantitativ eller en kvalitativ interviewform. (Kvale og Brinkmann 2009, s. 100) For at kunne vælge den rigtige metode, vil de to interviewformer blive gennemgået og vurderet vedr. deres styrker og svagheder ift. dette konkrete projekt. 10

19 Aalborg Universitet Det kvantitative interview indeholder specifikke spørgsmål, der skal undersøges og besvares under interviewet (Kvale og Brinkmann 2009, s. 100). Et kvantitativt interview ses samtidig som et struktureret interview, hvor strukturen er beregnet til at give den største validitet ift. enkelte målbare parametre. Denne metode giver ikke mulighed for at få mere information ud af respondenten, end der er i de enkelte svarmuligheder. Denne metode er det bedste valg, hvis der ønskes at kunne lave statistiske analyser af resultaterne. (Bryman 2008, s. 437) Intervieweren i det strukturerede interview behøver ikke besidde særlige egenskaber, da interviewet bygger på de spørgsmål, der på forhånd er udarbejdet (Kvale og Brinkmann 2009, s. 100) En anden mulighed er at anvende en kvalitativ struktur, hvilket kan være enten et ustruktureret eller et semistruktureret interview. Ved et ustruktureret eller semistruktureret interview kan der arbejdes i dybden med respondentens svar. (Bryman 2008, s. 437) Et ustruktureret eller semistruktureret interview kan ikke opfattes som noget, der følger enkelte regler, tværtimod vil resultatet af interviewet i høj grad afhænge af interviewerens evner og viden om emnet, for derved bedre at kunne spørge ind til respondentens svar. (Kvale og Brinkmann 2009, s. 100) Ved et ustruktureret interview benyttes der primært et spørgsmål til at starte interviewet. Det ustrukturerede interview minder meget om en samtale, der tager udgangspunkt i et eller flere spørgsmål, som respondenten svarer ud fra. (Bryman 2008, s. 438) Her vil det afhænge meget af intervieweren, at få respondenten til at afgive nogle brugbare svar, da hele interviewet afhænger af dialogen mellem de involverede. (Kvale og Brinkmann 2009, s. 100) I et semistruktureret interview vil der ofte være en liste over spørgsmål eller emner, som intervieweren skal spørge ud fra undervejs. Emnerne kan tages i den rækkefølge, som passer bedst til situationen. Der er samtidig mulighed for at spørge mere ind til respondentens svar, som derved kan uddybes ift. det strukturerede interview. (Bryman 2008) De samme spørgsmål eller emner vil gå igen fra interview til interview, men der vil kunne være forskel på svarene, ud fra hvem der foretager interviewene. Et interview kan være faktuelt, hvor det skal frembringe faktuel viden og ikke vil indeholde personlige meninger og holdninger som ved et meningsorienteret interview, hvor dette netop er formålet. I et interview er det meget væsentligt, hvordan spørgsmålene bliver formuleret, da det kan have stor betydning for respondentens svar, hvordan ordvalget er. Hvis der er medtaget værdiladede ord i spørgsmålene, kan dette have betydning for, hvordan respondenten svarer. (Kvale og Brinkmann 2009, s. 171) Som hjælp til at sikre at det er de samme spørgsmål eller emner, der spørges ind til under de forskellige interviews, kan der udarbejdes en interviewguide indeholdende de formulerede spørgsmål til støtte for intervieweren. Derigennem sikres endvidere at der så vidt muligt opnås svar på det ønskede, da det forinden gennem udarbejdelsen af spørgsmålene er gennemtænkt, hvilken indsigt der ønskes opnået ved interviewene. I interviewanalysen vælges det at arbejde med et kvalitativt semistruktureret interview. Denne metode giver de bedste muligheder ift. uddybelse af respondenternes viden. Der er samtidig mulighed for at spørge ind til de punkter, der kunne være ekstra interessante at gå i dybden med. Metoden giver mulighed for at komme ind på retninger, som respondenten måtte give anledning til, og samtidigt have interviewguiden med spørgsmålene som der ønskes svar på, til at sikre at alle spørgsmål bliver besvaret. 11

20 Privatfinansiering af nye vejanlæg ved byudvikling Dette passer godt til et projekt som dette, hvor der skal indsamles viden fra forskellige kommuner. Den indsamlede viden skal være sammenlignelig, men samtidigt er det vigtigt at komme i dybden med de enkelte respondenters viden og erfaring, som gennem det semistrukturerede interview vil komme til udtryk. Da der ønskes faktuelt viden fra faktiske situationer ude i de konkrete kommuner, vælges at interviewet skal være faktuelt. Desuden vælges det at foretage et ustruktureret interview med Viborg Kommune for at opnå yderligere viden, til brug i analyserne af de to casestudier der medvirker til at belyse den konkrete praksis i kommunerne. Konkrete spørgsmål om afgørelserne indeholdt i casestudierne kan muligvis virke anstødene, hvorfor det ustrukturerede interview vælges, da dette bygger på en mere løs samtale, hvorved den interviewede får mulighed for at styre interviewet mere. Fordelen herved kan desuden for projektgruppen være, at der fremkommer oplysninger, der alternativt ikke havde været opmærksomhed på. For at kunne foretage en analyse af kommunernes praksis, er det valgt at interviewe relevante kommunale medarbejdere, som på en eller anden måde har med privatfinansiering af vejanlæg ifm. byudvikling at gøre. Respondenterne besidder en stor viden om, hvordan praksis foregår ude i kommunen, indenfor det område de til dagligt arbejder med. På baggrund heraf kan de interviewede personer anses som værende eksperter, da de arbejder med dette projekts emne til hverdag og herved besidder en stor viden, som er relevant for dette projekt. Det mest optimale vil være at interviewe et større antal medarbejdere, her tænkes både fra flere forskellige kommuner, men samtidig på interviews med flere medarbejdere fra den enkelte kommune. At medarbejdere er ansat i samme kommune er ikke umiddelbart en garanti for, at der besvares ens på de stillede spørgsmål, hvorved de givne informationer fra samme kommune fint kan bidrage til analysen af den generelle tilgang til privatfinansiering af vejanlæg og give et billede af, hvor nuanceret der evt. ses på emnet indenfor kommunen. De valgte respondenter til analysen af den generelle tilgang til privatfinansiering af vejanlæg i kommunerne, er de ansatte, det af projektets tidsmæssige aspekt, har været muligt at interviewe. Respondenterne kan ikke anses som værende repræsentative for alle kommuner i hele landet, dog anses respondenterne alligevel for relevante. Tidligere er det valgt, at interviewet skal være struktureret som et semistruktureret interview og efter en analyse af de relevante love, bliver der udarbejdet en interviewguide, som vil blive anvendt under de forskellige interviews. Denne interviewguide skal sikre, at interviewene frembringer svar på de samme spørgsmål. Der bliver udarbejdet referater af interviewene, som efterfølgende er godkendt af respondenterne, se interviewguiden på bilag A. Interviewene tager udgangspunkt i det tredje arbejdsspørgsmål, der lyder Hvordan håndterer kommunerne i praksis privatfinansiering af nye vejanlæg ved byudvikling?. Det er derfor nødvendigt at kende lovgivningen grundigt, inden spørgsmålene bliver udarbejdet, for derved at kunne tage udgangspunkt i de muligheder der ligger i lovgivningen. Spørgsmålene bliver udarbejdet ud fra de retningslinjer, der beskrives i bogen InterView Introduktion til et håndværk af Steinar Kvale & Svend Brinkmann. (Kvale og Brinkmann 2009, s ) 12

