Maj 2012 METODEKATALOG. Cooperative Learning med SOSU øjne

Transkript

1 Maj 2012 METODEKATALOG Cooperative Learning med SOSU øjne

2 METODEKATALOG COOPERATIVE LEARNING MED SOSU ØJNE Udgivet i 2012 af: SOSU Nord - i samarbejde med Ministeriet for børn og undervisning - Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser - Kontor for Tværgående Uddannelsesudvikling, Fastholdelseskaravanen og EU Social Fond. Ophavsretten til denne publikation tilhører SOSU Nord. Teksterne må gengives med behørig kildeangivelse. Dog må teksterne ikke gøres til genstand for selvstændig kommerciel udnyttelse. Al billedmateriale er ophavsretsbeskyttet og må ikke gengives. Billedmateriale: Colourbox. Forfatterne bag publikationen er: Lise Rønn, læsevejleder Kristin Tennes, underviser Karen Ærengaard Bach, underviser Helle Thrysøe Birkkjær, underviser Grafisk arbejde: Anette M. Svendsen Denne rapport citeres som flg.: Rønn L., Tennes K., Bach, K.Æ. & Birkkjær H.T. (2012). Metodekatalog: Cooperative Learning med SOSU øjne. Vodskov: SOSU Nord, p..

3 INDLEDNING Faglige, sociale og personlige kompetencer kombineret med fastholdelsesstrategier er væsentlige fokuspunkter på hele erhvervsskoleområdet. På SOSU Nord arbejdes der fokuseret hen imod at eleverne opbygger og lærer deres personlige kompetencer at kende. Med dette metodekatalog vil vi vise, hvordan man kan få de faglige, sociale og personlige kompetencer i spil gennem et bevidst valg af de metoder, vi anvender i undervisningen. Hvordan man med øvelserne fra cooperative learning (CL), kan skabe et rum, hvor læringen bliver et fælles ansvar, og hvor begreber som tillid og tryghed naturligt implementeres i klassen. Med CL i hånden får man ideer til, hvordan man kan tilrettelægge en undervisning, hvor eleverne bliver ansvarlige, forholdende, argumenterende, præsenterende, ja i det hele taget aktive og deltagende i undervisningen, samtidig med at de arbejder med udvikling af de faglige, personlige og sociale kompetencer. Inspirationen til dette metodekatalog er hentet bl.a. ved at deltage i s 4 dages kursus, samt den praksiserfaring der er høstet ved at anvende CL i den daglige undervisning. På SOSU Nord arbejder vi ud fra et værdigrundlag, der i høj grad bygger på centrale begreber i forhold til mødet mellem mennesker SOSU Nords værdigrundlag SOSUnord arbejder ud fra værdier som bygger på et åbent og kreativt miljø præget af samarbejde og fleksibilitet, hvor de centrale, synlige værdier er: respekt, troværdighed, tillid, ligeværdighed, dialog, åbenhed, medbestemmelse, medansvar, tolerance, kompetence og respekt for forskellighed, individualitet, et godt kommunikationsniveau og gode samarbejdsrelationer. Som underviser skal man være bevidst om, at undervisningen skal præsentere en alsidig vifte af udfordringer hos eleverne. Ved en bevidst udvælgelse og tilrettelæggelse af undervisningen understøtter man elevernes forskellige tilgange til læring. CL som et redskab og en metode er med til at øge alsidigheden i undervisningen. CL er kort fortalt små øvelser, der i sin opbygning inddrager alle elever, god kommunikation blandt eleverne, at en stor del af eleverne (minimum 25 %) er aktive samtidig og at alle elever deltager på lige præmisser. Alle elever har noget at byde ind med, og alle elever er afhængige af hinandens positive deltagelse. Der arbejdes med den personlige dannelse i forhold til at skulle give hånd, at kigge hinanden i øjnene, at rose hinanden og at vise hinanden respekt. Lærerens præcise instruktion er en væsentlig faktor, ligesom det, at alle øvelserne har en tidsramme. En tidsramme der gør, at øvelserne bliver effektive, fordi de ikke trækkes i langdrag. Tiden synliggøres evt. med et stopur på whiteboard, på projektor eller et manuelt, så alle elever kan følge med i, hvor fremskreden øvelsen er, og dermed sikrer man også, at alle elever får lige lang taletid. Når CL inddrages i undervisningen lægges der stor vægt på, at eleverne arbejder i grupper. Grupperne er sammensat således, at eleverne repræsenterer hinandens nærmeste udviklingszone. En anden væsentlig faktor ved at inddrage CL i undervisningen er, at de elever der tidligere har oplevet nederlag i den traditionelle tavleundervisning eller i det traditionelle gruppearbejde, synes CL er berigende og sjovt. Kataloget er bygget op sådan at de læringsområder, der er beskrevet er relevante både i forhold til grundforløbet og hovedforløbene. Det er undervisere fra alle områder (GF, SSH, SSA og PAU), der har deltaget i udarbejdelsen af dette katalog. God fornøjelse!

4

5 INDHOLD Ideer til CL i forskellige emner behandlet på alle niveauer på SOSU Nord 1 Refleksion 2 Flip-over stafet 2 Opstart af nye hold 3 Quiz og byt 4 Eksempler på spørgsmål til quiz og byt 4 Team interview 6 Eksempel på team-interview 6 I min taske har jeg 7 Fup eller fakta 8 Bingo 9 Eksempel på bingo 10 At arbejde med begreber 11 Svar bazar 12 Vælg fra viften 14 Praktikopsamling 15 Dobbeltcirkler 16 Værdilinje 17 Ordet rundt 18 Hjørner 19 Eksempler på hjørner 19 Find en der 20 Et konkret eksempel 21 Tredages projektforløb 21 Ekspertkarrusel 22 Rollelæsning 24 Afslutning 25

6 IDEER TIL CL I FORSKELLIGE EMNER BEHANDLET PÅ ALLE NIVEAUER PÅ SOSU NORD I det følgende vil vi præsentere forskellige øvelser og ideer til, hvordan man kan inddrage CL i sin undervisning. Vi har forsøgt at give eksempler i forhold til undervisningsområder, som berører alle niveauer. Præsentationen af øvelserne er bygget op således 1. Hvad kan øvelsen bruges til? 2. Præsentation af øvelsen 3. Før overvejelser overvejelser inden øvelsen igangsættes 4. Hvad lærer eleven, som kan overføres til erhvervspraksis? Det er væsentligt at påpege, at cl øvelserne kan anvendes i mange andre sammenhænge. Når vi i dette metodekatalog giver et eksempel på anvendelse af en cl øvelse, skal man som underviser huske, at øvelsen kan bruges i mange andre forbindelser.

