BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

Transkript

1 Maj 2002 Blad 243 I denne tid, hvor forligskvindens skitse på KTO-området netop lige er kommet i hus med en snæver margen, sender vi endnu en sending informationer fra Børne- og Kulturchefforeningen. Holddannelse i skolen Børnekultur Nye udspil på skoleområdet KL-Bibliotekskonference Kvalitet i dagtilbud II BKF om Ledelse Cirius m.m. Evaluering Ny amtsformand i Århus amt Både Regeringen og Socialdemokratiet har spillet ud med nye forslag på skoleområdet. På blad nr. 244 kan du læse nogle BKF-reaktioner på de forskellige udspil. I anledning af Undervisningsministerens udspil om faseopdelt skole har BKF forsøgt at sammenfatte nogle synspunkter om holddannelse i skolen. Du kan læse mere herom på blad 245. Kulturrådet for børn har offentliggjort sin beretning for BKF gav ved den lejlighed det næsten nedlagte råd nogle ord med på vejen. Læs herom på side 245. KL lægger op til en mere synlig profil på biblioteksområdet. Der vedlægges en konferenceindbydelse til en KL-konference d september i Herning med dette nummer af BKF-nyt Så vidt BKF er informeret er Socialministeren på vej med et oplæg til, hvordan projektet Kvalitet i dagtilbud kan videreføres. Der lægges blandt andet op til en opstartskonference d. 19. juni BKF hilser det velkomment, at KID videreføres og gerne med en kobling mellem lokale og centrale initiativer. Der er fokus på ledelse. BKF`s bestyrelse er på vej med nogle BKF - synspunkter om ledelse på børn- og kulturområdet. Det står der mere om på blad 246. På blad nr. 247 kan du også læse om et initiativ fra Den Kommunale Højskole om det professionelle lederskab. Cirius, vidtgående specialundervisning og kampagnen Den fælles skole kan du læse om på blad 247. BKF har samlet nogle synspunkter om evaluering som du kan læse om på På blad 248 omtaler vi også EVA`s beretning for Vores kolleger I Århus amt har valgt nye formand. Skolechef Frederik Grønfeldt, Silkeborg ( frederik.groenfeldt@raadhus.silkeborg.dk) er valgt til ny formand. Han afløser John Neimann, Rougsø Kommune. Vi byder

2 Maj 2002 Blad 244 Skoleudspil til debat velkommen til Frederik og siger mange tak for en stor BKF-indsats til John. Forligskredsen om folkeskolen gik fra hinanden i april, fordi der ikke kunne indgås forlig om modersmålsundervisningen. Efterfølgende er Regeringen og Socialdemokratiet kommet med udspil om skoleområdet. BKF konstaterer, at det er politikernes ret og pligt at pege på områder ved den danske folkeskole, der trænger til fornyelse og forbedringer. Derfor er vi, som daglige ansvarlige for folkeskolen, naturligvis også åbne for at drøfte de forslag, der er lanceret. BKF begræder imidlertid de omstændigheder, hvori de blev lanceret. Det er BKF`s opfattelse, at vi mere end nogensinde tidligere har brug for brede forlig om folkeskolen. Folkeskolen må ikke udvikle sig til et ideologisk projekt, hvor vi oplever store ændringer i skolens lovgivningsmæssige fundament, hver gang vi får en ny regering. Derfor skal BKF stille, men indtrængende bede om, at forligspartierne sætter sig til forhandlingsbordet igen og beskriver udviklingsvilkårene for skolen i de kommende år. Og at man herefter giver skolen fred til at udvikle sig. Helhed og sammenhæng Hva` koster det Fleksibilitet Såvel Undervisningsministerens som Socialdemokratiets forslag kan medvirke til at skabe større helhed og sammenhæng i børns liv. Det er vigtigt, at der bliver større sammenhæng mellem dagtilbud og skole. BKF synes ministeren skulle tage konsekvensen af, at der nu indføres CKF`er i børnehaveklassen og gøre bh-klassen obligatorisk og indtæn - ke klassen i det samlede skoleforløb. Vi synes også, at det ville klæde Undervisningsministeren og Socialministeren, hvis de sammen kom med initiativer centralt fra, der kan medvirke til at skabe sammenhæng mellem dagtilbuds- og skoleområdet. Ministeren vil øge elevernes faglige kompetencer. Et projekt hun har fået opbakning til fra alle sider. Socialdemokratiet vil gøre engelsk obligatorisk fra 3. klasse. Men faglighed koster. Tidligere fremmedsprog, øgede kompetencer i historie og naturfag og flere timer i dansk og matematik i indskolingen koster. Hvor skal pengene komme fra i en tid, hvor kommunernes økonomi gør det nødvendigt at prioritere hver eneste krone? Har ministeriet lavet beregninger på ministerens mange gode forslag? BKF hilser det velkomment, at kommunerne får friere rammer til at tilrettelægge undervisningen. Vi må arbejde frem mod en skole, der er mindre fagopdelt og præget af fleksibilitet. I et samfund, hvor ny viden kommer til dagligt, er det nødvendigt at undervise med fagene for at se helheder og