21 Aalborg Universitet Inden interviewet påbegyndes, bliver respondenten oplyst om, at samtalen bliver optaget og hvad interviewet skal anvendes til. Respondenten vil blive fortalt et kort resume af, hvad projektet går ud på, samt at vedkommende vil få eftersendt et referat af interviewet til gennemlæsning og godkendelse, inden det bliver anvendt i projektet Undersøgelsen af konkrete cases Som den anden del af besvarelsen til det tredje arbejdsspørgsmål der bygger på Hvordan håndterer kommunerne i praksis privatfinansiering af nye vejanlæg ved byudvikling?, er det valgt at uddybe og nuancere kommunernes konkrete praksis ved at gennemgå afsluttede byudviklingsprojekter, hvortil der er anvendt privatfinansiering til vejanlægget. Ved at analysere afsluttede projekter opnås der sikkerhed for, at det endelige resultat kendes, hvorved et forventet resultat ikke pludselig ændres samt aftaledokumenter, forhandlinger og afgørelser er tilendebragt. Til besvarelse af forklarende problemstillinger som består af hvordan og hvorfor spørgsmål, vil casestudier, eksperimenter eller historiske undersøgelser som regel være at foretrække (Yin 2003, s. 6). Alt efter hvad der findes af datakilder, og hvorvidt disse kan påvirkes ved undersøgelsen, kan den ene type undersøgelse være at foretrække frem for den anden (Yin 2003, s. 7). I dette tilfælde hvor kommunernes sagsbehandling af afsluttede sager ønskes undersøgt, anses casestudiet som det rette valg. Dette pga. af casestudiers gode evner til at undersøge enkeltstående fænomener som foregår i den nutidige virkelige verden (Ramian 2007, s. 18). Casestudiet vil, i modsætning til en udelukkende historisk undersøgelse, give mulighed for at inddrage fx interviews med relevante parter. Når der fx interviewes relevante parter, er det naturligvis afgørende at alle sider af sagen belyses, således at undersøgelsen forbliver neutral. Er det kun muligt at interviewe den ene part i en sag, må der nødvendigvis inddrages i resultatet, at den anden part evt. har et andet syn på sagen. Det er vigtigt ved valg af casestudie som analysemetode, at forskeren ikke har indflydelse på sagens gang. Altså at sagen ikke påvirkes af, om der udarbejdes et casestudie over den eller ej, eller hvem der undersøger sagen. (Yin 2003, s. 8) I tilfældet hvor kommunens sagsbehandling undersøges, forventes der ikke at ske nogen manipulation, og da slet ikke i tilfældet hvor afsluttede sager undersøges. Her er resultatet det, resultatet nu engang er. Kommunalbestyrelserne har flere lovhjemler til at anvende privatfinansiering af nye vejanlæg ifm. byudviklingsprojekter, hvilket giver forskellige muligheder for at kræve finansiering eller indgå aftaler med private om finansiering af vejanlæg, jf. afsnit 3 Juridisk analyse. På denne baggrund er det relevant at udarbejde flere casestudier, for at få kommunernes praksis uddybet inden for de forskellige lovhjemler. Der vælges at udarbejde to casestudier, som hhv. indeholder et byudviklingsprojekt, hvor de tilgrænsende ejendomme pålægges vejbidrag, og et byudviklingsprojekt hvor der er indgået en frivillig udbygningsaftale. Da der ikke findes to byudviklingsprojekter som er ens, heller ikke inden for samme lovgivningsområde, kunne det være relevant med flere casestudier inden for hvert område. På den måde vil forskellige aspekter fra forskellige projekter kunne belyses, men pga. projektets begrænsede tidsramme vurderes det, at to casestudier vil være mulige at gennemarbejde inden for tidsrammen og samtidigt give et tilstrækkeligt nuanceret og uddybende billede af den generelle sagsbehandling i kommunerne, som er opnået gennem interviewene. 13

22 Privatfinansiering af nye vejanlæg ved byudvikling Da casestudier kan inkludere en bred og varierende mængde af data, såsom dokumenter, interviews eller observationer (Yin 2003, s. 8), og der samtidigt kan anvendes både kvalitative og kvantitative data (Ramian 2007, s. 26), vil alle tilgængelige data blive anvendt. Det være sig skriftligt materiale som dokumenter om godkendte aftaler, lokal- og kommuneplaner, redegørelser, avisartikler m.m. Derudover tilstræbes det at kunne interviewe parterne i sagen, for at belyse den konkrete case bedst muligt. Listen over datakilder er ikke udtømmende, da casestudiet hører til studier med fleksible designs, dvs. at alle datakilder ikke nødvendigvis må kendes på forhånd, hvorved dataindsamlingen kan udvides efterhånden, som der opnås kendskab til nye datakilder (Ramian 2007, s. 26). Bidraget fra flere datakilder, som på forskellig vis belyser det samme projekt, sikrer at der opnås en triangulering. I tilfældet hvor data konvergerer, medvirker trianguleringen til, at der opnås en veldokumenteret viden om det konkrete byudviklingsprojekt. (Ramian 2007, s. 26) 14