7 REFLEKSION Eleverne skal bevidstgøres om deres egen læring, og de skal være ansvarlige for læringsprocessen. Logbogen er en af de metoder, der bruges på SOSU Nord. Ind i mellem kan det være befriende for eleverne, at være reflekterende på en anden måde end den traditionelle logbog. Derfor kan et alternativ være flip-over stafetten. FLIP-OVER STAFET - en god øvelse når der skal skabes nye ideer, opsummeres, repeteres eller brainstormes HVAD KAN ØVELSEN BRUGES TIL? Øvelsen er en god afsluttende læringsaktivitet. Den fysiske aktivitet og konkurrenceelementet opretholder koncentrationen til at arbejde f.eks. de sidste 20 minutter. Der skal stå ét spørgsmål på papiret, som eleverne skal besvare. Eksempler herpå: Hvilke begreber har I arbejdet med i dag? Hvad har I lært i dag? Hvilke faglige problemstillinger har I arbejdet med i dag? PRÆSENTATION AF ØVELSEN Grupperne stiller sig i rækker ca. 2-4 meter fra deres papir eller flipover Den første elev i rækken har en tusch(stafetten) i hånden. Når underviser giver klarsignal, er stafetten skudt i gang. Den første elev løber frem til papiret og skriver sit svar ned. Den første elev løber tilbage, giver tuschen(stafetten) til nr. 2 i rækken og stiller sig bagest i rækken. Elev nr. 2 løber op og skriver osv. Øvelsen fortsætter indtil underviseren giver stopsignal. Herefter sammenlignes de for skellige gruppers papirer og der kåres en vindergruppe. FØR-OVERVEJELSER Antal elever og emner, som skal repeteres, afgør hvor lang tid flipoverstafetten skal vare (fx ml. 5 og 15 min). Gruppemedlemmerne må gerne hjælpe hinanden med ideer til svar, men eleverne skal skiftes til at løbe frem til papiret for at skrive eller skitsere, hvad de har arbejdet med. Der skal bruges papir eller flipover samt en tusch(stafet) pr. elevgruppe. Øvelsen kan med fordel udføres udenfor. Husk at finde sten eller lignede til at fastholde papir i tilfælde af blæst. HVAD LÆRER ELEVEN, SOM KAN BRUGES I ERHVERVSPRAKSIS? Eleverne arbejder sammen om at huske fagudtryk og formulerer sig skriftligt, mundligt eller via tegninger. 2

8 OPSTART AF NYE HOLD Gennem fokus på læringsmiljøet skabes et rum for den faglige, sociale og personlige læring og udvikling. Eleverne skal arbejde med udvikling af erhvervskompetence. Erhvervskompetencen forudsætter at eleverne indgår i relationer med andre mennesker på en etisk, anderkende og konstruktiv måde. Overvejelser ved opstart af nyt hold En del af eleverne har mindre værdifulde oplevelser i forhold til læring/ uddannelse, hvorfor de føler sig både usikre og utrygge i elevrollen. En del af eleverne har af forskellige årsager svært ved at indgå i relationer, der skabes gennem en anerkendende og tæt kontakt. Øvelser fra CL kan med fordel bruges til at styrke fællesskab, trivsel og tryghed. Øvelserne skal give alle elever mulighed for at opleve tryghed og succeser, da øvelsernes fokus rettes mod ufarlige almene emner. Fokus ligger primært på arbejdet med de sociale kompetencer, samti dig motiveres eleverne til aktiv deltagelse i egen og medelevers læreproces. I det følgende præsenteres en række øvelser, der er ideelle i forhold til opstart af nye hold.

9 QUIZ OG BYT - en god øvelse, når du skal møde nye klassekammerater, udveksle erfaringer HVAD KAN ØVELSEN BRUGES TIL? Øvelsen er en fællesskabsfremmende øvelse. Eleverne bevæger sig rundt i klasselokalet og taler med mange forskellige i klassen. Øvelsen kan bruges meget bredt f.eks. repetition af fagligt stof, udveksling af erfaringer, analyse af litteratur og ikke mindst i forbindelse med opstart af nye hold. PRÆSENTATION AF ØVELSEN Læreren forbereder en lang række kort med spørgsmål eller alternativt, eleverne producerer selv kortene. Se eksempel på spørgsmål i forhold til opstart af nye hold i bilag Eleverne går rundt med hinanden og vifter med kortene for at markere, at de er ledige og gerne vil møde en makker. Eleverne mødes to og to og hilser på hi nanden (giver hånd, præsenterer sit navn). Elev A stiller sit spørgsmål til elev B, som svarer. Elev A lytter aktivt, og kommer med en posi tiv, interesseret tilkendegivelse af at have hørt svaret. Eleverne bytter roller. Eleverne bytter kort, siger farvel og vifter med det nye kort for at finde en ny makker. Øvelsen fortsætter indtil læreren markerer, at det nu er slut. FØR-OVERVEJELSER Der skal være flere kort end de er elever, så eleverne kan tage et nyt kort, hvis de møder det samme flere gange. Kortene må ikke virke stødende på eleverne. Hvis en elev ikke læse spørgsmålet, fungerer læreren/ makkeren som ekspert. HVAD LÆRER ELEVEN, SOM KAN OVER- FØRES TIL ERHVERVSPRAKSIS? I forbindelse med opstart af nye hold er alfa og omega, at der skabes tryghed, trivsel og tilhørsforhold blandt eleverne. Derfor er øvelser, der fremmer disse elementer væsentlige at arbejde med, hvilket også er elementer, som nemt overføres til praksis. EKSEMPLER PÅ SPØRGSMÅL TIL QUIZ OG BYT Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? Nævn 3 gode ting ved vinter. Hvor går din drømmerejse hen? Hvis du var en ting, hvilken ting ville du være? Giv et godt råd! Hvis du fik fri i næste uge, hvad ville du så gøre? Hvor mange børn får du? Hvad er grænseoverskridende for dig? Hvis du var berømt, hvad ville du være berømt for? Hvis du skulle være med i et tv-program, hvilket program ville det være? Hvad er din livret? Når du er færdiguddannet, hvor vil du så gerne arbejde? Hvad laver du om 10 år? Vil du holde den, mens jeg lige klør mig på skulderen? Hvor bor du om 10 år? Hvis du var på en øde ø, og måtte tage en ting med, hvad ville det være? Hvad gør dig rigtig glad? Fortæl om en god barndomsoplevelse. Hvad får dig til at gyse? Nævn 3 gode kvaliteter i forhold til din uddannelse? Hvor vil du allerhelst rejse hen? Hvis du selv kunne bestemme udsigten fra dit vindue, hvad skulle det så være? Nævn 3 ting, der gør gruppearbejdet godt og Effektivt? Hvis du fik et ønske opfyldt, hvad ville det så være? Hvis du har en dårlig dag, hvad gør du så for at den bliver bedre? Hvilket tidspunkt på dagen er bedst for dig? Hvad er en god arbejdsplads? Hvilken dag er den bedste i løbet af ugen? Vil du helst være udendørs eller indendørs? 4

