Business Check SLAGTEKALVE Med driftsgrensanalyser for kalve under og over 10 mdr. samt salgsafgrøder for slagtekalveproducenter

Transkript

1 Business Check SLAGTEKALVE 2015 Med driftsgrensanalyser for kalve under og over 10 mdr. samt salgsafgrøder for slagtekalveproducenter

2 Business Check SLAGTEKALVE 2015 FORORD Ved at bruge Business Check-værktøjerne kan du som landmand sammenligne resultatet for dine driftsgrene med andre individuelle bedrifter. Du kan se, hvordan de dygtigste bedrifter er sammensat, og hvilke præstationer der ligger bag. Der er inspiration til, hvordan indsatsområder og forbedringspotentialer kan udpeges. Som rådgiver får du et overblik over driftsgrenenes resultater for 2015 samt et billede af udviklingen fra forrige år. Derudover beskrives eksempler på, hvordan fraktilanalysen kan sættes i spil, så der skabes mere værdi på bedrifterne. Fremstillingsprisen pr. kg slagtet vægt indgår som nyt nøgletal. Derudover omfatter hæftet i år salgsafgrøder på slagtekalvebedrifter. Her sættes især fokus på fremstillingsprisen for korn. Business Check-præsentationen giver også let adgang til væsentlige nøgletal som: Afkastningsgrad Krav til dækningsbidrag pr. produceret kalv Arbejdsomkostninger pr. produceret kalv Maskinomkostninger inkl. arbejde pr. ha. I dette hæfte indgår resultater for driftsgrenene; slagtekalveproduktion og salgsafgrøder på slagtekalvebedrifter. Hæftet er produceret af SEGES P/S på baggrund af driftsgrensanalyser udarbejdet og indberettet af de lokale økonomikontorer i DLBR. Redaktion Maria Sørensen, mars@seges.dk Jacob Krog, jkg@seges.dk Deltagere i produktionen Per Spleth, psp@seges.dk Layout Inger Camilla Fabricius, icf@seges.dk Grafik Christian E. Christensen, cec@seges.dk Foto Per Spleth, Torkild Søndergaard Birkmose, Gert Skærlund Andersen Udgiver SEGES P/S Agro Food Park 15 DK-8200 Aarhus N T seges.dk Udgave 2. udgave, juni 2016 INDHOLD Forord og Indhold... 3 Overblik med Fraktilanalysen... 4 Individuel sammenligning af bedrifter... 6 Resultater for slagtekalveproduktion...10 DLBR Slagtekalve...12 DLBR Benchmarking for slagtekalve Betydning af foderpris og foderstrategi for DB...15 Stigning i brug af kødkvæg til indkrydsning...16 Tabeller kalve under 10 mdr...18 Tabeller kalve over 10 måneder...26 Fremstillingspris for korn...32 Spredning i fremstillingsprisen på korn...33 Fraktilanalyse for slagsafgrøder...34 Sammenligning med andre konkrete bedrifter...36 Tabeller salgsafgrøder...38 Nøgletal og begreber BUSINESS CHECK SLAGTEKALVE 2015 BUSINESS CHECK SLAGTEKALVE

3 Business Check SLAGTEKALVE 2015 KALVEPRODUKTION Overblik med Fraktilanalysen Fraktilanalysen er et unikt redskab til at skabe overblik over driftsgrenes økonomi ved sammenligning med en række andre bedrifter. Den kan give dig et godt udgangspunkt, når du skal analysere økonomien i driftsgrenen. Fraktilanalysen viser spredningen i en række vigtige nøgle- og regnskabstal. På hver linje er bedrifterne rangeret separat. De bedrifter, der er blandt de fem pct. bedste på den ene parameter, er ikke nødvendigvis de samme, som ligger i front på de andre. Dermed kan man med sin bedrift se, hvor man har sine styrker og sine svagheder sammenlignet med andre producenter. I Business Check Slagtekalve er bedrifterne opdelt efter, hvorvidt de producerer kalve over eller under 10 mdr. I denne udgave kaldes grupperne kalve under 10 mdr. og kalve over 10 mdr., hvor de tidligere blev kaldt Dansk Kalv og Ungtyre. Der er en fraktilanalyse til hver gruppe. De kan findes på indstikket i hæftet eller på LandbrugsInfo.dk under Økonomi > Benchmarking > Business Check Slagtekalve Anvendelsen af fraktilanalysen gennemgås her med udgangspunkt i bedrift D14. I tabel 1 vises fraktilanalysen for bedrifter med kalve under 10 mdr., hvor D14s placering på de forskellige parametre er fremhævet med grå markeringer. Resten af D14s oplysninger kan findes på side FAKTA Fremstillingsprisen pr. kg er først og fremmest et nøgletal, der på egen bedrift skal sammenlignes med den notering, der opnås med den nuværende produktion. Værdien er således med til at identificere, om produktionen er konkurrencedygtig i forhold til slagteriernes notering. Fremstillingsprisen fortæller imidlertid ikke noget om, hvad der i givet fald skal ændres for at skabe forbedringer, dette sker i første omgang via de økonomiske og produktionsmæssige nøgletal. Foderomkostningen pr. foderdag viser, hvad det i gennemsnit har kostet at fodre en kalv pr. dag. Det afhænger både af, hvor længe kalvene er på stald og de samlede foderomkostningerne pr. kalv. D14 har høje foderomkostninger pr. dag sammenlignet med andre bedrifter. Det kan skyldes, at han fodrer koncentreret for at øge tilvæksten. Hvilket igen kan være årsagen til, at han har få foderdage. Det er vigtigt, at der er balance mellem foderomkostningerne pr. foderdag, antal foderdage og noteringen. Med høje foderpriser kan det blive dyrt at jagte de sidste gram tilvækst pr. dag, hvis afregningsprisen ikke kan bære det. Restbeløb pr. foderdag viser dækningsbidraget pr. foderdag og beskriver indtægterne ved salg af kød mv. i forhold til de stykomkostninger, der har været, dvs. køb af kalve, foder, dyrlæge mv. D14 opnår et restbeløb, der er blandt den bedste tredjedel. Stopper man analysen her, kan man fristes til at tro, at han ligeledes ligger blandt de bedste, når det kommer til årets resultat pr. foderdag. Dette er dog ikke tilfældet. For at vurdere, hvorvidt det opnåede restbeløb er tilfredsstillende, må det sammenholdes med krav til restbeløb pr. foderdag. Kravet til restbeløb består af omkostninger forbundet med bygninger, inventar, arbejdskraft og forrentning af driftskapitalen for kalveproduktionen. D14 har et relativt højt krav til restbeløb pr. foderdag og ligger her i den røde gruppe. Dækningsbidrag, krav til dækningsbidrag og årets resultat