23 Aalborg Universitet Juridisk analyse 3 Det følgende afsnit vil danne grundlaget for besvarelsen af første arbejdsspørgsmål, Hvilke rammer opstiller lovgivningen for privatfinansiering af nye vejanlæg ved byudvikling?. I afsnittet vil der blive foretaget en analyse af de relevante love, hvorfor der kun er medtaget de paragraffer, som er relevante for privatfinansiering af nye vejanlæg ved byudvikling. Gennem analysen vil det fremkomme hvilke muligheder og begrænsninger, der ligger i lovgivningen for, hvordan kommunerne kan anvende privatfinansiering ifm. etablering af nye vejanlæg, hvor der som tidligere nævnt er valgt at benytte juridisk metode jf. afsnit Juridisk metode. For at finde de lovmæssige emner der er relevante at analysere, er det først og fremmest nødvendigt at se på hvilken lovgivning, der regulerer den sammenfattende arealforvaltning for at begynde på et planlægningsmæssigt niveau. Dette er samlet i Planloven, hvor det ift. privatfinansiering af nye vejanlæg kan gennemføres via Planlovens udbygningsaftaler. Derudover er det nødvendigt at undersøge, hvilken lovgivning der specifikt regulerer anlæggelsen af nye veje. Dette sker gennem vejlovene, som indeholder Vejloven, Vejbidragsloven, Privatvejsloven, Vejrettighedsloven samt Bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje. Det fremgår efter gennemgang, at de to sidstnævnte love ikke indeholder relevante bestemmelser ift. privatfinansiering af nye vejanlæg, hvorved de undlades i den juridiske analyse. Derimod er der fundet relevante bestemmelser ift. privatfinansiering af nye vejanlæg i Vejloven, Vejbidragsloven samt Privatvejsloven, hvor der hhv. kan udarbejdes overkørselstilladelser, pålægges vejbidrag eller bestemmelser om, hvorvidt en vej skal være en offentlig vej eller en privat fællesvej. Afsnittet indeholder derfor fire juridiske analyser af hhv. udbygningsaftaler, overkørselstilladelser, vejbidrag og offentlig vej eller privat fællesvej. De fire emner analyseres, da de hver især indeholder bestemmelser for, hvordan nye vejanlæg ved byudvikling kan finansieres med private midler. Emnerne analyseres hver for sig, og de vigtigste pointer samles i en delkonklusion i slutningen af hvert afsnit, hvor disse delkonklusioner samlet set besvarer det første arbejdsspørgsmål. Herved opnås der en vigtig viden om de enkelte emner, omkring hvilke muligheder og begrænsninger de giver for privatfinansiering af nye vejanlæg ved byudvikling. 15

24 Privatfinansiering af nye vejanlæg ved byudvikling 3.1 Frivillige udbygningsaftaler Det er som udgangspunkt en kommunal opgave at foretage de investeringer, der er nødvendige ift. udbygning af nye områder mht. til infrastruktur og byggemodning. Det var først i 2007, at udbygningsbestemmelser blev tilføjet til Planloven, og derfor har der ikke tidligere været lovgrundlag til at indgå udbygningsaftaler. Dette forhindrede dog ikke grundejere og kommuner i at indgå aftaler om finansiering af fysisk offentlig infrastruktur, herunder nye vejanlæg ifm. fx byudvikling. På grund af de manglende regler på området befandt parterne sig i en juridisk gråzone, hvor de overordnede rammer var uklare samt præget af manglede offentlighed. (Forarbejder, Planloven 2013, s. 8-11) Det er desuden ved LOV nr. 579/2012 blevet muligt at udvide anvendelsesområdet, hvorved frivillige udbygningsaftaler tilmed kan indgås i landzone og sommerhusområder, mod førhen hvor det kun var gældende i byzone. En anden grund til lovændringen er at forenkle og afbureaukratisere Planloven, ved at loven nu stiller færre hindringer op for grundejere og kommuner jf. lovens forarbejder. Udbygningsaftaler gør det muligt for grundejere at medfinansiere fysiske infrastrukturanlæg ved byudvikling, hvis grundejerne finder dette værdifuldt ift. pågældendes ejendom. Et initiativ fra grundejere om en sådan medfinansiering kan kommunen til enhver tid afslå, hvis det ikke vurderes at være fordelagtigt ift. kommunens interesser. (Planloven 2013, 21b) Yderligere kan den frivillige udbygningsaftale indeholde bestemmelser om, at grundeejeren dækker omkostninger til udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan jf. Planlovens 21c. Udbygningsbestemmelserne i Planloven giver dog ingen muligheder for, at kommunen kan fralægge sig planlægningsansvaret for, at der bliver etableret fysisk offentlig infrastruktur (Bech-Bruun 2009). Det er dog lidt uklart, hvordan grundejerbegrebet defineres, ift. om det alene vedrører grundejerens ejede arealer, der udelukkende er beliggende inden for området, eller det blot gælder, når dele af grundejerens areal ligger inden for lokalplanområdet. Det må antages at være sidst nævnte scenarie, idet det afgørende må være, om der er tilstrækkelig planlægningsmæssig sammenhæng mellem det nye projekt grundejeren vil være med til at finansiere og de dispositioner vedkommende gør (Anker 2013, s. 475). Endvidere beskriver Planlovens 21b, stk. 3, at de fysisk offentlige infrastrukturanlæg der er en del af en frivillig udbygningsaftale, skal etableres i eller uden for området. Derfor må det ud fra lovens ordlyd antages, at det ikke er afgørende, at de nye vejanlæg er beliggende inden for hverken lokalplanområdet eller området som kommuneplantillægget virker inden for. Der skal igen i stedet tages hensyn til, om der er planlægningsmæssig sammenhæng mellem de nye vejanlæg, der finansieres og grundejerens dispositioner, som tidligere omtalt. (Anker 2013, s. 475) Det kan fx være når et større varehus, som fx IKEA, genererer trafik i flere lyskryds uden for området, hvorved der er en planlægningsmæssig sammenhæng hertil. Det har ikke været muligt, at finde en nærmere definition i andre retskilder, men det må antages at være et kommunalt skøn, hvornår den førnævnte planlægningsmæssige sammenhæng er opfyldt. Jævnfør forarbejderne til lovforslaget indebærer udbygning af nye vejanlæg ved byudvikling en stor risiko for kommunerne, idet de risikerer fejlinvesteringer, hvis fx den forventede efterspørgsel udebliver for et område, og kommunen derved har anvendt betydelige ressourcer på byggemodning, vejanlæg mv., der ikke bliver udnyttet. 16