10

11 TEAM INTERVIEW - når du vil skabe tryghed i de enkelte grupper HVAD KAN ØVELSEN BRUGES TIL? En øvelse der fremmer fællesskabet. I denne øvelse arbejdes der i grupper. Eleverne lærer hinanden at kende gennem spørgsmålene. Øvelsen er alsidig og kan bruges i forbindelse med meget andet end ved opstart af nye hold. Eleverne kan selv lave spørgsmålene. Øvelsen er god i forbindelse med f.eks. videndeling i gruppen, refleksion/ evaluering af en dag, igangsættelse af et nyt projekt brainstorm. De spørgsmål der udarbejdes skal ikke virke kontrollerende i forhold til viden i faglige områder. Spørgsmålene skal være med til at skabe ideer, tanker, interesser i forhold til f.eks. faglige områder, uddannelse eller praktik. PRÆSENTATION AF ØVELSEN Hvert gruppemedlem får et nummer og et ark med forskellige spørgsmål. Elev nummer 1 rejser sig, og de andre elever i gruppen interviewer ham ud fra spørgsmålene på arket. Elev 1 svarer på spørgsmålene. Når tiden er gået rejser elev 2 sig og bliver interviewet af de andre i gruppen. Interviewet fortsætter indtil alle elever er ble vet interviewet. FØR-OVERVEJELSER Tiden skal være synlig for alle elever. Hver elev har f.eks. 2 minutter til at svare på spørgsmål. Det kan være en fordel at lade eleverne selv udforme spørgsmålene. Hvis der er forskelligt antal elever i hver gruppe (4 5), skal gruppen med 5 elever have mindre tid til interview pr elev, for at alle er færdige på samme tid. Det kan være en god ide at lade arkene med spørgsmål rotere mellem eleverne, så den enkelte elev ikke sidder med de samme spørgsmål hele tiden. HVAD LÆRER ELEVEN, SOM KAN OVER- FØRES TIL ERHVERVSPRAKSIS? Eleverne øver sig i at stå op foran andre, svare på spørgsmål og tage stilling til her og nu spørgsmål. EKSEMPEL PÅ TEAM-INTERVIEW SOM KAN BRUGES PÅ NYE HOLD Hvad er dit yndlingstøj og hvorfor? Hvilken tid på året kan du bedst lide og hvorfor? Hvad kan du bedst lide at lave ved en computer? Befinder du dig bedst indendørs eller udendørs og hvorfor? Hvilken person beundrer du mest hvorfor? Hvilken dag i ugen kan du bedst lide hvorfor? Hvad kan gøre dig vred? Hvad kan få dig til at grine? Hvad kan du godt lide at lave, når du skal slappe af? Hvor går din drømmerejse hen hvorfor? Hvad kan du godt lide at læse? Hvilke hobbyer har du? Hvad hedder din yndlingsfilm? Hvad er din livret? Hvilke slags tv-programmer kan du bedst lide at se? Hvilket slags dyr kan du bedst lide hvorfor? Hvilken slags musik kan du bedst lide? Hvilken tid på dagen kan du bedst lide hvorfor? Hvilken slags film kan du godt lide at se? Hvad er din yndlingssportsgren? 6

12 I MIN TASKE HAR JEG - en sjov lille ilt-til-hjernen øvelse HVAD KAN ØVELSEN BRUGES TIL? Øvelsen fremmer sociale relationer, og er god, når hjernen skal have en faglig pause men har ingen decideret faglig relevans. PRÆSENTATION AF ØVELSEN Hver elev finder 3 ting i sin taske, som skal præsenteres for de andre i gruppen. På tid (1-2 minutter pr. elev) skal eleverne fortælle de andre i gruppen, hvorfor netop disse 3 ting er valgt. Elev 1 fortæller først, de andre lytter aktivt. Dernæst elev 2 og så fremdeles. 7 FØR-OVERVEJELSER Øvelsen tager ca minutter. Eleverne vælger selv, om de vil fremhæve personlige ting eller ting, der er uddannelsesrelevante. Er der et ulige antal elever i grupperne, skal de grupper, hvor der f.eks. er 5 elever have kortere tid end der, hvor der er 4 elever. HVAD LÆRER ELEVEN, SOM KAN OVERFØRES TIL ERHVERVSPRAKSIS? Øvelsen træner kommunikative færdigheder, sociale spilleregler. Når man er ny et sted, skal man turde vise, hvem man er.