pr. produceret kalv er tilsvarende til restbeløb, krav til restbeløb og årets resultat pr. foderdag blot i stedet regnet pr. produceret kalv. Forskellene mellem tallene pr. foderdag og pr. kalv kan forstærkes eller formindske, alt efter hvor mange foderdage der er på den enkelte bedrift. Krav til dækningsbidrag består af arbejdsomkostninger, bygninger, inventar inkl. energi, forrentning af driftskapital og øvrige omkostninger. Arbejdsomkostningerne består af både løn og ejeraflønning. Det gør det nemmere at sammenligne bedrifter med stor andel ansat arbejdskraft med bedrifter, hvor ejeren udgør den primære arbejdskraft. Arbejdsomkostninger bestemmes blandt andet af, hvor rationelle arbejdsgange der er på bedriften. D14 kan have et forbedringspotentiale her, da han ligger i det røde felt. Hvis han kan reducere den uden at påvirke produktionen, vil han kunne mindske sit krav til dækningsbidrag og forbedre sit resultat. Det kan derfor være et relevant område for ham at undersøge nærmere. Bygninger er alle omkostninger forbundet med bygningerne, herunder vedligehold, afskrivninger, forsikring, forrentning og leje. Nyere bygninger vil have højere forrentning og leje, mens ældre ofte vil have større omkostninger til vedligehold. D14 ligger blandt de bedste 25 pct. på dette. Inventar inkl. energi er alle omkostninger forbundet med inventar inklusiv energi og brændstof. Inventar er så at sige staldes maskinomkostninger. Ønskes den reduceret kan det f.eks. gøres ved at sætte fokus på at vedligeholde løbende frem for at ende med dyre reparationer. For D14 kunne dette måske være en mulighed, der kunne hjælpe ham med at komme ud af gruppen med de allerhøjeste omkostninger til inventar inkl. energi. Se definitioner af de enkelte variable, under Nøgletal og begreber på de sidste sider i hæftet. Første linje i Fraktilanalysen er antal foderdage pr. produceret kalv. Denne giver en indikation af, hvor mange dage kalvene i gennemsnit er på bedriften, og ved hvilken alder de slagtes. D14 er blandt den bedste tredjedel med 260 foderdage pr. kalv. Et lavt antal foderdage pr. kalv giver mulighed for at få flere kalve igennem og dermed producere flere kalve i den samme stald. Det vil reducere de faste omkostninger pr. kalv, da der er flere at fordele omkostninger på. Det kræver dog en ledig kapacitet i starterstalden, da de færre foderdage primært er færre dage i slutstalden. Fremstillingsprisen pr. kg slagtet vægt indgår som nyt nøgletal i hæftet og i fraktilanalysen. Den viser, hvad det koster den enkelte producent at fremstille et kg kød, når alle omkostningerne medtages. Fremstillingsprisen er omkostninger til kalveproduktion inkl. ejeraflønning og forrentning af egenkapital. Slagtepræmien og andre indtægter fratrækkes omkostningerne. D14 har en fremstillingspris, der placerer ham i midtergruppen. Der er umiddelbart plads til forbedringer. Restbeløbet skal være større end kravet hertil for at opnå et positivt resultat. Årets resultat pr. foderdag er nemlig forskellen mellem de to. D14 ender med et samlet resultat pr. foderdag på knap 70 øre, hvilket placerer ham på middelniveauet. Afkastningsgraden giver, som fremstillingsprisen, et samlet tal på, hvordan det er gået i året. Den beskriver hvor meget afkast produktionen har skabti forhold til den investerede kapital. En mulighed til at forbedre afkastningsgraden er ved at opnå et højere resultat før renter uden at øge mængden af bundet kapital tilsvarende. Afkastningsgraden siger ikke noget nærmere om, hvor du skal sætte ind, men er ligesom fremstillingsprisen et nøgletal, der beskriver den overordnede konkurrenceevne. Bundet kapital pr. produceret kalv viser værdien af stald, inventar, besætning og beholdninger. Den er svær at ændre på, medmindre man har uudnyttet kapacitet, men den er med til at give det fulde billede af bedriften. Har man uudnyttet kapacitet, kan man reducere den bundne kapital pr. kalv ved at få flere kalve gennem systemet. Omkostningerne til bygninger vil mere eller mindre være de samme, og dermed vil der være flere kalve at fordele omkostningerne på. Bundet kapital pr. produceret kalv er dermed mere en oplysning, der kan forklare niveauet af kapacitets- og kapitalomkostningerne end et nøgletal, der direkte kan sættes ind på. Tabel 1. Fraktilanalyse Kalve under 10 mdr., Bedrift D14s placering er markeret. 27 BEDRIFTER I GRUPPEN STÆRK KONKURRENCEEVNE STORT FORBEDRINGS- POTENTIALE Fraktil 10 % 25 % 33 % 40 % 50 % 60 % 67 % 75 % 90 % Antal foderdage pr. prod. kalv Fremstillingspris pr. kg slagtet vægt 22,77 24,26 25,11 25,74 25,77 26,55 27,01 27,12 28,44 Foderomkostning pr. foderdag 9,65 10,10 10,22 10,36 10,72 11,00 11,36 11,63 12,50 Restbeløb pr. foderdag 9,35 8,50 8,07 7,73 7,18 7,01 6,62 6,27 4,91 Krav til restbeløb pr. foderdag 4,65 5,65 5,97 6,04 6,31 6,84 7,34 7,60 8,61 Årets resultat pr. foderdag 3,02 2,34 1,73 0,97 0,67-0,25-0,76-0,95-2,21 Afkastningsgrad, pct. 15,0 9,9 8,9 6,9 5,3 1,6 0,1-0,4-5,1 Bundet kapital pr. prod. kalv Dækningsbidrag pr. prod. kalv Krav til dækningsbidrag pr. prod. kalv Arbejdsomkostninger pr. prod. kalv Bygninger pr. prod. kalv Inventar inkl. energi pr. prod. kalv Årets resultat pr. prod. kalv BUSINESS CHECK SLAGTEKALVE 2015 BUSINESS CHECK SLAGTEKALVE