3 Maj 2002 Blad 245 De 18% sammenhænge. Ministeren vil analysere specialundervisningen og justere på 10. klasse. Man kan diskutere om det er nok til at imødekomme de 18%, der ifølge PISA-rapporten ikke har et tilstrækkeligt læseniveau og som efterfølgende ikke får en kompetencegivende ungdomsuddannelse. BKF finder, at der for denne elevgruppe er behov for at tænke skole på en anden måde, ikke mindst i udskolingen. Flere timer og ressourcer er ikke alene svaret. Den faseopdelte skole Flot beretning fra kulturrådet for børn. Et godt børneliv BKF finder, at der med ministerens forslag om øget holddannelse er behov for at tydeliggøre mulighederne i den eksisterende folkeskolelov overfor skolerne. I en udviklingsorienteret skole er der hele tiden brug for at tænke og diskutere indhold. Derfor kræver en øget brug af holddannelse som pædagogisk metode på samme måde øget fokus på indholdet og læringen. Det forudsætter, at der ændres i strukturen, ud fra indholdet og de deraf mulige organisationsformer - herunder holddannelse på forskellige måder. Holddannelse blev i sin tid indført for at undgå niveaudeling på de ældste klassetrin. Holddeling kan i den nuværende udviklingsorienterede skole være med til at sikre, at alle elever får det optimale udbytte af undervisningen. Niveaudelingen havde nogle store begrænsninger, fordi valget var definitivt. Erfaringerne fra arbejdet med at udvikle større helhed og sammenhæng i skoledagen for de yngste elever har vist, at jo større sammenhæng jo større mulighed for fordybelse og eksperimenteren og jo bedre tid for lærere og pædagoger til at have kontakt med det enkelte barn. Du kan læse mere om BKF`s synspunkter om de 10 skridt og om holddannelse på Lars Kolind fik en flot sortie som formand for Kulturrådet for Børn på rådets spændende arrangement på Nationalmuseet d. 17. april. Rådets beretning for 2001 taler sit eget sprog. Der er virkelig kommet gang i børnekulturen for, af og med børn i kommunerne. I forbindelse med offentliggørelsen af beretningen havde BKF lejlighed til at bringe en hilsen til kulturrådets og dets medarbejdere. I en kort replik slog BKF fast: At Kulturrådet og ikke mindst sekretariatets medarbejdere havde forstået at sætte initiativer igang og at lytte til kommunernes forslag, At BKF vil gøre sit til, at det børnekulturelle arbejde videreføres i kommunerne,