13 FUP ELLER FAKTA - en sjov lille ilt-til-hjernen øvelse HVAD KAN ØVELSEN BRUGES TIL? Øvelsen fremmer sociale relationer, og er god, når hjernen skal have en faglig pause men har ingen decideret faglig relevans. PRÆSENTATION AF ØVELSEN Øvelsen foregår i gruppen. Hvert medlem skriver tre begivenheder ned. De to af begivenhederne skal være fup, og den ene skal være fakta. Det kan være vanvit tige oplevelser, fantastiske rejser, spændende bøger, hjemlige begivenheder det er kun fantasien, der sætter grænser. Elev 1 præsenterer de andre for sine tre be givenheder. De andre i gruppen skriver hhv. fup eller fakta ved hver begivenhed. Til slut afslører elev 1, hvad der er fup og fakta. Dernæst er det elev 2, der beretter om be givenheder osv. til alle har været igennem. Tidsrammen er 2 minutter til at præsentere, votere og høre det korrekte svar. FØR-OVERVEJELSER Eleverne skal kende hinanden, inden man prøver denne øvelse. De eksempler man som lærer præsenterer, kan være dagligdags for at vise, at det ikke behøves at være fuldstændig vanvittige begivenheder. Man skal være opmærksom på tidsfaktoren, når der er et forskelligt antal elever i grupperne. HVAD LÆRER ELEVEN, SOM KAN OVER- FØRES TIL ERHVERVSPRAKSIS? Øvelsen træner kommunikative færdigheder, sociale spilleregler. Når man er ny et sted, skal man turde vise, hvem man er. 8

14 BINGO - en aktiv øvelse, hvor mødet/ samtalen med de andre i klassen er i fokus I denne øvelse får eleverne mulighed for på en afslappet og etisk anerkendende måde at møde hinanden. Øvelsen foregår uformelt, og eleverne vælger selv, hvor meget de vil uddybe spørgsmålene. HVAD KAN ØVELSEN BRUGES TIL? Øvelsen kan anvendes meget bredt. Den kan bruges i forbindelse med praktikopsamling, videndeling i forhold til fagligt stof, ryste sammen øvelse ved opstart af nye hold, læreren kan lave åbne og lukkede spørgsmål. PRÆSENTATION AF ØVELSEN Læreren har lavet et ark med forskellige spørgsmål i forhold til emnet. Eleverne skal gå rundt i klassen og vifte med spørgearket det markerer, at man er ledig. 2 og 2 finder eleverne sammen og udvælger et spørgsmål fra spørgearket. Elev A stiller spørgsmål og elev B svarer. Elev B skriver under på Elev A s spørgeark, hvis de kan finde noget, som de har til fælles. Man må max spørge en elev tre gange, om noget man har til fælles. Hvis man ikke kan finde noget fælles, går man videre. Elev A og B takker og siger farvel, vifter med spørgearket, hvilket symboliserer, at de er ledige. Der findes en ny makker, og proceduren starter forfra. FØR-OVERVEJELSER Underviseren skal overveje, hvad formålet med spørgsmålene er: Er det for at lære hinanden at kende spørgsmål, så skal svarene ikke skrives ned. Er det for at repetere fagligt stof, så er det en god ide at skrive svarene ned. Skal øvelsen være på tid eller skal alle igennem alle spørgsmål (hav evt. ekstra materiale klar til de hurtige elever). Hvis en elev ikke kan svare på spørgsmålet og makkeren heller ikke kan, så skal de have mulighed for at finde svarene i tilgængeligt materiale (fagbøger, læreren er ekspert, internettet ). HVAD LÆRER ELEVEN, SOM KAN OVER- FØRES TIL ERHVERVSPRAKSIS? Eleverne træner kommunikative færdigheder og samspilsregler. Mange elever er aktive samtidig, hvormed de også træner omstillingsparathed. 9

15 EKSEMPEL PÅ BINGO Er født det samme år som mig Har den samme mobil som mig Har det samme antal søskende som mig Har samme skostørrelse som mig Har det samme favorit program i tv som mig Har været på ferie det samme sted som mig Har den samme favoritdessert som mig Bruger den samme solcreme som mig Er født i den samme by som mig Kan lide at lave de samme ting i fritiden som mig Har den samme favoritårstid som mig Kan lide det samme fag i skolen som mig Kan lide den samme sportsgren som mig Kan lide den samme musik som mig Kan lide den samme sodavand som mig Har samme øjenfarve som mig Har fødselsdag i den samme måned som mig Bruger det samme transportmiddel til skolen som mig Har de samme ferieplaner som mig Har den samme favoritgrøntsag som mig Etc.

16 AT ARBEJDE MED BEGREBER På alle niveauer af SOSU uddannelsen støder man på begreber, som skal omsættes til egen viden. Begreberne forventes at blive en integreret del af ens eget sprogbrug. Både i skoleperioderne og i praktikperioder har eleverne mulighed for at træne brugen af de nye fagord. Eleverne arbejder både mundtligt og skriftligt med tilegnelsen af nye begreber. Hermed følger en række eksempler på CL øvelser, der er relevante i forhold til denne tilegnelse.