4 Individuel analyse Der er store forskelle på bedrifterne inden for den enkelte gruppe. Derfor er det altid vigtigt, at du forholder dig til egne tal og andre enkelte bedrifter, når din økonomi skal analyseres. FAKTA Potentiale på D14 Fraktilanalysen for D14 viste, at foder-, arbejds- og inventaromkostninger kunne være områder, der var værd at undersøge nærmere. Hvis D14 kan forbedre en eller flere af disse, vil der være penge at hente. Foderomkostningerne kan f.eks. reduceres ved at øge fodereffektiviteten, ændre foderets sammensætning, forhandle en billigere kraftfoderaftale eller forbedre købsstrategien ved at købe på det rette tidspunkt. Hvad der i praksis er muligt, afhænger af forholdene på bedriften. Hvis D14 kan reducere sine foderomkostninger med 50 øre pr. foderdag, uden at ændre antal foderdage, vil det øge årets resultat med 130 kr. pr. kalv. Da han har over 500 kalve vil det samlet set give mindst kr. I fraktilanalysen vil det flytte bedriften ud af det røde område, hvilket også indikerer en forbedret konkurrenceevne. Et andet fokusområde kunne være arbejdsomkostningerne. De kan f.eks. reduceres ved at lave mere rationelle arbejdsrutiner eller ved en bedre koordinering med medarbejderne. Kan D14 reducere sine arbejdsomkostninger med 50 kr. pr. kalv, vil det give en samlet besparelse på mindst kr. om året. Samtidigt vil han også her komme ud af det røde felt. Afkoblet EU-støtte Afkoblet EU-støtte er, som navnet indikerer, afkoblet og hører dermed ikke til slagtekalveproduktion. Den afkoblede støtte skal tilfalde marken, når der laves driftsgrensanalyser på slagtekalvebedrifter. Det er ikke altid tilfældet i de driftsgrene, der indsendes til økonomidatabasen, men hvis de derudover er retvisende, fjernes støtten manuelt inden bedriften kan indgå i datasættet. Det ændrer de samlede kapitalomkostninger, årets resultat, krav til dækningsbidrag og afkastningsgraden. Da der i år også vises resultater for salgsafgrøder på slagtekalvebedrifter, tilføjes den afkoblede støtte hertil. Driftsgrenen for slagtekalve skal kun indeholde den støtte, der gives til selve kalveproduktionen dvs. slagtepræmien. læge og diverse. Det tyder på, at han køber ældre og dermed dyrere kalve ind. Det resulterer i, at han sparer nogle af de arbejdsmæssigt tunge dage med mælkefodring væk. Samtidigt kan de ældre kalve være mere robuste, hvilket kan forklare, at han har lavere omkostninger til dyrlæge og diverse. Pr. kg slagtet vægt er køb af dyr ca. 60 øre højere for D5. Den større andel af afregningsprisen, der går til at dække køb af kalve, opvejes dog mere end rigeligt af lavere foderomkostninger. D5 har foderomkostninger, der er godt 1 kr. lavere pr. kg slagtet vægt. På trods af de lavere foderomkostninger pr. kg opnår han en slagtevægt, der er 18 kg tungere end D14 og bruger 17 dage mere til at gøre kalvene slagteklar. Der kan have været en række andre forklaringer bag forskellen mellem de to bedrifter, men det er denne type diskussion og erfaringsudveksling, denne type figur lægger op til. Fraktilanalysen kan bruges til at klarlægge mulige forbedringsområder og styrker på bedriften. Den siger dog ikke noget om, hvordan forbedringerne kan opnås. Det kræver, at du dykker ned i tallene og analyserer bedriften ud fra egne forudsætninger og mål. Individuel sammenligning Et redskab til individuel sammenligning er Business Check præsentationsarket, der kan fås ved det lokale rådgivningscenter. Business Check præsentationsarket for slagtekalve er under ud arbejdelse og forventes klar i løbet af sommeren. Her kan man sammenligne en bedrift med andre enkeltbedrifter, landsgennemsnit og top-5. Det kan bl.a. være deltagerne i en erfagruppe, som vises ved siden af hinanden og udgør grundlag for diskussioner om, hvordan fremstillingsprisen kan reduceres. I figur 3 vises elementerne i fremstillingsprisen for to bedrifter, D14 og D5, der begge leverer kalve under 10 mdr. Der vises både en søjle pr. produceret kalv og en pr. kg slagtet vægt. D14 har netop anvendt fraktilanalysen ovenfor og ønsker nu at sammenligne sig med en af de bedrifter, der har et højere resultat pr. produceret kalv, nemlig D5. D14 har selv en fremstillingspris pr. kg slagtet vægt på 26,74 kr. mens D5 har en på 24,40 kr., D14 ligger således 2,34 kr. højere pr. kg målt på fremstillingsprisen. Da D14 samtidigt opnår en afregningspris, der er ca. 80 øre lavere pr. kg er forskellen på, hvad de tjener over 3 kr. pr kg. Der er altså mulighed for, at D14 kan få inspiration af D5, der kan hjælpe ham til at forbedre sin fremstillingspris. De to bedrifter har noget nær de samme totale omkostninger pr. kalv og slagtepræmien inkl. andre indtægter er ens for de to. Det ses dog pr. produceret kalv, at D5 har højere omkostninger til køb af kalve og samtidigt bruger færre omkostninger på at passe kalvene samt til dyr , , , , , ,10 1, , , , ,03 0, ,97 13, , , , ,72 Kr. pr. prod. kalv Kr. pr. kg sl. vægt Kr. pr. prod. kalv Kr. pr. kg sl. vægt Afregningspris 26,70 kr. pr. kg sl. vægt Afregningspris 27,51 kr. pr. kg sl. vægt 200 kg slagtet vægt 218 kg slagtet vægt 260 foderdage 277 foderdage D14 D5 Øvrige inkl. forrentning af driftskapital Inventar ink. energi Bygninger Arbejdsomkostninger Dyrlæge og diverse Foderomkostninger Køb af kalve Slagtepræmie og andre indtægter Figur 3. Elementer i fremstillingsprisen for bedrift D5 og D14. 6 BUSINESS CHECK SLAGTEKALVE 2015 BUSINESS CHECK SLAGTEKALVE

5 Spredning mellem bedrifter Spredning i fremstillingsprisen mellem de enkelte bedrifter er vist i figur 1. Her kan man se, at bedrifterne med kalve under 10 mdr. har fremstillingspriser på 20 kr. til 30 kr. pr. kg slagtet vægt. De enkelte bedrifters afregningspriser er ligeledes vist for at illustrere, hvilke bedrifter der har en fremstillingspriser, der er lavere end deres afregningspis og dermed opnår et positivt resultat i kalveproduktionen. Bedrifterne med kalve over 10 mdr. har fremstillingspriser på mellem 18 kr. og 36 kr. De har dermed en endnu større variation i fremstillingsprisen end producenterne med kalve under 10 mdr. Afregningspriser for disse bedrifter viser, at niveaet her er en smule lavere end for kalve under 10 mdr. Variationen i fremstillingspriserne mellem bedrifter er markant større end variationen i afregningspriserne, og dermed giver fremstillingsprisen i sig selv en indikation af bedriftens konkurrenceevne. For den enkelte bedrift skal fremstillingsprisen dog primært anvendes til en analyse og vurdering af sin egen bedrift