25 Aalborg Universitet Projekter der er placeret sent i rækkefølgebestemmelserne i kommuneplanen, herunder bl.a. attraktive udbygningsplaner der er blevet udskudt, kan ofte skyldes hindringer som en frivillig udbygningsaftale kan rydde af vejen, fx hvis et område ikke kan udbygges, inden der er udført en tilstrækkelig byggemodning. Omvendt kan det skyldes andre hensyn, som en udbygningsaftale ikke kan anvendes i løsningen til, fx hvis kommunalbestyrelsen ønsker at udbygge de forskellige kommunale udbygningsområder på en bestemt sammenhængende og koordineret måde, der sikre en mere hensigtsmæssig indsats. Endvidere kan det bero på, at kommunalbestyrelsen først skal have udbygget et udbygningsområde med den nødvendige sociale infrastruktur, som vil være en hindring for en frivillig udbygningsaftale. (Forarbejder, Planloven 2013, s ) Planlovens udbygningsbestemmelser giver nemlig ikke muligheder for, at grundejere kan medfinansiere bygninger eller anlæg som fx offentlige institutioner herunder skoler, børnehaver mv Muligheder for indgåelse af udbygningsaftaler De frivillige udbygningsaftaler har lovhjemmel i Planlovens 21b, der åbner op for tre forskellige muligheder for at indgå frivillige udbygningsaftaler, som dette afsnit vil redegøre for. Der er fastlagt de tre forskellige muligheder for at kunne afgrænse, hvornår der kan indgås aftaler mellem grundejere og kommune omkring etablering af fysisk offentlig infrastruktur ved byudvikling ifm. med den kommunale planlægning. (Anker 2013, s. 475) De tre situationer er udtømmende bestemmelser, men som i praksis dog kan være svære at afgrænse, idet det langt hen af vejen ligger op til kommunale skøn. Ved den første af kommunens muligheder kan en bygherre have et ønske om at forbedre kvaliteten af den fysisk offentlige infrastruktur til et højere niveau, end det kommunen havde planlagt i deres løsninger for udbygningsområdet jf. Planlovens 21b, stk. 2, nr. 1. Det afgørende er, at grundejere ikke kan bidrage til forbedring af den offentlige fysiske infrastruktur, hvis det ikke ligger ud over det, der allerede ligger i det eksisterende plangrundlag for udbygningsområdet, men dermed kun kan finansiere den del, der henholder sig til forbedringen heraf. Grundejerens interesse for at finansiere disse forbedringer helt eller delvist vil typisk være begrundet i, at grundejerens ejendom vil stige i værdi. Eksempelvis kunne grundejeren bidrage til at højne kvaliteten, ved at anlægge granitbelægning i stedet for en planlagt grusbelægning eller til fx dyrere arkitekttegnede gadelamper i stedet for en mere normal basis løsning ift. gadebelysning, og dermed måske have mulighed for at sælge nogle mere attraktive byggegrunde. (Forarbejder, Planloven 2013, s. 10) I forhold til at anvende bestemmelsen i landzone eller sommerhusområder fremgår det af forarbejderne til LOV nr. 579/2012, at grundejere i disse områder og hvor der samtidig er planlagt som bebyggelse i kommuneplanen til fx et hotel eller lign., samtidig kan have et behov for at forbedre den fysisk offentlig infrastruktur til at kunne højne kvaliteten og standarden af området. En anden byudviklingssituation ift. anvendelse af frivillige udbygningsaftaler jf. Planloven 21b, stk. 2, nr. 2 kan opnås ved at fremrykke lokalplanlægningen for et område, hvis en grundejer foreslår at ændre kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Derfor er den første betingelse for at anvende denne bestemmelse, at kommunen har rækkefølgebestemmelser for området i kommuneplanen, samt at projektet i så fald er en del af rækkefølgebestemmelserne. Derudover kan bestemmelsen kun anvendes i situationer, hvor et område endnu ikke har en tilfredsstillende fysisk offentlig infrastruktur, idet dette er en forudsætning for udbygning af området. (Forarbejder, Planloven 2013, s ) 17

Anlæg af offentlige veje. Partner Hanne Mølbeck, Bech-Bruun

Anlæg af offentlige veje. Partner Hanne Mølbeck, Bech-Bruun 1 Anlæg af offentlige veje Partner Hanne Mølbeck, Bech-Bruun 2 Hvad handler dette om? Ikke om det Foto: Samvirke.dk og b.dk men om det! 3 Hvem skal betale? Hovedregel: Offentlige veje er en offentlig forpligtelse,

Læs mere

Kommunen har i mail af 14. marts 2013 stillet følgende spørgsmål til Vejdirektoratet:

Kommunen har i mail af 14. marts 2013 stillet følgende spørgsmål til Vejdirektoratet: DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. juni 2013 13/13701-2 x x x SAMLET ARBEJDE OG ADGANGSBEGRÆNSNINGER Kommunen har i mail af 14. marts 2013 stillet følgende spørgsmål til Vejdirektoratet: Vi har

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. august 2012 12/05281 VEJBELYSNING PÅ PRIVAT FÆLLESVEJ Vejdirektoratet har behandlet klagen fra klager over Kommunens afgørelse af 22. maj 2012 vedrørende betaling

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. februar 2013 11/16848 EGENBETALING AF VEJBELYSNING I brev af 26. oktober 2011 har grundejerforeningen klaget over Kommunens afgørelse af 29. september 2011 om

Læs mere

Redegørelse om fordeling af vejbidrag ved anlæg af Ny Absalonsvej og Hærvejsstien i byudviklingsområdet