4 Maj 2002 Blad 246 At børnekultur ikke kun har en værdi, fordi vi i fremtiden skal have kreative medarbejdere i dansk erhvervsliv, men først og fremmest fordi det børnekulturelle arbejde er med til at give et børneliv - et liv med indhold og kreativitet. I forbindelselse med offentliggørelsen af beretningen lancerede Kulturrådet en ny børneportal. Læs mere herom på hjemmesiderne og Årsmøde Årsmødepublikation BKF-publikation om ledelse Problemstillinger Vores årsmøde holdes som før nævnt på Hotel Munkebjerg i dagene d november Vi håber du har noteret dagene i din kalender. Bestyrelsen er ved at lægge sidste hånd på programmet, men vi kan afsløre, at der bliver tale om et bredt anlagt program, der sætter fokus på ledelse og på indholdsmæssig helhed og sammenhæng i de områder vi beskæftiger os med som BKF`er. På årsmødet vil vi få besøg af bl.a. Undervisningsministeren. I forbindelse med generalforsamlingen er det også bestyrelsens plan, at vi skal drøfte en ny foreningspublikation med arbejdstitlen : Hænger det sammen?. Publikationen følger op på generalforsamlingsvedtagel- sen fra 1997 om Helhed i barnets liv. Vi stiller bl.a spørgsmålet om det kun er i strukturerne at vi har skabt helhed og sammenhæng eller om det også gælder indholdet i indsatsen? Udkast til publikation vil blive lagt på BKFhjemmesiden efter amtsformandsmødet d. 31. maj med henblik på en medlemsdebat. Mere herom i kommende numre af BKF-nyt. BKF- bestyrelsen forbereder en publikation om ledelse, som påtænkes udsendt til medlemskredsen i forbindelse med indkaldelsen til årsmødet i november. Publikationen tager udgangspunkt i de særlige vilkår for ledelse og styring, som gør sig gældende på børne- og kulturområdet. Publikationen drøfter en række problemstillinger - som kendetegner ledelse og styring på børne- og kulturområdet - og giver herefter en række anbefalinger fra BKF. Problemstillingerne og BKF-anbefalingerne omhandler: Betydningen af fælles forventninger til værdier, ledelse og styring i en kommune. Der gives ikke anbefalinger om et bestemt ledelses- og styringskoncept, men anbefaling om, at hvis man vil sikre god ledelse og effektivitet, så er fælles forventninger til værdier, ledelse og styring en forudsætning. Vigtigheden af at kunne manøvrere i kaos. Som leder - og særligt som

5 Maj 2002 Blad 247 topchef - skal man kunne lede og styre i en organisation, der er præget af forandring og uforudsigelighed. Hvad kræver det? Ledelses- og styringsvilkår ved mange decentrale institutioner. Hvordan sikres dialogen, ledelsen og styringen med 20, 40 eller 80 decentrale institutioner? Samspillet mellem institutionsleder og skole-/forældrebestyrelse. Hvordan sikres et frugtbart samarbejde? og hvad forventes af den gode leder så forældrene sikres en reel indflydelse på fastlæggelse af principper for drift og udvikling af institutionen? Forventninger til institutionsledelsen. Hvilke forventninger er der til strategiske, administrative, faglige og personlige kompetencer hos institutionsledelsen? Ledelseskompetencer Uddannelsernes Internationale Dag Cirius Vidtgående specialundervisning I flere sammenhænge drøftes forventninger til lederkompetencer og til kompetenceudvikling af ledere. BKF har deltaget i et meget indholdsrigt KL-møde om dette spørgsmål på Den Kommunale Højskole i april og det forventes at det såkaldte Marius Ibsen-udvalg, der er nedsat i regi af Undervisningsministeriet også snart barsler med deres rapport. Den Internationale Dag er for alle uddannelser fra grundskoler til universiteter og læreanstalter, og den omfatter både formelle og uformelle uddannelser. Cirius håber at mange skoler og uddannelser er interesserede i at markere deres internationale profil den 15. november Denne side vil informere om Den Internationale Dag og de aktiviteter, der finder sted. Der er mulighed for at få inspiration til aktiviteter, og desuden kan man tilmelde sin egen aktivitet. Læs på Ved ansøgningsfristens udløb den 1. marts 2002 har Cirius modtaget i alt 471 ansøgninger til Comenius fordelt på de tre projekttyper: skolepartnerskaber, sprogassistentordningen og efteruddannelsesstipendier. Læs mere : stigning i ansøgninger til Comenius Børne- og Kulturchefforeningen har spurgt amtsformændene, hvorledes man afregner for den 20.2-undervisning, som finder sted i de kommunale skoler som enkeltintegreret i normalundervisningen, som enkeltintegreret i specialklasser (20.1- klasser) og for 20.2 klasser (centerklasser mv.). Der viser sig et billede, hvor mange kommuner/kommuneforeninger søger at nå til enighed med amterne om at anvende den afregningsmetode, som KL har vejledt om. Men kun en enkelt kommuneforening har opnået