eller til sammenligning med andre enkeltbedrifter f.eks. i en erfagruppe. Det er ikke alle slagtekalveproducenter, der i 2015 undgik røde tal på bundlinjen i kalveproduktionen. I figur 2 vises årets resultat pr. produceret kalv for bedrifterne i hæftet. Som ved fremstillingsprisen er der stor variation i de opnåede resultater mellem bedrifterne. I 2015 var der 58 pct. af bedrifterne med kalve under 10 mdr., der opnåede et positivt resultat i slagtekalveproduktionen. Det vil sige, at de fik alle omkostninger dækket inkl. ejeraflønning og forrentning af egenkapitalen. For bedrifterne med kalve over 10 mdr. var denne andel på 47 pct. FAKTA Nøgletal pr. produceret kalv, foderdag eller kg slagtet vægt hvornår skal man bruge hvad? Foderomkostninger er mest relevante at sammenligne pr. kg slagtet vægt og pr. foderdag. Foderomkostninger pr. kg slagtet vægt er vigtig, da der er en direkte sammenhæng mellem det foder kalvene får og de slagtede kg. Den vil dermed vise, hvor mange foderomkostninger der er gået pr. kg kød. Foderomkostningerne pr. foderdag er relevante, når man ønsker at sammenligne foder mellem bedrifter med meget forskellige antal foderdage. Ved flere foderdage, vil foderomkostningerne forventes at skulle være lavere pr. dag, for at det kan opveje at have kalvene det længere tid på stald. Kr. pr. kg slagtet vægt Fremstillingspris, kalve under 10 mdr. Fremstillingspris, kalve over 10 mdr. Opnået pris, kalve under 10 mdr. Opnået pris, kalve over 10 mdr. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Andel af bedrifter Årets resultat, kr. pr. produceret kalv Kalve over 10 mdr. Kalve under 10 mdr % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Andel af bedrifter Figur 1. Spredning i fremstillingsprisen pr. kg slagtet vægt på konventionelle slagtekalvebedrifter i Derudover vises de enkelte bedrifters afregningspriser. Figur 2. Spredning i årets resultat på konventionelle slagtekalvebedrifter i Foderomkostninger pr. kalv vil være meget forskellige afhængigt af, hvor store kalvene bliver, og hvor mange foderdage der bruges og dermed svære at bruge til sammenligning. Køb af kalve er relevant både pr. produceret kalv og pr. kg slagtet vægt. Når der ikke er væsentlig besætningsforskydning, giver køb af kalve pr. produceret kalv et billede af prisen for de indkøbte kalve og dødeligheden i besætningen. En høj dødelighed vil afspejle sig i en højere omkostning til indkøb pr. produceret kalv. Køb af kalve pr. kg er relevant, da den viser hvor stor andel af afregningsprisen, der bruges på at indkøbe dyr. Ved indkøb af tungere kalve vil indkøbsprisens andel af omkostningerne stige, mens foderomkostningen forventes at falde, derfor kan disse to poster ses i sammenhæng, som vist i figur 3. Arbejdsomkostninger samt omkostninger til bygninger og inventar inkl. energi er mest relevante at sammenligne pr. produceret kalv. Du passer en kalv og ikke et kg kød. Og uanset størrelse optager den en staldplads. Det kan dog også være relevant at sammenligne dem pr. foderdag, for at se hvad en staldplads koster pr. dag, og hvad det koster at passe en kalv pr. dag. Tilsvarende med dyrlæge og diverse samt øvrige inkl. forrentning af driftskapital. Slagtepræmien gives pr. kalv og er derfor også mest relevant at sammenligne pr. sådan. Oplysningen om slagtepræmiens værdi pr. kg slagtet vægt viser, hvor meget noteringen skulle stige for, at man kunne undvære slagtepræmien. I kraft af at slagtepræmien gives pr. kalv er der ikke forskel på niveauet under og over 10 mdr. pr. kalv, men ser man det pr. kg slagtet vægt, fylder slagtepræmien mere for kalvene under 10 mdr. end kalvene over 10 mdr. Samlet set er fremstillingspris pr. kg slagtet vægt et bedre nøgletal end de samlede omkostninger pr. produceret kalv (korrigeret for slagtepræmie og andre indtægter). Da fremstillingsprisen pr. kg også inddrager slutresultatet i form af vægt og dermed er nemmere at sammenligne på tværs af bedrifter med stor forskel i slagtevægt. 8 BUSINESS CHECK SLAGTEKALVE 2015 BUSINESS CHECK SLAGTEKALVE

6 ê Resultater for slagtekalveproduktion Bedrifter med kalve under 10 mdr. adskiller sig fra bedrifter med kalve over 10 mdr. på en række parametre. De førstnævnte opnåede i 2015 som gennemsnit positive resultater for slagtekalveproduktionen, mens det ikke var tilfældet for bedrifterne med kalve over 10 mdr. Tabel 2 viser udvalgte resultater fra Business Check Slagtekalve Der er store forskelle, når gennemsnittet af bedrifter med kalve under 10 mdr. sammenlignes med bedrifter med kalve over 10 mdr. Først og fremmest har bedrifterne med kalve under 10 mdr. gennemsnitligt kalvene 264 dage, mens det for bedrifter med kalve over 10 mdr. er 325 dage. Når man har kalvene kortere tid på bedriften, bliver det muligt at få flere dyr gennem slutstalden, og er der ledig kapacitet i starterstalden, vil man kunne producerer flere dyr i de samme rammer. Bedrifterne med kalve under 10 mdr. er samtidigt markant større, når man ser på antal producerede dyr. Her produceres 736 kalve i gennemsnit mod 333 for bedrifter med kalve under 10 mdr. kalve under 10 mdr. havde et dækningsbidrag på ca. 200 kr. pr. kalv mere end bedrifterne med kalve over 10 mdr. Det skyldes både de højere afregningspriser og lavere foderomkostninger pr. kalv ved denne gruppe. Derudover er kravet til dækningsbidrag pr. produceret kalv lavere for gruppen med kalve under 10 mdr. De skal kun have et dækningsbidrag på knap kr. pr. kalv for at have balance i økonomien, mens bedrifterne med de ældre kalve skal have små kr. Det forstærker afstanden mellem gruppernes bundlinje. Udnyttes kapaciteten fuldt ud, viser opgørelsen pr. foderdag, at staldsystemet til kalve over 10 mdr. er billigere pr. foderdag, men at udbyttet pr. foderdag her ikke har været tilstrækkelig til at dække kravet. Når det kommer til mængden af bundet kapital, har bedrifterne