17 SVAR BAZAR - en god øvelse når der skal repeteres fagudtryk, arbejdes med facts HVAD KAN ØVELSEN BRUGES TIL? Øvelsen svar-bazar er velegnet til repetition af faglige termer/begreber eller udregninger i naturfag. Spørgsmålene i svar-bazar lægger ikke op til, at der er flere svarmuligheder. Der stilles et konkret spørgsmål, som fordrer det korrekte svar/facit. PRÆSENTER ØVELSEN Læreren udformer spørgsmål til emnet. Eleverne har forberedt sig i emnet og har eventuelt modtaget undervisning i dette inden øvelsen. Se eksempel på øvelsen nedenfor. Eleverne cirkulerer rundt i klassen med hver deres ark med spørgsmål. Eleverne finder en makker(hilser på hinanden med håndtryk og præsentation). Elev A stiller elev B et spørgsmål fra op gavearket. Elev B svarer, hvis hun kan, hvorefter elev 1 skriver svaret på sit opgaveark. Elev B tjekker om svaret er skrevet korrekt, og kvitterer for dette med sine initialer på elev A`s ark. Rollerne byttes herefter, og når begge elever har fået svar på et spørgsmål på hver deres ark, siger de farvel med håndtryk. De rækker armen i vejret for at signalere, at de er fri til at finde en ny makker. Øvelsen fortsætter, til alle elever har fået fyldt deres ark med svar på alle spørgsmålene. Læreren cirkulerer rundt imellem eleverne under øvelsen og lytter på, hvad eleverne svarer. Ved ukorrekt svar gribes der ind. FØR-OVERVEJELSER Elever, der ikke er fagligt stærke eller velforberedte i det faglige stof, kan have vanskeligheder ved at deltage i øvelsen, fordi de ikke kan svare på spørgsmålene og derved ikke bidrager. HVAD LÆRER ELEVEN, SOM KAN OVER- FØRES TIL ERHVERVSPRAKSIS Eleverne trænes i at beskrive faglige begreber med egne ord. De trænes i at være præcise i de mundtlige og skriftlige faglige formuleringer, som de skal bruge i forhold til f.eks. rapport, journaler, læreplaner, tværfaglige konferencer. Hvordan kan et lægemiddel gives for at undgå first pass i leveren? Underskrift Hvad sker der i portåresystemet? Underskrift Nævn mindst 3 faktorer der kan påvirke absorptionen/optagelsen Underskrift Hvilket sted i kroppen optages de fleste lægemidler? Underskrift Nævn to virkemåder for lægemidler Underskrift Nævn tre steder et lægemiddel kan optages i kroppen Hvor udskilles et lægemiddel overvejende? Underskrift Underskrift Hvilke tre faser gennemgår lægemidlet i kroppen? Underskrift 12

18

19 VÆLG FRA VIFTEN - når der skal arbejdes med begreber, faglig viden HVAD KAN ØVELSEN BRUGES TIL? Øvelsen er velegnet til repetition af faglige begreber og til at fremme elevernes evne til at reflektere over aktuelle problemstillinger. PRÆSENTER ØVELSEN: Eleverne deles i grupper af 4 personer (A, B, C, D). Der laves kort med spørgsmål på den ene side og svar på den anden side. Anvendes øvelsen til refleksion kan svar på bagsiden undlades. Eleverne i gruppen tildeles roller, som går på skift. Elev A spreder kortene ud i en vifte i hånden og siger: Vælg fra viften. Elev B trækker et kort og læser spørgsmålet op. Elev C svarer på spørgsmålet. Elev D støtter, hjælper og giver anerkendelse efter besvarelsen. Eleverne fortsætter på skift i rollerne til alle spørgsmål er besvaret. Eksempler på spørgsmål lavet af nogle SSA elever efter et oplæg om sårpleje: Beskriv kort de tre faser i sårophelingsproces sen. Nævn hvilke typer af sår du kender og beskriv kort karakteristika. Beskriv hvordan du vil anlægge en komprillan forbinding. FØR-OVERVEJELSER Læreren kan som forberedelse have lavet kortene, men der er også god repetition og læring i at lade eleverne i grupperne selv udforme spørgsmålene efter at have modtaget undervisning/ oplæg i et emne. Hvis eleverne selv laver spørgsmålene i grupperne, så bytter de spørgsmål med en anden gruppe. Man kan vælge at lade eleverne køre spørgsmålene igennem flere gange alt efter sværhedsgraden. Hvis denne mulighed vælges, er det vigtigt at blande kortene inden anden runde starter. Da eleverne skifter roller, kan selv den ikke så fagligt stærke eller ikke velforberedte elev bidrage til noget i øvelsen. Husk at medbringe forskelligfarvet papir klippet i strimler, som eleverne kan skrive spørgsmålene ned på. HVAD LÆRER ELEVEN, SOM KAN OVER- FØRES TIL ERHVERVSPRAKSIS? Eleverne trænes i at beskrive faglige begreber med egne ord. De trænes i at være præcise i de mundtlige og skriftlige formuleringer, som de skal bruge i forhold til f.eks. rapport, journaler, læreplaner, tværfaglige konferencer. De trænes også i at anvende praksisnære faglige begreber. 14

20 PRAKTIKOPSAMLING Ofte oplever man, at praktikopsamlingen er tidskrævende. Det kan være anstrengende at skulle lytte til hver enkelt elevs oplevelser i praktikken. Eleverne skal også ofte hurtigt i gang med nye opgaver, når de er tilbage på skolebænken. Derfor er der her nogle overvejelser i forhold til praktikopsamlingen. Overvejelser ved praktikopsamling. At alle elever får delt deres praktikoplevelser med klassekammeraterne. At alle elever får delt de positive og negative praktikoplevelser på en konstruktiv måde. At alle elever høster glæder af klassekammeraters læring i praktikken. At alle elever indgår i en indbyrdes dialog om de positive oplevelser og læringselementer i prak tikken. F.eks. hvorfor blev det en succes at spille kort med fru Jensen? At alle elever indgår indbyrdes i en konstruktiv dialog til løsningsmodeller omkring problemer i praktikken. For at nå omkring alle disse overvejelser, kan man f.eks. bruge de følgende øvelser.