6 Maj 2002 Blad 248 en aftale med den pågældende amtskommune, der afregner efter de principper, der er angivet i KL s vejledning. Børne- og Kulturchefforeningen har derfor sat emnet på dagsordenen på det kommende kontaktudvalgsmøde med KL. Det ser ud til at der er behov for en fælles aftale, således at hver enkelt område ikke fører alenlange drøftelser/forhandlinger med den pågældende amt. Kampagnen :Den Fælles Folkeskole Spotkampagner Kampagneområder Som bekendt vil Skole- og Samfund løbet af årene 2001, 2002 og 2003 gennemføres en række programaktiviteter, som i følge sit formål og Undervisningsministeriets bevilling hertil, skal tjene som igangsætter og motor for den mere folkelige debat om folkeskolens fremtid. En typisk spotkampagne i et amt består af følgende elementer: debatmøder på skoler og i kommuner for forældre, elever, lærere, skolebestyrelser, lokalpolitikere og andre interesserede debatkampagne i de lokale medier inddragelse af lokale repræsentanter for folkeskolens interessenter konsensuskonference for skolebestyrelser, elever, lærere, skoleledere, lokalpolitikere og repræsentanter for arbejdsmarkedet. I hvert amt nedsættes der en lokal følgegruppe med repræsentanter for bl.a. kommunalpolitikere, skolelederne, lærerne, eleverne, skolebestyrelserne, det lokale foreningsliv, det lokale arbejdsmarked og den lokale folkeoplysning. Kampagnen finder sted: 1.halvdel 2002 Storstrøms amt Århus amt Nordjyllands amt Efteråret 2002 Københavns amt Roskilde amt Bornholm Vejle amt Foråret 2003 Frederiksborg amt Sønderjylland Ribe amt

7 Maj 2002 Blad 249 Evaluering EVA-beretning 2001 Professionelt lederskab i skolen I forbindelse med Undervisningsministeriets konference om evaluering d. 8. april 2002 udarbejdede BKF et kortfattet notat om BKF-synsvinkler vedr. evaluering. Ministeren har meldt positivt tilbage på BKF`s notat og meddelt, at der er oversendt til Uddannelsesstyrelsen. Du kan læse BKF`s synspunkter på Også Evalueringsinstituttet har i april offentliggjort deres beretning for Det fremgår af Direktør Chr. Thunes forord, at EVA i 2001 er blevet voksen og kommet på plads. EVA er kommet på plads med 7 offentliggjorte evalueringer og har herudover udarbejdet en kortlægning om faget natur og teknik, en undersøgelse af SOSU- hjælperuddannelsen og et metodehæfte om selvevaluering. Du kan læse mere om beretningen og EVA`s initiativer på Børne- og Kulturchefforeningen har deltaget i udviklingen af et uddannelsestilbud til skoleledere, der gennem nogle år har haft ledelsesansva-ret på en skole. I 2001 lykkedes det ikke at få uddannelsen i gang, men nu er den udbudt igen. Den begynder med internat på Den Kommunale Højskole den og slutter med internat på Den Kom-munale Højskole den Mellem de to internatophold skal deltagerne besøge en leder fra anden sektor i egen kommune, delta-ge i dagkursus og besøge en kollega fra holdet. Se Professionelt leder-skab i skolen på Den Kommunale Højskoles hjemmeside