med kalve under 10 mdr. i gennemsnit bundet godt kr. pr. produceret kalv mindre end bedrifterne med kalve over 10 mdr. Det kan skyldes, at de har en bedre udnyttelse af kapaciteten, og at værdien af besætningen er større for de ældre kalve. Fremstillingsprisen pr. kg slagtet vægt indgår fra i år i hæftet. Denne viser, hvad det i gennemsnit har kostet at producere kalve pr. kg kød. Dermed viser den det niveau afregningsprisen inkl. efterbetaling minimum skal være, for at alle omkostninger er dækket. For bedrifter med kalve under 10 mdr. var fremstillingsprisen i 2015 i gennemsnit på 25,72 kr. pr. kg. Sammenholdt med en afregningspris på 26,50 kr. pr. kg er omkostningerne i gennemsnit blevet dækket. For gruppen af bedrifter med kalve over 10 mdr. var fremstillingsprisen højere og lå på 27,17 kr. pr. kg. Da afregningsprisen samtidigt var lavere med sine 25,52 kr. pr. kg, blev resultat i gennemsnit negativt for disse producenter. I 2015 så det umiddelbart ud til, at der var bedst økonomi i at lave kalve på under 10 mdr. De opnåede et resultat pr. produceret kalv på knap 300 kr. mens det for bedrifter med kalve over 10 mdr. var knap 200 kr. i minus. Forskellen mellem produktionerne kan forklares med, at bedrifterne med Afkastningsgraden opsummerer tendensen og viser, at begge grupper i gennemsnit har været i stand til at aflønne den investerede kapital i en vis grad bedrifterne med kalve under 10 mdr. med 4,1 pct. og bedrifterne med kalve over med 2,1 pct. Afkastningsgraden er tilstrækkelig, når den er større end den gennemsnitlige rente på henholdsvis gæld og egenkapital. Afkastningsgraden for husdyrproduktion bør være på et højere niveau end for markdriften, da staldanlæg nedslides over tid, mens jorden forventes som minimum at bevare sin værdi. Den kapital, der er bundet i husdyrproduktionen, opbruges over staldens levetid, mens kapitalen, der er anbragt i jord, delvis anses for at være en investering. Set ud fra disse kriterier er afkastningsgraden ikke tilfredsstillende for gruppen med kalve over 10 mdr., og der er ligeledes et ønske om et højere afkast af produktionen for bedrifter med kalve under 10 mdr. Udviklingen fra 2014 til 2015 Økonomien i slagtekalveproduktion har været gennem en positiv udvikling fra 2013 til 2014 og den fortsatte også til I 2015 er der set stigende dækningsbidrag og afkastningsgraderne er kommet op på positive niveauer. Tabel 3 viser udviklingen fra 2014 til 2015 på udvalgte nøgletal. Det er ikke helt de samme bedrifter, der indgår begge år, men en overordnet sammenligning findes rimelig. Dækningsbidraget har været stigende fra 2014 til For gruppen med kalve under 10 mdr. har stigningen været på godt 700 kr. pr. produceret kalv, mens det for bedrifterne med kalve over 10 mdr. er steget godt 300 kr. Dernæst er kravet til dækningsbidrag for bedrifterne med de yngre kalve faldet pr. produceret kalv, hvilket forstærker den positive effekt på bundlinjen for driftsgrenen. De ses i forlængelse heraf at have opnået en markant fremgang i afkastningsgraden fra -4,8 pct. til 4,1 pct. Forbedringerne er dermed ikke blot kommet ved flere investeringer, men i stedet ved mere gunstige markedsforhold og en bedre udnyttelse af ressourcerne. For gruppen af bedrifter med kalve over 10 mdr. har der også været fremgang. Det er dog ikke hele stigningen i dækningsbidraget, der er nået ned til bundlinjen, da de har haft små 50 kr. højere krav til dækningsbidraget. Afkastningsgraden på 2,1 pct. viser dog tydeligt, at det samlede bundlinjeresultat har været i væsentlig fremgang, da den i 2014 var -3,5 pct. Tabel 2. Uddrag af resultater fra Business Check Slagtekalve 2015 kalveproduktion. GENNEMSNITSTAL KALVE UNDER 10 MDR. KALVE OVER 10 MDR. Antal bedrifter Antal producerede kalve Foderdage pr. produceret kalv Producerede kalve pr. årsdyr 1,37 1,10 Opnået pris inkl. efterbetaling, kr. pr. kg 26,50 25,52 Fremstillingspris pr. kg slagtet vægt 25,72 27,17 Opnået dækningsbidrag, kr. pr. produceret kalv Krav til dækningsbidrag, kr. pr. produceret kalv Årets resultat kr. pr. produceret kalv Opnået restbeløb, kr. pr. foderdag 7,14 5,40 Krav til restbeløb, kr. pr. foderdag 6,57 5,76 Årets resultat, kr. pr. foderdag 0,57-0,36 Bundet kapital, kr. pr. produceret kalv Afkastningsgrad 4,1 2,1 Tabel 3. Uddrag af resultater fra Business Check Slagtekalve 2014 og 2015 kalveproduktion. KALVE UNDER 10 MDR. KALVE OVER 10 MDR ê Slagtevægt, kg ê Opnået pris inkl. efterbetaling, kr. pr. kg 26,28 26,50 25,70 ê 25,44 ê ê Opnået dækningsbidrag, kr. pr. produceret kalv ê Krav til dækningsbidrag, kr. pr. produceret kalv ê ê Foderomkostninger, kr. pr. produceret kalv ê ê ê Opnået restbeløb, kr. pr. foderdag 4,59 7,14 4,30 5,40 ê Krav til restbeløb, kr. pr. foderdag 6,47 6,57 5,72 5,76 ê ê Afkastningsgrad -4,8 4,1-3,5 2,1 ê 10 BUSINESS CHECK SLAGTEKALVE 2015 BUSINESS CHECK SLAGTEKALVE

7 DLBR Benchmarking for slagtekalve i 2015 Produktionsresultater I første kvartal af år 2015 oplevede rigtig mange slagtekalveproducenter en voldsom nedgang i produktionsresultaterne. Ved slagtning raslede kalvenes klassificeringer ned til et historisk lavt niveau, og kalvenes tilvækst var ligeledes nedadgående på mange bedrifter. De fleste besætninger kom dog hurtigt tilbage på deres almindelige niveau i andet kvartal, hvorefter flertallet af besætningerne oplevede en produktionsfremgang, set i forhold til Den voldsomme produktionsnedgang i første kvartal har dog sat sit spor, når der ses på hele Data i tabel 4 er lavet på grundlag af data fra effektivitetsopgørelser, udarbejdet i perioden fra den 1. januar til den 31. december i 2014 og Her ser vi, at den gennemsnitlige bruttotilvækst for alle kalve i 2015, er faldet til gram pr. dag. Den gennemsnitlige klassificering er derimod steget til 3,89 EUROP, hvilket er fornuftigt taget 1. kvartal med i betragtning og skyldes i høj grad de