21 DOBBELTCIRKLER - denne øvelse er god hver gang eleverne skal forholde sig til et oplæg HVAD KAN ØVELSEN BRUGES TIL? Øvelsen dobbeltcirkler er velegnet til på kort tid at få alle elever gjort aktive i forhold til: Repetition af viden hvor der er flere svarmu ligheder. Refleksion og dialog(f.eks. praktikopsamling). Respons på opgaver. Brainstorm over mulige problemstillinger før et nyt projekt, ved casearbejde. Dialog vedrørende opfyldelse af praktik målene. PRÆSENTATION AF ØVELSEN Et hold elever ca deles i to. Halvdelen former en indercirkel, som danner front mod den anden halvdel, der danner ydercirklen. Eleverne hilser hver gang, de får en ny frontmakker. FØR-OVERVEJELSER Alle elever er aktive på samme tid og den intimitet, der opstår med frontmakkeren giver tryghed og tillid. Når mange elever står tæt og taler samtidig, er det vigtigt at skabe rammer for, at lydniveauet ikke stiger så meget, at øvelsen ødelægges. Desuden skal det overvejes, om eleverne evt. skal have mulighed for at tænke over spørgsmålene inden de stiller sig i dobbeltcirklerne. For nogle skaber det tryghed at være forberedt. HVAD LÆRER ELEVEN, SOM KAN OVER- FØRES TIL ERHVERVSPRAKSIS? Øvelsen træner eleverne i kommunikative færdigheder. Eleverne forholder sig eksempelvis til de etiske problemstillinger, de møder i praksis. Læreren igangsætter processen med spørgsmål. På skift skal eleven fra yder- og indercirklen give deres svar på spørgsmålet. Der afsættes tid til svaret ca. 1-2 minutter til hver elev. Eksempler på spørgsmål i forhold til praktikken kunne være: Fortæl om din praktik, som om det var en rej se, hvad var smukt og hvad var mindre smukt? Fortæl om din største udfordring i praktikken hvad gjorde det til en udfordring? Fortæl om din største succesoplevelse i prak tikken hvad gjorde det til en succes? På hvilken måde har du udviklet dig i løbet af denne praktik og på hvilken måde kan du bruge denne udvikling til i dit kommende arbejde? Eleverne samtaler i den aftalte tid. Herefter roterer enten yder- eller indercirklen, så eleverne får en ny frontmakker og læreren stiller et nyt spørgsmål, og derved igangsætter processen på ny. 16

22 VÆRDILINJE -når dilemmaer, etiske spørgsmål debatteres HVAD KAN ØVELSEN BRUGES TIL? Øvelsen er velegnet til at skabe debat i klassen. Alle elever skal tage stilling til f.eks. holdn ingsspørgsmål. Eleverne tvinges til at argumentere og disku tere eget synspunkt. Eleverne lærer at respektere andres synspunkter. Eleverne øves i at være nederst på konflikt trappen, selvom man er uenige. Forskellige læringsstile bliver tilgodeset. PRÆSENTATION AF ØVELSEN Læreren uddeler et værdilinjekort. Læreren kommer med et udsagn f.eks. Alle ældre over 80 spiser usundt. Eleven sætter et kryds på værdilinjen, der afspejler, hvor enig man er i udsagnet. Dernæst stiller eleverne sig i en lang række i klasselokalet alt efter, hvor de har placeret krydset. Rækken deles derefter på midten, og så er der to muligheder. o Dem hvis holdninger er længst fra hi nanden står overfor hinanden to og to. o Rækken forskydes, så dem der stod i mid ten nu skal diskutere med dem der er helt enig/ uenige. Eleverne giver hånd til hinanden. Eleverne ser på hinanden. Eleverne taler parvis til hinanden med lave stemmer. Eleverne argumenterer og diskuterer deres holdningsforskelle. FØR-OVERVEJELSER Det forudsætter, at der er skabt tryghed og tilhørsforhold i klassen for den enkelte elev, så eleven tør fremsætte sine holdninger. HVAD LÆRER ELEVEN, SOM KAN OVER- FØRES TIL ERHVERVSPRAKSIS? At træne i at kunne argumenter og diskutere er værdifuldt i praksis. Ofte skal man kunne argumentere for at yde den største faglighed i forhold til kommende arbejdsområder både indenfor social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område. Eleverne vil opleve, at selv om man har forskellige holdninger, så kan og skal man alligevel nå til enighed for at kunne samarbejde i det professionelle liv. Eleverne skal bruge den anerkendende tilgang i kommunikationsformen. De skal være nederst på konflikttrappen, når de diskuterer og udveksler meningsforskelle. EKSEMPEL PÅ VÆRDILINJEKORT UDSAGN Helt enig Helt uenig <><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><> UDSAGN Helt enig Helt uenig

23 ORDET RUNDT - en god kommunikativ øvelse alle elever i gruppen får taletid HVAD KAN ØVELSEN BRUGES TIL? Øvelsen er en kommunikationsøvelse. Eleverne træner både det at kunne forklare noget, men også aktiv lytning. Alle elever er aktive i forhold til at skulle formulere sig mundtligt. De er indbyrdes afhængige af hinanden. Øvelsen er god i følgende sammenhænge Når der arbejdes med nye ord og begreber. Øvelse i refleksion. Evaluering, repetition. I opgaver, hvor der er flere svar på samme opgave. PRÆSENTATION AF ØVELSEN Læreren stiller et relevant spørgsmål. Hver elev har pen og papir til evt. at skrive stikord på. Efter tur giver gruppen bestående af 4 elever deres svar. Hver elev har 1 minut til at svare, de andre elever lytter aktivt. Læreren styrer tiden ved hjælp af et æggeur eller tidsmåler på whiteboard. FØR-OVERVEJELSER Eleverne skal kende hinanden og føle tryghed, da de er indbyrdes afhængige af hinanden i øvelsen. Eleverne skal have en forforståelse i forhold emnet/spørgsmålet. HVAD LÆRER ELEVEN, SOM KAN OVER- FØRES TIL ERHVERVSPRAKSIS? Den indbyrdes afhængighed kan man overføre til praksis, hvor man skal kunne samarbejde, uanset hvilket team man arbejder i. Der er altid brug for at kunne reflektere og evaluere i praktikken. Eleverne skal f.eks. kunne reflektere over egen praksis i praktikken ved hjælp af logbog. Øvelsen ordet rundt kan medvirke til at skærpe denne indlæring. 18