Redegørelse om fordeling af vejbidrag ved anlæg af Ny Absalonsvej og Hærvejsstien i byudviklingsområdet Aarhus Ryhavevej 7 8210 Aarhus V 7733 2121 www.le34.dk Thomas Normann Asmussen +45 7733 2106 D +45 3163 9206 M TNA@le34.dk 19. august 2015 Projekt: 1504348 Dokument: D15-150090 Side 1 af 7 Redegørelse

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

VIBORG KOMMUNE. Grundejerforeningen Møgelkær v. formand Peter Slej Nybo Liseborgvej 98 8800 Viborg

VIBORG KOMMUNE. Grundejerforeningen Møgelkær v. formand Peter Slej Nybo Liseborgvej 98 8800 Viborg . VIBORG KOMMUNE Grundejerforeningen Møgelkær v. formand Peter Slej Nybo Liseborgvej 98 8800 Viborg Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Fax.: 87761284 naturogvand@viborg.dk

Læs mere

I forbindelse hermed beder I om at få oplyst, i hvilke situationer et oplag er til "ulempe for færdslen".

I forbindelse hermed beder I om at få oplyst, i hvilke situationer et oplag er til ulempe for færdslen. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juli 2008 08/07162 BIDRAG TIL VEJLOVENS 102 STK. 1 NR. 1, 102, STK. 2, SMH MED 112, STK. 1 OG 114, STK. 2. Bidrag til fortolkning af vejlovens 102, stk. 1 og

Læs mere

kommunen skjuler det reelle ønske, hvilket er at bevare flest mulige veje på private hænder for at spare penge

kommunen skjuler det reelle ønske, hvilket er at bevare flest mulige veje på private hænder for at spare penge Peter Rydder Trondhjemsgade 8 8200 Aarhus N Dato 16. november 2015 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 15/08838-17 Side 1/7 Afslag på trafiktælling på Oslogade

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 Randers Kommune Miljø og teknik Veje og trafik Laksetorvet 8900 Randers AFGØRELSE AF KLAGEN

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

Notat om lovgivning for optagelse af private fællesveje som offentlige og istandsættelse af private fællesveje

Notat om lovgivning for optagelse af private fællesveje som offentlige og istandsættelse af private fællesveje Notat 26. maj 2015 Sagsbeh.:SV J.nr.: 05.02.00-P21-56-15 Vej og Park Notat om lovgivning for optagelse af private fællesveje som offentlige og istandsættelse af private fællesveje Nærværende notat beskriver

Læs mere

Vintervedligeholdelse og renholdelse Efter den nye lovs 79 vil kun ejere af tilgrænsende ejendomme med vejret til private fællesveje i byområder

Vintervedligeholdelse og renholdelse Efter den nye lovs 79 vil kun ejere af tilgrænsende ejendomme med vejret til private fællesveje i byområder Den nye privatvejslov v/cand.jur. Grethe Lykke Skov, Lindberg Consulting ApS (gls@lindbergconsulting.dk) og cand.jur. René Aggersbjerg, Landinspektørfirmaet LE 34 A/S (rag@le34.dk) Den nye privatvejslov,

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

VINTERVEDLIGEHOLDELSE

VINTERVEDLIGEHOLDELSE REGULATIV FOR VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE AF VEJE OG STIER I FREDERIKSSUND KOMMUNES Dette regulativ træder i kraft den 31. oktober 2007. 1. Udgave Vedtaget af Frederikssund Byråd 30. september

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder)

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) UDKAST 17.11.2014 Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) 1 I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, som ændret

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune redegør i udtalelse af 23. juni 2014 for indholdet af aftalen.

Lyngby-Taarbæk Kommune redegør i udtalelse af 23. juni 2014 for indholdet af aftalen. Dato 7. november 2016 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 16/14172-2 Side 1/5 Lyngby-Taarbæk Kommunes serviceaftale vedrørende private fællesveje Statsforvaltningens

Læs mere

AFGØRELSE - KLAGE OVER VEDLIGEHOLDELSE AF VEJAREAL UD FOR BJERGVEJ 13

AFGØRELSE - KLAGE OVER VEDLIGEHOLDELSE AF VEJAREAL UD FOR BJERGVEJ 13 Dato 6. november 2015 Sagsbehandler Tim Winther Christensen Mail twc@vd.dk Telefon +45 7244 3662 Dokument 15/13913-7 Side 1/5 AFGØRELSE - KLAGE OVER VEDLIGEHOLDELSE AF VEJAREAL UD FOR BJERGVEJ 13 Vejdirektoratet

Læs mere

Sag Flexboliger. Retningslinjer for sagsbehandling. Sagsnr. 13/2522 Initialer BjøSøe. Åben sag. Resumé

Sag Flexboliger. Retningslinjer for sagsbehandling. Sagsnr. 13/2522 Initialer BjøSøe. Åben sag. Resumé Sag Flexboliger. Retningslinjer for sagsbehandling. Sagsnr. 13/2522 Initialer BjøSøe Åben sag Resumé Der er vedtaget en Lov om flexboliger. Der skal tages stilling til, 1. om Stevns Kommune ønsker at benytte

Læs mere

Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget

Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget Dato 27. juni 2014 Dokument 13/18431-27 Side 1/7 Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget I e-mail og brev af henholdsvis 18. og 11. september 2013 har du på vegne af samtlige grundejere

Læs mere

Vejdirektoratet har behandlet din klage af 14. juli 2014 over Kommunens tilladelse til K til at omlægge den private fællesvej på hans matr.nr. 11.

Vejdirektoratet har behandlet din klage af 14. juli 2014 over Kommunens tilladelse til K til at omlægge den private fællesvej på hans matr.nr. 11. Dato 9. september 2014 Dokument 14/10050 Side Afgørelse af klage over Kommunens afgørelse af 17. juni 2014 Vejdirektoratet har behandlet din klage af 14. juli 2014 over Kommunens tilladelse til K til at

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 8. februar 2013 12/06019 AFSLAG PÅ AFMÆRKNING PÅ PRIVAT FÆLLESVEJ I e-mail af 10. juni 2012 har Grundejerforeningen klaget over Kommunens afslag af 7. juni 2012

Læs mere

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri Notat Emne: Til: Kopi til: Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg Bünyamin Simsek Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde- mandag den 15. april 2013. Planlægning

Læs mere

- Der er 2 selvstændige projekter på banen. Et omkring Roskilde Inderfjord og et omkring Jyllinge Nordmark.