flere krydsningskalve, der nu opfedes i flere slagtekalvebesætninger. DLBR Slagtekalve FOKUS PÅ MULIGHEDER OG FORBEDRINGER PÅ DIN BEDRIFT Det er vigtigt, at du hele tiden har fokus på de udfordringer du dagligt står overfor i din produktion. Små udfordringer kan hurtigt vokse sig store og få mærkbare konsekvenser for dine produktionsresultater og dermed også din økonomi. Ved at sætte fokus på muligheder og forbedringsområder på din bedrift, kan du sikre dig, at din slagtekalveproduktion hele tiden udvikler sig i den rigtige retning. DLBR Slagtekalve tilbyder højt specialiseret, uvildig, engageret samt nærværende rådgivning og sparring til slagtekalveproducenter i hele landet. DLBR Slagtekalve ser din bedrift som en helhed og kommer via rådgivningen omkring alle afkroge af din bedrift, herunder udfordringer omkring produktionsøkonomi, staldsystemer, kalvesundhed, produktionsresultater samt optimering heraf. Vores mål er, at forbedre og optimere din produktion. Vi kan blandt andet tilbyde følgende: Produktionsbesøg Produktionsstyring og handlingsplaner Foderoptimering Effektivitetsopgørelser Sundhedsrådgivning samt rådgivning omkring smittebeskyttelse Benchmarking af nøgletal Udarbejdelse af budgetter og kalkuler ERFA-grupper Gødningskorrektioner Kalveleverandøropgørelser og afholdelse af kalveleverandørmøder Rådgivning omkring opfedning af krydsningskalve Rådgivning omkring staldindretning Rådgivning omkring lovgivning og regler. Ved at sammenholde det, vi ser i praksis på din produktion, med det vi Slagtekalvestatistikken viser, at den gennemsnitlige bruttotilvækst og klassificering for Dansk Holstein i 2015, lå på hhv gram pr. dag og 3,49 EUROP for kalve under 10 måneder og på gram pr. dag og 3,52 EUROP for kalve over 10 måneder. Det gennemsnitlige foder- forbrug, de gennemsnitlige foderdage samt den gennemsnitlige slagtevægt i 2015, er steget til hhv. 4,58 FE pr. kg tilvækst 279 dage og 412 kg. Denne stigning er i høj grad forårsaget af, at der er en større andel ungtyreproducenter med i opgørelsen for 2015, som slagtes ved en højere alder og vægt, og som opnår en højere form i forhold til i Kalvesundhed I 2015 oplevede mange bedrifter, flere sundhedsmæssige udfordringer end i 2014 og kalvedødeligheden steg fra 4,8 procent af indsatte kalve i 2014 til 6,3 procent i LVK-dyrlægerne beretter om flere dokumenterede tilfælde af BRS-virus end i 2014, og i praksis har mange oplevet aggressive sygdomsudbrud i efteråret og henover vinteren af Benchmarkingen for 2015 viser endvidere, at bedrifterne med den højeste kalvedødelighed har haft de laveste omkostninger til dyrlæge og medicin (data fremgå ikke). Husk, at den bedste effekt af behandling opnås ved at få behandlet syge kalve rettidigt og korrekt. Se instruktionsvideo vedr. sundhedsscreening på SEGES hjemmeside, og bekæmp smitten før smitten bekæmper jeres kalve. De sundhedsmæssige udfordringer må forventes at have haft betydning for den faldende bruttotilvækst for Tabel 4. DLBR Benchmarking for Danske Slagtekalveproducenter i 2014 og 2015, opdelt efter produktionstype. De medvirkende producenter varierer lidt fra år til år, hvorfor det ikke er præcis de samme producenter, der indgår i datasættet BESKRIVELSE 2015 ENHED DANSK KALV UNGTYRE ALLE DANSK KALV UNGTYRE ALLE % ser i detaljerede analyser og opgørel Fordeling af produktionstype ser, opnår vi det optimale grundlag for Bruttotilvækst g/dag Klassificering EUROP 3,71 4,03 3,77 3,76 4,32 3,89 Dage Kg FE/kg 4,44 4,84 4,5 4,49 4,86 4,58 kr./fe 1,87 1,77 1,90 1,78 1,67 1,75 kr./kalv kr./kg slg 27,18 25,77 27,06 26,61 25,97 26,46 kr./kalv % 5,5 4,1 4,8 6,1 6,7 6,3 kr./kalv/dag 5,58 4,52 5,4 6,92 5,58 6,58 kr./kalv en effektiv og værdiskabende rådgiv ning for lige netop DIN slagtekalve produktion. Foderdage Levende slagtevægt Vi tilbyder hjælp til gennemgang og opsætning af DMS og Beef Vision, så it-værktøjerne målrettes din produktion, og vi udbyder flere workshops i løbet af Foderforbrug Foderpris Afregningspris (inkl. efterb.) Kalvedødelighed Dækningsbidrag DLBR Slagtekalve Per Spleth, teamleder SEGES Kvæg T M E psp@seges.dk Terese Jarltoft Heden & Fjorden T M E tja@hflc.dk DLRB Slagtekalve har produkterne og værktøjerne til at indsamle den nødvendige viden, helt ned på enkeltdyrsniveau, således at du kan få et grundigt overblik over din produktion. 12 BUSINESS CHECK SLAGTEKALVE 2015 BUSINESS CHECK SLAGTEKALVE

8 Betydning af foderpris og foderstrategi for DB DLBR Benchmarking for slagtekalve i 2015 viser, at priser på hjemme avlet foder varierer voldsomt fra bedrift til bedrift. Prisen på korn varierer mellem 1,00 og 1,30 kroner pr. kg, prisen på majshelsæd svinger fra 28 til 42 øre pr. FE, mens prisen på kolbemajs svinger fra 60 til 70 øre pr. kg. Typisk består en foderration med korn og kalve T af op til 80 procent korn mens en fuldfoderration til de store kalve består af 2030 procent majshelsæd eller procent kolbemajs. Prisen på det hjemmeavlede foder, som benyttes i effektivitetsopgørelsen, er derfor af afgørende betydning for mark- samt slagtekalveproduktionens dækningsbidrag. Det er kun ganske få producenter, der kender til fremstillingsprisen af deres hjemmeavlede foder, hvorfor prisen på korn og majs ofte sættes efter, hvad slagtekalveproducenten mener at kunne sælge det for på et givent tidspunkt. Figur 4 viser sammenhængen mellem både foderpris, foderstrategi og dækningsbidrag. Data stammer fra DLBR Benchmarking for Slagtekalve i I opgørelsen er der ikke medtaget omkostninger til ekstra arbejdskraft ved fodring med korn og Kalve T samt fuldfoder, da denne post allerede ligger under kapacitetsomkostninger i bedriftens regnskab. Kalveblandinger Tabel 5. Forholdet mellem kød- og foderpris for perioden 2011 til uge 23 i BESKRIVELSE Foderpris (17 % proteinblanding) Pris på Dansk Kalv kl. 4,00 inkl. efterbetaling Foderhold: Pris på kød/pris