24 HJØRNER - en aktiv øvelse, hvor eleverne skal tage stilling og kommunikere Klassens hjørner repræsenterer fire forskellige holdninger. I hvert hjørne vil eleverne diskutere et udsagn med andre elever. I hvert hjørne står elever, som er enige. HVAD KAN ØVELSEN BRUGES TIL? Øvelsen er en kommunikationsøvelse. Eleverne lærer at argumentere for egne holdninger Alle elever skal tage stilling til et relevant spørgsmål. Refleksion og dialog. Stillingtagen. Situationer, hvor øvelsen er god Praktiksnak. Projekt. Gruppearbejde. Trivsel på holdet. PRÆSENTATION AF ØVELSEN Læreren fortæller eleverne, hvilket udsagn de fire hjørner repræsenterer og fremsiger udsagnet. Eleverne skriver første og andet valg ned på et stykke papir. Når alle har skrevet sine to valg, går de til deres første prioritet. Dernæst diskuterer eleverne spørgsmålet med en fra samme hjørne. Efter 1-2 minutter samler læreren op fra hvert hjørne, så alle elever kan høre, hvilke tanker de forskellige hjørner har gjort sig. Man kan evt. gentage øvelsen med en ny opgave. Se eksempler på hjørner nedenfor FØR-OVERVEJELSER Hvis ikke alle hjørner er repræsenteret, så skal de elever, der har det manglende hjørne som andenprioritet stille sig derover. Dermed kan man sikre sig en nogenlunde jævn fordeling. Det kan være en god ide, at visualisere, hvad hvert hjørne repræsentere ved f.eks. at hænge et stykke papir op. Hvis der er et ulige antal elever, kan man sagtens tale 3 sammen. Være opmærksom på, at der ikke er nogle hjørner, der er mere rigtige en andre. HVAD LÆRER ELEVEN, SOM KAN OVER- FØRES TIL ERHVERVSPRAKSIS? Eleverne øver sig i at forholde sig overordnet til en problemstilling. Eleverne øver de i SOSU grundlaget beskrevne kompetencer aktiv lytning, respekt, ligeværd, dialog. EKSEMPLER PÅ HJØRNER BRUGT I FORSKELLIG SAMMENHÆNG I forhold til din praktik, hvad er så vigtigst? Empati Overblik Ansvarlighed Selvstændighed Hvad kan dit praktikophold sammenlignes med? Måltid Vandretur Teaterstykke Fodboldkamp I forhold til gruppearbejde, hvem er du så? den kreative den med overblikket arbejdshesten den iderige Hvilke områder, synes du, skal opprioriteres indenfor ældreplejen? Kost motion aktivitet socialt samvær Hvilket ord, synes du, beskriver denne klasse? Humoristisk Omsorgsfuld Flittig kreativ Hvis du fik en gratis prøvetime, hvad ville du så vælge? windsurfing golf karate faldskærmsspring

25 FIND EN DER - en aktiv øvelse, hvor mødet/ samtalen med de andre i klassen er i fokus I denne øvelse får eleverne mulighed for at mødes og tale om praktikken med hinanden. Det foregår på en mere uformel måde, og læreren styrer gennem sine spørgsmål, hvad der skal tales om. HVAD KAN ØVELSEN BRUGES TIL? Øvelsen kan anvendes meget bredt. Den kan bruges i forbindelse med praktikopsamling, videndeling i forhold til fagligt stof, ryste sammen øvelse ved opstart af nye hold, læreren kan lave åbne og lukkede spørgsmål. PRÆSENTATION AF ØVELSEN Læreren har lavet et ark med forskellige spørgsmål i forhold til emnet. Eleverne skal gå rundt i klassen og vifte med spørgearket det markerer, at man er ledig. 2 og 2 finder eleverne sammen og udvælger et spørgsmål fra spørgearket. Elev A stiller spørgsmål og elev B svarer. Elev A skriver svaret ned på spørgearket. Elev B tjekker om det er korrekt og skriver under. Parterne bytter roller med et nyt spørgsmål. Elev A og B takker og siger farvel, vifter med spørgearket, hvilket symboliserer, at de er ledige. Der findes en ny makker, og proceduren starter forfra. FØR-OVERVEJELSER Underviseren skal overveje hvad formålet med spørgsmålene er Er det for at lære hinanden at kende spørgsmål, så skal svarene ikke skrives ned. Er det for at repetere fagligt stof, så er det en god ide, at skrive svarene ned. Skal øvelsen være på tid eller skal alle ig ennem alle spørgsmål (hav evt. ekstra materi ale klar til de hurtige elever). Hvis en elev ikke kan svare på spørgsmålet og makkeren heller ikke kan, så skal de have mulighed for at finde svarene i tilgængeligt materiale (fagbøger, læreren er ekspert internettet ). HVAD LÆRER ELEVEN, SOM KAN OVER- FØRES TIL ERHVERVSPRAKSIS? Eleverne træner kommunikative færdigheder, samspilsregler. Mange elever er aktive samtidig, hvormed de også træner omstillingsparathed. Eleverne samles til sidst i egne grupper og sammenligner svarene på deres spørgeark. EKSEMPLER PÅ FIND EN DER... Har sat hår på en borger Har lyttet til en borgers livshistorie Har fødselsdag i samme måned som mig selv Har tilkaldt hjælp i løbet af praktikken Har vasket gulv i løbet af praktikken Har holdt ferie i samme land som dig Har lige så mange søskende som dig Har samme interesser som dig Har samarbejdet med pårørende til en borger Har mødt en borger med rollator Har skrevet brev sammen med eller for en borger Har hjulpet en borger med diabetes Har mødt en borger med demens Har mødt en borger med inkontinens Har samme livret som dig Har cyklet til arbejde i løbet af praktikken Har ydet personlig pleje på en borger Har deltaget i personalemøder Har oplevet en døende borger Er glad for at være i praktik

26 ET KONKRET EKSEMPEL Tredages projektforløb CL i sundhedsfag og bevægelse & idræt (SSA og PAU) Præsentation af forløbet: Gruppearbejdet forløber over 3 dage. Med udgangspunkt i fagmålene, skal eleverne i grupper i to dage arbejde med at planlægge et teoretisk og praktisk undervisningsforløb. Den tredje dag, skal eleverne gennemføre den forberedte teoretiske og praktiske undervisning for et andet hold på skolen. Projektforløbet afsluttes med evaluering i grupperne, hvor eleverne fokuserer på, hvad de har lært, og hvad de kan arbejde videre med. Eleverne inddeles i grupper efter interesse og skal arbejde med problemområder eller emner der udspringer fra fagmålene. Problemområderne eller emnerne er beskrevet af underviseren, der i forvejen har fundet relevant faglitteratur. Hele projektforløbet er bygget op omkring en udvidet udgave af CL- øvelsen Ekspertkarrusel, derudover bruges CL-øvelsen Rollelæsning, som en integreret del af projektforløbet.