- Der er 2 selvstændige projekter på banen. Et omkring Roskilde Inderfjord og et omkring Jyllinge Nordmark. Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup att.: Dorthe Rømø Codex Advokater P/S Damhaven 5 B 7100 Vejle 5. maj 2014 Journalnr.:202925 Advokat: Mads Kobberø mko@codexlaw.dk Kystbeskyttelsesloven - kommunalfuldmagt

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 3. september 2012 12/06521 BETALING FOR VEJBELYSNING Vejdirektoratet har behandlet din klage af 21. juni 2012, hvor du som formand for foreningen klager over Kommunens

Læs mere

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse.

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse. Statsforvaltningen tilsynet@statsforvaltningen.dk Sagsnr. 2014-6189 Doknr. 217161 Dato 27-04-2015 Orientering til Statsforvaltningen om Økonomi- og Indenrigsministeriets retsopfattelse vedrørende det kommunale

Læs mere

Udlæg af vejret, M, matr. nr. 7 b Hillerød Markjorder

Udlæg af vejret, M, matr. nr. 7 b Hillerød Markjorder Dato 17. marts 2015 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon 7244 3119 Dokument 14/10437-21 Side 1/6 Udlæg af vejret, M, matr. nr. 7 b Hillerød Markjorder Vejdirektoratet har behandlet

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Furesø Kommunes vedtagelse af Kommuneplan 2009, indførelse af rækkefølgebestemmelse i Rammeområde 2C1 Farum Bytorv.

AFGØRELSE i sag om Furesø Kommunes vedtagelse af Kommuneplan 2009, indførelse af rækkefølgebestemmelse i Rammeområde 2C1 Farum Bytorv. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2012 J.nr.: NMK-33-00093 (tidl. NKN-33-04053) Ref.: Bo Christiansen, BOC-NMKN AFGØRELSE i sag om Furesø Kommunes

Læs mere

Du har anført, at dine klienter ikke benytter vejen og derfor ikke skal deltage i udgifterne til istandsættelsen,

Du har anført, at dine klienter ikke benytter vejen og derfor ikke skal deltage i udgifterne til istandsættelsen, Dato 14. oktober 2014 Dokument 14/09655 Side Afgørelse - klage over udgiftsfordeling til istandsættelse af del af S - jeres ref. 254294 kmd/ivb Du har ved brev af 4. juli 2014 på vegne af A klaget over

Læs mere

I den gældende kommuneplan for området (S.6.3) er der under overskriften Faldsled Rammer for lokalplanlægningen bl.a. anført :

I den gældende kommuneplan for området (S.6.3) er der under overskriften Faldsled Rammer for lokalplanlægningen bl.a. anført : Faaborg-Midtfyn Kommune Jens Peter Ohlsen Nørregade 4 5750 Ringe Mads Kobberø Advokat J.nr. 038704-0005 mko/lf T +45 72 27 35 12 mko@bechbruun.com 13. august 2008 Vedr. Planforhold - sommerhus 1. Indledning

Læs mere

FORÅRSMØDE. Landliggersammenslutningen Grundejerforbundet

FORÅRSMØDE. Landliggersammenslutningen Grundejerforbundet FORÅRSMØDE 2013 Landliggersammenslutningen Grundejerforbundet Vedligeholdelse af veje i sommerhusområder Lov om private fællesveje Ikrafttræden: den 1. januar 2012 3. Reglerne i afsnit III (byreglerne)

Læs mere

I brev af 24. september har klager klaget over Kommunens beslutning af 27. juni om ekspropriation til etablering af en sti.

I brev af 24. september har klager klaget over Kommunens beslutning af 27. juni om ekspropriation til etablering af en sti. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. februar 2013 12/10831 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF STI I brev af 24. september har klager klaget over Kommunens beslutning af 27. juni 2012 1 om ekspropriation

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

I brev af 5. september 2011 har du klaget over Kommunens afgørelse af 4. august 2011 om istandsættelse af K vej.

I brev af 5. september 2011 har du klaget over Kommunens afgørelse af 4. august 2011 om istandsættelse af K vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. marts 2013 11/14648 ISTANDSÆTTELSE AF VEJ I brev af 5. september 2011 har du klaget over Kommunens afgørelse af 4. august 2011 om istandsættelse af K vej. Du

Læs mere

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til.

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. august 2008 08/05640 KOMMUNENS MANGLENDE UDSKILLELSE AF OFFENTLIG VEJ I MATRIKLEN Hvornår er en vej en offentlig vej? Om udskillelse af en offentlig vej i matriklen.

Læs mere

Resumé af høringssvar Vejbidrag i Viborg Baneby

Resumé af høringssvar Vejbidrag i Viborg Baneby Resumé af høringssvar Vejbidrag i Viborg Baneby Påtænkt beslutning om vejbidrag i Viborg Baneby har været i offentlig høring fra den 10. september til den 7. oktober 2015. Der er kommet 9 høringssvar fra:

Læs mere

ISTANDSÆTTELSE AF PRIVAT FÆLLESVEJ.

ISTANDSÆTTELSE AF PRIVAT FÆLLESVEJ. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. september 2011 10/13150 ISTANDSÆTTELSE AF PRIVAT FÆLLESVEJ. Principperne for udgiftsfordelingen var begrundet i saglige hensyn. Kommunen kunne antage at en låge

Læs mere

Spørgsmål og svar af 1. april 2015 samt af 6. maj 2015.