på foder ENHED Kr./FE 1,55 2,17 2,10 2,17 1,78 Kr./kg slg. 25,73 27,45 27,67 28,23 27,88 Kr. 16,61 12,69 13,22 15,42 15,64 Bedrifter, der indkøber én eller flere færdige kalveblandinger, ligger med en variation i foderpriser på 30 øre pr. FE. De har totalt set de højeste foderpriser og opnår samlet set et DB under gennemsnittet med en variation mellem det laveste og det højeste DB på 4,19 kroner pr. kalv pr. dag. Korn og Kalve T Bedrifter, der benytter eget korn og køber en Kalve T eller rene råvare som proteinkilde, har den største variation i foderpriser her svarende til 43 øre pr. FE. Der ses den største spredning i DB hos producenter, der fodrer med korn og Kalve T (6,02 kroner pr. kalv pr. dag fra den med det laveste til det højeste DB). Det kan blandt andet skyldes variation i kornkvalitet, valsekvalitet, mængden af smuld, næringsstofsammensætning i foderration og altså forskelle i prissætning af kornet. Fuldfoder Bedrifter, der fodrer med fuldfoder, har en variation på 38 øre pr. FE fra det billigste til det dyreste foder. Til trods for at foderet samlet set er billigere end de to andre fodringsstrategier, ses en spredning i opnået DB på 5,53 kroner pr. kalv pr. dag fra det laveste til det højeste DB. Det kan blandt andet skyldes foderkvalitet og produktionsresultater samt igen forskelle i prissætning af det hjemmeavlede foder. Det er dog væsentligt at bemærke, at de tre producenter med det højeste DB i opgørelsen har fodret med fuldfoder. Variationen i pris på det hjemmeavlede foder, udfordrer muligheden for at sammenligne bedrifter. Endvidere er fremstillingsprisen en ukendt faktor hos mange producenter, hvorved det står uvist hen, om det er marken eller slagtekalveproduktionen der tjenes penge på. Tag et kig på opgørelserne for salgsafgrøder og få et indblik i fremstillingprisen for korn. Figur 4. Sammenhængen mellem foderpris, foderstrategi og DB pr. kalv. DB, kr./kalv/dag Økonomi Forholdet mellem kød og foder fremgår af tabel 5 og har med de 15,64 kroner i 2015 ligget en smule højere end de 15,42 kroner i Foder- og afregningsprisen ved slagtning har samlet set ligget hhv. 39 øre pr FE og 35 øre pr. kg slagtet, lavere i 2015 end i Den lavere foderpris betyder, at de totale foderomkostninger har været lidt mindre pr. kalv, til trods for det højere foderforbrug vist i tabel 1. Foderprisen i 2015 har ligget på det laveste niveau siden 2012, mens afregningsprisen pr. kalv inklusiv efterbetaling har ligget på det andet højeste niveau over denne femårige periode. 14 BUSINESS CHECK SLAGTEKALVE 2015 I april 2015 steg spædkalvenoteringen og forblev på dette niveau året ud. Det resulterede i en gennemsnitlig pris for en 65 kg spædkalv, som lå omkring 100 kroner højere end i 2014 (data fremgår ikke). Med ovenstående forudsætninger er dækningsbidraget på de medvirkende bedrifter for 2015 steget til 6,58 kr. pr. kalv pr. dag, svarende til kr. pr kalv. Det er dog vigtigt at bemærke, at den forhøjede slagtepræmie for 2015 bidrager til det forbedrede dækningsbidrag, da stigningen på knap 400 kr. svarer til 1,43 kroner pr. kalv pr. dag ,40 1,50 Kalveblanding 1,60 1,70 Korn og Kalve T 1,80 1,90 Fuldfoder 2,00 2,10 2,20 Foderpris, kr./fe BUSINESS CHECK SLAGTEKALVE

9 Stigning i brug af kødkvæg til indkrydsning Brug af kødkvægsæd til indkrydsning i malkekvæg øges fortsat kraftigt. Pris på overskudskvier er lav, så derfor skal mælkeproducenter ikke lave flere kvier end der absolut er behov for til udskiftning af køerne. De fleste kan nøjes med 30 pct. udskiftning. DLBR Slagtekalve hjælper gerne den enkelte producent med udregning af, hvilken økonomi der er i krydsningskalve i forhold til renracet DH. De har en bedre nettotilvækst, lavere foderforbrug, bedre klassificering og højere afregningspris. En mælkeproducent med ca. 200 køer og en udskiftning på 30 pct. kan lave ca. 100 krydsningskalve pr. år. Derfor er der flere mælkeproducenter, der har mulighed for at lave flere kødkvægskrydsninger. I 2015 blev der brugt ca doser sæd til indkryds, og ca. halvdelen bliver til en kalv. Det ser ud til, en fremgang i 2016, og vi forventer, at det ender på ca doser. Den mest anvendte er Blåkvæg, men andre racer kan også bruges. CHA, BAQ og LIM har også nogle, der klarer sig godt. Slagtealder kan variere. Nogle vælger at slagte både kryds-tyrekalve og kryds-kviekalve, når de er 8-9,5 mdr. som Dansk Kalv og andre vælger at lave store ungtyre på mdr. Kryds kvier slagtes ved 9,5 mdr eller ved 15.5 mdr. Husk, at de skal slagtes inden 16 mdr. for at opnå slagtepræmie på ca. 750 kr. i Der diskuteres meget om, hvad der kan gives i tillæg på en krydsningkalv i forhold til en renracet DH kalv. Vi er i gang med at lave en beregning til DMS, så de kan værdisættes i afregningsmodulet som renracede malkekvægskalve kan nu. Vi forventer, at det bliver klar i efteråret Hvis du ikke har regnet på din økonomi ved krydskalve er vores bud 600 kr. i tillæg for tyrekalve og 100 kr. i tillæg for kviekalve i forhold til Sammark notering. Så burde der opnås et DB, der er lidt større end på en ren DH kalv. Et tillæg i denne størrelsesorden kræver dog, at krydsningskalvene rent genetisk har et højt potentiale for vækst. Stil derfor krav til, hvilke kødkvægstyre der insemineres med og tag eventuelt udgangspunkt i den tyreliste, som DLBR Slagtekalve sender ud i nyhedsbrevet hvert kvartal. Figur 5. Udviklingen i krydsninger af kødkvæg på malkekvæg. Malkekvægskrydsninger kan indeholde kødkvægskrydsninger. Antal insemineringer med kødkvæg på malkekvæg Malkekvægskrydsninger Jersey RDM DH BUSINESS CHECK SLAGTEKALVE BUSINESS CHECK SLAGTEKALVE