27 EKSPERTKARRUSEL -en koncentreret måde at fremlægge, hvor mange elever er aktive samtidig HVAD KAN ØVELSEN BRUGES TIL? Øvelsen er egnet til at arbejde med store mængder teori på relativt kort tid. Øvelsen er bygget op, således at eleverne arbejder med teorien på flere forskellige måder, hvilket muliggør en dybere forståelse. De forskellige grupper bliver eksperter i deres emne eller problemområde. Grupperne er ansvarlige for, at formidle deres viden til de øvrige elever på holdet. PRÆSENTATION AF ØVELSEN Hver gruppe får uddelt relevant teori på baggrund af det emne eller den problemstilling, de har valgt. Gruppen arbejder med at læse, forstå, ud drage og diskutere det centrale fra den ud delte litteratur. Her bruges rollelæsning som beskrives nedenfor. Gruppen samarbejder om forberedelse af, hvordan teorien skal præsentres. Eleverne må vælge, hvordan de vil understøtte den mundtlige formidling fx ved brug af power point, film, plancher, figurer eller tegninger. Eleverne skal præsentere deres viden (i dette tilfælde i 5 minutter) til grupper af medelever fra et andet hold, som roterer i lokalet. Hver gruppe får således præsenteret deres viden 5-6 gange til forskellige elever, afhængig af størrelsen af holdet som skal undervises. Tidsbegrænsningen er nødvendig, således at der ikke bliver kø i lokalet. Tidsrammen skaber også en fokuseret formidling, hvor eleverne arbejder med at være præcise i deres kommunikation. FØR-OVERVEJELSER Der skal være karton mm tilgængeligt. Overvejelser i forhold til ulige antal elever i grupperne og tidsfaktoren. Overvejelser hvis der er fravær den dag, der skal fremlægges. Alle elever i gruppen er ansvarlige for at kunne fremlægge hele materialet. Desuden skal alle elever i gruppen have tilgang til alle dokumenter. 22

28

29 ROLLELÆSNING - når oplæsning bliver en aktivitet for alle i gruppen HVAD KAN ØVELSEN BRUGES TIL? Øvelsen er egnet til læsning af tekster i alle fag. Øvelsen kan ses som et hjælpemiddel til at skabe en bedre forståelse af teksten, samt uddrage det centrale. Læseprocessen ved rollelæsning sikrer, at alle i gruppen har forstået afsnittet, inden der læses videre i teksten. Samtidig får alle elever en aktiv rolle under læsningen. PRÆSENTATION AF ØVELSEN Eleverne får udleveret relevant teori i grup perne. Hver elev i gruppen får tildelt en rolle som oplæser, referent, overskriftsmester eller sam menhængsmester. Oplæseren læser det første afsnit højt. Referenten giver et kort mundtlig referat af afsnittets centrale indhold. Overskriftsmesteren skal finde en passende overskrift til afsnittet. Denne overskrift skrives ned af alle i gruppen. Sammenhængsmesteren forklarer sammen hængen mellem det læste og overskriften, samt forsøger at forudsige, hvad det næste afsnit vil omhandle. FØR-OVERVEJELSER Inden teksten deles ud har underviseren inddelt teksterne i mindre afsnit, så rollerne kan skifte flere gange. Der kan sidde ordblinde elever i klassen. Hvis der er en ekstra i gruppen, så kan der evt. tildeles en hvile plads. HVAD LÆRER ELEVEN, SOM KAN OVER- FØRES TIL ERHVERVSPRAKSIS? Projektforløbet fremmer følgende kompetencer, som eleverne kan overføre praksis Eleverne arbejder med mundtlig, skriftlig og visuel formidling. Eleverne arbejder sprogpædagogisk med at diskutere, forklare og sætte egne ord på faglige udtryk og teorier. Eleverne bevidstgøres om egne roller i den professionelle kommunikation og interaktion. Eleverne bevidstgøres, gennem evaluerin gen, om egne ressourcer og egne potentielle udviklingsområder. Rollerne skifter, roterende med uret (hjulet drejer) til al faglitteraturen er læst i gruppen. EKSEMPEL PÅ ROLLELÆSNING Der er fire roller: Oplæser, Referent, Overskrifts-mester og Sammenhængs-mester 1. Teksten opdeles i afsnit, så alle læser lige meget 2. Oplæseren læser det første afsnit 3. Referenten giver et referat af det vigtigste i afsnittet 4. Overskriftsmesteren giver afsnittet en overskrift 5. Sammenhængsmesteren skriver de ord ned, som er svære at forstå eller forklare 6. Rollerne byttes rundt, og arket drejes med de røde pile rundt Oplæser Sammenhæng Referent Overskrift 24

30 AFSLUTNING Metodekataloget skal ses som en inspiration til at afprøve nye øvelser og ideer i den daglige undervisning. Alle øvelser har været afprøvet i praksis på SOSU Nord hhv. SSA, SSH, PAU eller grundforløbsniveau. Forhåbentlig kan man med ganske få midler nemt tilegne øvelserne til egen praksis. Uanset aldersgruppe gives kun positive tilbagemeldinger fra eleverne. De synes læring foregår på en sjov og motiverende måde. De små grupper skaber tryghed, hvilket gør at de fagligt eller socialt usikre elever tør mere. Man kan speede læringsprocessen op, fordi øvelser er med til at skabe en høj koncentration og en høj elevaktivitet. Tungt lærestof kan f.eks. gennem ekspert karussellen gøres lettere tilgængeligt. Både undervisere og elever oplever, at CL har en motiverende og engagerende effekt. Man får bedre kendskab til eleverne, fordi man får en anden rolle. Rollen bliver mere igangsættende og styrende man har det store overblik, mens eleverne arbejder med at tilegne eller forholde sig til stoffet. Samarbejde er en af de væsentligste faktorer i CL. Som elev på SOSU oplever man, at samarbejde prioriteres højt både i undervisningen og i frikvartererne. CL giver os redskaber til det gode samarbejde. Eleverne lærer på en sjov måde det være sig både i selve undervisningen, men også i form af elevsamråd.

31

32