Spørgsmål og svar af 1. april 2015 samt af 6. maj 2015. Spørgsmål og svar af 1. april 2015 samt af 6. maj 2015. Lyngby-Taarbæk Kommune har den 27. marts 2015 modtaget nedenstående spørgsmål til udbudsvilkårene: Spørgsmål Til brug for nærmere afklaring af udbudsmaterialet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Dette skyldes, at vi mener, at du ikke er klageberettiget i forhold til kommunens beslutning om placeringen

Dette skyldes, at vi mener, at du ikke er klageberettiget i forhold til kommunens beslutning om placeringen Dato 30. november 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon +45 7244 3135 Dokument 15/12960-13 Side 1/6 Klage over placering af lystmast på den private fællesvej Fælledfold, København Vejdirektoratet

Læs mere

Afgørelse af klage over tildeling af vejret til Hybenrosevej jeres j.nr

Afgørelse af klage over tildeling af vejret til Hybenrosevej jeres j.nr Dato 4. marts 2016 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 16/00108-5 Side 1/6 Afgørelse af klage over tildeling af vejret til Hybenrosevej jeres j.nr. 33-0111 Vejdirektoratet

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Afgørelse af klage over Odsherred Kommunes udgiftsfordeling ved istandsættelse af Thorsvej

Afgørelse af klage over Odsherred Kommunes udgiftsfordeling ved istandsættelse af Thorsvej Dato 4. november 2014 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail bjv@vd.dk Telefon 72 44 30 22 Dokument 14/13070-12 Side 1/6 Afgørelse af klage over Odsherred Kommunes udgiftsfordeling ved istandsættelse af

Læs mere

Afgørelse af klage over afslag på opklassificering af Klostervænget kommunens sagsnr. 16/12698

Afgørelse af klage over afslag på opklassificering af Klostervænget kommunens sagsnr. 16/12698 Dato 15. december 2016 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 16/11187-14 Side 1/6 Afgørelse af klage over afslag på opklassificering af Klostervænget kommunens

Læs mere

Dagtilbudsloven Socialreformen III

Dagtilbudsloven Socialreformen III Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialreformen III Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge 3. udgave Socialreformen FORORD Serviceloven, Retssikkerhedsloven og Socialreformen

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. juni 2011 10/16469 Lovligheden af ændring af ordning om renholdelse og vintervedligeholdelse Vejdirektoratet har behandlet klage af 16. marts 2011 fra A over

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Afslag på trafiktælling på Oslogade

Afslag på trafiktælling på Oslogade Dato 16. november 2015 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 15/09587-14 Side 1/7 Afslag på trafiktælling på Oslogade Du har i e-mail af 22. juni 2015 klaget

Læs mere

Vejledende udtalelse om kommuners mulighed for at afholde udgifterne til istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje

Vejledende udtalelse om kommuners mulighed for at afholde udgifterne til istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje Fredericia Kommune Gothersgade 20 7000 Fredericia Sagsnr. 2012-01552 Doknr. 149916 Dato 19-12-2013 Vejledende udtalelse om kommuners mulighed for at afholde udgifterne til istandsættelse og vedligeholdelse

Læs mere

Energistyrelsen udtaler sig ikke om konkrete og/eller verserende sager, men kan udtale sig vejledende om principielle spørgsmål.

Energistyrelsen udtaler sig ikke om konkrete og/eller verserende sager, men kan udtale sig vejledende om principielle spørgsmål. Vejledende udtalelse Kontor/afdeling Center for Forsyning/Vand Dato 15. december 2016 J nr. 2016-10286 /TJA/MLS/CVMA Vejledende udtalelse vedrørende reglerne for medfinansieringsprojekter Forsyningssekretariatet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Afgørelse af klage over udgiftsfordeling til anlæg af privat fællesvej kommunens sagsnr. 05.02.01-G01-1-14

Afgørelse af klage over udgiftsfordeling til anlæg af privat fællesvej kommunens sagsnr. 05.02.01-G01-1-14 Dato 18. maj 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon 7244 3065 Dokument 15/05824-6 Side 1/5 Afgørelse af klage over udgiftsfordeling til anlæg af privat fællesvej kommunens sagsnr.

Læs mere

Vejdirektoratets afgørelse på klage over Slagelse kommunes afgørelse om nedlæggelse af den private fællesvej Stenten.

Vejdirektoratets afgørelse på klage over Slagelse kommunes afgørelse om nedlæggelse af den private fællesvej Stenten. Dato 7. december 2015 Sagsbehandler Freshta Amiri Mail fam@vd.dk Telefon +45 7244 3038 Dokument 15/13101-12 Side 1/5 Vejdirektoratets afgørelse på klage over Slagelse kommunes afgørelse om nedlæggelse

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

I samme forbindelse har du stillet Vejdirektoratet en række spørgsmål omkring forståelse af lokaltrafik og overtagelse af belysning.

I samme forbindelse har du stillet Vejdirektoratet en række spørgsmål omkring forståelse af lokaltrafik og overtagelse af belysning. Dato 15. december 2015 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 15/08764-20 Side 1/5 Belysningsbidrag på Ådalsvej I brev af 1. juni 2015 har du klaget over Odense

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att.: med kopi til

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att.: med kopi til Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark Att.: sum@sum.dk med kopi til cea@sum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P E @

Læs mere

Private fællesveje i området bliver administreret efter reglerne i privatvejslovens afsnit III (byreglerne), jf. privatvejslovens 3, stk. 1.

Private fællesveje i området bliver administreret efter reglerne i privatvejslovens afsnit III (byreglerne), jf. privatvejslovens 3, stk. 1. Dato 8. april 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 15/16754-18 Side 1/6 Spærring af vejadgang til Vestre Strandvej 6 I brev af 20. november 2015 har Landinspektører

Læs mere

Afgørelse klage over udgiftsfordeling Kong Valdemars Vej kommunens sagsnr. 2015-1697

Afgørelse klage over udgiftsfordeling Kong Valdemars Vej kommunens sagsnr. 2015-1697 Dato 28. oktober 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 15/13243-6 Side 1/6 Afgørelse klage over udgiftsfordeling Kong Valdemars Vej kommunens sagsnr. 2015-1697

Læs mere

I mail af 8. februar 2015 har du som formand for Boligselskab henvendt dig til Vejdirektoratet.