10 18 BUSINESS CHECK SLAGTEKALVE 2015 BUSINESS CHECK SLAGTEKALVE Business Check SLAGTEKALVE 2015 Kalve under 10 mdr. KALVE UNDER 10 MDR. KALVEPRODUKTION Løbenummer - 27 bedrifter i gruppen Gns. gruppen Gns. Top 5 D1 D2 D4 D5 D6 D7 Percentil P100 P96 P89 P85 P81 P78 Løbenummer i salgsafgrøder SKA14 SKA15 SKA25 SKA20 Antal producerede kalve Over 500 Over 500 Over Over 500 Slagtevægt Kalve Antal foderdage under 10 pr. mdr. produceret slagtekalv Kr. pr. kg slagtet, inkl. efterbetaling Løbenummer - 27 bedrifter i gruppen 26,50 Gns. gruppen 26,98 Gns. Top 5 26,90 D1 27,76 D2 27,08 D4 27,51 D5 24,62 D6 26,66 D7 Percentil Fremstillingspris, kr. pr. kg slagtet vægt 25,72 23,17 22,75 P100 22,04 P96 23,64 P89 24,40 P85 20,48 P81 26,28 P78 Løbenummer i salgsafgrøder SKA14 SKA15 SKA25 SKA20 Nøgletal pr. foderdag Antal producerede kalve Over 500 Over 500 Over Over 500 Bruttoudbytte 18,76 19,69 20,08 20,75 19,96 20,38 16,95 18,77 Slagtevægt Foderomkostninger 10,84 10,29 10,80 10,05 10,41 10,95 9,77 9,96 Antal foderdage pr. produceret slagtekalv Dyrlæge og diverse 0,78 0,68 0,80 0,63 0,49 0,49 0,45 0,86 Kr. pr. kg slagtet, inkl. efterbetaling 26,50 26,98 26,90 27,76 27,08 27,51 24,62 26,66 Restbeløb 7,14 8,72 8,47 10,07 9,06 8,94 6,73 7,94 Fremstillingspris, - Krav restbeløbkr. pr. kg slagtet vægt 25,72 6,57 23,17 5,23 22,75 4,21 22,04 5,74 23,64 6,07 24,40 6,02 20,48 3,94 26,28 5,48 Årets resultat 0,57 3,49 4,26 4,33 2,99 2,92 2,79 2,47 Nøgletal pr. foderdag Bruttoudbytte Nøgletal pr. produceret kalv 18,76 19,69 20,08 20,75 19,96 20,38 16,95 18,77 - Foderomkostninger Foderomkostninger 10, , , , , , , ,96 - Krav Dyrlæge til dækningsbidrag og diverse , , , , , , , ,86 Restbeløb Heraf afskrivninger 7, , , , , , , , Arbejdsomkostninger Krav til restbeløb 6, , , , , , , , Årets Bygninger resultat 0, , , , , , , , Inventar inkl. energi Nøgletal Forrentning pr. driftskapital produceret kalv Foderomkostninger Øvrige omkostninger Krav til dækningsbidrag Heraf Bundet afskrivninger kapital Arbejdsomkostninger Anvendt rentesats, pct , , , , , , , ,8 Bygninger Resultatkorrektion ved 4 pct. rente Inventar Afkastningsgrad inkl. energi 344 4,1 13, , , , , , ,1 260 Forrentning driftskapital Øvrige omkostninger Bundet kapital Anvendt rentesats, pct. 2,6 2,1 1,9 2,5 2,3 3,3 3,4 1,8 Resultatkorrektion ved 4 pct. rente Afkastningsgrad 4,1 13,7 17,9 16,2 11,0 14,1 17,9 10,1 Specifikation af resultat Kr. pr. produceret kalv Salg af dyr, kvæg Køb af dyr, kvæg Besætningsforskydning Kvæg andet, inkl. slagtepræmie Andre landbrugsindtægter Bruttoudbytte i alt Korn Råvarer Kraftfoder, tilskudsfoder, færdigblanding mv Mineraler og vitaminer Biprodukter mv Grovfoder Dyrlæge og medicin Avl, Rådgivning og Kontrol Diverse stykomkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Energi Brændstof og maskinstation Vedligehold Lønomkostninger Ejeraflønning Forsikring Diverse kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger i alt Afskrivning, fast ejendom Afskrivning, staldinventar Leje af driftsbygninger Øvrige kapitalomkostninger Renteomk. af bundet kapital Kapitalomkostninger i alt Årets resultat

11 20 BUSINESS CHECK SLAGTEKALVE 2015 BUSINESS CHECK SLAGTEKALVE Business Check SLAGTEKALVE 2015 Kalve under 10 mdr. KALVE UNDER 10 MDR. KALVEPRODUKTION Løbenummer - 27 bedrifter i gruppen Gns. gruppen D9 D10 D11 D12 D13 D14 D15 Percentil P70 P67 P63 P59 P56 P52 P48 Løbenummer i salgsafgrøder SKA23 SKA28 SKA7 Antal producerede kalve Over Over 500 Over 500 Slagtevægt Antal Kalve foderdage under 10 pr. mdr. produceret slagtekalv Kr. pr. kg slagtet, inkl. efterbetaling Løbenummer - 27 bedrifter i gruppen 26,50 Gns. gruppen 27,06 D9 26,88 D10 27,51 D11 26,82 D12 26,96 D13 26,70 D14 27,06 D15 Percentil Fremstillingspris, kr. pr. kg slagtet vægt 25,72 25,77 P70 25,37 P67 25,75 P63 25,73 P59 24,12 P56 26,74 P52 24,74 P48 Løbenummer Nøgletal pr. foderdag i salgsafgrøder SKA23 SKA28 SKA7 Antal Bruttoudbytte producerede kalve 18, , ,83 Over 19, , ,16 Over 20, Over 18, Slagtevægt - Foderomkostninger 10, , , , , , , , Antal - Dyrlæge foderdage og diverse pr. produceret slagtekalv 0, , , , , , , , Kr. Restbeløb pr. kg slagtet, inkl. efterbetaling 26,50 7,14 27,06 9,93 26,88 9,78 27,51 7,43 26,82 8,24 26,96 6,20 26,70 7,93 27,06 6,33 Fremstillingspris, - Krav restbeløbkr. pr. kg slagtet vægt 25,72 6,57 25,77 7,75 25,37 8,37 25,75 6,31 25,73 7,53 24,12 5,46 26,74 7,26 24,74 5,94 Årets resultat 0,57 2,18 1,41 1,12 0,71 0,74 0,66 0,39 Nøgletal pr. foderdag Bruttoudbytte Nøgletal pr. produceret kalv 18,76 19,33 20,83 19,68 18,92 17,16 20,23 18,34 - Foderomkostninger Foderomkostninger , , , , , , , ,41 - Krav Dyrlæge til dækningsbidrag og diverse , , , , , , , ,59 Restbeløb Heraf afskrivninger 7, , , , , , , , Arbejdsomkostninger Krav til restbeløb 6, , , , , , , , Årets Bygninger resultat 0, , , , , , , , Inventar inkl. energi Nøgletal Forrentning pr. driftskapital produceret kalv Foderomkostninger Øvrige omkostninger Krav til dækningsbidrag Heraf Bundet afskrivninger kapital Arbejdsomkostninger Anvendt rentesats, pct , , , , , , , ,5 Bygninger Resultatkorrektion ved 4 pct. rente Inventar Afkastningsgrad inkl. energi 344 4, , ,6 11, , , , ,3 Forrentning driftskapital Øvrige omkostninger Bundet kapital Anvendt rentesats, pct. 2,6 1,4 1,8 3,6 3,5 1,8 4,2 0,5 Resultatkorrektion ved 4 pct. rente Afkastningsgrad 4,1 8,6 6,6 11,8 5,3 5,9 7,1 1,3 Specifikation af resultat Kr. pr. produceret kalv Salg af dyr, kvæg Køb af dyr, kvæg Besætningsforskydning Kvæg andet, inkl. slagtepræmie Andre landbrugsindtægter Bruttoudbytte i alt Korn Råvarer Kraftfoder, tilskudsfoder, færdigblanding mv Mineraler og vitaminer Biprodukter mv Grovfoder Dyrlæge og medicin Avl, Rådgivning og Kontrol Diverse stykomkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Energi Brændstof og maskinstation Vedligehold Lønomkostninger Ejeraflønning Forsikring Diverse kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger i alt Afskrivning, fast ejendom Afskrivning, staldinventar Leje af driftsbygninger Øvrige kapitalomkostninger Renteomk. af bundet kapital Kapitalomkostninger i alt Årets resultat