I mail af 8. februar 2015 har du som formand for Boligselskab henvendt dig til Vejdirektoratet. Dato 17. februar 2015 Sagsbehandler Ivan Skaaning Hansen Mail ih5@vd.dk Telefon 7244 3112 Dokument 15/02768-3 Side 1/5 Svar på din mail af 8. februar 2015 I mail af 8. februar 2015 har du som formand for

Læs mere

Du har efterfølgende uddybet din klage og i den forbindelse påberåbt, at der ikke er angivet et passende

Du har efterfølgende uddybet din klage og i den forbindelse påberåbt, at der ikke er angivet et passende Dato 7. maj 2015 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon 7244 3113 Dokument 14/17630-20 Side 1/5 Påbud om vintervedligeholdelse mv. af sti uden for ejendom I brev af 10. december 2012

Læs mere

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2.

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2. LOKALPLANER INDHOLD: Hvad er en lokalplan? Hvilke forhold kan typisk være reguleret via en lokalplan? Er der lokalplaner for alle områder i Danmark? Hvad gælder hvis dit område IKKE har nogen lokalplan?

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

Du har på vegne af dine klienter S og L, klaget over Kommunens afgørelse af 19. juni 2014, om istandsættelse af den private fællesvej N vej 96-98.

Du har på vegne af dine klienter S og L, klaget over Kommunens afgørelse af 19. juni 2014, om istandsættelse af den private fællesvej N vej 96-98. Dato 11. september 2014 Dokument 14/10156 Side Klage over Kommunens afgørelse af 19. juni 2014 om istandsættelse Du har på vegne af dine klienter S og L, klaget over Kommunens afgørelse af 19. juni 2014,

Læs mere

Gæsteprincippet ledninger i vejen

Gæsteprincippet ledninger i vejen Gæsteprincippet ledninger i vejen Af Landinspektører Christian Holmgaard Graversen, Landinspektørfirmaet Jens Bo I/S, chg@jensbo.dk, Henriette Liisberg-Larsen, LIFA A/S Landinspektører, hll@lifa.dk og

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune

LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune På baggrund af henvendelser fra nogle medlems foreninger, besluttede forretningsudvalget at emnet Vore veje skulle være indledning til delegeretmødet i Landliggersammenslutningen

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Status: Gældende Principafgørelse nævnets kompetence - faktisk forvaltningsvirksomhed

Læs mere

Herudover har I stillet spørgsmål om størrelsen på renholdelsesafgiften samt renholdelsesniveauet.

Herudover har I stillet spørgsmål om størrelsen på renholdelsesafgiften samt renholdelsesniveauet. Dato 22. maj 2014 Dokument 14/04289 Side Renholdelsesordning ved banegård og Station. I brev af 20. marts 2014 har I - i forlængelse af brev af 11. februar 2014 fra Kommunen - anmodet Vejdirektoratet om

Læs mere

Betinget udbygningsaftale

Betinget udbygningsaftale Betinget udbygningsaftale Mellem Carlsberg Byen Ejendomme 1 p/s CVR nr.: 35248552 Olivia Hansens Gade 2 1799 København V som ejer af Rahbeks Allé 15-17 af matr.nr. 66b, 66c og 66i, Frederiksberg, og Frederiksberg

Læs mere

Jeres argumenter I har klaget over to forhold, hvor I mener, at kommunen har overtrådt privatvejsloven.

Jeres argumenter I har klaget over to forhold, hvor I mener, at kommunen har overtrådt privatvejsloven. Dato 27. april 2016 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 16/04503-20 Side 1/5 Afgørelse af klage over fordeling af udgifter til vedligeholdelse af N.W. Gadesvej

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar / x x x

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar / x x x DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar 2014 13/14833-12 x x x AFGØRELSE I SAGEN OM NEDLÆGGELSE AF DELE AF VEJ Vejdirektoratet har behandlet Os klage af den 15. juli 2013 over, at kommunen

Læs mere

P AR K E R INGSFONDE 23. maj 2012 J.nr. Ref. RBH. Vurdering af behovet for en ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse

P AR K E R INGSFONDE 23. maj 2012 J.nr. Ref. RBH. Vurdering af behovet for en ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 310 Offentligt P AR K E R INGSFONDE 23. maj 2012 J.nr. Ref. RBH Vurdering af behovet for en ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

OVERFLADEVAND, DER LØBER FRA PRIVAT FÆLLESVEJ TIL OFFENTLIG VEJ

OVERFLADEVAND, DER LØBER FRA PRIVAT FÆLLESVEJ TIL OFFENTLIG VEJ DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 28. november 2012 12/13596 OVERFLADEVAND, DER LØBER FRA PRIVAT FÆLLESVEJ TIL OFFENTLIG VEJ Kommunen har i mail af 21. november 2012 bedt Vejdirektoratet besvare

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Afgørelse af klage over påbud om at istandsætte vejareal og fjerne genstande ud for Kjærstrupvej

Afgørelse af klage over påbud om at istandsætte vejareal og fjerne genstande ud for Kjærstrupvej Dato 28. maj 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon 7244 3065 Dokument 15/07286-9 Side 1/6 Afgørelse af klage over påbud om at istandsætte vejareal og fjerne genstande ud for Kjærstrupvej

Læs mere

Påbud om enkeltstående vedligeholdelse Duevej Frederiksberg Kommunes j.nr G

Påbud om enkeltstående vedligeholdelse Duevej Frederiksberg Kommunes j.nr G Dato 9. maj 2017 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 17/04334-18 Side 1/5 Påbud om enkeltstående vedligeholdelse Duevej Frederiksberg Kommunes j.nr. 05.02.02-G01-24-16

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by Hvad er et Kommuneplantillæg? Yderligere information kan fås hos: SYDDJURS KOMMUNE Planafdelingen Hovedpostadresse:

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

Mini- og husstandsmøller i Danmark

Mini- og husstandsmøller i Danmark Mini- og husstandsmøller i Danmark Kommunernes planlægning, regler og godkendelser Sekretariatschef Kåre Albrechtsen Vindmøllesekretariatet September 2011 1 De grundlæggende regelsæt: Byggelovgivningen

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

Projektudvikling. Ved Torben Brøgger og Jesper Bøge Pedersen

Projektudvikling. Ved Torben Brøgger og Jesper Bøge Pedersen Projektudvikling Ved Torben Brøgger og Jesper Bøge Pedersen Den gode ide 3 Projektudvikling Det begynder med "Den Gode Ide": Projektets vision og formål. Projektets delmål og resultater. Projektets succeskriterier.

Læs mere